Velkommen til DCU s
Målet I lærer om Kaptajnrollen I lærer om sikkerhed I lærer om signalgivning I lærer om køreformer og øver i praksis I lærer om bikehandling og øver i praksis I lærer om effektiv formidling/kommunikation til jeres målgruppe I lærer om planlægning
Program Fredag Lørdag Tid Indhold Tid Indhold 16:00 Velkommen 16:15 Praktisk træning - Kørestile 18:30 Aftensmad 07:00 Morgenmad 08:00 Kaptajnrollen - Ansvar m.m. - Kommunikation m.m. 19:30 Evaluering og læring 11:00 Kommunikation/feedback af turen 20:15 Sikkerhed - Kørestile - Signalgivning 21.30 Tak for i dag 21.30 Hygge og socialt samvær - Instruktiv kommunikation 12:00 Frokost 12:30 Kommunikation/feedback fortsat 13:00 Bikehandling 13:30 Praktisk træning - Instruktiv kommunikation og feedback 15:30 Planlægning 16:30 Opsummering og tak for denne gang 17.00 Afslutning og tak for i dag
DCU og DIF s Uddannelser Kaptajnrollen og den røde tråd DCU Diplomtræner DIF Diplomtræner : 12 lek. Træner 1: 32 lek. Træner 2: 40 lek. + opgaver MTB: 14 lek. Træner 2 Træner 1 Børn & Unge MTB Børn & Unge: 8 lek. Diplomtræner: DIF: 180 lek. + opgaver + eksamener DCU: 25 50 lek. Kaptajn
Præsentation Hvem er du max. 30 sek. Navn Klub Rolle i din klub Evt. forudgående leder-/kaptajn funktion Årsag til at du gerne vil være Kaptajn
Sikkerhed Færdselsloven - 49 stk. 1 Cykel må ikke føres ved siden af et andet køretøj. Hvor der er tilstrækkelig plads hertil, må to cyklister dog køre ved siden af hinanden, hvis dette kan ske uden fare eller unødig ulempe. Gives der signal til overhaling, må cyklister ikke køre ved siden af hinanden, medmindre færdselsforholdene tillader eller nødvendiggør dette. Cykel med tre eller flere hjul må dog aldrig føres ved siden af hinanden.
Kaptajn rollen Opgave læring af den praktiske tur Hvad observerede du på turen? Hvad lærte du på turen?
Kaptajn rollen Opgave læring af den praktiske tur Formål Mål Opgave Gennemførelse 10 min. 2 x 2 Opsamling At reflektere og drøfte hvilken vigtig læring du gjorde ude på turen. At du bliver bevidst om kaptajnens sikkerhedsmæssige ansvarsområder og opgaver på landevejen. Drøft køreformer igennem og tal om, hvorledes de påvirker trafiksikkerhed når vi kører sammen i større grupper. Drøftelse og konklusioner i plenum
Kaptajn rollen Opgave læring af den praktiske tur Paradekørsel?
Køreformer Paradekørsel Sikker køreform anvendes til opvarmning/restitution/afrulning/ transport Køres på laveste fællesnævner 2 rækker kør i hinandens spor Styr ved styr den mest usikre bestemmer afstand til forankørende Føringer f.eks. 1 min./500 m. Hold konstant fart - det er den inderste række der sænker farten 2 føringer den inderste bestemmer som udgangspunkt Husk aftaler/signaler ved skift i front
Kaptajn rollen Opgave læring af den praktiske tur Rulleskifte?
Køreformer Rulleskifte Anvendes til at sætte tempo over en længere strækning Der køres på to rækker husk sporet! Der køres altid frem i læsiden Den række der glider tilbage sænker farten - derved undgås at øge farten Det er vigtigt at holde en jævn fart! Det er vigtigt at ligge tæt på hjul af den forankørende Husk kommunikation forrest og bagerst i gruppen
Kaptajn rollen Opgave læring af den praktiske tur På en linje?
Køreformer På en linje Anvendes til at sætte tempo og til sikker kørsel Er god når der en modvind Kan være grundstruktur til forskellige køreformer Rytteren slår altid ud mod midten af vejbanen, af hensyn til sikkerheden Husk at holde farten ved skift i fronten af gruppe. Marker evt. med albue.
Køresikkerhed På en linje? Opgaven? 2 4 6 8 1 3 5 7 1 2 3 4 5 6 7 8 På 5 sekunder!
Køresikkerhed På en linje? Accelererer og holder linjen 2 4 6 8 1 3 5 7 Accelererer og trækker ind Aktion afhænger af placering i gruppen!
Køresikkerhed På en linje - lynlåsprincippet 1 2 100 % acceleration 80 % 2 4 6 8 1 3 5 7
Køresikkerhed På en linje - lynlåsprincippet 100 % 80 % 1 2 3 4 4 6 8 80 % 60 % 3 5 7
Køresikkerhed På en linje - lynlåsprincippet 00 % 80 % 80 % 60 % 1 2 3 4 5 6 6 8 60 % 40 % 5 7
Køresikkerhed På en linje - lynlåsprincippet 100 % 80 % 80 % 60 % 60 % 40 % 1 2 3 4 5 6 7 8 20 % 0 % 7
Køresikkerhed På en linje - lynlåsprincippet 1 2 3 4 5 6 7 8 SÅDAN 5 SEKUNDER Pas på farten i fronten!
Køresikkerhed Til paradekørsel? 1 2 3 4 5 6 7 8 2 4 6 8 1 3 5 7
Sikkerhed Det fundamentale! 3 2 1
Sikkerhed 3 elementer Eksterne elementer Handler om omgivelser Passive elementer Handler om udstyr Aktive elementer Handler om adfærd
Sikkerhed Eksterne elementer Vind Regn Temperatur Vejforhold Landskabet Bebyggelse Trafik Gruppestørrelse Andet?
Sikkerhed Passive elementer Hjelm Handsker Briller Dæk Bremser Mobiltelefon/sygesikringsbevis Nødhjælpskasse Kaptajn/trænervest Reflekser/vest/lygter Andet?
Sikkerhed Aktive elementer Gruppeteknik Signalgivning i gruppen Individuelle tekniske færdigheder Individuelle fysiske færdigheder Individuelle mental færdigheder Individuelle taktiske færdigheder Etik/moral/loyalitet 1. hjælp Andet?
Sikkerhed Aktive emner Gruppeteknik arbejder vi med i dag. Bikehandlings teknik arbejder vi med i morgen. Biomekanisk teknik taler vi om i morgen.
Sikkerhed Gruppeteknik God gruppeteknik medfører mere sikker og økonomisk kørsel Paradekørsel Rulleskifte På en linje
Sikkerhed Gruppeteknik Ligge på læ Køreformer God gruppeteknik medfører mere sikker og økonomisk kørsel Mere sikker kørsel aftalt adfærd Øger tryghed i gruppen kendte aftaler Øger samarbejde optimal teknik Øger gruppens cykeløkonomi - hastighed/længde ved samme intensitet maks. læ Øger konkurrenceevne taktisk og teknisk aspekt i konkurrence
Køresikkerhed Hvordan takler vi risikoelementer På lige vej? I sving? På smalle veje? Op af bakker? Ned af bakker? Ved vejkryds? Når vi skal krydse vejen? Når vi skal fra lille vej ud på stor vej? Når vi skal fra stor vej ind på en lille vej?
Køresikkerhed Hvordan takler vi risikoelementer Meget trafik? Dårlige veje? Hvad med nybegynderne? Ikke så teknisk gode? Her kommer jeg?
Afrunding af dagen Hvad har I opdaget og lært? Nævn 3 punkter, som har givet dig stof til eftertanke i forhold til den klub du kommer fra! Nævn 3 punkter, som du er blevet klogere på siden din start på n i dag! TAK FOR I DAG
Dag 2 Velkommen til endnu en spændende dag
Sikkerhed Signalgivning Klar og tydelig signalgivning er Orienteringssignaler nøglen til sikker kørsel Servicemeddelelser vær opmærksom på! Kommandosignaler Ændring af adfærd gøre noget andet! Hvilke orienteringssignaler og kommandosignaler bruger I?
Køresikkerhed Signalgivning - regler Derfor er det vigtigt, at alle Lærer signalerne at kende Accepterer og respekterer at signalerne SKAL afgives Afgiver de nødvendige signaler som beskrevet
Køresikkerhed Signalgivning - regler Alle signaler skal, så vidt det er muligt og relevant, afgives både VERBALT og VISUELT Der skal RÅBES og MARKERES samtidig, så alle har muligheden for enten at HØRE og/eller SE signalet. Helst begge dele. Alle signaler skal gentages af rytterne med det samme FREM og TILBAGE på holdet, så alle bliver orienteret rettidigt. Alle ryttere er ansvarlige for, at afgivne signaler bliver GENTAGET og EFTERLEVET. De forreste er gruppens ØJNE og ØRER fremadrettet, og er ansvarlige for, at afgive de nødvendige og korrekte signaler rettidigt på ting eller hændelser der er foran holdet. De bagerste er holdets ØJNE og ØRER bagudrettet, og er ansvarlige for, at afgive de nødvendige og korrekte signaler rettidigt på ting eller hændelser der er bagved holdet.
Køresikkerhed Sikker kørsel orienteringssignaler Eksempler Hul i vejen, glas, grus eller riste på langs peg og råb f.eks. HUL VENSTRE, HØJRE, MIDTEN Genstand i højre side (bil, chikane eller lign.) - peg og råb f.eks. BIL HØJRE Bil kommer bagfra råb f.eks. BAGFRA Bil kommer forfra råb f.eks. FORFRA
Køresikkerhed Sikker kørsel kommandosignaler Eksempler Vi skal stoppe hånden i vejret og råb f.eks. STOPPER Vi skal til venstre armen op til venstre og råb f.eks. VENSTRE Vi skal på 2 rækker råb f.eks. PARADEKØRSEL Vi skal på en linje råb f.eks. PÅ EN LINJE
Kaptajnrollen Rolledefinition Roller er inden for psykologi og sociologi = forventninger og krav til vores indbyrdes adfærd. Forklaring: Det samme som - Overholdelse af forventninger og grænser for adfærd eller opførsel hos en person i en given position.
Kaptajnrollen Opgave Hvad er en kaptajn vs. en træner? Formål Mål Opgave At reflektere over baggrunden for, at du som kaptajn skal vide noget om roller. Og samtidig blive skarpe på, hvilke ligheder og forskelligheder i de roller du har som kaptajn kontra de roller en træner har. At du bliver skarpere på kaptajnens roller. Drøft hvilke roller du mener kaptajn skal kunne udfylde? Hvilke er de vigtigste? Gennemførelse 5-10 min. - 2 x 2 Opsamling Drøftelse og konklusioner i plenum
Kaptajnrollen Ligheder og forskelligheder Kaptajn VS. Træner Motion Øve sig Hygge sig Det sociale Konkurrence Træne Målrettet Præstation
Kaptajnrollen Ansvar? Opgaver? Egenskaber? Fundament? Modstand?
Kaptajn rollen Opgave - ansvar Formål Mål Opgave At reflektere over og drøfte hvilket ansvar en kaptajn har. At du bliver skarpere på kaptajnens ansvarsområder. Hvilket ansvar har kaptajnen? Hvilke er de vigtigste? Gennemførelse 5-10 min. 2 x 2 Opsamling Drøftelse og konklusioner i plenum
Kaptajnrollen Ansvar Idrætsansvar Selvansvar Selvansvarlighed: Ansvar overfor sig selv sin egen viden, udvikling, formåen, sine egne grænser, sine styrker og svagheder. Socialt ansvar Idrætsansvar: Et tur ledelses- og/eller trænings- og/eller sikkerheds ansvar. Et ansvar, som udøves i forhold til turen og de øvelser og intervaller på ruten, som kaptajnen vælger at gennemføre og kan udføre, samt de personer som kaptajnen eventuelt får hjælp af undervejs. Kommunikation(instruktion og feedback), kaptajnens rummelighed, kaptajnen som leder og som den mentale støtte!!! Socialt ansvar: Ansvar, som udøves overfor hinanden før, under og efter turen og på tværs i klubben måden der kommunikeres på, hjælpsomhed, socialt samvær, gode grin på træningsturen, drillerier, mobning, succesoplevelser den gode oplevelse og indfriet forventninger.
Kaptajnens selvansvar Er en udviklingsproces. Tilegnelse af nye færdigheder, viden, kundskaber og kompetencer Videreudvikling af eksisterende færdigheder, viden, kundskaber og kompetencer Tilegnelse eller modifikation af holdninger Vær parat til at ændre tankegang Udvikler lederadfærd
Kaptajnens sociale ansvar Skal bidrage til at Skabe sammenhold Plads til alle Rummelighed Forståelse Fleksibilitet Gode grin Ros og ris Humor Hjælpsomhed Gensidig respekt/anerkendelse Succes oplevelser
Lidt kaptajn forståelse! Hvad er kaptajnen styret og påvirket af? Det vi ved - Egen erfaring - Viden - Uddannelse - Egne valg ADFÆRD Det vi mener - Holdning - Vaner/rutiner - Overbevisninger - Regler o.a. Den vi er - Arv - Miljø - Autoriteter - Grundholdning Det vi kan - Udføre - Præstation - Færdigheder - Kompetence
Kaptajnrollen Opgaver Planlægge turen Orientere om turens længde, indhold, tid m.m. Starte, gennemføre og afslutte turen Instruere i diverse øvelser Observere og korrigere undervejs Evaluere turen Modtage nye medlemmer Være god rollemodel Andet?
Kaptajnrollen Egenskaber Kan planlægge/strukturere Kan kommunikere Kan skabe tryghed og tillid Kan holde overblikket Kan observere og reflektere Kan motivere og inspirere Kan fastholde autoritet/være myndig Den stærkeste rytter fysisk/mental? Træningsekspert involvering af andre? Andet?
Kaptajnrollen Fundament Hvad er bestyrelsens politik m.h.t. Kaptajner? Hvordan sikres opbakning? Hvordan sikres implementering? Hvad med rekruttering? Hvad med uddannelse? Hvad med Kaptajnmiljø? Andet?
Kaptajnrollen Modstand Konservative miljøer Gamle vaner/rutiner Gamle kulturer Gamle arketyper Det har vi altid gjort Mange kilometer Høj gennemsnitshastighed Mange forskellige forventninger/mål
Kommunikation/formidling Det er lige meget hvor meget du ved, hvis du ikke kan formidle/lære fra dig! Formidling er det vigtigste middel til at overføre/omsætte din viden til rytterne! Derfor skal dine evner til at formidle/lære fra dig, være i fokus under hele dit virke som Kaptajn!
Kommunikation/formidling Forudsætning for den gode kommunikation og respekt Som vi ser andre mennesker Vi er alle forskellige vi er alle unikke! Der findes ikke noget andet menneske, der biologisk er fuldstændig magen til dig. Der er ikke noget andet menneske, der har haft nøjagtig samme opvækst som dig. Derfor er der ikke noget andet menneske, der kan opleve livet, verden eller hændelser på helt samme måde som dig.
Kommunikation/formidling Forudsætning for den gode kommunikation og respekt Der er dog fælles forudsætninger! Vi er født ind i den biologiske race, der kaldes for mennesker. Vi skal alle (indtil andet er bevist) som følge af naturens gang før eller siden dø. Vi oplever verden igennem vore sanser og nervesystem. Vi har alle haft en opvækst, der har præget os på afgørende vis både neurologisk og psykologisk. Vores hjerne og nervesystem rummer alle vort livs erindringer igennem hvilke vi (bevidst og ubevidst) sorterer og bedømmer vore oplevelser og omgivelser.
Kommunikation/formidling Forudsætning for den gode kommunikation og respekt Der er dog fælles forudsætninger - fortsat! Vi oplever hver dag noget, som yderligere bidrager til vores lager af erindringer - hvorved vore livsværdier og holdninger yderligere påvirkes. Vi har alle - som følge af ovenstående hver vores personlige version af virkeligheden. Vi kan også kalde det vores helt eget kort over verden. Det betyder, at to kort ikke kan være ens. Det eneste, vi har helt til fælles er altså, at vi er forskellige! Og, at det ikke kan være anderledes! Det betyder også, at der ikke findes nogen fuldstændig entydig virkelighed eller sandhed, man som enkeltperson eller gruppe kan have patent på!
Kommunikation/formidling Forudsætning for den gode kommunikation og respekt Hvad kan vi så bruge denne viden til? Disse fakta giver en dybere forståelse af den kendte tese: Jeg er ok - du er ok! Det er altså grundlæggende ok for både dig og mig - at arbejde for at opfylde motiver med træningen (hvad er vigtigt for mig med min træning/vores værdier) - også selv om vi ikke altid kan blive enige om hvordan træningen skal gennemføres! Vi mennesker har brug for hinanden. Vi er derfor nødt til at forsøge at fortælle vores versioner af verden til hinanden - og gør vi det på en sådan måde, at der er rum for både dig og mig - så kan vi begge være til stede i situationen/nuet og dermed kan vi udvikle os. Vi synes at have et grundlæggende behov for at lade os påvirke. Når vi bevidst opsøger nye påvirkninger i livet, kalder vi det for personlig udvikling (Det er jo det rytterne gør, når de frivilligt møder op til træningen).
Kommunikation/formidling 3 fokusområder - egenskaber Læringshjul Feedback Instruktion Observation
Kommunikation/formidling Signaler?
Kommunikation/formidling Udfordringen! SAGT HØRT OG SET FORSTÅET ACCEPTERET HANDLING Filtre i form af: sprog, kultur, fordomme, værdier, erfaringer m.m.
Kommunikation/formidling Kropssprog og Signaler? At være i rapport betyder at være på bølgelængde Rapport er en tilstand, hvor der er åbenhed, samarbejdsvillighed, tolerance, fællesskab og tillidsfuldhed. Rapport signalerer jeg kan lide dig du er OK du kan være tryg ved mig. Det er muligt at lære bevidst at etablere rapport.
Kommunikation/formidling Kropssprog og Signaler? Dyb rapport kan etableres på få minutter Grundprincippet er; når folk er ligesom hinanden, så har de tillid til hinanden. Før du kan påvirke og føre an overfor en rytter må du følge efter og matche. Pas på ikke at overdrive vær elegant. Etablering af rapport kan ske både verbalt og non-verbalt. Pas på med at se for meget i øjnene misforstået sikker optræden. Kontroller kropssprog, stemmeføring og ord.
Kommunikation/formidling Proces Formål Mål Øvelsens længde km/tid Antal intervaller Intensitet Pauser M.m. Interesse Mening Forståelse Accept Motivation Handling Stil spørgsmål Lyt til svar Spørg igen Observer Spørg igen Sammenfat
Kommunikation/formidling Opstilling? Rytter Kaptajn
Kommunikation/formidling Formålet med at observere Observer, så du bliver i stand til at videreformidle (feedback) dine oplevelser (set og hørt), og derved bidrager til rytterens aktive læring og udvikling. Synonymer Observere Iagttage Bemærke Lægge mærke til Være opmærksom på Passe på og kontrollere
Kommunikation/formidling Gode råd til at observere andre Vær objektiv Være konkret Vær forberedt Vær koncentreret/opmærksom Vær fokuseret helhed/delområde Vær metodisk/strukturel Vær sikker på at du har forstået sammenhængen
Kommunikation/formidling Feedback sandwichmodellen Vær opmærksom på magtbalancen Vær enig om emnet
Kommunikation/formidling Feedback gode råd Afsender Vær specifik Vær konstruktiv Vælg timing Vær fremadrettet Tal for dig selv Tjek modtagelse Helhedsorienteret Hele sandheden? Modtager Vær modtagelig Lyt lyt lyt Undgå forsvar Undgå forklaringer Spørg for uddybning Lav aftaler Sig tak for gaven Tænk efter +/-
Sikkerhed Bikehandlingsteknik Er vigtigt fordi det Svingteknik Spurtteknik Bremseteknik Rejse sig op Sikrer rytternes sikkerhed Øger tryghed og kompetence hos rytteren Øger rytterens cykeløkonomi - gennemsnitshastighed over en distance Øger præstationsevnen, når rytteren i praksis i klubben kan overføre de tekniske elementerne til et cykelløb
Sikkerhed Biomekanisk teknik Det runde tråd Afslappet overkrop Stå op i pedalerne Er vigtigt fordi det Øger sikkerhed Maksimal udnyttelse af fysik Forebygger træthed Forebygger skader Rytter og cykel som én enhed
Praktisk træning Fokuser! Nu skal du øve dig i at være Kaptajn HUSK Kaptajnbrillerne Alt hvad du ser, skal du observere gennem Kaptajnbrillerne Øve i at kommunikere/formidle Øve i at observere/reflektere Øve i at give feedback
Sikkerhed Praktisk opgave instruktion/feedback Formål Mål Opgave Gennemførelse Opsamling At øve i at instruere, observere og give feedback. At du bliver bevidst om dine kommunikative evner. At du får træning i at kommunikere og at du får feedback på dine kommunikationsevner. At du lærer nogle små tekniske øvelser til implementering i klubben Små tekniske øvelser som du skal instruere i. Hvad skal du forholde dig til som kaptajn med denne nye viden? 5 grupper. Hver øvelse tager ca. 15 minutter. 5 min. til instruktion. 5 min. til øvelsen. 5 min. til feedback. Drøftelse og konklusioner i plenum
Praktisk træning Opgaver Introduktion til den praktiske træning
Sikkerhed Praktisk opgave bikehandling Øvelse 1 Øvelse 2 Øvelse 3 Øvelse 4 Øvelse 5 Øvelse 6 Øvelse 7 Øvelse 8 Øvelse 9 Øvelse 10 Øvelse 11 Øvelse 12 Kør lige ud imens du drejer hovedet og ser tilbage over først højre skuldre og dernæst venstre skuldre. Kør imellem disse forhindringer med kort afstand imellem, uden at sætte foden på jorden. Kør over et bræt imens du cykler løftes cyklen. Kør lige ud imens du dukker dig og kører under en forhindring. Kør hurtigst muligt igennem et sving. Rejse sig korrekt op i pedalerne. Bremse korrekt. Det runde tråd øve med et ben ad gangen. Køre tæt sammen ligeud røre hinandens albuer. Køre tæt sammen i 8 tal paradekørsel. Kom sidst i mål holde balancen. Samle flasker op venstre og højre og aflever dem.
Sikkerhed Praktisk opgave bike-handling Evaluering af den praktiske øvelse Hvad lærte vi?
Planlægning Skal være... Formålsbestemt Målrettet Motiverende og udviklingsorienteret Udfordrende/realistisk/inspirerende Planlagt/struktureret/systematisk Kvalitativ frem for kvantitativ Aktiverende og varierende
Planlægning Den enkelte tur udgangspunkt i holdet Hvilket hold/ryttere er med på turen? Hvad er dagens træningstema? Tidspunkt på sæsonen? Hvilken rute passer til holdet/træningstema? Hvordan bliver vejret? Hvordan skal instruktion foregå? Andet?
Planlægning Den enkelte tur eksempel støtteværktøj Planlægning af turen Kaptajn/træner: HADDOCK Dato: 15. april Dag: Tirsdag Tema: Fysik Hold: Motionist+ Ruten: Tur rundt omkring Mossø Længde: ca. 60 km Tid: 2 t. og 15 min. Øvelser: - Opvarmning de første 20 min. - Individuel bakkespurt ca. 1 km. og opsamling -??? -??? - Samlet restitution ca. 2 km. - Afrulning de sidste 15 min. Evaluering hvordan gik turen? Antal deltagere: 18 Turens længde: 60 km. Gns. hastighed: 30 - for høj! Hvad gik godt? Ingen punkteringer. Fin paradekørsel. Vi delte i 2 hold. Hvad gik ikke godt? For højt tempo. Svært at styre de stærke! Hvad skal jeg gøre bedre næste gang? Sætte scenen bedre
Planlægning Den enkelte tur 1. Opvarmning 2. Øvelser 1. halvdel mest krævende 3. Øvelser 2. halvdel mindst krævende 4. Afrulning
Planlægning Den enkelte tur 1. halvdel Øvelse Restitution Øvelse Restitution Øvelse Restitution 2. halvdel Øvelse Restitution Øvelse Restitution Øvelse Restitution
Planlægning Den enkelte tur fysisk tur Intervaller Udholdenhed, styrke, hurtighed, acceleration, topfart Mælkesyre, høj puls 60% Fordeling energiforbrug 50% 40% 30% 20% 10% 0% Opvarmning Øvelse 1. halvdel Øvelse 2. halvdel Afrulning
Planlægning Den enkelte tur teknisk tur 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Lettere intervaller Sikker kørsel, rulleskifte, paradekørsel, på 1 linje Hurtighed, styrke Fordeling energiforbrug Opvarmning Øvelse 1. halvdel Øvelse 2. halvdel Afrulning
Planlægning Den enkelte tur lang tur Lange seje ture Sidde længe i sadlen træne ryg og balder Træthed i hele kroppen 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Fordeling energiforbrug Opvarmning Øvelse 1.halvdel Øvelse 2. halvdel Afrulning
Planlægning Temaer - eksempel Hold/Dag Tirsdag Torsdag Søndag 1 Fysik Teknik Længde 2 Fysik Teknik Længde 3 Fysik Teknik Længde 4 Fysik Teknik Længde Hold/Dag Tirsdag Torsdag Søndag 1 Fysik Teknik Længde 2 Teknik Fysik Længde 3 Fysik Teknik Længde 4 Teknik Fysik Længde
Afslutning Refleksion Hvilke 3 ting har du noteret dig som det væsentligste? Brug 3 min. på overvejelse. Lad os lige høre dine overvejelser.
Afslutning Netværk DCU Træner FaceBook gruppe: http://www.facebook.com/groups /424206190961652/ Lukket gruppe
Tak for i dag Kom sikkert hjem