FAQ om flygtningeboliger KL har svaret på en række hyppige spørgsmål vi får fra kommuner vedr. flygtningeboliger. Spørgsmål og svar fremgår nedenfor og er grupperet under følgende overskrifter, hvor også KL kontaktperson er anført. Har du yderligere spørgsmål til, at tage fat i kontaktpersonerne. Falder det udenfor et af emnerne nedenfor så kontakt: Birthe Rytter Hansen, brh@kl.dk. 1. Finansiering og økonomi (Maria Ramsø Motzfeldt, mrkj@kl.dk) 2. Permanente boliger (Rie Martens, rima@kl.dk) 3. Midlertidige boliger (Rie Martens, rima@kl.dk) 4. Boliganvisningsforpligtigelsen (Rie Martens, rima@kl.dk) 5. Bofællesskaber (Rafai Atia, raf@kl.dk) Side 1 af 6 1. Finansiering og økonomi KL kontaktperson: Maria Ramsø Motzfeldt, mrkj@kl.dk. Spørgsmål 1.1 Der er afsat en pulje på 640 mio. kr. i 2016 til et fast tilskud svarende til 75 pct. af det kommunale grundkapitalindskud til nye almene boliger. Af aftalen fremgår det, at puljen fordeles med udgangspunkt i fordelingen af flygtninge mellem kommuner og med afsæt i den enkelte kommunes boligbehov. Hvornår forventes en udmelding om den konkrete fordeling af puljen mellem kommunerne (beløb pr. kommune) - og hvordan/hvornår forventes den udmøntet? Svar på spørgsmål 1.1 De nærmere kriterier for udmøntning af puljen fastsættes af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Det forventes, at en ansøgningsrunde finder sted senest 1. juli. KL afventer de nærmere kriterier for fordeling af puljen, men fordelingen vil tage afsæt i antallet af flygtninge i kommunen samt boligbehovet. Spørgsmål 1.2 Der er afsat en investeringspulje til midlertidig indkvartering på 150 mio. kr. i 2016. Er det en ansøgningspulje, eller hvordan får vi del i midlerne? Svar på spørgsmål 1.2 Denne pulje uddeles i to ansøgningsrunder. Den første på 75 mio. kr. forventes udmøntet senest 1. juli 2016 og de resterende midler forventes udmøntet primo januar 2017. KL afventer ligeledes de nærmere kriterier for ansøgning af denne pulje.
Spørgsmål 1.3 Kan man søge tilskud fra puljen til at opføre ( permanente ) pavilloner for en længere, men dog tidsbegrænset, periode på 10-20 år? Svar på spørgsmål 1.3 Ja, pavilloner kan ikke opføres som almene boliger, hvorfor der skal søges tilskud fra puljen til midlertidige boliger og ombygninger på trods af, at boligerne har en levetid der strækker sig over en lang periode. Spørgsmål 1.4 Kan man søge tilskud fra puljen til at ombygge erhvervsbyggeri, der er endnu ikke er godkendt til beboelse, til boliger med afsæt i muligheden for at afvige kommune- og lokalplaner når det vedrører i midlertidige flygtningeboliger? I den tilladte 5-årige periode laves nye lokalplaner, så boligerne kan blive permanente. Side 2 af 6 Svar på spørgsmål 1.4 Ja, der kan søges midler fra puljen til ombygning selvom boligerne i sidste ende bliver til permanente boliger. Spørgsmål 1.5 Er der refusion til lejetab i en privat delebolig/bofællesskab? Og er de samme regler gældende ved fraflytning af en delebolig? Svar på spørgsmål 1.5 Der er ikke forskel på adgangen til refusion på lejetab ved almene og private boliger. Der henvises til boligstøttelovens 75 stk. 1, nr. 3 og stk. 4. Hvis der i en privat beboelseslejlighed udlejes værelser på individuelle kontrakter, kan der alene ydes refusion for lejetab for hele beboelseslejligheden og ikke for enkelte værelser efter boligstøtteloven. Spørgsmål 1.6 På konto 0.25.11 gr. 002, dranst 2 opgøres kommunernes refusion til lejetab og garanti ved fraflytning af flygtninge. Hvad dækker lejetab over? Dækker det både over huslejeudgiften og forbrugsudgiften eller blot huslejeudgiften? Svar på spørgsmål 1.6 Det er udelukkende huslejeudgiften og ikke driftsudgifter der kan hjemtages refusion for.
Spørgsmål 1.7 Ifølge almenboligloven 62 stk. 3. refunderes kommunens udgifter ved udlejning til flygtninge i medfør af stk. 1 og 59 stk. 1, af staten med 100 % refusion. Derfor kan vi få statsrefusion ved de almene boliger, men igen er spørgsmålet så når det er ved private eller egne boliger? Svar på spørgsmål 1.7 De udgifter, som kommunen har til lejetab før udlejning og til betaling af istandsættelsesudgifterne ved fraflytning, refunderes af staten med 100 pct., jf. boligstøttelovens 75, stk. 1, nr. 3, og stk. 4, og almenboliglovens 62, stk. 3. Det gælder foruden udgifter til boliger, hvor kommunen bruger sin kommunale anvisningsret, også for udgifter til boliger, som kommunen selv erhverver, indretter eller lejer til nye flygtninge. Der er ingen forskel på adgangen til refusion for lejetab ved almene boliger og private lejemål. Side 3 af 6 smål 8 Spørgsmål 1.8 Kan flygtninge indkvarteres midlertidigt i ældreboliger? Svar på spørgsmål 1.8 Ja, hvis ældreboliger ikke kan lejes ud til den berettigede personkreds skal kommunen og boligorganisationen agere herefter. Ved midlertidige udlejningsvanskeligheder er det oplagt at anvende ændreboligerne til tidsbegrænsede lejemål og dermed midlertidig indkvartering. (Se mere i vejledningen om ungdoms- og ældreboliger). Spørgsmål 1.9 Kan flygtninge placeres permanent i ældreboliger? Svar på spørgsmål 1.9 Ja, hvis ældreboliger ikke kan lejes ud til den berettigede personkreds skal kommunen agere herefter. Kommunen kan her vurdere, at boligerne kan bruges til at placere flygtninge permanent. Da huslejen i ældreboliger ofte er høj, kan det være en forudsætning at kommunerne placerer flygtninge i et bofællesskab for at huslejeudgiften kan dækkes. (Se mere i vejledningen om ungdoms- og ældreboliger). Spørgsmål 1.10 Hvordan er reglerne for refusion for kommunernes udgifter til lejetab, når kommunen udlejer værelser på individuelle lejekontrakter i private beboelseslejligheder? Svar på spørgsmål 1.10 Ifølge boligstøtteloven ydes der alene refusion for kommunernes udgifter til lejetab for hele beboelseslejligheden og ikke for enkelte værelser.
2. Permanente boliger KL kontaktperson: Rie Martens, rima@kl.dk. Spørgsmål 2.1 Hvilke krav stilles der til en permanent bolig? Svar på spørgsmål 2.1 Udover at lejeforholdet ikke må være tidsbegrænset skal kommunen vurdere, at flygtningen har økonomi til at betale huslejen, og at flygtningen får en selvstændig lejekontrakt, og således ikke sættes i et aftaleretligt eller økonomisk afhængighedsforhold til andre personer. Side 4 af 6 Spørgsmål 2.2 Hvilken lovgivning gælder, når kommunen står for udlejning eller fremleje af en permanent bolig? Svar på spørgsmål 2.2. Her gælder lejeloven. Spørgsmål 2.3 Kan kommunen erhverve en ejendom og udleje den som permanent bolig til flygtninge under markedslejeniveauet? Spørgsmål 2.4 Der er ikke hjemmel i integrationsloven til, at kommunerne kan erhverve ejendomme med henblik på udlejning til flygtninge under markedslejeniveauet og hermed yde særlig økonomisk støtte til denne gruppe af borgere. Det betyder, at en kommune ikke har mulighed for at boligplacere en flygtning i en ledig bolig, der er for dyr at anvise i forhold til den pågældendes husstandsindkomst. 3. Midlertidige boliger KL kontaktperson: Rie Martens, rima@kl.dk. Spørgsmål 3.1 Hvor længe kan en flygtning være indkvarteret midlertidigt? Svar på spørgsmål 3.1 Der er ikke fastsat krav i lovgivningen om, hvor længe en flygtning kan være midlertidigt indkvarteret. Hvis en kommune ikke har haft mulighed for at boligplacere en flygtning permanent efter den 3-årige integrationsperiode, så bortfalder kommunens boliganvisningsforpligtelse ikke.
Spørgsmål 3.2. Hvilke krav er der til et midlertidigt opholdssted? Svar på spørgsmål 3.2 Der er ikke fastsat krav til standarden eller karakteren af et midlertidigt opholdssted i lovgivningen. Indkvarteringen skal dog være lovlig. Det betyder, at bygge- og planlovgivningen skal være overholdt, og at stedet skal være godkendt til beboelse, herunder i forhold til sikkerhed, brandforskrifter, sanitære forhold mv. Side 5 af 6 4. Boliganvisningsforpligtelsen KL kontaktperson: Rie Martens, rima@kl.dk. Spørgsmål 4.1 Er der krav til hvornår kommunen skal finde en permanent bolig? Svar på spørgsmål 4.1 Nej. I Integrationslovens 12 fremgår det alene, at kommunen snarest muligt, efter at ansvaret for en flygtning er overgået til kommunalbestyrelsen, skal anvise boliger til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen efter 10, jf. dog stk. 3. I den kommende integrationsreform bliver boligplaceringsreglerne smidigere og tydeligere. "Snarest muligt ændres til når det er muligt. Samtidig tydeliggøres det, at kommunerne ikke er forpligtede til at sætte opgaven med at finde permanente boliger til flygtninge over behovet for at finde boliger til andre borgere i kommunen med behov for hjælp hertil. Spørgsmål 4.2 Har kommunen boliganvisningsforpligtelse for familiesammenførte til flygtninge? Svar på spørgsmål 4.2 Nej, kommunen har alene pligt til at anvise boliger til flygtninge, som udlændingestyrelsen visiterer til kommunen efter Integrationslovens 10. Kommunen er heller ikke forpligtet til at finde en permanent bolig til den familie, som bliver familiesammenført med en uledsaget mindreårig flygtning. Spørgsmål 4.3 Har kommunen boliganvisningsforpligtelse for uledsagede mindreårige flygtninge? Svar på spørgsmål 4.3 Ja, kommunen har pligt til at anvise uledsagede mindreårige flygtning et sted at bo. Oftest vil det være på en døgninstitution eller i en plejefamilie.
Spørgsmål 4.4 Har kommunen pligt til at finde en ny permanent bolig, hvis flygtningens boligbehov ændrer sig, fx pga. familiesammenføring? Svar på spørgsmål 4.4 Nej, Kommunen er ikke forpligtet til at anvise en ny permanent bolig. Her gælder i stedet de almindelige retningslinjer vedr. løsning af kommunale boligsociale opgaver. 5. Bofællesskaber Side 6 af 6 KL kontaktperson: Rafai Atia, raf@kl.dk. Spørgsmål 5.1 Må en kommune kunne købe et hus, og leje enkeltværelser ud til flygtninge? Svar på spørgsmål 5.1 Flygtninge i integrationsfasen er omfattet af personkredsen for kollektive bofællesskaber. De kan derfor få individuel boligstøtte, så længe de opfylder kravet om, at der skal være mindst 5 personer i bofællesskabet. Man kan i meget få undtagelsestilfælde være 3.