Anerkendelse af erhvervsuddannelser EQF/NQF Den Europæiske Kvalifikationsramme (EQF) er bindeleddet mellem de nationale kvalifikationsrammer. EQF står for European Qualifications Framework, altså den Europæiske Kvalifikationsramme. Det er en fælles europæisk referenceramme, som skal gøre det lettere at forstå, sammenligne og anerkende kvalifikationer på tværs af forskellige lande og systemer i Europa

Anerkendelse af erhvervsuddannelser EQF/NQF

Elevplan og kontaktlærersystem Læreplads Lærling/ elev Skolen Yrkisdepilin 26. mai

Uddannelse for mestre (virksomhedsledere) Indurstriens hus har været primus motor for indførelse af en uddannelse for mestre. Der har siddet en arbejdsgruppe fra Industriens hus, Vinnumálaráðið og Mentamálaráðið. Formålet med arbejdet har været at få implementeret overordnede krav for udførelse af arbejde på Færøerne. Samtidig ville man sætte krav om efteruddannelse for at blive godkendt som læreplads.

Erhvervsuddannelser for voksne Vi har implementeret en lov vedrørende validering/ realkompetencevurdering Koncentrerer os i første omgang om erhvervuddannelserne og laver vi i øjeblikket en bekendtgørelse Der skal også i samarbejde med skolerne laves vejledninger til hvordan skolerne skal udføre validering/ realkompetencevurdering Forventer opstart af validering/ realkompetencevurdering til efteråret hvis alt går op i en højere enhed

Fleksibel start og mulighed for videre uddannelse Erhvervsuddannelser med uddannelsesaftale Ny erhvervs- uddannelse Teknisk basis- uddannelse 1-2 år

Fleksibel start og mulihged for videre uddannelse LP 1 LP 2 LP 3 LP 4 LP 5 LP 20 10 10 5 10 LP 1 sk. LP 2 sk. LP 3 sk LP 20 10 10 5 10

Fleksibel start og mulihged for videre uddannelse Ny erhvervsuddannelse 4. skoleforløb Grundfag Erhvervsrelaterede projekter 40 uger 1. skoleforløb 2. skoleforløb 3. skoleforløb Grundfag Erhvervsfag Grundfag Erhvervsfag Erhvervsfag 20 uger 20 uger 15 uger LP LP

Flaskehals problematikken Ind! Og hvad så?

Flaskehals problematikken Ind! Og hvad så?

Flaskehals problematikken Ind! Og hvad så? Optag pr. 25. juni 2014 Uddannelses- Ansøgninger Optaget aftaler 2013 Bil 15 12 8 Elektriker 79 67 37 Frisør 43 28 9 Metal 42 37 63 Tømrer 31 31 38 IV, El spor 18 18 IV, Metal spor 15 14 Beklædningsassitent 17 14 Tilvirkis spor 27 14 Sum 287 235 155

Flaskehals problematikken Mange ind! Og hvad så? For få ind! Og hvad så? Optag august 2015 Uddannelsesaftaler 2014 Bil 12 9 Elektriker 66 39 Frisør 28 9 Metal 29 40 Tømrer 25 38 Sum 160 135

Flaskehals problematikken 75% af eleverne på TST har ikke nogen uddannelsesaftale 100% af eleverne på FH (FHS) har ikke nogen uddannelsesaftale 25% af eleverne på TST har en uddannelsesaftale 0% af elverne på FH (FHS) har en uddannelsesaftale HVOR ER UDDANNELSES GARANTIEN?

Uddannelses aftaler pr. år 450 400 370 402 379 350 300 329 304 307 306 277 315 250 237 242 225 234 215 234 229 250 200 150 147 131 120 151 175 178 184 157 100 50 66 48 0 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Fleksibel start og mulighed for videre uddannelse FHS Handelsskolens grundforløb En et årig basisuddannelse med krav om at de fleste fag er på C niveau Prøve projekt To årig uddannelse med det første år på lavere nivieau E og D niveau Skal det være et krav om C niveau for at få en FHS? DK har indført lavere niveauer i deres to årige HG Tallene viser at virksomheder ofte tager lærlinge, der har en gymnasial uddannelse i lære. Mens det indenfor handel er en tendens til at tage elever fra FHS uddannelsen. Det er også en kendt bekræftet påstand, at flere af de elever som kommer ind på HF (højere forberedelseseksamen) har en FHS uddannelse. Laver vi et erhvervsuddannelsessystem der skal tilfredsstille det gymnasiale system?

Minister Undervisningsministeriet Erhvervsuddannelses kontor Sekretartiat for RU og fagligt udvalg Rådgivende udvalg 9 medlemmer: Formand 4 fra arbejdsgiver 4 fra lønmodtager Fagligt udvalg 1 fagligt udvalg 2 fra arbejdsgiver 2 fra lønmodtager Ekspertise tages ind efter behov

Trepart systemet Lagtinget Landstyret Arbejdsmarkedets parter Lagtinget har med lov afgivet hjemmel til tredje led (fagligt udvalg). Landsstyremanden har ifølge Stýrisskipanarlógin (Styrelsesloven) det overordnede ansvar for systemet. Dette kræver en balancegang imellem det politiske system og arbejdsmarkedets parter. Kan der være interessekonflikter? Hvad sker der hvis tilliden brydes og denne balancegang ikke overholdes?

Rådgivende udvalg/ Yrkisútbúgvingarráðið Fagligt udvalg/yrkisnevndin