Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA
Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer Undersøgelse af tendenser, behov og udfordringer i forskningen 2
Undersøgelse 1: ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer Formål: At give et overblik over nationale forsknings- og udviklingsmiljøer og synliggøre deres profil og projekter i relation til & Metode: pørgeskemaundersøgelse Data: Besvarelser fra 74 miljøer er inkluderet (spørgeskema sendt ud 84 miljøer, 5 ekskluderet, svarprocent: 94 %,) 3
Hvorfor både forsknings- og udviklingsmiljøer? I praksis eksisterer forskning og udvikling i et dynamisk forhold Brobygningen mellem forsknings- og udviklingsmiljøerne er vigtig: Forskningen skal tage afsæt i og forankres i de miljøer, der i sidste ende skal levere forbedret kvalitet og patientsikkerhed 4
Resultater (1) Forskningsmiljøer, kategoriseret Eksempel Lægemiddelområdet: 3 miljøer harmakon Almen praksis: 6 miljøer Forskningsenheden for Almen raksis på U sykiatri: 4 miljøer sykiatrisk Forskningsenhed, Region j. Universiteter, andre (enheder eller institutter): 9 miljøer rivate virksomheder eller selvejende institutioner: 4 miljøer Regionale videnscentre med vægt på forskning: 2 miljøer Center for forbedringer i undhedsvæsenet, Aalborg Universitet ORA DIM Forskningsmiljøer, i alt: 28 F 5
Resultater (2) Udviklingsmiljøer, kategoriseret Regionale og fælles nationale videnscentre med vægt på udvikling og drift: 9 miljøer valitetsafdelinger på sygehuse: 19 miljøer Regionale kvalitetskontorer somatik og psykiatri: 10 miljøer Fællesregionale programmer: liniske retningslinjer og valitetsdatabaser: 6 miljøer Eksempel Center for valitet, Region yddanmark Afd. for valitetsudvikling og atientsikkerhed, AUH valitet og undhedsdata, Region Midt. R og kompetencecentrene elskaber: 2 miljøer D Dansk elskab for atientsikkerhed Udviklingsmiljøer, i alt: 46 F 6
Resultater ortlægningen vidner om: Miljøer på tværs af geografi, sektorer, faggrupper og metodiske tilgange Forskningen er spredt og fragmenteret, og kun få miljøerne er store og har hovedfokus på kvalitet og patientsikkerhed Der er mange små miljøer og samlet er der høj aktivitet på området og stor mangfoldighed i projekterne. rojekter på tværs af miljøerne placerer sig inden for de samme temaområder amarbejdsrelationerne i projekterne foregår oftest inden for den enkelte region. Derudover en lang række projekter, som ét miljø arbejder selvstændigt med. De mange af hinanden uafhængige kvalitetsinitiativer og projekter indikerer, at der er et forskningsmæssigt potentiale ved en højere grad af koordinering og synergi mellem projekterne og udnyttelse af forskellige metodiske tilgange og faggrene i projekterne. 7
Undersøgelse 2: Tendenser, behov og udfordringer i forskningen Formål: 1.Hvad er udfordringerne og mulighederne for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed? 2.Hvad er behovene for forskning? Hvilke temaer optager forskningen i dag, og hvilke er på vej til? Metode: Interview med 24 nøglepersoner (12 interessenter og 12 forskere)
3 forudsætninger for forskning 1. Interesse og behov for forskning 2. ompetencer og styrker på feltet 3. Finansieringsmuligheder
Er der interesse og behov for forskning? (1) Ja, og en bærende platform for mere forskning: tigende opmærksomhed på forskning blandt centrale interessenter, som relaterer sig til behovet for at kende effekten af de igangsatte kvalitets- og patientsikkerhedsindsatser på regionalt og nationalt plan Gå på to ben : forskningsspor parallelt med indsatserne tigende frustration blandt sundhedsprofessionelle, som blandt andet er usikre på nytteværdien af den tid, de bruger på monitorering af kvalitetsdata 10
Er der interesse og behov for forskning? (2) Hvilken type forskning? undhedstjenesteforskning: Tværdisciplinær tilgang Anvendelsesorienteret: Forskningen skal forankres og udfolde sig i et krydsfelt mellem traditionelle akademiske forskningsmiljøer og praksis- og udviklingsmiljøer F 11
Er der kompetencer og styrker på feltet? (1) Reaktioner på kortlægningen: Vi mangler nogen i Danmark, der vil larme op, og som kan sætte sig i førersædet og sige Nu går vi altså ud og siger, at vi mangler de og de store forskningsprojekter i Danmark, som kan bevise, at vi kan redde liv ved det her, og vi kan spare penge ved det. Det er utroligt så spredt det er, vi kender ikke engang hinanden, og hvem skulle så have lavet det her nationale initiativ som en forløber på noget, som måske kunne koordineres? Hvem skal gøre det, hvem skal gribe fat, hvem skal definere det og hvem skal? Derfor kan man diskutere formen af en sådan drivkraft, der kan være med til at styrke forskningen, fx fysisk center eller netværksdannelse uden fast fysisk struktur. 12
Er der kompetencer og styrker på feltet? (2) F Det faglige fundament i dag: valitetsstaben på hospitaler er primært sygeplejersker Ikke mange læger forsker i feltet. Lægerne er vigtige, men er ikke altid trænede i sundhedstjenesteforskning Andre akademiske professioner evner at bedrive sundhedstjeneste-forskning, men de kan til tider være for langt fra klinikken 95 % af dem, der arbejder med kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, er sygeplejersker. Det er således ikke dem, der er forskningsmæssigt opdraget, som er aktive i kvalitetsarbejdet, og det er jo en barriere for forskningen. Hvem skal bære forskningen frem? Jeg tror, at patientsikkerhed og kvalitet bliver styrket den dag, der er flere læger, der går ind i det [ ] Lægerne skal finde ud af, at patientsikkerhed og udvikling og kvalitet er lige så tunge forskningsområder som den traditionelle kliniske forskning 13
Er der finansieringsmuligheder? (1) En række barrierer: Der er kun i begrænset omfang tale om større satsninger til forskning på området vært at opnå finansiering fra Det trategiske Forskningsråd rivate fonde giver sjældent til nye forskningsområder uden veletablerede miljøer Traditionen for at støtte klinisk forskning er fortsat meget stærk F Udfordringen er, at mange af forskningsfondene er vant til at bedømme klinisk randomiserede studier, og de er ikke vant til at bedømme kvalitative studier, de er ikke vant til at triangulere og se på forskellige metoder. 14
Er der finansieringsmuligheder? (2) F Informanterne efterspørger, at der afsættes: ærlige strategiske nationale eller regionale bevillinger til området Økonomiske midler til forskning i de indsatser, der igangsættes, så det sikres, at effekten af indsatserne dokumenteres Det er altid godt, hvis der nogle strukturelle støttemidler, fx midler fra Det trategiske Forskningsråd. Eller at undhedsministeriet eller Danske Regioner melder ud, at de gerne vil have, at der kommer mere dokumentation af indsatserne. Altså så der kommer nogle krav og en systematik, som kan være med til at lægge nogle pejlemærker for, hvad det er, man skal forske i. Det efterspørges, at både Danske Regioner og L i endnu højere grad tager ansvar for at påvirke, at der bliver afsat midler til forskning i kvalitet og patientsikkerhed 15
Opsamlende pointer Miljøerne er spredte og fragmenterede, men der er fundamentet til at udbygge og styrke dem Der er interessen og behovet for forskning. Det er vigtigt med praksisnær sundhedstjenesteforskning Der er brug for bedre finansieringsmuligheder, da dette også er grundlaget for at forskningsmiljøerne styrkes. DR og L opfordres til at tage en større rolle 16
Litteratur Christiansen AH. valitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet kortlægning af forskningsog udviklingsmiljøer. Udgivet af ORA, 2012 Christiansen AH. Behov og tendenser i forskningen i valitet og atientsikkerhed i sundhedsvæsenet. Udgives af ORA, primo 2013 Begge undersøgelser er tilgængelige på www.fpks.dk og www.kora.dk ontakt anch@kora.dk 17