Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007
Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i japansk ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på Universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Østasiatisk Institut, Østasiatisk Studienævn. 2. Den humanistiske bacheloruddannelse skal give de studerende indsigt i fag og fagområder og med baggrund i det herigennem opnåede kendskab til humanistisk teori og metode kvalificere til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på enten at udføre erhvervsfunktioner eller at give grundlag for videre studier. 3. Uddannelsen kvalificerer de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for japanologiens forskningsområder (japansk sprog, kultur, historie og samfundsforhold), og den uddanner de studerende til at studere videre på kandidatuddannelserne i japansk og Østasienstudier, til at formidle faget til et dansk publikum, og til at varetage funktioner i internationale sammenhænge, herunder erhvervslivet m.v. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur 4. En bacheloruddannelse med japansk som grundfag består af propædeutik samt 2 eller 2 1/4 års studier inden for grundfaget samt et tredie årsværk eller ¾ årsværk inden for et andet fag/fagligt område. 5. Hvorvidt grundfaget udgør 2 eller 2 ¼ årsværk afgøres af, om den studerende vælger 1. del af et sidefag (kun muligt for gymnasiefag), et individuelt tilrettelagt tilvalg, eller et suppleringsfag. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 5. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 6. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Østasiatisk Studienævn kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 7. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 8. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 9. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de 2
med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 10. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 11. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af tre studerende. Opgavebesvarelsens omfang øges med antallet af studerende efter de nærmere angivne regler. 12. Bedømmelsen af såvel skriftlige som mundtlige prøver skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 13. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 14. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 15. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen bevis for beståede dele af uddannelsen. 16. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: a) litteratur på vestlige sprog: 2.200 typeenheder (tegn + mellemrum) pr. side. b) japansk prosa: 400 tegn pr. side c) japansk poesi og kambun: 200 tegn 17. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2.400 typeenheder (tegn + mellemrum). 3
18. Alle angivelser af skriftlige opgavers længde angiver et maksimalt sidetal, opgaven ikke må overskride. Ved opgavens længde forstås opgaveteksten inkl. eventuelle noter, men ekskl. litteraturliste, bilag og appendixer. 19. Alle pensumopgivelser skal godkendes af faglæreren. Petita, der ikke er godkendt i samme semester som eksamensterminen, skal afleveres påny af den studerende. 20. Østasiatisk Studienævn kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål 21. Det kræves, at eksaminanden kan vise - sikre færdigheder i at forstå talt og skrevet japansk, samt mundtlig udtryksfærdighed og basale færdigheder i skriftlig fremstilling, som kan danne basis for arbejdet i kandidatuddannelserne, - et bredt kendskab til japansk sprog, kultur, historie og samfundsforhold, - indsigt i basale analysemetoder især på det lingvistiske, det tekstlige, det samfundsvidenskabelige og det historiske område. - ved bedømmelsen af samtlige skriftlige opgaver som affattes på dansk (herunder bacheloruddannelsens projekt) skal stave- og formuleringsevnen indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende. Kapitel 5: Undervisningsformer 22. Udover holdundervisning og forelæsninger vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. Desuden må der påregnes en del selvstudier. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 23. Bachelorstudiet forudsætter dokumenteret kendskab til japansk svarende til japansk på højt niveau i gymnasium og HF eller til Japansk Propædeutik 2 samt Introduktion til Japans samfund. 24. Det forventes, at den studerende har eller tidligt i uddannelsen tilegner sig solid læsefærdighed i engelsk. Desuden anbefales det at tilegne sig læsefærdighed i tysk og fransk. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 25. Bacheloruddannelsen kan afvikles på tre måder: - som en 3-årig tofaglig uddannelse med 1. del af et sidefag - som en 3-årig tofaglig uddannelse med et suppleringsfag - som en 3-årig tofaglig uddannelse med et individuelt tilrettelagt tilvalg 4
26. Normaleksamensplan Propædeutisk år: Prøvens navn censur vægtning bedømmelse Japansk propædeutik 1 intern 20 pt. bestået/ikke bestået Japansk propædeutik 2 intern 25 pt. 7-trinsskala Introduktion til Japans samfund intern 15 pt. bestået/ikke bestået Første og andet år: Prøvens navn censur vægtning bedømmelse Oversættelse fra japansk 1 ekstern 15 pt. 7-trinsskala 2. sem Samtale intern 5 pt. 7-trinsskala 2. sem. Klassisk japansk ekstern 10 pt. 7-trinsskala 2. sem. Japan før 1868 intern 15 pt. 7-trinsskala 2. sem. Videnskabsteori intern 15 pt. Bestået/ikke bestået 2. sem. Oversættelse til japansk 1 intern 5 pt. Bestået/ikke bestået 3. sem. Oversættelse, grammatisk analyse og kommentar ekstern 20 pt. 7-trinsskala 4. sem. Mundtlig sprogfærdighed 1 ekstern 15 pt. 7-trinsskala 4. sem. Japan efter 1868 ekstern 20 pt. 7-trinsskala 4. sem. Bachelorprojekt Ekstern 15 pt. 7-trinsskala 5. sem. 5
27. Uddannelsens 3. år afvikles i form at en suppleringsuddannelse, første år af en sidefagsuddannelse (45 ects) eller en individuelt tilrettelagt uddannelse (45 ects) efter Det Humanistiske Fakultets studieudvalgs godkendelse. 28. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. Dog skal den studerende indstille sig til de tre propædeutiske prøver senest i 2. semester efter studiestart. Prøverne skal være bestået inden udgangen af 4. semester. Kapitel 8: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 29. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 6 Propædeutisk kursus 30. Undervisningen Det propædeutiske kursus strækker sig over to semestre. Der gives undervisning i japansk sprog på elementært niveau, samt en introduktion til det japanske samfunds udvikling. 31. Eksamen stk. 1. Propædeutik 1 Disciplinen skal give den studerende en grundlæggende indføring i moderne japansk samt i grundtrækkene i moderne japansk grammatik. Faglige mål Den studerende skal dokumentere kendskab til grundelementerne i sproget, og have opbygget et grundlæggende ordforråd med henblik på læsning af tekster, samtale og simpel diktat. Desuden skal den studerende demonstrere kendskab til simplere moderne japansk grammatik. Der opgives sprogligt begyndermateriale i et omfang svarende til Nihongo shoho (The Japan Foundation, Tokyo, 1981), kap. 1-21 med tilhørende grammatikkompendium. Prøven består af følgende elementer: a) oplæsning og oversættelse af en ikke-opgiven tekst. b) grammatisk analyse. c) en samtale på japansk. d) en kort diktat med anvendelse af de opgivne teksters tegnforråd Prøveform: Individuel, bunden mundtlig prøve. Hjælpemidler: Ingen. Forberedelsestid: Ingen. Varighed: Samlet varighed max. 30 min., incl. censur.
Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 20 point. stk. 2. Propædeutik 2 Disciplinen skal give den studerende en grundlæggende indføring i moderne japansk samt i grammatik for moderne japansk. Faglige mål Den studerende skal dokumentere kendskab til grundelementerne i sproget, og have opbygget et grundlæggende ordforråd med henblik på læsning af tekster, samtale og simpel diktat. Desuden skal den studerende demonstrere kendskab til hele den moderne japanske grammatik i et omfang svarende til grammatikkompendiet til Nihongo shoho (The Japan Foundation, Tokyo, 1981). Der opgives sprogligt begyndermateriale i et omfang svarende til Nihongo shoho (The Japan Foundation, Tokyo, 1981), kap. 22-34 med tilhørende grammatikkompendium samt yderligere ca. 25 sider japansk tekst. Prøven består af følgende elementer: a) oplæsning og oversættelse af en ikke-opgiven tekst. b) grammatisk analyse. c) en samtale på japansk. d) en kort diktat med anvendelse af de opgivne teksters tegnforråd Prøveform: Individuel, bunden mundtlig prøve. Hjælpemidler: Ingen. Forberedelsestid: Ingen. Varighed: Samlet varighed max. 30 min., incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 25 point. stk. 3. Introduktion til Japans samfund Disciplinen skal give den studerende en grundlæggende indføring i moderne japanske samfundsforhold, herunder samfundsinstitutionernes udvikling gennem tiden. Faglige mål Den studerende skal dokumentere kendskab til hovedtrækkene i udviklingen af Japans samfund. Der opgives ca. 1.000 sider litteratur indenfor flere emner, heraf ca. 700 sider oversigtslitteratur og ca. 300 sider videnskabelig litteratur om et afgrænset emne. 7
Prøven kan efter eksaminandens valg aflægges på to måder: a) gennem undervisningsdeltagelse i et forløb over to semestre, hvori indgår regelmæssige studenteroplæg og hvori der indgår en fri skriftlig opgave på 10-15 sider over et emne aftalt med faglæreren. b) gennem en eksamen, der består af en hjemmeopgave samt en mundtlig eksamination. Hjemmeopgaven er en fri opgave på 10-15 sider. Emnet aftales med faglæreren, og opgaven afleveres efter aftale med denne, dog senest en måned før den mundtlige eksamination. Den mundtlige eksamination foregår som en dialog mellem eksaminator og eksaminand, og tager udgangspunkt i et bundet spørgsmål til en del af det opgivne pensum, men kan inddrage hele pensum. Prøveform: Individuel, bunden mundtlig prøve. Hjælpemidler: Ingen. Forberedelsestid: 20 min. Varighed: Samlet varighed max. 30 min., incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 point. Første og andet år 32. Undervisningen Undervisningen i moderne sprog bygger videre på de færdigheder, der er erhvervet under propædeutikken. Desuden gives der grundlæggende færdigheder i klassisk japansk, og der vil være kurser i Japans historie, kultur og idéhistorie i bred forstand. Da ikke alle discipliner kan udbydes hvert år må der påregnes selvstudier. Det tilrådes, at kurset "Videnskabsteori" samt mindst ét realiakursus og kurset i klassisk japansk følges på første år. Det tilrådes også at indstille sig til prøverne "Oversættelse fra japansk 1", "Samtale", "Videnskabsteori" og "Klassisk Japansk" efter første år. 33. Sproglige discipliner Generel disciplinbeskrivelse De sproglige discipliner omfatter: 1) Oversættelse fra japansk 1; 2) Samtale; 3) Oversættelse, grammatisk analyse og kommentar; 4) Mundtlig sprogfærdighed 1; 5) Oversættelse til japansk 1. Disciplinerne udbygger de studerendes kundskaber og færdigheder indenfor moderne japansk sprog, og uddyber den teoretiske forståelse for det japanske sprogs struktur. Undervisningens formål er at opbygge de studerendes evner til såvel dybdegående tekstforståelse som til hurtigt at danne sig et indholdsmæssig overblik over større tekstmængder. Generelle faglige mål Eksaminanden skal kunne dokumentere a) aktiv og passiv sprogfærdighed, skriftlig såvel som mundtlig, herunder evne til at tilpasse sit sprog til forskellige talesituationer; b) teoretisk indsigt i sprogets og skriftens historiske udvikling og nuværende opbygning, samt færdighed i 8
grammatisk analyse; c) forståelse for de opgivne teksters placering i deres japanske kontekst. stk. 2. Oversættelse fra japansk 1 Der opgives 75 normalsider moderne japansk tekst, hvoraf mindst en tredjedel og højst to tredjedele skal være fagprosa. Prøven består i skriftlig oversættelse til dansk af en ikke-opgiven tekst på ca. en normalside af sværhedsgrad som lettere skønlitteratur eller fagprosa. stk. 3. Samtale Prøveform: Individuel, bunden prøve, der aflægges under tilsyn. Hjælpemidler: Alle. Varighed: Fire timer. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala. Vægtning: 15 point. Der opgives 75 normalsider moderne japansk tekst. Dette pensum kan være helt eller delvist sammenfaldende med opgivelsen under 33 stk. 2, men dette er ikke et krav. Ved eksamen får eksaminanden udleveret et stykke fra det opgivne pensum. Prøven består i et kort referat af teksten på japansk samt en lettere samtale på japansk med udgangspunkt i teksten. Prøveform: Individuel, bunden prøve. Hjælpemidler: Ordbøger Forberedelsestid: 30 min. Varighed: max. 30 min. incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskala. Vægtning: 5 point. stk. 4. Oversættelse, grammatisk analyse og kommentar Med henblik på deldisciplinerne "oversættelse" og "grammatisk analyse" opgives 70 normalsider moderne japansk tekst, og med henblik på deldisciplinen "kommentar" opgives 300 normalsider moderne japansk tekst organiseret omkring et eller flere emner, således at hvert af disse emner er repræsenteret med mindst to tekster. Mindst en tredjedel og højst to tredjedele af hver af de to tekstmængder skal være fagprosa, og der kan ikke være sammenfald hverken mellem de to tekstmængder eller med opgivelserne under stk. 2. Prøven består i a) en oversættelse til dansk af en tekst på ca. én side taget fra det førstnævnte pensum, b) en grammatisk analyse af en eller flere sætning(er) fra samme tekst, samt c) et resumé af og en indholdsmæssig kommentar til en eller flere tekster fra det sidstnævnte pensum. Prøveform: Individuel, bunden prøve, der aflægges under tilsyn. Hjælpemidler: Japansk-japanske ordbøger. Varighed: Fire timer. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala. Vægtning: 20 point. 9
stk. 5. Mundtlig sprogfærdighed 1 Eksaminanden opgiver ti emner, hvor han/hun har et grundlæggende ordforråd. Emnerne skal godkendes af faglæreren. Desuden opgives 250 sider faglitteratur om moderne japansk fonologi, semantik, morfologi og syntaks. Prøven består i: a) referat på japansk af en ikke-opgiven tekst af begrænset sværhedsgrad om et af de opgivne emner, samt en samtale om emnet på japansk med udgangspunkt i teksten; b) eksaminandens besvarelse af et sprogteoretisk spørgsmål stillet på baggrund af den opgivne faglitteratur, samt en dialog mellem eksaminator og eksaminand på baggrund af besvarelsen. Såvel den ikke-opgivne tekst som det sprogteoretiske spørgsmål udleveres ved forberedelsestidens start. 10 Prøveform: Individuel, bunden prøve. Hjælpemidler: Ordbøger. Forberedelsestid: 45 minutter. Varighed: Max. 45 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala. Ved bedømmelsen tæller a) dobbelt, men både a) og b) skal bestås for at den samlede prøve er bestået. Vægtning: 15 point. stk. 6. Oversættelse til japansk 1 Prøven kan efter eksaminandens valg aflægges på to måder: a) gennem undervisningsdeltagelse i et forløb over ét semester, hvori indgår regelmæssige øvelser i oversættelse og skriftlig fremstilling b) gennem en eksamen, der består i et resumé på japansk af en dansk tekst af begrænset sværhedsgrad samt skriftlig oversættelse af en del af denne tekst til japansk. Prøveform: Individuel, bunden prøve, der aflægges under tilsyn. Hjælpemidler: Alle. Varighed: Tre timer. Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 point. 34. Klassisk japansk. Disciplinen skal give grundlæggende færdigheder i klassisk japansk sprog samt kendskab til det japanske sprogs og skriftsystems udvikling. Faglige mål Eksaminanden skal kunne dokumentere et grundlæggende kendskab til klassisk japansk sprog og grammatik samt til det japanske sprogs og skriftsystems udvikling.
Der opgives et pensum på 20 normalsider klassisk japansk, samt 200 sider faglitteratur om det japanske sprogs og skriftsystems udvikling. Pensum kan ikke omfatte grammatikhåndbøger eller lignende. Prøven består af a) en tekstgennemgang, der består af skriftlig oversættelse til dansk af en japansk tekst på ca. 200 tegn fra det opgivne pensum og en grammatik analyse af en eller flere enkeltsætninger fra denne tekst, samt b) et sproghistorisk spørgsmål. Prøveform: Individuel, bunden prøve, der aflægges under tilsyn. Hjælpemidler: Japansk-japanske ordbøger må medbringes. Varighed: Fire timer. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala. Ved bedømmelsen vægtes tekstgennemgangen dobbelt i forhold til besvarelsen af det sproghistoriske spørgsmål. Begge elementer skal bestås for at den samlede prøve er bestået. Vægtning: 10 point. 35. Japan før 1868 Disciplinen behandler Japans historie før 1868. Der indgår tre delområder: 1) Politisk og økonomisk historie. 2) Kulturhistorie (litteratur, kunst m.m.). 3) Åndshistorie (religion, filosofi m.m.). Faglige mål Eksaminanden skal demonstrere kendskab til grundtrækkene inden for hvert af de tre delområder og være bekendt med den vigtigste faglitteratur. Der opgives et samlet pensum på ca. 1.500 sider fordelt med mindst 300 sider til hvert fagområde. Eksamen består af en hjemmeopgave samt en mundtlig eksamination. Hjemmeopgaven er en fri opgave på maksimalt 10 sider. Emnet aftales med faglæreren, og opgaven afleveres efter aftale med denne, dog senest en måned før den mundtlige eksamination. Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i opgaven, men skal samtidig demonstrere eksaminandens beherskelse af det opgivne pensum. Prøveform: Fri, individuel prøve. Forberedelsestid: Ingen. Varighed: Max. 40 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern. Der gives en samlet bedømmelse efter 7-trinsskalaen, idet opgaven og den mundtlige præstation vægtes lige i bedømmelsen. For at der samlet kan gives en bestået karakter, er det et krav at såvel opgaven som den mundtlige præstation bedømmes til bestået. Vægtning: 15 point. 11
36. Japan efter 1868 Disciplinen behandler Japans historie fra 1868 til i dag. Disciplinen skal give den studerende mulighed for at arbejde selvstændigt og videnskabeligt med et emne efter eget valg, herunder litteratursøgning, problemformulering og kildekritik. Der indgår tre delområder: 1) Politisk og økonomisk historie. 2) Kulturhistorie (litteratur, kunst m.m.). 3) Åndshistorie (religion, filosofi m.m.). Faglige mål Eksaminanden skal demonstrere kendskab til grundtrækkene inden for hvert af de tre delområder og være bekendt med den vigtigste faglitteratur. Der opgives et samlet pensum på ca. 2.000 sider, heraf højst 600 sider oversigtslitteratur, idet min. 25 normalsider og max. 1/5 af det samlede pensum udgøres af japansk fagprosa. Opgivelsen af japansk fagprosa kan være helt eller delvist sammenfaldende med opgivelserne under 33 stk. 4, men dette er ikke et krav. Eksamen består af en hjemmeopgave samt en mundtlig eksamination. Hjemmeopgaven er en fri opgave på maksimalt 30 sider inden for et af de tre delområder eller moderne samfundsforhold, samt en kommenteret bibliografi på ca. fem sider. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Emnet aftales med faglæreren, og opgaven afleveres efter aftale med denne, dog senest en måned før den mundtlige eksamination. Ved eksamen udleveres to spørgsmål umiddelbart inden forberedelsestidens begyndelse: Et spørgsmål i opgaven eller dens emneområde samt et spørgsmål i et af det øvrige pensums emneområder. Den mundtlige eksamination foregår som en dialog mellem eksaminator og eksaminand. Dialogen, der ledes af eksaminator, tager udgangspunkt i de to udleverede spørgsmål, men kan inddrage hele det opgivne pensum. Den mundtlige eksamen kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige eksamen, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Prøveform: Fri, individuel prøve. Forberedelsestid: 20 min. Hjælpemidler: Ingen. Varighed: Max. 40 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern. Der gives en samlet bedømmelse efter 7-trinsskalaen, idet opgaven vægtes dobbelt. For at der samlet kan gives en bestået karakter, er det et krav at såvel opgaven som den mundtlige præstation bedømmes til bestået. Vægtning: 20 point. 37. Videnskabsteori Kurset afvikles af Det humanistiske Fakultets videnskabsteoriudvalg og strækker sig over to 12
semestre. Det består af en fælleshumanistisk indføring i videnskabsteoretiske problemstillinger, der så vidt muligt fagrelateres. Der lægges særlig vægt på behandlingen af de videnskabsteoretiske positioner og problemstillinger, som spiller en central rolle i den videnskabelige debat omkring det enkelte fags historie, indhold, metoder og udviklingstendenser. Faglige mål Den studerende skal kunne demonstrere oversigtligt kendskab til væsentlige fælleshumanistiske problemstillinger af filosofisk, idehistorisk, teoretisk og videnskabelig-metodologisk art, herunder også til humanioras historiske og aktuelle status som lærdoms-, videnskabs- og kulturinstitution, samt til dets relation til social- og naturvidenskaberne. Desuden skal den studerende have et oversigtligt kendskab til væsentlige østasiatiske videnskabstraditioner. Prøven kan aflægges på tre måder: a: under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen som en fri hjemmeopgave, vejledende omfang 10 sider pr. studerende. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 5 studerende pr. opgave. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået Vægtning: 15 point. b: som en bunden hjemmeopgave, vejledende omfang 10 sider pr. studerende. På baggrund af det i kurset gennemgåede pensum stilles mindst 4 og højst 6 spørgsmål (jvf. regelsættets ' 4.2.1.). Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 5 studerende pr. opgave. Varighed: 14 dage. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 point. c: som en mundtlig prøve, på baggrund af et af faglæreren godkendt pensum, vejledende omfang 500 sider. Prøveform: Individuel, bunden prøve. Hjælpemidler: Alle. Varighed: 30 minutter incl. censur. Forberedelsestid: 30 minutter. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 point. 13
38. Bachelorprojekt (BA project) Bachelorprojektet skal træne den studerendes evne til at arbejde selvstændigt, analytisk og videnskabeligt med materiale af et vist omfang. Eksaminander med japansk som centralt fag skal desuden opnå færdighed i at arbejde videnskabeligt med japansksproget kildemateriale. Under udarbejdelsen af bachelorprojektet tilknyttes den studerende et regelmæssig kollokvium eller en projektgruppe. Herudover træffer eksaminanden selv aftale om projektvejledning med en af fagets lærere. Stk. 2 Faglige mål Den studerende skal kunne arbejde selvstændigt, analytisk og videnskabeligt med et afgrænset emne inden for moderne japansk sprog, kultur, historie eller samfund. Den studerende skal kunne definere og afgrænse en problemstilling og finde den relevante videnskabelige litteratur om emnet, samt finde frem til væsentligt kildemateriale. Den studerende skal anvende japansksprogede kilder i væsentligt omfang. Stk. 3 Bachelorprojektet affattes på dansk eller på engelsk efter godkendelse af studienævnet. Dets omfang må højst være 25 sider inkl. noter og bibliografi. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk i et omfang af en halv til en hel side. I bedømmelsen af opgavebesvarelsen vægtes det faglige indhold tungest, mens resuméet indgår modificerende. Hvis bachelorprojektet er skrevet på engelsk, kan resuméet skrives på dansk. Prøveform: Fri, skriftlig hjemmeopgave Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala Vægtning: 15 ECTS-point Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 41. Ordningen træder i kraft 1. september 2005. 42. Studerende, der har påbegyndt studiet inden dette tidspunkt, kan overføres til denne studieordning, således at de propædeutiske prøver under 2001-ordningen kvalificerer til optagelse på bacheloruddannelsen. De enkelte prøver meritoverføres som følger: 2001-ordning 2005 Interim-ordning Japansk propædeutik 1 Japansk propædeutik 1 Japansk propædeutik 2 Japansk propædeutik 2 Introduktion til Japans samfund Introduktion til Japans samfund Oversættelse fra japansk 1 Oversættelse fra japansk 1 Samtale Samtale Oversættelse, grammatisk analyse og Oversættelse, grammatisk analyse og 14
kommentar kommentar Mundtlig sprogfærdighed 1 Mundtlig sprogfærdighed 1 Oversættelse til Japansk 1 Oversættelse til japansk 1 Klassisk japansk Klassisk japansk Japan før 1868 Japan før 1868 Japan efter 1868 Japan efter 1868 Videnskabsteori Videnskabsteori 43. Der afholdes sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved sommereksamen 2009. Godkendt af Dekanen august 2005. Ikrafttræden 1. september 2005. Ændring af 8, 11, 26, 29, 31 stk. 1, 2 og 3, 33 stk. 1, 2, 3, 4 og 5, 34, 35, 36, 37 og 38 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen april 2007. Ikrafttræden 1. september 2007. 15