: Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg vil gerne høre om jeres syn på spørgeskemaet, og hvordan I oplevede at skulle udtryk for, hvordan I opfatter det at skulle finde og bruge informationer? Respondenterne tøver. 10 15 20 25 I 2: I må gerne sige, hvis I har brug for lidt tid til at tænke, eller hvis I ikke forstår spørgsmålet. R3 1: Jeg har lidt forskellige ting til spørgeskemaet. På den ene side var det lidt spændende, fordi det satte gang i nogle tanker, som jeg ikke havde haft før nogle ting, som jeg måske egentlig godt vidste før, f.eks. at jeg godt ved, hvad der er gode kilder og dårlige kilder, men det er ikke noget, jeg har gjort mig store tanker og begreber om. På den måde satte det gang i noget læring for mig. Det hjalp mig f.eks. meget da vi skulle skrive DHO, så jeg havde meget fokus på de kilder jeg brugte, hvordan de var og den slags. På den anden side synes jeg også det er egentlig ikke fordi det er noget dårligt i sig selv men jeg havde meget svært ved at gennemskue spørgeskemaet, fordi du starter med at fortælle, at der er syv forskellige ting indenfor det her emne, og dem kommer vi igennem i syv forskellige spørgeskemaer samlet set, men jeg havde meget svært ved at forskellen på de spørgsmål der blev stillet. Der var et overordnet spørgsmål i toppen, og så skulle vi besvare nogle spørgsmål underordnet, men jeg syntes, at de overordnede spørgsmål lignende hinanden meget, og det gjorde de underordnede spørgsmål også. Så jeg havde lidt svært ved at se, hvad jeg egentlig svarede på i forhold til det sidste. Men hvis det er en del af undersøgelsen er det jo fint nok, men jeg havde i hvert fald svært ved at gennemskue det. R2 1: Jeg synes, at da der i hvert af spørgsmålene var et afsluttende spørgsmål, hvor man skulle vurdere, hvordan man mente at ens evner var indenfor det gældende spørgeskemaside, det synes jeg var rigtig godt. For der havde man nemlig mulighed for at give udtryk for, at ok, det kan godt 1
være, at mine svar ikke er helt så gode, fordi jeg ikke har formået at give det udtryk, jeg egentlig gerne ville. Så det synes jeg var helt vildt godt at have med. 30 R1 1: Jeg vil give respondent 3 ret i at spørgsmålene egentlig mindede ret meget om hinanden, men det er måske også fordi vi ikke ved så meget om emnet, som du gør. Jeg havde også lidt svært ved at definere, hvad jeg egentlig tænkte om nogle af tingene, og hvordan jeg skulle forholde mig til det. I 3: Hvad handler informationskompetence så om for jer? Er I efter denne undersøgelse blevet mere bevidste om hvad det handler om for jer? 35 R1 2: En af de ting jeg har tænkt mest over er, hvilke kilder man bruger, og hvordan man bruger dem. R2 2: At man kan søge kilder flere steder, end hvad man lige kender af Wikipedia og skolens bibliotek, men at man også kan søge bøger over nettet, bestille dem hjem og få tilgang til alle mulige smarte hjemmesider, hvor man kan finde artikler, videoer og den slags. 40 45 R3 2: Ligesom respondent 2 var inde på, synes jeg også at den alsidighed i kilder altså at man ikke bare finder noget på Wikipedia, og laver en opgave ud fra det men at man finder noget fra en bog, noget fra nettet og noget tredje fra et tv-program, man har set engang. Det er jeg blevet inspireret enormt meget af. At man samler viden alle mulige steder fra, og samler det til en eller anden form for viden, man selv bygger videre på. I 4: Den oplevelse I havde af at skulle give udtryk for jeres opfattelse af informationskompetence ændrede den sig fra første til anden gang? R2 3: Det gjorde det for mig, men det var måske også, fordi jeg der havde taget stilling til det, og at jeg i forbindelse med vores opgave, var gået hjem og selv begyndt at søge lidt. På den måde får man mere erfaring med det, og blev mere bevidst om de spørgsmål, der kom i anden omgang. 50 R1 3: Det er jeg også enig i, men der var nogle af emnerne, hvor jeg ikke følte, at jeg var kommet videre. F.eks. i forhold til videreformidling af den information man selv havde; at man kan lære andre noget der synes jeg ikke, at jeg havde rykket mig overhovedet. Men jeg har helt klart kunne bruge noget af det G har lært os, i forbindelse med min opgave. R3 3: Jeg tror ikke jeg har noget nyt at sige, det er næsten det samme som de to. 2
55 60 65 70 75 I 5: Ok, fint. Så vil jeg gerne høre lidt om jeres syn på informationskompetence generelt. Som jeg skrev indledningsvist i spørgeskemaet, havde jeg oversat informationskompetence til at være i stand til at finde og bruge informationer handler om for mig bum bum bum en række udsagn. Hvad har det betydet for jer, at informationskompetence blev italesat? At det er en kompetence i sig selv, at man kan finde og bruge informationer kvalitativt? R3 4: Jeg synes det sætter nogle positive krav eller standarder til ens opgaveskrivning eller hvad det nu kan være. Også bare almindeligt skolearbejde, når man skal finde nogle informationer, og lave en opgave ud fra det. Der synes jeg det virkelig hjælper meget. Man har ikke sådan en fjern tanke om, at man virkelig skal gøre det godt, men der er virkelig nogle faste rammer for, hvad det er, der gør at en opgave bliver god. Det synes jeg hjælper rigtig meget. F.eks. da vi skrev DHO, hjalp det rigtig meget at have nogle faste standarder for, hvad der er en god og dårlig kilde, hvordan man refererer en kilde og den slags. Det hjælper rigtig meget. R1 4: Jeg synes også at det har gjort, at der er blevet sat fokus på, at når man skriver en opgave, skal man ikke bare finde et eller andet om emnet, men man skal rent faktisk finde noget der er godt, og som man kan bruge i sin opgave som en ordentlig kilde. Det har jeg i hvert fald fået genopfrisket for jeg ved det jo godt, men det hjælper, at der bliver sat lidt fokus på, at man ikke bare kan google det, og finde hvad som helst. R2 4: Jeg synes også, at det er fornuftigt, at vi er blevet informeret om det så tidligt. For før kendte jeg ikke til alle de hjemmesider, altså Skoda, Infomedia osv., men det kunne jeg godt have brugt i andre sammenhænge og andre opgaver. F.eks. større opgaver i folkeskolen. Men derfor synes jeg stadig, at det er fedt vi får det at vide nu, for der er da mange større opgaver foran os, så nu har vi lidt mere erfaring med det. I 6: Hvad giver det jer som elever, at man anerkender, at der er forskellige opfattelser af informationskompetence? At der måske er nogen der er mere teknologiorienterede, andre er mere fokuseret på kilder? 80 R2 5: Det giver jo en masse forskellige muligheder i forhold til at søge kilder. Det samme i forhold til gruppearbejde; hvis man nu har to forskellige favoritkilder altså jeg er f.eks. mere til visuelle kilder, men respondent 1 bedre kan lide noget på skrift, kan man på den måde finde nogle forskellige tilgange til emnet sammen. Jeg tror helt klart, at det styrker det, at man har forskellige kilder ind over. 3
85 90 95 R1 5: Jeg tror også at det hænger meget godt sammen med, at man har fundet ud af, at folk lærer på forskellige måder. Men også i forhold til lærerne tænker jeg at det giver noget, f.eks. når de er med til sådan noget undervisning som G holder om kilder, bliver de bevidste om hvor de kan finde materiale, film og artikler henne. Så det mener jeg har givet en del, og at både lærere og elever bliver mere opmærksomme på det. R3 5: Jeg synes det giver lidt mere frihed i ens informationssøgning på den måde altså noget af det, jeg har lært af det her informations noget er, at man tror man kan finde nogle gode kilder, ved at tage nogle gamle bøger eller et eller andet, som nogle anerkendte professorer har skrevet noget om. Men for mig handler det lige så meget om, at man finder nogle kilder, som stemmer overens med det, som man forestiller sig, at ens opgave skal bygge på. Derfor synes jeg det er enormt fedt, at man kan få lov til at søge i hver sin retning efter hver sin slags kilde, og på den måde inspirere en. I 7: Så kommer vi til det næste tema omkring informationskompetence og læring. Mener I at det er relevant for jer, at skulle forholde jer til informationskompetence og hvordan man udvikler det? 100 105 110 R3 6: Ja, jeg synes det er relevant for os at forholde os til, netop fordi vi lærer noget af det, når vi forholder os til det. I hvert fald nu her hvor det var første gang, vi rigtig skulle forholde os til det. Det er ikke sikkert, at hvis vi gennemgik undersøgelse på undersøgelse resten af vores gymnasietid, at vi ville få mere ud af det, da vi trods alt ikke ved så meget om det som dig, og studerer det på samme måde. Men jeg synes det er enormt vigtigt, at vi forholder os til det, og lærer noget om det, fordi det har så meget at gøre med vores dagligdag her på gymnasiet. R1 6: Ja, det er nemlig helt vildt vigtigt, fordi vi ikke længere bare har én bog, som vi skal lære noget af. Altså, jeg bruger internettet hver gang jeg skal skrive en opgave, også bare en helt almindelig aflevering, for at få noget baggrundsviden. Så jeg synes det er rigtig vigtigt, at vi får noget at vide om det, netop som når G kommer ind og fortæller om det, og vi får nogle links på vores interne konference. Så det er helt vildt relevant, fordi det er noget vi bruger hele tiden. R2 6: Ja, jeg synes også det er relevant, men jeg mener også, at man kunne have grebet ind tidligere, sådan at man ved sådan noget, inden man kommer på gymnasiet, fordi man på den måde har et større grundlag og fundament for at udvikle de store opgaver. Hvis man nu havde det med fra folkeskolen, tror jeg, at man ville have været meget bedre til det. Jeg oplevede da med min DHO, at det kan godt være, at jeg havde fundet nogle fine bøger og sådan noget, men da det kom til stykket kunne jeg godt se, at der var nogle detaljer jeg godt ville have haft med, som betød at jeg skulle 4
115 have bestilt andre bøger hjem, og som jeg skulle have undersøgt noget før, for at få nogle andre kilder ind over. I 8: Hvornår i folkeskolen ville det være meningsfuldt for dig, at man satte ind omkring det her? R2 7: Jamen, sådan i sammenhæng med projektopgaven i 9. klasse eller sådan noget, vil være super relevant. 120 125 R3 7: Jeg er også fuldstændig enig i at man skal begynde at undervise langt tidligere i det her, og at netop projektopgaven i 9. klasse er et godt eksempel. Men så tror jeg til gengæld også at det vil være svært at gå længere tilbage og starte det der, fordi man der netop bare sidder med én bog, som har alle svarene. Man søger ikke på den måde forskellige informationer, men man har en bestemt information, som er godkendt på forhånd. Men jeg tænker, at man bl.a. her i gymnasiet, hvor vi i 1.g. kom igennem et Excel kursus flere gange og andre ting, burde det her være et langt mere relevant kursus at sende os gennem, netop fordi det har så stor relevans, for alt hvad vi laver her. Så det burde være en fast del af introforløbet. I 9: I skulle jo finde en del informationer og litteratur til jeres dansk-/historieopgave kunne den måde, I fandt og brugte jeres informationer på, lære jer noget? 130 R1 8: Altså selve søgningen? I 10: Ja, den måde I valgte at give jer i kast med at udvælge nogle kilder, søge i dem og når I skulle bruge dem i jeres opgave. 135 140 R2 9: Jeg fik i hvert fald en rigtig god erfaring med at jeg havde søgt lidt for lidt, og jeg ville da ønske i dag, at jeg havde gjort lidt mere ud af min søgning, og havde bestilt nogle bøger hjem, som jeg manglede da jeg skrev opgaven. Så jeg havde en oplevelse af, at det er vigtigt at tage stilling til hvordan man vil finde sin information, for jeg havde bare bestilt en stor bog nede fra biblioteket, og så troede jeg, at det hele stod deri. Men det gør det jo ikke nødvendigvis. R3 9: Jeg havde lidt på samme måde en oplevelse af, at før jeg overhovedet var gået i gang, synes jeg, at jeg havde fundet nogle gode kilder; jeg havde en fundet en kilde der sagde noget om det, og en andet der gik imod det. Men da jeg først var kommet i gang, viste det sig, at mine kilder måske ikke helt beskrev det, som jeg havde tænkt med opgaven. Det er også en god erfaring, at det ikke bare gælder om at finde en bog der ser god ud, eller der står rigtig meget om lige præcis det emne 5
145 man skriver om. Men det gælder om at sætte sig rigtig meget ind i de kilder man finder, for på den måde at få nogle kilder, som forholder sig til det, man også selv vil forholde sig til. Ellers kan kilden godt tvinge én til at stile opgaven i en bestemt retning. Det lærte jeg meget af. R1 9: Jeg har ikke noget at tilføje. I 11: Hvad lærte G s undervisning i informationssøgning jer? 150 R1 10: Jeg har lært at søge informationer mange forskellige steder end bare lige at google det. Det er meget det jeg gjorde før så googlede man det, og fandt Wikipedia og måske en eller anden hjemmeside, som så god ud. Men det at man har fået en masse forskellige databaser som Infomedia og alt sådan noget, det har virkelig udvidet min horisont indenfor informationssøgning. R2 10: Ja, det er fuldstændig det samme. R3 10: Også her. 155 160 165 170 I 12: Nu var G s undervisning jo meget kildeorienteret, altså meget fokuseret på hvor søger man henne, og hvordan søger man i dem, og hun var også meget inde på, at I skal huske at evaluere kilderne kritisk. Men jeg tænker også på, om I kunne bruge hendes undervisning i forhold til jeres egen læring og udvikling i informationsbrug? Altså den måde, I brugte litteraturen på i jeres opgave? Giver det mening? R2 11: Ja, det gør det. For jeg fandt ud af at man ikke nødvendigvis behøver bruge den samme bog til alting, men godt kan bruge et kapitel i en bog til at underbygge, hvad er f.eks. menneskesynet i Romantikken, men at man skulle finde alle mulige forskellige kilder, og det er netop også det jeg er kommet til at savne. Men det synes jeg hun lagde stor vægt på; at man kunne samle alt muligt fra alle mulige forskellige databaser, og på den måde lave det til en kæmpe kilde. Så jeg synes, at hun udvidede horisonten, som der også blev sagt før. R3 11: Lidt i forlængelse af det, der lige blev sagt, mener jeg at hun var god til at forklare, hvor vigtigt det er, at sammenholde kilderne eller holde dem op mod hinanden. At man netop ikke gik ind på én hjemmeside, og fandt tre forskellige tekster som handlede om det samme, og måske var skrevet med den samme hensigt eller ud fra det samme synspunkt. Men at man derimod går ind på forskellige databaser, og forskellige slags kilder, og på den måde får mange forskellige slags syn på det emne, man nu vil belyse. På den måde tror jeg, at man lærer meget mere af kilderne, end hvis 6
man bare fandt nogle kilder, som bare sagde det samme, som man selv vidste eller mente i forvejen. Det synes jeg var vigtigt. I 13: Hvordan oplevede I sammenhængen med G s undervisning, og den måde I efterfølgende valgte at gå ud og finde informationerne til jeres opgave? 175 180 185 190 R1 12: Det synes jeg helt klart der var. Vi fik udleveret en folder, hvor der stod en masse, som jeg havde til at ligge ved siden af mig hele tiden, hver gang jeg skulle finde noget information. Så tjekkede jeg lige de forskellige databaser der var at vælge mellem, og udvalgte dem, hvor jeg mente, at der var størst chance for at finde noget af det jeg skulle bruge. Så jeg har jo nærmest gjort alt det, hun har sagt i forhold til informationssøgningen. R2 12: Jeg mener klart hun har gjort det meget lettere at finde information, også netop fordi hun giver os en folder, og viser det visuelt oppe ved smartboardet. Og hun hjalp os med at oprette profiler på de forskellige steder, så jeg synes hun var en genial hjælp. Og hvis man vil noget ovre på biblioteket, så spørger man bare. Hun er rigtig dygtig til at formidle det videre. R1 13: Hun er også rigtig god til, hvis man efterfølgende kommer og siger, at man skal bruge en bog, at hjælpe én med at bestille det, og lære en hvordan man bestiller det. R3 13: Det betyder rigtig meget, at der er en professionel opbakning fra G s side, og egentlig også fra de forskellige faglæreres side, til at hjælpe én med det her. For når man lige gennemgår de her to gange kursus med G eller sådan noget, er det en rigtig øjenåbner i forhold til rigtig mange ting, men man lærer det alligevel ikke 100 %, så det er rigtig fedt, at de bliver ved med at bakke op, og hjælpe en når der er brug for det, f.eks. at oprette en profil. Jeg tror man har brug for en vedvarende støtte gennem forløbet, fordi vi er så nye i det i forhold til sådan noget information. I 14: Hvordan oplevede I sammenhængen mellem den undervisning I fik i informationssøgning, og hvordan I skulle evaluere informationerne kritisk, i forhold til den måde I efterfølgende valgte at bruge informationerne i jeres opgave. 195 R3 14: Den skal jeg lige have igen. R1 14: Er det ikke det samme som det vi lige har snakket om? 7
I 15: Jo, men det var mere rettet mod informationssøgning, altså den måde I valgte at finde informationerne på. Nu spørger jeg så om det samme i forhold til den måde I valgte at bruge informationerne på i jeres opgave. Giver det mere mening nu? 200 205 210 R3 15: Ok, ja. Det har jeg egentlig nævnt før, men jeg valgte at bruge informationerne meget mere kritisk overfor hinanden. For det første var jeg selv meget mere kritisk overfor mine kilder, men jeg gjorde også meget det, at jeg satte den ene kilde op mod den anden for at se, hvad kunne passe bedst, hvad har hold i sandheden og hvad har ikke. Før ville jeg have meget mere tendens til bare at finde en masse kilder, som egentlig bare sagde det, som jeg havde i tankerne i forvejen, og derfor ville jeg ikke ende op med den store analyse, men bare noget som underbyggede den sandhed, som jeg havde formuleret i forvejen. Derfor synes jeg det var meget vigtigt. Det var kilderne der her kom i fokus, og ikke min egen forhåndsviden. Og det tror jeg var vigtigt, for kilderne er jo meget mere centrale om emnet, end det jeg lige vidste på forhånd. Så det hjalp med at sætte kilderne i fokus for mig. R1 15: Jeg brugte ikke rigtigt kilder altså selvfølgelig brugte jeg kilder, men jeg skrev i dansk, så på den måde var det ikke rigtigt det samme. Det var mere en analyse, og ikke så meget som i historie, hvor det er meget vigtigt at man har en masse forskellige kilder, der siger en masse. I 16: Men man bruger jo stadig viden eller informationer til at analysere sig frem til 215 R1 16: Ja, det er rigtigt. Jeg ved ikke om jeg har brugt det anderledes, end dengang man bare fik udleveret information af en lærer, som sagde at det her er det rigtige. R2 16: Jeg havde nogle digte jeg skulle analysere, hvor der var nogle gammeldags udtryk og ord, og nogle af dem krævede, at man havde belæg for hvad man sagde de betød, så der var det f.eks. vigtigt, at jeg kunne angive Den Store Danske som kilde på den tolkning, jeg havde fundet på det ord. Det brugte jeg meget, men havde ikke tænkt over det før. 220 I 17: Hvordan man I bruge den viden fremadrettet? R1 17: Vi kan da helt klart bruge den, f.eks. når vi skal skrive SAO eller SAP. Vi er jo blevet meget mere opmærksomme på, hvor man finder information, og hvad der står i dem. R2 17: Ja, det er også blevet meget mere forenklet for mig, hvordan man søger informationer. F.eks. hvis jeg nu skal finde noget om en forfatter, så ved jeg nu at der findes noget der hedder 8
225 230 235 240 245 250 Forfatterweb, og giver et meget bedre billede af forfatteren, end hvad Google lige kunne finde til mig, som jo også er det, jeg brugte før. Så jeg synes det her forløb har gjort det lidt mere konkret i forhold til at søge information. R3 17: Fuldstændig enig med de to, men jeg tænker også, at det ikke kun er i de store opgaver, man kan bruge det her. Selvfølgelig er det der, hvor man virkelig kan bruge det, men jeg tænker, at det også kan komme os til gavn i vores dagligdag i skolen, fordi den måde man lærer på i mange fag er, at vi kommer ud i noget gruppearbejde, skal formulere en eller anden opgave, som vi så skal ind og fremlægge eller ikke fremlægge, men det er sådan set også lige meget. Men jeg synes, det er en enormt god træning i at vi skal forholde os til den form for information vi får. Altså, vi skal ikke bare finde noget information, få det ind i Word og få det skrevet om, men vi skal virkelig selv forholde os kritisk til informationen. Det tror jeg gør, at det sætter sig meget bedre i hovedet på én altså man husker det, og man lærer det. Og man lærer ikke bare det, der står på en hjemmeside, men man lærer faktisk noget generelt om emnet, fordi man måske forholder sig til tre forskellige hjemmesider eller flere. Så jeg tror virkelig vi kan få brug for det i vores dagligdag. I 18: Kunne man forestille sig et andet udbytte af undervisningen, hvis S, jeres dansklærer eller andre lærere havde været en mere aktiv del af G s undervisning i informationssøgning? Her tænker jeg særligt i relation til hvordan I skulle bruge de informationer, som G kunne fortælle, hvordan man søger frem. R1 18: Mit indtryk var i hvert fald at S fulgte godt med, fordi f.eks. den anden dag, hvor vi havde noget om dengang Columbus opdagede Amerika og troede det var Indien, viste han et kort med nogle søveje, som vi snakkede lidt om. Men så spurgte han på et tidspunkt, om vi mente, at der var noget mærkeligt ved det kort. Vi sad så og snakkede lidt om det, og bagefter viser han den hjemmeside, hvor han havde fundet kortet, som så var skrevet af en skoleelev, og det viste sig, at det kort var meget forkert i forhold til de egentlige fakta. Så han tager det med i sin undervisning, og jeg tror det er vigtigt i netop historie, at være opmærksom på det med kilder. Det gjorde os også lidt opmærksom på, at vi heller ikke skal tro på alt hvad lærerne siger. Jeg ved ikke om det var det du spurgte om? I 19: Jeg tænkte egentlig mere i den undervisning som G gav jer, at han var en del af den og måske med op ved tavlen, og på den måde mere aktiv. Selvfølgelig er det fint, at han refererer til det efterfølgende, men jeg tænker specifikt på den undervisning i informationssøgning. 9
255 260 265 R3 19: Så tror jeg, at jeg svarer på det du spørger om. Hvis S havde deltaget mere aktivt i den undervisning som G afholdt, og som du egentlig også var en del af på en måde, men mest G selvfølgelig, tror jeg at det kunne have givet et positivt udfald på den måde, at han ville have kunne konkretisere det, f.eks. ind til faget historie. Så når G giver et overordnet eksempel, ville S kunne sige, at hvis det var i historie, og I skrev om Christoffer Columbus, ville det være sådan, og det ville være den kilde. Det tror jeg ville have gjort hele processen nemmere, fordi folk ville hurtigere forstå hvad det egentlig handler om. Noget af det G sagde altså meget af det var ganske fint og rigtig let at forstå men noget af det kunne også godt være lidt abstrakt, hvis man ikke helt havde styr på det emne, fordi det er nyt. Så jeg tror godt, at man kunne have en fordel af at faglærerne også var med inde over. R2 19: Si det er det samme. I 20: Hvis I fuldt ud kunne bestemme bare som et ønskescenarie hvordan undervisningen i informationskompetence skulle være, hvor meget skulle det fylde i jeres skolegang, hvordan skulle det tilrettelægges og hvordan skulle det være? I skal ikke tænke på tid, ressourcer eller om det går ud over andre fag, osv. Bare hvad I tror, I vil lære mest af? 270 275 280 R3 20: For det første skulle der fra en lærers side eller hvem der nu underviser i det sættes nogle standarder op for, hvad det helt konkret vil sige, at være god til at søge informationer. Selvfølgelig, en del af emnet er også, at det er relativt, men der skal være nogle ting, man får at vide, så man ikke bare får at vide, at du skal søge god information, for det kan være svært for folk at vide, hvad det lige er. Så skulle der sættes nogle timer af til det, f.eks. i form af nogle kurser, men man kunne også bruge endnu mere tid på det, hvor man f.eks. blev sat til at løse nogle konkrete opgaver. Man skulle både have den undervisning, som I har givet os; det er ligesom grundlaget for alt det, der kommer efter. Men for at bygge videre på det, skal man ligesom i dansk, hvor man får nogle opgaver i en time, kunne man i et fag eller et kursus som det, blive sat til at søge kilder på en bestemt måde, som skulle give et bestemt udbytte. Jeg tror det er rigtig godt, at man selv kommer ud og prøver det, så man ikke kun snakker om det, og kun får at vide, hvad der er rigtigt. I 21: Skulle det være over alle tre år i gymnasiet, eller skulle det kun være i 2.g eller 3.g eller? R3 21: Jeg tror absolut det vil være aktuelt at gøre det alle tre år. Hvor ofte det skulle være i løbet af de tre år, ved jeg ikke, men i hvert fald i starten af 1.g, men også igen i 2.g i forbindelse med DHO, og igen i 3.g i forbindelse med SAP. Det bliver nok for meget et ønskescenarie, hvis man regner 10
285 290 295 300 305 med at alle lærer det i forbindelse med et introforløb i 1.g. Man bliver nødt til at vende tilbage til det, og måske også flere gange i løbet af et år. Især i forbindelse med vores AT forløb, hvor man sammenstiller to fag til en opgave, tror jeg, det vil være rigtig fint, hvis man kunne bringe det på banen igen. R2 21: Jeg synes, at hvis man skal bygge videre på det, skal man allerede gå til det i folkeskolen, med at skabe et fundament for at lære, hvordan man søger og bruger information. Men jeg synes at man i gymnasiet skulle lægge lidt mere vægt på de visuelle kilder, som at man f.eks. kan finde dokumentarprogrammer, og man kan finde folk, der har udtalt sig om forskellige ting. Det manglede jeg lidt ved G s undervisning. Det er nemlig noget information, som er lidt lettere at forholde sig til for bl.a. mig, og andre som ikke synes det er fedt at læse en tyk bog, men som godt kan lide at se et levende ansigt, som med ord kan forklare om et givent emne. Eller musik fra en periode, som underbygger noget af det man har snakket om. Bare så man søger lidt ud over de sorte ord på de hvide sider. Det tror jeg ville være rigtig godt. I 22: Lidt i forlængelse af det du siger om G s undervisning, har jeg et tillægsspørgsmål til det: manglede I noget? Var der noget, hvor I bagefter tænkte, at det ville I gerne have haft mere information om? R3 22: Det bliver lidt en gentagelse af det respondent 2 sagde, men en større respekt for alsidigheden i kilder, så det ikke bare bliver Infomedia og Skoda, som er de rigtige kilder. De kunne godt blive gjort lidt hellige af G, så hvis man fandt information her, var det lig med god information. Så nemt tror jeg nemlig ikke det er. Der er garanteret en vis sandhed i at Wikipedia ligger noget under dem, men stadigvæk tror jeg, at det skal være en mere generel undervisning i, hvad det vil sige at søge information og være kritisk. Det skal ikke være sådan, at man bare siger, at det de bedste. For det vil det ikke være i alle tilfælde, tror jeg. R1 22. Jeg er enig i det der blev sagt lige før, med at man også bør lægge mere vægt på film og dokumentar. Der blev godt nok nævnt noget med filmstriben, men det var godt nok kort. 310 I 23: Tak for det. Jeg har ikke flere spørgsmål. Har I noget, I vil fortælle mig, eller synes jeg skal vide? R1, R2 og R3 23: Nej. 11