Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1
1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg Rusmiddelcenter i 2012. Notatet er udarbejdet af Center for Socialfaglig Udvikling (CSU), Aarhus Kommune, og baserer sig på kvantitative data i form af ASI-indskrivninger og opfølgninger fra 2012. ASI (Addiction Severity Index) er et spørgeskema, der anvendes ved visitation, behandling, opfølgning/evaluering af behandlingsforløbet samt til forskningsformål. Spørgeskemaerne dækker over følgende syv vurderingsområder: alkohol, psykisk og fysisk helbred, arbejde og økonomi, familiære og sociale forhold og kriminalitet (Sundhedsstyrelsen, 2006). Analyserne baserer sig konkret på i alt 69 ASI-indskrivninger fra 2012 samt 26 tre mdr. opfølgninger og 40 seks mdr. opfølgninger. Det svarer til, at vi har opfølgninger på hhv. 38 % og 57 % af de pågældende klienter 1. I det følgende redegøres for klienternes effekter efter seks måneder i behandling, idet datagrundlaget her er bedst. Formålet med analyserne er: - For det første at kortlægge de samlede behandlingseffekter for klienterne (på de syv vurderingsområder). - For det andet ønsker vi at se nærmere på, hvad der kendetegner de klienter der særligt opnår gode effekter i forhold til dem, der ikke får så meget ud af behandlingen. Herved kan Rusmiddelcentret få en pejling på, hvilke klientgrupper der allerede profiterer af behandlingen og hvilke grupper der måske skal have større opmærksomhed og måske andre tilbud i fremtiden. 2. Behandlingseffekter De klienter, der har været indskrevet i Skanderborg Rusmiddelcenter i 2012, er udover at have et stort alkoholmisbrug også kendetegnet ved at have problemer på en række andre felter. Først og fremmest har de mange psykiske problemer og en del fysiske problemer muligvis som følge af deres misbrug (sammenhængen er dog ikke nødvendigvis entydig). Herudover er de typisk også ganske besværede af økonomiske problemer. En del af klienterne oplever også at have konflikter med familie og venner samt udfordringer med kriminalitet. Disse problemområder fylder dog væsentlig mindre end de førstnævnte. Analyserne viser, at klienterne efter seks måneder har opnået gode effekter på stort set alle vurderingsområder. De største effekter ses på følgende områder: 1 Analyser viser, at de klienter vi har opfølgningsdata på stort set er repræsentative i forhold til den samlede klientgruppe. Resultaterne tegner derfor et validt billede af de samlede behandlingseffekter. 2
Alkoholmisbruget reduceres kraftigt Klienternes overforbrug af alkohol mere end halveres (fra godt 13 dage med overforbrug til godt 5 dage om måneden) Der bruges væsentlig færre penge på alkoholforbrug (fra 860 kroner til ca. 300 kroner i måneden) Klienterne oplever væsentlig færre dage med alkoholproblemer (fra knap 16 dage med problemer til knap 7 dage om måneden) Ligeledes reduceres klienternes oplevede besvær med alkoholproblemer (fra knap 2,8 til 1,8 på en skala fra 0-4) De psykiske belastninger reduceres Klienterne oplever en stor reduktion i antallet af dage med psykiske problemer (fra 19 dage med problemer til 11 dage om måneden) Ligeledes reduceres klienternes oplevede besvær med psykiske problemer (fra 2,7 til 1,5, på en skala fra 0-4) Færre fysiske problemer Klienterne oplever væsentligt færre dage med fysiske problemer (fra 10 dage med problemer til knap 5 dage om måneden) Ligeledes reduceres klienternes oplevede besvær med fysiske problemer (fra 1,5 til 0,8 på en skala fra 0-4) Familierelationer forbedres Klienterne oplever en lille reduktion i antallet af dage med familierelaterede konflikter (fra knap 4 dage med konflikt til godt 3 dage om måneden) Ligeledes reduceres klienternes oplevede besvær med familieproblemer (fra 1,5 til 1, på en skala fra 0-4) Sociale relationer i øvrigt styrkes også Klienterne oplever også en reduktion i antallet af dage med konflikter med andre personer (fra knap 3 dage med konflikt til knap 1 dag om måneden) Ligeledes halveres klienternes besvær med sociale relationer (fra 1,4 til 0,7, på en skala fra 0-4) Kriminalitet lille forbedring Klienterne er ved indskrivningen kun i begrænset omfang involveret i illegale aktiviteter og disse vurderes ikke at være af særlig alvorlig karakter. Efter seks måneder i behandling vurderer klienterne, at deres eventuelle kriminalitetsaktiviteter er blevet endnu mindre alvorlige (fra 0,4 til 0,2, på en skala fra 0-4) Klienterne rykker sig til gengæld mindre på job - og beskæftigelsesområdet, hvor resultaterne således er mere blandede: Færre dage med betalt arbejde Klienterne oplever færre dage med arbejde mod betaling efter behandlingsforløbet (fra godt 13 dage med arbejde ved indskrivningen til godt 7 dage om måneden efter seks måneder i behandling) Klienterne oplever gennemsnitligt en lille reduktion i arbejdsindkomst, hvilket dog skal læses med forbehold, da 3
der kun er viden fra syv klienter 2 (fra 19.857 kr. til 19.514 kr. om måneden) Dog - reduceret besvær med arbejdsmæssige og økonomiske problemer Klienterne oplever at være mindre besværet af deres arbejdsmæssige problemer efter seks måneder i behandling (fra 1,4 til 0,9, på en skala fra 0-4) Ligeledes oplever klienterne mindre besvær med økonomiske problemer (fra 2,8 til 1,4, på en skala fra 0-4) Opsamling del 1 Resultaterne viser overordnet, at Misbrugscentret i høj grad løfter sin kerneopgave i forhold til klienternes misbrugsproblemer, men også mere bredt i forhold til at afhjælpe psykiske, fysiske og familiemæssige problemstillinger mv. Vi ser dog også tegn på, at Rusmiddelcentret med fordel kunne styrke samarbejdet med Jobcentret og måske andre aktører omkring den beskæftigelsesrettede indsats for klienterne, idet effekterne her er mindre entydige. 3. Hvad kendetegner klienter med gode effekter? Analyserne ovenfor beskriver de gennemsnitlige resultater for de indskrevne klienter. Disse kan imidlertid dække over store variationer fra klient til klient, og de giver ikke direkte anledning til læring for Rusmiddelcentret. I det følgende ser vi derfor nærmere på, hvad der kendetegner de klienter, der særligt opnår gode effekter i forhold til dem, der ikke får så meget ud af behandlingen. Herved kan Rusmiddelcentret få en bedre forståelse af, hvem der allerede profiterer af behandlingen, og hvem der kunne sættes mere fokus på. Man kan definere god effekt på flere forskellige måder. I dette tilfælde har CSU valgt at definere god effekt både snævert (med fokus på misbrugsreduktion 3 ) og mere bredt (som forbedringer målt på alle de syv vurderingsområder 4 ). Kendetegn for klienter der opnår god effekt (misbrugsreduktion) Når vi kigger på de klienter, der opnår god effekt ved den snævre definition, altså misbrugsreduktion, så ser vi en række signifikante sammenhænge. De ældre klienter opnår bedre effekter. Således er de klienter, der reducerer deres misbrug mest, gennemsnitligt 50 år, mens de klienter, som ikke reducerer deres misbrug ret meget, gennemsnitligt er 40 år. Det illustreres i figuren herunder. 2 De øvrige har ikke ønsket at opgive deres arbejdsindkomst. 3 God effekt er defineret som en reduktion af forbruget på mellem 50 og 100 procent. 4 Baseret på en score, som angiver en samlet reduktion i besvær på de syv fokusområder. 4
Figur 1: Aldersgennemsnit for klienter med hhv. god og dårlig effekt (misbrugsreduktion) 60 50 40 50 40 År 30 20 10 0 God effekt (stor misbrugsreduktion) Dårlig effekt (lille/ingen misbrugsreduktion) Kvinder opnår bedre effekter. Kvinder reducerer i større grad deres alkoholforbrug betydeligt, eller stopper helt deres alkoholmisbrug, sammenlignet med mænd, jf. figur 2. Mens gruppen af klienter med gode effekter omfatter 41 % kvinder, så er andelen af kvinder væsentlig mindre (20 %) i gruppen af klienter med dårlige effekter. Figur 2: Kønsfordeling for klienter med hhv. god og dårlig effekt (misbrugsreduktion) 100 80 80 59 60 % 41 Mænd 40 Kvinder 20 20 0 God effekt Dårlig effekt Herudover ser vi, at de klienter, der opnår god effekt, på nogle områder er mere besværede, og på andre områder er mindre besværede end klienterne med dårlige effekter. Mens de således er mere besværede af deres alkoholforbrug og af deres fysiske problemer end gennemsnittet af klienter, så er de mindre besværede rent økonomisk, jf. figur 3 nedenfor. Figur 3: Besvær med fysiske problemer, økonomi og alkoholproblemer for klienter med hhv. god og dårlig effekt (misbrugsreduktion) 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 1,9 1,3 1,4 3,0 2,1 2,2 God effekt Dårlig effekt 5
Det kunne indikere, at de klienter, der bedst kommer ud af misbruget, på den ene side har et stort besvær (og måske derfor en stor motivation?) mens de på den anden side også har flere ressourcer rent økonomisk og uddannelsesmæssigt/kognitivt (sidstnævnte fremgår ikke her). Denne kombination synes at være gavnlig i forhold til at få et stort behandlingsudbytte. Kendetegn for klienter der opnår god effekt i bred forstand (på de syv vurderingsområder) Ved den bredere definition af god effekt ser vi nogenlunde samme tendenser. Også her er kvinderne og de ældre klienter overpræsenterede. Klienter, der opnår god effekt i en bred forstand, er således ved indskrivningen typisk: Ældre. Klienter med god effekt er gennemsnitligt 48 år, mens klienter med dårlige effekter gennemsnitligt er 42 år. Kvinder. Igen ser vi, at der er forholdsvist flere kvinder, der opnår gode effekter. Forholdsvist veluddannede. Således har 33 % af dem med god effekt en lang eller mellemlang videregående uddannelse mod kun 23 % af dem med dårlig effekt. Tilsvarende har 37 % af dem med dårlig effekt ingen uddannelse, mod kun 21 % af dem med god effekt. Mere besværede af arbejde. Klienterne med god effekt vurderer deres arbejdsmæssige besvær til 1,8, på en skala fra 0-4, hvorimod klienter med dårlig effekt kun har et besvær på 0,9. Mere besværede af psykiske problemer. Klienterne med god effekt vurderer deres besvær med psykiske problemer til 2,9 på en skala fra 0-4, hvorimod klienter med dårlig effekt har et besvær på 2,2. Opsamling del 2 Analyserne viser, at der er systematisk forskel på, hvor meget de enkelte klientgrupper i Rusmiddelcentret profiterer af behandlingen. Der er således en klar tendens til, at de ældre kvinder med forholdsvis mange ressourcer (i forhold til uddannelse og økonomi) får mere ud af behandlingen end fx mænd og yngre klienter. Det kunne derfor være relevant at overveje, om de nuværende behandlingstilbud så at sige taler mere til visse grupper frem for andre, og om der kunne etableres alternative behandlingstilbud for fx de yngre klienter og mænd. Det kunne være relevant at supplere denne analyse med en kvalitativ undersøgelse af, hvordan de yngre klienter og mændene oplever behandlingsforløbene. Herved kunne man få bedre indsigt i, hvilke barrierer nogle af klienterne oplever, og mere kvalificerede forslag til justeringer af den fremtidige behandlingsindsats. En anden interessant tendens er, at Rusmiddelcentret har stor succes med de klienter, der er meget besværede af såvel deres misbrug som af psykiske og fysiske problemer. Der er således ikke kun tale om, at Rusmiddelcentret fokuserer på de ressourcestærke klienter og de nemme tilfælde. Derimod illustrerer analyserne, at Rusmiddelcentret har succes med den helhedsorienterede tilgang til behandlingsarbejdet og at man i høj grad også formår at favne og hjælpe de mest udsatte klienter. 6