Hedensteds historiske udvikling

Hedensteds historiske udvikling med særlig vægt på den del af udviklingen, der har haft betydning for Hedensted bymidte Indhold Hedensted i 1297...2 Hedensted omkring 1800...2 Hovedvejen mellem Horsens og Vejle...2 Stationsbyen - byen fra 1860 erne til 1920 erne...3 Hedensted fra 1920 erne til 1960 erne...4 Hedensted i 1970 erne...4 Motorvejen og erhverv...6 Hedensted Sydøst...6 Hedensted bymidte...6 Bymidten i 1970 erne og 1980 erne...6 Bymidten i 1990 erne...7 Bymidten efter 2000...7 Kilder...8

Hedensted i 1297 Ifølge Trap Danmark (1) nævnes Hedensted første gang i 1297, hvor den blev kaldt Hæthænstat. Kirken blev ligeledes omtalt første gang i 1297, da biskoppen af Aarhus skænkede kirken til Århus domkapitel. Hovedvejen mellem Horsens og Vejle Nedenstående kort fra år 1747 viser, hvordan vejene gik på dette tidspunkt. Den lysegrønne vej på kortet er den såkaldte Kongevej, der var forgængeren for hovedvejen. Hedensted omkring 1800 Omkring 1800 bestod byen af en skole, en kirke, 17 gårde, 7 fæstehuse med jord (husmandsbrug eller beboelsessteder) samt ca. 10 jordløse huse. Se kortet til højre. Byen var ikke nær så bebygget som andre landsbyer. Gårdene og husene var alle beliggende i byen. Gårdene lå stort set 3 stykker i umiddelbar nærhed til hinanden. Skolen og kirken var de nordligste bygninger i byen. Byens midtpunkt var byens Gadestævne og ungdommens samlingssted kaldet Bornhave. Gadestævnet var her gårdejerne mødtes for at drøfte forskellige fællesanliggender, såsom hvornår kornet skulle sås eller høstes. På gadestævnets plads var anbragt 17 sten svarende til de i alt 17 gårde i byen, hvilket også fremgår af kortet. Stenene lå der frem til midten af 1930 erne. Enkelte af dem har formentligt ligget der lidt længere. Situationsplan over Hedensted omkring år 1800. 1: Præstegården, 2: Skolen, 3-18: gårde, 21-28: Fæstehuse med jorde, A: Gadestævne, B: Bornhave og resten: Jordløse huse. Kort fra 1747 Kort fra 1846 Hovedvejen blev i Hedensted Sogn anlagt i perioden 1835-1840. Hele hovedvejsanlægget blev fuldført omkring 1844. Hovedvejen havde dengang et andet vejforløb end i dag, hvilket fremgår af kortet fra 1846, hvor det kan ses, at den fulgte de veje, som vi i dag kender som Hovedvejen, Vejlevej, Vesterbrogade, Østerbrogade og Horsensvej. Midt i 1960 erne blev hovedvejen ført ud af Hedensted by til den placering, vi kender i dag. I forbindelse med den nye hovedvej blev broen over Mosegade anlagt. (1) Trap Danmark: En detaljeret topografisk beskrivelse af kongeriget Danmark, der blev udgivet første gang i 1858-60, og som senest er revideret og ajourført i 1953-72. Værket har fået navn efter dets grundlægger, Jens Peter Trap. 2 Hedensteds historiske udvikling - med særlig vægt på den del af udviklingen, der har haft betydning for Hedensted bymidte

A Mosegade 1 9 Jernbanen 3 4 2 6 5 7 Ankersvej Vesterbrogade Østerbrogade 8 1) Gæstgiveri og kro (1870 erne) og brugs (1913) 2) Beboelseshus på Ankervej 4 (1886) 3) Mejeri (1888) 4) Byens første forretning (ca. 1892) og De unges hjem (1909) 5) Forsamlingshus 6) Elværk (1909) 7) Elværk (1938) 8) Apotek (1914) 9) Stationsbygning (1920) A) Nyt vejanlæg i 1897 B) Nyt vejanlæg i 1898 B Dalbyvej Østre Ringgade Stationsbyen Byen fra 1860 erne til 1920 erne Hedensted har ikke flere hundrede års historie som købstad at bygge på. Byen kan især takke den østjyske jernbane (mellem Padborg og Frederikshavn) for dens eksistens. Den første del af strækningen blev indviet i 1862, mens hele strækningen var komplet i 1871. Hedensted hører til strækningen Fredericia - Aarhus, der blev påbegyndt i foråret 1866 og blev indviet i efteråret 1866. Ved jernbanens åbning blev der ikke etableret en station i Hedensted, men derimod kom der stationer i Løsning og Daugård. Dette var man ikke tilfreds med i Hedensted, og der blev arbejdet videre med at få en station til byen. Til sidst blev der givet samtykke til en station i Hedensted på betingelse af, at beboerne selv finansierede stationsbyggeriet og selv skaffede jorden til området. I 1875 standsede de første tog i Hedensted, dog kun persontog og ikke gods. I midten af 1870 erne blev den første bygning opført som følge af jernbanen og holdepladsen. Det var en bygning, hvor der i en lang årrække blev drevet gæstgiveri og kro. Bygningen lå der, hvor Sydbank og posthuset ligger i dag (Vesterbrogade 3-5). Derefter gik der en del år uden, at byen ændrede eller udviklede sig. I 1886 blev der opført et beboelseshus på matr. nr. 7o (Ankersvej 4). Et år eller to senere opførtes naboejendommen Ankersminde. I 1892 fulgte derefter den 3. beboelsesejendom i nærhed af forannævnte. Omkring 1892 fik stationsbyens sin første forretning - en skrædder på hjørnegrunden, Østerbrogade 10. Hedensted Andelsmejeri må foruden jernbanestationen og gæstgivergården nævnes som grundlæggende for stationsbyen. Hedensted Andelsmejeri begyndte sin virksomhed den 5. juni 1888 og har haft stor betydning for byen og sognet. Mejeriet lå stort set der, hvor Minet farvehandel ligger i dag (Østerbrogade 3a). I 1896 etablerede den 2. forretning sig i byen - et bageri med beboelse opført ved landevejen lige overfor gæstgivergården. Samme år blev der bygget en købmandsgård ved Landevejen øst for banen. Købmanden havde øje for byens fremtidige udvikling. Foruden at drive købmand indkøbte han enkelte parceller, som han dels bebyggede eller udstykkede. Eksempelvis købte han en hjørnegrund på landevejens vestlige side over for Gæstgivergården, hvor der havde været en grusgrav, som ikke pyntede i byen. I henholdsvis 1897 og 1898 blev to mindre vejanlæg gennemført, nemlig Nordre Stationsvej/Mosevejen og Østre Stationsvej (fra Landevejen til den gamle Dalbyvej øst for byen). Disse anlæg blev af meget stor betydning for byens udvikling, idet adgangsforholdene med dem blev ændret og forbedret. Hedensteds historiske udvikling - med særlig vægt på den del af udviklingen, der har haft betydning for Hedensted bymidte 3

Efter 1900 fortsætter byen sin ret hurtige og sikre udvikling, idet der år efter år blev bygget flere og flere boliger og forretninger. I rammen nederst på siden er oplistet de forretninger og øvrige tiltag, der skete i perioden fra omkring 1900 til 1916. I 1920 blev der foretaget nogle ændringer omkring jernbanen, der er grunden til, at jernbanen i dag opleves som en mur, der deler Hedensted i to dele. Jernbanen blev dobbeltsporet, hvilket medførte opførelsen af en stationsbygning, en meget betydeligt udvidelse af stationspladsen samt at flere eksisterende jernbaneoverkørsler blev nedlagt. Sidstnævnte medførte forskellige vejforlægninger, der har fået en negativ indvirkning på byens forhold. Disse vejændringer vedrørte især Landevejen og vejen mellem Hedensted og Daugård, hvor overkørslerne blev nedlagt. De blev i stedet erstattet af de gangtunneller, der er der i dag. Billedet fra ca. 1915 viser, hvordan Østerbrogade fortsatte ligeud indtil jernbanen blev tosporet og viadukten under jernbanen kom til. Jernbanen var på det tidspunkt ikke et element, der opdelte byen. Den 26. november 1899 blev der indviet et forsamlingshus, som i årene 1911, 1913, 1919 og 1923 blev udvidet, da det blev mere og mere benyttet. Forsamlingshuset har senere skiftet navn til Hedensted Sognegård. I 1901 blev Hedensted Møbelfabrik opført i 2 etager overfor stationsbygningen. Den 1. maj 1907 startede Jydsk Dunkefabrik, der er blevet udvidet gennem årene. I 1909 blev Hedensted Elektricitetsværk bygget på en grund overfor mejeriet på Landevejens modsatte side, hvor urmageren Langelund i dag ligger (Østerbrogade 12). Den 8. november 1909 blev den første elektricitet sendt ud til forbrugerne. I 1938 blev der bygget et nyt elværk på den grund, hvor SuperBrugsen nu ligger. I juni 1909 blev De unges hjem indviet, på Østerbrogade 10. Hjemmet var et sted, hvor der kunne afholdes kristelige møder og et samlingssted for sognets og omegnens ungdom. De unges hjem ophørte i midten af 1990 erne. Siden har bygningen huset forskellige ting. I løbet af foråret 1913 blev byen kloakeret. I begyndelsen af 1913 oprettes en brugsforening, som startede forretningen den 1. april 1913 i gæstgiverforretningen. Den 8. december 1913 stiftedes Hedensted håndværker- og borgerforening. Foreningens første og væsentligste opgave var at få et apotek til byen. I 1914 fik byen et apotek på Østerbrogade 11. Bygningerne huser i dag Middelfart Sparekasse. I sommeren 1916 blev Hedensted Kommuneskole, der stadig eksisterer, bygget. Bygningerne blev bygget med plads til de udvidelser, man regnede med der ville komme på et senere tidspunkt. I dag huser den oprindelige del af skolen bibliotek, som i perioden 1973-1989 var der, hvor der nu er posthus. Hedensted fra 1920 erne til 1960 erne I perioden fra 1920 erne til 1960 erne fortsatte udviklingen i Hedensted. Det var bl.a. her, at byen udviklede sig langs Horsensvej i takt med, at de fleste boligområder mellem Horsensvej og Østre Ringgade blev etableret (1). Desuden begyndte også boligudbygningen langs Vejlevej med boliger mellem Vejlevej og Hovedvejen (2) samt boligudbygningen langs Dalbyvej med et boligområde sydøst for kirken (3). Det var også i denne periode, at de første erhverv blev etableret omkring krydset Overholmsvej og Vejlevej (4). Hedensted i 1970 erne I slutningen af 1960 erne startede planlægningen af en større udvidelse af Hedensted med udarbejdelsen af en dispositionsplan for den daværende Hedensted Kommune. Den 1. april 1970 var der kommunesammenlægning. Arbejdet med dispositionsplanen forsatte i den nye kommune. Det var en af planens hovedformål at planlægge sammenbygningen af Hedensted og Løsning. Planen blev vedtaget af Byrådet i 1971 og omhandlede primært udviklingen af Hedensted og Løsning. I 1974 blev planen revideret med en dispositionsplan for hele kommunen. Det var en af planens hovedformål at planlægge sammenbygningen af Hedensted og Løsning. I rammen på næste side er oplistet de elementer, der indgik i planerne for området mellem Hedensted og Løsning. 4 Hedensteds historiske udvikling - med særlig vægt på den del af udviklingen, der har haft betydning for Hedensted bymidte

Et stort boligområde med parcelhuse, rækkehuse og pensionistboliger. I foråret 1972 lå skitserne klar til de første 72 boliggrunde syd for Glud & Marstrand. I september 1972 blev den nye vej mellem Hedensted og Løsning navngivet Stjernevejen og de to nordligste boligveje fik navnene Venusvej og Merkurvej. Stjernevejskvarteret var nu en realitet. Etableringen af Stjernevejen fik dog enkelte til at frygte trafikproblemer ved krydset Mosegade/ Bredgade, som da hovedvejen gik gennem byen. En ny 3-sporet skole. Den 12. november blev der taget det første spadestik til Stjernevejsskolen, som i første omgang gik under navnet Gesagerskolen. 1. etape af skolen stod klar i august 1975. Et eventuelt gymnasium ved DØI (Den Østjyske Idrætshal, i dag kaldet Hedensted Centret). 6-7 andre kommuner havde også lagt billet ind på et gymnasium, herunder Tørring- Uldum Kommune. Gymnasiet havnede i Vejle. Tilslutningsanlæg til den kommende motorvej. Vejdirektoratet satte spørgsmålstegn ved, om der var grundlag for et tilslutningsanlæg til motorvejen mellem Hedensted og Øster Snede. Et centerområde ved DØI. Opbakningen til dispositionsplanens forslag til butikscenter i det nye center ved DØI var ikke så stor. Formanden for handelsudvalget i Løsning gav udtryk for store betænkeligheder i forhold til den konkurrence, det ville give for forretningerne ikke mindst i Løsning. Hedensted brugsforening ønskede at bygge nyt. Kommunen ønskede, at brugsen byggede i det nye centerområde mellem Hedensted og Løsning. Det ønskede brugsforeningen ikke, da de mente, at de så ville komme i konkurrence med Løsning brugsforening. I stedet købte de grunden, hvor brugsen ligger i dag. Dispositionsplan fra 1971 Dispositionsplan fra 1974 Hedensteds historiske udvikling - med særlig vægt på den del af udviklingen, der har haft betydning for Hedensted bymidte 5

I begyndelse af 1970 erne smittede de goder tider og optimismen i landet af på udviklingen i den nye storkommune. Det betød, at byudviklingen fyldte meget i denne periode ikke mindst på grund af dispositionsplanerne. Oliekrisen i 1973-1974 betød tilbagegang i byggeriet. Det kunne i udgangen af 1974 især mærkes på antallet af ansøgninger om byggetilladelser. Sidst i maj 1974 lukkede stationerne i Hedensted og Løsning. Omkring 1976 kom der igen gang i erhvervslivet. Flere virksomheder fik opført byggeri i Hedensted og Løsning. Eksempelvis blev der i slutningen af 1970 erne etableret et nyt industriområde syd for Overholmsvej. Motorvejen og erhverv Den østjyske motorvej (mellem Trekantsområdet og Aarhus) blev åbnet i perioden 1977-1994. Strækningen mellem Vejle N og Horsens blev åbnet den 08. juni 1990. Åbningen af motorvejen betød, at der blev sat turbo på erhvervsudviklingen i Hedensted. I 2001 startede planlægningen af et større erhvervsområde ved motorvejen, kaldet Kildeparken. I 2008 var den første virksomhed opført i området. Motorvejen har også haft stor betydning for boligudbygningen i Hedensted, da byens tætte placering til motorvejen gør, at Hedensted er blevet et godt sted at bo. Det er hurtigt at komme på motorvejen og dermed forholdsvis nemt at komme til en arbejdsplads i de omkringliggende byer. Hedensted sydøst I 2000 startede planlægningen af boligområdet Hedensted sydøst et stort boligområde med ridecenter. I 2001 kom der en golfbane ind i planlægningen af Hedensted sydøst. Golfbanen åbnede officielt den 20. august 2005. Samme dag åbnede en 5 km hjertesti ved golfbanan. Ridecentret blev indviet den 20. maj 2006. De første boligområder (Udsigten og Ranunkelvej) begyndte at blive bebygget omkring 2004. Der er fortsat mange ubebyggede arealer i Hedensted sydøst. Hedensted bymidte Området mellem Hedensted og Løsning med boligområdet Stjernevejskvarteret og Hedensted Centret, motorvejen, erhvervet langs motorvejen samt boligområdet Hedensted sydøst har alle haft stor betydning for udviklingen af Hedensted bymidte. Udviklingen/udbygningen af bymidten har været på dagsordenen flere gange gennem årene, hvilket fremgår af det følgende. Bymidten i 1970 erne og 1980 erne I 1971 blev der lavet en centerplan, jf. nedenstående illustration. I 1986 blev der igen arbejdet med planlægningen af bymidten. Grunden mellem Brugsen og Kirkegade blev erhvervet til at opføre et mindre supermarked (Fakta). Dette blev kritiseret, da der var stor skepsis overfor at samle forretningerne i et center, da det ville ramme forretningerne, ikke mindst uden for Hedensted. I forbindelse med sammenbygningen af Hedensted og Løsning var det tiltænkt, at der vest for Stjernevejskvarteret skulle være en spejlvending af kvarteret (se dispositionsplanen fra 1974 på side 5.). I 2000 blev denne idé droppet, og området blev i stedet udlagt til erhverv. Centerplan fra 1971. 6 Hedensteds historiske udvikling - med særlig vægt på den del af udviklingen, der har haft betydning for Hedensted bymidte

Bymidten i 1990 erne I 1993 blev der sat gang i renoveringen af bymidten. Der blev indrettet 27 p-pladser ved Bredgade og Østerbrogade suppleret med nyplantede lindetræer. I 1987 blev der udarbejdet en plan for et bygningskompleks omkring Bytorvet, jf. nedenstående illustration. I 1988 blev første etape opført (Bytorvet 1, 3, 5 og 7). Bytorvet 6 indgik som 2. etape af projektet. Udlejningen af 1. etape gik trægt, og der var derfor ikke udsigt til, at byggeriet af 2. etape ville blive bygget. Der kom forslag om, at grunden i stedet skulle anvendes til 27 p-pladser til betjening af forretningerne i centrum, hotelbyggeri eller ældreboliger. Det endte dog med, at der i 1994 blev bygget en Aldi. I efteråret 1994 var Hedensted by præget af tomme butikker. Alene i Østerbrogade var der 4 ledige forretninger. En af årsagerne var generationsskifte. Den 2. juli 1998 blev der præsenteret planer for et bycenter med et torv, der skulle sparke liv i Bytorvet 1, 3, 5 og 7. Der blev hurtigt fundet lejere til bygningskomplekset (Bytorvet 21, 23, 25 og 27) nemlig Rema1000, 2tal, og apoteket. Sidst i september 1998 blev der i det oprindelige Bytorv overtaget et lejemål til åbning af en boghandel, så der var udsigt til et handelsmæssigt løft af Hedensted. Byggeriet Bytorvet 21, 23, 25 og 27 blev opført i 2000. Skitse til bycenter 1999 (Bytorvet 21, 23, 25 og 27). Bymidten efter 2000 I 2005 blev der præsenteret en helhedsplan for Hedensted bymidte en sammenhængende plan dels for bymidten og dels for alle de projekter, der var gang i eller undervejs på det tidspunkt, såsom den ny station, skoleudvidelsen, centret ved Haralds Plads og Apotekerhaven. I 2005 påbegyndte opførelsen af højhuse på Apotekerhaven i forlængelse af bycenterbyggeriet. Den 8. januar 2006 begyndte togene igen at standse i Hedensted. Dagen inden blev genåbningen af stationen fejret med musik og anden festivitas. I midten af 2000 erne havde Hedensted Kommune købt alle husene mellem Kirkegade, kirken og Østerbrogade. I 2008 blev der opført en 3 etagers bygning med butikker i stueetagen, erhverv og boliger på 2. sal og boliger på 3. sal (Bytorv 2). Ved siden af blev der etableret en p-plads, kaldet Haralds Plads. Forslag til Bytorvet 1987. Model af forslag til stationsudbygning i Hedensted. Der er sket enkelte mindre ændringer i den endelige udformning af stationen. Vinderprojekt Bytorv 2, 2006. Hedensteds historiske udvikling - med særlig vægt på den del af udviklingen, der har haft betydning for Hedensted bymidte 7

Kilder Hedensted og Store Dalby Sognes Historie, Jacob Jacobsen Hedensted kommune 1970-2006, Svend E. Nielsen Spredte glimt fra Hedensted Kommune, Jenny Madsen Dansk præste- og sognehistorie. Hefte 13, Hedensted Provsti Banedanmark (jernbanen) http://www.bane.dk/visnyhed.asp?artikelid=3234 DSB (jernbanen) http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/pressemeddelelser/hedensted-station-genabner-efter-en-pause-pa-32-ar/ Vejdirektoratet (motorvejen) http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=254578 Hedensted Fjernvarme http://www.hedensted-fjernvarme.dk/img/hf%20historie.pdf 8 Hedensteds historiske udvikling - med særlig vægt på den del af udviklingen, der har haft betydning for Hedensted bymidte