AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2013 Træværkstedet Præsentation På Træværkstedet arbejder vi med opgaver inden for træindustrien. Som elev på træværkstedet kommer du til at arbejde i vort maskin- og snedkerværksted, hvor vi saver, høvler, fræser, borer, pudser, drejer, samt samler og monterer div. produktioner. Vores hovedproduktion er legehuse, som er meget populære hos vores kunder, samt ræve, mink og mårfælder som der altid er stor efterspørgsel på. Eleven er med fra start til slut i hele processen. Det vil sige at vi måler op hvilke og hvor mange materialer der skal bruges, samt tager stilling til hvordan det er mest hensigtsmæssigt at forarbejde, samle, montere og efterbehandle dem. På træværkstedet er der også mulighed for at snuse lidt til malerfaget, da der forekommer en del maleropgaver i fremstillingen af bl.a. legehuse. Da vi både arbejder med store og små opgaver indenfor træindustrien, giver det eleverne et meget realistisk billede af hvordan det er at arbejde som håndværker indenfor maskinsnedker, snedker- og tømrerfaget. Læringen foregår i videst muligt omfang, mens eleverne efter instruktion løser de praktiske opgaver. Værkstedundervisningen bygger på elevernes aktive medvirken i udførelsen af arbejdet, som er et værktøj til at udvikle elevernes personlige, sociale og faglige kvalifikationer. Der lægges i høj grad op til, at eleven tager ejerskab overfor de stillede opgaver. Derved opnås en arbejdsglæde og stolthed i det at færdiggøre et projekt. Værkstedets uddannelsestilbud tager så vidt muligt udgangspunkt i den enkelte elevs udfordringer og styrker. Værkstedsundervisning Eleven får praktisk undervisning indenfor maskinsnedker, snedker og tømrerfaget. Ligeledes undervises nogle elever i tegning og tegningsforståelse samt priskalkulation, direkte i forlængelse af den praktiske produktion. Eleven undervises i praktisk dansk, matematik og fagudtryk i relation til produktionen på værkstedet. Der skal arbejdes i et harmonisk og trygt miljø, eleven kvalificeres til at blive i stand til at indgå i det øvrige uddannelsessystem eller til arbejdsmarkedet. er Værkstedslæreren giver eleven en bred indsigt i det at fungere som håndværker på arbejdsmarkedet, på så lige vilkår som overhovedet muligt. Dette gælder lige fra forarbejdning, deltagelse i udførsel af et stykke arbejde, til mødetider og omgang med kollegaer. 1
Værkstedslæreren kan undervise i tegning og tegningsforståelse samt priskalkulation, hvis dette skønnes nødvendigt for den enkelte elev. Arbejdet tilrettelægges så vidt muligt, så eleverne kommer til at få kendskab til følelsen af, at indgå i et fællesskab og samarbejder både fagligt og socialt med de andre elever og værkstedslærere. Værkstedslæreren deltager på lige fod med eleverne. Værkstedsundervisningen er et værktøj til at udvikle elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer. Produktionen på træværkstedet skal planlægges og udføres så eleverne lader sig inspirere, så eleverne opdager at der åbner sig helt nye muligheder og interesser. Eleven opkvalificeres til uddannelse, samt job og får en realistisk indsigt, viden og erfaring i det at være håndværker på et træ og maskinværksted. Eleven går fra værkstedet med en styrke og en tro på, at et godt samarbejde imellem kolleger og senere arbejdsgivere er altafgørende for at bibeholde et job som håndværker ude i industrien. At størsteparten af de elever der forlader værkstedet, er afklarede og har fået styr på sig selv, i en sådan grad, at de kan gennemføre en uddannelse eller et job. At eleven kan agere og være en del af et arbejdende fællesskab på lige fod med alle andre kollegaer. At eleven bliver bekendt med sine egne styrker og udfordringer, samt at han/hun har følt sammenholdet, samarbejdet og engagementet på værkstedet. Værkstedsproduktion At tilrettelægge og udføre værkstedsarbejde så der tages hensyn til de unge, så alle uanset hvilke forudsætninger de kommer med, kan deltage i produktionen. Skal produktion: Lave ad hoc opgaver for hele Elsesminde Odense Produktions- Højskole. Kan produktion: Produktionen består nu af bordbænkesæt (jan., feb. og marts), mink og mårfælder, samt rævefælder, og legehuse (hele året), julebukke (okt. nov.) + div. produktioner. Afhængig af elevtallet tilrettelægges der en arbejdsrytme som sikrer, at eleverne oplever forskellige maskinbetjeningsopgaver, samt samle opgaver under opholdet på værkstedet. Produktionen tilrettelægges som en vekselvirkning, produktion og teoretisk undervisning, hvor undervisningen i størst mulig grad integreres i det praktiske forløb. Produktionen skal tilrettelægges således at der til enhver tid er rutinemæssige opgaver som de ældste og mest erfarne elever delvis selvstændigt kan udføre, mens de samtidigt virker som instruktører for nye og uerfarne elever. At eleverne oplever at kunne mere, end de forventede. At en stor del af eleverne har fået lyst til at påbegynde uddannelse eller job indenfor træindustrien eller husker tilbage på det som de har lært og bruger det som en god erfaring. At alle elever føler, at de er på arbejde og er bevidste om hvad der skal produceres. At dagligdagen på værkstedet er effektiv og at spildtid undgås. Pauser At få et pusterum/frirum imellem produktioner og undervisning, eleverne har brug for at koble af og samle ny energi og fokus, samt til at styrke elevernes trivsel. 2
At eleven reflekterer over det som eleven har lært, samt at eleven slapper af og samler energi og overskud til at lære noget nyt. Brug den tid som pausen er på og udnyt pausen. Følg rytmen, så eleverne ved hvordan man holder en god, men afgrænset pause. Pause tider og refleksion over det lærte: 08 20 08 30 (Omklædning til arbejdstøj og afrydning af morgenbordet). 10 00 10 15 11 20 11 30 12 50 13 00 13 50 14 00 At eleven er motiveret til at lære noget nyt og starte på en frisk med fornyet styrke. At der er fælles fodslag omkring tidsrammen, så alle får en følelse af at pauserne er ens både elever/lærer. Man skal ikke bruge pausen til private ærinder, eller til arbejde. Hold pausen og nyd det sociale. Socialisér med de andre elever. Praktik At flest elever på træværkstedet opkvalificeres gennem deres tid på værkstedet, så et praktikforløb i en privat virksomhed kan gennemføres på en tilfredsstillende måde, både for eleverne og for arbejdsgiveren. Der aftales praktikforløb når elev og lærer mener at det er det rette tidspunkt, og når eleven er klar til at gennemføre praktikken, som et led i afprøvningen af uddannelsesog erhvervsvalg. Det vil sige når eleven kan møde stabilt og når eleven forstår en kort instruktion. Der gennemføres op til 4 ugers erhvervs-praktikophold inden for hvert påbegyndt halvår, som et led i afprøvningen af elevens uddannelses- og erhvervsvalg. Praktikopholdet aftales med den enkelte elev i forbindelse med ajourføringen af elevens forløbsplan og den første praktik søges gennemført inden for de første 3 måneder af opholdet på værkstedet. Praktikforløbene skal så vidt muligt rettes direkte mod en erhvervs- og uddannelsesretning, som eleven forventer at fortsætte efter opholdet på produktionsskolen. Værkstedlæreren skal sammen med eleven finde og aftale et praktikophold med en virksomhed, inden for den virksomhedsgruppe skolen har et samarbejde med. Under praktikforløbet vil værkstedslæreren bestræbe sig på at tage ud og besøge praktikvirksomheden, for at snakke med henholdsvis elev og praktikvært om forløbet. Afhængig af elevens situation skal det tilstræbes, at hele praktikperioden anvendes for alle værkstedets elever Evaluering af praktikforløbet indskrives i forløbsplanen. Eleverne møder på praktikstederne og er engagerede og motiverede for at deltage i forløbene. At virksomhederne som tager imod vores praktikanter stiller relevante opgaver til eleverne, så deres interesse og motivation for faget er intakt eller stigende ved tilbagekomsten At eleverne bliver mere afklarede omkring deres erhvervs- og uddannelsesvalg. 3
Kombinationsforløb At eleverne bliver klar over hvad der kræves for at gennemføre en uddannelse og hvilke muligheder de har for uddannelse indenfor træfagene. At gøre eleverne klar til at tage på kombinationsforløb, ved at give dem lyst til at arbejde videre på at få en uddannelse. At eleven møder til tiden og deltager engageret i hele undervisningen, både den praktiske og den teoretiske. Forløbsplan og realkompetenceafklaring Forløbsplaner At værkstedslæreren hurtigt bliver bekendt med eleven, og danner sig et billede af hvornår der skal sættes ind, for at opnå de bedste resultater. Det er elevens forløbsplan og eleven er bekendt med alt der skrives i den. Den første dag en ny elev starter på træværkstedet møder eleven kl. 09 30. Hvis eleven eller læreren er forhindret i at møde op, hvad enten det er af den ene eller den anden årsag, aftales der en ny startdag hvor eleven og læreren mødes kl. 09 30. Den første dag en ny elev starter på træværkstedet afholdes der en startsamtale med eleven og eleven får udleveret (til låns) sikkerhedssko, samt bukser, som skal bruges på værkstedet hver dag, eleven får også udleveret tommestok og blyant. I startsamtalen gennemgås ugeskemaet for træværkstedet og der spørges ind til misbrug, i forhold til det at arbejde med farlige maskiner. Værkstedslæreren skriver i elevens forløbsplan efter behov, dog mindst hver 3. måned i forbindelse med elevsamtalen. Eleverne får en afklaret holdning til hvad de vil bruge produktionskoleforløbet til. At andre ansatte, ved værkstedskift mv, hurtigt danner sig et indtryk af eleven og dennes evner. Realkompetenceafklaring Inden for de første uger af opholdet på skolen, foretages der en indledende afklaring af elevens faglige, sociale og personlige kompetencer. Afklaringen sker i det forpligtende arbejdsfællesskab på værkstedet. Inden for de tre typer kompetencer beskrives elevens styrker samt udviklingspunkter, og der arbejdes løbende videre med dem. Der sker en løbende dokumentation af elevens kompetenceudvikling i forløbsplanen. er Der arbejdes med realkompetenceafklaring af den enkelte elev. Gennem en god dialog fastsættes det hvor eleven befinder sig, på det givne tidspunkt inden for det faglige, sociale og personlige plan i forhold til værkstedsarbejdet. Vi følger også hvor eleven befinder sig henne på værkstedets perlerække og skriver det ind i forløbsplanen. 4
Eleven bliver bevidst om egen kompetenceudvikling. Der arbejdes som minimum med realkompetenceafklaring omkring den enkelte elev hver 3. måned. Undervisningsmiljø At skabe et harmonisk miljø, hvor alle bliver hørt og hvor der er en god omgangstone. er Sørge for at sikkerheden er i top og at den efterleves og fortælle hvis der er en adfærd der ikke er ok, og hvad der så skal til for at den oprettes igen. Sørge for at der er en god omgangstone, at der ikke skal råbes og skriges efter andre. Sørge for at alle bliver hørt og får lov til at komme med deres indspil, der skal være plads til alle. Sørge for at udsugningen ikke kører unødigt så der tænkes på energien, både strøm og varme. Sørge for at der er rent og ryddeligt på værkstedet og på fællesarealerne, hvor vi gør rent en gang hver 14 dag, og det fælles køkken ordner vi én gang hver uge. At eleven ved ophør har haft en god oplevelse af at være på træværkstedet og har følt at dennes kompetencer har forbedret sig. At eleverne følte at der var plads til dem, ligegyldigt hvad forudsætninger man end startede med. At eleven ikke følte en forskelsbehandling fra lærerens side under opholdet, men blev taget imod og sagt farvel til, på en åben og venlig måde. Sundhed At eleverne lærer og ser vigtigheden i at spise og leve sundt. Der bliver mulighed for et sundt og varieret indhold af morgen og middagsmaden. At eleverne kommer over og motionerer, en til to gange om ugen, af en times varighed. At vi tilbyder nogle varierede måltider. At vi opfordrer eleverne til, at udnytte det varierede og gode tilbud vi har ved vores middagsmåltid. At det så vidt muligt undgås at der drikkes sodavand og spises slik, chips mv. i dagligdagen. At eleverne får mere energi og bliver motivet til at spise sundere, også uden for skolen. Ugeskema og årsplan At værkstedets elever og lærere skal være velorienterede om hverdagen på værkstedet. Eleverne skal have mulighed for at tilrettelægge deres tid ud fra en oversigt over hvilke arrangementer og aktiviteter de skal deltage i. Værkstedslæreren udfærdiger ugeskema over værkstedets aktiviteter. Skemaet opdateres løbende i henhold til aktivitetsniveauet på værkstedet. Ugeskemaet opsættes på værkstedets informationstavle. 5
Værkstedslæreren informerer den første dag i ugen, i forbindelse med morgenmaden eleverne om indholdet i skemaet. Årsplanen udfærdiges i henhold til skolens og værkstedets aktiviteter. Årsplanen opsættes synligt på værkstedet. Værkstedslæreren informerer løbende eleverne om indholdet i årsplanen og aktiviteterne. At eleverne har lært at planlægge deres nærmeste fremtid. Bilag vedlagt: Årskalender Elevtimer Ugeskema Perlerækken Odense Produktionshøjskole den 10.12.2012 Værkstedslærer Magnus Frøstrup Nørregaard 6