Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Dato 1. april 2016 Sagsbehandler Ivan Skaaning Hansen Mail ih5@vd.dk Telefon +45 7244 3112 Dokument 16/02840-27 Side 1/7 Silkeborg Kommunes ekspropriationsbeslutning af 8. februar 2016 Advokatfirmaet Horten v/adv. Poul Hvilsted har i mail af 18. februar 2016 klaget til Vejdirektoratet på vegne af Dania I/S, ejer af ejendommene matr.nr. 54 og 55 Silkeborg Bygrunde, og Børge Bach, ejer af ejendommen 10b smst. over Silkeborg Kommunes ekspropriationsafgørelse af 8. februar 2016. Cafu Lease A/S v/jon Søberg, ejer af ejendommen matr.nr. 56a Silkeborg Bygrunde har i mail af 7. marts 2016 klaget til Vejdirektoratet over Silkeborgs Kommunes ekspropriationsafgørelse af 8. februar 2016. Vejdirektoratets afgørelse Vejdirektoratet hjemviser Silkeborg Kommunes ekspropriationsafgørelse for så vidt angår etablering af jordankrene som ulovlig, idet der ikke er hjemmel til at ekspropriere efter vejlovens 1 96, jf. 97-98, til afstivning af en privat parkeringskælder under byggefasen. Silkeborg Kommunes afgørelse af 8. februar 2016 På mødet den 8. februar 2016 konstaterer byrådet, at der ikke har kunnet opnås enighed med ejerne af matr.nr. 57a Rådhusgade 2/Torvet 1 - om ejendomsoverdragelsen og erstatningen, hvorfor byrådet beslutter at ekspropriere 13 m 2 fra matr.nr. 57a til realisering af vejadgang til p- kælder på Torvet og ny trapper mellem Rådhusgade og Torvet. Byrådet konstaterer endvidere, at der ikke har været muligt at indgå aftale om placering af midlertidige jordankre på matr.nr. 56a, 55, 54, 20a og 108, hvorfor der eksproprieres til etablering af disse jordankre. Ekspropriationen sker med hjemmel i vejlovens 96, jf. 97-98. Hortens argumenter Til støtte for sit anbringende om ekspropriationsbeslutningens ulovlighed har Horten navnlig anført: 1 Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v., som ændret ved lov nr. 1895 af 29. december 2015. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450
Vejloven er ikke hjemmel til ekspropriation til etablering af jordankre, der skal afstive de allerede etablerede vægge i Enggaards parkeringsvirksomhed for at modstå jordpres ved udgravning af kælderen. Der er ikke hjemmel i vejloven til at ekspropriere til fordel for Enggaards parkeringskælder. Parkeringskælderen er ikke omfattet af vejloven. Der er ikke tale om en indretning, der skal drives og administreres på et offentligretligt grundlag, herunder til vejlovens bestemmelser i 90-91. Ekspropriation til jordankrene er ikke nødvendig. Enggaard har ikke undersøgt alternative metoder. Henviser til, at Enggaard afholder alle udgifter til ekspropriationen og aftalerne. Det forhold, at kommunen og Enggaard har indgået en aftale koncession er misvisende og uden betydning, idet realiteten er, at kommunen med aftalegrundlaget både før og efter tilbagekøbsmanøvren ikke har nogen som helst form for indflydelse på, involvering eller indsigt i Enggaards virksomhed. Jon Søbergs argumenter Jon Søberg har navnlig klaget over, at han ikke har haft mulighed for at give møde og ikke har modtaget henvendelser om jordankrene forud for åstedsforretningen den 23. december 2015, det ikke er nødvendigt at ekspropriere, og ekspropriationen er ulovlig, da der er tale om en privat parkeringskælder. Baggrund Som led i udvikling af Silkeborg Bymidte har Silkeborg Byråd ved Kommuneplan 2009-2020 og Trafikplan 2009 søgt at give mulighed for bedre vejadgangs- og parkeringsforhold i Silkeborg Bymidte. Det fremgår af sagens oplysninger, at der siden 2011 har været arbejdet på planer om etablering af en parkeringskælder under Torvet, bl.a. med henblik på at åbne Torvet mere op visuelt og udnyttelsesmæssig. Silkeborg Kommune ønsker ikke at være ejer af parkeringsanlægget. Lokalplan 10-014 vedtages endeligt den 8. maj 2012. Denne lokalplan, der kun regulerer det udskilte vejareal litra ae Torvet, muliggør en underjordisk, offentlig tilgængelig parkeringskælder. Ved realisering af lokalplan 10-014 for P-anlæg under Torvet har det vist sig nødvendigt at ændre på den nuværende gående adgang fra Rådhusgade til Torvet og at forankre P-anlæggets ydervægge midlertidigt ved at etablere jordankre ind under ejendomme, som støder op til det offentlige vejareal Torvet. Jordankrene ses bl.a. omtalt i Bech-Bruuns notat af 15. maj 2012 til Silkeborg Kommune. Den 26. januar 2015 indgås efter afholdt udbud aftale med A. Enggaard A/S om etablering af parkeringskælderen. 2
Den 11. august 2015 indgår Silkeborg Kommune og A. Enggaards A/S endelig aftale om projektering og etablering af en underjordisk parkeringskælder i to plan med ca. 230 parkeringspladser på Torvet i Silkeborg. Parkeringskælderen skal tilsluttes det fælles informationssystem om parkeringspladser i bymidten i Silkeborg. Parkeringsanlægget er privatejet, men det opføres med henblik på at sikre Silkeborg bymidte tilstrækkeligt antal parkeringspladser, hvilket er afspejlet i, at der er aftalt en negativ købesum. Parkeringsanlægget anlægges ved, at der forud for udgravningen af anlægget etableres en støtte-/slidsevæg, der omkranser anlægget, og som gør det muligt at grave ud inden for slidsevæggen. Slidsevæggen skal efterfølgende forankres med midlertidige jordankre på en række ejendomme, der grænser op til det offentlige vejareal på Torvet. På baggrund af et offentligt udbud overdrager Silkeborg Kommune (del af) Torvet til A. Enggaard A/S med en ret og forpligtelse til at opføre, eje og drive parkeringskælder under Torvet. Arealet på terræn skal anlægges som offentligt tilgængeligt byrum, jf. servitut bilag 6. Drift og benyttelse af parkeringsanlægget skal ske i overensstemmelse med servitut bilag 7. Overtagelsen er 12. august 2015. Bilag 6. Formålet med servitutten er at sikre Silkeborg Kommunes rettigheder som vejmyndighed, således at den offentlige vej på ejendommen fortsat kan opretholdes, uanset parkeringsanlægget. Bilag 7. Alle parkeringspladser skal være offentligt tilgængelige. Parkeringspladserne skal være tydeligt afmærkede og skiltede. Parkeringspladserne må kun benyttes af køretøjer på max 3.500 kg. Parkeringspladserne skal kunne lejes ud på markedsvilkår, der ikke væsentligt afviger fra tilsvarende kommunalt ejede parkeringspladser i Silkeborg bymidte. Ejeren bestemmer med respekt af aftalens begrænsninger vilkår og betaling for benyttelse af parkeringspladserne. Den 9. oktober 2015 meddeler Silkeborg Kommune delbyggetilladelse til opførelse af parkeringskælderen. Den 24. november 2015 tilskriver Silkeborg Kommune berørte ejere og brugere af ejendommene langs med Torvet og indkalder til åstedsforretning den 23. december 2015. Med indkaldelsen vedlægges arealfortegnelse, ekspropriationsplan, principtegninger, redegørelse for etablering af jordankre og vejlovens kap. 10. Den 25. januar 2016 beslutter Silkeborg Kommune at acceptere A. Enggaards tilbud af 15. december 2015 om, at kommunen generhverver Torvet uden omkostninger for kommunen. Parkeringskælderen skal herefter være en bygning, der opføres under Torvet, som en bygning på lejet grund. Enggaards lejemål er tidsubegrænset og uopsigeligt. I øvrigt videreføres de særlige vilkår fastsat i aftalen af 11. august 2015. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til klager over en ekspropriation truffet med hjemmel i vejlovens 102 og i den forbindelse helt eller delvist ophæve den kommunale vejmyndigheds beslutning om ekspropriation fra en ejendom. Det fremgår af vejlovens 132, stk. 2. Vi kan derimod ikke pålægge en vejmyndighed at gennemføre et andet konkret projekt. 3
Vi kan ikke tage stilling til, om en ekspropriation lovligt kan gennemføres efter anden lovgivning, herunder planlovens 2 47. Vejlovens bestemmelser om ekspropriation Ekspropriation til kommunale vejanlæg sker efter reglerne i vejlovens kap. 10. Det fremgår af vejlovens 94, stk. 1. En kommunal vejmyndighed kan ekspropriere til offentlig vej eller sti, når det er nødvendigt af hensyn til almenvellet. Det samme gælder, når en ekspropriation af private veje eller stier er nødvendig på grund af anlægsarbejder på en offentlig vej, beslutninger om etablering eller nedlæggelse af adgange af til en offentlig vej, eller beslutninger om nedlæggelse af en offentlig vej. Det fremgår af vejlovens 96. I vejlovens 97 omtales de anlæg, hvortil der kan eksproprieres. Der kan bl.a. eksproprieres til tilbehør og nødvendige foranstaltninger, samt til sikring af vejen. Silkeborg Kommune om hjemmel til at ekspropriere i det foreliggende tilfælde Silkeborg Kommune v/njord Law har i sin udtalelse af 29. marts 2016 sammenfattet lovligheden af ekspropriationen. Etableringen af parkeringsanlægget falder inden for de lovlige formål til hvilke, der i henhold til vejloven kan eksproprieres. Parkeringsanlægget er placeret på offentligt vejareal administreret af vejmyndigheden, Der bliver ved servitutbestemmelser sikret offentlig tilgængelighed til parkeringskælderen alle døgnets timer hele året. Det har til formål at sikre en velfungerende trafikafvikling i Silkeborg Bymidte samt sikre, at der er tilstrækkeligt antal parkeringspladser til rådighed for offentligheden i Silkeborg. De midlertidige jordankre er en nødvendig foranstaltning i forbindelse med etablering af parkeringskælderen. Udover, at de midlertidige jordankre skal stabilisere parkeringskælderens slidsevægge under opførelsen, har jordankrene den funktion, at de sikrer det eksisterende offentlige vejareal på Torvet i parkeringskælderens anlægsfase. Parkeringskælderen udgør desuden fundamentet for en del af det offentlige vejareal på Torvet. Der er ikke hjemmel i vejloven til eller afgørelser, der fastslår, at ejerskabet til parkeringsanlægget kan eller må tillægges betydning, når vejlovens og grundlovens betingelser for ekspropriation i øvrigt er opfyldte.. Det er Silkeborg Kommunes vurdering, at etablering af midlertidige jordankre er den mest skånsomme metode til afstivning af parkeringskælderens ydervægge ikke blot over for klagerne men også over for de handlende på Torvet, beboerne på og ved Torvet samt de øvrige borgere i Silkeborg Der er således ikke bestemmelser i vejloven, der hindrer, at der med hjemmel i vejlovens 96, jf. 97-98, kan eksproprieres en ret til placering af jordankre i forbindelse med opførelse 2 Lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015. Loven administreres af Erhvervs- og Vækstministeriet, bortset fra VVM sager, der administreres af Miljø- og Fødevareministeriet 4
af et privatejet parkeringsanlæg på et offentligt vejareal, og hvor det offentligt tilgængelige parkeringsanlæg indgår som en integreret del af vejadgangs- og parkeringsforholdene i en bymidte. Tværtimod er det forudsat i lovbemærkningerne til 96, at der kan eksproprieres til fordel for en privat virksomhed. Silkeborg Kommune har endvidere henvist til følgende: Orla Friis Jensen Juristen 1973, p. 86: Lov om offentlige veje 43, stk. 2, taler om parkeringspladser, men der kan ikke være tvivl om, at der også kan foretages ekspropriation til opførelse af parkeringshuse, for så vidt disse ejes af vejbestyrelserne, formentlig også af arealer til opførelse af private parkeringshuse og private underjordiske parkeringsanlæg, forudsat arealerne bliver i vejbestyrelsens eje. Da anlægget skal være offentligt, jf. stk. 1, må der dog tages det forbehold, at der formentlig ikke kan eksproprieres med det formål alene at hjælpe en række bygherrer til dem reserverede pladser. Abitz Kommenterede Vejlove, 1981, p.109: Det følger af sammenhængen med ens stk. 1, at der kun sigtes til ekspropriation til offentlige parkeringspladser, og der kan derfor med denne bestemmelse ikke eksproprieres til private parkeringspladser. Der er dog ikke noget til hinder for ekspropriation til opførelse af parkeringshuse, for så vidt de ejes af vejbestyrelsen, og hvis arealerne forbliver i vejbestyrelsernes eje, kan der formentlig også eksproprieres efter denne bestemmelse til opførelse af private parkeringshuse eller private underjordiske parkeringsanlæg, hvis de er offentligt tilgængelige. Derimod kan vejlovens ekspropriationsbestemmelser ikke bruges til at hjælpe private bygherrer til at skaffe parkeringspladser, der skal stå til rådighed for bestemte ejendomme. Hanne Mølbeck og Jens Flensborg Ekspropriation i praksis, 2007, p. 65: Formuleringen i vejlovens 43, stk. 1, (offentlig vej- og stianlæg) må medføre, at der alene kan eksproprieres til offentlige parkeringspladser. Offentlige parkeringspladser må forstås som parkeringspladser, herunder parkeringshuse eller kældre, der er omfattet af vejloven, sml. O Friis Jensen, Juristen 1973, side 86, note 34, der lægger vægt på, at arealerne forbliver i offentligt eje. Da vejarealer ikke nødvendigvis er udskilt i matriklen som offentlig vej tilhørende vejbestyrelsen, jf. vejlovens 89, stk. 1, kan ejerforholdet imidlertid ikke tillægges afgørende vægt. Der kan derimod ikke gennemføres ekspropriationer med hjemmel i vejlovens 43, stk. 2, til etablering af parkeringspladser, der ikke er omfattet af vejloven. Vores vurdering A. Proceduren Beslutning om ekspropriation skal træffes efter den procedure, der fremgår af vejlovens 100 og 101. Den skal navnlig sikre, at de parter, der berøres af ekspropriationen, orienteres om baggrunden for ekspropriationen og har adgang til at fremkomme med bemærkninger. Vejdirektoratet har ikke grundlag for at mene, at afgørelsen af 8. februar 2016 er truffet i strid med disse procedurebestemmelser. 5
B. Adgangsvejen hen over matr.nr. 57a Ejerne af denne ejendom har ikke påklaget kommunens beslutning om at ekspropriere 13 m 2 fra ejendommen til realisering af vejadgang til p-kælder på Torvet og ny trapper mellem Rådhusgade og Torvet. Vejdirektoratet kan notere sig, at der er hjemmel i vejlovens 96 til at ekspropriere til nyt fortov for den offentlige vej, der skal give adgang til parkeringskælderen og har i øvrigt ikke bemærkninger til denne del af ekspropriationsbeslutningen. C. Ekspropriation til jordankrene Det fremgår udtrykkeligt af de særlige bemærkninger til vejlovens 97, at der med hjemmel i denne bestemmelse kan eksproprieres til bl.a. parkeringspladser og parkeringsanlæg, der er en del af den offentlige vej. Men i forhold til foreliggende ekspropriation til etablering af jordankrene ca. 5 meter under de tilgrænsende ejendommes bygninger er det efter Vejdirektoratets opfattelse af afgørende betydning, om parkeringskælderen falder inden for vejlovens begreb offentlig vej. Vi noterer os, at parkeringskælderen i henhold til parternes aftaler er en bygning på lejet grund. Det er således ikke vejmyndighedens ejendom. Betalingen for parkering i parkeringskælderen er ikke omfattet af reguleringen i vejlovens 90. Betalingen kan fastsættes af A. Enggaard A/S med respekt for de indgåede aftaler med kommunen. Vi finder derfor ikke grundlag for at mene, at parkeringskælderen er en del af en offentlig vej. Der er derimod tale om et privat anlæg, hvortil offentligheden har adgang. De i vejlovens 96 nævnte tilfælde, hvor der kan eksproprieres til private veje, ses ikke at finde anvendelse i den foreliggende sag. Vejdirektoratet er opmærksom på formuleringen i de særlige bemærkninger til 96, hvorefter bestemmelsen ikke indeholder et forbud imod, at der eksproprieres til fordel for en privat virksomhed. Denne formulering blev indsat for at fjerne tvivl om, hvorvidt der kunne eksproprieres til offentlige vej- og stianlæg med henblik på at etablere eller forbedre adgangen til en privat virksomhed, f.eks. en fabrik, sports- og kongresanlæg, privat havn m.v., hvor det var nødvendigt af hensyn til almenvellet at etablere dette offentlige vejanlæg. Formuleringen giver ikke hjemmel til en selvstændig ekspropriation til private anlæg. De i Orla Friis Jensens artikel fra 1973 og E. A. Abitz s lovkommentar fra 1981 fremsatte de lege ferenda synspunkter ses hverken at have støtte i bestemmelsens ordlyd, forarbejderne til vejloven eller i praksis. 6
Konklusion Vejdirektoratet hjemviser Silkeborg Kommunes ekspropriationsafgørelse for så vidt angår jordankrene som ulovlig, idet der ikke er hjemmel til at ekspropriere efter vejlovens 96, jf. 97-98, til afstivning af en privat parkeringskælder under byggefasen. Frist for anlæg af sag om ekspropriation ved domstolene Hvis denne afgørelse ønskes efterprøvet ved domstolene, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelse af afgørelsen. Det fremgår af vejlovens 132, stk. 5, 2. pkt. Venlig hilsen Ivan Skaaning Hansen 7