DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE
Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed, sine egne erindringer og sin egen historie. Dagplejeren lærer barnet at kende og forsøger ved hjælp af forældrene at tilpasse sig hvert enkelt barn. Målet med dagplejen er at støtte barnets glæde ved livet.
Det særlige ved flygtninge og indvandrere I arbejdet med flygtninge og indvandrere er det vigtigt at huske på forældrenes tilknytning til børnene. Børnene er ofte den eneste familierelation, som forældrene har tilbage. Og i mange kulturer kender man ikke til dagtilbud, for børnene passes hjemme, og det er derfor mere tilknytningen til barnet end modvilje, som gør at de har ekstra svært ved at slippe barnet. Når man taler om flygtninge- og indvandrerbørn, er man med andre ord nødt til at have ekstra fokus på familien, både fordi det kulturelt er sådan, at familien traditionelt betyder meget og fordi familien som enhed ofte bærer rundt på traumer og sorger. Flygtningen og indvandrere har ofte intet netværk i Danmark, men hvis familien i udlandet mangler hjælp, hjælper de gerne, også hvis det betyder at flytte hele familien. Der kan også sidde et overhoved i et andet land og delvist bestemme over familiens gøren og laden. Vores kultur er forskellig fra flygtninge og indvandreres kultur. Hvis de fx får gæster, er det vigtigere at være venlig over for gæsten end at komme i dagplejen til tiden. Dagplejen og dagplejehjemmet er i øvrigt ofte det første danske, de ser og skal integreres i, så dagplejeren er en vigtig brik i integrationen. I nogle tilfælde bliver vi spurgt om hjælp til fortrolige papirer, kontakt til offentlige myndigheder, tidsbestilling hos læge og lignende. I andre tilfælde bliver vi inviteret på hjemmebesøg eller til fest. Derved opstår der en gensidig respekt, og en grundsten til integration er lagt. Som fagperson skal du være indstillet på at yde en ekstra indsats og samtidig bevare din professionelle tilgang. Hvad skal man som professionel være opmærksom på? Modersmålet er grundlaget for at lære andre sprog. Derfor er det vigtigt at finde ud af, om barnet mestrer sit modersmål. Al kommunikation består af 80 % kropssprog, så aflæs også kropssproget hos fremmedsprogede for at finde ud af, om de har forstået, hvad du taler om. Tænk på, hvordan du selv har det i udlandet, når du for tredje gang ikke har forstået en vejbeskrivelse og svarer med et smil og tak.
Familierne skal integreres i en ny kultur, og det er vigtigt, at vi forstår, at det kan være svært. Familien tilknyttes godt nok en tolk, men tolken færdes ikke med familierne i det daglige, hvilket gør det vanskeligt at overføre informationer til forældrene. Da større søskende ofte først tilegner sig det danske sprog, bliver de tit brugt til at oversætte til forældrene, hvilket ikke kan anbefales, da man ikke bør drøfte bekymringer, opdragelse samt almindelig snak om børnene via ældre søskende. Tolken er god at rette henvendelse til, hvis der er vigtige ting, som skal drøftes, men samtidig skal du være opmærksom på, om der kan opstå gnidninger mellem tolken og familien. Tolkning er i høj grad baseret på tillid, og hvis tilliden svækkes, opstår der nemt misforståelser. Hvordan kan man arbejde? Når vi som dagplejere får henvist et barn, som er flygtning eller indvandrer, kan det være godt at have en lang indkøring for både mor og barn. For forudsætningen for en positiv opstart og integration er, at både mor og barn er trygge ved de andre børn og får en blid indkøring og indsigt i, hvad der foregår i en dagpleje. Målet i dagplejen er også at integrere flygtninge og indvandrere i den danske hverdag, så børnene får samme udgangspunkt for læring som danske børn. Integrationen af forældrene kan evt. ske ved, at man tager dem med på loppemarked for at købe potter og pander eller ved at fremhæve deres ressourcer i forhold til den danske kultur. Gør det gerne under den overskrift, at det er godt at være speciel på den gode måde. Som dialogværktøj, bruger vi, som dagplejere, bl.a. kulturkufferten for at vise den danske kultur og for at skabe tryghed. Kulturkufferten indeholder fx: billeder af de ting, som barnet skal bruge i dagplejen, og evt. hvor de kan købes billeder af højtider, helligdage, kirkebesøg billeder af barnets dagsrytme fra dagplejen et ur, hvor man skal dreje viserne for at forklare tiden en ordbog
Barnets personlige ordbog er en bog, som hjælper barnet utrolig meget. Den indeholder billeder af de ting, som barnet ønsker sig. Navnene på tingene skrives både på dansk og på barnets sprog. Herved viser vi respekt og anerkendelse for barnets modersmål. Vi forsøger at udtale ordene på begge sprog og kan grine lidt sammen, når vi hver især har lidt svært ved det. Det giver os også mulighed for at forstå og bekræfte barnets første forsøg på ord. At mælk også hedder haleb, er vigtigt at vide for dig som voksen. Når barnet skal videre i børnehave, er det vigtigt at holde et overgangmøde med dagplejer, forældre, dagplejepædagog, børnehaven og tolken. Herved instrueres familien i skiftet og føler ikke, at de kastes alene ud i det.
Tre gode råd fra en praktiker Fra praktikeren er der tre gode råd: Når du kommunikerer med flygtninge og indvandrere, er det en god idé at bruge kulturkufferten. Du skal stole på, at du kan aflæse kropssprog på den rigtige måde og turde gøre dig selv til grin ved at tale deres sprog i samtalen med forældrene. Familien skal bruge deres eget sprog indbyrdes, da det er meget vigtigt, at barnet lærer modersmålet. Vær åben over for deres kultur, gerne i forbindelse med mad. Børnene er opmærksomme på, hvad de spiser, og derfor er det vigtigt ikke at gøre måltidet til et problem, hvis der er ting, som barnet ikke må spise, for der findes et utal af alternativer. Brug forældrene og få deres gode idéer til tilberedningen. Vær åben og interesseret i deres historie og det, de fortæller. Det hjælper dig som fagperson til at forstå både barnet og familien. Hvis du modtager flere søskende fra én familie, så kan der være situationer, hvor børnene har behov for at sove til middag i samme seng for at føle sig trygge.
Netværksgruppen Netværkesgruppen for flygtninge og indvandrere består af: Dorrit Knudsen Tove Willumsen Tina Mayn Janne Petersen Gitte Petersen Britt Mortensen Bente Andersen Dagplejepædagog: Merete Hamann Litteratur Naser Khader: Ære og skam, khader.dk.
DAGPLEJEN ODSHERRED KOMMUNE Vesterlyngvej 8 4500 Nykøbing Sj. Telefon: 59 66 55 70 Fax: 59 66 66 99 www.odsherred.dk kommune@odsherred.dk Februar 2011 Projekt og Intern Udvikling