10 11 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 7. april kl. 19.30 Fredag 8. april kl. 19.30 Janine Jansen & Mischa Maisky DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard Solister: Janine Jansen, violin, Mischa Maisky, cello Pro
Program Koncerthuset 2008/09 2010/11 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 7. april 2011 kl. 19.30 FREDAGSKONCERT Fredag 8. april 2011 kl. 19.30 DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard Solister: Janine Jansen, violin Mischa Maisky, cello Koncertmester: Christina Åstrand Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 og genudsendes: 8. april kl. 16 (DR Klassisk) 10. april kl. 9 (DR Klassisk) 10. april kl. 13 (P2) Der er koncertintroduktion kl. 18.30-18.55 i koncertsalen med P2-værten Mathias Hammes, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten Franz Schubert (1797-1828) Symfoni nr. 8, h-mol, 'Den ufuldendte', D 759 (1822) I. Allegro moderato II. Andante con moto Varighed: ca. 25 Johannes Brahms (1833-1897) Koncert for violin og cello, a-mol, op. 102 (1887) I. Allegro II. Andante III. Vivace non troppo Varighed: ca. 32 Pause: ca. 20.35 Paul Hindemith (1895-1963) Mathis der Maler. Symfoni (1934) I. Englekoncert II. Gravlæggelse III. Den hellige Antonius' fristelser Varighed: ca. 28 Producent: Curt Kollavik Jensen Producer: Bernhard Güttler Teknik: Jan Oldrup Regissør: Lotte Melchior Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Team Rapo
Værker Koncerthuset 2010/11 3 Schuberts ufuldendte er en af den klassiske musiks bedst kendte titler. Det er også en af musikhistoriens mest omdiskuterede gåder og en af de allerbedste symfonier. Franz Schubert: Symfoni nr. 8, 'Den ufuldendte' Af Jens Cornelius Symfonien er ufuldendt, fordi Schubert kun skrev de to første satser færdige. Der burde også have været en tredje og en fjerde sats. Den slags hændte flere gange for Schubert, som faktisk efterlod sig bunker af ufuldendte værker. Det mærkelige er bare, at den ufuldendte symfoni sagtens kan nydes i al sin ufuldkommenhed. Mange vil endda hævde, at Schuberts ufuldendte er fuldstændig fuldendt! Først da Schubert havde været død i 37 år, blev symfonien opført første gang. Hemmeligheden bag 'Den ufuldendte' gik altså i graven med den unge Schubert. Schubert skrev symfonien, da han var bare 25. Han havde komponeret musik siden drengeårene, men der er ikke rigtig noget i hans værker før Den ufuldendte, som peger på, at han en dag ville skrive et så intenst og nyskabende værk. Måske var det netop, fordi han var på vej ud i ukendt terræn, at han ikke fik skrevet symfonien færdig. De to efterladte satser danner en fantastisk helhed. Førstesatsen er mørk, dyster og tung. Andensatsen lettet i paradisisk grad. Når de sidste toner af symfonien er fordampet i rummet, er det svært at forestille sig, at noget som helst kunne følge efter. Mange er af den overbevisning, at det simpelthen må være Schuberts mening, at symfonien skal være ufuldendt. Musikforskeren Arnold Schering mente, at de to satser byggede på en drøm om liv og død, som Schubert nedskrev, kort før han begyndte på symfonien (man kan læse mere om denne fascinerende teori i Valdemar Lønsteds bog Musikalske fortællinger). Andre mener, at Schubert vitterlig fik skrevet alle fire satser færdige, men at han selv splittede dem fra hinanden igen. Man kan selvfølgelig også glemme alle spekulationer og bare nyde det skønne, vi har fået: Et højdepunkt i 1800-tallets musik. Johannes Brahms: Koncert for violin og cello I Brahms Dobbeltkoncert tager to solister hinanden i hånden. De er forskellige, men hænger uløseligt sammen. Sådan er symbolik-
Værker Koncerthuset 2010/11 4 ken i det værk, som Brahms skrev for at forsone sig med sin bedste ven. Dobbeltkoncerten er den mindst spillede af Brahms fire koncerter. Først omkring 1930 begyndte den at etablere sig som det enestående værk på repertoiret, det er. Brahms ven var violinisten Joseph Joachim. De var jævnaldrende og havde kendt hinanden, siden de var unge. Som 45-årig havde Brahms skrevet sin Violinkoncert på opfordring fra Joachim, der også uropførte koncerten. Få år senere opstod der en krise i Joachims ægteskab, og da Brahms valgte side til fordel for hans hustru, afbrød Joachim deres venskab. Det var en katastrofe for Brahms, der var noget af en enegænger, og som siden sin ungdom havde haft Joachim som sin nærmeste sparringspartner. De næste tre år så Brahms og Joachim ikke hinanden. Men i sommeren 1887 begyndte Brahms at skrive et nyt, stort værk til Joachim en dobbeltkoncert for violin og cello. Som en hilsen til Joachim indlagde han to citater i musikken: Dels et citat fra en Violinkoncert af Viotti, der var en af Joachims favoritter. Og dels byggede han hovedtemaet i 1. sats på tonerne F-A-E de tre bogstaver stod for mottoet Frei Aber Einsam (Fri, men ensom), som Joachim og Brahms havde taget sig, da de var unge. Ideen om en dobbeltkoncert for to solister var ikke ny den var tværtimod så gammel, at den nærmest var forhistorisk. 150 år tidligere havde det været almindeligt at skrive koncerter for mere end én solist, men den slags værker blev der komponeret meget få af i 1800-tallet. Med sin bevidst fortidige idé er dobbeltkoncerten derfor et af de værker, hvor Brahms gør sig til en del af en historisk sammenhæng. Han var en konservativ person, og det krævede stadig mere stædighed at forblive det i et tysk musikliv, der var under voldsom forandring. Dobbeltkoncerten blev Brahms sidste orkesterværk. Det er et tæt og mættet stykke musik, præget af alvor og eftertænksomhed. Naturligvis også præget af Brahms beherskelse af orkestret, som han efter årtiers arbejde mestrede til perfektion. Dobbeltkoncerten er et formfuldendt eksempel på den tyske klassiske kultur, som melankolske Brahms mente var ved vejs ende. Paul Hindemith: Mathis der Maler Paul Hindemith var en sensation i 1920 ernes moderne musik. Han stod for en vital opdatering af den tyske klassiske arv. En
Værker Koncerthuset 2010/11 5 'Mathis der Maler' handler om en maler fra virkeligheden: Mathias Grünewald, der var en af renæssancens største tyske mestre. Den tyske komponist Hindemith bruger hans skæbne som symbol på et kunstnerisk samvittighedsopgør. ny slags neoklassicisme, der byggede på Bach og hans tætte kontrapunktiske musik. At skabe fremtidsmusik på det grundlag krævede sin mand, men Hindemith besad netop sådan en kombination af energi og intellekt. Da nazisterne kom til magten, var de begejstrede for tanken om Hindemiths nye, nationale kunst, men på den anden side rasende over, at han var venstreorienteret og havde en jødisk hustru. Allerede i 1933 blev der derfor nedlagt opførelsesforbud mod adskillige af hans værker. Hindemith havde påbegyndt arbejdet med en opera om Mathis der Maler, men blev undervejs opfordret af Wilhelm Furtwängler, tiden største tyske dirigent, til at skrive et orkesterværk. Hindemith skrev da en symfoni over operaens stof (og begge værker hedder lidt forvirrende det samme). Til de ledende nazisters store fortrydelse blev symfonien en stor publikumssucces, og både Hindemith og Furtwängler blev derfor voldsomt kritiseret. Det endte med, at de måtte trække sig fra deres stillinger. Hindemithaffæren blev et vendepunkt i det tyske kulturliv under nazismen. Symfoniens tre satser er bygget over tre billeder fra Mathias Grünewalds hovedværk, Isenheim-alteret. Billederne forestiller nogle af de religiøse visioner, Mathias får i løbet af operaen. Først er der de musicerende engle i 1. sats Englekoncert. Hovedtemaet er en tysk folkesalme, Es sungen drei Engel. I operaen bruges satsen som forspil og repræsenterer altså Mathias Grünewalds udgangspunkt. Men undervejs i satsen trækker stærke kræfter musikken i retning af dens modpol, nemlig til den fjerneste toneart, der ligger en tritonus væk. Intervallet tritonus kaldes også djævelen i musikken Hindemiths uoverensstemmelser med nazisterne fik ham til at flytte til Schweiz i 1938. To år senere rejste han til USA, og efter krigen blev han amerikansk statsborger. Derefter kommer Gravlæggelse. Et billede af den enkle, men højtidelige ceremoni, hvor Jesus lægges i sin grav. 3. sats rummer den endelige konflikt. Visionen drejer sig om den hellige Antonius, en eneboer, som kæmpede voldsomt mod Djævelens fristelser. Satsen begynder med dramatiske bønner til Jesus, men ender i forløsning og citater fra gregorianske lovsange. Landingen sker dog i den helt spejlvendte toneart af symfoniens udgangspunkt. Selv om Mathis gennem sin personlige krise er kommet tilbage til, hvor han begyndte, har kampen mod fristelserne forandret ham for altid.
Dirigent Koncerthuset 2010/11 6 Dirigent Thomas Dausgaard Thomas Dausgaard er i gang med sin sidste sæson som chefdirigent for DR SymfoniOrkestret. Det er en post, han har haft siden 2004. Med sin både dynamiske og analytiske stil har han udviklet DR SymfoniOrkestret og skabt international opmærksomhed med turneer og cd-indspilninger. Kernen i Thomas Dausgaards arbejde med orkestret er dog selvfølgelig koncerterne i Danmark, både de traditionsrige Torsdagskoncerter og de nye Metrokoncerter. Den danske dirigent viste stor indsigt og indføling ved sin overbevisende debut med Cleveland orkestret Dausgaard udnyttede til fulde hvert eneste sekund. Fra 'Cleveland Plain Dealer' feb. 2011 Thomas Dausgaard er også chefdirigent for et andet orkester, nemlig Det svenske Kammerorkester. Det regnes for et af Europas bedste kammerorkestre og giver nogle af tidens mest interessante opførelser af ikke mindst wienerklassisk musik. Mange af verdens førende orkestre ønsker at give koncerter sammen med Thomas Dausgaard. Han arbejder regelmæssigt sammen med Gewandhaus Orkestret, Toronto Symfonikerne, Wiener Symfonikerne og Skt. Petersborg Filharmonikerne. Desuden har Thomas Dausgaard optrådt med store orkestre i USA, bl.a. Los Angeles Filharmonikerne og Boston Symfonikerne; og i denne sæson har han for første gang dirigeret Cleveland Orkestret. Thomas Dausgaards diskografi er efterhånden nået op over 50 cd er. Ud over internationale standardværker af Beethoven, Brahms og Sibelius har han indspillet en fornem række cd er med nordisk og dansk musik Hans dvd/cd med Langgaards kirkeopera Antikrist har vakt sensation, og senest har hans og DR SymfoniOrkestrets indspilning af Per Nørgårds symfonier nr. 3 og 7 demonstreret verdensklasseniveau.
Solister Koncerthuset 2010/11 7 Solist Janine Jansen Janine Jansens cd er er blandt de bedst sælgende klassiske udgivelser i verden. I Holland har alle hendes cd er vundet platinplade ved at ryge højt til vejrs på pophitlisten! Den hollandske violinist Janine Jansen er en ægte superstjerne. En stor musiker, der siden sit gennembrud for 10 år siden har nået et meget bredt publikum over hele verden. Dirigenten Vladimir Ashkenazy var i 2001 en af de første, der trak Jansen helt frem i rampelyset og der har hun været siden. De seneste år sammen med en uvurderlig Stradivarius-violin fra 1727. Livet som turnerende solist er dog hårdt, og Jansen er kendt for ikke at spare sig selv, når hun optræder. Det førte sidste år til en påtvungen pause fra koncertlivet. Efter et halvt års pause gjorde hun sidste år comeback i Holland, og nu er hun heldigvis tilbage på sporet igen. Solist Mischa Maisky Mischa Maisky var en af de første solister til at optræde her i Koncerthuset efter åbningen i 2009. Han gav en mindeværdig koncert på over tre timer og har glædet sig meget til at komme tilbage til salen og publikum. Cellisten Mischa Maisky fik sit gennembrud ved Tjajkovskij Konkurrencen i 1966 og er kendt som en af den klassiske musiks største energibundter. Han elsker simpelthen at spille og giver derfor så mange og så lange koncerter, som det kan lade sig gøre. Hvis man har et talent, så følger der forpligtelser med, siger Mischa Maisky. Man må dele den gave, man har fået, med så mange mennesker som muligt. Maiskys instrument er en ædel Montagnana-cello fra 1720. Den specielle, bevægelsesegnede scenepåklædning har han fået designet af den japanske modeguru Issey Miyake.
DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann, llm@dr.dk Orkesterchef Ole Bækhøj, bkhj@dr.dk DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer ind 10-7 - 5 minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på www.dr.dk/koncerthuset/praktisk-info/. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner. www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso