Referat Økonomiudvalget kl. 12:00 Mødelokale 1 Brovst Rådhus Jammerbugt Kommune
Økonomiudvalget Punkter på åbent møde: 273. Åbningsbalance primo 2007 1 274. Godkendelse af årsregnskab for 1/5 2006-30/4 2007 - Lejerbo Brovst 5 275. Godkendelse af årsregnskab for 1/5 2006-30/4 2007 for Lejerbo, Pandrup med tilhørende afdelinger. 7 276. Boligselskabet BSB Aabybro, afd. 2 - renovering af tag og vinduer. 9 277. Medarbejderbredbånd 11 278. Lederevaluering 16 279. Vedtagelse af planstrategi og strategi for agenda 21 efter høringsfase 21 280. Godkendelse af aftale 24 281. EU-udbud for indkøb af affaldsbeholdere til dagrenovation og papir 26 282. Endelig vedtagelse af Lokalplan 24-001 samt kommuneplantillæg nr. 19 29 283. Lokalplanforslag 23-001 og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 20. Boligområde i Pandrup. 32 284. Forslag til lokalplan 27-001 for boligområde ved Revlingestien i Aabybro 35 285. Idefase for Vand- og Naturplaner 38 286. Arbejdsskitse af den fremtidige udvikling af Aabybro by og Biersted by 43 287. Tillægsbevilling på specialområdet 46 288. Børnehavegruppe på Skipper Clements vej i tilknytning til Aabybro Børnehave 48 289. Tilskud til pasning af egne børn 51 290. Forslag til tilskudsmodel for haller i Jammerbugt Kommune 53 291. Ansøgning om overførselsadgang for folkeoplysningsområdet 68 292. Budgetopfølgning på ældreområdet 70 293. Jammerbugt Sundhedshus og Sundhedsafdelingen 75 294. Budgettjek 2008 81 295. Orientering om Regionsrådets godkendelse af efterregulering og tillæg til efterregulering vedr. delingsaftalen 83 296. Restanceopgørelse i perioden 01.01.2007-31.10.2007 87 297. Overførselsindkomster pr. 1.12 91 298. Salg af areal til boligformål ved Østre Hovensvej 92 Punkter på lukket møde: 299. Udbud af ejendomme Afbud:
Økonomiudvalget 3 273. Åbningsbalance primo 2007 1849-25865/ Nina Lundtoft Beslutningstema Aflæggelse af åbningsbalance og videregivelse til den kommunale revision. Sagsbeskrivelse Indledning Jammerbugt Kommune består fra 1. januar 2007 af følgende sammenlagte kommuner: Pandrup Kommune Aabybro Kommune Brovst Kommune Fjerritslev Kommune Disse 4 kommuners aktiver, gæld og egenkapital er optaget i Jammerbugt Kommunes regnskab. Herudover har kommunen pr. 1. januar fra tidligere Nordjyllands Amt fået tildelt en nettoformue på 26,6 mio. kr., heraf udgør: aktiver 25,0 mio. kr., bestående af institutionen Tofthøj, 2 boenheder i henholdsvis Aabybro og Brovst og Materielgaarden i Pandrup incl. maskiner. gælden 16,4 mio. kr., svarende til nettoresultatet af aktiver og passiver på kan området. kontant kompensation på 14,7 mio. kr. Heraf har Jammerbugt Kommune modtaget 7,2 mio. kr. i 2007. Når der foreligger endelig opgørelse på delingsaftalen fra det tidligere Nordjyllands Amt vil der skulle foretages en værdiregulering over egenkapitalen Værdireguleringen vil ikke have et væsentligt omfang. Se orienteringssag om godkendt delingsaftale. Desuden er der optaget et tilgodehavende på 15,5 mio. kr., som følge af kommunens andel af formue i Foreningen til Begrænsning af Skadeudgifter (Kommuneforsikring). Jammerbugt Kommune har modtaget 15,6 mio. kr. i 2007. Jammerbugt Kommune skal i alt modtage 17,7 mio. kr. Restbeløbet på 2,1 mio. kr. modtager kommunen i 2008.
Økonomiudvalget 4 Regnskabspraksis Som det fremgår af lovgrundlaget skal der pr. 1. januar 2007 udarbejdes åbningsbalance. I den forbindelse skulle forskelle i regnskabspraksis i de sammenlagte kommuner ensrettes og sammenholdes med de nye krav til ensartede principper. Der er sket fastlæggelse af ny regnskabspraksis for Jammerbugt Kommune, og denne er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 20. september 2007. Af den godkendte regnskabsspraksis fremgår, at feriepengeforpligtelser optages i åbningsbalancen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har imidlertid, som følge af vanskeligheder forbundet med indregning af skyldige feriepenge, primo oktober meddelt, at det vil være frivilligt, at indarbejde skyldige feriepenge i såvel åbningsbalancen som regnskabet for 2007. Skyldige feriepenge er således ikke medtaget i åbningsbalancen, og vil heller ikke blive det ved afslutningen af årsregnskabet for 2007. Åbningsbalance pr. 1. januar 2007 Åbningsbalancen, der er medsendt som bilag udviser en egenkapital 781,4 mio. kr. og er udarbejdet pr. 28. november 2007. Egenkapitalen i åbningsbalancen består af en negativ finansiel egenkapital på 470,8 mio. kr. Den negative egenkapital består blandt andet af: langfristet gæld 357,5 mio. kr. ikke afdækkede pensionsforpligtelser på 142,3 mio. kr. kortfristede gældsforpligtelser er på i alt 96,9 mio. kr. Heri indgår 81,7 mio. kr. som er mellemregninger mellem gamle kommuner og Jammerbugt Kommune. De 81,7 mio. kr. er modsvaret i Jammerbugt Kommunes regnskab og gælden er således udlignet. et tilgodehavende på 146,8 mio. kr., som bl.a. består af deponering på 33,9 mio. kr., indskud i Landsbyggefond på 57,5 mio. kr., og aktier og andelsbeviser på 24,2 mio. kr. øvrige tilgodehavender på 14,8 mio. kr. Den brugerfinansierede egenkapital udgør 254,1 mio. kr., og består primært af tekniske anlæg, som udgør 236,9 mio. kr. Den skattefinansierede egenkapital udgør 998,1 mio. kr. Heraf udgør grunde og bygninger 884,0 mio. kr. Ændrede principper for værdifastsættelsen for tekniske anlæg på forsyningsområdet er harmoniseret og dermed ensartet fastsat, hvilket har medført en værdiforringelse på 318,3 mio. kr. Den væsentligste værdifastsættelse på forsyningsområdet er foretaget af firmaet Orbicon i systemet Dakar.
Økonomiudvalget 5 Ændrede principper for værdifastsættelse af bygninger har medført en værdiforøgelse på 432,0 mio. kr. Åbningsbalancen fremgår af bilag 1. Valg af it-system til anlægskartotek De sammenlagte kommuner har anvendt forskellige anlægsmoduler til registrering af fysiske aktiver, hvorfor det ikke har været muligt elektronisk at sammenlægge anlægskartoteker fra forskellige systemer. Der er nu som it-system til anlægskartotek anvendt Aktiv, der er et moderniseret it-system, som er fuldt integreret med kommunens økonomisystem. Det skal nævnes, at arbejdet med at udarbejde åbningsbalancen for Jammerbugt Kommune har været meget omfattende og har strakt sig over det meste af 2007. Bag åbningsbalancen i bilag 1 ligger en meget omfattende dokumentation, som overdrages til Revisionen. Ledelsespåtegning Åbningsbalancen pr. 1. januar 2007 skal aflægges af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen, og er som den foreligger tilsendt revisionen ultimo november måned. Revisionen skal påtegne åbningsbalancen og skal endvidere inden udgangen af januar måned 2008 afgive en beretning om revisionen af åbningsbalancen til kommunalbestyrelsen. Den politiske godkendelse af åbningsbalancen skal inden 15. marts 2008 sendes til Tilsynet sammen med de afgørelser, som kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende revisionens bemærkninger til åbningsbalancen. Ved kommunalbestyrelsens endelige afgørelse, som skal ske inden 15. marts 2008, vil åbningsbalancen kunne betragtes som endelig. Indtil dette tidspunkt vil åbningsbalancen anses som udkast. Ledelsespåtegning fremgår af bilag 2 Retsgrundlag I henhold til bestemmelser i budget- og regnskabssystem for kommuner skal der pr. 1. januar 2007 udarbejdes en åbningsbalance indeholdende Jammerbugt Kommunes aktiver, gæld og egenkapital.
Økonomiudvalget 6 Indstilling Kommunaldirektøren indstiller: at åbningsbalancen aflægges af kommunalbestyrelsen og videregives til revisionen. Bilag: Balance pr. 1. januar 2007 LEDELSESPÅTEGNING.doc Økonomiudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen
Økonomiudvalget 7 274. Godkendelse af årsregnskab for 1/5 2006-30/4 2007 - Lejerbo Brovst 1849-24627/ Lone Person Beslutningstema Godkendelse af årsregnskab for 1/5 2006 30/4 2007 for Lejerbo, Brovst med tilhørende afdelinger. Sagsbeskrivelse Lejerbo, Brovst fremsender årsregnskab med tilhørende revisionprotokollat for Lejerbo, Brovst med tilhørende afdelinger. I h.t. bestemmelserne i bekg. om drift af almene boliger skal kommunalbestyrelsen føre et generelt tilsyn med almene boligorganisationer. De primære opgaver i det regnskabsmæssige tilsyn er at påse, at regnskabsmaterialet indsendes rettidigt og i overensstemmelse med de fastsatte regler, påse, om de økonomiske forhold og driften er i overensstemmelse med bestemmelserne i den pågældende lovgivning mv., foretage en kritisk gennemgang af regnskabsmaterialet for at sikre, at drift og økonomi er forsvarlig og opfylder gældende regler. Fællessekretariatet har gennemgået årsregnskabet efter vejledende retningslinier. Regnskabet skal være modtaget inden 6 måneder efter regnskagsårets afslutning. Regnskabet er rettidigt modtaget den 31. oktober 2007. Regnskabet for boligorganisationen udviser et driftsoverskud på 4.546 kr. Overskuddet er overført til arbejdskapitalen som herefter udgør 108.953 kr. Regnskabet for afdeling 446-0, Rørsangervej m.fl. udviser et underskud på 75.841 kr. Årets resultat skyldes primært negativ driftspåvirkning på tab ved lejeledighed og tab ved fraflytninger. Årets underskud forventes afviklet over højest 3 år som beskrevet i lovgivningen. Der er ekstraordinært henlagt 46.277 kr. til forøget imødegåelse af tab hos nuværende og fraflyttede boligtagere. Regnskabet for afdeling 629-2, Toftevej udviser et underskrud på 75.841 kr. Årets resultat skyldes primært negativ driftspåvirkning på tab ved lejeledighed og tab ved fraflytninger. Årets underskud forventes afviklet over højest 5 10 år. Dette er muligt, hvis det skønnes påkrævet for boligernes videreførsel. Desuden afvikles tidligere års underskud på 11.125 kr. over højest 3 år.
Økonomiudvalget 8 Det har været nødvendigt at gennemføre en midlertidig lejenedsættelse på samtlige lejemål i afdeling 629-2 som en forsøgsordning. Regnskabet ligger til gennemsyn i fællessekretariatet. Retsgrundlag Bekg. om drift af almene boliger mv. Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Fællessekretariatet indstiller, at regnskabet godkendes. Bilag: Økonomiudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Kim Bennike (O) Tilbage til toppen
Økonomiudvalget 9 275. Godkendelse af årsregnskab for 1/5 2006-30/4 2007 for Lejerbo, Pandrup med tilhørende afdelinger. 1849-24625/ Lone Person Beslutningstema Godkendelse af årsregnskab for 1/5 2006 30/4 2007 for Lejerbo, Pandrup med tilhørende afdelinger. Sagsbeskrivelse Lejerbo, Pandrup fremsender årsregnskab med tilhørende revisionsprotokollat for Lejerbo, Pandrup med tilhørende afdelinger. I h.t. bestemmelserne i bekg. om drift med almene boliger skal kommunalbestyrelsen føre et generelt tilsyn med almene boligorganisationer. De primære opgaver i det regnskabsmæssige tilsyn er at påse, at regnskabsmaterialet indsendes rettidigt og i overensstemmelse med de fastsatte regler, påse om de økonomiske forhold og driften er i overensstemmelse med bestemmelserne i den pågældende lovgivning mv., foretage en kritisk gennemgang af regnskabsmaterialet for at sikre, at drift og økonomi er forsvarlig og opfylder gældende regler. Fællessekretariatet har gennemgået regnskabet efter vejledende retningslinier. Regnskabet skal være modtaget inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Regnskabet er rettidigt modtaget den 24. oktober 2007. Regnskabet for boligorganisationen udviser et underskud på 2.267 kr. der er overført til boligorganisationens arbejdskapital. hvor der modregnes i tidligere års overskud. Regnskabet for afdeling 823-0 Saltum Midtby udviser et underskud på 39.415 kr. Årets resultat skyldes primært større udgifter til renholdelse end forventet. Årets underskud forventes afviklet over højest 3 år som beskrevet i lovgivningen. Regnskabet for afdeling 644-0 Gl. Industrivej udviser et underskud på 3.662 kr. som forventes afviklet over højest 3 år som beskrevet i lovgivningen. Regnskabet for afdeling 773-0 Fælledvej m.fl. udviser et overskud på 4.974 kr. som anvendes til henlæggelse til planlagt og periodisk vedligeholdelse og
Økonomiudvalget 10 fornyelse. Regnskabet for afdeling 804-0 Møllevej udviser et underskud på 1.432 kr. som forventes afviklet over højest 3 år som beskrevet i lovgivningen. Regnskabet ligger til gennemsyn i fællessekretariatet. Retsgrundlag Bekg. om drift af almene boliger mv. Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Fællessekretariatet indstiller, at regnskabet godkendes. Bilag: Økonomiudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Kim Bennike (O) Tilbage til toppen
Økonomiudvalget 11 276. Boligselskabet BSB Aabybro, afd. 2 - renovering af tag og vinduer. 1849-12406/ Lone Person Beslutningstema Godkendelse af fritagelse for dispositionsfondsforpligtelsen ved udamortisering af lån samt kommunens regaranti på 50% af lån på 2.500.000 kr. støttet af Landsbyggfonden. Sagsbeskrivelse Domea fremsender på vegne af Boligselskabet BSB Aabybro, afd. 2 skrivelse om, at Landsbyggefonden har meddelt, at ovennævnte renovering kan gennemføres uden kapitaltilførsel, men alene finansieres med lån støttet af Landsbyggefonden som særlig driftsstøtte. Dette under forudsætning af, at afdelingen fritages for dispositionsfondsforpligtelsen ved udamortisering af lån. Renoveringen er budgetteret til 2.500.000 kr. Der anmodes om godkendelse af fritagelse for dispositionsfondsforpligtelsen samt godkendelse af skema A som viser en udgift på 2.500.000 kr. Arbejderne kan således gennemføres uden huslejestigning. Retsgrundlag Regulativ om særlig driftsstøtte fra Landsbyggefonden, 4, 3 og Lov om almene boliger mv. 80, stk. 4. Økonomi og finansiering Godkendelsen vil ikke indebære kommunal støtte udover 50% regaranti overfor Landsbyggefonden som garanterer den støttede belåning. Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Kommunaldirektøren indstiller til Kommunalbestyrelsen, at skema A godkendes med en udgift på 2.500.000 kr., at kommunen yder en regaranti på 50% overfor Landsbyggefonden, at afdelingen fritages for dispositionsforpligtelsen ved udamortisering af lån.
Økonomiudvalget 12 Bilag: Økonomiudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Kim Bennike (O) Tilbage til toppen
Økonomiudvalget 13 277. Medarbejderbredbånd 1849-25406/ Poul Veje Pedersen Beslutningstema Lovgivningen har gjort det muligt for offentlige og private virksomheder at tilbyde sine medarbejdere bredbånds- og hjemme-pc-ordning på yderst favorable vilkår. Tilbuddet er et personalegode med finansiering via lønaftale. Det vil være muligt for medarbejderen at anskaffe sig bredbåndsforbindelse og/eller et telefonabonnement samt tidssvarende pc-udstyr. Sagsbeskrivelse Tilslutning til ordningen indebærer en nedgang i bruttolønnen, der svarer til det samlede beløb, der købes for. Dog undtaget særlige tillægspakker fra leverandørerne, der finansieres rent privat. Den økonomiske gevinst svarer således til skattebesparelsen, som følger med nedgangen i bruttoløn. Medarbejderne opretholder ved udtrædelse af ordningen sin oprindelige kontante bruttoløn. Det er en forudsætning for deltagelse, at den pågældende forhandlingsberettigede organisation på medlemmernes vegne accepterer ordningen. Man er pt. ved at kontakte alle relevante organisationer om disses stillingtagen hertil. Det vil være muligt for medarbejderne i Jammerbugt Kommune at vælge mellem forskellige ordninger: - - udelukkende at deltage i en medarbejderbredbåndsordning at deltage i en medarbejderbredbåndsordning tilknyttet 1. medarbejdermobil- og pc-ordning eller 2. medarbejdermobilordning eller 3. pc-ordning Der kan til hver af mulighederne tilknyttes fastnettelefoni. Det vil af lovgivningsmæssige grunde ikke være muligt udelukkende at deltage i en pc-ordning. Pc-ordningen løber normalt over en tre års periode, hvorefter medarbejderen vil kunne købe udstyret til markedsprisen typisk én måneds bidrag, eller medarbejderen kan vælge at levere udstyret tilbage.
Økonomiudvalget 14 Med bredbåndsordningen i Jammerbugt Kommune skal der så vidt muligt være mulighed for medarbejderne at vælge mellem flere leverandører, der tilbyder bredbåndsforbindelse. Der vil endvidere være mulighed for at vælge mellem flere leverandører, der tilbyder Telefoni. Der indgås aftale med Cybercity, TDC, Sonofon og Bredbånd Nord. Kommunen har nogle krav til administrationen af ordningen, som firmaerne skal leve op til for at blive leverandør. I særdeleshed at al kommunikation går fra medarbejderne via leverandøren til kommunen som arbejdsgiver, så det ikke stor administrationsbyrde for kommunen. I hjemme-pc-ordningen er der én leverandør, Topnordic, der tilbyder computere og udstyr. Da leverandørerne skal være omfattet af SKI-aftalen (statens- og kommunernes indkøbsordning) vil der kunne opnås særlig favorable priser. Ligeledes sikres det, at ordningen ikke skal i offentligt udbud. Betingelsen for at kunne være med i ordningen er, at medarbejderne er fastansatte i Jammerbugt Kommune uden en udløbsdato på ansættelsesforholdet og skattepligtig i Danmark. Bredbånd/telefoni Medarbejdere, der deltager i bredbåndsordningen, beskattes af fri telefon ; som udgør 3.500 kr. om året. Der kan modregnes med husstandens egne telefonudgifter: Forbrug og abonnement for samtlige telefoner, også mobiltelefoner og telefoner i sommerhuset. Er husstandens samlede udgifter over 3.500 kr. er ordningen skattefri for medarbejderen. Er telefonudgifterne mindre beskattes man af forskellen op til de 3.500 kr. Er der andre i husstanden, der beskattes af fri telefon, vil der ikke ske yderligere beskatning, da man kun kan beskattes en gang. Medarbejderen betaler for abonnementet via bruttoløntræk. Da bruttolønsreguleringen ikke behøver at modsvare virksomhedens reelle udgifter, idet man har mulighed for at fratrække moms af udgiften til abonnementet, kan denne besparelse komme medarbejderen til gode i form af en reduceret bruttolønsnedgang eksempelvis, at der ikke foretages regulering i pensionsindbetaling. Erfaringen viser, at det især er nedgang i pensionsindbetalingen, der har fået flere faglige organisationer til ikke at acceptere, at deres medlemmer deltager i en bredbåndsordning. Der foreslås derfor, at medarbejderbredbånd-forbindelsen stilles til medarbejderens rådighed mod, at medarbejderen ved tiltræden af særskilt lønaftale accepterer en reduktion af sin faste løn. Reduktionen i løn foretages før beregning af skat således, at lønreduktionen ikke påvirker pensionsbidrag og feriegodtgørelse. Lønreduktionens størrelse før skat fremgår i forbindelse med medarbejderens valg og bestilling. Lønreduktionen vil fremgå af medarbejderens lønseddel. Lønreduktionen udgør et fast beløb svarende til den forbindelsestype og udstyr medarbejderen har valgt, og lønreduktionen varierer således ikke ved udsving i markedsprisen for medarbejderbredbånd.
Økonomiudvalget 15 Ved udsving i markedsprisen er det aftalt med leverandørerne, at medarbejderens betaling forbliver uændret, men at hastigheden af bredbåndsforbindelsen øges, så der er sammenfald mellem medarbejderens betaling og den bredbåndshastighed, man kan få for den ændrede markedspris. Lønreduktionen påbegyndes ved lønudbetalingen ved udgangen af den første hele kalendermåned efter leveringstidspunktet. Lønreduktionen svarer til betaling for leverandørens medarbejderbredbånd-forbindelse for den forløbne måned. For de medarbejdere der ikke har adgang til kommunens netværk, er kommunen forpligtet til at oplyse ligningsmyndighederne om værdien af fri telefon på medarbejderens årsoplysningsseddel. Medarbejderen vil i denne situation blive beskattet efter reglerne om fri telefon. For de medarbejdere der har betalt hjemmearbejdsplads vil det ikke være nødvendigt, at skulle købe en bredbåndsløsning samtidig af skattetekniske grunde. Hjemme-pc Jammerbugt Kommune køber eller leaser hjemme-pc-udstyret, som stilles til rådighed for medarbejderne. Kommunen skal bidrage med minimum 25 % af udgifterne, resten betales af medarbejderen via et nettoløntræk dvs. efter skat. Ordningen giver medarbejderen ret til et ligningsmæssigt fradrag på max. 3.500 kr. om året. Der spares ca. halvdelen af prisen. Medarbejderen kan købe udstyr for op til 15.000 kr. Hertil kommer udgifter til finansiering, forsikring og support. Rådighed over forbindelse Jammerbugt Kommune stiller en medarbejderbredbånd-forbindelse leveret af bredbåndsleverandører til rådighed på medarbejderens private adresse. Jammerbugt Kommune indgår aftale om medarbejderbredbånd-forbindelsen med bredbåndsleverandøren, mens medarbejderen registreres som bruger af forbindelsen. Medarbejderen er alene berettiget til at bestille tillægstjenester, funktioner og faciliteter, hvis medarbejderen sikrer, at fakturering og betaling for sådanne ydelser sker direkte til medarbejderen. Medarbejderen har pligt til at godtgøre arbejdsgiveren for ethvert beløb, der eventuelt måtte blive faktureret til arbejdsgiveren. Medarbejderbredbånd forbindelserne Medarbejderen kan vælge mellem de medarbejderbredbånd-forbindelser, der fremgår i forbindelse med bestillingen. Medarbejderbredbånd-forbindelsen installeres på medarbejderens privatadresse, som medarbejderen har oplyst overfor arbejdsgiveren. Flytter medarbejderen til anden adresse, er medarbejderen forpligtet til straks at meddele arbejdsgiveren om den nye adresse, samt hvorvidt medarbejderbredbånd-forbindelsen ønskes flyttet til
Økonomiudvalget 16 den ny adresse. Omkostninger i forbindelse med flytning af forbindelsen påhviler medarbejderen og afregnes direkte med leverandøren. Abonnementsforholdet vedrørende medarbejderbredbånd-forbindelsen kan f.eks. ved medarbejderens fratræden efter nærmere aftale overføres fra arbejdsgiveren til medarbejderen. Udstyr Medarbejderen er forpligtet til at tilbagelevere sådan udstyr i væsentlig samme stand som ved installationen, såfremt medarbejderen udtræder af medarbejderbredbånd-ordningen. Retsgrundlag Ligningsloven, Kildeskatteloven Økonomi og finansiering Medarbejderbredbåndsordningen vil være udgiftsneutral for kommunen og finansieres ved, at kommunen kan føre udgifterne til bredbånd på en momskonto. Beregninger viser, at medarbejderne kan købe udstyr for op til 15.000 kr. Høring/borger- og brugerinvolvering De faglige organisationer høres, hvorvidt organisationen kan acceptere, at dens medlemmer tilslutter sig ordningen Indstilling Stabschefen for Udviklingsafdelingen indstiller, at der iværksættes en bredbåndsordning med ikrafttræden den 1. april 2008, at ordningen sammensættes således, at den er økonomisk neutral for kommunen, at ordningen kan benyttes af medarbejdere, der er fastansatte i Jammerbugt Kommune uden en udløbsdato på ansættelsesforholdet og skattepligtig i Danmark samt, at de forhandlingsberettigede organisationer på medarbejderens vegne har accepteret ordningen, at medarbejderen tilslutter sig ordningen ved tiltræden af særskilt lønaftale og accepterer en reduktion af sin faste løn. Reduktionen i løn foretages før beregning af skat således, at lønreduktionen ikke påvirker pensionsbidrag og feriegodtgørelse, at ordningen tilbydes de ansatte med ca. et års mellemrum, og at der ikke kan laves aftaler i den mellemliggende periode. Bilag:
Økonomiudvalget 17 Tidsplan for udrulning af medarbejderbredbåndsløsningen Økonomiudvalget, den Godkendt. Fraværende: Kim Bennike (O) Tilbage til toppen
Økonomiudvalget 18 278. Lederevaluering 1849-23694/ Noël Mignon Beslutningstema Der er i forbindelse med budget 2008 afsat en ramme til bl.a. lederevaluering. Administrationen har i den forbindelse udarbejdet et kommissorium for det videre arbejde med lederevalueringen, og det er det, der skal tages stilling til. Sagsbeskrivelse Jammerbugt Kommune har besluttet, at der skal laves en ledelsesevaluering af alle ledere i Jammerbugt Kommune, og at alle medarbejdere skal inddrages i ledelsesevalueringen. Baggrunden herfor er, at professionel ledelse er en meget vigtig forudsætning for en velfungerende organisation. Professionel ledelse handler overordnet om at have fokus på at opnå resultater, at udvikle omkostningsbevidsthed og om ledelse af mennesker. I Jammerbugt Kommune har vi valgt at dele dette i to dele. En del der handler om fokus på resultater og omkostningsbevidsthed, og en del der handler om ledelse af mennesker. Lederevalueringen her tager udgangspunkt i ledelse af mennesker. Den anden del om fokus på resultater og omkostningsbevidsthed tages der først hul på i 2. halvår 2008 i forbindelse med aftalestyringsprojektet. (Der er opstartet et pilotprojekt). Med ledelsesevalueringen sætter vi fokus på ledelsesadfærd dvs. det personlige lederskab. Vi tror på, at både kommunen, lederne og medarbejderne kan få noget ud af lederevalueringen: For kommunen er lederevalueringen et middel til at videreudvikle professionel ledelse og en konkret lejlighed til løbende at have fokus på ledelse. For lederne er evalueringen en mulighed for at få feedback fra medarbejderne og den nærmeste chef. Evalueringen er et bidrag til at identificere de områder, hvor lederen har behov for at udvikle sig, og den skal derfor danne grundlag for at opstille individuelle udviklingsmål. For ledelsesgruppen er evalueringen et muligt afsæt for et samarbejde om at udvikle den samlede ledelsesgruppe. For medarbejderne vil evalueringen medvirke til større åbenhed om de krav, der stilles til ledere i kommunen, og give et oplyst grundlag for dialog om løbende udvikling af egen chefs ledelsesstil. Vi tror også på, at lederkompetencerne skal udvikles og holdes ved lige, så længe man er leder. Den løbende dialog mellem lederen og toplederen er
Økonomiudvalget 19 central for denne udvikling. Men også medarbejderne kan bidrage til den løbende udvikling af lederne. En ledelsesevaluering har til formål at medvirke til at skabe god ledelse på arbejdspladsen og sætte ledelse på dagsordenen på arbejdspladsen. Den er et meget konkret udgangspunkt for at iværksætte lederudviklingsaktiviteter. Derudover mener vi også, at en lederevaluering både må tage udgangspunkt i noget generelt om ledelse som fag, samt i ledelsesgrundlaget og i de værdier som Jammerbugt Kommune har udformet som et kodeks for vores måde at kommunikere med hinanden på. Formål Arbejdsgruppens formål er at forberede den kommende lederevaluering. Herunder at udarbejde det nødvendige introduktionsmateriale til ledere og medarbejdere, således at formålet, metoden og tidsplanen er synlig for alle at udarbejde en spørgeramme for evalueringen. Evalueringen gennemføres årligt/hvert andet år, og skal danne grundlag for lederens udviklingssamtale. Samtidigt skal den danne grundlag for at medarbejderne og lederen kan drøfte resultaterne, og sætte fokus på relevante udviklingspotentialer. at udarbejde en køreplan for implementering af lederevalueringen inklusiv opfølgning. Her skal der tages udgangspunkt i, at det vigtigste ved lederevaluering ikke er at udarbejde en evalueringsrapport eller at evaluere for evalueringens skyld. Det vigtige er, at dialogen om god ledelse foregår på et kvalificeret grundlag, og at der kommer en dialog. at udarbejde etiske retningslinier for lederevalueringen, så både ledere og medarbejdere føler sig trygge ved den måde det foregår på. at sikre at evalueringen også er forankret i det fælles værdi- og ledelsesgrundlag. Proces og tidsplan Okt. 2007 Orientering af ledergruppe (overordnet indhold og tidsplan) Okt. 2007 Nov. 2007 Nov. 2007 Udarbejdelse af kommissorium for arbejdsgruppe samt aftale med ekstern konsulent Nedsættelse af arbejdsgruppe. Ledere udpeges af direktion og medarbejdere findes på møde i Hovedudvalget. Kommissorium behandles på Hovedudvalgsmøde
Økonomiudvalget 20 Dec. 2007 Koncept m.v. forelægges Økonomiudvalget Jan. 2008 Feb. 2008 Mar. 2008 Apr. 2008 Maj 2008 Maj 2008 Maj 2008 Ledermøde, hvor alle de ledere der skal evalueres deltager. På mødet præsenteres arbejdsgruppens første udspil til et spørgeskema til diskussion. Forslag til spørgeskema samt procedure for gennemførelse drøftes i Hovedudvalget. Ledermøde, hvor alle de ledere der skal evalueres deltager. På mødet præsenteres det endelige spørgeskema, og lederne klædes på til dels at orientere medarbejderne om den forestående lederevaluering og dels at håndtere tilbagemeldingen til medarbejderne på baggrund af resultaterne fra spørgeskemaet. Spørgeskemaer udsendes og besvares. Opfølgning på spørgeskema i forhold til lederens leder. Opfølgning på spørgeskema i forhold til medarbejdere. Resultatet forelægges Økonomiudvalget til orientering Jun. 2008 Ledermøde. Præsentation af det samlede billede af lederevalueringen og refleksion herover i forhold til eventuelle fælles indsatser. Procesplan for lederevalueringen Aktivitet / Måned Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Overblik over, hvilke ledere der skal evalueres Nedsætte arbejdsgruppe Dagsorden Hovedudvalget Dagsorden Økonomiudvalgsmøde Beskrivelse af hvordan spørgeskemaværktøj skal anvendes Indkaldelse til 1. arbejdsgruppemøde Afholdelse af 1. arbejdsgruppemøde Udarbejdelse af oplæg til spørgeskema Beskrivelse af etik omkring evalueringen Afholdelse af 2. arbejdsgruppemøde Fælles ledermøde Fælles ledermøde Afklare hvilke medarbejdere der skal evaluere hvem Spørgeskemaer udsendes Udarbejde svarskema til lederne Opfølgning på spørgeskemaer
Økonomiudvalget 21 Udarbejde fælles statistik for hele kommunen Præsentation for Økonomiudvalget Ansvarlig og organisering Arbejdsgruppen er ansvarlig for den overordnede styring af projektet, og består af: Henrik Hartmann Jensen (formand) Lotte Olsen, børnehaveleder Elo Nielsen, Skoleleleder Hjørdis Holmsgaard, områdeleder ældreområdet Jens Ørtoft, park og anlæg Svend Åge Fogh, Voksen-handicapchef Mogens Fransen, vicekommunaldirektør/personalechef Jytte Rosenlund, børne- og kulturdirektør Dorte Jønson, medarbejderrepræsentant udpeget af Hovedudvalget Dorthe Sevelsted Iversen,medarbejderrepræsentant udpeget af Hovedudvalget Michael Heath, medarbejderrepræsentant udpeget af Hovedudvalget Udviklingsafdelingen er sekretariat for styregruppen. Der tilknyttes ekstern rådgivning fra Mercuri Urval til kvalitetssikring af processen m.m. Ressourceforbrug Det forventes, at der skal afholdes 4-5 møder i arbejdsgruppen at alle medarbejdere skal bruge ca. 15 min på at udfylde et spørgeskema at alle ledere skal introduceres til spørgerammen og processen (3-4 timer) at alle ledere skal bruge 1-2 timer på opfølgning med nærmeste leder at alle medarbejdere skal deltage i et opfølgningsmøde af ca. et times varighed at Udviklingsafdelingen i forbindelse med sekretariatsbetjeningen og behandlingen af spørgeskemaerne i perioder skal have en fuldtidsmedarbejder på opgaven Retsgrundlag Økonomi og finansiering Der er afsat 0,5 mio kr. på budget 2008, og herefter 1,0 mio. kr. årligt fra 2009 til lederudviklingsinitiativer, herunder gennemførelse af lederevaluering samt opfølgning heraf. Høring/borger- og brugerinvolvering Ledergruppen har over flere omgange været hørt og involveret i sagen.
Økonomiudvalget 22 Hovedudvalget drøftede forslaget den 22. november 2007, hvor følgende blev ført til referat: Der blev fra medarbejdersiden udtrykt tilfredshed med initiativet. Dorthe Sevelsted, Dorthe Jønsson, Michael Heath blev udpeget. Indstilling Direktionen indstiller at Økonomiudvalget godkender oplægget til lederevaluering. Bilag: Økonomiudvalget, den Godkendt. Fraværende: Kim Bennike (O) Tilbage til toppen
Økonomiudvalget 23 279. Vedtagelse af planstrategi og strategi for agenda 21 efter høringsfase 1849-19658/ Ida Rytter Jensen Beslutningstema Endelig godkendelse af planstrategi og strategi for agenda 21. Sagsbeskrivelse Efter en lang proces med inddragelse af Udviklingsforum, interesseorganisationer og en række arbejdsgrupper, debatter og høringer er planstrategien nu klar til endelig vedtagelse. Kommunalbestyrelsen har på baggrund af de mange debatter formuleret tre visioner: Jammerbugt kommune er et attraktivt sted at leve og være Jammerbugt kommune bevarer og udvikler de særlige naturværdier Jammerbugt Kommune hæver kompetenceniveauet I forløbet har der være en del flere emner fremme, og visionerne her er et udtryk for en prioritering af de emner, der har været i spil. Prioriteringen har i høj grad været foretaget af de mange borgere, som har været involveret i forløbet, og der har været stor opbakning til de valgte strategier. Planstrategi og strategi for agenda 21 har været i høring i juni-september 2007. Debatmøderne og høringssvarene er generelt en opbakning til den strategi, som Jammerbugt Kommune skal arbejde efter i de kommende år, og Udviklingsafdelingen finder på den baggrund ikke anledning til at justere eller ændre på planstrategiens visioner eller de indsatsområder, som er udpeget i planstrategien. Der er indkommet høringssvar fra en bredt sammensat gruppe, der omfatter organisationer, råd og myndigheder repræsenteret i Grønt Råd, skoleelever fra Jetsmark Centralskole, idrætsforbundet og flere enkeltpersoner. Desuden deltog ca. 80 personer i debatmødet i Skovsgaard den 21.8.2007, hvor hvert tema i planstrategien og strategien for agenda 21 blev kommenteret og uddybet. De fremsatte synspunkter i høringsfasen er meget positive overfor temaerne i strategierne og underbygger strategiernes indhold ved bl.a. at foreslå flere helt konkrete projekter og målsætninger. Der lægges op til en fortsat dialog om at udvikle Jammerbugt Kommune og at
Økonomiudvalget 24 værne om kommunens naturgivne- og de kulturskabte ressourcer. Der fremsættes flere konkrete eksempler på, hvordan Jammerbugt Kommune i samarbejde med private aktører og andre myndigheder kan arbejde med temaerne i konkrete projekter og i den kommende planproces, som planstrategien lægger op til. Høringssvarne bekræfter dermed kommunalbestyrelsen i at tænke i større helheder på tværs af traditionelle sektorer og fagopdelinger, og det viser, at en proces med prioritering af dialogen fremmer lysten til at deltage aktivt i kommunens og lokalsamfundets udvikling. På agenda 21-området er der en række konkrete forslag til nogle mål og indsatser. Udviklingsafdelingen finder her, at forslagene er meget konstruktive, og vurderer at de meget fint kan indgå i de videre arbejde med at omsætte planstrategien til handlinger. Det anbefales, at planstrategien og strategi for agenda 21 vedtages i sin foreliggende form, og at der først i 2008 udarbejdes konkrete handlingsplaner for, hvordan Jammerbugt Kommune konkret skal arbejde med de enkelte temaer, og hvordan helhedsplanproces i 2008-09 organiseres med en fortsat høj grad af borger- og interessentinvolvering. I bilag ses de indkomne høringssvar. Retsgrundlag Planloven Økonomi og finansiering Ingen Høring/borger- og brugerinvolvering Høring og borgerinvolvering har været en del af processen hidtil, og strategierne lægger op til, at involverede borgere, udviklingsforum, grønt råd m.fl. fortsat involveres og inddrages i den kommende proces med at omsætte strategier til mere konkrete planer og projekter. Indstilling Udviklingsafdelingen indstiller, at planstrategi og strategi for agenda 21 vedtages endeligt og at høringssvarerne indgår i den kommende proces for udarbejdelse af handlingsplaner for gennemførelse strategierne i samarbejde med bl.a. udviklingsforum, og at der udarbejdes en handlingsplan for hvordan de mange emner implementeres, og herunder hvordan Udviklingsforum og borgere inddrages i den videre proces. Bilag:
Økonomiudvalget 25 Samlet oversigt over høringssvar til planstrategi og strategi for agenda 21 i 2007 Økonomiudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Kim Bennike (O) Tilbage til toppen
Økonomiudvalget 26 280. Godkendelse af aftale 1849-25637/ Mogens Fransen Beslutningstema Godkendelse af samarbejdsaftale mellem Jammerbugt Kommune og Væksthus Nordjylland. Sagsbeskrivelse Der er udarbejdet forslag til samarbejdsaftale, der har til formål af tilvejebringe de bedste udviklingsmuligheder for iværksættere og virksomheder i Jammerbugt Kommune i form af vejledning/problemafklaring og overblik over relevante muligheder for rådgivning og videre udvikling. Samarbejdsaftalen beskriver opgavefordelingen mellem den lokale erhvervsservice og den specialiserede erhvervsservice i forhold til iværksættere og virksomheder, således at Jammerbugt Kommune som udgangspunkt beskæftiger sig med af problemafklare og vejlede alle lokale iværksættere og virksomheder, mens Væksthus Nordjylland som udgangspunkt beskæftiger sig med iværksættere og virksomheder med vækstambitioner efter nærmere definition i aftalen. Aftalen beskriver fælles mål og aktivitetsplaner Retsgrundlag Lov om erhvervsservice Økonomi og finansiering Ingen Høring/borger- og brugerinvolvering Aftalen har været til høring i Erhvervsrådet, der har anbefalet aftalen til godkendelse. Indstilling Vicekommunaldirektøren indstiller, at økonomiudvalget godkender samarbejdsaftalen. Bilag: Samarbejdsaftale med Væksthus Nord Økonomiudvalget, den Godkendt.
Økonomiudvalget 27 Fraværende: Kim Bennike (O) Tilbage til toppen
Økonomiudvalget 28 281. EU-udbud for indkøb af affaldsbeholdere til dagrenovation og papir 1849-17691/ Tom Hansen Beslutningstema I forbindelse med harmoniseringsplanen for affaldsordninger besluttede Teknik- og Miljøudvalget den 22. juni 2007, at kommunen skal anskaffe containere til indsamling af dagrenovation og papir. Der har været gennemført EU-udbud for indkøb af affaldsbeholdere, og Teknik- og Miljøudvalget skal afgøre, hvem der skal tildeles leverancen. Sagsbeskrivelse Som led i harmoniseringen af affaldsordningerne skal der bruges en større antal containere. Det drejer sig om: Beholderstørrelse Antal, stk. Antal option (papircont. til Brovst) 140 l 9.000 3.000 240 l 5.000 1.000 360 l 250 400 l 275 600 l 225 600 l med papirindkast og lås 50 770/800 l 175 I alt 14.975 4.000 Optionen vedr. papircontainere til tidl. Brovst Kommune har baggrund i, at Renovest ejer de containere, der anvendes til papirindsamling i dag, og det er uvist, om Renovests containere er til rådighed på kort og langt sigt. Da der er tale om et indkøb til anslået knap kr. 6 mio. (excl. option, men incl. klargøring og udbringning af containerne i 2007), skal indkøbet i EU-udbud. Kommunens rådgiver COWI har stået for udbuddet. Ni leverandører har rekvireret udbudsmaterialet. Som kriterium for valg af leverandør er valgt laveste pris. Tilbuddene er åbnet den 28. august 2007, hvorfor tilbuddene først vil blive præsenteret på mødet den 30. august 2007. Indkøbet kan finansieres via affaldsfondens saldo (primo 2007 kr. 7,2 mio.), via leasing eller lån. Forsyningsafdelingen peger på en leasing-model over
Økonomiudvalget 29 fem år. Den årlige leasing-afgift modsvares helt eller delvis af borgernes betaling af containerleje, alt afhængig af, hvilken tilbagebetalingstid, Kommunalbestyrelsen fastsætter i budget 2008 og senere. En leasingmodel har i øvrigt den fordel, at affaldsfondens saldo kan anvendes til andre tiltag i de kommende år. Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 21. juni 2007 godkendt, at Teknikog Miljøudvalget får overdraget kompetencen til at træffe beslutning om de fremtidige indsamlingsordninger. Retsgrundlag Da indkøbet overstiger EU s tærskelværdi for varekøb, er der gennemført EUudbud. Økonomi og finansiering Ved en leasing-model kan første leasingafgift med fordel betales i 2007. En sådan betaling er der ikke dækning for i budget 2007. Der vil med denne løsning være en tidsforskydning i udgifter/indtægter, fordi de første lejeindtægter først indløber i 2008 denne manko kan finansieres midlertidigt af affaldsfonden. Kommunens økonomistab er ansvarlig for indhentning af leasingtilbud og oprettelse af leasingaftale, der i øvrigt ikke belaster kommunens låneramme. Leasingaftaler af en sådan størrelse skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. Høring/borger- og brugerinvolvering I forbindelse med harmoniseringsplanen er der gennemført en brugerundersøgelse om bl.a. holdningen til, hvorvidt borgerne eller kommunen skal eje affaldsbeholderne. Samlet set er borgerne delt fifty-fifty i spørgsmålet om kommunalt ejerskab eller selveje. Indstilling Forsyningsafdelingen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget på baggrund af de indkomne tilbud og præsentationen af disse beslutter at leverancen tildeles til tilbuddet med den laveste pris, under forudsætning af, at tilbuddet er konditionsmæssigt. Forsyningsafdelingen indstiller endvidere, at Teknik- og Miljøudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at indkøbet af containere finansieres via en leasingmodel med en tilbagebetaling over fem år. Teknik- og Miljøudvalget den 30.08.2007 Godkendt. Indkøbet af containere finansieres via en leasingmodel med en tilbagebetaling over fem år. Der skal gives en tillægsbevilling til første rate, der evt. skal betales i 2007, hvis leasingtilbuddene viser, at det er fordelagtigt for kommunen.
Økonomiudvalget 30 Forsyningsafdelingen den 4.12.2007 Det kan oplyses, at det ikke er nødvendigt med en tillægsbevilling i 2007. Bilag: Økonomiudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Kim Bennike (O) Tilbage til toppen
Økonomiudvalget 31 282. Endelig vedtagelse af Lokalplan 24-001 samt kommuneplantillæg nr. 19 1849-18477/ Kathrine Brix Mørk Beslutningstema Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan 24-001, Vindmøller ved Saltum Kær. Forslag til lokalplan samt kommuneplantillæg har været i 8 ugers offentlig høring fra den 25. september til den 20. november 2007. Sagsbeskrivelse Nordjyllands Amt vedtog i december 2006 Regionplantillæg nr. 198. for sanering af eksisterende møller samt opsætning af erstatningskapacitet i det tidligere Nordjyllands Amt. Regionplantillægget er i forbindelse med kommunalreformen ophøjet til landsplandirektiv, og jf. Planlovens rammestyringsprincip, skal kommunerne arbejde for den overordnede planlægning. KL og Miljøministeriet opfordrer i brev af 11. januar 2007 (vedlagt som bilag) kommunerne til straks at gå i gang med planlægningsarbejdet for vindmøller. KL og Miljøministeriet har efterfølgende i april og august henvendt sig til kommunen for at indhente oplysninger om status på planlægningsarbejdet. Jammerbugt Kommune har i januar 2007 modtaget en ansøgning om opstilling af to vindmøller i Saltum Kær, hvorfor lokalplanarbejdet er igangsat jf. Planlovens 13, stk. 3. Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg har været fremlagt for offentligheden i 8 uger. I løbet af de 8 uger er der i alt indkommet 13 indsigelser og bemærkninger (vedlagt som bilag). De indkomne indsigelser og bemærkninger er oplistet i skema (vedlagt som bilag), hvori de enkelte indsigelser er kommenteret. Der er indkommet to tekniske bemærkninger fra henholdsvis Nyfors og Vejdirektoratet. Disse bemærkninger er tilføjet lokalplanen. De øvrige indsigelser omhandler alle emner som værdiforringelse, erstatning, øget støj- og skyggegener, lavfrekvent støj samt ønsket om anden placering af de to vindmøller. Indsigelserne er kommenteret i ovennævnte skema. Retsgrundlag Lov om Planlægning, LBK nr. 813 af 21/06-2007, 13, stk. 3; 27, stk. 1 13. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner efter reglerne i kapitel 6. En lokalplan må ikke stride mod 1) kommuneplanen, 2) regler eller beslutninger efter 3 og 5 j, 3) offentliggjorte forslag til regler efter 3 og 5 j, jf. 22 a, stk.1, 4) en vandplan eller en Natura 2000-plan, j f. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), en handleplan efter samme lovs 31 a og 46 a eller regler udstedt i medfør
Økonomiudvalget 32 af samme lovs 36, stk. 3, 5) en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove, eller 6) en råstofplan, jf. 5 a i lov om råstoffer. Stk. 2. En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Stk. 3. Hvis en udstykning eller et byggearbejde m.v. som nævnt i stk. 2 er i overensstemmelse med kommuneplanen, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lokalplan og derefter fremme sagen mest muligt. Kommunalbestyrelsen kan i et sådant tilfælde forlange, at udstykkeren eller bygherren yder kommunen bistand til planens udarbejdelse. 27. Efter udløbet af fristen efter 24, stk. 3, kan regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen vedtage forslaget endeligt, jf. dog 3, stk. 4, og 28, 29, 29a og 29 b. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod et lokalplanforslag, kan vedtagelsen af lokalplanen tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen. Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Der er foretaget høring jf. Planlovens 24. Der er afholdt informationsmøde i Sdr. Saltum Forsamlingshus den 6. november 2007. Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen vedtager lokalplanforslag nr. 24-001 samt kommuneplantillæg nr. 19 endeligt med de tekniske rettelser, der fremgår af skema med indsigelser. Teknik- og Miljøudvalget den 30.11.2007 Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Afbud Ejler Winkel (T) Bilag: Bemærkning fra Erling S. Olesen Bemærkning fra Vejdirektoratet Bemærkninger fra Nyfors vedr. lokalplan 24-001 Vindmøller ved Saltum Brev fra Miljøministeriet og KL Indsigelse fra Anne Schouw Indsigelse fra Erik og Anne Mette Knudsen Indsigelse fra Torben Bergmos Indsigelse mod kæmpevindmøller ved Saltum Kær, Fra Erik V. Larsen Indsigelse mod vindmøller fra Hanna, Torben og Andreas Kjeldgård Indsigelse til lokalplan for vindmøller for Saltum Kær, fra Holger Davidsen Indsigelse til lokalplan for vindmøller ved Saltum Kær, fra Peter Falborg,
Økonomiudvalget 33 Jane Borup, Kronborg Lundgaard og Poul Borup Indsigelse vindmøller, Borgerforeningen Indsigelse vindmøller, Mette Petersen og Mads Jørgensen Kort til dagsorden Skema med indsigelser og bemærkninger Svarbrev fra Hjørring Kommune Økonomiudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Kim Bennike (O) Tilbage til toppen
Økonomiudvalget 34 283. Lokalplanforslag 23-001 og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 20. Boligområde i Pandrup. 1849-4072/ Ingerlise Eriksen Beslutningstema Godkendelse af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 20 til Kommuneplan 1999-2010 for (tidligere) Pandrup Kommune. Godkendelse af Forslag til Lokalplan nr. 23-001 for et boligområde ved Klostergade og Skolevej i Pandrup. Sagsbeskrivelse Forslag til Kommuneplantillæg nr. 20 er udarbejdet for at skabe overensstemmelse mellem kommuneplanen og den efterfølgende lokalplanlægning. Område 1.G.03 er i kommuneplanen udlagt som en ca. 90 m bred grøn kile mellem Skolevej og Kvorupvej. Jf. kommuneplanen skal område 1.G.03 i en lokalplan udlægges til offentligt grønt område i landzone. Kommuneplantillæg nr. 20 udlægger den del af område 1. G.03, der ligger ved Skolevej og Pandrup Markvej til boligområde 1.B.10 som henholdsvis boligområde og fællesareal. Den nordligste del af område 1.B.10 udlægges til et ca. 38 m bredt fællesareal i landzone. Den resterende del (ca. 52 m trs bredde) udlægges til boligformål i byzone. Forslag til Lokalplan nr. 23-001 for et boligområde ved Klostergade og Skolevej i Pandrup omfatter et ca. 4.2 ha. stort landzoneareal af henholdsvis matr.nr. 11 a, 40 f, 12 b og 12 bv Den nordlige Del, Jetsmark, der overføres til byzone og sikrer mulighed for at der kan opføres maks. 39 nye boliger, overvejende som åben-lavt byggeri. Af de 39 boliger kan maks. 10 boliger indrettes til tæt-lavt byggeri eller helt eller delvis indgå som åben-lavt byggeri. Ca. 1 ha. udlægges som fællesareal. Den resterende del af matr.nr. 40 f sikres mulighed for at der kan opføres 4 åben-lave boliger inkl. den eksist. bolig, under forudsætning af at dele af bebyggelsen fjernes. Forslag til Lokalplan 23-001 omfatter desuden et eksisterende boligområde i landzone langs Skolevej, som iflg. kommuneplanen skal overføres til byzone. Det eksisterende boligområde i byzone, der bl.a. indeholder 10
Økonomiudvalget 35 andelsboliger, og er omfattet af Lokalplan 116, indgår ligeledes i lokalplanen, idet områdets fællesareal inddrages til henholdsvis vejadgang og en byggegrund. Dette område gives andel i det nye fællesareal. Lokalplan 116 vil efterfølgende blive aflyst. Endelig omfatter Lokalplan 23-001 dele af vejene Klostergade og Skolevej samt mindre vejarealer af matr.nr. 11 b og 13 c Den nordlige Del, Jetsmark ved Pandrup Markvej. Lokalplan 23-001 er en af de 6 lokalplaner, som Teknik- og Miljøudvalget den 5. januar 2007 besluttede, skulle udarbejdes i 2007. Retsgrundlag Lov om Planlægning 13. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner efter reglerne i kapitel 6. Stk. 2. En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. 16. En lokalplan skal ledsages af en redegørelse for, hvorledes planen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning for området. Stk. 3. I redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen skal der oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne, og der skal ved bygningshøjder over 8,5 m anføres en begrundelse for den større højde. 24. Efter regionsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens vedtagelse af et planforslag offentliggøres dette. Kommunalbestyrelsen skal samtidig offentliggøre den tilhørende redegørelse. Ved offentliggørelsen skal der oplyses om fristen efter stk. 3. Ved offentliggørelsen af kommuneplanforslag og ændringer hertil skal der oplyses om reglerne i 12, stk. 2 og 3. Ved offentliggørelse af lokalplanforslag skal der oplyses om reglerne i 17. Stk. 2. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der har forlangt sin afvigende mening vedrørende planforslaget tilført rådets beslutningsprotokol, kan forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig med forslaget tillige med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet. Stk. 3. Regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget. Økonomi og finansiering Ingen relevans. Lokalplanområdet er privatejet. Høring/borger- og brugerinvolvering Forslag til Kommuneplantillæg nr. 20 og Forslag til Lokalplan nr. 23-001 skal i offentlig høring i 8 uger. Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen sender forslag til Kommuneplantillæg nr. 20 og Forslag til Lokalplan 23-001 i offentlig høring fra den 8. januar 2007 til den 4. marts 2008. Teknik- og Miljøudvalget den 30.11.2007 Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende:
Økonomiudvalget 36 Afbud Ejler Winkel (T) Bilag: Dagsordenskort Lokalplan 23-001 Lokalplanforslag nr. 23-001 og Kommuneplantillæg nr. 20. Boligområde ved Klostergade og Skolevej i Pandrup Lokalplanlægning for et boligområde nord for Klostergade i Pandrup Økonomiudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen
Økonomiudvalget 37 284. Forslag til lokalplan 27-001 for boligområde ved Revlingestien i Aabybro 1849-5757/ Jesper Runge Madsen Beslutningstema Godkendelse af forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan 2005 2016 for (tidligere) Aabybro Kommune samt Forslag til Lokalplan 27-001 for boligområde ved Revlingestien i Aabybro Sagsbeskrivelse Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 er udarbejdet for at skabe overensstemmelse mellem kommuneplanen og den efterfølgende lokalplanlægning. Område B 1.9 er i kommuneplanen udlagt til boligområde med højst 40 boliger. Dette antal vil blive overskredet med udlægget af fire boliger i Lokalplan 27-001. Kommuneplantillæg nr. 6 udlægger området som er omfattet af Lokalplan 27-001 til et nyt boligområde med mulighed for at etablere fire boliger i området. Forslag til Lokalplan 27-001 for et boligområde ved Revlingestien i Aabybro omfatter et ca. 0,4 ha stort areal i byzone. Arealet er en del af matr. nr. 38 eb Aaby by, Aaby. Lokalplan 27-001 giver mulighed for at bygge enten fire boliger som dobbelthuse (tæt/lav) eller to boliger som parcelhuse (åben/lav). Ud mod Kattedamsvej er der udlagt et ca. 1300 m 2 stort areal til rekreativt område, hvor der er mulighed for at etablere en fremtidig stiforbindelse over/under Kattedamsvej. Lokalplan 27-001 er et resultat af en beslutning i det tidligere Aabybro Byråd. Retsgrundlag Planloven LBK 813 af 21. juni 2007 13. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner efter reglerne i kapitel 6. Stk. 2. En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større byggeeller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. 16. En lokalplan skal ledsages af en redegørelse for, hvorledes planen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning for området. Stk. 3. I redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen skal der oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne, og der skal ved bygningshøjder over 8,5 m anføres en begrundelse for den større højde. 24. Efter regionsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens vedtagelse af et planforslag
Økonomiudvalget 38 offentliggøres dette. Kommunalbestyrelsen skal samtidig offentliggøre den tilhørende redegørelse. Ved offentliggørelsen skal der oplyses om fristen efter stk. 3. Ved offentliggørelsen af kommuneplanforslag og ændringer hertil skal der oplyses om reglerne i 12, stk. 2 og 3. Ved offentliggørelse af lokalplanforslag skal der oplyses om reglerne i 17. Stk. 2. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der har forlangt sin afvigende mening vedrørende planforslaget tilført rådets beslutningsprotokol, kan forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig med forslaget tillige med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet. Stk. 3. Regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget. 48. Når en lokalplan eller en byplanvedtægt har forbeholdt en ejendom til et offentligt formål, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Stk. 2. Når en lokalplan eller en byplanvedtægt har forbeholdt en del af en ejendom til et offentligt formål, kan ejeren forlange den pågældende del af ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Hvis restejendommen ikke kan udnyttes på rimelig måde som selvstændig ejendom, kan ejeren forlange hele ejendommen overtaget af kommunen. Stk. 3. Overtagelsespligten efter stk. 1 og 2, 1. pkt., påhviler dog kun kommunen, hvis det pågældende areal ikke kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af de omliggende ejendomme. Økonomi og finansiering Da en del af ejendommen er udlagt til offentlig sti, kan ejeren under visse forudsætninger kræve, at kommunen overtager denne del af området jf. planlovens 48 Høring/borger- og brugerinvolvering Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 og Forslag til Lokalplan nr. 27-001 skal i offentlig høring i 8 uger. Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen sender forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 og Forslag til Lokalplan 27-001 i offentlig høring fra den 8. januar 2008 til den 4. marts 2008. Teknik- og Miljøudvalget den 30.11.2007 Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Afbud Ejler Winkel (T) Bilag: Dagsordenskort vedr. LP 27-001 Forslag til Lokalplan 27-001 boligområde ved Revlingestien
Økonomiudvalget 39 Økonomiudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen
Økonomiudvalget 40 285. Idefase for Vand- og Naturplaner 1849-16909/ Henrik Damsgaard Beslutningstema Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til at nedenstående oplæg (hvis fulde ordlyd er vedhæftet som bilag) godkendes for efterfølgende at blive sendt til Miljøministeriet: Indspil til idéfase for vandplaner Indspil til idéfase for naturplaner Følgebrev til Miljøministeriet med uddrag af opfordringer fra ovennævnte indspil Limfjordsrådets rapport Sagsbeskrivelse Miljøministeriet har indledt første fase i udarbejdelsen af vand- og naturplaner med en Idéfase. I idéfasen kan kommune og andre interessenter indsende viden, ideer og forslag til miljøcentrenes videre arbejde med planerne. Vand- og naturplanerne skal foreligge i 2009, og de vil danne grundlag for de kommunale handleplaner, der skal foreligge i 2010. I Teknik- og Miljøforvaltningen er der nedsat en styregruppe samt to tværgående arbejdsgrupper for hhv. naturplaner og vandplaner. Arbejdsgruppernes opgave er at levere de faglige bidrag, medens styregruppen skal koordinere indsatsen samt sikre en sammenhæng med den øvrige planlægning. Deadline for indspil til idéfasen er d. 22. december 2007. De to arbejdsgrupper har udarbejdet oplæg til de to faglige indspil fra Jammerbugt Kommune. Derudover har grupperne i samarbejde udfærdiget et følgebrev til Miljøministeriet, hvori nogle af kommunens mere politiske opfordringer til Ministeriet er beskrevet. De to faglige indspil og følgebrevet findes i bilag. I det følgende præsenteres de væsentligste punkter fra de tre oplæg. Vandplaner Vandløb De fysiske forhold i vandløbene er den væsentligste faktor for manglende målopfyldelse. Mange af vandløbene i Jammerbugt Kommune er afvandingskanaler ved landvindingslag. Karakteristisk for disse er et lille eller manglende fald, hvilket gør det vanskeligt at opnå god økologisk tilstand. Vedligeholdelsen af de kommunale vandløb skal evalueres. Grødeskæring kan medvirke til manglende målopfyldelse og give anledning til øget udvaskningen af næringsstoffer til Limfjorden/Nordsøen.
Økonomiudvalget 41 Vandløbene i dele af Jammerbugt Kommune er stærkt påvirkede af okker, hvilket gør det vanskeligt at opnå god økologisk tilstand. Limfjorden Tilstanden i Limfjorden er i høj grad betinget af afstrømningen af næringsstoffer fra oplandet. Tiltag til at opnå god økologisk tilstand i Limfjorden er derfor primær koncentreret i oplandet. En omlægning af muslingefiskeriet til f.eks. lineopdræt kan have flere positive effekter. Mindre ødelæggelse af de naturlige stenrev, der har stor betydning for blandt andet ålegræs. Reduktion af næringsstof indholdet i Limfjorden, hvilket giver bedre muligheder for blandt andet vækst af ålegræs. Spildevand i det åbneland I oplandet til vandløb, der vurderes ikke at have en acceptabel tilstand, skal Jammerbugt Kommune registrere spildevandudledningen fra ejendomme i det åbne land. De ejendomme, der udleder spildevand direkte til vandløb eller søer, skal have etableret forbedret rensning. Når der foreligger et bedre datagrundlag om tilstanden i vandløbene skal det vurderes, om der er grundlag for at udtage områder eller udpege nye hvor det vurderes, at det er spildevand fra husstande, der hindrer målopfyldelse. Ved vurderingen skal også indgå næringsstoffernes påvirkningen af vandløbene og slutrecipienten. Ved miljøtilsyn på virksomheder udenfor kloakopland, skal der være øget fokus på reduktion af udledning af miljøfremmede stoffer fra produktionen. Kloak og kommunale renseanlæg Regnvandsbetingede afløb er belastende for vandløbene og kan være medvirkende til manglende målopfyldelse. Antallet af og påvirkningen fra regnhændelser skal reduceres, ved at flere kloakoplande separatkloakeres og / eller ved at etablere bassiner. Disse ændringer af kloaksystemet er meget omkostningskrævende. Effekten bør derfor vurderes og indsatsen prioriteres. Regnvand fra separat kloakeret opland kan også være et problem for især små vandløb. Det kan medvirke til manglende målopfyldelse i vandløbet grundet den hydrauliske påvirkning men også ved tilledning af miljøfremmede stoffer. Bortskaffelse af overfladevand på alternative måder ved nedsivning, overrisling af våde enge eller lignende kan også være problematiske. Grundvand Indsatsen for sikring / forbedring af grundvandet er langsigtet. Tidshorisonten er mellem 5 og 50 år fra indsatsen iværksættes til der kan påvises en virkning på grundvandet. For indvindingsoplandet til de almene vandværker styres indsatsen gennem de indsatsplaner, der udarbejdes for de almene vandværker. Disse planer skal koordineres med vandplanerne. Vandplanerne koordinerer indsatsen for grundvandet på arealer udenfor indvindingsoplandene.
Økonomiudvalget 42 Landbrug Den nye lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug udelukker ikke uacceptabel påvirkning af grundvand og overfladevand. Det kan derfor være nødvendigt, for at kunne opfylde målsætningen i forbindelse med vandplanerne, at pålægge husdyrbrug yderligere restriktioner i forhold til drift og udbringning. Der bør fastsættes en nitratklasse for de resterende kystnære områder langs Limfjorden. Både for at sikre en ensartethed i forbindelse med godkendelse af husdyrbrug, men også for at sikre reduktion af kvælstofudledningen til Limfjorden. Ved godkendelse af husdyrbrug skal der med baggrund i ammoniakdeposition på ejendommens tagarealer og de gårdnære befæstede arealer stilles krav til næringsstofreduktion ved udledning gennem dræn til vandløb. Konkrete projekter Opdræt af muslinger på line eller kunstige banker sikrer en positiv udvikling af miljøtilstanden i Limfjorden, samt giver mulighed for udvikling af lokale erhverv ved drift af produktionsanlæg, høst og forarbejdning af muslinger. Bag pumpe-/digelag i oplandet til Limfjorden skal det undersøges, om der er mulighed for etablering af våde enge eller lavvandede laguner. I visse tilfælde kan der dannes laguner ved at afgrave jord fra arealer bag diget og benytte jorden til at hæve og forstærke diget. Økonomi Indsatsen for sikring af god økologisk tilstand i Limfjorden og Nordsøen er en tværgående opgave der kræver en fælles indsats fra alle kommuner i oplandet til de to vandoplande. Det er ikke i materialet defineret, om opgørelse af kosteffektivitet skal ske for hver kommune- eller for hvert vanddistrikt. Limfjordsrådets rapport. Limfjordsrådet har udarbejdet en rapport om udviklingen i Limfjorden med ideer og forslag til idéfasen. Rapporten er udarbejdet på baggrund af faglige input fra kommunerne i oplandet til Limfjorden. Natura 2000 planer Datagrundlag Kommunen vil gerne opfordre til, at miljøcentrenes store arbejde med at indsamle data for områderne fortsættes, således at der udvikles et solidt fagligt grundlag for fremover at træffe kvalificerede afgørelser i og omkring Natura 2000 områderne. Kommunen har et ønske om, at indsatsplanerne bliver så detaljerede, præcise og konkrete som muligt. Miljøcentrene besidder en viden og en ekspertise, som bør udnyttes til at udstikke klare retningslinjer for kommunernes fremtidige arbejde. Kommunen kan levere data om den biologiske kvalitet af kommunens vandløb i løbet af de kommende måneder. Vi kan i løbet af planperioden muligvis levere data om udbredelse af visse særligt truede arter (Løgfrø og
Økonomiudvalget 43 Stor Vandsalamander) i kommunen. Endelig kan vi oplyse om udførte plejeopgaver i 2007, samt potentielle konflikter med vandløbsmålsætninger og fredningsbestemmelser indenfor Natura 2000 områderne. Regler og støtteordninger for landbrug Kommunen opfordrer til klarere retningslinier i husdyrsager. Konkret foreslås udlæg af bufferzoner omkring Natura 2000 områderne med mål og retningslinjer for både ammoniakfordampning fra ejendommene og drift af arealerne. Derudover er en omlægning af støtteordninger et nødvendigt værktøj i arbejdet med ekstensivering af landbrugsdrift i og omkring Natura 2000 områderne. Borgere og erhverv Kommunen vil gerne opfordre til, at der skabes forståelse for planerne hos borgere og erhverv. Planernes indhold bør formidles til både lodsejere og øvrige borgere. Der bør udarbejdes redegørelser for om naturplanen kan komme i konflikt med en rekreativ udnyttelse af områderne, og for hvorledes planerne vil indvirke på borgere og erhvervslivs materielle vilkår (dyrkningsmuligheder, støtteordninger mm). Konkrete projekter Kommunen har en række forslag til konkrete projekter, som vurderes at kunne forbedre naturtilstanden eller besøgsværdien i de forskellige Natura 2000 områder. Forslagene er bl.a.: Vådengsprojekt ved Ulvedybet, vådengsprojekt indenfor dæmningen øst for Attrup, genopretning af naturlige vandstandsforhold i Ejstrup skydeterræn, udsætning af vildokser i Ejstrup skydeterræn, genslyngning af del af Svenstrup Å, stiforløb langs foden af Lienskrænten. Kommunen vurderer, at der skal ske en naturgenopretning i Store Vildmose, hvis højmoseområderne skal opnå en gunstig bevaringsstatus. Vi vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at det er en kompliceret og ressourcekrævende opgave, der forudsætter statslige midler. Fælles for Vand- og naturplaner Gennemførelse af planer. I forbindelse med den kommende lovgivning skal det mere klart defineres hvilke værktøjer kommunerne kan benytte i forbindelse med handleplanerne. Der bør etableres støtteordninger som incitament til ekstensivering af landbrugsdriften for at kunne gennemføre handleplanerne. Kommunerne bør have mulighed for at opkøbe eller ekspropriere arealer, der ønskes udlagt med brak eller en bestemt dyrkningsform, for at reducere næringsstofbelastning eller vil den kommende lovgivning give andre muligheder. Datagrundlag Overvågningen af vand- og naturområderne bør fortsættes for at sikre et godt
Økonomiudvalget 44 datagrundlag til den kommende planproces, herunder også for kommunens valg af de mest omkostningseffektive tiltag. Regler og støtteordninger for landbrug Planerne bør indeholde mål, der klart beskriver hvor stor en landbrugspåvirkning der kan accepteres, hvis målene skal nås. Derudover bør landbrugsstøtten omlægges, så den i højere grad kan understøtte de aktiviteter, der følger af handleplanerne. Fordeling af midler Det forventes, at kommunerne tildeles de nødvendige midler til de projekter, der skal udføres for at nå målsætningerne. Der bør anvendes en fordelingsmodel for tildeling af midler til kommunerne, som følger den indsats, der kræves for at opnå de nationale mål der følger af EU direktivet. Retsgrundlag EF-fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle). EF-Habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter). Vandrammedirektivet (Dir. om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger. 2000/60/EF.) Miljømålsloven (Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. Lov nr. 1756 af 22/12 2006). Økonomi og finansiering Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at opgøre de økonomiske konsekvenser af planerne. Høring/borger- og brugerinvolvering Borgere og brugere har mulighed for at indsende egne ideer og forslag til Vand- og Naturplanerne. Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender, at de tre udkast til hhv. vandplaner, naturplaner og følgebrev videresendes til Miljøministeriet, samt at Limfjordsrådets rapport godkendes. Teknik- og Miljøudvalget den 30.11.2007 Indstillingen anbefales godkendt. Afbud Ejler Winkel (T) Bilag: Følgebrev til svar til idefase Notat: Ideer, kommentarer m.m. til idefasen vedr. vandplaner
Økonomiudvalget 45 Notat: Idéer, kommentarer mm. til idéfasen vedr. naturplaner Rapport fra Limfjordsrådet Økonomiudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen
Økonomiudvalget 46 286. Arbejdsskitse af den fremtidige udvikling af Aabybro by og Biersted by 1849-21254/ Karen Cudrio Andreasen Beslutningstema Godkendelse af arbejdsskitse for den fremtidige udvikling af Aabybro og Biersted. Sagsbeskrivelse Både i Aabybro og Biersted er der stor efterspørgsel på nye byggegrunde. Som det ser ud i dag, er områderne, som er udlagt til boligformål i Kommuneplanen for den tidligere Aabybro Kommune, næsten fuldt udbyggede. Den nye Kommuneplan for Jammerbugt Kommune vil ligge klar i slutningen af 2009, men efterspørgslen på nye byggegrunde gør, at der er behov for at tage stilling til nye boligområders placering og fremtidens infrastruktur allerede nu. Med de aktuelle planer for nye boligområder nord og syd for Kattedamsvej i Aabybro og med en aktiv borgergruppe i Biersted, der ønsker nye byggegrunde, er det vigtigt, at disse enkeltprojekter indtænkes i en overordnet helhed, der primært har til formål at sikre, at der ikke spærres for en sammenhængende infrastruktur på langt sigt. Arbejdsskitserne indeholder overvejelser om behov for nye veje og udvidelser af eksisterende veje. I Aabybro arbejder skitsen med en ny vejreservation nord om byen, som ikke alene kan forsyne de på skitsen udlagte boligområder, men som også kan lede trafikken fra vest ad Aabyvej/Kattedamsvej uden om centrum. Ligeledes er der indtegnet en række vejforlægninger og rundkørsler på skitseplanen for Aabybro. For Aabybro arbejdes der med, at byen skal udvikle sig som en hel by, hvor det eksisterende centerområde også i fremtiden vil ligge i centrum af bystrukturen. Samtidig er det hensigten, at grænsen mellem by og land skal være veldefineret, og at det bebyggede område skal være klart afgrænset. I skitsen er der arbejdet med zoner i en ringstruktur. Den inderste zone omfatter byens centrum, og den yderste zone skaber en klar afgrænsning af byen. Den overordnede betragtning er, at hovedvejen sydvest om byen skaber en klar afgrænsning af byen til denne side. Derfor opstår udbygningen af byen fortrinsvist mod nordøst. Det har været en vigtig parameter, at infrastrukturen skal kunne bære den trafik, der vil opstå som følge af de nye boligområder. Mange af beboerne i de nye områder vil være pendlere, og trafikken skal kunne afvikles på en hensigtsmæssig måde.
Økonomiudvalget 47 For Biersted gælder det specielt, at målet er at skabe nogle gode, nye boligområder i Biersted og samtidigt sikre nogle bynære grønne arealer. I dag er byen kraftigt udbygget mod nord, mens der omkring centerområdet i den sydlige del af byen kun er få boliger. De trafikale forhold er gode, idet man mod nord har kommunevejen Åbyvej og mod syd statsvejen Thisted Landevej. Udvidelsen af byen kan ske ved at starte udstykningen tættest på centrum og arbejde sig udad. På denne måde vil de nye boligområder hele tiden ligge tættest muligt på den eksisterende bebyggelse. På kortet vil det betyde, at man starter med de mørkest skraverede arealer, og arbejder sig ud mod de lyseste arealer til den nye bygrænse. De 2 arbejdsskitser er ikke et bindende plangrundlag, men skal anvendes som vurderingsgrundlag for enkeltprojekter, således at der ikke godkendes enkeltprojekter, der kan komme i strid med eller blokere for helhedsorienterede løsninger for byudviklingen i Aabybro og Biersted. Retsgrundlag 813 af 21/06 2007. Lov om planlægning (Planloven) 11. For hver kommune bortset fra Bornholm, jf. stk. 9, skal der foreligge en kommuneplan. Stk. 2. Kommuneplanen må ikke stride mod regionplanlægningen for forhold omfattet af 6, stk. 3 og 4, eller regler eller beslutninger efter 3, en vandplan eller en Natura 2000-plan, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, eller regler udstedt i medfør af samme lovs 36, stk. 3, eller en Natura 2000- skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove. Stk. 3. I kommuneplanen fastlægges for hele kommunen en hovedstruktur og for de enkelte dele af kommunen rammer for lokalplanernes indhold. 13. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner efter reglerne i kapitel 6. En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen, region- og kommuneplanen for Bornholm, regionplanlægningen for forhold omfattet af 6, stk. 3 og 4, eller regler eller beslutninger efter 3, en vandplan eller en Natura 2000-plan, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, eller regler udstedt i medfør af samme lovs 36, stk. 3, eller en Natura 2000- skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove. Stk. 2. En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Økonomi og finansiering Ikke relevant. Høring/borger- og brugerinvolvering Ingen. Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller at Økonomiudvalget godkender, at arbejdsskitserne kan anvendes som grundlag til vurdering af nye enkeltprojekter indtil Kommuneplan 2009 for Jammerbugt Kommune er vedtaget. Bilag: Aabybro Udviklingsplan med grønne områder langs Kattedamsvej
Økonomiudvalget 48 Område beskrivelse Åbybro Områdebeskrivelse Biersted Udviklingsplan Biersted Økonomiudvalget, den Godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen
Økonomiudvalget 49 287. Tillægsbevilling på specialområdet 1849-25271/ Arne Kristensen Beslutningstema Stillingtagen til ansøgning om tillægsbevilling på specialundervisningsområdet. Sagsbeskrivelse Den 5. november behandlede Børne- og Kulturudvalget budgetopfølgning 3 for 2007, og på den baggrund søgte udvalget om tillægsbevillinger på en række områder. Af sagsbeskrivelsen fremgik, at der ikke på daværende tidspunkt blev søgt tillægsbevilling til et skønnet merforbrug på område 3.08 - Kommunale specialskoler. Det skyldtes, at området var under udredning, og der derfor var usikkerhed om beløbets størrelse. Økonomirapport 3 angav et forventet merforbrug på området på 3,5 mio. kr. Nærmere analyse heraf viser, at udgiften til drift af ekstra ADHD-klasse på Ulveskov skole på knap 1,4 mio. kr. vil kunne rummes inden for det samlede folkeskoleområde. Derimod vil det forventede merforbrug på mellemkommunal specialundervisning og mellemkommunal SFO på i alt ca. 2,1 mio. kr. (betaling til Aalborg Kommune) ikke kunne afholdes inden for budgettet. En analyse af overskridelsen viser, at overskridelsen kan henføres til, at de takster, Aalborg Kommune opkræver for undervisning/sfo, er højere end forudsat ved budgetlægningen. Ved budgetlægningne i sommeren 2006 var kun Aalborg Kommunes foreløbige takster kendt. Der søges således om en tillægsbevilling på 2,1 mio. kr. til politikområde 2, Undervisning og fritidstilbud. Økonomi og finansiering Der ansøges om tillægsbevilling på 2,1 mio. kr. Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller til Børne- og Kulturudvalget, at der ydes en tillægsbevilling til politikområde 2, Undervisning og fritidstilbud på 2,1 mio. kr.
Økonomiudvalget 50 Børne- og Kulturudvalget den 03.12.2007 Anbefales godkendt. Det oplyses, at Økonomisk Afdeling før mødet har oplyst, at at en nærmere analyse af baggrunden for overskridelsen viser, at overskridelsen skyldes, at det budgetterede antal elever er forkert snarere end, at de budgetterede takster er forkerte. Men konsekvensen er den samme: der er underbudgetteret på området med ca. 2,1 mio. kr. og dette har afsmittende virkning på 2008. Til gengæld viser arbejdet, at der stort set ikke netto er visiteret flere elever til området i 2007. Fraværende: Inge Pedersen (A) Bilag: Økonomiudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen
Økonomiudvalget 51 288. Børnehavegruppe på Skipper Clements vej i tilknytning til Aabybro Børnehave 1849-23821/ Harriet Meisner Beslutningstema For at imødekomme behovet for børnehavepladser i Aabybro by, foreslår Børne- og Kulturforvaltningen at renovere Skipper Clementsvej 27 og bygge den sammen med Aabybro Børnehave. Sagsbeskrivelse I Aabybro by er der mangel på børnehavepladser, og behovet stiger i takt med udbygningen af boliger i Aabybro. Prognoserne viser, at der er behov for yderligere 40 50 pladser i de næste år. I øjeblikket løses pladsmanglen ved stor velvillighed og hjælp fra de fire børnehaver i Aabybro. I forårsmånederne er der overbelægning i alle børnehaverne. På sigt en uholdbar situation. Børne- og Kulturforvaltningen har undersøgt muligheden for tilbygninger til børnehaverne Thomasmindeparken eller Børnehuset, da det er i den del af byen, der udbygges boligmæssigt. Ifølge Teknik- og Miljøforvaltningen er det ikke en mulighed at udvide Thomasmindesparken og Børnehuset. Skipper Clementsvej 27 huser pt. et botilbud for fysisk og psykisk handicappede. Botilbuddet flytter i løbet af foråret 2008 til nybyggeri. Derefter er der ikke angivet anvendelse for bygningerne. Børne- og kulturforvaltningen foreslår, at Skipper Clementsvej 27 renoveres og bygges sammen med Aabybro Børnehave. Dette vil give 40 45 pladser og kan iværksættes i efteråret 2008, når bygningen bliver ledig. Børne- og kulturforvaltningen ser en fordel i at kunne bygge Skipper Clementsvej 27 sammen med en eksisterende børnehave, idet en stor børnehave giver en større fleksibilitet og mulighed for en bredere faglighed, jævnfør udvidelsen af Brovst Børnehave. Derudover er der en rationaliseringsgevinst i det forhold, at der ikke skal ansættes ny leder og souschef, hvilket ville være tilfældet i forbindelse med oprettelse af en ny, mindre og selvstændig børnehave. Børnechefen har forelagt forslaget for Aabybro Børnehaves ledelse og bestyrelse. De er indstillede på at indgå i et samarbejde om en eventuel udvidelse af børnehaven.
Økonomiudvalget 52 Teknik og Miljøforvaltningen har i 2006 lavet en skitse på indretning af en børnehave i bygningen nr. 27 med plads til to grupper med i alt 40-45 børn. Bygningen er på ca. 350 m2. 45 pladser ekstra vil kunne dække det nuværende behov i Aabybro og forventes at kunne dække de nærmeste år frem. Bygningerne er nabobygninger på Skipper Clementsvej 25 og 27. Der er cirka 9,5 m mellem Aabybro Børnehave og bygningen nr. 27. Der er mulighed for at opføre en mellembygning, på 30-50 m2, som fællesrum. Dette vil kræve, at de to ejendomme sammenlægges matrikulært. Teknik- og Miljøforvaltningen giver ved arkitekt Svend Aage Strandfeldt følgende overslag på ombygning af nr. 27 på 2.300.000. Mellembygning vil beløbe sig til 450.000 ex. moms. + udg. til landinspektør m.v.. Disse priser angivet i 2007 kroner. Retsgrundlag Dagtilbudslov 23 Økonomi og finansiering I forbindelse med tilbygning til Brovst Børnehave blev der vedtaget et nøgletal på kr. 4000 pr. barn til inventar. Ombygning. Tilbygning Legepladsrenovering (anslået) Inventar 4000 * 45 børn. Udgifter til landinspektør. I alt 2.300.000 kr. 450.000 kr. 100.000 kr. 180.000 kr. 50.000 kr. 3.080.000 kr. Afledt drift forventes ifølge Teknisk Forvaltning at være: Vedligehold Forbrug. 40.000 kr..200.000 kr. Der er ikke i Budget 2008 afsat midler specifikt til at udbygge Aabybro Børnehave som ovenfor foreslået. Høring/borger- og brugerinvolvering Der vil i forbindelse med sammenlægningen og sammenbygning af Skipper Clementsvej 25 og 27 skulle foretages nabohøring. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller til Kommunalbestyrelsen at tage stilling til, om der skal arbejdes videre med at udvide Aabybro Børnehave med Skipper Clementsvej 27.
Økonomiudvalget 53 Børne- og Kulturudvalget den 03.12.2007 Anbefales godkendt. Kim Bennike og Torben Sørensen ønsker ført til protokol, at man ønsker et eksternt firma til at beregne overslag. Fraværende: Afbud Bilag: Børnehave Skp afledt drift mv.doc skitseforslag - Skipper Clementsvej 25 og 27 Økonomiudvalget, den Økonomiudvalget indstiller, at der arbejdes videre med planerne om udvidelse af børnehavekapaciteten i Aabybro. Fraværende: Tilbage til toppen
Økonomiudvalget 54 289. Tilskud til pasning af egne børn 1849-23825/ Harriet Meisner Beslutningstema Stillingtagen til hvorvidt Jammerbugt Kommune vil give tilskud til forældre til pasning af egne børn. Sagsbeskrivelse Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ydes tilskud til pasning af egne børn fra 24 uger indtil skolestart. I Jammerbugt Kommune er det besluttet, at pasningstilbuddet til børn over 3 år er børnehave. I Jammerbugt Kommune vil tilskud til pasning af egne børn derfor blive et tilbud til forældre med børn fra 0-2 år. For at kunne modtage tilskud til pasning af egne børn er der følgende betingelser: 1. at ansøgeren ikke samtidigt modtager overførselsindkomst eller har arbejdsindtægt. 2. ikke er omfattet af lov om aktiv socialpolitik (venter på arbejdsprøvning, fleksjob ect. 3. har opholdt sig her i landet i 7 ud af de seneste 8 år. (Gælder ikke EU/EØS borgere, der efter EU retten er berettiget til ydelsen.) Tilskud til pasning af egne børn kan gives fra det tidspunkt, hvor barnet kan tilbydes et kommunalt pasningstilbud, i Jammerbugt Kommune efter 24 uger. Der kan maksimalt udbetales 3 tilskud til pasning af egne børn pr. husstand. Det samlede tilskud må ikke overstige beløbet for maksimal dagpengesats. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældre ikke kan få tilskud til pasning af egne børn, hvis der er iværksat hjælpeforanstaltninger efter Serviceloven, eller hvis det anses nødvendigt, at barnet er optaget i et dagtilbud. Tilskuddet kan højst udgøre 85% af billigste nettodriftsudgift til pasningstilbud til samme aldersgruppe. Indførelse af mulighed for tilskud til pasning af egne børn kan forventes at medføre en merudgift. Retsgrundlag Dagtilbudsloven 86,87,88,89,90,91. Økonomi og finansiering
Økonomiudvalget 55 Tilskuddets størrelse pr. barn: 85%*48.285 = 41.042 kr. pr. barn årligt. Der er ikke afsat midler i Budget 2008 til tilskud til pasning af egne børn. Høring/borger- og brugerinvolvering Kræver ingen høring Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller til Kommunalbestyrelsen, at der tages stilling til, hvorvidt der skal gives tilskud til pasning af egne børn i alderen 0-2 år. Børne- og Kulturudvalget den 03.12.2007 Anbefales godkendt. Jens Christian Golding, Inge Pedersen og Morten Klessen ønsker ført til protokol, at de ikke kan tilslutte sig indstillingen. Økonomiudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Erik Ingerslev, Eva Rytter Andersen, Søren P. Mortensen og Per Halsboe- Larsen kan ikke tilslutte sig indstillingen. Fraværende: Tilbage til toppen
Økonomiudvalget 56 290. Forslag til tilskudsmodel for haller i Jammerbugt Kommune 1849-5744/ Poul Veje Pedersen Beslutningstema Som led i harmoniseringsprocessen i Jammerbugt Kommune er der udarbejdet forslag til harmonisering af halområdet i kommunen gældende fra 2008. Harmoniseringsforslaget er for halområdet baseret på objektive kriterier, og er lavet, så det kan anvendes som tildelingsmodel fremover. For haller med svømmehaller er der taget udgangspunkt i udgiftsniveauet for 2006 og de ændringer, der efterfølgende er kommet til. Der er i forslaget ikke indarbejde lokaletilskudsmidler fra foreningerne efter den nye model, hvor alle foreninger skal betale en timepris for benyttelse af hallerne. Dette afventer beslutning i Folkeoplysningsudvalget. Det er dog forventningen, at det kun vil have marginal betydning for de enkelte hallers økonomi ved foreningernes uændrede brug af hallerne. Resume Børne- og Kulturudvalget behandlede forslag til harmonisering på dets møde den 22. august 2007. Børne- og Kulturudvalget besluttede, at sagen genoptages på dets ordinære møde d. 3. september 2007, hvorefter modellen sendes i høring. I forhold til den tidligere udarbejdede tilskudsmodel er svømmehallerne trukket ud og behandlet for sig. På baggrund af Udvalgets drøftelser er der i det følgende modelforslag for haller uden svømmehal foretaget enkelte justeringer i det samlede tilskud til konkrete haller. Det nye forslag omfatter endvidere en ny kategori Minihaller. Basistilskuddet for sådanne haller er mindre end for de øvrige hallers vedkommende. Det kan oplyses, at det nuværende driftstilskud til hallerne også skal dække udvendig vedligeholdelse. Ved store uforudsete ekstraordinære udgifter til udvendig vedligehold søger hallerne om ekstraordinært kommunalt tilskud eller lånegaranti.
Økonomiudvalget 57 Sagsbeskrivelse Opgaven omkring harmonisering af hallerne begyndte med et fælles orienteringsmøde, hvor alle hallerne og Børne- & Kulturudvalget deltog. På mødet blev man enige om, at lave en interview-runde med henblik på at belyse forskelle og fællestræk imellem hallerne. Denne interview-runde er gennemført, og resultatet er et varieret billede af hallerne i Jammerbugt Kommune. Forskellene kommer bl.a. til udtryk ved forskelle i størrelse om der er svømmehal eller ej hvor stort det kommunale tilskud er. Her er der stor variation fra kommune til kommune i de gamle kommuner, herunder også kommunens tilskud til skolernes lokaleleje forskellighed med hensyn til hvilken takst, der anvendes for lokaleleje hvorvidt hallerne er kommunalt ejede eller selvejende foreningernes lokaleleje (timeprisen) driftsudgifter regnet pr. indbygger, og hvor stor en andel kommunens tilskud udgør regnet pr. indbygger aktivitetsniveauet i de forskellige haller. Resultatet af interview-runden kan ses af vedlagte bilag. Forslag til ny tilskudsmodel for halområdet i Jammerbugt Kommune. Den foreslåede model finder kun anvendelse på haller uden svømmehal. Det foreslås derfor, at den følgende model ikke anvendes på de tre haller med svømmehal, men at svømmehallernes kommunale tilskud fastsættes med baggrund i det omkostningsniveau som de tre gamle kommuner havde til svømmehallerne i 2007, justeret med de ændringer, som efterfølgende er kommet til. For de øvrige hallers vedkommende anvendes nedenstående model, der bygger på følgende principper: Hver hal får et basistilskud på 350.000 kr. Hallerne får et aktivitetstilskud pr. folkeskoleelev til kommunens brug af hallerne. Taksten baseres på antal folkeskoleelever opgjort pr. 1. august det pågældende år og indenfor den til enhver tid afsatte budgetmæssige ramme. Aktivitetstilskuddet korrigeres årligt. I nærværende model er elevtallet baseret på opgørelse pr. 1. august 2007.
Økonomiudvalget 58 Samtlige haller får et aktivitetstilskud svarende til 563 folkeskoleelev pr. år. kr. pr. Til gengæld for tilskuddet skal hallerne stå til kommunens disposition fra kl. 8.00 til 15.00 på alle hverdage. Haller med mindre end 140 folkeskoleelever får yderligere 50.000 kr. i basistilskud. Det skal medgå til at dække nogle af de basale driftsudgifter. Store haller uden svømmehal med mere end 450 folkeskoleelever får yderligere 150.000 kr. i basistilskud til at dække øgede driftsudgifter. Haller med andre kommunale institutioner får yderligere et forhøjet basistilskud. Konkret foreslås der et forhøjet tilskud på 125.000 kr. til Trekronerhallen og 360.000 kr. til Skovsgaardhallen. Tilskuddet ydes for integrerede institutioner i hallen. Tilskuddet er ydet efter konkret vurdering i forhold til tidligere indgåede aftaler. Minihaller får et basistilskud på 150.000 kr. Tilskuddet L/P fremskrives årligt. Ny tilskudsmodel for haller uden svømmehal i Jammerbugt Kommune Haller uden svømmehal Aabybro Antal elever Basis tilskud (2) Samlet tilskud (3) Diff. ny og gl. model (4) Ændring jf. noter (5) Ændret samlet tilskud (6) Ændret diff. (7) Gjøl Hallen. 130 73.190 350.000 423.190-36.810 50.000 473.190 13.190 Biersted Hallen 327 184.101 350.000 534.101 27.101 0 534.101 27.101 Birkelse Hallen 129 72.627 350.000 422.627-6.373 50.000 472.627 43.627 Nørhalnehallen 174 97.962 350.000 447.962 18.962 0 447.962 18.962 Total 760 427.880 1.400.000 1.827.880 2.880 100.000 1.927.880 102.880 Pandrup Antal elever Basis tilskud (2) Samlet tilskud (3) Diff. ny og gl. model (4) Ændring jf. noter (5) Ændret samlet tilskud (6) Ændret diff. (7) Nolshallen 266 149.758 350.000 499.758-21.242 0 499.758-21.242 Lunden 80 45.040 150.000 195.040 108.933 0 195.040 108.933 Total 346 194.798 500.000 694.798 87.691 0 694.798 87.691 Brovst Antal elever Basis tilskud (2) Samlet tilskud (3) Diff. ny og gl. model (4) Ændring jf. noter (5) Ændret samlet tilskud (6) Ændret diff. (7) Skovsgaard Hallen 259 145.817 350.000 495.817-360.623 360.000 855.817-623 ØAH-Hallen 99 55.737 350.000 405.737-340.196 50.000 455.737-290.196 Brovsthallen 528 297.264 350.000 647.264-159.641 150.000 797.264-9.641 Total 886 498.818 1.050.000 1.548.818-860.460 560.000 2.108.818-300.460 Fjerritslev Antal elever Diff. ny og gl. model (4) Ændret samlet tilskud (6) Aktivitetstilskud (1) Aktivitetstilskud (1) Aktivitetstilskud (1) Aktivitetstilskud (1) Basis tilskud (2) Samlet tilskud (3) Ændring jf. noter (5) Ændret diff. (7) Trekroner Hallen 170 95.710 350.000 445.710-111.910 125.000 570.710 13.090
Økonomiudvalget 59 Thorup-Klim Hallen 154 86.702 350.000 436.702 32.102 0 436.702 32.102 Total 324 182.412 700.000 882.412-79.808 125.000 1.007.412 45.192 Samlet 2.316 1.303.908 3.650.000 4.953.908-849.697 785.000 5.738.908-127.267 Noter: 1) Angående beregningskolonnerne: (1) Det kommunale aktivitetstilskud svarende til 563 kr. pr. skoleelev pr. år for kommunens råderet over hallerne jf. note 3) I de efterfølgende år justeres dette beløb ved at tage beløbet i kolonne 1 Aktivitetstilskud, og dividere det med antallet af folkeskoleelever. (2) (3) (4) (5) (6) (7) Det kommunale basistilskud på 350.000 kr. for haller uden svømmehal. Det samlede kommunale tilskud. Differencen mellem den foreslåede tilskudsmodel og den hidtidige praksis ved anvendelse af de udmeldte takster fra Kommunernes Landsforening. Som det fremgår medfører modellen, at der for visse haller fremkommer en væsentlig ændring i forhold til en situation hvor der ikke foretages en harmonisering på halområdet. De foreslåede korrektioner i basistilskuddet fremgår af kolonne (5) Kolonnen angiver det derved fremkommende korrigerede samlede kommunale tilskud. Kolonnen angiver differencen mellem den foreslåede og korrigerede tilskudsmodel og den hidtidige praksis ved anvendelse af de udmeldte takster fra Kommunernes Landsforening. 2) Det skal bemærkes, at det har været praksis at ØAH-Hallen har fået udbetalt det kommunale lokaletilskud i forbindelse med foreningsleje, som et forhøjet driftstilskud. Dette lokaletilskud er trukket ud af den nye model. Det betyder, at den angivne difference mellem den nye og den gamle model (kolonne 4 og 7) fremstår eksklusivt det kommunale lokaletilskud i lighed med de øvrige haller. Det kommunale lokaletilskud i 2007 udgør 203.000 kr. 3) Aktivitetstilskud pr. folkeskoleelev til haller uden svømmehal er baseret på antal folkeskoleelever opgjort pr. 1. august 2007. Aktivitetstilskuddet er ikke en konstant størrelse men vil variere afhængig af antal folkeskoleelever det pågældende år og af den til enhver tid afsatte budgetmæssige ramme. Ny tilskudsmodel for haller med svømmehal i Jammerbugt Kommune Som omtalt indledningsvis vil en anvendelse af ovennævnte tilskudsmodel på
Økonomiudvalget 60 de tre haller med svømmehal medføre en betydelig difference mellem det tilskud svømmehallerne modtager i dag og det tilskud, som modellen beregningsmæssigt vil udløse. Den foreslåede tilskudsmodel for svømmehallerne bygger på følgende principper: Hver hal får et tilskud, der fastsættes med udgangspunkt i det omkostningsniveau som de tre gamle kommuner har til svømmehallerne i 2007. Hertil lægges udvidelser foretaget i 2006-2007. Konkret er Aabybro Hallen udvidet med en ekstra hal, hvorfor hallen i forslaget er tillagt 125.000 kr. i forhøjet tilskud. Til gengæld for tilskuddet skal svømmehallerne stille den nødvendige kapacitet til rådighed for kommunen, så den besluttede svømmeundervisning kan gennemføres. Tilskuddet L/P fremskrives årligt. Indenfor den afsatte budgetramme foreslås, at svømmehallerne i 2008 modtager følgende tilskud: Haller med svømmehal Svømmehaller Tilskud + leje skole/inst 2007 (1) Samlet tilskud 2008 (2) Difference ny og gl. model (3) Aabybro Hallen 3.453.000 3.578.000 125.000 Jetsmark Hallen 2.717.113 2.717.113 0 Han-Herred Fritidscenter 2.007.240 2.007.240 0 Samlet 8.098.240 8.223.240 125.000 Noter: 1) Angående kolonnerne: (1) Det kommunale tilskud i 2007 og den kommunale lejeudgift i 2007 ved anvendelse af de udmeldte takster fra Kommunernes Landsforening. (2) Det kommunale tilskud i 2008. (3) Kolonnen angiver differencen mellem den foreslåede tilskudsmodel og den hidtidige praksis ved anvendelse af de udmeldte takster fra Kommunernes Landsforening. Aabybro Hallen er foreslået tildelt et forhøjet tilskudsbeløb på 125.000 kr. Baggrunden herfor er udvidelse af hallen med deraf følgende øgede driftsudgifter. 2) Det skal bemærkes, at det har været praksis at Jetsmarkhallen har fået
Økonomiudvalget 61 udbetalt det kommunale lokaletilskud i forbindelse med foreningsleje, som et forhøjet driftstilskud. Dette lokaletilskud er trukket ud af den nye model. Det betyder, at den angivne difference mellem den nye og den gamle model (kolonne 3) fremstår eksklusivt det kommunale lokaletilskud i lighed med de øvrige haller. Det kommunale lokaletilskud i 2007 udgør 546.000 kr. Samlet budget 2008 til halområdet Pris pr. elev idrætshaller Modeludgift i alt 2008 Restbudget 2008 563 kr. 13.962.148 2.277 Retsgrundlag Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde m.v. (Folkeoplysningsloven). Økonomi og finansiering Den økonomi, der er lagt ind i modellen, svarer præcist til det beløb, der er afsat i budget 2007 til området, og det er derfor udgiftsneutralt for kommunen. Høring/borger- og brugerinvolvering Når Børne- og Kulturudvalget har truffet beslutning om tilskudsmodellen, sendes pålægget til fremtidig harmonisering af fordelingsprincipper på halområdet i høring hos halbestyrelserne. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller til Børne- og Kulturudvalget, at den foreslåede tilskudsmodel sendes i høring hos halbestyrelserne fra den 4. 10. september 2007. Børne- og Kulturudvalget den 03.09.2007 Godkendt. Høringsfristen forlænges. Fristen fremgår af følgeskrivelse til halbestyrelserne. Fraværende: Kurt Mølgaard (V) GENOPTAGELSE
Økonomiudvalget 62 Supplerende administrative bemærkninger d. 17. september 2007 I forbindelse med høringen af forslag til harmonisering af halområdet i Jammerbugt Kommune er der indkommet 10 høringssvar Høringssvarene omhandler en række forskellige temaer: Aktivitetstilskud baseret på elevtal Pristalsregulering Kommunens råderet over hallerne ml. 8.00 15.00 Høringsfases længde Momsspørgsmål Modernisering/renovering Hallernes forskellighed Tidsbegrænsning af modellen på to år Forslag til ny beregningsmodel for haller med op til 200 elever Lejeindtægt fra foreninger Principper for harmonisering ved svømmehallerne Objektive tilskudskriterier ved svømmehallerne På baggrund heraf kan følgende afstedkomme videre diskussion: Skal aktivitetstilskuddet for haller med op til 200 elever være ens Skal der fastsættes et maksimalt timetal for skolernes råderet over hallerne i tidsrummet 8.00 15.00 Skal modellen evt. tidsbegrænses for at overveje inddragelse af andre objektive kriterier foruden elevtal Skal der udarbejdes en særlig harmoniseringsmodel for de tre centerhaller med svømmehal. Forvaltningens bemærkninger: Der er ikke medregnet kommunemoms i harmoniseringsforslaget Der er ikke medregnet lokaleleje fra foreninger i modellen Tilskuddet fremskrives årligt Sidste interview afvikledes den 8. maj 2007 Forvaltningen vil forud for mødet have udarbejdet en beregning baseret på høringssvaret fra Thorup-Klim Hallen hvori det foreslås, at haller med op til 200 elever får det samme aktivitetstilskud. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller til Børne- og Kulturudvalget, at at de indkomne høringssvar drøftes det vurderes hvorvidt høringssvarene giver anledning til at foretage ændringer i harmoniseringsmodellen
Økonomiudvalget 63 Børne- og Kulturudvalget, den 24.09.2007 Kurt Mølgaard deltog ikke i behandlingen af pkt. 194. Der afholdes ekstraordinært Børne- og Kulturudvalgsmøde 8.oktober. Forud for mødet udarbejder forvaltningen en revideret model på baggrund af de modtagne høringssvar. GENOPTAGELSE Supplerende administrative bemærkninger d. 03.10.2007 Der er forud for udvalgsmødet den 8. oktober 2007 er der den 1. oktober 2007 afholdt et formøde mellem udpegede medlemmer af Børne- og Kulturudvalget og forvaltningen. Formålet med mødet var dels at drøfte diverse problemstillinger, der blev rejst på udvalgsmødet den 24. september 2007 og dels, at drøfte en justering af den behandlede harmoniseringsmodel ved inddragelse af høringssvaret fra Thorup-Klim Hallen. De drøftede problemstillinger omhandlede elevtal lokaletilskud afdrag og renter som objektiv fordelingskategori Elevantal I det behandlede harmoniseringsforslag har forvaltningen angivet antal elever pr. 1. august 2007. Udvalget bad forvaltningen fremskaffe nye tal. Tallene ved skolestart angives herunder. Skole Tidligere anvendt: Fremover anvendes: Difference Antal elever pr. 01.08.07 Antal elever ved skolestart Gjøl Skole 130 131 1 Biersted Skole 327 327 0 Ulveskov Skole 129 120-9 Nørhalne Skole 174 178 4 Saltum Centralskole 204 197-7 Ingstrup Skole 62 58-4 Vestre Hjemitslev Skole 80 78-2 Skovsgårdskolen 259 259 0 Halvrimmel Skole 99 100 1 Brovst Skole 415 411-4 Øland/Langelund Skole 113 113 0 Trekronerskole 170 171 1 Thorup-Klim Skole 154 151-3 I alt 2.316 2.294-22
Økonomiudvalget 64 Lokaletilskud Der blev på udvalgsmødet drøftet, hvorvidt lokaletilskuddet har indflydelse på modellen. Forvaltningen har undersøgt sagen, og kan oplyse, at dette ikke er tilfældet. Der kan ikke søges tilskud til klubfaciliteter, som ikke tidligere har været tilskudsberettiget. Hvis der er en forskel i lokaletilskuddets størrelse i forhold til tidligere år skyldes det tilgangen til den enkelte forening. Afdrag og renter som objektivt fordelingskategori Der blev på udvalgsmødet drøftet, hvorvidt renter og afdrag på lån skulle udgøre en ny fordelingskategori. Forvaltninger peger i den anledning på følgende problematiske forhold. at de(t) kommende års budgetsituation for den enkelte hal dermed bliver særdeles usikker med følgende økonomisk sårbarhed til følge, idet en øget finansiering af renter og afdrag skal findes indenfor den samlede tilskudsramme til hallerne. Da dette kun kan ske ved at regulere basistilskud og/eller elevprisen medfører lånoptagelsen et reduceret tilskud til de øvrige haller. at det hovedsageligt de kommunaltejede haller, der kommer til at bære hovedparten af finansieringen ved inddragelse af rente og afdrag. Der er i den behandlede harmoniseringsmodel tilstræbt at skabe et grundlag, der sikrer, at hallernes fremtidige budgetter ikke udsættes for store variationer fra år til år. På disse baggrunde kan det ikke anbefales, at lade renter og afdrag på lån indgå som en fordelingskategori i harmoniseringsmodellen, da hallerne ikke kan kende deres budget for de kommende år. Justering af harmoniseringsmodellen efter principper forslået af Thorup- Klim Hallen Forvaltningen havde til formødet udarbejdet forslag til fordeling af rammen til tørhallerne i Jammerbugt Kommune ved inddragelse af høringssvaret fra Thorup-Klim Hallen. Konklusionen på formødet var, at den forelagte justering af harmoniseringsmodellen efter principper foreslået af Thorup-Klim Hallen forelægges Børne- og Kulturudvalget den 8. oktober 2007 som et alternativt harmoniseringsforslag til det allerede behandlede modelforslag på
Økonomiudvalget 65 udvalgsmødet den 24. september 2007. Alternativt harmoniseringsforslag Den foreslåede model finder kun anvendelse på haller uden svømmehal. Det foreslås derfor, at den følgende model ikke anvendes på de tre haller med svømmehal, men at svømmehallernes kommunale tilskud fastsættes med baggrund i det omkostningsniveau som de tre gamle kommuner havde til svømmehallerne i 2007, justeret med de ændringer, som efterfølgende er kommet til. Tilskuddet til haller med svømmehaller fastsættes dermed som indstillet og behandlet på udvalgsmødet den 3. september 2007. For de øvrige hallers vedkommende anvendes nedenstående model, der bygger på følgende principper: Hver hal får et basistilskud på 350.000 kr. Hallerne får et aktivitetstilskud pr. folkeskoleelev til kommunens brug af hallerne. Taksten baseres på antal folkeskoleelever opgjort ved skolestart i august det pågældende år og indenfor den til enhver tid afsatte budgetmæssige ramme. Aktivitetstilskuddet korrigeres årligt. I nærværende model er elevtallet baseret på opgørelse ved skolestart i august 2007. Samtlige haller får et aktivitetstilskud svarende til 544 folkeskoleelev pr. år. kr. pr. Til gengæld for tilskuddet skal hallerne stå til kommunens disposition fra kl. 8.00 til 15.00 på alle hverdage. Hallerne modtager som minimum et aktivitetstilskud, der svarer til tilskuddet for 200 elever. Store haller uden svømmehal med mere end 450 folkeskoleelever får yderligere 150.000 kr. i basistilskud til at dække øgede driftsudgifter. Haller med andre kommunale institutioner får yderligere et forhøjet basistilskud. Konkret foreslås der et forhøjet tilskud på 125.000 kr. til Trekronerhallen og 360.000 kr. til Skovsgaardhallen. Tilskuddet ydes for integrerede institutioner i hallen. Tilskuddet er ydet efter konkret vurdering i forhold til tidligere indgåede aftaler. Minihaller får et basistilskud på 100.000 kr. Tilskuddet L/P fremskrives årligt.
Økonomiudvalget 66
Økonomiudvalget 67 Aabybro Skole Antal elever (1) Aktivitets tilskud (2) Basis tilskud (3) Samlet tilskud (4) Diff. før harmonisering (5) Ændring jf. noter (6) Ændret samlet tilskud (7) Ændret diff. (8) Gjøl Hallen Gjøl Skole 131 108.800 350.000 458.800-1.200 0 458.800-1.200 Biersted Hallen Biersted Skole 327 177.888 350.000 527.888 20.888 0 527.888 20.888 Birkelse Hallen Ulveskov Skole 120 108.800 350.000 458.800 29.800 0 458.800 29.800 Nørhalnehallen Nørhalne Skole 178 108.800 350.000 458.800 29.800 0 458.800 29.800 Total 756 504.288 1.400.000 1.904.288 79.288 0 1.904.288 79.288 Pandrup Skole Antal elever (1) Aktivitets tilskud (2) Basis tilskud (3) Samlet tilskud (4) Diff. før harmonisering (5) Ændring jf. noter (6) Ændret samlet tilskud (7) Ændret diff. (8) Nolshallen Saltum Cen.skole 197 Ingstrup Skole 58 I alt 255 138.720 350.000 488.720-32.280 0 488.720-32.280 Lunden V. Hjemitslev Skole 78 108.800 100.000 208.800 122.693 0 208.800 122.693 Total 333 247.520 450.000 697.520 90.413 0 697.520 90.413 Brovst Skole Antal elever (1) Aktivitets tilskud (2) Basis tilskud (3) Samlet tilskud (4) Diff. før harmonisering (5) Ændring jf. noter (6) Ændret samlet tilskud (7) Ændret diff. (8) Skovsgaard Skovsgårdskolen 259 140.896 350.000 490.896-365.544 360.000 850.896-5.544 ØAH-Hallen Halvrimmel Skole 100 108.800 350.000 458.800-287.133 0 458.800-287.133 Brovsthallen Brovst Skole 411 Øland/Langel. Skole 113 I alt 524 285.056 350.000 635.056-171.849 150.000 785.056-21.849 Total 883 534.752 1.050.000 1.584.752-824.526 510.000 2.094.752-314.526 Fjerritslev Skole Antal elever (1) Aktivitets tilskud (2) Basis tilskud (3) Samlet tilskud (4) Diff. før harmonisering (5) Ændring jf. noter (6) Ændret samlet tilskud (7) Ændret diff. (8) Trekroner Trekronerskole 171 108.800 350.000 458.800-98.820 125.000 583.800 26.180 Thorup-Klim Thorup-Klim Skole 151 108.800 350.000 458.800 54.200 0 458.800 54.200 Total 322 217.600 700.000 917.600-44.620 125.000 1.042.600 80.380 På mødet den 1. oktober drøftede repræsentanterne fra Børne- og Kulturudvalget i øvrigt muligheden for udarbejdelse af en tredje model. Denne tredje model skulle blandt andet indebære en kategorisering af hallerne i 4-5 kategorier. Denne kategorisering kunne foregå på baggrund af diverse parametre: Type af hal kommunale/minihaller/centerhaller/svømmehaller/ andre Aktivitetsniveau i hallerne åbningstider/sæson Hallernes størrelse antal kvadratmetre Faktisk udgiftsberegnede kriterier varme/el//rente- og afdragsforpligtelser Eventuelle andre
Økonomiudvalget 68 Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at Børne- og Kulturudvalget tager stilling til, hvorvidt der skal udarbejdes en tredje model. I fald dette ikke er tilfældet, indstiller Børne- og Kulturdirektøren, at Børne- og Kulturudvalget beslutter, hvilken af de to øvrige modeller, der skal indstilles til Kommunalbestyrelsens godkendelse. Børne- og Kulturudvalget, den 08.10.2007 Kurt Mølgaard var ikke til stede ved behandlingen af punktet. Børne- og Kulturudvalget ønsker en tredje model udarbejdet. Kommunalbestyrelsen den 11.10.2007 Ikke behandlet. Børne- og Kulturudvalget arbejder videre med sagen Fraværende: Afbud Torben Sørensen (V) GENOPTAGELSE Børne- og Kulturudvalget besluttede på sit møde den 08.10.2007, at der skal udarbejdes en tredje harmoniseringsmodel med flere objektive kriterier. Udviklingsafdelingen har på denne baggrund udarbejdet en tredje model. Modellen består af to forslag til harmonisering. Forslagene er beskrevet i vedlagte bilag. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at Børne- og Kulturudvalget drøfter de forskellige modeller og beslutter, hvilken af modellerne, der skal arbejdes videre med. Børne- og Kulturudvalget den 05.11.2007 Børne- og Kulturudvalget indkalder til høring vedrørende principperne i model 3b vedrørende de selvejende haller. Der skal indkaldes til møde med de berørte haller og Folkeoplysningsudvalget, hvor modellen fremlægges
Økonomiudvalget 69 Mødet fastlægges til onsdag den 14. november kl. 19.00 i Aabybro. Hallerne får derefter en høringsperiode på cirka 14 dage. Børne- og Kulturudvalget træffer endelig beslutning om indstilling til Kommunalbestyrelsen på mødet den 3. december 2007. Primo 2008 skal der udarbejdes model for harmonisering af de kommunale haller. Fraværende: Afbud GENOPTAGELSE Sagen genoptages jævnfør beslutning 5. november 2007. Der er afholdt orienteringsmøde den 14. november 2007. Derefter er forslaget sendt i høring med høringsfrist den 28. november 2007. Materiale udarbejdet på grundlag af indkomne høringssvar vil blive eftersendt dagsordenen hurtigst muligt. Børne- og Kulturudvalget den 03.12.2007 Børne- og Kulturudvalget behandlede punktet med udgangspunkt i eftersendt materiale hvoraf nedenstående tekst og indstilling fremgår: Sagen genoptages jf. beslutning 5. november 2007. Der er afholdt orienteringsmøde den 14. november 2007. Derefter er forslaget sendt i høring med høringsfrist den 28. november 2007. Modelforslaget er forelagt Kommunalbestyrelsen på dets temamøde den 21. november 2007. På baggrund af orienteringsmødet er forvaltningen blevet gjort opmærksom på, at der er foretaget fejlindberetninger enkelte steder i et af forvaltningen forud for høringen udsendt spørgeskema til hallerne. Forvaltningen har efterfølgende korrigeret tallene i modellen. Den korrigerede model vedlægges i bilag. I forbindelse med høringen af forslag til harmonisering af de selvejende haller er der indkommet seks høringssvar. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Høringssvarene omhandler en række forskellige temaer herunder: -Momsproblematik -Kommunens råderet over hallerne ml. 8.00-15.00 -Forslag til ny tilskudsmodel
Økonomiudvalget 70 Forvaltningens bemærkninger til de rejste problemstillinger fremgår af det vedlagte notat "Supplerende administrative bemærkninger d. 29. november 2007" Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller til Børne- og Kulturudvalget,at udvalget på baggrund af det afholdte orienteringsmøde og de indkomne høringssvar drøfter, hvorvidt høringssvarene giver anledning til at foretage ændringer i harmoniseringsmodellen herunder: - - - - - - om der skal laves en ny model for tildeling af rengøringstilskud baseret på m2 og lokaler i hallen om tilskuddet til svømmehaller skal beregnes efter lektioner i stedet for antal elever om Brovsthallen skal have tildelt et tilskud på 10.000 kr. for varetagelse af den daglige rengøring af to offentlige toiletter om bestemmelsen om, at hallerne stilles til rådighed for kommunen i tidsrummet 8.00-15.00 skal fjernes hvilken betydning multihallen i Brovst skal have om der skal ændres på størrelsen af tilskuddet til renter og afdrag, der i modellen udgør ca. 31 % af de faktiske udgifter Børne- og Kulturudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at: - Rengøringstilskud fordeles på m2 og lokaler i hallen. - at tilskuddet til svømmehaller beregnes efter antal lektioner i stedet for antal elever. - at Brovst Hallens offentlige toiletter overføres til administration via Teknikog Miljøforvaltningen som kommunens øvrige offentlige toiletter. - at bestemmelsen om at hallerne stilles til rådighed mellem 8.00 og 15.00 udelades fra teksten. - Multihallen i Brovst kan først optages i modellen efter hallens færdiggørelse. - Tilskud til renter og afdrag fastsættes til 40% af ejendomstilskuddet. Modellens beregning af renter og afdrag er baseret på regnskab 2006. Kun optagne lån godkendt af Kommunalbestyrelsen efter 2006 kan fremover indgå i modellens beregning af tilskud til renter og afdrag. - Eventuel restpulje anvendes til ekstraordinære tilskud i en overgangsordning. - Der skal efterfølgende indgås individuelle kontrakter med de selvejende haller. - Der skal udarbejdes harmoniseringsmodel for de kommunale haller i 2008. Der udarbejdes et nyt bilagsmateriale til udlevering til Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse Fraværende: Kurt Mølgaard (V)
Økonomiudvalget 71 Afbud Bilag: GODKENDT MODEL 3.doc Økonomiudvalget, den Børne- og kulturudvalgets indstilling anbefales godkendt. Harmoniseringsmodellen for de kommunale haller skal foreligge til politisk behandling senest i juni 2008. Fraværende: Tilbage til toppen
Økonomiudvalget 72 291. Ansøgning om overførselsadgang for folkeoplysningsområdet 1849-24689/ Claus Eriksen Beslutningstema I principperne for økonomistyring for Jammerbugt Kommune er Folkeoplysningsområdet ikke med på listen over områder og institutioner, der kan overføre mer- eller mindreforbrug i forhold til den vedtagne rammebevilling. Sagsbeskrivelse Forbruget på flere af folkeoplysningsområdets underkonti varierer en del fra år til år, det gælder f.eks. start- og udviklingspuljen, støtte til leder- træner- og instruktøruddannelse. Variationer i forbruget opstår blandt andet på grund af uforudsigelige udsving i ansøgermængden. Overførselsmuligheden har stor betydning for Folkeoplysningsudvalgets muligheder for at kunne styrke igangsættelsen af nye initiativer, uddannelse af de frivillige ledere, med flere områder. Retsgrundlag Principper for økonomistyring i Jammerbugt Kommune. Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Sendes ikke i høring. Indstilling Kultur- og Fritidschefen indstiller til Folkeoplysningsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget at imødekomme ansøgningen. Folkeoplysningsudvalget den 29.11.2007 Indstillingen anbefales godkendt. Børne- og Kulturudvalget den 03.12.2007 Børne- og Kulturudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at uforbrugte midler kan overføres til efterfølgende budgetår. Fraværende: Inge Pedersen (A)
Økonomiudvalget 73 Kurt Mølgaard (V) Torben Sørensen (V) Bilag: Økonomiudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen
Økonomiudvalget 74 292. Budgetopfølgning på ældreområdet 1849-6873/ Jane Hvas Beslutningstema Social- og sundhedsudvalget behandlede på sit møde i november budgetopfølgning pr. 30. september 2007. På det tidspunkt arbejdedes fortsat på beregninger, der skal danne grundlag for fordelingsnøgle og overblik over forbrug på ældreområdet. Af samme årsag blev punktet vedr. budgetopfølgning på ældreområdet udsat til december-mødet. Den opfølgning viser nu, at den økonomiske status pr. 31. december giver et tillægsbevillingsbehov på 20-25 mio. kr. Sagsfremstilling Budget 2007/ budget 2008 Budgetter på ældreområdet er traditionelt blevet sammensat på baggrund af fremskrivning af tidligere års budgetter i kroner uden regulering for evt. ændringer i antallet af borgere, som f.eks. modtager hjemmehjælp og tilpasset i forhold til antallet af borgere, som har været omfattet af mellemkommunal afregning dvs. andre kommuners borgere på vore plejehjem og vore borgere på andre. I forbindelse med budget 2007 var der forudsat stordriftsfordele og effektiviseringer på 4,3 mio. kr. Der blev besluttet besparelser på serviceniveau, som i 2007 udgør 1,6 mio. kr. I alt således 5,9 mio. kr. Budget 2008 er reduceret med yderligere 7,4 mio. kr. (besluttet med budget 2007 1 ) og udvidet med 0,9 mio. kr. i 2008 (besluttet med budget 2008 2 ). Netto er budget 2008 således reduceret med 6,5 mio. kr. 1 Hjemmeplejen, IT hjælpemidler, ændret mødestruktur -1.000 Hjemmepleje, ændret ledelse -1.410 Madservice, effektivisering -600 Afskaffelsen af voksenelevløn, Brovst -112 Ensretning af serviceniveau vedr. demens -215 IT hjælpemidler, opnåelse af rammebesparelse -4.000 2 5.32 Ældreområdet - rammeforøgelse 2.500 5.32 - Reduceret sygefravær på ældreområdet -600 5.32 - Dosisdispensering -1.000 Lukning af aflastningsplads 330.000 er ikke medregnet, idet den forventes udmøntet ved en konkret handling.
Økonomiudvalget 75 Udgangspunktet for Jammerbugt Kommune På baggrund af regnskaberne fra de tidligere kommuner for 2006 viser det sig, at omkostningerne var ca. 11 mio. kr. højere end antaget ved budgetlægningen for 2007. I regnskabsforklaringerne peges på bl.a. barsel og overenskomstmæssige ændringer som en del af forklaringerne, men konklusionen må være at serviceniveauet er 11 mio. kr. højere end antaget. En del af merforbruget; nemlig 3 mio. kr. overføres jf. de hidtidige regler for overførsel af mer- eller mindreforbrug Den samlede tilpasningsopgave pr. 1. januar 2007: Merforbrug / ikke tilpasset service 11 Overført merforbrug 3 Effektivisering 4,3 Reduktion af serviceniveau 1,6 I alt 19,9 I mio.kr. To af Kommunes plejehjem, nemlig Birkelse Plejecenter og Aabybro Plejehjem, drives gennem en driftsoverenskomst mellem Danske Diakoner og Jammerbugt Kommune. På baggrund af de kontraktlige vilkår har det ikke været muligt at effektuere de to plejehjems andel af besparelserne i 2007. Denne andel er på i alt 1,25 mio. kr. Kvalitetsstandard og visitation Ved udmøntningen af den politisk besluttede kvalitetsstandard kan det konstateres, at under forudsætning af, at den ligeledes besluttede ATA-tid på 54 % overholdes så er det muligt at finansiere serviceniveauet. Det må derfor forventes, at serviceniveauet i 2008 ikke kan holdes indenfor den afsatte ramme, da den er reduceret med 6,5 mio. kr. Demografisk udvikling Ældregruppen, og dermed antallet af potentielle brugere af hjemmehjælp, er jf. befolkningsprognoserne stigende. På en opgørelse over antallet af hjemmehjælpsmodtagere gennem de senere år, ses der en samlet stigning på omkring 100 modtager. Samtidig observerer Myndighedsafdelingen en stigning i antallet af terminale og meget plejekrævende borgere samt et pres i forbindelse med udskrivning fra sygehus. År Antal hj.hj.modtagere 2004 1426 2005 1371 2006 1565 2007 (1.8.) 1525 2007 (15.11) 1460
Økonomiudvalget 76 Tildelingsmodel Arbejdet med udarbejdelse af en tildelingsmodel har været vanskeligt. Forskellige konteringsmodeller i de gamle kommuner samt omlægning af områderne har betydet, at der har været behov for utallige gennemgange og kontroller. De trufne politiske beslutninger, som der er på området betyder, at økonomien skal styres efter en kombineret tildelings- og BUM-model. Det betyder, at plejehjem og centre (som ikke er omfattet af fritvalgsordningen) har en tildelingsmodel, som er styret af antallet af enheder (beboere) samt fastlåst af beslutninger om faste vagter f.eks. om natten. Tildelingsmodellen blev behandlet og godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 24. maj 2007. Resten af området modtager ressourcer på basis af den visitation, som er udført af Myndighedsafdelingen på baggrund af Kvalitetsstandarderne. Det betyder, at tildelingen reguleres hver måned bagud for de ændringer, der har været. Det har først været muligt pr. 31. oktober 2007 at foretage et udtræk af forbruget med tilstrækkelig validitet til, at det kunne bruges i en styringsmæssig sammenhæng. Med henblik på virkning pr. 1. januar 2008 køres prøvekørsler; dvs. tildeling og regulering jf. BUM-modellen de sidste to måneder af 2007. De nødvendige styringsredskaber er på plads pr. 1.1.2008: visiterede timer, timepris, BUM-model, tildelingsmodel på plejecentre, budget og økonomirapporter, decentral lønstyring. Implementering af omsorgssystem Det har ikke under de givne omstændigheder været muligt at hente den ønskede besparelse ved effektivisering af implementering af omsorgssystem gennem effektuering af personaleafgang og opnåelse af den ønskede ATAtid på 54 %. Det medfører at der kan forventes et afledt merforbrug på 8-10 mio. kr. i 2008. Årsagerne hertil er dels en lang række problemer med selve systemet samt usikkerhed og frustrationer fra personalets side. Der har senest været en række tilpasninger af systemet, hvorefter der ikke er registreret det sædvanlige antal fejlmeldinger. Sygefravær Der har i hele 2007 været et relativt højt sygefravær, som ud over bevægeapparats gener har været begrundet i stress. Sygefraværet i de første 9 måneder af 2007 svarer til 39,5 fuldtidsnormering ved en beregnet timepris på 265 kr. svarer det til 15,1 mio. kr. I næsten den samme periode har det været anvendt vikarer fra bureau for 6,5 mio. kr. Høring
Økonomiudvalget 77 MED-udvalget niveau 2 og niveau 3 er orienteret Retsgrundlag Økonomiske konsekvenser Budgetopfølgningen viser et behov for tillægsbevilling på 20-25 mio. kr. i 2007 samt umiddelbart et tillægsbevillingsbehov på 6,5 mio. kr. i 2008 Indstilling Socialdirektøren indstiller til Kommunalbestyrelsens godkendelse at: der gives tillægsbevilling for merforbruget på 20-25 mio. kr. i 2007 (det endelige beløb vil foreligge på mødet) der fremover foretages månedlige opfølgninger på forbruget, som forelægges til politisk behandling Social- og sundhedsudvalget drøfter muligheden for tilpasning af Kvalitetsstandarden, så den svarer til den økonomiske ramme det i forbindelse med kommende budgetopfølgninger vurderes i hvilket omfang tillægsbevilling i 2008 vil være nødvendig; herunder både afledte udgifter fra 2007 samt rammebesparelsen på 6,5 mio. kr. der fremadrettet udarbejdes en model for anvendelse af den demografiske udvikling i forbindelse med tildeling af ressourcer til ældreområdet de vedtagne initiativer i forbindelse med sygefravær straks igangsættes med henblik på at mindske fraværet der etableres internt vikarkorps, samt udarbejdes procedurer for anvendelse af vikarbureau m.h.p. at reducere udgiften Social- og Sundhedsudvalget den 04.12.2007 Social- og sundhedsudvalget indstiller: -der gives tillægsbevilling for merforbruget på 20,8 mio. kr. i 2007 -der fremover foretages månedlige opfølgninger på forbruget, som forelægges til politisk behandling -Social- og sundhedsudvalget vurderer sammenhængen mellem Kvalitetsstandarden og den økonomiske ramme senest februar 2008 -det i forbindelse med kommende budgetopfølgninger vurderes i hvilket omfang tillægsbevilling i 2008 vil være nødvendig; herunder både af-ledte udgifter fra 2007 samt rammebesparelsen på 6,5 mio. kr. -der udarbejdes en model for anvendelse af den demografiske udvikling i forbindelse med tildeling af ressourcer til ældreområdet -de vedtagne initiativer i forbindelse med sygefravær igangsættes med henblik på at mindske fraværet -der etableres internt vikarkorps, samt udarbejdes procedurer for an-vendelse af vikarbureau m.h.p. at reducere udgiften
Økonomiudvalget 78 Fraværende: Afbud Grethe Dragsbæk (A) Bilag: Økonomiudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen
Økonomiudvalget 79 293. Jammerbugt Sundhedshus og Sundhedsafdelingen 1849-15217/ Kimma Thomsen Beslutningstema I relation til det planlagte Sundhedshus er der fra Forvaltningens side et ønske om samling af størstedelen af Sundhedsafdelingens medarbejdere og dannelse af et egentligt Sundhedshus i bygningerne. Sagsbeskrivelse Det er Forvaltningens vurdering, at en samling af Sundhedsområdet vil indebære en række fordele, herunder: optimale rammer for afdelingens personale med mulighed for faglig sparring, tværfaglig indsatsudvikling, fleksibilitet i ressourceanvendelsen, m.m. mulighed for skabelse af en tværsektoriel udviklingsplatform med tæt, daglig kontakt mellem fagfolk fra forskellige sektorer, der alle arbejder på sundhedsområdet Sundhedshuset vil kunne etableres som et center for den kommunale indsats og for samarbejdet med foreninger og frivillige. (Genop)trænings-, sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet er felter, hvor kommunens opgaver er forøget mærkbart efter kommunalreformen. Dette har medført en række nyansættelser og aktivitetsudvidelser, hvilket igen indebærer et akut pladsproblem i forhold til arbejdspladser. Endelig er kommunens nuværende fysiske faciliteter (lokaler, redskaber, inventar) mangelfulde i forhold til kommunens nye, voksende opgaver, især på (genop)træningsområdet. Samling af arbejdspladser i Sundhedshuset og tilpasning af faciliteterne vil også kunne afhjælpe problemerne på disse felter, hvor en løsning er påkrævet. Oplægget har været drøftet på temamøde i Social- og Sundhedsudvalget den 6.november 2007, hvor forvaltningen blev bedt om at udarbejde beslutningsoplæg. Der er stadig en række uafklarede spørgsmål i relation til Sundhedshuset, herunder ejerskab, driftsvilkår, fordeling af lokaler/faciliteter på interessenter, regionsaktiviteter i huset, m.m. Forvaltningen forventer en tilfredsstillende afklaring af disse forhold, men vilkårene er naturligvis af afgørende betydning for endelig beslutning og aftaleindgåelse.
Økonomiudvalget 80 Forvaltningen anmoder derfor om en politisk principbeslutning som grundlag for kommunens deltagelse i de videre forhandlinger og i planlægningsforløbet omkring Sundhedshuset. Nedenstående beskrives (kortfattet) Sundhedsafdelingens sammensætning, opgavesammensætning, arbejdsmetode, nuværende fysiske rammer, behov, samt de fordele, forvaltningen ser i et samlet sundhedshus. Sundhedsafdelingen Sundhedsafdelingen (excl. ledelse, aktivitetscenterområdet og frivillighuset) består p.t. af 31 medarbejdere. Gruppen er sammensat af fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker, diætist, kostvejleder, psykolog, psykoterapeut og administrativt uddannede Opgavefelt: sundhedsfremme/forebyggelse i forhold til borgere og patienter, kronikertilbud og (gen)optræning efter ny lovgivning, forebyggende hjemmebesøg, projekter, sundhedspolitik, sundhedsordning til personalet Opgaveorganisering: Hver medarbejder har sit specialeområde og derudover opgaver i projekter m.h.t. sundhedsfremme og forebyggelse. Teams/specialeområder: (gen)optræning, opgaver i forhold til beskæftigelsesområdet, træning til børn, forebyggende hjemmebesøg, tobak/misbrug Organiseringen er valgt for at optimere opbygningen af specialkompetence, hvilket kræves i relation til de nye opgaver. Samtidig kan denne viden og ekspertise deles og udbredes til hele afdelingen og de samlede opgaveområder I opgaveløsningen lægges der vægt på sparring og tværfaglighed, idet al erfaring dokumenterer, at denne fremgangsmåde er nødvendig for at indsatsen kan få den ønskede, varige effekt Når det er muligt prioriteres indsats, der skaber sammenhæng mellem borger- og patientrettet forebyggelse og sundhedsfremme Indsatsen tilrettelægges i tæt samarbejde med øvrige dele af forvaltningen, foreninger og frivillige Fysiske placering og rammer De udførende medarbejdere er p.t. placeret således o Fjerritslev: Parkvænget 6: Sund By -1 o Aabybro: Sund By 13 o Brovst: Sund By 6 o Biersted Aktivitetscenter - 3 o Pandrup Plejecenter 2 (Gen)optræning foregår: o Pandrup Plejecenter o Biersted Aktivitetscenter o Fjerritslev Aktivitetscenter o Mølleparkcentret o på plejehjem o i borgernes hjem
Økonomiudvalget 81 Børnetræning: o Fjerritslev Aktivitetscenter o Specialbørnehaven i Aabybro o i institutioner Beskæftigelsesområdet: o Aabybro hallens motionsrum o træningsrum på Brovst Rådhus o Bransagervej, Pandrup Projekter/Sundhedsfremme og forebyggelse o Fjerritslev Aktivitetscenter o Aabybro hallen o Pandrup Plejecenter o Halvrimmen o Aabybro Plejehjem o Fjerritslev motionscenter o Jetsmark svømmehal o Feriecenter Slettestrand (svømning) o kælderen v. jordemoderkonsultationen (Brovst) o Rådhuset Brovst, Motionsrummet o Bokseklubberne i Fjerritslev og Pandrup o Fjerritslev Hallen o Naturcentret Fjerritslev Problematik i relation til fysiske placering og faciliteter o Medarbejderne er meget spredte og der er ringe mulighed for daglig kontakt, erfaringsudveksling, sparring og for projektudvikling o Hindringer for udvikling kultur, hvor den specialiserede viden, som der lægges vægt på at opbygge, kan spredes og udnyttes i hele organisationen o De fysiske muligheder, der er for administrative arbejdspladser (nødvendige for alle medarbejderne), er udnyttet til bristepunktet o Store kørselsudgifter o Stort tidsforbrug til kørsel o Træningsredskaberne skal medbringes fra sted til sted (ofte mange, tunge) o Faciliteter: Generelt mangelfulde i forhold til den voksende opgavemængde som følge af kommunalreformen gælder både overtagelse af (genop)træningsopgaverne og eneansvaret for den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse. Der er behov for større faciliteter og flere redskaber for tilfredsstillende opgaveløsning o Fjerritslev Aktivitetscenter (træningssal): dårlige fysiske rammer, manglende udstyr, deles med frivillige, hvilket giver kapacitetsproblemer o Brovst/Mølleparkcentret (træningssal): dårlige fysiske rammer, manglende udstyr, deles med frivillige hvilket kan give kapacitetsproblemer o Biersted Aktivitetscenter (træningssal): træning kan ikke
Økonomiudvalget 82 o længere foregå på førstesalen o Pandrup Plejecenter: Gode træningsfaciliteter. Sygeplejerskerne er flyttet til centret, hvorfor antallet af arbejdspladser til Sundhedsafdelingen ikke kan øges o Der savnes i høj grad en sal til børnetræning specielt indrettet til denne opgave, og hvor terapeuternes ressourcer kan udnyttes bedst muligt Der er en klar forventning om, at kommunerne gradvist fremover skal stå for flere genoptræningsopgaver det er således vigtigt, at lokalerne dimensioneres til dette. Den nye arbejdsdeling i forhold til den vederlagsfrie fysioterapi (fra 2008) er et eksempel på opgavetilvæksten. Ønsker/behov: Medarbejdere og ledelse: o har et stort ønske om, at de administrative arbejdspladser samles samlet i færre enheder af hensyn til o sparring o faglig og tværfaglig udvikling af indsatsen o bedre ressourceudnyttelse o vidensdeling o synergieffekt o udvikling af fælles kultur o mindre kørsel o større synlighed for borgere og samarbejdspartnere o Optimalt 1-2 steder, hvor medarbejderne så kan tilrettelægge deres aktiviteter i lokalområderne på bestemte dage, således at de disse dage ikke møder på arbejdspladsen Fysiske faciliteter/rammer: o De bredt borgerrettede aktiviteter skal fortsat tilrettelægges i lokalområderne af hensyn til muligheden for at nå borgerne + samarbejdet med og udslusning til lokale foreninger, m.m. o Der er behov for faciliteter til samling af flere borgere på én gang o Der er behov for faciliteter til samling af den mere specialiserede indsats i forhold til snævrere målgrupper, hvor der er brug for o flere, specialiserede redskaber o evt. flere terapeuter på samme tid og flere borgere samtidigt Sundhedshuset Det er Forvaltningens opfattelse, at Jammerbugt Kommune ved samling af de påtænkte aktiviteter kombineret med afdelingens personale har en enestående mulighed for at få et Sundhedshus til gavn for borgerne og ikke kun et behandlerhus. Fordele: o mulighed for daglig kontakt og tæt samarbejde mellem sundhedspersonale fra flere sektorer o mulighed for at påvirke de praktiserende lægers syn på, hvornår
Økonomiudvalget 83 o o o indlæggelse er nødvendig (via kendskab til og tryghed ved de kommunale tilbud) udvikling af tværsektorielle projekter, herunder o KOL-tilbud o hjerterehabilitering o indsats i forhold til udvalgte kræftgrupper mulighed for at skabe sammenhængende forløb for borgere/patienter mulighed for at gøre Jammerbugt Sundhedshus til en projektvugge, hvor man via den tætte daglige kontakt på tværs af sektorer kan afprøve og udvikle indsatsen med vægt på sammenhæng mellem behandling, sundhedsfremme og forebyggelse (anerkendes som den optimale, fremtidige fremgangsmåde) mulighed for at medvirke til at gøre den eksisterende speciallæge- stilling på hjerteområdet attraktiv, også i fremtiden, ved tæt samarbejde med den kommunale sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats lettere at rekruttere og fastholde medarbejdere o o Optimale løsning (sammenfatning) o Størstedelen af medarbejdernes arbejdspladser samlet i ét hus/sundhedshuset i Brovst, hvorved der kan etableres reel sammenhæng med og kontakt til behandlerhuset o I tilknytning hertil forefindes træningsfaciliteter o således at rammerne er tilpasset, så borgeren hele tiden udfordres optimalt og herigennem opnår det bedste resultat af (genop)træningen og de forebyggende/ sundhedsfremmende aktiviteter eks. på træningsområdet: individuel træning, hvor borgeren af fysiske eller psykiske årsager ikke kan indgå på hold. samtræning, hvor borgere med forskellige diagnoser/behov træner sammen. Borgerne kan her udføre træningselementer under fysio- /ergoterapeutisk instruktion og kan indgå på hold eks. på sundhedsfremmeområdet: aktiviteter for snævrere målgrupper, hvor der kræves særlige faciliteter, patientskoler, indsatsen i forhold til kronikere, m.m. o Lokale aktiviteter tilrettelægges i uændret omfang i de forskellige områder ved udnyttelse af de eksisterende faciliteter/satellitter o Sund By repræsenteres lokalt i de fire hovedbyer i egnet lokale med mulighed for informationsformidling, tilmelding til aktiviteter, borgerkontakt med henblik på aktivitetsstøtte, samt individuel rådgivning (kostvejledning, psykolog/psykoterapeut, fysioterapeutisk rådgivning) o Sund By s placering udvælges med vægt på fortsat synlighed, og åbningstiden tilrettelægges i overensstemmelse med borgernes behov
Økonomiudvalget 84 Retsgrundlag De berørte aktiviteter henhører under Sundhedsloven ( 119 og 140), Serviceloven ( 79), Lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre ( 1) Økonomi og finansiering De økonomiske forhold omkring Sundhedshuset er ikke afklaret, herunder heller ikke husleje, m.m. Endelig politisk beslutning på området forudsætter: fastlæggelse af udgiftsniveau i relation til indflytning og drift fastlæggelse af finansieringsmuligheder I relation til sidstnævnte kan der på: A: Analyse af besparelsesmuligheder i forhold til eksisterende lejemål. B: Undersøgelse af muligheden for at anvende midler fra Sundhedsafdelingens generelle ramme. Det forøgede og fortsat voksende indsatsområde kræver tilpasning af faciliteterne for at en tilfredsstillende opgaveløsning kan sikres. Høring/borger- og brugerinvolvering Der har været afholdt en række dialogmøder med interessenter. Når der foreligger mere konkrete planer, skal sagen i høring i Ældreråd, Handicapråd og MED-udvalg. Indstilling Social- og Sundhedsdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen - som principbeslutning - at godkende at størstedelen af de administrative arbejdspladser for Sundhedsafdelingens personale samles i Jammerbugt Sundhedshus ved etablering heraf endelig politisk beslutning herom forudsætter, 1) at de fysiske faciliteter, der kan stilles til rådighed, svarer til Afdelingens behov, og 2) at de økonomiske rammer vurderes som rimelige og kan anvises at Forvaltningen i planlægningsarbejdet sikrer, at de sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter fortsat tilrettelægges i lokalområderne, tæt på borgerne at Forvaltningen udarbejder forslag til alternativ placering af Sund By, således at der er repræsentation lokalt i de fire hovedbyer, og at der ved placeringen lægges vægt på fortsat synlighed og let borgeradgang. Social- og Sundhedsudvalget den 04.12.2007 Godkendt. Afbud Grethe Dragsbæk (A)
Økonomiudvalget 85 Bilag: Økonomiudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen
Økonomiudvalget 86 294. Budgettjek 2008 1849-25887/ Arne Kristensen Beslutningstema Udpegning af fokusområder mht. udmøntning af budget 2008. Sagsbeskrivelse Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse har besluttet, at der allerede nu skal laves et tjek af budget 2008 for at sætte fokus på de områder, hvor der kan opstå problemer med at overholde budgettet. Det er i direktionen aftalt, at direktionen og fagcheferne skal sikre, at der foretages et budgettjek for B 2008 i lyset af den netop behandlede budgetopfølgning for 2007. I forbindelse hermed er der afholdt møder mellem Kommunaldirektør, Økonomistaben og de enkelte chefgrupper for at sikre et kvalificeret grundlag for budgettjekket inden forelæggelse i direktionen og fagudvalgene. På nogle områder kræver det en grundig vurdering og konsekvensberegninger inden der kan meldes mere præcise og holdbare vurderinger ud. Derfor gennemføres følgende proces: Uge 49: Ordinære fagudvalgsmøder: - orientering om umiddelbar vurdering og påpegning af evt. usikkerhedsområder - Stabschefen for økonomi deltager i møderne Uge 50: Direktionen (11/12) samt økonomiudvalget (12/12) - opsamling af foreløbige vurderinger og orientering fra udvalgene - påpegning af usikkerhedsområder på økonomiudvalgets eget områder Uge 4/5: Direktionen - drøftelse af samlet indstilling til politisk behandling vedr. usikkerhedsområder samt områder med behov for revurdering af serviceniveau eller økonomisk ramme Uge 6: Fagudvalgene - behandling af direktionens budgettjek Uge 7: Økonomiudvalget - behandling af direktionens budgettjek
Økonomiudvalget 87 Uge 9: Kommunalbestyrelsen - behandling af direktionens budgettjek Behandlingen af budgettjekket skal sker i februar måned 2008 for at sikre, at der administrativt er tid til rådighed for at lave et kvalificeret skøn. Udover den ovenstående proces i forhold til udvalgene skal ledelsen sikre, at der umiddelbart tages de nødvendige ledelsesmæssige beslutninger og tilpasninger, der skal til for at realisere budget 2008. Såfremt vurderingen af budgettjekket giver anledning til at det politisk fastsatte serviceniveau skal revurderes skal dette fremsendes til politisk behandling. Retsgrundlag Styrelsesloven. Økonomi og finansiering Eventuelle økonomiske konsekvenser beregnes i løbet af processen. Høring/borger- og brugerinvolvering Chefgrupper og fagudvalg involveres i opfølgningen. Indstilling Stabschefen for Økonomi og Personale indstiller, at Økonomiudvalget tager den foreløbige orientering om fokusområder samt den skitserede proces til efterretning. Bilag: Økonomiudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen
Økonomiudvalget 88 295. Orientering om Regionsrådets godkendelse af efterregulering og tillæg til efterregulering vedr. delingsaftalen 1849-18776/ Jacob Dahl Andersen Beslutningstema Orientering om Regionsrådets godkendelse af efterregulering og tillæg til efterregulering vedrørende delingsaftalen med Nordjyllands Amt. Sagsbeskrivelse Kommunalbestyrelsen godkendte den 20. september 2007 efterreguleringen af delingsaftalen vedrørende Nordjyllands Amt. Delingsaftalen blev godkendt med en række uafklarede forhold. De fleste af disse økonomiske forhold er nu blevet afklaret, og Regionsrådet i Nordjylland har den 20. november 2007 behandlet og godkendt efterreguleringen og tillæg til efterreguleringen vedrørende delingsaftalen for Nordjyllands Amt. Af Regionsrådets godkendelse fremgår det, at Jammerbugt Kommune har fået tildelt en nettoformue på 26.603.917 kr. Det fremgår ligeledes, at Nordjyllands Amts aktiver og passiver på skal-området fordeler sig på følgende måde til Jammerbugt Kommune: Skal-institutioner Aktiver kr. 13.977.306 Passiver kr. -649.800 Mellemresultat kr. 13.327.506 I den sag, der blev forelagt for Kommunalbestyrelsen den 20. september, lød de tildelte aktiver på 12.563.088 kr. Ændringerne skyldes fire forhold. For det første var en grødeskærebåd fejlagtigt blevet fordelt til Aalborg Kommune. Idet grødeskærebåden er overdraget til Jammerbugt Kommune, har kommunen også fået overdraget aktivet på 207.500 kr. For det andet mener Staten, at restanceførte skattebøder ikke skal medtages som et aktiv i delingen. Derfor er der trukket et beløb på 7.105 kr. fra Jammerbugt Kommunes aktiver. Region Nordjylland er dog ikke enig i Statens betragtning om, at restanceførte skattebøder ikke skal medtages som et aktiv i deling, hvorfor Danske Regioner varetager drøftelser med Indenrigs- og Sundhedsministeriet på vegne af regionerne. For det tredje er et aktiv på 1.400.000 kr. vedrørende Vester Hjermitslev Energiselskab fejlagtigt blevet fordelt til Brønderslev Kommune. Aktivet er sidenheden blevet fordelt til Jammerbugt Kommune, da energiselskabet er beliggende her. For det fjerde har Jammerbugt Kommune gjort indsigelse vedrørende et tilgodehavende,
Økonomiudvalget 89 som Nordjyllands Amt havde i Gl. Aabybro Kommune, og som Jammerbugt Kommune har modtaget som et aktiv. Jammerbugt var af den opfattelse, at en del af aktivet var indfriet, hvorfor aktivet er blevet nedskrevet med 186.177 kr. Ændringer Grødeskærebåd kr. 207.500 Skattebøder kr. -7.105 Tilgodehavende ved Vester Hjermitslev Energiselskab kr. 1.400.000 Regning nedskrevet kr. -186.177 Der er ingen ænderinger i de tildelte passiver, som derfor stadigvæk har en værdi af -649.800 kr. Ænderingerne i aktiverne betyder, at Jammerbugt Kommunes kontante kompensation nu lyder på 13.276.612 kr. Den kontante kompensation udgør differencen mellem den konkrete fordelte andel af Nordjyllands Amts nettoformue til Jammerbugt Kommune og den beregnede andel vedrørende skal-institutionerne. Kontant kompensation Nettoformue kr. 26.603.917 Mellemresultat skal-insitutioner kr. -13.327.506 Kontant kompensation kr. 13.276.412 Nedenstående tabel viser forskellen mellem den kontante kompensation, som fremgik af sagsfremstillingen til Kommunalbestyrelsen den 20. september 2007, og den kontante kompensation, som Jammerbugt Kommune nu får tildelt. Ændring i kontant kompensation Tidligere kontante kompensation kr. 14.730.951 Nuværende kontante kompensation kr. 13.327.506 Mindre kontant kompensation kr. 1.403.445 På kan-området fordeler aktiverne og passiverne sig på følgende måde: Kan-institutioner Aktiver kr. 22.660.302 Passiver kr. -6.706.971 Mellemresultat kr. 15.953.331 Tildelt langfristet gæld kr. -15.953.331 Der er ingen ændringer i aktiverne, mens passiverne er ændret fra - 6.230.885 kr. til -6.706.971 kr. Passiverne indeholder pensionsforpligtelser
Økonomiudvalget 90 vedrørende aktive tjenestemænd, og ændringen skyldes, at Region Nordjylland ved en fejl havde overdraget to tjenestemænd med tilhørende pensionsforpligelselse til Jammerbugt Kommune, selv om disse tjenestemænd ikke er ansat i kommunen, ligesom Jammerbugt Kommune havde fået overdraget to tjenestemænd, hvor pensionsforpligelsen for disse ikke var indregnet. Da aktiverne og passiverne skal balancere på kan-området, har Jammerbugt Kommune fået tildelt en langfristet gæld svarende til nettoresultatet af aktiverne og passiverne. Nedenstående tabel viser forskellen mellem den langfristede gæld, som fremgik af sagsfremstillingen til Kommunalbestyrelsen den 20. september 2007, og den langfristede gæld, som Jammerbugt Kommune nu får tildelt. Ændring i langfristet gæld Tidligere langfristet gæld kr. -16.429.417 Nuværende langfristet gæld kr. -15.953.331 Mindre langfristet gæld kr. -476.086 Det skal bemærkes, at Region Nordjylland stadigvæk tager forbehold for Jammerbugt Kommunes tildelte nettoformue på 26.603.917 kr. Forbeholdet skyldes, at der stadig ikke ligger en endelig afklaring vedrørende indkomstskatterestancer på 42 mio. kr. Staten er af den opfattelse, at denne post ikke kan indgå i status, hvilket vil medføre en betydelig nedskrivning af amtets nettoformue. Skønsmæssigt vil dette svare til 1 mio. kr. for Jammerbugt Kommune. Retsgrundlag Lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen L. nr. 539 af 24/06/2005 Bekendtgørelse om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen Bkg. 877 af 16/9-2005. Økonomi og finansiering Delingsaftalen medfører en kontant kompensation på 13.276.412 kr. til Jammerbugt Kommune. Delingsaftalen medfører, at Jammerbugt Kommune tildeles en langfristet gæld på -15.953.331 kr. Høring/borger- og brugerinvolvering Ingen Indstilling Stabschefen for Økonomi og Personale indstiller, at Økonomiudvalget tager Regionsrådets godkendelse af delingsaftalen og tillæg til delingsaftalen til efterretning.
Økonomiudvalget 91 Bilag: Økonomiudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen
Økonomiudvalget 92 296. Restanceopgørelse i perioden 01.01.2007-31.10.2007 1849-25236/ Lone Person Beslutningstema Orientering om status på inddrivelsesområdet ultimo oktober 2007 til efterretning. Sagsbeskrivelse Status på inddrivelsesområdet ultimo oktober 2007 Den 1. november 2005 overgik den kommunale inddrivelsesopgave til staten. Det skal forstås således, at når der er rykket 2 gange for kommunale restancer incl. underholdsbidrag, så overgår restancen til inddrivelse hos SKAT. Borgere og virksomheders gæld til offentlige myndigheder opkræves af kommunen og inddrives af SKAT, da lønindeholdelse og udpantningsretten iht. den nye inddrivelseslov overgik til SKAT pr. 1. november 2005. Opkrævningskontoret har forebyggelse og effektiv inddrivelse som fokusområder, og i 2007 har der været fokus på daginstitutionsområdet, med det resultat, at der næsten er inddrevet alt, der er sendt til opkrævning. Udviklingen i kommunale restancer Udviklingen i kommunale restancer er på landsplan fra ultimo november 2004 til ultimo november 2006 af Kommunernes Landsforening, opgjort til en stigning fra ca. 7,1 mia. kr. til ca. 8,5 mia. kr., svarende til en stigning på 1,4 mia. kr. Kommunernes Landsforening anser det af retssikkerhedsmæssige grunde for en uheldig ud-vikling. De kommunale restancer er steget fra 2004 til 2006, uagtet at størsteparten af denne stigning ikke har kommunaløkonomiske konsekvenser. KL kan dog konstatere, at der er betydelige variationer i de statslige skattecentres effektivitet med hensyn til at inddrive krav, som kommunerne har oversendt til SKAT. KL vil derfor rette henvendelse til Skatteministeriet med henblik på at få belyst, hvorfor der er så betydelige variationer i skattecenternes effektivitet med hensyn til at inddrive kommunale krav.
Økonomiudvalget 93 Det kan konstateres, at når først et krav er sendt til SKAT for inddrivelse bevirker det, at en kommunal restance iht. gældende prioritetsrækkefølge står nederst med hensyn til dækning vedrørende indbetaling. Skat, bøder og børnebidrag mv. skal dækkes før kommunal restance, og mange af de restanter, der oversendes til SKAT også har skatterestance mv. Efterfølgende er anført fordelingen af restancer. Opgørelsen indeholder også de restancer, som er overgivet til inddrivelse hos SKAT. Der er ikke indregnet billån, da tilgodehavendet ikke er udtryk for en restance, men for de bevilgede lån, og der er ikke restancer på området. Underholdsbidrag er heller ikke indregnet, idet området er 100 % statsfinansieret, og derfor ikke påvirker den kommunale økonomi. Primo januar 2007 var den samlede restance på 25,9 mio. kr., og ultimo oktober 2007 var den samlede restance 32,2 mio. kr. Restance Kr. Primo januar 2007 Ultimo oktober 2007 Gebyr kommunale krav Kr. 475.000 357.000 Ejendomsskat Kr. 650.000 1.273.000 Forbrugsafgifter Kr. 100.000 68.000 Daginstitution Kr. 894.000 707.000 Boligstøtte Kr. 1.203.000 948.000 Boliglån Kr. 2.016.000 1.950.000 Kontanthjælp Kr. 7.927.000 7.491.000 Kommunale krav som opkræves hos andre kommuner Kr. 12.998.000 Div. kommunale krav som opkræves hos private mv. Kr. 1 12.613.000 6.449.000 Restance i alt kommunale krav Kr. 25.878.000 32.241.000 1 Det skal bemærkes, at beløbet på 12.613.000 kr. er omfattet af krav vedrørende private personer samt tilgodehavende hos andre kommuner. Der var ikke på dette tidspunkt lavet en
Økonomiudvalget 94 opdeling af restancen. Øvrige restancer: Lån til invalidebil På lån til biler er der i alt et tilgodehavende på 5.055.000 kr. Tilgodehavende er ikke en egentlig restance men udtryk for den totale bevilling vedrørende billån. Underholdsbidrag På underholdsbidrag er der total et tilgodehavende på 23.989.000 kr. tilgodehavendet er et krav med 100 % statslig refusion og optages derfor ikke i den kommunale restanceopgørelse. Bemærkninger til restanceudviklingen i Jammerbugt Kommune fra 01.01.2007 31.10.2007 vedrørende kommunale krav. Restancer vedrørende daginstitution og SFO udviser et fald fra 894.000 kr. til 707.000 kr., et fald på 187.000 kr. Ved nærmere analyse af dette område, kan det konstateres, at samlet indbetaling pr. måned faktisk er lig med det der er sendt regning på. Der har ultimo oktober været pålignet 32.560.000 kr. og været indbetalinger på 32.244.000 kr. Restancetilgang vedr. 2007 udgør her i forhold til påligningerne på et beløb på 316.000 kr. som må siges at være utrolig flot opkrævning. Nettofald i restancen skyldes indbetalinger på gamle år. Der har i løbet af året været fokus på dette område, hver eneste sag er blevet fulgt nøje, og der er nærmere blevet undersøgt, om der er solidarisk hæftelse for kravet. Dvs. hæfter ægtefælle samtidig med skyldner mv. for kravet, hvilket har givet en forbedret inddrivelse. Ejendomsskat Restancen udgør 1.273.000 kr. dette skal sammenholdes med en påligning på 280 mio. kr. vedrørende år 2007. Restancen udgør 0,6 % af den årlige påligning. Restancen ligger ved SKAT med anmodning om begæring om tvangsauktion for manglende indbetalinger. Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp Restancen er faldet fra 7.927.000 kr. til 7.491.000 kr. Der er i 2007 tilgået en restance på 587.399 kr. samt indbetalt 630.130 kr. Det må siges at være et godt resultat. Øvrige kommunale krav Er steget fra 12.613.000 kr. til 19.447.000 kr. Denne stigning er primært sket i oktober måned 2007 og skyldes meget store regninger på i alt 22.139.000
Økonomiudvalget 95 kr. vedrørende krav som opkræves hos andre kommuner i oktober måned 2007. Jammerbugt Kommune har fra tidligere Nordjyllands Amt overtaget driften vedrørende boenheder for handicappede mv. Derfor udskrives der store regninger til andre kommuner, som har udgiften til patienten, en udgift som skal betales af tidligere bopælskommune. Fakturaer vedrørende opholdsbetaling giver i nogle tilfælde uenighed om taksten for ophold mv. Der er således gamle sager, som er uafklarede, og hvoraf 2 ligger i Den Sociale Ankestyrelse. Underholdsbidrag Restancen er faldet fra 25.307.000 kr. til 23.988.000 kr. det må bemærkes at underholdsbidrag er 100 % statskrav og derfor ikke har indvirkning på den kommunale økonomi. Der er overført 22.000.000 kr. til SKAT til inddrivelse, sammenholdt med restancen på 23.988.000 kr. Det kan konstateres, at 92 % af restancen er overført til SKAT. Det er usædvanligt, at dette krav falder, iflg. vores oplysninger fra SKAT, er der på landsbasis tale om en konstant stigning med hensyn til dette krav. Dette skyldes særlige omstændigheder vedrørende dette krav herunder inddrivelse i udlandet/betaling til flere børn mv. Primo februar 2008 vil der blive udarbejdet statusrapport for året 2007. Retsgrundlag Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Stabschefen for Økonomi og Personale indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Økonomiudvalget, den Taget til efterretning. Der udarbejdes en gang årligt en redegørelse til forelæggelse for Økonomiudvalget. Fraværende: Tilbage til toppen
Økonomiudvalget 96 297. Overførselsindkomster pr. 1.12 1849-10753/ Karen Marianne Vraa Jensen Beslutningstema Der er udarbejdet en samlet status for udviklingen på beskæftigelsesområdet fra 1.1.2007 til 1.12.2007. Sagsbeskrivelse Der er udarbejdet en samlet status for udviklingen på beskæftigelsesområdet fra 1.01.07 til 1.12.2007. Retsgrundlag Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Til orientering Beskæftigelsesudvalget den 05.12.2007 Taget til efterretning. Afbud Erik Holt (V) Per Halsboe-Larsen (A) Bilag: Status på beskæftigelsesområdet pr. 1.12.2007 Økonomiudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen
Økonomiudvalget 97 298. Salg af areal til boligformål ved Østre Hovensvej 1849-22928/ Hans Vium Beslutningstema Godkendelse af salgsprospekt inkl. kravspecifikationer/udbudskrav, samt godkendelse af salg af kommunal jord til privat byggemodning for nyt boligområde ved Østre Hovensvej. Sagsbeskrivelse På foranledning af, at Kommunalbestyrelsen har ønsket at sætte arealet til salg for privat gennemførelse af byggemodning af et boligområde, er Drift- og Anlægsafdelingen samt Planteamet i Teknik og Miljøforvaltningen blevet bedt om at komme med oplæg til salgsprospekt og kravspecifikationer/udbudskrav. Der foreligger nu et oplæg til nærmere godkendelse. Arealet er ca. 8,8 ha og beliggende ved Østre Hovensvej /Thomasmindevej/ Kattedamsvej. Der er nogle restriktioner/forhold, som påvirker størrelsen af det endelige salgsbare areal: afstand fra Kattedamsvej p.g.a. trafikstøj, beplantningbælte mellem udstykningen og Kattedamsvej, vejudlæg til fremtidig vejudvidelse, dels af Østre Hovensvej, Thomasmindevej og muligheden for etablering af rundkørsel i krydset Thomasmindevej/Østre Hovensvej, skovbyggelinie fra skovbrynet (fredsskov), som ligger umiddelbart øst for Østre Hovensvej, nødvendigheden af etablering af forsinkelsesbassin til regnvand. Retsgrundlag Økonomi og finansiering Jammerbugt Kommune vil skulle afholde udgifter til bl.a. annoncering, landinspektør til afsætning og verificering af arealets eksakte størrelse, udstykningsomkostninger for hovedarealet, diverse handels- og skødeomkostninger, samt udgifter for etablering og vedligeholdelse af beplantningsbælte mellem udstykningen og Kattedamsvej. Udgifterne finansieres af salgsindtægten for arealet. Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant. Indstilling
Økonomiudvalget 98 Drift- og Anlægschefen indstiller til Kommunalbestyrelsen, at salgsprospektmaterialet inkl. kravspecifikationer godkendes, og at arealet annonceres til salg medio januar 2008. Bilag: Aftaletekst Annonce om byudvikling ved Østre Hovensvej Dagsordenkort - Østre Hovensvej Folder om byudvikling ved Østre Hovensvej Kravspecifikation overfor bydende Økonomiudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Erik Ingerslev foreslår, at kommunen udarbejder en bæredygtig lokalplan og står for salget af grundene, alternativt inden udbud udarbejder lokalplan. Fraværende: Tilbage til toppen
Økonomiudvalget 99 Underskrifter Erik Ingerslev Larsen (F) Eva Rytter Andersen (A) Finn Kornum (V) Kim Bennike (O) Mogens Gade (V) Niels Chr. Hem (V) Otto Kjær Larsen (V) Per Halsboe-Larsen (A) Søren P. Mortensen (A)