Giftfri leg med jorden Alle børnehaver i Nordjylland bliver nu undersøgt for forurening

ZOOM VÆKST I NORDJYLLAND - NR. 2-2010 Giftfri leg med jorden Alle børnehaver i Nordjylland bliver nu undersøgt for forurening Styr på fortidens synder Indsats mod jordforurening skal beskytte nordjydernes sundhed Tjek din egen grund Register over alle forurenede grunde åbnes for alle ZOOM 2/2010 3

ZOOM - VÆKST I NORDJYLLAND Nr. 2-2010 Kolofon: Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø Abonnement: 96 35 10 95 www.zoom.rn.dk Ansvarshavende redaktør: Per Christiansen Redaktionsgruppe: Dorte Stigaard Henning Christensen Nanna Skovrup Kenn Bloch Mortensen Morten Lemvigh Klaus Munkhøj Nielsen Malene Skov Jensen Henrik Jensen Tekst: Malene Skov Jensen Henrik Jensen hosjournalisterne.dk Foto: Lars Horn Michael Bo Rasmussen Design: Heidi Jacobsen Re:designed Tryk: Vester Kopi Oplag: 4.900 En vigtig regional opgave Hensynet til drikkevandet, menneskers sundhed og miljøet er helt grundlæggende for Region Nordjyllands indsats over for jordforurening. Det er derfor, at netop indsatsen over for jordforurening er en meget vigtig regional opgave. Det handler om, at vi trygt kan bygge og bo i Nordjylland, at vores børn trygt kan lege, og at vores drikkevand ikke bliver forurenet. Sammen med de nordjyske kommuner arbejder vi i regionen på at opspore og kortlægge de arealer, hvor der er mistanke om, at jorden er forurenet, eller hvor vi allerede har kendskab til, at jorden faktisk er forurenet. Kortlægningen skal være med til at lokalisere arealer, hvor der er risiko for forurening af grundvandet, eller hvor jorden på grund af forurening ikke kan bruges til f.eks. bolig. Kortlægningsopgaven er en stor og langstrakt proces, der omfatter et stort antal lokaliteter. I bestræbelserne på at sikre borgernes sundhed, drikkevandet og miljøet arbejder regionens kontor for jordforurening og råstoffer foruden kortlægningsopgaven også med et stort antal forureningsundersøgelser og afværgeprojekter, der hvert år prioriteres ud fra, hvor risikoen fra jordforurening er størst. Vi rydder med andre ord op efter fortidens synder. Der er f.eks. blevet hældt ting i kloakken eller på jorden, som ikke hørte hjemme der. Det skete, dels fordi folk ikke vidste bedre, men det skete også, fordi der ikke var nok fokus på jordforurening fra samfundets side. Det har efterladt os med en meget stor, udfordrende og omkostningsfuld oprydningsopgave. Og det er naturligvis vigtigt, at vi lærer af dette, og at vi politikere gør vores yderste for, at det ikke sker igen. I dette nummer af ZOOM kan du læse om Region Nordjyllands indsats over for jordforurening. Vi har bl.a. fundet frem til alle gamle renserigrunde i regionen, så vi kan få ryddet op efter den forurening, som erhvervet har resulteret i. I regionsrådet har vi også besluttet at gøre en ekstraordinær indsats for at forhindre, at børn kommer i kontakt med kraftigt forurenet jord. Vi har således fremskyndet en undersøgelse af børneinstitutionerne i Nordjylland, som skal vise, om der er jordforurening på de udendørs legeområder. God læselyst Ulla Astman Regionsrådsformand og formand for Vækstforum Nordjylland. 2 ZOOM 2/2010

Det vil tage mange år, før der er ryddet op i jorden under Nordjylland. Foto: Lars Horn / Baghuset Indsats skal beskytte nordjydernes sundhed Olierester, tungmetaller og opløsningsmidler. Flere steder i Nordjylland er jorden så forurenet af kemiske stoffer, at det kan påvirke menneskers sundhed. Bekæmpelse af jordforurening er en opgave, der har høj prioritet i Region Nordjylland. Det handler om at sikre miljøet og nordjydernes sundhed, og derfor er det en opgave, som er meget vigtig, siger regionspolitiker Ole B. Sørensen, der er formand for det rådgivende udvalg for regional udvikling, som er det udvalg, hvor spørgsmål omkring jordforureningsområdet drøftes. Det er ikke mange år siden, at hensynet til miljøet blev prioriteret helt anderledes, end det gør i dag. Miljølovgivningen og kontrollen med virksomheder og industri var tidligere ikke særlig omfattende. Rundt omkring på bl.a. tankstationer, maskinværksteder og renserier blev der arbejdet med masser af farlige kemiske stoffer, der siden er endt som forurening i jorden. Fordi virksomhederne enten ikke vidste bedre eller måske sjuskede for meget med miljøsikkerheden. I Region Nordjylland har man kendskab til flere tusinde grunde, hvor der enten er konstateret jordforurening, eller hvor der er begrundet mistanke om, at jorden kan være forurenet. Det er fortidens synder, vi skal rydde op efter, og det er en kæmpe opgave. Selv med en stor og målrettet indsats vil der gå mange år, før vi har fuldstændig styr på jordforureningen i Nordjylland, siger Ole B. Sørensen. Menneskers sundhed Selvom der mange steder i Nordjylland er kemiske stoffer i jorden, som slet ikke burde være der, så udgør de i de fleste tilfælde ikke nogen direkte fare for mennesker. Og det er langt fra alle forurenede grunde, der skal renses op. Region Nordjylland har lavet en ny strategiplan for jordforureningsområdet. Heraf fremgår det, at forurening i jorden først og fremmest skal bekæmpes, hvis den udgør en reel sundhedsrisiko for mennesker. Det kan enten være en direkte risiko, fordi jorden er giftig at røre ved, eller fordi der trænger dampe fra forureningen ind i folks boliger. Eller det kan være en indirekte risiko, fordi forureningen truer med at sive ned til grundvandet og skade det nordjyske drikkevand. >> ZOOM 2/2010 3

>> Ligger en forurenet grund hverken i f.eks. et boligområde eller i et område med drikkevandsinteresser, så bliver den derfor som udgangspunkt ikke oprenset. Hvis en forurening ikke er til fare for hverken mennesker eller grundvandet, så får den lov at blive i jorden. Vi bruger ikke ressourcer på at rense op, hvor der ikke er fare på færde, siger Kenn Bloch Mortensen, der er chef i Region Nordjyllands kontor for jordforurening og råstoffer. Han understreger dog, at kortlægningen og registreringen bliver gemt i tilfælde af, at nogen en dag vil bygge på den forurenede grund eller flytte jord fra den. Indsatsen prioriteres Det er meget omfattende og dyrt at oprense en forurenet grund. Der skal ofte graves i mange meters dybde og fjernes tonsvis af forurenet jord. Og hvis der er giftige dampe skal sundhedsfaren afværges ved at dampene bliver ledt væk fra beboelseshuse, så indeklimaet ikke bliver påvirket. Lige nu er der råd til at lave oprensninger og afværgeforanstaltninger på omkring ti lokaliteter årligt i Nordjylland. Dertil kommer dog en række oprensninger, hvor boligejere har fået støtte fra den statslige værditabsordning. Det handler om at prioritere vores indsats på alle niveauer. Både når vi kortlægger, og når vi rykker ud og laver oprensninger. Prioriteringen går på at tage de værste forureninger først. Hvor vi får mest miljø og sundhed for pengene, siger Kenn Bloch Mortensen. For at have det bedst mulige grundlag at prioritere ud fra, har Region Nordjylland netop vedtaget at sætte ekstra fart på arbejdet og blive helt færdig med kortlægningen af alle lokaliteter i Nordjylland, som kan være forurenet. Altså alle de tusindvis af adresser, hvor der tidligere har været aktiviteter, som måske kan have forurenet jorden. En komplet kortlægning af samtlige muligt forurenede lokaliteter vil efter planen være færdig i 2017. Kortlægningen er grundlaget for, at vi kan komme videre og endnu mere præcist kan prioritere den efterfølgende indsats, siger Kenn Bloch Mortensen. Færdig i 2090 En væsentlig del af arbejdet med jordforurening handler om detektivarbejde. I Region Nordjyllands kontor for jordforurening og råstoffer bliver alt fra gamle telefonbøger til offentlige arkiver gravet igennem for at finde alle de nedlagte renserier, værksteder og virksomheder fra andre brancher, der er kendt for at have forurenet jorden. Der er tale om et omfattende kortlægningsarbejde, der blev sat i gang tilbage i slutningen af 80 erne i det daværende Nordjyllands Amt, og som der fortsat bygges videre på. Der er mere end 30 brancher, der er i søgelyset, og der kommer stadig flere brancher til. Aktuelt er der 1.300 såkaldte vidensniveau 2 -lokaliteter i Nordjylland, hvor der er konkret viden om forurening og 1.300 andre vidensniveau 1 -lokaliteter, hvor der er konkret mistanke om forurening. Oveni er der lige nu 4.200 kendte lokaliteter, hvor kortlægningen endnu er uafklaret, et tal der forventes at stige i de kommende år. Der er altså lang tid til, at alle forureningsmistænkte grunde i Nordjylland er blevet undersøgt. Ifølge den nye strategi vil alle vidensniveau 2-undersøgelser først være lavet i år 2025. Og vi skal måske helt frem til år 2090 før man er færdig med at oprense de forurenede grunde, som truer grundvand og menneskers sundhed i Nordjylland. Prognoser så langt ud i fremtiden er selvfølgelig usikre, men under alle omstændigheder vil det tage årtier, før vi kan sige, at vi er færdige med indsatsen imod jordforurening. Derfor er det vigtigt, at vi løbende prioriterer indsatsen så klogt som muligt, siger Kenn Bloch Mortensen. 4 ZOOM 2/2010

Tjek din egen grund Region Nordjylland giver nu alle elektronisk adgang til oplysninger om forurenede grunde. Det betyder åbenhed og gennemsigtighed for borgerne og en lettelse for ejendomshandlere, kreditforeninger og andre, der gerne vil have hurtig besked. Fra efteråret bliver det nemmere at undersøge, hvor jorden er forurenet i Nordjylland. Det nye Jordforureningslovens Areal Register (JAR) er en vejviser til de forurenede grunde og viser på et øjeblik, hvilke grunde der er kortlagt som forurenede, og hvilke der er under mistanke for at være det. Registret forventes at blive åbnet for alle via Region Nordjyllands hjemmeside omkring oktober måned. Systemet er en komplet database med oplysninger om alle typer grunde. JAR bliver tilgængeligt på internettet, og her kan man hurtigt og nemt udskrive jordforureningsattester, som bruges i forbindelse med f.eks. ejendomshandler. Man skal blot indtaste den adresse, som man er interesseret i at få oplysninger om. Hidtil har regionens medarbejdere skullet besvare forespørgslerne manuelt. Men fra efteråret kan ejendomsmæglere, advokater, kreditforeninger, interesserede huskøbere og alle andre frit bruge det nye system. Tre risici for mennesker Jordforurening kan udgøre en sundhedsrisiko for mennesker på tre måder: - Den forurenede jord kan ved direkte kontakt være giftig at røre ved. - Dampe fra jordforureningen kan sive op og trænge ind i folks boliger. - Forureningen kan bevæge sig ned til grundvandet og skade drikkevandet. Effektiv sagsbehandling JAR sikrer også en bedre og mere effektiv sagsbehandling i regionen. Tidligere blev oplysninger om jordforurening ajourført manuelt. Der var meget arbejde i at sende informationer videre fra et system til et andet, bl.a. til Miljøstyrelsen. Med JAR sker dette arbejde helt automatisk ved overførsel af data på nettet. Den elektroniske overførsel af data sikrer, at JAR systemet altid er opdateret med de nyeste oplysninger fra myndighederne. På den måde kan sagsbehandlere spare tid med tjek af f.eks. grundejere, status på drikkevand eller brug af bestemte arealer. JAR systemet undersøger også, om der er ændringer, der har betydning for en eller flere ejendomme. Hvis det er tilfældet, giver JAR straks regionens medarbejdere besked. JAR sikrer samtidig, at oplysning om jordforurening kun skal vedligeholdes ét sted. Link til registret via www.jordforurening.rn.dk Ifølge Region Nordjyllands nye strategiplan for jordforureningsområdet skal en forurening i jorden først og fremmest bekæmpes, hvis den på en af disse måder udgør en sundhedsrisiko for mennesker. ZOOM 2/2010 5

Svære forureninger koster millioner Region Nordjylland har i år afsat 8,5 millioner kr. til bekæmpelse af forurenede grunde. Næsten 30 pct. af beløbet går til afværgeforanstaltninger ved to boliger på Mors. Ejendommene ligger ved et tidligere renseri. Oprydningen efter et tidligere renseri på Mors kommer til at koste regionen omkring 2,5 millioner af det samlede budget på 8,5 millioner kroner til bekæmpelse af forurenede grunde. Det tidligere renseri lå på Ringsgade 3, og det er både ejendommen her og naboejendommen i Ringsgade 5, der er forurenet. I de to boliger har vi fundet høje værdier af klorerede opløsningsmidler, og det kan have alvorlige konsekvenser for indeklimaet. Derfor har denne type forurening høj prioritet i vores indsatsplan mod jordforurening, så vi kan sikre folks sundhed, siger Ann Steen Jensen, civilingeniør i Region Nordjyllands kontor for jordforurening og råstoffer. Nogle af de rensevæsker, som renserierne bruger, er mistænkt for at være kræftfremkaldende og kan påvirke bl.a. lever og centralnervesystemet. Ann Steen Jensen fortæller, at den højeste koncentration af klorerede opløsningsmidler er målt i naboejendommen til renseriet. Der er blevet målt op til 220 mikrogram, mens Det er dyrt at oprense en forurenet renserigrund som her på Mors grænseværdien er seks mikrogram. Men det betyder dog ikke, at der er grund til panik: Arbejdsmiljøreglerne for renseriarbejdere siger, at de i spidsbelastninger må gå i 70.000 mikrogram. Men det er beregninger, der er lavet på voksne mennesker, og i private boliger skal der også kunne være spædbørn, siger Ann Steen Jensen. Værre end forventet Det tidligere renseri i Ringsgade har medført en kraftig forurening af både jord og grundvand i området. Region Nordjylland har fundet forureninger med klorerede opløsningsmidler helt ned til 14 meters dybde og har fjernet den mest forurenede jord helt ned i seks meters dybde. Det kan ikke lade sig gøre at fjerne jord ned til 14 meters dybde. Dybt nede vil der stadig være en vis mængde klorerede opløsningsmidler tilbage, men det vil ikke udgøre nogen sundhedsfare, siger Ann Steen Jensen. I alt er der blevet fjernet, hvad der svarer til godt 400 kilo klorerede opløsningsmidler fra de to ejendomme. Under selve husene kan man heller ikke fjerne forureningen med mindre husene bliver revet ned. Under naboejendommen ligger der for eksempel stadig en forurening, og derfor skyder regionen nogle ventilationsdræn ind under huset, som kan lede de forurenede dampe væk fra boligen og forhindre, at de kommer ind under gulvene, hvor de kan trænge op gennem revner og sprækker. Forureningen i Ringsgade har faktisk vist sig at være en del værre, end vi først troede. Vi har fjernet mere jord og brugt flere ventilationsdræn end først planlagt, siger Ann Steen Jensen. Om et halvt år vil regionen igen måle koncentrationen af klorerede dampe i huset, og så håber Ann Steen Jensen på, at familien i ejendommen kan få papir på, at det ikke længere er sundhedsfarligt at bo i huset. Men vi vil blive ved med at holde øje med ejendommene og tjekke, at suget i ventilationsdrænene virker optimalt, siger hun. Foto: Lars Horn / Baghuset 6 ZOOM 2/2010

Hanne og Mogens Bloch har boet på en forurenet grund i næsten tyve år. Vi har ikke lugtet noget Foto: Lars Horn / Baghuset Ægteparret i naboejendommen til det tidligere renseri har ikke følt sig truet på deres sundhed, selvom både deres hus og grund har været svært forurenet. Da Mogens og Hanne Bloch flyttede ind i huset i Ringsgade 5 på Nykøbing Mors i 1991, var renseriet i naboejendommen lige lukket. Dengang vidste man ikke, at netop renserier er en af de brancher, der oftest giver anledning til kraftig forurening i omgivelserne. I dag næsten 20 år efter er Region Nordjylland ved at lægge sidste hånd på en omfattende afværgeforanstaltning ved ægteparrets hus og naboejendommen. Vi fandt først ud af, at der var noget galt, da det tidligere Viborg Amt begyndte at tage forskellige prøver for omkring fem år siden. Men vi har hverken kunnet lugte eller mærke noget, imens vi har boet her, siger Mogens Bloch, der er pensioneret læge og også har haft lægepraksis i huset. Jeg tog det ganske roligt, da jeg hørte om forureningen. Jeg ved godt, at det skal tages alvorligt, men alligevel tror jeg ikke, at det er specielt giftigt for voksne at bo her men man skal selvfølgelig ikke bygge en børnehave. Ved strukturreformen i 2007 blev Mors en del af Region Nordjylland, som derfor overtog forureningssagen i Ringsgade. Der blev taget yderligere prøver, som slog fast, at grundene i Ringsgade 3 og 5 var så forurenede, at der skulle gøres noget. I begyndelsen af 2010 blev afværgeforanstaltningerne derfor sat i gang. Håber på succes Selvom Mogens og Hanne Bloch ikke har været bekymrede eller har følt sig truet på deres helbred, så var det en underlig oplevelse for dem, da folkene, som skulle gøre rent på grunden, gik rundt i beskyttelsesdragter og afspærrede området. I dag ser det langt fredeligere ud på grunden, selvom der kun er jord og sand at se i haven og et hul ved siden af huset, hvor entreprenøren er ved at gøre plads til de ventilationsdræn, der skal suge giftige dampe væk fra huset. Vi har været i et underligt vakuum, fordi der jo straks melder sig nogle tanker om, hvorvidt vores hus nu ville være værdiløst. Hvordan skulle det her ende, og ville vi nogensinde kunne komme herfra engang? Nu håber vi på 100 pct. succes, og at vi kan få papir på, at det ikke er sundhedsfarligt at bo i huset, siger Mogens Bloch. Det har været trist at skulle sige farvel til haven og de gamle planter og træer, som skulle fjernes. Og mens grunden er blevet gravet op, har der ikke været en chance for at glemme, at de boede på en forurenet grund. Det har larmet, husmurene har dirret, og vi har haft luftrensere placeret i huset på strategiske steder, mens der blev gravet opløsningsmidler op i haven. Nu glæder vi os rigtig meget til at få genetableret vores have, siger Hanne Bloch. I Region Nordjyllands Indsatsplan for jordforurening i 2010 indgår de to grunde på Mors på en liste sammen med 20 andre grunde, hvor regionen har sat afværgeforanstaltninger i gang. I planen er der også en håndfuld nye afværgeprojekter. Derudover vil der 12 steder blive sat nye udvidede forureningsundersøgelser i gang i år. fakta ZOOM 2/2010 7

Foto: Lars Horn / Baghuset Region Nordjyllands nye kortlægning af forurenede grunde kan i sidste ende betyde flere oprensninger i Nordjylland. Ny kortlægning af Nordjylland Der kommer konstant nye brancher og stoffer til, som kan udgøre en risiko for drikkevandet, mennesker sundhed eller miljøet som sådan. Region Nordjylland er derfor i gang med en storstilet ny kortlægning af lokaliteter, som muligvis kan være forurenede. Vi bliver hele tiden klogere, og derfor får vi hele tiden kendskab til nye stoffer eller brancher, som kan udgøre en risiko for forurening, siger Lisbeth Kirkegaard, miljøtekniker i Region Nordjyllands kontor for jordforurening og råstoffer. Hun er en af tovholderne på en helt ny kortlægning af de lokaliteter i Mariagerfjord Kommune, der muligvis er forurenede. Regionen har her fundet frem til omkring 1.100 nye lokaliteter, som man ikke tidligere har kendt til, og som måske skal kortlægges som muligt forurenede. Den nye kortlægning i Mariagerfjord Kommune skal danne grundlag for en nykortlægning i resten af regionen, som efter planen skal være færdig i 2017. Men inden en lokalitet kan blive kortlagt som muligt forurenet, bliver der lagt et stort detektivarbejde i at finde frem til, hvad der tidligere er foregået på lokaliteten. Vejvisere, handelskalendere, krak, olietank-arkiver og tilsynslister fra Miljøcentrene, kommunen og det tidligere amt og meget mere bliver gennemgået. Oplysningerne bliver indsamlet helt tilbage fra 1950 og med fem års intervaller frem til 2005. Mange nye brancher Den hidtidige kortlægning af mulige forurenede lokaliteter i regionen er foretaget frem til 1994. Dengang foreskrev loven, at man kun undersøgte lokaliteter, der havde haft en driftsperiode frem til midten af 1970erne. Men nu er loven lavet om, og derfor bliver kortlægningen ført ajour frem til i dag. Den nye kortlægning kommer også til at indeholde langt flere brancher end hidtil, fordi vi har fundet ud af, at f.eks. smedeværksteder, autoværksteder, metalvarefabrikker og plastvirksomheder og mange, flere brancher kan udgøre en risiko for forurening, siger Lisbeth Kirkegaard. De omkring 1.100 nye lokaliteter, som regionen har fundet frem til i Mariagerfjord Kommune, er stadig uafklarede. Det vil sige, at man reelt ikke ved, om lokaliteterne er forurenede. I første omgang skal de nu sorteres efter, hvorvidt de ligger inden for den offentlige indsats. Det gør de, hvis der er en bolig eller børneinstitution på lokaliteten, hvis den ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser eller inden for et indvindingsopland til et alment vandværk. Derefter venter endnu et stort arbejde med at afklare og undersøge, om lokaliteterne er forurenede, og hvor forurenede de er. Hvis de er kraftigt forurenede, vil der ske yderligere undersøgelser, og der vil blive taget stilling til, om der eventuelt skal sættes ind med afværge af forureningen. Bedre sikring af borgerne I Mariagerfjord Kommune er der glæde over, at kortlægningen fremover kommer til at indeholde langt flere brancher og bliver ajourført frem til i dag. Det er med til at sikre borgerne bedst muligt, hvis de f.eks. skal købe eller sælge en ejendom eller skal bygge et nyt hus. Frem over vil de bedre kunne få besked om, hvorvidt der er risiko for, at der er en forurening på ejendommen eller svar på forureningstilstanden på deres grund, siger Rikke Stilling, der er miljøtekniker i Mariagerfjord Kommunes teknik og miljøforvaltning. Nykortlægningen af de forurenede grunde vil også være med til at kunne forebygge, at den forurenede jord skaber nye problemer f.eks. hvis jorden flyttes, eller der bygges boliger eller lignende på en forurenet grund, siger Rikke Stilling. 8 ZOOM 2/2010

Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset Alle nordjyske børnehaver bliver nu undersøgt for forurening. Skal vi lege jorden er giftig? Region Nordjylland gennemfører ekstraordinær indsats mod forurening i børneinstitutioner. I løbet af to år bliver alle nordjyske børneinstitutioner undersøgt for forurening. Ligger børnehavens legeplads ovenpå en giftgrund, eller er der skabt en kælkebakke af forurenet jord? Det er vigtigt, at de nordjyske forældre trygt kan sende deres børn afsted i børnehave, og det skal ikke blive aktuelt for børnene, at de helt bogstaveligt kan lege jorden er giftig. Derfor har politikerne i regionsrådet valgt at fremskynde indsatsen mod jordforurening i børneinstitutioner. Det betyder, at 450 børneinstitutioner vil blive undersøgt for forurening i løbet af 2010 og 2011. Regionsrådet har afsat i alt 6,5 millioner kroner ekstra i 2010 og 2011 til at fremskynde indsatsen. Lige nu er vi i gang med at indsamle historiske oplysninger om, hvad de udendørs legearealer i børneinstitutionerne tidligere er blevet brugt til, og hvad der tidligere har været på matriklerne. Har der for eksempel været forurenende erhverv, har der været olietanke på grundene, eller er der blevet fyldt jord på en kælkebakke, der stammer andre steder fra? Det er lidt af et detektivarbejde, siger Mette Lund Poulsen, landinspektør i Region Nordjyllands kontor for jordforurening og råstoffer. Tiltag ved forurening Hvis det viser sig, at der er kilder til forurening i nogle af børneinstitutionerne, vil der de steder blive foretaget en orienterende undersøgelse. Det vil sige, at der bliver taget egentlige jordprøver og lavet analyser for at se, hvorvidt jorden rent faktisk er forurenet. Bliver der fundet kraftig jordforurening i en institution, kommer den med i regionens årlige prioritering af, hvor der skal udføres flere undersøgelser, og hvor der skal fjernes forurenet jord, siger Mette Lund Poulsen. Indtil det sker, informerer regionen i tæt samarbejde med kommunen og embedslægen forældre og medarbejdere i institutionen om, hvordan de skal undgå, at børnene kommer i kontakt med den forurenede jord. I de institutioner, hvor undersøgelserne viser lettere jordforurening, er det kommunen, der i samarbejde med embedslægen skal rådgive forældre og medarbejdere om, hvordan børnene kan bruge legepladsen. Erfaringer fra Aalborg Indsatsen i Nordjylland er tilrettelagt på baggrund af erfaringerne fra et pilotprojekt, som regionen gennemførte i Aalborg Kommune i 2008. Erfaringerne herfra viser, at der kan være en øget risiko for jordforurening i ældre byområder og i områder tæt ved forurenende industri. Forureningen stammer fra mange års menneskelig aktivitet i form af trafik, boligopvarmning, værksteder, industri mm. Der er ofte tale om lettere forurening med tjærestoffer og tungmetaller, som ikke er akut giftige, men som er sundhedsskadelige ved længere tids påvirkning. I pilotprojektet blev 56 børneinstitutioner i Aalborg og Nørresundby udvalgt til undersøgelse. Resultaterne af undersøgelserne viste, at der kun i to af børneinstitutionerne blev fundet et forureningsniveau, der krævede en offentlig oprensning. I foråret 2009 blev det øverste jordlag derfor gravet af på de forurenede steder, siger Mette Lund Poulsen. På de øvrige 54 børneinstitutioner var jorden enten ren eller lettere forurenet. Lettere forurenet jord har kun en lille sundhedsrisiko og kræver ikke oprensning. Den lille risiko ved at opholde sig på lettere forurenet jord kan reduceres ved at følge simple forholdsregler som f.eks. at vaske hænder efter at have leget på jorden. I 2010 vil regionen gennemgå institutionerne i fakta Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Morsø, Thisted og Vesthimmerland kommuner. I 2011 vil institutionerne i Frederikshavn, Læsø, Mariagerfjord, Rebild kommuner og den resterende del af Aalborg Kommune blive gennemgået. ZOOM 2/2010 9

Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset Lillian og Carsten Madsen har tegningen klar til den nye have på den tidligere tjæregrund. Nu er tjæren væk Lillian og Carsten Madsen har fået renset deres tjæreforurenede grund med værditabsordningen. Men der er pres på den populære ordning, og parret måtte vente i syv år. For 60 år siden var der bare marker på Spliidsvej i Skagen. Her i området tog fiskere hen for at tjære deres garn, så de ikke skulle rådne. Fiskerne kogte tjære i store kar, som de dyppede deres garn i bagefter blev garnene enten lagt til at tørre på jorden eller hængt til tørre på pæle. I 1960 erne kom nylongarnene til, og tjærepladserne blev glemt. Ingen tænkte på, at tjæren fra tjæregryderne og tjæredryp fra garnene var trængt ned i jorden, og ingen vidste, at det kunne være sundhedsskadeligt. Derfor blev der mange steder bygget boliger, børnehaver osv. på de gamle tjærepladser. I gamle dage gik fiskerne endda og tyggede på det afkølede tjære, som om det var tyggegummi, og mange af skagboerne har stadigvæk svært ved at forstå, at tjære skulle være farligt. De griner og tager sig til hovedet, når de cykler forbi og ser, at vores grund er ved at blive renset, siger Lillian Madsen. I dag er der villakvarter på Spliidsvej. Lillian og Carsten Madsen købte deres store, hvide murstenshus for 16 år siden. Dengang var der ingen, der talte om tjære. Nu ved man, at tjære er sundhedsskadeligt, og derfor fandt det daværende Nordjyllands Amt i 1999 frem til alle de gamle tjærepladser i regionen, for at få overblik over forureningens mulige omfang. Én af de grunde, som blev fundet, var Lillian og Carsten Madsens. I 2002 blev deres grund konstateret forurenet, og yderligere undersøgelser i 2003 viste, at der var behov for afgravning af Der er 166 tjærepladser i Nordjylland fordelt på i alt 1.068 matrikler. Af dem er der bolig og nogle få børneinstitutioner på 708 matrikler. Disse matrikler er alle undersøgt for forurening. Den forurenede jord fra tjærepladserne bliver typisk deponeret eller renset. fakta 10 ZOOM 2/2010

tjæreforurenet jord på deres grund. Derfor søgte ægteparret om at få deres ejendom omfattet af den statslige værditabsordning til afgravningen. Hjælp fra værditabsordningen Vi opfyldte med andre ord kriterierne for at kunne komme ind under værditabsordningen. Det er en ordning, hvor vi kan få ryddet op på vores grund hurtigere end normalt mod, at vi selv som udgangspunkt betaler 40.000 kr. i egenbetaling, fortæller Carsten Madsen. Der sker en nedsættelse i egenbetalingen alt efter, hvor længe man skal vente på oprydningen. Og det var jo heldigt for os, for vi kom til at vente helt til 2010, og dermed kom vi kun til at lægge 22.000 kr. i egenbetaling, siger Carsten Madsen. Rigtig mange nordjyder har søgt om at komme ind under værditabsordningen, men staten afsætter årligt kun en snes millioner til den særlige indsats. Så selvom man kommer med i ordningen, skal man væbne sig med tålmodighed. Sidst i april i år begyndte gravkøerne at arbejdet på Lillian og Carsten Madsens grund. Haven på standby Da vi i sin tid fik at vide, at vores grund var forurenet, blev vi ikke overraskede. Dengang var amtet jo begyndt at finde frem til tjæregrundene i Skagen, og vi vidste egentlig godt, at vores hus måske også lå på en tjæregrund. Men dengang var der jo græs og fliser i haven, og alt var fryd og gammen, så det var svært at forstå, at det skulle være farligt, siger Carsten Madsen. Problemet for ægteparret var først og fremmest, at nyheden om den forurenede jord satte alle deres planer for haven på standby. Vi vidste, at jorden engang skulle renses op, så derfor gik alt ligesom i stå udenfor. Jeg var dagplejemor, da vi fik at vide, at jorden var forurenet, så vi fik ordnet børnenes legeplads, så den var sikker for dem. Men ellers har vi bare ventet, og det har da været lidt træls, for vi havde godt nok ikke troet, at det ville tage så mange år, siger Lillian Madsen. 40-70 cm af jorden på parrets grund er blevet gravet væk. Derfor er haven ikke eksisterende lige nu, men Lillian og Carsten Madsen har en flot plan fra en landskabsarkitekt på deres spisebord. Den viser stregerne til deres nye have. Vi glæder os Efter planen skal afgravningen slutte midt i juni 2010, og derefter kan de begynde at få anlagt en ny have. Vi får betalt, hvad der svarer til at få reetableret haven. Hvert enkelt træ og plante er blevet talt op, men det gjorde godt nok ondt, da de 40 år gamle egetræer røg, for dem kan vi jo ikke få erstattet vi får, hvad der svarer til et lille træ, siger Carsten Madsen. Nu har vi valgt at lave en masse om i forhold til, hvordan haven oprindeligt så ud. Vores nye plan gør, at haven bliver lettere at holde, men derfor har vi selv betalt en del oveni. Vi er ikke kede af det som sådan og vi har aldrig været bange for forureningen. Nu får vi papir på, at vores grund ikke er forurenet, og det vil formentlig gøre det lettere at sælge huset engang. Og så får vi en have, som er præcis, som vi gerne vil have den, siger Lillian Madsen. Nordjysk kø til populær ordning Helt op til 20 års ventetid på oprensning af grunde via den statslige værditabsordning. Formålet med værditabsordningen er at hjælpe de boligejere, der uforvarende har købt en forurenet grund. Ved at tilmelde sin ejendom til den statslige værditabsordning kan man få fremrykket en offentligt betalt oprensning. Oprensningen efter værditabsordningen vil næsten altid gå hurtigere end efter regionens prioritering, men det afhænger i sidste ende af, hvor mange penge staten beslutter, at der skal bruges på ordningen. Og da den afsatte pulje til oprensning via værditabsordningen kun er på 22 millioner kroner årligt og derfor langtfra modsvarer antallet af tilmeldte ejendomme, er der netop nu en ventetid på 20 år for nytilmeldte ejendomme. Netop nu er der omkring 180 nordjyske boligejere, der venter på at få ryddet op på deres grund gennem værditabsordningen. I alt er der projekter for cirka 450 millioner kr. i venteposition heraf er de 255 millioner kr. nordjyske projekter, fortæller landinspektør Mette Lund Poulsen fra Region Nordjyllands kontor for jordforurening og råstoffer. Halvdelen i Nordjylland Nordjyske grundejere tegner sig for knap halvdelen af det samlede antal projekter, der står i kø for at blive gennemført. Det skyldes ikke, at der er mere forurening i Nordjylland end andre steder, men at regionens afdeling for jordforurening oplyser grundejerne grundigt om ordningen, fortæller hun. Straks en forurening er konstateret, orienterer vi grundejerne om, hvilke muligheder de har for at komme ud af vores kortlægning over forurenede grunde. Samtidig er de nordjyske ejendomsmæglere meget opmærksomme på værditabsordningen, og får de en forurenet boligejendom til salg, søger de ofte værditabsordningen på vegne af grundejerne, siger Mette Lund Poulsen. ZOOM 2/2010 11

NORDJYLLAND SÅDAN SET Stort potentiale i jordforurening Nordjylland har en særlig styrkeposition, når det drejer sig om bekæmpelse af jordforurening. Aalborg Universitet har nemlig inden for de senere år etableret sig som det førende sted i Danmark, når det drejer sig om forskning i jordvidenskab. Forskning i selve jordens opbygning og i de kemiske, fysiske og organiske processer, der foregår i jorden under vores fødder, er et relativt ungt forskningsfelt. Én person har mere end nogen været med til at opbygge jordvidenskab som en særlig disciplin på Aalborg Universitet. Professor Per Møldrup har gennem sin tyve års forskerkarriere slået sit navn fast som en af de førende forskere i verden, når det drejer sig om at forstå, hvordan kemiske stoffer bevæger sig i jorden i forbindelse med en jordforurening. At Aalborg Universitet i Per Møldrup har en jordvidenskabsforsker i absolut international topklasse, understreges blandt andet af de mange hædersbevisninger, den nordjyske professor er blevet tildelt for sin forskning. Blandt andet er Per Møldrup som den eneste dansker blevet udnævnt til livslangt æresmedlem af Det Amerikanske Jordvidenskabsakademi, hvilket er akademiets højeste æresbevisning. Hvor forurenet er jorden under vores fødder? Der er ingen tvivl om, at vi mennesker i løbet af nogle ganske få årtier har forurenet jorden temmelig meget mange steder, hvor vi nu skal bruge mange ressourcer på at rense op. Men selv om der er tale om en stor genopretningsopgave, er langt de fleste forureninger til at håndtere. Nogle få jordforureninger er mere alvorlige og vanskelige at oprense, men de fleste steder vil forureningerne ikke skabe alvorlige miljø- eller sundhedsproblemer på sigt. Er det fortidens synder, eller forurener vi stadig? Jeg mener helt sikkert, at vi er blevet klogere. Jorden bliver ikke forurenet så meget som tidligere. Hvis der sker alvorlige jordforureninger i dag, vil der typisk være tale om uheld. Ikke uvidenhed og ubetænksomhed som før. Du mener, at det er vigtigt, at forstå jordens fysik. Hvorfor? Vi er nødt til at forstå jordens fysik og struktur for at vide, hvordan forureningen opfører sig i jorden. Det er ikke nok at forstå forureningen og de kemiske stoffer, der er kommet i jorden. Det er mindst lige så vigtigt at forstå, hvordan de kemiske stoffer bevæger sig i jorden. Vi er nødt til at forstå jordens fysik, hvis vi skal bruge jorden fornuftigt. For at beskytte drikkevandet og begrænse skaderne på en forurenet grund og udvikle helt nye metoder til at bekæmpe jordforurening, så er det vigtigt at forstå jordens egen fysik. Det er det, vi er gode til på Aalborg Universitet. Kan universitetets styrke komme hele landsdelen til gode? Ja, der er f.eks. et stort erhvervspotentiale i at udvikle nye metoder og teknologier til at bekæmpe jordforurening. Jeg synes i forvejen, at universitetet er gode til at motivere forskerne til at tænke i kommercielle muligheder. Der er gode chancer for, at udvikling af nye metoder til at bekæmpe jordforurening kan blive en særlig nordjysk styrkeposition. Og i den forbindelse er et samarbejde med regionens jordforureningsområde oplagt. Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset ZOOM - VÆKST I NORDJYLLAND