En 2020-plan med ambitioner

En 2020-plan med ambitioner» Fordi Danmark skal vinde

SIDE 1 FORORD Danmark er et godt land, men vi er ude af balance. Og hvis ikke vi får genoprettet balancen, vil vi om få år ikke være i stand til at forsætte udviklingen af det Danmark, vi kender og holder af. Udfordringerne er mange og store. Virksomhedernes omkostninger er løbet fra vores nærmeste konkurrenter, og vi taber løbende markedsandele på eksportmarkederne. Den offentlige sektor er blevet for stor til, at den private sektor holdbart kan finansiere den. Udenlandske investeringer ind i Danmark stiger langt mindre end danske virksomheders investeringer i udlandet. Vi skal have vendt denne udvikling og have balancen og dermed væksten tilbage. Derfor har DI udarbejdet en sammenhængende og ambitiøs vækstplan for Danmark frem mod 2020. Vi har stillet os selv det krav, at vi ikke kun skal kunne pege på overordnede områder som løsning på vores udfordringer, men på helt konkrete forslag. Mange af forslagene har vi fremført før. Andre forslag er nye. For verden ændrer sig konstant. Nye muligheder og nye udfordringer opstår og i et stadigt hastigere tempo. Tilsammen vil de mange konkrete forslag kunne løfte vores økonomiske vækst op mod en underliggende årlig vækstrate på 2½ pct. frem mod 2020 og årene efter. Dette er et ambitiøst, men også realistisk mål. Vi har ikke svarene på alle Danmarks udfordringer. Vi vil derfor drøfte vores forslag med alle implicerede parter, forbedre vores forslag og udvikle nye, der kan bidrage til at løse Danmarks grundlæggende udfordringer og sikre, at vi får ny vækst i Danmark. Vi håber, at alle vil bidrage til debatten og sammen med os udvikle ideer og forslag. Hvis vi alle gør en forskel, kan Danmark vinde. April 2012 Karsten Dybvad Adm. direktør

SIDE 2 INDHOLD 1. DI s plan for Danmark frem mod 2020 Målet er et åbent og velstående samfund 5 Et godt men udfordret fundament 5 Balancen skal genskabes 6 Danske styrker 6 Danske udfordringer 7 Ingen nemme løsninger 7 En vej frem for Danmark 7 2. DI s plan gør en afgørende forskel Indledning 11 Overordnet effekt af DI s plan 12 Effekt af mærkesager på centrale målepunkter 14 DI s plan regnet på DREAM-modellen 17 3. Et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau Indledning 19 Hvor stor er Udfordringen? 19 Konkrete mærkesager 21 Effekt af mærkesagerne 23 4. En offentlig økonomi i balance og som fylder mindre og yder mere Indledning 27 Hvor stor er udfordringen? 27 Konkrete mærkesager 30 Effekt af mærkesagerne 32

SIDE 3 5. Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse Indledning 35 Hvor stor er udfordringen? 35 Konkrete mærkesager 38 Et velfungerende arbejdsmarked 38 Et justeret og trimmet uddannelsessystem 40 Effekt af mærkesagerne 43 6. Danske virksomheder blandt de mest produktive i verden Indledning 45 Hvor stor er udfordringen? 46 Eksporterhverv har højere produktivitet 48 Produktiviteten på hjemmebanen skal løftes 49 konkrete mærkesager 49 Effekt af mærkesagerne 51 7. Marked, efterspørgsel og globale muligheder Indledning 55 Hvor stor er udfordringen? 55 Højere efterspørgsel fra udlandet 56 Konkrete mærkesager 58 Bilag 1: Oversigt over mærkesager Bilag 2: Effekt af DI s mærkesager i DREAM-modellen

5 ET GODT MEN UDFORDRET FUNDAMENT 6 BALANCEN SKAL GENSKABES 6 DANSKE STYRKER 7 DANSKE UDFORDRINGER 7 INGEN NEMME LØSNINGER 7 EN VEJ FREM FOR DANMARK

SIDE 5 DI S PLAN FOR DANMARK FREM MOD 2020 MÅLET ER ET ÅBENT OG VELSTÅENDE SAMFUND DI ønsker et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt er det DI s vision, at Danmark skal blive verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. For når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark. DI s mål er, at Danmarks økonomiske vækst løftes til en underliggende årlig vækst på 2½ pct. Dette er en meget ambitiøs målsætning, men også en realistisk målsætning, hvis hele samfundet løfter i flok. Hvis det lykkes, vil danskerne fortsat opleve fremgang i den private købekraft og samtidig opleve offentlige velfærdsydelser i verdensklasse. ET GODT MEN UDFORDRET FUNDAMENT Danmark er et godt og forholdsvist rigt land med en dygtig og veluddannet befolkning, med en historisk stor offentlig sektor og et stærkt, forskelligartet og internationalt orienteret erhvervsliv. Men siden midten af 1990 erne er vores velstandsudvikling aftaget betydeligt. Vi har således været blandt de allermest velstående samfund i verden, men det er vi ikke mere. Og med de gældende ordninger vil vi i fremtiden fortsætte vores nedtur på ranglisten over velstående samfund. Det betyder, at danskerne taber velstand i forhold til befolkningen i stadigt flere andre lande. Derfor bliver prioriteringerne af både den offentlige og private velfærd stadig hårdere.

SIDE 6 BALANCEN SKAL GENSKABES Løsningen er, at vi skal have både danske og internationale virksomheder til i langt højere grad at vælge Danmark. Danmark skal være virksomhedernes foretrukne land at etablere arbejdspladser i, når virksomheden har behov for velkvalificeret arbejdskraft dækkende over alt fra den engagerede praktikant til den dygtige faglærte og den førende specialist. Danmark skal derfor være virksomhedernes foretrukne land at investere i. Både når det gælder nye arbejdspladser, nyt udstyr, ny viden og ny forskning. Lykkes det, vil Danmark få genoprettet investeringsbalancen, så gabet mellem investeringer ud af landet og investeringer ind i landet ikke fortsætter med at blive større og større. En af de afgørende faktorer bag den svage danske produktivitetsudvikling over de seneste år er netop, at der investeres for lidt inden for Danmarks grænser. Handelsbalancen over for udlandet er positiv, men i høj grad påvirket af en fortsat stor dansk olieproduktion og et meget lavt investerings niveau og en deraf lav import. Analyser af den danske eksportudvikling viser, at Danmark over en længere årrække har tabt markedsandele i ganske betydeligt omfang. Denne udvikling kan ikke fortsætte, hvis danskerne også i fremtiden vil udbygge velstanden og fortsat kunne nyde godt af importerede forbrugsgoder. Krisen betød en voldsom ændring af de offentlige finanser. Fra store overskud til store underskud. Der er allerede truffet vigtige beslutninger for at rette op på disse underskud, men ikke nok til at sikre en grundlæggende balance på de offentlige budgetter, når den demografiske modvind for alvor sætter ind. Samtidig stiller fremtidens globale konkurrencepres store krav til større investeringer i forskning, uddannelse, teknologi og infrastruktur. En holdbar vækst forudsætter ikke kun økonomisk finansiering, men også at der sikres ressourcemæssig finansiering. Det er derfor helt afgørende for danske virksomheders konkurrenceevne i fremtiden, at der sikres en effektiv udnyttelse af energi, vand og råstoffer. Og således er miljømæssig bæredygtighed en forudsætning for et samfund i balance på langt sigt. DANSKE STYRKER I Danmark kan vi noget særligt. Og det skal vi værne om og gøre endnu stærkere. Dansk erhvervsliv er blandt de bedste i verden til at udvikle og producere up-market produkter. Produkter, der er dyrere end konkurrenternes, men som fortsat sælges, fordi de er af en bedre kvalitet. Det handler blandt andet om holdbarhed, design, brugervenlighed, indpakning, fleksibilitet i levering eller fortælling. Dansk erhvervsliv er også blandt de bedste i verden til at opsøge globale nicher. Danske virksomheder har således en unik evne til at se globale markeder med et væsentligt vækstpotentiale, hvor den begrænsede størrelse samtidig giver muligheden for at kunne blive globalt førende. Ydermere er dansk erhvervsliv utroligt forskelligartet med styrker og succeser spredt udover alle tænkelige brancher, men hvor snedighed og godt købmandskab kombineret med den gode kvalitet i produktet varen eller servicen er det fælles kendetegn. Og så er dansk erhvervsliv verden over kendt for ansvarlighed og bæredygtig produktion, hvor der tages hensyn til miljø og klima. Knapheden på ressourcer vil fortsat stige, hvorfor virksomheder med løsninger og produktion, der håndterer dette bedre end konkurrenterne, i stigende grad vil opnå relative konkurrencefordele. Men dansk erhvervsliv er også udfordret.

SIDE 7 DANSKE UDFORDRINGER Over 175.000 private arbejdspladser er tabt gennem krisen. Vores omkostningsudvikling er i årevis løbet hurtigere end i udlandet, og samtidig er vores produktivitetsudvikling løbet langsommere. Vores konkurrenceevne er derfor betydeligt forringet, og danske virksomheder har i stort omfang tabt markedsandele. Samtidig med et massivt prispres oplever danske virksomheder tillige et historisk stort pres på tempo og hastighed. Aldrig før har kravet til omstillingsevne og hurtig ageren været så stort. Investeringsbeslutningerne skal tages stadigt hurtigere, produkterne skal udvikles og lanceres stadigt hurtigere og kunder og leverandører kræver stadig flere ændringer og mere fleksibilitet. Hvis Danmark også fremadrettet skal have et vindende erhvervsliv med flere arbejdspladser frem for færre, er der derfor behov for handling. INGEN NEMME LØSNINGER Desværre er der ingen nemme løsninger. Der er underskud på de offentlige budgetter. I år, næste år og mange årtier frem. Vi kan derfor ikke bare pumpe offentlige penge ud som støtte til ny vækst. De penge er der ikke. Det er nødvendigt, at vi tager helt anderledes og grundlæggende fat i vores strukturer i samfundet. At vi får gjort op med de uhensigtsmæssigheder og ubalancer, der er i vores samfund. Vi bliver nødt til at tage en åben og fordomsfri diskussion, også af de områder, der i årevis har overlevet, fordi de af den ene eller anden grund har været politisk tabubelagte. Men ligeså vigtigt er det, at vi får debatteret, hvordan vi som samfund får skabt bedre rammer for virkelyst, faglig begejstring og fornyelse. At vi har ambitioner om at lykkes. Ambitioner om at vinde. EN VEJ FREM FOR DANMARK DI mener, at vi som samfund skal have løst fem grundlæggende udfordringer, til hvilke vi har formuleret fem modstående målsætninger. Først og fremmest skal vores omkostningsniveau være mere konkurrencedygtigt. Vi skal ikke konkurrere på lønnen med lavtlønslande, og ej heller skal vi halvere vores skattetryk og størrelsen af vores offentlige sektor. Men vi har et kæmpe problem, hvis vi, som i dag, ikke engang kan være omkostningsmæssigt konkurrencedygtig med vores nabolande Tyskland og Sverige. Samtidig skal vi have styr på de offentlige finanser. Vi kan ikke bygge et samfund på store underskud og stigende renteudgifter. Vi skal have en offentlig økonomi i balance og som fylder mindre, men som på de afgørende felter yder mere. Fem centrale udfordringer og målsætninger Udfordring Højt dansk omkostningsniveau Udfordret offentlig økonomi Adgang til kvalificeret arbejdskraft Lav produktivitets- og innovationsvækst Uudnyttede muligheder i globaliseringen Målsætning Et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau En offentlig økonomi i balance og som fylder mindre og yder mere Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse Danske virksomheder blandt de mest produktive i verden Både salg og etableringer i Danmark og verden skal øges

SIDE 8 Sammenhæng mellem målsætninger og vision Vision: DI s vision er et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med dette udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Både salg og etableringer i Danmark og i verden skal øges Danske virksomheder blandt de mest produktive i verden Anvendelse af ressourcerne Målsætninger Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse Ressourcerne En offentlig økonomi i balance og som fylder mindre og yder mere Et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau Fundamentet Gennem arbejdsmarkedsreformer og uddannelsesreformer skal vi sikre, at virksomheder i Danmark har adgang til verdens bedste arbejdskraft. Men også anvendelsen af arbejdskraften skal være bedre. Danske virksomheders produktivitet skal løftes. Produktivitetsvæksten har de seneste 15 år været lavere end tidligere og lavere end i udlandet. Den udvikling skal vi have vendt. Endelig skal vi som land og som virksomheder blive bedre til at udnytte de globale muligheder. Virksomhederne skal øge salget og tilstedeværelsen i hele verden samtidig med, at Danmark som land bliver langt bedre til at tiltrække virksomheder og investeringer udefra. Med indfrielsen af disse fem målsætninger vil vi kunne skabe grundlaget for en langt højere økonomisk vækst, og Danmark vil tage et stort skridt frem mod at blive det mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Med en omkostningsudvikling og en offentlig økonomi i balance vil vi få lagt fundamentet. Med arbejdskraft i verdensklasse vil vi have de nødvendige ressourcer. Og med en øget produktivitet og en bedre udnyttelse af de globale muligheder vil vi sikre bedre produkter til flere markeder. Det vil tilsammen give markant flere arbejdspladser i Danmark. Inden for hvert af de fem områder er det afgørende, at vi får gjort Danmark mere konkurrencedygtigt. DI har opstillet en række konkrete målepunkter, som vi mener Danmark bør arbejde hen imod Det er nødvendigt allerede nu at anlægge et højt ambitionsniveau i den førte politik.

SIDE 9

11 INDLEDNING 12 OVERORDNET EFFEKT AF DI S PLAN 14 EFFEKT AF MÆRKESAGER PÅ CENTRALE MÅLEPUNKTER 17 DI S PLAN REGNET PÅ DREAM-MODELLEN

SIDE 11 DI S PLAN GØR EN AFGØRENDE FORSKEL INDLEDNING DI vil løbende måle, om Danmark inden for hver af de fem grundlæggende udfordringer bevæger sig i den rigtige retning. Til dette brug har vi opstillet 16 konkrete målepunkter for økonomien i 2020 1. Målsætning Et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau Konkrete målepunkter for 2020 1. Skatte- og afgiftstrykket skal ned på 45 pct. af BNP eller under det svenske niveau 2. Finanspolitik, der muliggør en stabil løn- og prisudvikling 3. Lønstigningstakten skal være lavere end i vore primære samhandelslande på kort sigt og på længere sigt afspejle produktiviteten og sikre fuld beskæftigelse En offentlig økonomi i balance og som fylder mindre og yder mere 4. De primære offentlige udgifter skal være max 47½ pct. af BNP 5. Der skal som minimum være offentlig budgetbalance 6. De offentlige udgifter til uddannelse, F&U samt offentlige investeringer (i bl.a. infrastruktur) skal udgøre en større andel af de primære offentlige udgifter. Det er målet, at andelen i 2020 skal øges til 19 pct., hvilket kræver et løft på 1,7 procentpoint. 7. Offentlig produktivitetsvækst på mindst 1¼ pct. om året ifølge de kommende nationalregnskabsopgørelser Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse 8. Den private beskæftigelse skal øges med mindst 175.000 personer fra 2010 til 2020 9. Den reelle arbejdsstyrke 2 skal øges med mindst 50.000 personer via nye initiativer 10. Det skal gøres muligt, at den gennemsnitlige årlige arbejdstid kan løftes med 2¾ pct. 11. Andelen af en årgang med en lang videregående uddannelse skal løftes til mindst 25 pct. 12. Den danske folkeskole skal i 2020 være rustet til at undervise elever, så de kan opnå samme PISA-score, som det bedste sammenlignelige land (Finland) havde i 2010 Danske virksomheder blandt de mest produktive i verden 13. Den årlige produktivitetsvækst (i de private byerhverv) skal løftes med mindst ½ pct. i gennemsnit frem mod 2020 14. Andelen af vækstvirksomheder skal i top 3 i OECD. Både salg og etableringer i Danmark og verden skal øges 15. Investeringer ind og ud af Danmark som andel af BNP skal op på EU15- niveau 16. Eksporten skal udgøre mindst 60 pct. af BNP 1 Målepunkterne er for status i 2020 renset for konjunktursituationen. 2 Løftet i den reelle arbejdsstyrke omfatter både, at personer på passiv forsørgelse løftes ind i arbejdsstyrken, og at den strukturelle ledighed reduceres.

SIDE 12 Målepunkterne er ambitiøse, men realistiske. Og hvis de opfyldes, så indfris det overordnede mål om en underliggende BNP-vækst på 2½ pct. om året frem mod 2020 og i årene efter. Grundlaget for 175.000 flere private arbejdspladser vil blive skabt, og offentlige underskud vil blive vendt til overskud. Målsætninger alene gør det selvfølgelig ikke. Hvis vi skal nå de ambitiøse mål, som DI har opstillet for det danske samfund, så kræver det konkrete initiativer. På den baggrund fremlægger DI 25 mærkesager, som hver indeholder en række konkrete politikforslag. De enkelte mærkesager gennemgås i kapitel 3 7, og de er sammenfattet i bilag 1 bagerst i publikationen. Tilsammen udgør det DI s bud på, hvordan Danmark igen kan blive en vindernation. Med vores plan som udgangspunkt ønsker vi at indgå i dialog med alle implicerede parter om konkrete håndtag, der kan trækkes i, med henblik på at løse Danmarks grundlæggende udfordringer og få øget væksten og velstanden i Danmark. OVERORDNET EFFEKT AF DI S PLAN Danmark havde inden vedtagelsen af Tilbagetrækningsaftalen udsigt til en underliggende realvækst i BNP på omkring 1,2 pct. om året i gennemsnit frem mod 2020. Det ville have betydet, at Danmark faldt endnu længere ned ad listen over verdens mest velstående samfund. Fra en 16. plads i 2011 til nummer 17 i 2020. DI s 2020-plan sikrer Danmark en plads i top ti i 2020 BNP pr. indbygger i købekraftskorrigerede enheder, 1.000 USD Uden tilbagetrækningsaftalen Med tilbagetrækningsaftalen Med DIʼs 2020-plan 1 Luxembourg 106,7 1 Luxembourg 106,7 1 Luxembourg 106,7 2 Singapore 83,5 2 Singapore 83,5 2 Singapore 83,5 3 Hong Kong 70,6 3 Hong Kong 70,6 3 Hong Kong 70,6 4 Norge 65,1 4 Norge 65,1 4 Norge 65,1 5 USA 61,8 5 USA 61,8 5 USA 61,8 6 Taiwan 59,1 6 Taiwan 59,1 6 Taiwan 59,1 7 Sverige 54,1 7 Sverige 54,1 7 Sverige 54,1 8 Australien 53,6 8 Australien 53,6 8 Australien 53,6 9 Schweiz 53,5 9 Schweiz 53,5 9 Schweiz 53,5 10 Irland 52,8 10 Irland 52,8 10 Danmark 53,1 11 Østrig 52,6 11 Østrig 52,6 11 Irland 52,8 12 Holland 52,4 12 Holland 52,4 12 Østrig 52,6 13 Island 52,0 13 Island 52,0 13 Holland 52,4 14 Canada 50,3 14 Canada 50,3 14 Island 52,0 15 Sydkorea 48,3 15 Danmark 48,6 15 Canada 50,3 16 Tyskland 48,1 16 Sydkorea 48,3 16 Sydkorea 48,3 17 Danmark 47,4 17 Tyskland 48,1 17 Tyskland 48,1 18 Belgien 46,3 18 Belgien 46,3 18 Belgien 46,3 19 Finland 46,3 19 Finland 46,3 19 Finland 46,3 20 UK 45,6 20 UK 45,6 20 UK 45,6 Anm: Lande, der ikke indgik i den tidligere regerings målsætning, er markeret med kursiv. Kilde: IMF, EU-Kommissionen, Consensus Economics, FN, FM og DI-beregninger.

SIDE 13 DI s mærkesager løfter væksten til 2½ pct. Underliggende gennemsnitlig årlig realvækst i BNP, 2012 20 Pct 3,0 < 2,5 2,0 1,5 Effekt af Tilbagetrækningsaftale Effekt af DI s mærkesager Løft i arbejdsstyrke Løft i arbejdstid Løft i produktivitet Kilde : Finansministeriet og DI-beregninger. 1,0 0,5 Uden Tilbagetrækningsaftale 0,0 Uden yderligere initiativer Med DI s 2020-plan Med Tilbagetrækningsaftalen løftes vækstmulighederne til 1,5 pct., men det er kun nok til en fremgang på to pladser til en 15. plads. Uden yderligere initiativer er der derfor ikke udsigt til, at Danmark igen kommer op blandt de mest velstående lande, som vi var en del af midt i halvfemserne 3. Ved at gennemføre DI s 25 mærkesager opnås et markant løft i Danmarks vækst og velstandsniveau. Den underliggende årlige vækst i dansk økonomi vil blive løftet med omkring et procentpoint til 2½ pct. Og Danmark vil dermed igen være at finde blandt de ti mest velstående lande i verden og i top fem blandt de europæiske lande. Et sådant løft i velstanden betyder, at den gennemsnitlige danske husholdning fra 2020 vil få mere end 30.000 kr. ekstra til privat forbrug og det er vel at mærke om året og efter skat. Alene som følge af en højere økonomisk vækst. Den højere vækst i DI s plan skyldes en lang række konkrete tiltag, der øger produktiviteten i de danske virksomheder og øger arbejdsudbuddet i både antal personer og timer. Højere velstand og aktivitet øger de offentlige skatteindtægter. Med de nuværende regler vil bidraget fra højere produktivitet automatisk blive fulgt af DI s plan sikrer råderum til investeringer i vækst og gældsnedbringelse Effekt af DI s mærkesager på indtægter og udgifter i 2020 Mia. kr. (2012-niveau) 120 100 80 60 40 20 0 Besparelser på indkomstoverførsler mv. Besparelser på det offentlige forbrug Løft i skatteindtægter som følge af øget arbejdsudbud i timer Løft i skatteindtægter som følge af øget produktivitet Besparelser og øget aktivitet Nedbringelse af den offentlige gæld Løft i udgifter til F&U, uddannelse og offentlige investeringer Lavere skattetryk (1 Afledt løft i øvrige off. udgifter 2) Automatisk løft i offentlige lønninger og indkomstoverførsler Investeringer i vækst og gældsnedbringelse < Anm.: 1) Umiddelbar provenuvirkning efter adfærd. 2) Dækker bl.a. over Danmarks bidrag til EU (der ifølge reglerne skal følge BNI) og u-landsbistanden. Kilde : DI-beregninger. 3 Vurderingen af udsigterne for økonomien frem mod 2020 i fravær af yderligere initiativer tager udgangspunkt i DREAMs seneste grundforløb (eksklusive mervækst i sundhedsudgifterne). Initiativerne i Finansloven for 2012, herunder afgiftsforhøjelserne og løftet i den offentlige forbrugsvækst er ikke indregnet. De seneste konjunkturbevægelser, herunder revisionerne af det offentlige budgetunderskud i 2011, er heller ikke indregnet.

SIDE 14 højere udgifter, eksempelvis via satsreguleringen. Løftet i arbejdsudbuddet i timer skaber dog plads til, at skatten kan sænkes markant. Og ved at tage de nødvendige prioriteringer om besparelser på det offentlige forbrug og indkomstoverførslerne sikres et råderum til at øge udgifterne til forskning og udvikling (F&U), uddannelse og offentlige investeringer samt til at nedbringe den offentlige gæld. EFFEKT AF MÆRKESAGER PÅ CENTRALE MÅLEPUNKTER De 25 mærkesager er hver især en del af svaret på de fem grundlæggende udfordringer. Nedenfor gennemgås effekten af de samlede mærkesager inden for hver af de fem udfordringer. Effekten af hver enkelt mærkesag fremgår af kapitel 3 7. Det krævede løft i den reelle arbejdsstyrke på yderligere minimum 50.000 personer kommer især fra mærkesagerne om arbejdsmarkedsreformer under målsætningen om Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse samt et mindre bidrag fra, at lavere skatter øger incitamentet til at træde ind på arbejdsmarkedet. Mærkesagen om højere arbejdstid under Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse sikrer sammen med især mærkesagen om lavere marginalskat under Et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau, at den gennemsnitlige arbejdstid i 2020 løftes med godt 2,5 pct. i forhold til et forløb uden yderligere tiltag. Set i forhold til 2010 medfører det et løft på 2¾ pct. Samlet set vil mærkesagerne vende udviklingen med udsigt til faldende beskæftigelse målt i timer per indbygger frem mod 2020, således at dette i 2020 er tilbage på niveauet fra midten af firserne og lidt højere, end før finanskrisen brød ud. Målt i fuldtidspersoner løfter DI s konkrete mærkesager arbejdsudbuddet med 125.000 personer. Effekt af mærkesagerne inden for de fem grundlæggende udfordringer DI s mest centrale målepunkter for 2020 Årlig BNPvækst løftes til 2½ pct. Løft i reel arbejdsstyrke på 50.000 pers. Arbejdstid løftes med 2¾ pct. ift 2010 Produktivitetsvækst op med ½ pct.-point Udgiftstryk ned på 47½ pct. af BNP Skattetryk ned på 45 pct. af BNP Balance på offentlig saldo 1) Privat besk. op med 175.000 ift 2010 Off. udgifter til vækstområder op på 19 pct. Pct.-point 1.000 pers. Pct. Pct.-point Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP 1.000 pers. Pct.-point Et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau 0,4 5,6 1,1 0,2-0,6-1,6-1,0 14,4 En offentlig økonomi i balance og som fylder mindre og yder mere 0,0 0,0-0,9 0,9 24,4 0,3 Danske virksomheder blandt de mest produktive i veden 0,1 0,5 0,0 0,1 0,7-0,7-15,6 1,4 Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse 0,4 47,2 1,4 0,0-1,7-0,3 1,5 65,2 0,4 Både salg og etableringer i Danmark og verden skal øges 0,1 0,1-0,1 0,1 Samlet bidrag fra alle mærkesager 1,0 53,3 2,5 0,5-2,7-1,9 0,8 88,4 2,0 Krævet løft for at nå målepunkter 1,0 50,0 2,5 0,5-2,6-1,9 0,2 69,3 1,7 Anm: Som følge af afrunding kan summen af de enkelte elementer afvige fra totalen. 1) Effekt på primær saldo. Kilde: DI-beregninger

SIDE 15 DI har en mere ambitiøs plan for beskæftigelse end regeringen Beskæftigelse målt i timer pr. indbygger Indeks 2005=100 106 104 102 100 98 96 94 Strukturel Faktisk < Uden yderligere initiativer Med DI s mærkesager Med regeringens mål Kilde : Finansministeriet, regeringsgrundlaget og DI-beregninger. 92 1980 1985 1990 1995 2000 2006 2010 2015 2020 Det er væsentligt mere ambitiøst end det mål, regeringen har sat sig i regeringsgrundlaget, om et løft på 55.000 personer fra Trepartsforhandlinger, arbejdsmarkedsreformer og skattereformen 4. Også i forhold til udviklingen på den offentlige saldo er DI s plan mere ambitiøs, end det regeringen har lagt op til. Mærkesagerne forbedrer således den primære offentlige saldo i 2020 med knap 0,8 pct. af BNP. Inklusive effekten af lavere renteudgifter medfører det, at der i 2020 kan være et overskud på den offentlige saldo på op mod 0,9 pct. af BNP 5. Også frem mod 2030 sikres, at underskud er vendt til overskud. En vækstfremmende politik vil nødvendigvis betyde en langt strammere styring af de offentlige udgifter, og at den offentlige økonomi kommer til at fylde en mindre del af den samlede økonomi. Men den offentlige sektor vil på mange måder være bedre stillet af at udgøre en lidt mindre andel af en større økonomi, end en lidt større andel af en mindre økonomi. Således vil DI s forslag føre til, at ressourceløftet i den offentlige sektors service (realvæksten i det offentlige forbrug) i 2014 2020 er stort set det samme som i det forløb, den tidligere regering plan- DI har ambitiøs plan for arbejdsudbuddet i timer Løft i arbejdsstyrke og arbejdstid omregnet til fuldtidspersoner 1.000 personer 140 120 100 Lavere skattetryk < Kilde : Regeringsgrundlaget og DI-beregninger. 80 60 40 20 0 Skattereform Trepartsaftale Regeringen Arbejdsmarkedsreformer Arbejdsmarkedsreformer Øget arbejdstid DI 4 Afskaffelsen af starthjælpen, højere afgifter mv. i Finansloven for 2012 reducerer beskæftigelsen med 4.000 personer, hvorfor kravet til nye tiltag reelt er øget til 59.000. Regeringen har dog endnu ikke ikke meldt ud, hvorledes dette skal ske. 5 Heri er også indregnet det betydelige likviditetstab, som midlertidigt følger af DI s forslag om at ændre registreringsafgiften til en løbende afgift baseret på tekniske karakteristika, jf. kapitel 3.

SIDE 16 DI s plan sikrer offentlig balance i 2020 og årene efter Offentlig saldo med og uden DI s 2020-plan Pct. af BNP 6 < 4 Uden yderligere initiativer Med DI s 2020-plan 1) 2 0-2 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 Anm.: 1) Heri er også indregnet det betydelige likviditetstab, som midlertidigt følger af DI s forslag om at ændre registreringsafgiften til en løbende afgift baseret på tekniske karakteristika. -4-6 Kilde : DREAM, Finansministeriet og DI-beregninger. lagde efter, og som den nuværende regering ventes at tage udgangspunkt i. Og lægges hertil DI s konkrete tiltag, der kan være med til at løfte produktiviteten i den offentlige sektor, er der formentlig udsigt til en bedre offentlig service med DI s plan. DI s plan sikrer altså plads til bedre offentlig service på et holdbart grundlag, hvor offentlige underskud vendes til overskud. Hvis man ikke er villig til at gennemføre de nødvendige reformer, er lavere offentlig forbrugsvækst den eneste reelle vej til at sikre offentlig balance. I så fald bliver der kun plads til et halvt så stort løft i den offentlige service. DI lægger op til, at der inden for de givne rammer sker en skarp omprioritering af de offentlige udgifter, så der bliver råderum til det nødvendige løft af de offentlige udgifter til F&U, uddannelse og investeringer finansieret af lavere udgifter på andre områder. På den måde målrettes de offentlige udgifter i højere grad til de områder, der skaber vækst og velstand. Men uden at den offentlige sektor øges. DI s mærkesager sikrer samlet set et løft i den andel af de primære udgifter, der går til F&U, uddannelse (herunder SU) og investeringer, på 2 procentpoint. Dermed nås DI s målsætning om en udgiftsandel for disse vækstfremmende udgifter på mindst 19 pct. i 2020. De opstillede mærkesager er samtidig med til at sikre, at Danmark kan genvinde de 175.000 job, der forsvandt i det private erhvervsliv fra 2008 til 2010. Og denne gang på et holdbart grundlag, hvor arbejdsudbud og arbejdsefterspørgsel er i balance. Det er især arbejdsmarkedsreformerne, der via øget arbejdsudbud er med til at løfte den private beskæftigelse. Hertil kommer, at øget arbejdstid som følge af lavere skatter samt øget produktivitetsvækst er med til at frigøre hænder fra den offentlige sektor til den private sektor. DI s plan betyder bedre offentlig service Gennemsnitlig årlig realvækst i det offentlige forbrug i 2014 20 Pct. 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Uden yderligere initiativer Højere offentlig produktivitetsvækst DIʼs 2020-plan Balance via lavere udgiftsvækst 1) 1) Den realvækst i det offentlige forbrug, der er plads til, hvis den offentlige saldo i 2020 skal forbedres som i DI s 2020-plan alene ved at reducere det offentlige forbrug. Kilde: Finansministeriet, DREAM og DI-beregninger.

SIDE 17 For at sikre så attraktive arbejdspladser som muligt for alle danske arbejdstagere er det dog ikke tilstrækkeligt alene at fokusere på øget udbud af arbejdskraft. I disse år skærpes den internationale konkurrence massivt mellem nationalstater med henblik på at kunne tiltrække investeringer, virksomheder og arbejdspladser. Og her er Danmark kommet rigtigt dårligt fra start. Men med gennemførelsen af DI s 25 mærkesager vurderes Danmark at ville blive et langt mere attraktivt land at investere i og at drive virksomhed i og ud fra. Investeringerne ind i landet vil øges, antallet af vækstvirksomheder vil vokse, og tilsammen vil det styrke Danmarks muligheder for at øge eksporten. DI S PLAN REGNET PÅ DREAM-MODELLEN Effekten af mærkesagerne gennemgået ovenfor og i de følgende kapitler er DI s eget skøn. Vi har også fået den uafhængige institution DREAM til at regne planen igennem. DREAM anvendes blandt andet af De Økonomiske Råd til at lave beregninger af udfordringerne for dansk økonomi frem mod 2020 (og længere frem). DREAM s beregninger bekræfter overordnet, at de 25 mærkesager indfrier DI s centrale målepunkter og dermed sikrer en underliggende årlig BNP-vækst på op mod 2½ pct., jf. nedenstående figur og bilag 2. DREAM anvender en model, hvori det som standard antages, at produktivitetsvæksten er upåvirket af økonomiske reformer. Med denne antagelse vurderer DREAM, at DI s 25 mærkesager kan øge den underliggende vækst med omkring ½ procentpoint og være omtrent neutral for de offentlige finanser i 2020 6. En lang række af DI s mærkesager påvirker imidlertid produktiviteten, hvilket ikke fanges i DREAM-modellen. Når de af DI skønnede effekter på produktivitetsvæksten indregnes i DREAMmodellen, så øges væksten samlet med godt 0,9 procentpoint. Dermed løftes væksten op på knap 2½ pct. De offentlige finanser er stort set upåvirket af løftet i produktiviteten, da højere produktivitet øger både indtægter og udgifter. Dette skyldes, at offentlige lønninger og overførselsindkomsterne med de gældende ordninger reguleres op i takt med løftet i de private lønninger. Det er DI s vurdering, at effekten af for eksempel lavere marginalskat på arbejdsudbuddet er større, og at provenutabet ved lavere selskabsskat og lavere afgifter er mindre, end i en standard DREAMberegning. Korrigeres herfor, øges væksten til 2½ pct., og den offentlige saldo øges med godt 0,2 pct. af BNP, så der er balance i 2020. Effekten af DI s plan regnet på DREAM-modellen Effekt af DI s 2020-plan på underliggende årlig BNP-vækst i 2012 20 og primær saldo i 2020 Procentpoint 1,2 DI s målsætning 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2 Årlig løft i BNP-vækst (venstre akse) Pct. af BNP 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 DI s målsætning 0,2 0,0-0,2 Forbedring af primær saldo (højre akse) < Standard DREAM-beregning Standard DREAM med produktivitetseffekt Justeret DREAM-beregning DI s egen beregning Anm.: DI s beregning af effekten på den primære saldo er her eksklusive likviditetstab ved ændret registreringsafgift. Kilde : DREAM og DI-beregninger. 6 DREAM har som udgangspunkt regnet på de konkrete forslag. På arbejdsmarkedsområdet er dog indregnet de af DI skønnede effekter på arbejdsudbuddet, da DREAM-modellen ikke kan skønne over effekten af sådanne konkrete reformforslag.

19 INDLEDNING 19 HVOR STOR ER UDFORDRINGEN? 21 KONKRETE MÆRKESAGER 23 EFFEKT AF MÆRKESAGERNE

SIDE 19 ET MERE KONKURRENCEDYGTIGT OMKOSTNINGSNIVEAU INDLEDNING En af dansk økonomis store udfordringer er, at omkostningsniveauet i de seneste 15 år er steget markant, og derved har bidraget til at forringe vores konkurrenceevne. Dette kapitel præsenterer DI s seks mærkesager til at tage denne udfordring op. Mærkesagerne vil tilsammen bidrage markant til at sænke det høje omkostningsniveau i Danmark. Investeringer fra udlandet er en vigtig kilde til vækst og udvikling i dansk erhvervsliv. Men det høje danske omkostningsniveau har gjort Danmark mindre attraktiv for udenlandske investeringer. I de seneste fem seks år har Danmark således kun tiltrukket meget få nye investeringer fra udlandet. Sammenlignet med de øvrige nordeuropæiske lande, er Danmark det land, der har tiltrukket færrest investeringer målt i forhold til BNP fra 2006 til 2010. Samtidig investerer danske virksomheder i stigende grad i udlandet. Fra 2006 til 2010 er mængden af danske investeringer i udlandet steget med knap 230 mia. kr. I samme periode har udenlandske virksomheder kun øget deres investeringer i Danmark med ca. 40 mia. kr. Vi har de seneste år således set et stigende gab mellem de ind- og udgående investeringer i Danmark. I 2010 var gabet på 305 mia. kr. Danske virksomheder bliver mødt med nogle af verdens højeste produktionsomkostninger, som følge af høje lønninger, skatter og afgifter. Dette forhold øger naturligvis risikoen for, at endnu flere virksomheder flytter produktion og investeringer til udlandet, eller at udenlandske virksomheder vælger Danmark fra. HVOR STOR ER UDFORDRINGEN? For at sikre et konkurrencedygtigt dansk omkostningsniveau i 2020 mener DI, at følgende tre målsætninger skal være indfriet: Skatte- og afgiftstrykket skal ned på 45 pct. af BNP eller under svensk niveau Der skal føres en finanspolitik, der muliggør en stabil løn- og prisudvikling Lønstigningstakten i Danmark skal være lavere end i vore primære samhandelslande på kort sigt, og på længere sigt afspejle produktiviteten og sikre fuld beskæftigelse Et lavere skatte- og afgiftstryk, herunder konkurrencedygtige energiafgifter, er en central del af et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau for de danske virksomheder. Skatte- og afgiftstrykket udgør i dag 46 pct. af BNP, og skønnes frem mod 2020 at stige til knap 47 pct. af BNP. En reduktion til 45 pct. af BNP i 2020 indebærer, at skatten lettes med ca. 35 mia. kr. (netto) i forhold til en situation uden nye tiltag. Det vil bringe os lige under det niveau, som Belgien og Sverige lægger op til i deres konvergensprogrammer for 2014. Skal det danske skattetryk ud af top tre i EU, kræves der en yderligere reduktion i skattetrykket til under 44 pct. af BNP. Et skattetryk på 45 pct. vurderes således som værende en ambitiøs, men realistisk målsætning. Det kan i den forbindelse nævnes, at der allerede under SR-regeringerne var en erkendelse af, at det ikke er muligt for en lille åben økonomi som Danmark at have et skattetryk, der afviger markant fra de lande, vi er tættest på, hvis vores virksomheders konkurrenceevne skal bevares i en globaliseret verden. Således indgik der i 2005-planen fra