Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed



Relaterede dokumenter
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014

Den Nationale Sundhedsprofil

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme


Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Befolkning i Slagelse Kommune

3.6 Planlægningsområde Syd

3.5 Planlægningsområde Byen

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Webtabel SR 4.1 Alkoholforbrug i det seneste år

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Måling af stress to forskellige metoder, to forskellige svar

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

3.4 Planlægningsområde Midt

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Sundhedsadfærd og risikofaktorer

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Hvordan har du det? 2017

Sundhedsprofil. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Orientering Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr Dokumentnr

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune

Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Mødesagsfremstilling

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Sundhedsprofil Med fokus på alkohol

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner Region Hovedstaden

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Tabel Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

4. Selvvurderet helbred

Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke

Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Hvordan har du det? 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

2.3 Fysisk og mentalt helbred

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner Region Hovedstaden

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER 2010 OG

3.1 Region Hovedstaden

Sundhedsprofilens resultater

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Sundhedsprofil Fysisk aktivitet. workshop 4

Sundhedsprofil 2013 Region Hovedstaden. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil

Betydende faktorer for kommunal medfinansiering. Forsidebillede: Stock vektor af samfund, partnerskab og enkelhed /Colourbox

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Webtabel SR 7.1 Borgere på 35 år eller derover, som nogensinde har prøvet hash eller andre euforiserende stoffer

Sundhedsprofilens resultater

FOA-medlemmernes sundhed

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Figur Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Ældres sundhed og trivsel

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Bilag 1: Fakta om diabetes

Transkript:

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design og non-respons De anvendte analysemetoder tynde data Læsning af tabeller i Sundhedsprofilen Hvad man ikke kan med Sundhedsprofilen Pixi, Den Nationale Database, egne data Spørgsmål spørg endelig undervejs!!!

Design I hver kommune (bydel) et tilfældigt udtræk af borgere på 16 år og derover. Frederiksberg Kommune 4. I hver bydel i Københavns Kommune og i alle øvrige kommuner 2.4 personer Ét spørgeskema til de 16-34 årige, ét spørgeskema til de 3+ årige langt de fleste spørgsmål er ens Deltagelsesprocent på 2,3 %

Deltagelsesprocent i kommunerne

Deltagelse på køn og alder Kvinder Mænd Deltagelsesprocent 1 2 3 4 6 7 8 9 1 Alder 1 6 2 2 3 3 4 4 6 6 7 7 8 8 9 9 1 Deltagelsesprocent 1 2 3 4 6 7 8 9 1 Alder 1 6 2 2 3 3 4 4 6 6 7 7 8 8 9 9 1

Deltagelse i forhold til sociodemografiske variable Størst deltagelse blandt: Højtuddannede Høj indkomst Personer i ejerbolig Beskæftigede Samlevende Dansk baggrund Analyser foretaget af Danmarks Statistik, Metode

Vægtning for design og non-response Der er vægtet for non-response på baggrund af oplysninger om kommune, køn, alder, etnisk baggrund, indkomst, uddannelse, samlevende/ikke samlevende med/uden børn, lægebesøg (i 27) og indlæggelse på hospital (i 27) Da stikprøven har samme størrelse i alle kommuner, og kommunerne ikke har lige mange indbyggere, er det endelige datasæt ikke repræsentativt for Region Hovedstaden. Der skal vægtes i forhold til kommunestørrelse. Vægte beregnet af Danmarks Statistik, Metode

Vægtning I praksis: hver deltager får en vægt Kan fortolkes som at den enkelte deltager repræsenterer et antal personer i befolkningen, der ligner deltageren mht. de variable som indgår i vægten. Hvis deltagelsen er f.eks. 2 % blandt unge mænd af anden etnisk herkomst repræsenterer hver besvarelse personer i stikprøven, men 8 personer i befolkningen. Hvis deltagelsen er f.eks. % i en gruppe midaldrende danske mænd repræsenterer hver besvarelse 2 personer i stikprøven, men 21 personer i befolkningen.

Analysemetoder Krydstabeller: beregning af andel og antal Logistisk regression: køns- og alders-justerede sammenligninger af kommuner, køns- og aldersjusterede sammenligninger af sygdomsgrupper Vægtning er benyttet i ALLE analyser og der er taget hensyn til at sampling er stratificeret på kommuner. I praksis: analyser i SAS med brug af survey-procedurer

Odds ratio Fra logistisk regression fås Odds Ratio (OR) Odds for X-købing Kommune : andel med f.eks. usund adfærd divideret med andel med ikke-usund adfærd beregnet for X- købing Kommune (f.eks andel dagligrygere/ andel ikke-dagligrygere) Beregnes for alle kommuner/bydele

Odds Ratio Odds Ratio for X-købing Kommune = Odds for X-købing Kommune divideret med gennemsnittet af odds for alle kommuner/bydele Odds Ratio under 1: andel i kommunen er under gennemsnittet af alle kommuner/bydele Odds Ratio over 1: andel i kommunen er over gennemsnittet af alle kommuner/bydele Justeret for køn og alder: Odds Ratio beregnet når køn og alder holdes fast

Beregning af ændringer fra 27 til 21 Ændringer er beregnet som andel i 21 minus andel i 27 Hvis ændringen er negativ: et fald Hvis ændringen er positiv: en stigning Inden beregning er data for 21 begrænset til 2-79 årige, da Sundhedsprofil 27 kun er for 2-79 årige. Der er beregnet nye vægte for 27-data, så vægtning er foretaget på samme måde i de to undersøgelser Ændringer er kun beregnet, når spørgsmål er ens i de to undersøgelser

Læsevejledning regionstabel

Læsevejledning regionstabel Borgere, som ryger dagligt 4-4 årige 2: 2% af borgerne på 4-4 år ryger dagligt 3.: 3. borgere på 4-4 år ryger dagligt

Læsevejledning kommunetabel Borgere, som ryger dagligt

Læsevejledning, kommunetabel Borgere, som ryger dagligt Brøndby kommune 26: 26 % af borgerne i Brøndby Kommune ryger dagligt *: kommunens andel af daglig rygere afviger signifikant fra gennemsnittet af alle kommuner/bydele i regionen 6.9: 6.9 borgere i Brøndby Kommune ryger dagligt

Læsevejledning, kommunetabel Borgere, som ryger dagligt Brøndby kommune Odds Ratio: grafisk illustration. Odds Ratio under 1: andel i kommunen er under gennemsnittet af alle kommuner/bydele efter justering for køn og alder Odds Ratio over 1: andel i kommunen er over gennemsnittet af alle kommuner/bydele efter justering for køn og alder. *: kommunen afviger signifikant fra gennemsnittet af kommuner/bydele efter justering for køn og alder -1,3: Andel daglig rygere er siden 27 faldet med 1,3 %-point blandt de 2-79 årige

Læsevejledning sygdomstabel

Læsevejledning sygdomstabel Borgere som er moderat eller svært overvægtige 38: 38% af borgerne med diabetes er moderat overvægtige *: angiver at forekomsten af moderat overvægt blandt personer med diabetes er signifikant anderledes end forekomsten blandt borgere uden kronisk sygdom, når der justeres for køn og alder 37: 37% af borgerne med diabetes er svært overvægtige

Tynde data Nogle steder meget få besvarelser i én kategori. Har valgt, at der ikke vises andel og antal, hvis der er mindre end 1 besvarelser i en kategori Anvendt FÅ steder I Tabeller vises i stedet for andel og antal

Eksempel på tynde data Hentet fra Tabel 3.44. Unge som er har taget euforiserende stoffer inden for den seneste måned

Hvad man ikke kan med Sundhedsprofilen 1 - Kan ikke beregne antal personer ud fra % og indbyggertal - F.eks. 2% daglig rygere, 29.7 personer - Men 2% af befolkning på 1.34.7 er 27.4 - Vægtning, afrunding, manglende besvarelse af enkelt spørgsmål - Så hvis antal ikke er angivet skal I være varsomme med at beregne det selv ud fra tal oplyst i sundhedsprofilen

Hvad man ikke kan med sundhedsprofilen 2 Man kan ikke beregne ændringer fra 27 til 21 ved at tage % (eller antal) fra Sundhedsprofil 27 og fra fordi Sundhedsprofil 27 er for 2-79 årige, men er for 16+ årige Og man kan ikke slå op i og aflæse andel og ændring og derfra beregne andel for 27.

I Sundhedsprofilen Spørgeskemaet indeholdt 79 spørgsmål kun en del af disse er rapporteret i Sundhedsprofilen Hvis I skal bruge oplysninger om andre spørgsmål end det vi har medtaget i Sundhedsprofilen, eller vil se på det mere detaljeret: Pixi for hver kommune (er på vej..) Den Nationale Database Bede Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed om at foretage ekstra analyser (evt. mod betaling) Hver kommune har mulighed for at modtage datasættet med besvarelser fra kommunens indbyggere

Pixi for hver kommune Vi er i gang med at skrive pixi for hver kommune Oplysninger om andel og antal fordelt på køn og aldersgrupper, uddannelse for - Risikabel sundhedsadfærd (daglig rygning, risikabelt alkoholforbrug, usunde kostvaner, fysisk inaktivitet) - Og om de med risikabel sundhedsadfærd har fået information om mulighederne for at ændre adfærd eller ønsker hjælp til at ændre adfærd - Selvvurderet helbred, stress, fysisk og mentalt dårligt helbred - Kroniske sygdomme

Den Nationale Database Sundhedsprofilen er foretaget samtidigt i alle fem regioner på samme måde (2 ens spørgsmål, fælles udsendelsestidspunkt, ens population, minimums stikprøvestørrelse, fælles regler for indscanning og fejlretning, vægte beregnet efter samme metode) Data samles i en National Database i Sundhedsstyrelsen, i praksis på SIF

Den Nationale Database Fordeling for de fleste af de 2 spørgsmål samt udvalgte afledte variable Muligt at opdele på kommune, køn, alder, uddannelse, erhvervstilknytning, samlivsstatus og etnisk baggrund Lanceres i marts 211 Funktionaliteten/opbygning kommer til at ligne det SIF har for SUSY 2

SUSY 2 SUSYdatabasen http://susy2.si-folkesundhed.dk/susy.aspx

Sundhedsadfærd - rygning

Daglig rygning

Alders- og køns- opdelt

Egne data Hver kommune har mulighed for at få egne data dvs. datasæt med besvarelse fra de personer som bor i kommunen. Der SKAL benyttes vægte og specielle surveyprocedurer/programmer i analyserne, og det gør analyserne mere besværlige Mit råd: gør kun dette, hvis I er vant til at foretage statistiske analyser

Når I søger oplysninger: Brug Sundhedsprofilen og pixi for kommunen Brug Den Nationale Database Hvis I ikke finder svaret dér: Bede Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed om bistand til analyser Få kommunens egne data og foretage analyserne selv