Aabenraa og havnen - vækst og udvikling oktober 2013
Indhold 1. Forord 2. Udviklingstendenser 3. Aabenraa Havn 4. Nøgletal, godsomsætning 5. Fremtidsforventninger, omsætning 6. Brugerundersøgelse 7. Havnens økonomi 8. Regionaløkonomisk betydning af havnen 9. Scenarier for den fremtidige udvikling 10. Havn og/eller by 11. Enstedværket 12. Sammenfatning/konklusion Bilag 1: Rapportens metodegrundlag Bilag 2: Forslag til nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Rapporten er udarbejdet af Lars Dagnæs TransECO 2 2
1. Forord Aabenraa Havn og Aabenraa by hører historisk sammen: byen er vokset op omkring havnen. Transport og handel har været vigtige erhvervsområder i byen, sådan er det fortsat. Havnen spiller en vigtig rolle som drejeskive for regionens logistik- og industri. Aabenraa Havn indeholder et vigtigt udviklingspotentiale for byen og regionen. Havnens særlige styrkepositioner er stor vanddybde ved kaj, infrastruktur i baglandet samt samspil med regionens erhverv. Vi har med denne rapport ønsket at besvare 3 spørgsmål: I. Har havnen i dag betydning for udvikling og vækst i regionen? II. Kan havnen bidrage til fortsat vækst og udvikling i regionen? III. Hvordan sikres fortsat vækst og udvikling? 3
2. Udviklingstendenser Betydningen af logistik globalisering Konceptudvikling regionale hub koncentration og større transportmidler (store skibe behov for vanddybde ved kaj, effektiv infrastruktur i baglandet, arealer i havnens bagland) Aabenraa Havn vanddybde ved kaj, samspil med Padborg Transportcenter (kombiterminal), betydning for den regionale industri (offshore og vindmøllekomponenter) Transport og logistik et middel til økonomisk udvikling gælder i høj grad for Aabenraa Havn i dag og i fremtiden 4
3. Aabenraa Havn Aabenraa Havn ligger i bunden af Aabenraa Fjord på nordsiden. Havnen har gode besejlingsforhold og vanddybder på mellem 7½ og 11 meter. Aabenraa Havn er en af de danske havne med størst vanddybde. Havnen har mere end 2 km kajanlæg og kan besejles af skibe på op til 250 meters længde. Havnen har Ro-Ro faciliteter. Der er tankskibsbroer med terminaler for flydende gods. Aabenraa Havn er af vindmølleindustrien udpeget som en af de 4 permanente udskibningshavne i Danmark 1. Det betyder, at der arbejdes for udvikling af transportkorridorer mellem de 4 havne og vindmølleindustriens produktionssteder i Danmark. Noter: 1. Kilde: Etablering af na9onale transportkorridorer for vindmølletransporter. Marts 2013. I bilag 2 her i rapporten er vist forslaget 9l transportkorridorer i Danmark 5
4. Godsomsætningen 2001-2012 De seneste år har været karakteriseret ved en betydelig variation i godsomsætningen over Aabenraa Havn. Figuren viser udviklingen i den samlede godsomsætning over Aabenraa Havn fra 2001 til 2012 sammenholdt med udviklingen i den samlede godsomsætning over alle danske havne. Fra 2001 til 2007 steg godsomsætningen over Aabenraa Havn fra 1,1 mio. ton til 2,1 mio. ton, dvs. godt 90 %. Fra 2007 til 2012 er godsomsætningen faldet til 1,1 mio. ton, så den i 2012 var på samme niveau som i 2001. Bemærk, at over den samlede periode, dvs. fra 2001 til 2012 har udviklingen over Aabenraa Havn fulgt udviklingen over den samlede omsætning i danske havne. Der er i perioden sket en betydelig omfordeling mellem de varegrupper, der er håndteret på Aabenraa Havn. Vækst: Sten, sand og grus Foderstoffer Stykgods i øvrigt Fald: Ro-Ro Olie Kalk, cement og gips Gødningsstoffer Udviklingen de seneste år har været karakteriseret ved, at nogle varegrupper er faldet væk, uden der er kommet nye til. Figur 1. Udviklingen i godsomsætningen over Aabenraa Havn og alle danske havne 2001 2012. Indeks 2001 = 100 6
5. Fremtidsforventninger Havneadministrationen har i forsommeren 2013 i dialog med brugerne på havnen kortlagt udviklingspotentialer for de kommende år. Der er identificeret udviklingspotentialer inden for: Sten, sand og grus Cement Olie Offshore konstruktioner og komponenter til vindmøller Samlet viste kortlægningen en potentiel vækst på mellem 50 og 100 % i forhold til 2012. Skal væksten realiseres, er det vigtigt, at samspil med det private erhvervsliv udvikles, samt at der sker en udvikling af infrastruktur på havnen og i baglandet. Arbejdet med forretningsudvikling fortsættes med sigte på at identificere nye vækstpotentialer i øvrigt 7
6. Brugerundersøgelse Kortlægningen er suppleret med en brugerundersøgelse af Aabenraa Havn. Et spørgeskema er sendt til brugerne på havnen, i alt 14 skemaer er udsendt. Der er modtaget svar fra 12 virksomheder. Temaerne i undersøgelsen var: 1. Virksomhedens lokalisering (afgørende for valg af Aabenraa Havn) 2. Strategi (forventet udvikling i omsætning i de kommende år) 3. Service (vurdering af service og erhvervsklima på havnen) 4. Benchmarking af Aabenraa Havn i forhold til andre havne 5. Fremtidsvisioner 6. Havnens synlighed og image 7. Konkrete forbedringsforslag 8
Brugerundersøgelse resultater: 6.1 Lokalisering Den vigtigste årsag til lokalisering på havnen er først og fremmest kunder i baglandet, som serviceres via havnen. Herudover bruger nogle af virksomheden havnen som logistikcenter (oplagring og distributionscenter). En række af virksomhederne peger på nærheden til det tyske marked som en særlig styrkeposition for Aabenraa Havn. For virksomheder i baglandet, der producerer store konstruktioner, er det en vigtig forhandlingssituation at kunne tilbyde transport ad søvejen. Herudover peger virksomhederne på følgende vigtige faktorer for valg af Aabenraa Havn (i prioriteret rækkefølge): 1. Vanddybde 2. Beliggenhed 3. Kajnære indlagringsforhold 4. Service og faciliteter på havnen 5. God tilkørselsforhold til/fra havnen 9
Brugerundersøgelse resultater: 6.2 Strategi Overordnet peger de 12 virksomheder i undersøgelsen på, at den nuværende omsætning over havnen vil kunne fastholdes i de kommende år. Flere virksomheder peger herudover på et vækstpotentiale på 10 30 %, som begrundes i konjunkturudviklingen og i, at virksomhederne har investeret i faciliteter og nye koncepter med udgangspunkt i havnen. En virksomhed forventer, at godsomsætningen over havnen vil blive fordoblet. Der peges på en række kritiske forudsætninger for at fastholde og udvikle havnens markedsposition: Det er en fornemmelse, at byen vil bruge havnen som kreativt område. Det spænder ben for den videre udvikling, og på sigt er dette ikke særligt godt for udviklingen af selve havnen og dens brugere. Det vil heller ikke gavne byen, da der er mange underleverandører og servicevirksomheder i byen og dens opland, som nyder godt af en erhvervsdygtig havn. Først og fremmest skal der skabes politisk enighed om havnens fremtid, og beslutningen skal meldes ud. Der skal investeres i udvikling af havnen. 10
Brugerundersøgelse resultater: 6.3 Service Alle 12 virksomheder vurderer den service, der ydes på Aabenraa Havn, positivt. Der peges dog på en række mindre forslag til forbedringer: Først og fremmest kan den daglige dialog om arbejdsopgaverne forbedres. Der ønskes en større fleksibilitet i forbindelse med losning og lastning med sigte på at forbedre flowet. Konkret peges der, på mulighed at forlænge arbejdstiden for kranerne på travle dage og på, at der kan sættes afløser til kranførerne ved pauser 1. Endeligt peges der på, at det er vigtigt at implementeringen af ISPS 2 sker på en måde, så evt. gener for brugere og kunder minimeres. Noter: 1. Det er i dag muligt at sæke afløser på i pauser. Aabenraa Havn er epersommeren 2013 ved at vurdere mulighederne for udvidede betjenings9der. 2. ISPS (en forkortelse af Interna9onal Ship & Port Facility Security Code. Det er et interna9onalt regelsæt, som blev vedtaget af FNs søfartsorganisa9on IMO året eper terrorak9onen i USA den 11. september 2001. Reglerne skal forebygge, at skibsfart og havne kan anvendes i forbindelse med interna9onal terrorisme. Den service Aabenraa Havn yder er yderst veltilfredsstillende, det begrunder jeg med, at der er altid mulighed for at leje det materiel, vi har brug for ved losning af skib, og at de er gode til at hjælpe i nødsituationer. 11
Brugerundersøgelse resultater: 6.4 Benchmarking til andre havne Mange af virksomhederne i undersøgelsen bruger også andre danske havne end Aabenraa Havn. Kun enkelte af deltagerne har ønsket at give en vurdering af den relative service på Aabenraa Havn i forhold til de øvrige havne. På grundlag af det begrænsende materiale kan der gives følgende karakteristik af servicen i Aabenraa Havn: Serviceniveauet i havnen er generelt højt (uden det dog sammenlignes med andre havne) Fokus på den enkelte virksomhed qua det er en lille havn Nærhed til Tyskland er et plus Havnen har fokus på logistik i forhold til de producerende virksomheder i baglandet (et særligt fokusområde for havnen) 12
Brugerundersøgelse resultater: 6.5 Fremtidsvisioner Brugerne peger alle på, at udviklingsperspektiverne for Aabenraa Havn som trafikhavn også på lang sigt er positive. Der forventes i de kommende år en koncentration på færre havne i Danmark. Udviklingen vil blive drevet af logistikvirksomhederne, som vælger at koncentrere deres aktiviteter på færre lokaliteter med større omsætning på hvert sted. Heri kan der ligge en udviklingsmulighed/ trussel for Aabenraa Havn. Følgende faktorer vil være vigtige for den fremtidige udvikling og positionering af Aabenraa Havn: Vanddybe Konkurrencedygtige priser Plads Folkelig/politisk opbakning Fortsat mulighed for at operere med bulkvarer uden øgede krav fra havnenære boligområder til miljøbelastningen Investering i faciliteter til projektlaster Den politiske handlingslammende situation er kritisk for havnens fremtidige udvikling. 13
Brugerundersøgelse resultater: 6.6 Synlighed og image Virksomhederne peger samstemmende på, at synlighed og image først og fremmest er vigtige i lokalområdet med sigte på at skabe en enighed om de rigtige rammebetingelser for havnens fremtidige udvikling. Image og synlighed spiller en mindre rolle, når havnen skal sælges sine ydelser til industrien. Her er det betydende at have et godt samspil med transportvirksomheder og produktionsvirksomheder. Det samspil er til stede i dag. Det er vigtigt, at havnen aktivt deltager i den lokale debat om fremtidens havn i Aabenraa. Havnen spiller i dag en vigtig rolle for udvikling og beskæftigelse i regionen. Det er med udgangspunkt heri vigtigt at skabe lokal opbakning til havnens fremtidige udvikling. Havnen står rigtigt dårligt, specielt i Sydhavnssagen, da man har været tavs i den offentlige debat. Dem, der har været imod havnen, har i den offentlige mening fået ret, på trods af adskillige påstande er decideret fejlagtige. Det har stor betydning, at havnen har et positivt image i den lokale befolkning, og at man har en fælles forståelse for, at havnen bidrager positivt for området. 14
Brugerundersøgelse resultater: 6.7 Konkrete forbedringsforslag Virksomhedernes forslag til konkrete forbedringer er: Gennemføre den allerede besluttede plan for Sydhavnens opfyldning og øvrige kajarealer Udvidelse af havne- /kajområderne Øget dybdegang i den nordlige del af havnen Bedre indkørselsmuligheder for sværgods Ny større kran Dedikerede pladser til skærver (ligger i dag fordelt over hele havneområdet) Deltage aktivt i den offentlige debat med sigte på at skabe lokal opbakning til havnens fremtidige udvikling som trafikhavn 15
7. Havnens økonomi Havnens indtægter 2012 Figur 2 viser sammensætningen af havnens indtægter i 2012. 83 % af indtægterne er aktivitetsrelateret til godsomsætning over havnen De sidste 17 % er fra udleje af bygning og pladser, 2/3 heraf er stammer fra lejemål, som er direkte havnerelaterede (se næste side). Terminaludstyr 6% Mobilkraner 10% Udleje af bygninger og pladser 17% Minimums garanti 12% Figur 2. Fordelingen af havnens indtægter 2012 Skibs- og vareafgifter 55% Havnen er en sund forretning Havnens indtægter fra de havnerelaterede udgifter dækker driftsomkostningerne også i mindre gode år. Havnedrift er reguleret af EU og den danske havnelov. Havnens overskud skal anvendes til investering i havnen. Der kan ikke udbetales overskud. Havnens investeringer skal komme brugerne til gode en investering i havnen er en investering i udvikling i regionen. 40000 30000 20000 10000 0-10000 - 20000 2009 2010 2011 2012 Afskrivning Øvrige udgifter Adm + personale Vedligehold af havn Andre indtægter Arealleje mm Aktivitetsrelaterede indtægter - 30000 Figur 3. Indtægter (blå) og udgider (rød) 2009-12 16
Arealleje Der er foretaget en særlig vurdering af sammensætningen af areal- og pladslejen på havnen. Havnen er opdelt i 4 arealer: A, B, C og D. Arealerne C og D ligger kajnært, det er her hovedparten af havneaktiviteterne i dag foregår. Arealerne A og B rummer en række små og mellemstore produktions- og servicevirksomheder. Bemærk, at areal A indeholder i dag en række mikrovirksomheder med vækstpotentiale. Undersøgelsen viser jf. nedenstående figur, at 71 % af indtægterne kommer fra areal C og D. Dvs. fra lejemål, der er direkte havnerelaterede Figur 4. Areal- og plads- leje 2012 for- delt på havnens arealer 17
8. Betydning for den regionale økonomi Aabenraa Havn udgør i dag en vigtig faktor for udvikling og beskæftigelse i Regionen. Den samlede beskæftigelsesmæssige effekt af Aabenraa Havn kan opgøres til 1.844 beskæftigede i regionen. Den samlede indkomstskabelse eller bruttoværditilvækst er opgjort til 1.070 mio. kr. Skatter fra virksomheder og personer er opgjort til 304 mio. kr. Endelig er den samlede produktionsværdi opgjort til ca. 2,4 mia. kr. Opgørelsen omfatter den direkte effekt, dvs. de virksomheder, der er aktive i havnen, den indirekte effekt hos underleverandørerne samt den inducerede effekt, dvs. den beskæftigelse og omsætning der skabes, når de direkte og indirekte ansatte anvender deres indkomst, f.eks. når der købes dagligvarer og forbrugsgoder i butikker inden for regionen. Beregningen af betydningen af Aabenraa Havn er foretaget med en model udviklet af Syddansk Universitet i samarbejde med Danske Havne. I bilag 1 er beregningsgrundlaget beskrevet sammen med en ordforklaring af: indkomstskabelse, skatter og produktionsværdi. Tabel 1. Den samlede regionaløkonomiske betydning af Aabenraa Havn. Beskæftigelse Indkomstskabelse Skatter Produktionsværdi Direkte 1255 personer 665 mio. kr 184 mio. kr 1.521 mio. kr Afledt 589 personer 405 mio. kr 120 mio. kr 837 mio. kr Samlet 1.844 personer 1.070 mio. kr 304 mio. kr 2.359 mio. kr 18
Aabenraa Havn: 1.844 arbejdspladser i regionen Som anført kan den samlede effekt af Aabenraa havn for beskæftigelsen i regionen opgøres til 1.844 personer, som fordeler sig på en direkte beskæftigelse på 1.255 personer og en afledt beskæftigelse på 589 personer. Den direkte beskæftigelse på 1.255 personer er: Medarbejdere i virksomheder på havnen (364 personer). De 364 beskæftigede hos havnen fordeler sig på de fire arealer: A: 183, B: 62, C: 91, D: 28 Medarbejdere i virksomheder uden for havnen (i alt 891 personer). Det er produktionsvirksomheder i baglandet, som er afhængige af muligheden for udskibning over havnen, bl.a. af offshore konstruktioner, samt beskæftigelsen ved transport til og fra havnen. Tabel 2. Den direkte beskæftigelse fordelt på sektorer på havnen beskæftigelse uden for havnen i alt Primære erhverv 3 11 14 Produktion, bygge- og anlægsaktiviteter Service og handel eksl. transport og spedition 158 809 967 109 2 111 Transport og spedition 57 69 126 Offentlig service og adm. 37-37 364 891 1.255 19
9. Tre scenarier for Aabenraa Havns fremtid I. Business as usual som med det, der sker pt., vil være ensbetydende med en gradvis afvikling af havnen. II. Servicescenariet: Der skabes ro om havnens fremtid, og der fokuseres på en relativ traditionel rolle med et højt serviceniveau over for de enkelte aktører. Begrænsede selvstændige markedsføringsaktiviteter fra havnens side. Dvs. det er de virksomheder, der i dag er aktive på havnen, som skaber vækst. Scenariet vil være karakteriseret ved en vis (begrænset) vækst, hovedsageligt inden for kendte forretningsområder. Godsomsætningen over havnen vil stige, der vil være en (begrænset) effekt for den samlede regionale beskæftigelse som følge af havnen 1. III. Et partnerskabsscenarie Havnen inviterer til og agerer ud fra at skabe øget samspil mellem virksomhederne på havnen internt og industri- og erhvervslivet i baglandet. Havnen og dens aktører går aktivt ind i arbejdet med at skabe erhvervsklynger inden for udvalgte fokusområder: offshore og energi (biobrændstof) nord og syd for grænsen. Vækstmulighederne og udviklingsperspektiverne er størst her. Det gælder såvel for Aabenraa Havn som for regionen nord og syd for grænsen. Den samlede godsomsætning over havnen vil formentlig ikke stige væsentlig mere end i scenarie 2, da de nye godstyper ikke vejer så meget. Men udviklingen vil skabe nye arbejdspladser i regionen og være vigtig for at fastholde de nuværende arbejdspladser inden for offshore og store konstruktioner. Noter: 1. Det skal dog bemærkes, at virksomheden DS- SM forventer en betydelig vækst i beskæpigelsen i de kommende år. Det forudsæker, at Aabenraa Havn fastholder og udvikler sin nuværende service. 20
10. Havn og/eller by Byudvikling i havnenære arealer indebærer nogle udfordringer: Miljøforhold (støj og støvgener mm.) Trafik til og fra havnen med tunge køretøjer Gode nærarealer og nærmiljø for boligerne Behov for bufferzone mellem havn og by Udvikling af havnen stiller krav til arealer i baglandet særligt i takt med, at havnen anløbes af større skibe og, at havnen udvikles som distributionscenter. Aabenraa Havn ligger i dag centralt i Aabenraa By. De kajnære arealer (C og D, se figuren på side 17) ligger, så der er afstand til boligområderne. Arealerne A og B er vigtige for havnen som bufferzone og arealreserve. Herudover rummer de to arealer virksomheder med en betydelig beskæftigelse. Det er usikkert om alle arbejdspladser kan bevares i kommunen, hvis arealerne inddrages. Vælges det at inddrage arealerne A og B til byudvikling, vil det betyde en kritisk begrænsning af havnens udviklingsmuligheder, jf. brugerundersøgelsen. Nye boliger tæt på havnen vil betyde miljøgener for beboerne fra havnens aktiviteter. Nye miljøkrav grundet i hensyn til beboerne i de havnenære boliger, kan begrænse mulighederne for effektiv drift af virksomhederne på havnen En havnenær byudvikling rummer herudover en risiko for, at godstrafikken til/fra havnen vil genere de nye boligområder. 21
11. Enstedværkets havn Der er på det seneste skabt usikkerhed om fremtiden for Enstedværket og havnen her. Enstedværket er sat på stand by, dvs. det kan startes med ½ års varsel. Det er fortsat usikkert, om Enstedværket lukker helt ned i lyset af den samlede udvikling inden for energiproduktion i Europa. DONG har meddelt, at de stopper deres aktivitet på havnen ved udgangen af september 2013. Vattenfall vil fortsat benytte havnen som drejeskive for import af kul fra oversøiske destinationer. Kulhavnen spiller fortsat en vigtig betydning for prisudviklingen på energimarkedet, fordi den fortsat anvendes til import af kul fra oversøiske destinationer. Der er åbnet op for, at andre virksomheder kan leje sig ind på arealet, i første omgang gælder det DS-SM. I lyset af de betydelige usikkerheder, der fortsat er om Enstedværket og havnens fremtid, er det vanskeligt at inddrage dette i Aabenraa Havns udviklingsplaner. På den anden side betyder den aktuelle udvikling også, at der er åbnet nye muligheder for synergi mellem Aabenraa Havn og Enstedværket. Derfor er det vigtigt, at der hurtigst muligt gennemføres en analyse af mulighederne og perspektiverne i øget samspil med Enstedværkets Havn set fra Aabenraa Havn. 22
12. Sammenfatning og konklusion Svarene på de tre spørgsmål, der blev stillet i indledningen: I. Den samlede effekt af havnen er opgjort til ca. 1.800 arbejdspladser, som potentielt vil forsvinde ud af regionen, hvis trafikhavnen lukker/afvikles. Aabenraa Havn spiller i dag en vigtig rolle for vækst og beskæftigelse i regionen. II. Der må forventes en koncentration inden for de danske havne i de kommende år. Udviklingen vil være bestemt af logistikoperatørernes behov for koncentration på færre og større enheder. Aabenraa Havn har en mulighed for at positionere sig som en af de havne, der vil få vækst. Baggrunden er vanddybe ved kaj, beliggenhed i forhold til Nordtyskland, beliggenhed i forhold til det baltiske område og, et udviklingspotentiale hos virksomheder i baglandet. Aabenraa Havn har et potentiale, som kan betyde ny vækst og udvikling i den samlede region. III. Kritiske forudsætninger for den fortsatte udvikling af Aabenraa Havn: Først og fremmest er det vigtigt, at der skabes politisk ro om havnens udvikling. Der er behov for enighed og samspil i regionen om havnens udvikling. Der skal ske en fortsat modernisering og investering i havnen. Havnens vedtagne udviklingsplan er et godt grundlag herfor. Der skal sikres plads til nye aktiviteter. Der skal fastholdes en bufferzone mellem havn og by. Derfor kan der ikke bygges boliger på havnens arealer. Samarbejdet mellem havn, brugere og virksomhederne i baglandet om markedsføring og produktudvikling skal styrkes yderligere. Havnen skal være synlig i lokalsamfundet, et godt image er vigtigt. Der skal etableres transportkorridorer til og fra havnen. Muligheder for fremtidigt samspil med Enstedværkets Havn skal afklares hurtigst muligt. 23
Opgaver for det videre arbejde med udvikling og vækst er: Sikring af plads til nye aktiviteter på havnen (opfyldning, oprydning og omdisponering mm.) Udvikling af havnens synlighed og image i lokalsamfundet. Strategi og forretningsplan for udvikling og investering inden for udvalgte fokusområder: Ro-Ro, Offshore/vindmøllekomponenter, energi samt sten, sand og grus. Klyngeudvikling sammen med bl.a. Gate- Denmark, Padborg Kombiterminal, CB-log 1 med sigte på at positionere og styrke logistik og transport som en samlet regional styrkeposition. Undersøgelse og afklaring af mulighederne for øget samspil og synergi med Enstedværkets Havn. Investering i havnen. Udvikling af Nordtyskland som marked/bagland for havnen. Etablering af et samarbejde mellem havn, brugere og virksomheder i baglandet om produktudvikling. Noter: 1. CB- log, Cross Border Logis9cs, er et dansk- tysk klyngeini9a9v med sigte på at udvikle den samlede dansk- tyske region som en grænseoverskridende logis9kregion. 24
Bilag 1 Rapportens metodegrundlag Udgangspunktet for opgørelsen er den direkte beskæftigelseseffekt af Aabenraa havn. Opgørelsen af effekten er for de øvrige forhold baseret på Danmarks Statistiks regionaliserede nationalregnskab. Virksomhederne, som indgår i den direkte beskæftigelse, er fordelt på de 130 sektorer, som indgår i nationalregnskabet. For hver sektor opgøres indkomstskabelsen med baggrund i den gennemsnitlige produktions-værdi pr. medarbejder inden for hver delsektor. De indirekte og inducerede effekter er beregnet på grundlag af det regionaliserede nationalregnskabs input/output koefficienter. Metoden tager som anført udgangspunkt i beskæftigelsen i de virksomheder, som enten ligger på havnens arealer, eller hvor virksomhedens aktivitet er knyttet til havnen som trafikhavn. I opgørelsen af den direkte beskæftigelse er der valgt følgende afgrænsning: Alle virksomheder, som ligger på Aabenraa Havns arealer, indgår i beregningen. (Dog er virksomheder, som alene er underleverandører til virksomheder på havnen ikke medregnet i den direkte beskæftigelse. De indgår i den afledede beskæftigelse.) Løsarbejderne på havnen udgør en speciel gruppe. Der er her tale om medarbejdere, som ansættes på deltid i havnens virksomheder i forbindelse med losning og læsning af skibe. Disse medarbejdere er medtaget som del af beskæftigelsen hos havnens stevedore- og shippingvirksomheder. De havnearbejdere, som er tilknyttet Aabenraa Havn, arbejder dels for havnens virksomheder og dels for Enstedværket. Det er alene aktiviteterne på Aabenraa Havn, som er medtaget i opgørelsen. Herudover er andre virksomheder medtaget i det omfang, det har været vurderingen, at deres aktiviteter i regionen er afhængige af tilstedeværelsen af Aabenraa Havn. I opgørelsen er dette: Vognmandsvirksomheder beskæftiget med at køre gods til og fra havnen. Produktion af store konstruktioner til bl.a. offshoresektoren i havnens bagland. Mange af disse konstruktioner er så store, at transport er afhængig af en havn tæt på. I visse tilfælde sker samling og montage af konstruktionerne på Aabenraa Havn. For disse virksomheder er den samlede beskæftigelse på virksomhederne medtaget. Begrundelsen er, at disse virksomheder må vurderes at søge væk fra regionen, hvis udskibningsmulighederne over havnen ikke længere eksisterer. Der foregår en betydelig udskibning af sten- og grusmaterialer via Aabenraa Havn. I beregningen indgår den andel af aktiviteterne i regionens grusgrave, som er knyttet til leverancerne via Aabenraa Havn. Virksomheder på havnens areal er dels opgjort med udgangspunkt i Aabenraa Havns fortegnelse over lejere på havnens arealer og dels med udgangspunkt i Experians fortegnelse over virksomheder på adresserne inden for havnens areal. Herudover er listen suppleret med de virksomheder, som har en væsentlig aktivitet over havnen. Der er taget udgangspunkt i Aabenraa Havns opgørelse af mængder over havnen fordelt på kunder. 25
Antal ansatte er i første omgang opgjort på grundlag af oplysningerne fra Experian. Der er efterfølgende taget telefonisk kontakt til udvalgte virksomheder med henblik på at afstemme tallene i forhold til oplysningerne fra Experian. Opgørelsen af antal medarbejdere ved de enkelte virksomheder er fordelt på de 130 sektorer, der danner grundlag for modellen udviklet for Danske Havne af Syddansk Universitet. Metoden er beskrevet i notatet: Havnenes betydning for erhvervsudvikling. Lektor Henning P. Jørgensen, Institut for Miljø og Erhvervsøkonomi og Kristen D. Nedergaard, Institut for Maritim Forskning og Udvikling. Syddansk Universitet 2007 Ordforklaring Indkomstskabelsen (bruttoværditilvæksten) i et erhverv er forskellen mellem produktionsværdien og det forbrug af varer og tjenester, der er medgået til produktionen, dvs. den værdi, som skabes af aktiviteterne i de virksomheder, der indgår i beregningen. Skatterne er de skatter, som virksomhederne betaler samt personbeskatningen fra ansatte i de medregnede virksomheder. I opgørelsen opgøres også effekten i det regionale handels- og serviceerhverv som følge af husholdningernes forbrug. Skatterne opgøres i beregningen som en andel af værditilvæksten (indkomst-skabelsen). Produktionsværdien er udtryk for den samlede værdi af de produkter og serviceydelser, som afsættes fra virksomhederne i beregningen. 26
Bilag 2 Forslag til nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Kilde: Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter. 27