viden giver sejlglæde //

øyvind bordal // magne klann viden giver sejlglæde // Forord af Jesper Bank "Langt om længe den mest komplette bog om det at sejle" Søren Øverup, Bådmagasinet "Letlæst, og med masser af gode billeder og illustrationer" Erik Svarre, Børsen sejlerbogen

Sejlerbogen øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde //

Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO Forsidefoto: Magne Klann Bagsidefoto (Jesper Bank): Richard Walch LAYOUT Grafikhuset, Inger Chamilla Schäffer Bogen er sat med Klavika E-bog 2013 ISBN 978-87-994808-7-6 Sådan bruger du Sejlerbogen Sejlerbogen er bygget op som en bog du kan shoppe i. Her kan du spadsere rundt på siderne og kigge efter det du mangler eller det du har lyst til. Eftersom bogen favner meget bredt, har vi forsøgt at adskille det enkle og grundlæggende, som henvender sig til begyndere fra det lidt mere krævende, som henvender sig til erfarne sejlere. Need to know og Nice to know Af samme årsag har vi forsøgt at samle det man skal vide først ( need to know ). Senere i kapitlet har vi suppleret med stof som også er vigtigt, men som man godt kan sejle uden at have kendskab til ( nice to know ). Typisk vil du altså finde det mest enkle og centrale først, og krydderiet - muligheden for at optimere og forbedre, senere. Det har ikke været praktisk muligt at gennemføre princippet gennem alle kapitlerne, men det er oftest den struktur du finder. Skal være en fornøjelse Vi har også arbejdet meget med det grafiske udtryk. Hvert kapitel har sin egen farve, og det er let at orientere sig gennem kapitlerne i de fire sektioner. Bogen er illustreret med varierede og flotte billeder og tegninger. Teksten er luftig, let, og opdelt i overskuelige sektioner. Professionelt og moderne grafisk design bidrager også til at gøre det både nemmere og sjovere at lære mere om sejlads. www.sejlerbogen.dk Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copy-Dan, men kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Institutioner og virksomheder, der ikke har indgået aftale med Copy-Dan, skal ved ønske om kopiering henvende sig til Blue Ocean Media.

Indledning Vi har lavet SEJLERBOGEN for at give alle sejlere en kilde til udvikling. En væsentlig del af indholdet er rettet mod det store antal tursejlere med både i alle størrelser og faconer ikke kun begynderne, men også de mere erfarne. Derudover findes der sektioner med fokus på jollesejlads og kapsejlads. Sejlsport er lettere og mere tilgængeligt end nogensinde før både hvis du vil komme i gang, og hvis du vil videreudvikle dig. Men der har manglet en lærebog om sejlads, som formidler det på en tidssvarende måde. Forrygende udvikling Sejlsport har nemlig været gennem en forrygende udvikling de sidste tyve år. Det gælder især for kapsejlads på topniveau, men de nye tider har sat tydelige spor hos alle sejlere, uanset om de sejler tursejlads, handicap-sejlads på klubniveau, joller eller noget helt andet. Nye sejlbåde er let håndterlige og sikre, hvad enten de satser på komfort eller sportslige sejlegenskaber. Samtidigt er der udviklet udstyr sejl, elektronik, tøj, sikkerhedsudstyr som øger tilgængeligheden og glæden ved at sejle yderligere. Let og uproblematisk Alligevel opfattes sejlads stadig af mange som kompliceret og utilgængelig noget som tager lang tid at lære, og som er svært at komme i gang med. Det er faktisk helt unødvendigt. Med den situation vi har i dag, er det temmelig let og uproblematisk at komme i gang med at sejle. Og vil du udvikle dig videre som sejler, så er mulighederne for helt nye sejloplevelser bedre og flere end de har været tidligere. Åbne op Sejlerbogen er lavet for at øge tilgængeligheden. For at åbne op for nye sejlere. Den skal også gøre det endnu sjovere at sejle for dem som allerede er sejlere. Når du udvikler dig videre og bliver bedre til at sejle, bliver både sejlglæden og sikkerheden større og mulighederne flere. 3

Magne Klann Magne Klann (f. 1970) har altid haft et lidenskabeligt forhold til både og livet til søs. Barndommens ferier blev tilbragt i båd, primært langs den norske og svenske kyst. Han var også aktiv kapsejler i E-jolle, og hans første fuldtidsjob var som sejlmager. Magne Klann er fotograf og skribent - uddannet i visuel kommunikation i England. For nogle år siden gjorde han sig internationalt bemærket med fotoudstillingen Piip-show, hvor han fremviste fuglekasser udstyret som små menneskehjem. I Norge er Magne også kendt som manden bag de populære Havneboka - udgivelserne en serie norske og skandinaviske havne-guider. I arbejdet med Sejlerbogen har Magne primært været ansvarlig for illustrationer og fotos, samt redigering og tilrettelæggelse af tekstmateriale. Han har også skrevet enkelte af kapitlerne i bogen. Øyvind Bordal Øyvind Bordal (f. 1967) har sejlet hele livet; mest aktivt i forskellige jolleklasser, efterhånden på internationalt niveau. Som træner og mandskab på forskellige kølbåde, og senere som ejer af en lang række mere eller mindre mærkværdige fartøjer, er pensumet efterhånden udvidet til at omfatte de fleste former for sejlads. Det er blevet til mange tusinde sømil, blandt andet efter krydsning af Atlanten og Nordsøen, og sejlads i mange farvande rundt om i verden også shorthanded. Øyvind har læst psykologi, historie og pædagogik ved universitetet i hhv. Oslo og København, og flyttede til Nordsjælland i 1993, hvor han stadig er bosat. Han startede Blue Ocean Media i 2004, men har leveret journalitik på freelance-basis til pressen i en del lande, lige siden debuten i en norsk lokalavis i 1985. I arbejdet med Sejlerbogen har Øyvind primært været ansvarlig for at skrive teksterne til bogen, samt redigere og tilrettelægge samspillet mellem tekst, tegninger og fotos. Han står også bag dele af fotomaterialet. 4

EN BOG, DER GÅR HELE VEJEN Den kan ligge fremme - så man kan bladre i den, lave markeringer, låne den ud, dele den med familie og venner. Alt det skal denne bog. af jesper bank Vi har siden halvfemserne orienteret os mere og mere mod nyheder, kommentarer, videoer, magasiner og bøger på internettet. Det er en udvikling som vil udvikle sig til former vi i dag ikke har overblik over. Flere medier Mange orienterer sig udelukkende via nettet, men de fleste benytter flere medier til at dække sine behov for information og inspiration. Modigt og befriende Derfor er det både modigt og meget befriende at se en ny bog håndtere den vanskelige disciplin det er at formidle glæden og fascinationen ved at lære sig sejladsen. Kan bruges som opslagsbog Jeg skal da have bogen liggende på bordet, fordi den tager os igennem sejlads fra bunden, og fordi den går hele vejen. Det er en bog der kan bruges som lærebog, men jeg skal også have den liggende til at vise mine ikke sejlende venner. Vise de gode forklaringer der findes på vores til tider komplekse form for sport. Den kan nemlig også bruges som opslagsbog. Del den! Netop det er vel en af bogens fortrin: At den kan ligge fremme - så man kan bladre i den, lave markeringer, låne den ud (når man har skrevet sit navn i den), dele den med familie og venner. Alt det skal denne bog. Skal kigges i, diskuteres og inspirere Den skal kigges i, den skal kommenteres, den skal diskuteres og den skal inspirere. Da den spænder vidt, vil mange finde en del af bogen enten for avanceret eller for banal, men det gør netop at alle bør få den læst. Eller rettere en stor del af den. En god bog Da Øyvind gav mig den norske version af bogen, tænkte at jeg da godt lige ville bladre den igennem. Men jeg endte med at læse bogen. Af nysgerrighed. Fordi det var en god bog. Det håber jeg også du må opleve. God fornøjelse med læsningen. 5

6

Indhold 1.0 Grundlæggende sejlads 1.1 Ord om bord 13 Retninger til søs...14 Sejlbåden...15 Riggen...16 Sejlene...18 1.2 Hvad gør man og hvad hedder det? 21 Kryds: Ticklers, fart og højde... 22 Slør og læns, vending og bomning... 26 1.3 Hvordan virker sejlet? 29 Luftstrømmen afbøjes og bliver til en motor...31 Hvorfor er det muligt at sejle hurtigere end vinden?... 35 1.4 Sejltrim 39 Mest mulig gas, mindst mulig brems...40 Balance mellem forskellige kræfter...41 Syv ting der er gode at vide, før du starter...42 Hvordan får sejlet sin form?...44 Forskellige gear...45 Let til jævn vind...47 Hård vind...48 Trimfunktioner til riggen...50 Trimfunktioner til forsejlet...52 Trimfunktioner til storsejl...54 Trimfunktioner til spiler...56 Trimfunktioner til gennaker/asymmetrisk spiler...58 Hvad, hvordan og hvorfor?...60 1.5 Regler på vandet 61 Hvilke typer regler findes der til søs?...62 Søvejsreglerne...64 Sømærker...66 Forskellig viden for forskellige sejlere...68 1.6 Kapsejlads regler og rammer 69 Hvad er kapsejlads efter handicap-regel?...70 Hvad er kapsejlads i entypeklasser?... 71 Hvad er bane med udlagte mærker?...72 Hvad er bane med faste mærker?...72 Start på bane med udlagte mærker...73 Start på bane med faste mærker...73 Startproceduren...74 Hvordan gør man det?...76 Kapsejladsreglerne...77 1.7 Vind og vejr 81 Hvorfor ændrer vind og vejr sig?...82 Lavtryk....84 Højtryk...86 Søbrise (havbrise)...87 Tordenvejr...88 Tåge...89 Sekundmeter, knob og Beaufort....90 1.8 Knob, stik og tovværk 91 2.0 Kølbådsejlads Alt det på land 2.1 Køb af båd 97 Hvad skal båden bruges til?...98 Hvor mange penge vil du investere?...100 Hvem skal være med?... 101 Skal båden sejle kapsejlads?....102 Hvilken type farvand skal båden kunne håndtere?.... 102 Findes der en bådplads i nærheden?... 102 2.2 Alternativer til egen båd 103 Klubbåd............................................. 103 Mandskab hos andre, dele båd... 104 Taskesejlads, eventsejlads, udlejningsbåde... 105 Matchrace...106 2.3 Udstyr hvad har du brug for? 107 Sejlertøj...108 Elektronik... 110 Andet udstyr...112 Komfort............................................. 114 2.4 På land 115 Vinteroplag... 115 Almindelige vedligeholds- og reparationsopgaver:... 116 Rigning og rigtrim 119 Sådan passer du på riggen...122 Sådan trimmes riggen................................. 123 7

Alt det på vandet 2.6 Tursejlads 131 Tursejlads - den perfekte ferieform...131 Valg af havn...134 Fortøjning og ankring....136 2.7 Havnemanøvrering og fortøjning 141 At lægge til langs kaj...142 At lægge fra kaj...143 At lægge til med hækanker....144 Fortøjning...144 At lægge til udenpå en anden båd....145 At bakke og dreje...145 Hvordan håndtere opskud og afdrift på lidt plads...146 2.8 Navigation at finde vej på vandet 147 Lad os sejle en tur...149 Strøm...154 At finde strømmen....155 Tidevand...156 At sejle om natten...158 Forskellige typer fyr og deres forkortelser...160 Hvordan læser jeg informationen i kortet?.... 161 Deviation og misvisning...162 Manuel navigation kort og kompas... 163 2.9 Sikkerhed i kølbåde 169 Mand over bord...170 Bommen i hovedet...174 Grundstødning...175 Forlis....176 Brand i båd...178 Brandslukning....179 Kollision...180 Sikkerhedsudstyr...182 Sikkerhedsudstyr til sejlads på åbent hav...187 Førstehjælp...188 2.10 Sejlads i hårdt vejr 191 Rebe sejl...192 Sådan rebes storsejlet...194 Små ting bliver store...197 Vind og bølger....198 Med eller mod?....200 8

2.11 Spiler og gennaker 201 Gennakerens anvendelsesområde...202 Spilerens anvendelsesområde...203 Udstyr...204 At sætte gennaker...206 At sætte spiler...209 Nedtagning af spiler/gennaker...211 Bomning med gennaker...212 Bomning med spiler...214 Ende til ende bomning...216 Dyk-bomning...217 Spilerkæntring...218 Sikker sejlads med spiler/gennaker i hårdt vejr...221 3.0 Jollesejlads 3.1 Jollesejlads - hvad er det? 225 Kroppen sørger for jollens stabilitet....226 Jollens mangel på ballastkøl har fire vigtige konsekvenser..227 På land...228 Transport, søsætning og rigning...230 Hvordan kan du forberede dig fysisk?...231 Sikkerhed ved jollesejlads.............................. 232 3.2 Hvilken jolle er den rigtige for dig? 233 Enmandsjoller...234 Tomandsjoller...237 Katamaran-joller...239 Tremandsjoller, klassiske træjoller og jollelignende kølbåde...240 3.3 Teknik 241 At kæntre...242 Grundposition for enmandsjolle/rorsmand...244 At plane...246 Hjælp roret med kroppen og sejlet...249 Teknik ved vending og bomning...250 Bomning...253 Bomning i hård vind...254 Specielle forhold for tomandsjollesejlere...256 Grundlæggende trapezteknik...258 Spiler og gennaker...260 3.4 Sejltrim for enmandsjoller 263 Mastebøjning regulerer sejlets profil...264 Trim i praksis...266 Let- jævn- og hårdvindstrim...270 4.0 Kapsejlads 4.1 Kapsejlads 273 De enkle ting....274 Hvilken etage i pyramiden er du på?...275 4.2 Start 277 Inden start....278 Selve starten...283 Efter start...287 Kappsejladsreglene...288 4.3 Bådhåndtering 289 Maskinrummet, salgsafdelingen og direktionen...290 Kommunikation...292 Hvem gør hvad?...294 Start...295 Vending:....296 Mærkerunding, kryds...297 Bomning...298 Mærkerunding, læns...300 Shorthanded-sejlads...302 4.4 Bådfart 303 Ikke kun sejltrim...304 At styre præcist...306 Fart-test båd mod båd...309 De store ting...310 Slør og læns...313 4.5 Taktik og strategi 315 Begreber...316 Hvordan opdages vindskift?... 318 Hvordan udnyttes vindskift?... 319 Hvordan finder og udnytter man forskelle i vindstyrke?...322 Strategi på slør og læns....323 Strøm...325 Fri vind....328 Mærkerundinger...333 Taktiske og strategiske tips....334 9

TAK TIL Et så omfattende projekt som Sejlerbogen ville ikke have været muligt uden stor hjælp og assistance fra mange gode kræfter i sejlermiljøet. Indholdet er blevet til på basis af Seilerboka, som udkom i Norge i foråret 2011, med forord af Knut Frostad. Både forlag, forfattere, grafisk designer og trykkeri er de samme, som står bag Sejlerbogen. Stort norsk team Den oprindelige, norske version bygger på forfatternes samarbejde med Norges Seilforbund, først og fremmest Per Christian Bordal og Bjørn Lofterød. Derudover har en lang række personer fra det norske sejlermiljø hjulpet til, med hver sin spidskompetence. Det gælder både idéudvikling, tilrettelæggelse, rådgivning af forskellig art, og ikke mindst praktiske ting som RIB-sejlads til foto-sessions, lån af diverse både, og mange andre ting. Stor tak til: Steingrim Bersvendsen, Arve Brodahl, Mads Christensen (Frivind.no), Nina Fjeldstad, Øystein Fuglesang, Hans-Christian Grande, Espen Guttormsen, Thomas Guttormsen, Bror Hagemann, Espen Dysvik Hagen, Tom Halsør, Jan-Inge Hansen (Norsk Meteorologisk Institutt), Frank Kirkeland, Claus Landmark, Even Larsen, Marianne Lorentzen, Jørn Mortensen, Peder Nergaard, Axel Nissen Lie, Norsteam, Normar, elever ved NTG, Henrik Næss, Morten Opstad, Kjetil Rekaa, Laila Fodnes Sidselrud (Norsk Meteorologisk Institutt), Luissa Smith, Målfrid Stadås, Tommy Stadås, Bjørn Olav Tveit, Iben Wennersten og Eivind Westby. Eksterne fotografer Sorteret efter sidetal Bagside, samt side 5: Richard Walch 81, 85: Norsk Meteorologisk Institutt 92-93: Gleistein/Pablo.dk (baggrundsbillede) 108: Helly Hansen 175, 176, 177, 179, 181 og 193: Redningsselskapet 186, 199: Marianne Lorentzen (Bølger) 196: Gabriele Olivo/Telefonica Blue/Volvo Ocean Race 198: Guy Salter/Ericsson Racing Team/Volvo Ocean Race 200: Norbert Sedlacek/Vendée Globe 234, 235, 237, 238, 239, 240: Sejlfoto.dk (Optimist, Zoom 8, Europajolle, Laser, OK-jolle, 505, Hobiecat, Wayfarer, CB66) 236: Kevin Lucas (Contender) 239: Martina Barnetova: (Tornado) 258: Joachim Rechnitzer, Bådmagasinet (RS100) 240: Henrik Berg Hansen, Espergærde Smakkelaug 259, 260: Thom Touw (470) 277, 301, 316: Rolex/Daniel Forster 302: Asbjørn Thorup, Seilmagasinet 304: Rolex/Carlo Borlenghi (undervandsfoto) Danske samarbejdspartnere I forbindelse med den danske version, som du holder i hånden lige nu, vil vi rette en stor tak til forlaget Weilbach og Sejlerklubben for et godt samarbejde, og for imødekommenhed i forhold til projektet. Især vores kontaktperson, Lene Bang, er kommet med gode indspil. Tak også til Bådmagasinet, som har bidraget med sparring af forskellig art, ikke mindst i forhold til markedsføring og kvalitetssikring. Andre sparringpartnere er Niels Hjørnet fra Niels Hjørnet Yacht Design, Jesper Strands fra Jmarine, og ikke mindst Jesper Bank, som har skrevet forordet. Spørgsmål om grafisk design og formidling har vi primært klaret i samarbejde med vores prisbelønnede grafiske designer, Inger Chamilla Schäffer fra Grafikhuset hun har været vores nærmeste samarbejdspartner. Dansk oversættelse, redigering og korrektur Selve redaktionen for den danske tilrettelæggelse har været ledet af Øyvind Bordal, i samarbejde med Magne Klann, Sandra Leidersdorff, Dorte Bordal, Johannes Ravn Bordal og Jesper Bay Esbensen. Bådmagasinets redaktion har bidraget med oversættelse og korrektur: Jette Jansen, Søren Øverup, Christina Igel, samt som begrebs-konsulenter: Joakim Rechnitzer og Lars Kiær. Søren Svarre, Sejlfoto.dk har været behjælpelig med fotos af danske jolletyper. Der er i øvrigt flere billeder i bogen, som kommer fra eksterne fotografer og arkiver liste over fotografer og sidehenvisninger finder du separat her på siden. 10

Indhold Sektion 1 // Grundlæggende sejlads 1.0 sektion 1 1.1 Ord om bord 13 Retninger til søs...14 Sejlbåden...15 Riggen...16 Sejlene...18 1.2 Hvad gør man og hvad hedder det? 21 Kryds: Ticklers, fart og højde... 22 Slør og læns, vending og bomning... 26 1.3 Hvordan virker sejlet? 29 Luftstrømmen afbøjes og bliver til en motor...31 Hvorfor er det muligt at sejle hurtigere end vinden?... 35 1.4 Sejltrim 39 Mest mulig gas, mindst mulig brems...40 Balance mellem forskellige kræfter...41 Syv ting der er gode at vide, før du starter...42 Hvordan får sejlet sin form?...44 Forskellige gear...45 Let til jævn vind...47 Hård vind...48 Trimfunktioner til riggen...50 Trimfunktioner til forsejlet...52 Trimfunktioner til storsejl...54 Trimfunktioner til spiler...56 Trimfunktioner til gennaker/asymmetrisk spiler...58 Hvad, hvordan og hvorfor?...60 1.5 Regler på vandet 61 Hvilke typer regler findes der til søs?...62 Søvejsreglerne....64 Sømærker...66 Forskellig viden for forskellige sejlere...68 1.6 Kapsejlads regler og rammer 69 Hvad er kapsejlads efter handicap-regel?....70 Hvad er kapsejlads i entypeklasser?... 71 Hvad er bane med udlagte mærker?....72 Hvad er bane med faste mærker?...72 Start på bane med udlagte mærker....73 Start på bane med faste mærker....73 Startproceduren...74 Hvordan gør man det?....76 Kapsejladsreglerne...77 1.7 Vind og vejr 81 Hvorfor ændrer vind og vejr sig?...82 Lavtryk....84 Højtryk...86 Søbrise (havbrise)...87 Tordenvejr...88 Tåge...89 Sekundmeter, knob og Beaufort....90 1.8 Knob, stik og tovværk 91 sektion 1 // grundlæggende sejlads 11

Grundlæggende sejlads Der findes en fælles basisviden, som alle sejlere i en eller anden grad bør kende til. Den har vi forsøgt at samle her i første sektion. Du behøver imidlertid ikke at kunne alt som står her, for at kunne sejle. Flere steder går vi faktisk lidt i dybden, og henvender os til sejlere med en særlig interesse i akkurat det emne der nu er tale om. Flere kapitler især 1.3 og 1.4, som handler om sejltrim og sejlteori er tilstrækkeligt avancerede, til at selv erfarne sejlere vil få noget at tygge på. Der er altså stof her, som du kan vende tilbage til senere, når du har fået mere erfaring og vil vide endnu mere. Desuden er der flere centrale emner, end dem du finder her, som du bør sætte dig ind i, hvis du skal begive dig ud på vandet i en ansvarlig rolle. Blandt andet havnemanøvrer, navigation og sikkerhed til søs er placeret i 2. sektion, som henvender sig specielt til kølbådssejlere eller sejlere af flerskrogsbåde med særlig vægt på tursejlads. sektion 1 // grundlæggende sejlads Denne første sektion er altså en bred orientering, med hovedfokus på det enkle i hvert fald i de første dele af hvert kapitel. Tanken er at selv læsere som aldrig før har sejlet, skal kunne starte her. Især de to første kapitler er henvendt til begyndere. 12

Ord om bord 1.1 Sejlere bruger en del specielle ord både for det udstyr de bruger, og det de gør om bord. Du behøver ikke at kunne alle ordene med det samme det kommer helt af sig selv, mens du lærer at sejle. Men alle skal jo starte et sted. Her er en oversigt over det begrebsapparat som bruges om båden, det vigtigste udstyr og sejlene. Ingen lærer et sprog ordentlig, uden at rejse i det land hvor sproget tales. Sådan er det også i den maritime verden begrebsapparatet og forståelsen for ordene kommer på plads lidt efter lidt, mens man får erfaring og tilbringer tid i båd. Hvis du møder sejlads for første gang, er der ingen grund til at bruge en masse tid på at forsøge at huske alle de ord og begreber du bliver præsenteret for her i kapitlet. Det vigtigste er selvfølgelig at man forstår hinanden, og andre udtryk kan også godt bruges. Men samtidigt er det jo også sådan, at disse ord er opstået netop for at sikre en præcis forståelse om bord. I en presset situation er tydelig kommunikation vigtig, og derfor har det maritime sprog en berettigelse. Desuden er der faktisk tale om et stykke kulturhistorie; mange af disse begreber er resultatet af mange hundrede års maritim historie. Både begreb og indhold Her får du en oversigt over de vigtigste navne på sejlbådens forskellige dele. De giver samtidigt et indblik i hvordan en sejlbåd egentlig er bygget op. I næste kapitel gennemgår vi de begreber man bruger for det man gør mens man sejler. Samtidigt bliver det forklaret hvad disse manøvrer, eller handlinger går ud på. Dermed får du en lidt større forståelse ikke bare for hvad ordene betyder, men også for hvad de indebærer i praksis. ord om bord hvad gør man? hvordan virker sejlene? sejltrim regler på vandet kapsejlads vind, vejr og strøm knob, stik og tovværk 13

Retninger til søs ord om bord hvad gør man? hvordan virker sejlene? sejltrim regler på vandet kapsejlads vind, vejr og strøm knob, stik og tovværk Bagbord Styrbord Vind Luv Læ Luv Læ Styrbord Bagbord For Agter Styrbord/bagbord Som de fleste sikkert ved, kalder sejlere højre for styrbord, og venstre for bagbord. Men styrbord og bagbord er faktisk ikke helt det samme som højre og venstre. Sejlerordene adskiller sig fra højre og venstre ved at de altid forholder sig til bådens længderetning. Bagbord er venstre, hvis man kigger forover i båden, og styrbord er højre. Men hvis man vender sig om og kigger bagud, refererer styrbord stadig til den samme side af båden som tidligere. Det bliver ikke til bagbord, fordi man har vendt sig om. Det er årsagen til at man har egne ord som erstatter højre og venstre. Det er uhensigtsmæssigt i en båd, hvis højre og venstre skifter, alt efter hvilken vej man står. Det kan skabe forvirring og misforståelser, og det kan være farligt på vandet. Det er altså båden det handler om, når man siger styrbord og bagbord ikke den der taler. Det som er uden for båden, for eksempel et skær eller et sømærke, benævnes stadig med højre og venstre med mindre man udtrykker sig ved at sige, at skæret eller sømærket befinder sig til styrbord eller på styrbord side med andre ord på bådens højre side. Så er det jo igen båden, som er referencepunktet. For/agter Det som befinder sig foran i en båd, benævnes gerne med for (forstag, forkahyt osv.) eller bare forud. Agter betyder bag i sejlerverdenen (for eksempel agterstag, agterlig eller agterfortøjning). Her gælder det samme; der er tale om bådens for- og agterende. Det som befinder sig uden for båden, hedder stadig foran og bag. Det er den båd, vi er om bord i, vi taler om. Læ/Luv Sejlere forholder sig naturligt nok til vindretningen ret ofte. Derfor er der specielle ord, som handler om at orientere sig i forhold til vinden. Det som befinder sig mod vindretningen er til luv, mens det som befinder sig med vindretningen er til læ. Båden og sejlene har også en læ og en luv side. Andre både kan også befinde sig til læ (med vinden) eller til luv (mod vinden). 14

Sejlbåden Her er en helt almindelig sejlbåd, set ovenfra og fra siden. De vigtigste dele af båden er markeret med røde streger. For enden af stregen ser du hvad netop denne del af båden hedder. Stævn Fordæksluge Ruf/overbygning Luge Skødeskinne Cockpit Hæk/Agterstævn Pulpit/Prædikestol Scepter Søgelænder Ræling Pulpit ord om bord hvad gør man? hvordan virker sejlene? sejltrim regler på vandet kapsejlads vind, vejr og strøm knob, stik og tovværk Fribord Vandlinje Undervandsskrog Ror Køl 15

ord om bord hvad gør man? hvordan virker sejlene? sejltrim regler på vandet kapsejlads vind, vejr og strøm knob, stik og tovværk Riggen Nedenfor ser du en traditionel rig, forsynet med navne på de vigtigste dele. I praksis håndterer man riggen med forskellig slags værktøj, som det er godt at vide lidt mere om, end bare hvad det hedder. De mest centrale af disse redskaber har vi derfor cirklet ind, og forklaret lidt nærmere. Forstag Mast Topvant Salingshorn Agterstag Undervant Bom Skøder Alle sejl er udstyret med skøder. Storsejlet har kun et skøde, de andre sejl har to - et til hver side af båden. Skøderne bruges til at trække sejlene ind mod bådens centerlinje, og til at slippe dem ud igen alt efter hvilken vinkel vinden har i forhold til bådens kurs. Skøderne er de liner eller tov, som bruges mest aktivt på en sejlbåd. De regulerer altså sejlenes vinkel til båden og påvirker desuden deres profil eller form. Fald Et fald er, i al sin enkelhed, et tov, som bruges til at hive et sejl op i masten - og hive det ned igen. Hvert sejl har sit eget fald. Faldene har navn efter hvilket sejl de tilhører. Derfor hedder det storsejlsfald, fokke/genuafald, spilerfald, eller gennakerfald. Faldene er samtidig en vigtig trimfunktion man bruger dem også til at ændre sejlenes profil. Øvrige trimliner Der findes en hel del tov og liner, som sammen med skøderne bruges til at justere sejlenes form på forskellig vis. Vi kalder dem samlet for trimliner, eftersom de trimmer sejlene ændrer sejlenes facon/profil, så de passer til forholdene. 16