UDSPIL 2014 SEPTEMBER 2013

FINANSLOVS UDSPIL 2014 SEPTEMBER 2013 FÆRRE AFGIFTER FLERE ARBEJDSPLADSER

2

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...5 1. INDLEDNING...6 2. REFORMER FOR VELFÆRD...8 3. VELFÆRD MED FRIHED... 15 4. FLERE SKAL MED... 21 5. ET KONKURRENCEKLART SAMFUND... 25 6. DANMARK AKTIV I VERDEN... 31 7. OVERSIGT OVER ØKONOMIEN... 35 3

4

FORORD Danmark er et stærkt velfærdssamfund. Sådan skal det fortsat være. Men Danmark er udfordret. Arbejdspladserne forsvinder, og væksten er i bund. Forhåbentlig bliver 2014 det vendepunkt, som Danmark, danskerne og danske virksomheder har længtes efter. Regeringen vil gøre verdens største offentlige sektor endnu større. Det vil Venstre ikke. De penge, som regeringen vil bruge på at gøre den offentlige sektor endnu større, vil vi investere i dansk konkurrenceevne ved at sænke skatter og afgifter, så vi kan sikre nye danske arbejdspladser. Det er forudsætningen for, at Danmark kan bevare sit velfærdssamfund og sin velstand. Venstres finanslovsudspil tager derfor udgangspunkt i et offentligt udgiftsstop, der skal sikre, at vi har råd til at sænke skatter og afgifter, som øger væksten og optimismen. Vi lever i en ny tid, hvor vi ikke kan læne os tilbage og vente på opsvinget. For vist svinger konjunkturerne, og selvfølgelig vil nogle af de kurver, der nu vender ned ad, på et tidspunkt vende opad igen. Men konjunkturerne kan ikke alene forklare, at Danmark mister arbejdspladser, mangler vækst og risikerer at rutsje nedad de internationale ranglister. Det er ikke længere en selvfølge, at Danmark altid vil være blandt verdens mest privilegerede lande. Den velstand, vi har i dag, vil andre også have. Naturligvis. Derfor skal vi kæmpe hårdere, hvis vi ønsker at fastholde vores velstand. For når der opfindes ny, helbredende kræft medicin, så skal det ikke kun være nyrige kinesere eller den velstående del af den amerikanske befolkning, der skal have adgang til den. Det skal danskerne selvfølgelig også. Når der udvikles ny teknologi og nye løsninger, der sikrer renere vand, bedre miljø, højere livskvalitet eller hurtigere transport, så skal danskerne selvfølgelig også have adgang til dem. Og når andre giver deres ungdom muligheden for at sætte deres drømme fri gennem undervisning og forskning i verdensklasse, så skal danske unge selvfølgelig også have den samme chance og mulighed. Det kræver, vi sætter vores ambitioner højt. Det kræver mod til forandringer, reformer og prioritering, hvis vi ikke skal falde tilbage i gamle tiders uvaner. Det mod har Venstre. Venstres folketingsgruppe Christiansborg, 6. september 2013 5

1. INDLEDNING Dansk økonomi er fortsat presset. Senest har regeringen nu for fjerde gang i træk nedjusteret vækstforventningerne for i år til beskedne 0,2 pct. Det understreger behovet for, at finansloven for 2014 får ét altdominerende fokus, nemlig at skabe og fastholde danske arbejdspladser. Danske arbejdspladser forsvinder fortsat. Væksten er stadig i bund og har været det længe. Danmark holder i tomgang, mens andre lande kører forbi i overhalingsbanen. Hvis vi skal være med i kapløbet, er der behov for, at vi kommer op i gear. Danmarks udfordringer er uforandrede, og derfor er Venstres løsning på lange stræk den samme som i sidste års finanslovsudspil. Den gang var hovedtemaet jobskabelse og vækst. Det er det også i år, og derfor er titlen uændret. Kort sagt: Færre afgifter. Flere arbejdspladser. For det første skal der være råd til skatte- og afgiftslettelser, som forbedrer konkurrenceevnen, og dermed skaber flere danske arbejdspladser. Derfor skal råderummet prioriteres til skatte- og afgiftslettelser frem for til øget offentligt forbrug. Venstres finanslovsudspil bygger på et offentligt udgiftsstop, reformer og besparelser, som muliggør skattelettelser på i alt 5 mia. kr. til næste år. For det andet skal der fortsat gennemføres reformer, som øger jobskabelsen og øger tilskyndelsen til at arbejde. Derfor foreslår Venstre blandt andet en reform af beskæftigelsesindsatsen, som dels forbedrer de lediges muligheder for at få et job, og dels gør op med en ineffektiv og dyr beskæftigelsesindsats. Og for det tredje skal finansloven fortsætte udviklingen i retning af en smidigere og mere produktiv offentlig sektor. Den offentlige sektor kan gå længere på literen, og dermed kan kvaliteten af vores velfærd videreudvikles inden for den nuværende økonomiske ramme. Med Venstres finanslovsudspil for 2014 anviser vi konkret finansiering for ca. 9½ mia. kr. i 2014. Heraf prioriterer vi ca. 7½ mia. kr. til nye initiativer, hvoraf 5 mia. kr. anvendes til at sænke skatter og afgifter. Blandt andet foreslår Venstre at fremrykke skatte- og afgiftslettelser fra Vækst aftalen, så de sættes i gang allerede fra årsskiftet. Venstres finanslovsudspil indebærer, at de offentlige finanser forbedres med næsten 2 mia. kr. i forhold til regeringens forslag til finanslov for 2014. Overskuddet kan dermed disponeres til afvikling af statens gæld. Selvom Venstres udspil til finanslov for 2013 blev afvist af regeringen, glæder vi os alligevel over, at store dele siden er blevet gennemført. Ikke i forbindelse med finanslovsaftalen for 2013 men i forbindelse med forårets reformer. Vi har blandt andet aftalt en kontanthjælpsreform, som skaber 6

råderum til at sænke skatten. Vi gennemfører målrettede skattelettelser til små- og mellemstore virksomheder. Vi fik sænket energiafgifterne. Og vi har fået regeringen overbevist om, at der var brug for målrettede afgiftslettelser på grænsehandelsfølsomme varer. Dette finanslovsudspil er bygget op omkring Venstres fem sigtelinjer. Sigtelinjerne bygger videre på Venstres reformdagsorden og vil være en del af vores politiske linje i årene fremover. Venstre vil arbejde for, at Danmark også i fremtiden er et fantastisk, velfungerende og velstående land. De fem sigtelinjer og dermed også temaerne i dette finanslovsudspil er: Reformer for velfærd Velfærd med frihed Flere skal med Et konkurrenceklart samfund Danmark aktiv i verden HOVEDPUNKTERNE I VENSTRES FINANSLOVS- UDSPIL 2014 Fortsatte reformer. Venstre foreslår bl.a. en reform af beskæftigelsesindsatsen, som dels forbedrer de lediges muligheder for at få et job, og dels gør op med en af verdens dyreste beskæftigelsesindsatser. Skatte- og afgiftslettelser for 5 mia. kr. Det skal styrke dansk konkurrenceevne, skabe flere danske arbejdspladser og sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Udgiftsstop. Det er vigtigere at sikre danske arbejdspladser ved at sætte verdens højeste skatter ned end på forhånd at forpligte sig til at gøre verdens største offentlige sektor endnu større. Længere på literen. Den offentlige sektor skal moderniseres, så vi får mere offentlig service for de samme penge. Derved får vi råd til at løfte kvaliteten uden at bruge flere penge. 7

2. REFORMER FOR VELFÆRD Reformer er forudsætningen for, at vores velfærdssamfund kan gå i arv til vores børn og børnebørn. Det mente vi, da Venstre havde regeringsansvaret, og det mener vi fortsat. Hvis Danmark skal være blandt de rigeste og mest konkurrencedygtige lande i verden, og hvis vi skal opretholde en velfungerende offentlig sektor med gode skoler, værdig ældrepleje, hjælp til samfundets svageste og et af verdens bedste sundhedssystemer, kræver det, at vi opretholder høje ambitioner. Ikke for reformernes skyld, men fordi reformer er forudsætningen for, at vi har råd til at opretholde og udvikle vores velfærdssamfund. Regeringen kalder deres reformer de største i danmarkshistorien. Det er noget sludder. Regeringen har gennemført nogle fine reformer, som i alt øger arbejdsudbuddet med ca. 27.500 personer i 2020. Og hver eneste gang har Venstre været med i aftalerne. Til sammenligning øgede VK-regeringens reformer i årene 2009-11 arbejdsudbuddet med 95.600 personer. Med andre ord var VK-regeringens re former fire gange så ambitiøse som den nuværende regerings. Og alle disse reformer blev aftalt uden, at Socialdemokratiet og SF ville tage medansvar. Desværre har regeringen indgået en række aftaler med Enhedslisten, som har trukket Danmark den forkerte vej. De har flere gange hævet skatterne, de har gjort det mindre attraktivt at arbejde, de har øget brugerbetalingen i sundhedsvæsenet, og de har forbedret vilkårene for kontanthjælpsmodtagere ved blandt andet at fjerne kontanthjælpsloftet, 225-timers-reglen og ved at give mere ferie. Samlet set har regeringens reformer derfor kun bidraget til et øget arbejdsudbud på ca. 23.000 personer i 2020. REFORMBAROMETER 2009-13 Arbejdsudbud i 2020 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 VK-regering: 95.600 Forårspakke 2.0 18.300 Genopretningsaftale 12.300 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0-10.000 Tilbagetrækningsreform 65.000 SRSF-regering: 22.700 Skattereform 11.500 FØP/fleks: 4.700 Vækstplan: 11.500 Energiaftale -500 FL12: -4.500 Kilde: FiU spm. nr. 180 af 28. januar 2013, nr. 207 af 14. februar 2013 og nr. 283 af 2. maj 2013. 8

REGERINGEN HAR HALVERET SINE REFORMAMBITIONER Da regeringen lancerede sin første 2020-plan i maj 2012, var regeringen fuld af ambitioner, og målet var at fremlægge reformer, der skulle øge beskæftigelsen frem mod 2020 svarende til, at ca. 60.000 flere personer er i job. 1 Nu har regeringen desværre droppet sit eget mål og nedjusteret ambitionen, så reformer nu blot skal bidrage med i alt 33.000 personer frem mod 2020. 2 Det betyder, at regeringen blot vil gennemføre yderligere reformer, der skal øge den private beskæftigelse med ca. 5-6.000 personer i resten af denne valgperiode. Det er alt for uambitiøst. Venstre vil gennemføre flere reformer, og en række konkrete forslag indgår i dette finanslovsudspil. Reformerne skal blandt andet sikre, at der er råd til at sætte skatten ned, så vi kan forbedre konkurrenceevnen og dermed sikre flere arbejdspladser. BEDRE UDGIFTSSTYRING MED BUDGETLOFTER Som led i Reformpakken 2020 introducerede VK-regeringen et nyt udgiftsstyringssystem for den offentlige sektor, hvor udgiftslofter sætter klare grænser for udviklingen i udgifterne, og hvor sanktioner understøtter overholdelse af udgiftslofterne. For at holde udviklingen i de offentlige udgifter under kontrol er det afgørende, at de faktiske udgifter holder sig inden for de fastlagte rammer. BUDGETLOV 5, STK. 2 Ved et udgiftsloft forstås en øvre grænse for nærmere bestemte faktiske udgifter i finansåret Venstres udgangspunkt er et udgiftsstop, som betyder, at det offentlige forbrug kan vokse i takt med udviklingen i priser og lønninger men ikke mere. Derfor skal råderummet på godt 2½ mia. kr. bruges på at styrke dansk konkurrenceevne ved at sænke skatter og afgifter, så vi kan sikre danske arbejdspladser frem for at gøre verdens største offentlige sektor endnu større. Vi er derfor tilfredse med, at regeringen indtil 2020 har valgt at reducere væksten i det offentlige forbrug med over 25 mia. kr. samt frigøre 14 mia. kr. ved at fastholde kommunernes service udgifter i 2013 og i stedet anvende råderummet til især skattelettelser. 3 Det er et skridt i den rigtige retning, men vi har behov for at sænke vores høje skattetryk yderligere. POLITISK AFTALT LAVERE OFFENTLIGT FORBRUG I VÆKSTAFTALEN Enighed om at kommunernes serviceudgifter fastholdes fra 2013 til 2014 hvilket giver en besparelse på 2 mia. kr. om året. Dvs. i alt 14 mia. kr. i årene 2014-2020. Enighed om lavere offentlig forbrugsvækst giver en besparelse på 1,9 mia. kr. i 2014 stigende til 4,25 mia. kr. i 2020. I alt en samlet besparelse på 25¾ mia. kr. i årene 2014-2020. Kilde: FIU spm. nr. 282 af 2. maj 2013. Med budgetloven blev de formelle rammer for udgiftslofterne lagt fast, og i foråret indgik regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti en aftale om udgiftslofter for perioden 2014-2017. Med udgiftslofterne er der højst plads til, hvad der svarer til en realvækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. i 2014 og 2015, 0,6 pct. i 2016 og 0,7 pct. i 2017. Det afgørende for Venstre er, at der er tale om et udgiftsloft og ikke et udgiftsmål. Det fremgår også tydeligt af budgetloven, at loftet er en øvre grænse for udgifterne. 1 Regeringen, Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 2020, maj 2012. 2 Regeringen, Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job, februar 2013. 3 Finansministeriet, Aftale om en vækstplan, april 2013. 9

INVESTERINGER I ARBEJDSPLADSER Danmark er et stærkt velfærdssamfund. Sådan skal det fortsat være, men forudsætningen, for at vi også i fremtiden har råd til velfærd, er, at Danmark forbliver konkurrencedygtigt. Vi har verdens højeste skatter, og vi har verdens største offentlige sektor og det kan vi ikke blive ved med i en global verden. VERDENS STØRSTE OFFENTLIGE SEKTOR Pct. af BNP 35 30 25 20 15 10 5 0 DNK NLD SWE FIN FRA UK NOR ITA Derfor foreslår Venstre, at der gennemføres et udgiftsstop i den offentlige sektor. For det er vigtigere at sikre danske arbejdspladser ved at sætte verdens højeste skatter ned og dermed gøre det mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark end på forhånd at forpligte sig til at bruge hele råderummet på at gøre verdens største offentlige sektor endnu større. Med eksempelvis Tilbagetrækningsreformen, Dagpengereformen og Genopretningsaftalen har Venstre været med til at sikre et råderum i den offentlige økonomi på godt 3 mia. kr. om året frem mod 2020 4. Det er penge, som regeringen vil bruge på hvert år at gøre verdens største offentlige sektor endnu større. DEU AUT Offentligt forbrug, 2012, udvalgte OECD-lande Kilde: FIU spm. nr. 383 af 26. juni 2013. PRT POL IRL USA CHE Venstre ønsker derimod et udgiftsstop, så pengene i stedet bruges til at sænke skatter og afgifter, så vi kan forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og dermed sikre flere private arbejdspladser, så vi også fremover er blandt de mest vel stående lande i verden. UDGIFTSSTOP BETYDER IKKE FÆRRE PENGE TIL VELFÆRD Venstres udgangspunkt er et udgiftsstop for det offentlige forbrug, så der er råd til, at den offentlige sektor kan levere det samme til næste år som i år. Det offentlige forbrug vokser således med pris- og lønudviklingen, så den offentlige sektor får de samme penge til rådighed i 2014, som den har i 2013. Dermed er det muligt at fastholde det samme antal ansatte og købe den samme mængde varer som hidtil. DET BETYDER VENSTRES UDGIFTSSTOP Med Venstres udgiftsstop vokser det offentlige forbrug hvert år med udviklingen i lønninger og priser. Når det offentlige forbrug vokser med priser og lønninger, er det muligt at fastholde det samme antal offentligt ansatte og købe de samme varer og tjenester fra den private sektor som i dag. Hvis man ønsker flere offentligt ansatte, må der reduceres tilsvarende i det offentlige varekøb. Og hvis der omvendt ønskes et højere offentligt varekøb, må der reduceres tilsvarende i udgifterne til offentligt ansatte. Hvis man ønsker at bruge flere penge inden for ét område af den offentlige sektor, så må man bruge tilsvarende færre penge inden for andre områder. Frem mod 2020 vil det offentlige forbrug selv med et udgiftsstop fra 2014 vokse med ca. 78 mia. kr. til 614 mia. kr. i 2020. 5 Venstres udgiftsstop betyder, at hvis vi vil bruge flere penge ét sted, må vi bruge tilsvarende færre andre steder. Derfor er det afgørende, at vi får den offentlige sektor til at gå længere på literen, så vi får muligheden for at prioritere nogle af de områder, hvor vi gerne vil gøre mere. 10 4 Regeringen, Danmarks konvergensprogram 2013, april 2013. 5 FiU spm. 378 af 21. juni 2013.

Kommunerne og regionerne har siden krisens indtog vist, at det kan lade sig gøre at have omtrent nulvækst i det offentlige forbrug. Ja, faktisk er det offentlige forbrug i år lavere, end det offentlige forbrug var i 2010, når der tages højde for pris- og lønstigninger. Med finanslovforslaget for 2014 øger regeringen det offentlige forbrug i 2014 med godt 2½ mia kr. Venstre vil hellere investere pengene i dansk konkurrenceevne ved at sænke skatter og afgifter frem for at gøre verdens største offentlige sektor endnu større. Det indebærer, at det offentlige forbrug er godt 2½ mia. kr. lavere end i regeringens finanslovforslag. Med Venstres finanslovsudspil viser vi, hvordan vi konkret foreslår udgiftsstoppet realiseret i 2014. 4 VEJE TIL UDGIFTSSTOP I 2014 Venstres udgiftsstop betyder, at det offentlige forbrug er godt 2½ mia. kr. lavere i 2014, end det regeringen lægger op til. Det vil Venstre i finanslovsudspillet for 2014 realisere ved: Reformer. Venstre foreslår en reform af den aktive beskæftigelsesindsats, som dels skal forbedre de lediges mulighed for at få et job, og dels gør op med en af verdens dyreste beskæftigelsesindsatser. Konkrete prioriteringer. Venstre foreslår bl.a. at spare 300 mio. kr. i DSB. Derudover vil Venstre reducere udgifterne på udlændingeområdet, som er steget som følge af regeringens mange lempelser. Øget brug af konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. Venstre foreslår bl.a., at der fastsættes konkrete mål på omfanget af konkurrenceudsættelse i kommunerne. Ændrede arbejdsgange og mindre bureaukrati. Venstre foreslår bl.a. en mere effektiv sagsbehandling ved at reducere antallet af kommunale jobcentre. Derudover er der i regeringens forslag til en finanslov for 2014 en række udisponerede midler i form af afsatte reserver, puljer mv. Venstre vil prioritere disse midler til at sænke verdens højeste skatter og afgifter i stedet for at gøre verdens største offentlige sektor endnu større. DET SKAL BETALE SIG AT ARBEJDE Det skal altid betale sig at arbejde. Det har været god venstrepolitik i mange år. Desværre har regeringens og Enhedslistens politiske aftaler haft den modsatte virkning. Ved at afskaffe kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen, give kontanthjælpsmodtagerne mere ferie m.v. har regeringen gjort det mere attraktivt at modtage kontanthjælp frem for at gå på arbejde. Regeringens politik på kontanthjælpsområdet betyder blandt andet, at den ene ægtefælle i et par på kontanthjælp i dag skal tjene ca. 30.000 kr. om måneden for at være lige så godt stillet, som hvis begge er på kontanthjælp. 6 Det vil Venstre gøre op med. For det er ikke kun dårligt for den samlede øko nomi. Det er også urimeligt over for de godt 14.000 danskere, der dagligt går på arbejde og alligevel har mindre til rådighed, end de ville have på offentlig forsørgelse. 7 Gevinsten ved at forsørge sig selv frem for at være på overførselsindkomst skal være større. DET KAN IKKE BETALE SIG AT ARBEJDE 57.000 danskere har mindre end 1.000 kr. mere om måneden ved at arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse. Kilde: BEU spm. nr. 154 (alm. del) af 19. januar 2012. I foråret indgik vi en kontanthjælpsaftale med regeringen, som er et lille skridt i den rigtige retning. I forhandlingerne fik vi øget reformambitionerne, men det er nødvendigt med et endnu større skridt, hvis det skal betale sig at arbejde for flere danskere. Eksempelvis var regeringen ikke villig til at genindføre et kontanthjælpsloft, 225-timersreglen mv. Det ville have sikret, at det bedre kan betale sig at arbejde. REFORM AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Under halvdelen af alle danskere er i arbejde, og over en million danskere i den arbejdsduelige alder er på overførselsindkomst. 8 Det skaber et betydeligt pres på de offentlige finanser. Derfor er det afgørende, at flere kommer i arbejde, så flere kan bidrage til velstanden. 6 FIU 17 spm. nr. 1 (L1) af 13. december 2011. 7 FIU spm. nr. 113 (alm. del 7) af 6. december 2012. 8 Økonomi- og Indenrigsministeriet, Økonomisk Redegørelse, august 2013. 11

Den bedste hjælp, vi kan give ledige, er at sikre flere danske arbejdspladser. Derfor vil Venstre gennemføre en række skatte- og afgiftslettelser, som kan forbedre virksomhedernes konkurrenceevne. Det vil gøre det billigere og mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark, og dermed kan vi bevare og skabe nye danske arbejdspladser. SKATTELETTELSER SKAL SIKRE JOB Det danske skattetryk indtager en klar førsteplads blandt OECD-landene. De høje skatter og afgifter sætter sig direkte i dårlig konkurrenceevne, fordi det betyder høje omkostninger for danske virksomheder, når de skal konkurrere på det globale marked - ikke kun mod lavtlønslande i Østeuropa Det er afgørende, at vi bruger pengene der, hvor de virker bedst i en tid, hvor hver en krone i den offentlige sektor skal vendes for at sikre, at vi får mest muligt for pengene. VERDENS HØJESTE SKATTER Pct. af BNP 60 50 40 Derfor har Venstre præsenteret udspillet Hurtigere i job. Det er Venstres bud på elementer, der bør indgå i en kommende reform af beskæftigelsesindsatsen. 30 20 10 0 DNK SWE FRA BEL FIN NOR ITA AUT NLD DEU UK POL PRT CHE IRL USA PEJLEMÆRKER FOR VENSTRES REFORM AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Pengene skal bruges bedre. Venstre foreslår at spare i alt 1½ mia. kr. i 2014 stigende til 4 mia. kr. i 2020 på beskæftigelsesindsatsen og ydelserne. Besparelsen skal gå direkte til at sikre flere arbejdspladser ved at sænke skatter og afgifter, så vi forbedrer dansk konkurrenceevne. Det skal betale sig at arbejde. En integreret del af en solid beskæftigelsesindsats er at sikre gode incitamenter, så det bedre kan betale sig at arbejde frem for at være ledig. Derfor skal den lediges gevinst ved at tage et job være større end i dag. Hurtigere tilbage i job. Ledige skal hurtigst muligt tilbage i ordinær beskæftigelse. Den private virksomhedskontakt skal derfor øges, så de ledige så tidligt som muligt kommer i mest mulig kontakt med virksomhederne. Tilsvarende skal uddannelse fremover knyttes til et konkret job eller en jobmulighed. Den ledige skal i centrum. De arbejdsmarkedsparate ledige skal have mere ansvar for deres egen situation, herunder et friere valg mellem det kommunale jobcenter og andre private aktører. Effektiv og billigere administration. Beskæftigelsesindsatsen varetages i dag især af 94 kommunale jobcentre og a-kasserne. Venstre ønsker større og mere effektive jobcentre for at lette administrationen og øge kvaliteten. Kilde: Venstre, Hurtigere i job, august 2013. Reformen af beskæftigelsesindsatsen inklusive lavere ydelser skal sikre besparelser på 1½ mia. kr. i 2014 stigende til 4 mia. kr. i 2020. Samlede skatter, 2011, udvalgte OECD-lande. Kilde: OECD. eller Asien - men også mod vore naboer, som har betydeligt lavere skatter og afgifter. Vores høje skatter og afgifter påvirker Danmarks konkurrenceevne negativt. En international undersøgelse placerer Danmark som hhv. nr. 128 og nr. 112, når man kigger på, hvilken indflydelse skatteniveauet har på incitamenterne til at arbejde og investere. 9 Til sammenligning ligger vores svenske naboer på en 20. og 23. plads. Vores høje skatteniveau betyder, at danske virksomheder sender arbejdspladser ud af landet, fordi omkostningerne ved at drive virksomhed i Danmark er for høje. Det koster ikke kun på beskæftigelsen men også på muligheden for fortsat at finansiere vores fælles velfærd med gode hospitaler, skoler og plejehjem. I foråret indgik Venstre en Vækstaftale med regeringen, som indebærer varige skattelettelser for godt 6½ mia. kr. finansieret af besparelser på blandt andet offentligt forbrug, kontanthjælp og SU. Det er skridt i den rigtige retning. Desværre aftalte regeringen i samarbejde med Enhedslisten alene i 2012 at hæve skatter og afgifter med 6 mia. kr. Det er et skridt i den forkerte retning, 9 World Economic Forum, The Global Competitiveness Report 2013-2014, september 2013. 12

og derfor skal skatter og afgifter sænkes yderligere, hvis danske arbejdspladser skal sikres. Regeringen og Enhedslisten har blandt andet femdoblet NOx-afgiften og indført en såkaldt arbejdsskadeafgift, som er en skat på arbejdskraft uden nogen reel indflydelse på arbejdsmiljøet. Det er afgifter, som gør det dyrere at være virksomhed, og som dermed skader dansk konkurrenceevne. Det koster arbejdspladser. EKSEMPLER PÅ REGERINGENS SKATTESTIGNINGER Femdobling af NOx-afgift. Højere afgifter på chokolade, slik, is, vin og cigaretter. Forhøjelse af bundskatten. Nedsættelse af personfradraget. Beskatning af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Loft over ratepensioner på 50.000 kr. Arbejdsskadeafgift. Reklameafgift. Øget beskatning af medarbejderaktier. Diverse begrænsninger i forhold til fradrag i selskabsskatten. Øget beskatning ved generationsskifte i familieejede virksomheder. Øget beskatning af leasingbiler. Højere pensionsafkastskat. Højere vægtafgift/grøn ejerafgift. Afgift på forsikringspræmier. Højere lønsumsafgift på fx tandlæger, fysioterapeuter og aviser. Højere kaskoforsikringsafgift på fritidsfartøjer. Stramning af afskrivningssatsen for vindmøller. Højere afgifter/gebyrer på nummerplader. Venstre vil sætte skatten ned, så vi kan sikre flere arbejdspladser. I vores finanslovudspil foreslår vi en lang række omprioriteringer, som giver plads til at lette skatter og afgifter med 5 mia. kr. i 2014. Det vil være et skridt i den rigtige retning, men der er behov for at tage yderligere skridt i de kommende år. Vores finanslovudspil skaber plads til at fremrykke hovedparten af de skatte- og afgiftslettelser, som vi allerede har aftalt i Vækstaftalen, til 2014. Et bredt flertal i Folketinget er enige om, at skattelettelserne vil være gunstige for Danmark, og derfor er det uklogt at vente med at indfase dem til 2015. Vi skal i gang nu. AFTALTE SKATTE- OG AFGIFTSLETTELSER SKAL FREMRYKKES Afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift (310 mio. kr.). Forhøjelse af grænsen for skattekreditter for forskning og udviklingsaktiviteter (200 mio. kr.). Brændsel til proces på minimumsafgift (75 mio. kr.). Bedre vilkår for momsafregning (120 mio. kr.). Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring (55 mio. kr.). Pulje til overskudsvarme (100 mio. kr.). Anm.: Provenuerne er opgjort efter tilbageløb og adfærd Når vi ser bort fra selskabsskattelettelsen, så bør skatte- og afgiftslettelserne for ca. 900 mio. kr. fra Vækstaftalen sættes i gang allerede fra årsskiftet. Derudover er der plads til yderligere skattelettelser på ca. 4 mia. kr., som Venstre vil målrette en styrkelse af dansk konkurrenceevne ved at sænke virksomhedernes omkostningsniveau, så der skabes flere danske arbejdspladser og sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Generationsskifte i familieejede virksomheder Med Vækstaftalen er der skabt en ramme på 2 mia. kr. til yderligere lettelser for erhvervslivet i årene 2017 til 2020. Denne ramme vil Venstre anvende til målrettet at forbedre mulighederne for generationsskifte i familieejede virksomheder, hvor arveafgiften i dag er en væsentlig barriere. Derudover er det med Vækstaftalen aftalt at forbedre vilkårene i forbindelse med overdragelse af virksomheder til fondseje, som typisk sker som led i generationsskifte. Venstre foreslår, at der hurtigst muligt igangsættes et udvalgsarbejde, som skal se på reglerne ved generationsskifte i familieejede virksomheder, herunder også pengetankreglen, så vi 13

kan sikre bedre vækstvilkår for de familieejede virksomheder. ET SKATTE- OG BYRDESTOP GIVER DANSKERNE TRYGHED OG SIKRER ARBEJDSPLADSER Regeringen har fjernet skattestoppets tryghed og erstattet det med en ufrugtbar zigzagkurs. Der tegner sig et mønster af en regering, der bruger efteråret til at gennemføre finanslove med Enhedslisten, hvor skatter og afgifter hæves, mens foråret byder på skattelettelser med Venstre finansieret af lavere offentlige udgifter. Det skaber usikkerhed for danske forbrugere og virksomheder i en tid, hvor der er hårdt brug for det modsatte. For når skatten går op, går konkurrenceevnen ned og det er ikke, hvad Danmark har brug for. Venstre vil derfor gennemføre et skatte- og byrdestop. Udover det velkendte skattestop, så indebærer byrdestoppet desuden, at det skal være slut med at pålægge virksomhederne ekstra byrder, som belaster deres konkurrenceevne med tabte arbejdspladser til følge. Så udover at skattestoppet forhindrer stigninger i skatter og afgifter, er byrdestoppet et stop for stigning i andre økonomiske byrder, som for eksempel når arbejdsgivere betaler de offentlige udgifter til skolepraktik. Beskæring af erhvervsstøtten skal desuden gå direkte til at lempe skatter og afgifter for erhvervslivet. Den skal ikke finansiere øgede offentlige udgifter som i regeringens finanslov for i år. OVERSIGT OVER REFORMER I VENSTRES FINANSLOVSUDSPIL FOR 2014 Udgiftsstop. Lige nu er det vigtigere at sikre danske arbejdspladser ved at sænke skatterne, så vi kan lette virksomhedernes byrde end at garantere, at verdens største offentlige sektor bliver endnu større Det skal betale sig at arbejde. Regeringens og Enheds listens politiske aftaler har desværre haft den modsatte virkning. Skatten skal ned. Det vil forbedre vores konkurrenceevne og dermed sikre flere private arbejdspladser. Reform af beskæftigelsesindsatsen. Venstre vil spare 4 mia. kr. på beskæftigelsesindsatsen og ydelserne, så vi kan sikre arbejdspladser ved at sætte skatten ned. Mere faglighed, færre nederlag. I efterårets forhandlinger om en reform af erhvervsuddannelserne vil Venstres prioriteter være, at fagligheden skal styrkes, og frafaldet skal ned, så vi får flere dygtige faglærte unge. Taxameterkommission. Venstre vil gennemgå styringen af de videregående uddannelser med særligt fokus på finansieringen via taxametersystemet. En mere fokuseret udviklingsbistand. En reform skal sikre bedre fokus og mere sammenhæng. Venstre vil sænke udviklingsbistanden, så den fastlægges på niveauet for FN s målsætning på 0,7 pct. af BNI. Danskerne kan derfor stole på, at hvis Venstre igen får regeringsmagten, vil det være slut med at hæve skatter og afgifter. Det skal ikke være dyrere at være dansker. Det skal ikke være dyrere at drive virksomhed. Tværtimod er det vores mål at sænke skatten, så Danmark kan blive mere konkurrencedygtigt med flere arbejdspladser til følge. 14

3. VELFÆRD MED FRIHED Venstre vil have en offentlig sektor, som er præget af frihed. Frihed, så de offentligt ansatte får lyst til at tage endnu mere ansvar i deres job. Frihed, så cheferne i højere grad kan bruge deres ledelsesret til at udvikle, nytænke og effektivisere. Og frihed til familier, patienter og ældre, så de kan vælge frit mellem forskellige tilbud. Fremover skal den offentlige sektor blive både bedre og mere effektiv. Det handler ikke om, at vi skal have færre sygeplejersker, lærere eller pædagoger men om at sikre, at vi bruger pengene bedre, mere målrettet, mere effektivt. Vi skal have bedre velfærd for de samme penge. Kun på den måde får vi råd til at investere i de arbejdspladser, som sikrer, at vores børn og børnebørn også vil vokse op i ét af verdens bedste velfærdssamfund. MODERNISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR Venstres udgiftsstop betyder, at hvis den offentlige sektor moderniseres, så den går længere på literen, kan det bidrage til den løbende udvikling af vores daginstitutioner, skoler, sundhedssystem og ældrepleje. Gennem eksempelvis Gensidighedsaftalen mellem VK-regeringen og KL er der blevet sat fokus på effektiviseringer og afbureaukratisering mv. serviceudgifter i 2014. Venstre bakker naturligvis op om kommuneaftalen, men vi vil samtidig også opfordre regeringen til fremover at fortsætte kursen. Venstre opfordrer også regeringen til, at der fremover fastsættes klare krav om produktivitetsforbedringer i aftalerne om kommunernes økonomi i lighed med de krav, som i flere år har været en fast del af aftalerne om regionernes økonomi. Det vil fremadrettet frigøre midler, som kan prioriteres og målrettes efter behov i eksempelvis de årlige kommuneaftaler. Desuden foreslår Venstre en øget konkurrenceudsættelse af den offentlige sektors opgaver, mere effektiv sagsbehandling, digitalisering, afbureaukratisering, bedre indkøb o.lign. Med vores finanslovsudspil lægger vi op til, at der skal frigøres mindst 1 mia. kr. allerede i 2014. VELFÆRD SOM I VEJLE GIVER 21 MIA. KR. En undersøgelse foretaget på baggrund af data fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at der vil kunne blive frigivet mere end 21 mia. kr., hvis alle landets øvrige kommuner var lige så effektive og havde samme serviceniveau som i Vejle Kommune. Kilde: CEPOS, Kommunepotentiale, august 2013. Regeringens egen 2020-plan fortsætter denne linje og lægger op til at frigøre 12 mia. kr. gennem modernisering af den offentlige sektor frem mod 2020. 10 Dette mål bakker Venstre op om. I juni indgik regeringen og KL en aftale om kommunernes økonomi for 2014. Rammerne for aftalen blev fastsat i forårets Vækstaftale, og aftalen indebar, at kommunernes service udgifter blev fastholdt fra 2013 til 2014. Reelt er der således tale om et udgiftsstop i de kommunale Samtidig afsætter vi en reserve på 1 mia. kr. til nye prioriteringer i løbet af 2014. For når vi udvikler den offentlige sektor, så den går lidt længere på literen, er der plads til nye prioriteringer eksempelvis i kommunerne. Øget konkurrenceudsættelse Venstre foreslår at konkurrenceudsætte langt flere opgaver, end tilfældet er i dag. For erfaringerne viser 11, at der er et stort besparelsespotentiale ved konkurrenceudsættelse, men 10 Regeringen, Vækstplan DK, februar 2013. 11 Dansk Industri, Redegørelse for offentlig-privat samarbejde, oktober 2012. 15

der er stadig stor forskel på, hvor meget de enkelte kommuner vælger at konkurrenceudsætte. I 2012 konkurrenceudsatte kommunerne samlet 25,4 pct. af deres opgaver. Når det offentlige og det private arbejder sammen på en konstruktiv måde, kan det give store fordele for begge sektorer. Det er med til at sikre en bedre og mere effektiv offentlig sektor. Samtidig giver det grundlag for vækst og nye arbejdspladser i det private. Opgørelsen viser, at kommuner og private i stadigt stigende omfang finder sammen om opgaveløsningerne. UDBUD GAV BESPARELSE PÅ 19 PCT. Udbud af drift af vej- og parkområdet gav en besparelse på godt 19 pct. i Favrskov. Kommunen får løst de samme serviceopgaver som før men for markant færre penge. Kilde: Dansk Industri, Offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2012, 2012. Under VK-regeringen var det målet, at mindst 31,5 pct. af de udbudsegnede opgaver i kommunerne skulle konkurrenceudsættes i 2015. Regeringen har desværre valgt at droppe målet. Det er ærgerligt. Vi mener, at det er vigtigt at have en målsætning, som sikrer, at kommunerne fortsat prioriterer øget konkurrenceudsættelse. Pluk de lavt hængende frugter fra frikommuneforsøgene Frikommunerne kan i dag få dispensation fra statslige regler og dokumentationskrav, hvis de til gengæld dokumenterer, at det skaber afbureaukratisering og en bedre ressourceudnyttelse. Det var Venstres ide at gennemføre frikommuneforsøg, og vi er glade for, at kommunerne får mulighed for at løse opgaverne på nye måder. Det er især på beskæftigelsesområdet samt skole- og børnepasningsområdet, frikommunerne har søgt om frihed fra statslige regler og krav. Hvis frikommuneforsøgene bliver rullet ud over hele landet, vil der være betydelige besparelser samtidig med, at opgaverne løses bedre. Venstre foreslår derfor, at de bedste erfaringer bliver udbredt så hurtigt som muligt, så gevinsterne også kan realiseres i de øvrige kommuner. Digitalisering og ny teknologi Digitaliseringen af den offentlige sektor og indførelse af ny teknologi er en vigtig brik, hvis vi skal frigøre midler og ressourcer fra eksempelvis administrative opgaver. En øget digitalisering kan både bidrage til, at der kan tilbydes flere ydelser for de samme penge og en øget kvalitet, når borger og virksomheder skal bruge mindre tid på eksempelvis at udfylde blanketter. Under VK-regeringen blev der taget en lang række initiativer på digitaliseringsområdet. Etableringen af NemID, digital post og NemKonto, fuld digital ansøgning om SU, digital tinglysning, digital årsopgørelse og virk.dk, hvor virksomhederne får adgang til alle indberetninger ved at logge på én gang. Finansministeriet har tidligere skønnet, at det samlede potentiale ved øget digitalisering og teknologianvendelse kan være op til 3 mia. kr. årligt fra 2020. 12 Mere effektiv sagsbehandling Venstre vil gerne se på mulighederne for at sammenlægge enheder og andre initiativer, der understøtter en effektiv sagsbehandling. Venstre foreslår at styrke de kommunale jobcentre ved at øge det nuværende krav om et befolkningsgrundlag på 20.000 til i størrelsesordenen 50-75.000, eller så jobcentret betjener et naturligt geografisk afgrænset arbejdsmarked. En reduktion i antallet af jobcentre vil blandt andet gøre det lettere for virksomhederne at kontakte jobcentrene, og det kan desuden sikre en mere ensartet håndtering af de ledige. Færre jobcentre kan også betyde, at jobcentrene kan øge kvaliteten af deres rådgivning til den enkelte gennem opbygning af større, faglige miljøer og bedre erfaringer med ledige med særlige udfordringer. Desuden skal det overvejes at samle miljøgodkendelserne i få nationale centre i stedet for som i 12 Regeringen, Ambitioner om mere, maj 2011. 16

dag, hvor sagsbehandlingen foregår separat i hver sin kommune. Siden regeringen kom til, er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for miljøgodkendelser af husdyrbrug steget med mere end én måned. Specielt i forhold til større miljøgodkendelser besidder landets kommuner ikke alle det nødvendige fag lige niveau. Sagsbehandlingstiderne varierer meget fra kommune til kommune. De seneste opgørelser viser, at de hurtigste kommuner i gennemsnit er under 100 dage om at behandle en miljøgodkendelse, mens de langsomste kommuner er over 600 dage om det. Der forventes derfor at være et betydeligt effektiviseringspotentiale ved at samle sagsbehandlingen af miljøgodkendelserne, og samtidig vil erhvervslivet opleve en bedre og hurtigere myndighedsbetjening. ET MARKANT LØFT AF FOLKESKOLEN Engelsk fra første klasse, flere timer i dansk og matematik og tysk eller fransk allerede fra 5. klasse. Det er nogle af hovedpunkterne i aftalen om Folkeskolereformen, som Venstre og Dansk Folkeparti indgik med regeringen før sommerferien. Vi er tilfredse med resultatet, der betyder, at det faglige niveau i folkeskolen bliver styrket markant, så de danske folkeskoleelever kan blive endnu dygtigere. Det vigtigste for Venstre har været at sikre en stigning i antallet af timer i kernefagene: Dansk, matematik, historie og fremmedsprog. Det betyder, at vi har taget et stort skridt i retning af at gøre de danske elever dygtigere og bedre rustet til fremtiden. Uddannelse er afgørende, hvis vores børn skal klare sig i fremtidens globale konkurrence, og uddannelse starter i folkeskolen. Ambitionen er derfor, at eleverne i 8. klasse fremover skal kunne det, som de i dag kan i 9. klasse. Dermed sætter vi nogle klare mål for, hvor meget dygtigere de danske elever skal blive. Venstre foreslog op til folketingsvalget i 2011, at skoleeleverne skulle have 1 times idræt og motion dagligt. Det løfte bliver nu indfriet med reformen. Samtidig bliver det muligt for skolerne at dele klasserne op i hold i langt højere grad end i dag. Vi havde gerne set, at eleverne fik karakterer allerede fra 4. klasse. Det ville have styrket elevernes motivation og løftet det faglige niveau endnu mere, men det ville regeringen ikke være med til. Venstres finanslovsudspil bygger oven på kommune- og regionsaftalerne, og vi har derfor som i regeringens finanslovforslag afsat 870 mio. kr. i 2014 til implementeringen af en ny folkeskole. INVESTERINGER I FREMTIDENS SYGEHUSE I disse år begynder vi at se resultatet af VK-regeringens massive satsning i fremtidens sygehusstruktur. Ikke siden middelalderens kirkebyggerier har vi i Danmark haft så omfattende et projekt, som VK-regeringen søsatte i 2008, hvor den besluttede at investere 41 mia. kr. i 16 forskellige sygehusbyggerier i hele landet. Med aftalerne om regionernes økonomi løftes regionernes anlægsinvesteringer i 2014 til 7,1 mia. kr., hvoraf hovedparten af pengene går til realiseringen af sygehusprojekterne i blandt andet Aalborg, Århus, Gødstrup, Kolding, Aabenraa, Odense, Slagelse, Herlev og på Rigshospitalet. Regionernes anlægsinvesteringer er finansierede inden for rammerne af Venstres finanslovsudspil. SUND FORNUFT I SUNDHEDSVÆSENET Venstre vil udvikle sundhedsvæsenet med patienterne i centrum. Der skal være større åbenhed om sundhedsvæsenets resultater, og patienterne skal sikres den bedst mulige behandling hurtigst muligt. Sundhedsvæsenet skal drives på baggrund af åbenhed og sund fornuft. Mere sundhed for pengene: Konkurrence er sund fornuft Sund konkurrence giver mere sundhed for pengene og har stor betydning for produktivitetsudviklingen. Konkurrence mellem det offentlige og private sikrer mest mulig sundhed for pengene 17

og har igennem en lang årrække bidraget til at øge produktiviteten i sundhedsvæsenet, så der kan behandles flere patienter for de samme penge. MERE SUNDHED FOR PENGENE Produktiviteten på de danske sygehuse steg fra 2010 til 2011 med godt 5 pct. I perioden 2003-2011 steg produktiviteten med omkring 20 pct. Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Konkurrencen er afgørende for fastholdelsen af den positive effektivitetsudvikling i det samlede sundhedsvæsen. Det handler om at få opgaverne løst bedst og billigst, så vi får mest mulig sundhed for skattekronerne. For at styrke konkurrencen og fremme produktiviteten mener Venstre, at regionerne skal øge andelen af opgaver, der konkurrenceudsættes, herunder fx ved at konkurrenceudsætte alle ikke-patientnære områder som eksempelvis rengøring, vaskeri, køkken- og kantineopgaver og logistik. 13 Hver gang en opgave kan udføres billigere eller mere effektivt ved at inddrage private virksomheder, frigøres der ressourcer til fx at behandle flere kræftpatienter på de offentlige sygehuse. Det er sund fornuft. Samtidig skal vi udnytte kapaciteten på både de offentlige og private sygehuse bedre, så vi sikrer den kortest mulige ventetid. Et stærkt offentligt-privat samarbejde er et effektivt redskab til at sikre mere sundhed for pengene. Kort sagt: Patienterne skal igen i centrum. Give patienter ret til hurtigere behandling Patienternes ret til hurtig behandling inden for 30 dage var en helt unik patientrettighed, der både gav valgfrihed og sikrede lighed i sundhedsvæsenet. Alle uanset pengepung havde ret til hurtig behandling efter lægefaglig vurdering, og mere end 604.000 patienter har haft direkte glæde af det udvidede frie sygehusvalg og dermed fået behandling hurtigere, end de ellers ville have fået. 14 Regeringen har forringet patienternes adgang til hurtig behandling ikke for at spare penge, men fordi regeringens modstand mod privathospitaler vejer tungere end patienternes rettigheder og valgfrihed. Forringelsen af det udvidede frie sygehusvalg betyder, at en stor gruppe patienter kan komme til at vente op til dobbelt så lang tid på behandling som hidtil. Venstre mener, at alle patienter uanset pengepung skal have mulighed for at vælge behandling på et privathospital, hvis ventetiden på de offentlige sygehuse overstiger én måned. Øget valgfrihed: Ny udvidet udredningsret Patienterne skal sikres både hurtig udredning og hurtig behandling. Desværre har regeringen valgt at stille sig på systemets side frem for på patienternes side. Regeringens udredningsret giver ikke patienterne ret til at vælge hele eller dele af udredningsforløbet hos private sygehuse og klinikker ved lange ventetider i det offentlige. Venstre vil sikre patienterne en reel ret til hurtig udredning. Derfor foreslår Venstre, at der indføres en udvidet udredningsret. Patienterne skal have mulighed for udvidede valgmuligheder, hvis man på regionernes sygehuse ikke kan udrede patienterne inden for 30 dage, hvor det er fagligt muligt. Åbenhedsreform: Større åbenhed om resultaterne Venstre ønsker at skabe øget åbenhed om sundhedsvæsenets resultater med en Åbenhedsreform. Større åbenhed om sundhedsvæsenets resultater skaber et bedre grundlag for at udbrede effektive arbejdsgange og best practise. Større åbenhed vil samtidig give patienterne bedre indsigt i sygehusenes og afdelingernes resultater og dermed et bedre grundlag for at vælge. Venstre vil eksempelvis give patienterne bedre adgang til løbende opdaterede informationer om fx kvalitet og ventetider på sygehusafdelingerne, og der skal sikres flere systematiske sammenligninger af de enkelte sygehuses og afdelingers resultater. 18 13 I staten er der i dag udbudspligt, hvormed de statslige myndigheder er underlagt en egentlig pligt til at udbyde udbudsegnede opgaver med en værdi over bagatelgrænsen. I regionerne er der ingen pligt til at udbyde opgaveløsningen. 14 Statens Serum Institut, Nøgletal om sundhedsvæsenet, 4. kvartal 2012.

ÅBENHED I SUNDHEDSVÆSENET En samlet brugervenlig sundhedsportal. Portalen skal fungere som én indgang for borgerne til sundhedsvæsenet. Lette patienternes adgang til let tilgængelig information om kvaliteten på de enkelte afdelinger på både de offentlige og private sygehuse. Bedre vejledning til patienterne om valgmuligheder i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg og den udvidede udredningsret. Skærpede krav til opdaterede informationer på sundhedsportalen, herunder at fx praktiserende speciallæger forpligtes langt mere systematisk til at offentliggøre oversigter over fx aktivitet og ventetider. Venstre mener, at ressourcerne i Kriminalforsorgen kan anvendes mere effektivt. Vi ønsker et opgør med indsattes særprivilegier, således at reglerne om fx transportudgifter, tandlægebehandling mv. så vidt muligt indrettes, så de indsatte ikke stilles bedre end andre. Der skal også ske en bedre vurdering af, om det overhovedet giver mening at gøre en resocialiseringsindsats over for de mest forhærdede kriminelle og i forhold til det store antal udlændinge, der enten skal hjemsendes til afsoning eller udvises efter løsladelsen. KOMMUNERNE SKAL HAVE FRIHED TIL AT SÆNKE EJENDOMSSKATTERNE I disse år oplever mange, at der skal betales mere og mere i ejendomsskat til kommunerne også kaldet grundskyld. Selvom skattesatsen 15 ikke stiger, så har SKAT forøget grundværdierne kraftigt mange steder i landet. Det betyder, at borgerne skal betale mere i ejendomsskat målt i kroner og øre. Venstre ønsker at give kommunerne en mulighed for at kompensere borgeren helt eller delvist som følge af de højere vurderinger af grundværdierne. Venstre vil derfor give kommunerne frihed til at sænke grundskyldspromillen ved at fjerne kravet om opkrævning af mindst 16 promille i grundskyld. Det må være op til de enkelte kommuner, hvor meget de vil opkræve i grundskyld. BEDRE UDNYTTELSE AF MIDLERNE I KRIMINALFORSORGEN Venstre er ikke med i aftalen om Kriminalforsorgens økonomi for 2013-2016. Aftalen gjorde det dyrere at være dansker, den var for uambitiøs i forhold til at sikre effektiv hjemsendelse til af soning for udenlandske kriminelle, og den indebar, at langtidsdømte kan løslades tidligere. Venstre anerkender, at der er gode elementer i aftalen, som Venstre ønsker at bevare. Det gælder fx flere pladser til rocker- og bandegrupperinger. Venstre mener ikke, at det danske samfund bør bruge ressourcer på en omfattende resocialiseringsindsats, når det alligevel forventes, at indsatsen er nyttesløs. Det kan sammen med fx udlicitering af visse af Kriminalforsorgens opgaver være med til at frigøre et råderum, der kan anvendes til fx bedre sikkerhed og større kapacitet i fængslerne. MERE VALGFRIHED I BORGERLIGE VIELSER Borgerlige vielser må i dag kun foretages i borgmesterens eller byrådsmedlemmernes bopælskommune. Det betyder, at et par fx ikke må blive viet af borgmesteren i deres sommerhus, hvis det tilfældigvis ligger i nabokommunen. Venstre ønsker, at alle aspekter af den offentlige service skal indrettes med så stor frihed for den enkelte som muligt og foreslår derfor, at begrænsningen ophæves 16. FRIHED UNDER ANSVAR I TRAFIKKEN Dansk trafiksikkerhed er i top, hvis man sammenligner med andre lande. Antallet af trafikdræbte har i flere år været faldende, og i 2012 var antallet af trafikdræbte det laveste i mere end 80 år. 17 Men vi har fortsat en udfordring i forhold til de helt unge bilister. Venstre foreslår, at der gennemføres en 3-årig forsøgsordning, som indebærer, at 17-årige får mulighed for at erhverve kørekort til biler, ligesom det i dag gælder for 18-årige. En betingelse er, at det sker under opsyn af en erfaren bilist. En tilsvarende ordning har været en stor succes i Tyskland, hvor antallet 15 Grundskyldspromillen. 16 B 128 Forslag til folketingsbeslutning om vielser foretaget af borgmestre og byrådsmedlemmer, 2012-13. 17 Vejdirektoratet, Markant færre dræbte i trafikken i 2012, juni 2013. 19

af alvorlige ulykker blandt unge bilister er reduceret med mere end 20 pct. 18 VELFÆRD MED FRIHED Venstre foreslår desuden, at unge skal kunne køre en lille knallert fra 15-års alderen. Det vil være et godt skridt i retning af bedre mobilitet og mere frihed under ansvar for de unge, og det vil navnlig være en fordel for unge i landdistrikterne, hvor knallerten kan være nødvendig for at passe ungdomsjob, uddannelse og fritidsinteresser. BESPARELSER I DSB Med forslaget til en finanslov for 2014 har regeringen lagt op til at annullere besparelsen på 300 mio. kr. om året, som VK-regeringen pålagde DSB at finde årligt fra 2011 og frem. Besparelsen blev udmøntet ved at reducere kontraktbetalingen på baggrund af effektiviseringer, så besparelsen ikke førte til dårligere service eller højere billetpriser. Besparelsen skyldes en afgørelse fra Europa Kommissionen i en statsstøttesag vedrørende kontrakttilskud til DSB. Afgørelsen fra Europa-Kommissionen er retligt bindende. Venstre vil derfor fastholde besparelsen i DSB. Øget konkurrenceudsættelse. Venstre vil frigøre mindst 1 mia. kr. i 2014 eksempelvis ved at konkurrenceudsætte fx rengøring, vaskeri og logistikopgaver på sundhedsområdet. Mere effektiv sagsbehandling bl.a. ved at sammen lægge enheder, eksempelvis i beskæftigelsessystemet, hvor Venstre har foreslået at reducere antallet af jobcentre. Nye prioriteringer. Venstre afsætter en reserve på 1 mia. kr. til nye prioriteringer i 2014. Patienten skal i centrum. Venstre vil sikre alle patienter ens rettigheder til hurtig behandling. Det bør ikke være pengepungen, som er afgørende for, om man skal have mulighed for hurtig behandling. Regeringen har indtil videre ført en zigzag politik i forhold til DSB. I 2012 annullerede regeringen besparelsen, men for 2013 blev besparelsen opretholdt. Nu har regeringen så skiftet kurs igen, hvor DSB slipper for besparelsen på 300 mio. kr. i 2014. Men fra 2015 og frem budgetterer regeringen igen med en besparelse på 300 mio. kr. fra DSB. 18 Federal Highway Research Institute, Section U4 Driver Training, Driver Improvement. 20