Håndtering af problemskabende adfærd & børn med særlige udfordringer. Specialpædagogisk Konference Hjerne & Hjerte 1. Oktober 2014 Leif Grieffelde Autoriseret Psykolog
Børn med særlige udfordringer: Børn med psykiske og fysiske handicap, som har behov for en særlig pædagogisk indsats. Fx mental retardering, udstrakte fysiske handicaps, mulghandicap, augsme- ADHD, forskellige syndromer både genegsk- og miljøbegngede.
10 principper Hvordan håndterer vi adfærdsproblemer? The one million quesgon! Leif Grieffelde Autoriseret Psykolog
Dagens mål At udvikle jeres daglige pædagogiske praksis med udgangspunkt i Low- arousal Glgangen: - 10 Principper - Low- arousal pædagogik og stressmodellen
Low Arousal hoveddele Pædagogens foresgllinger om verden og børnene Tilpasset kravniveau Konfliktundvigelse gennem mindsket konfrontagon Løbende evaluering/supervision i personalegruppen/akgv og en ansvarlig ledelse Kort sigt lang sigt
Principper (Inspireret af Bo Hejlskov Elvén) Som inspiragon Gl at håndtere udfordrende og problemagsk adfærd på en måde så adfærden ikke kommer Gl at stå i vejen for det, der skal udvikles. Så vi kan blive langt mere handlekra\ige og kompetente.
Principper Til at udfordre og i- tale- sæ]e egne foresgllinger om barnet. Baseret på forskning i håndtering af adfærdsproblemer.
Personalets muligheder Håndtere egne foresgllinger om børnene Det lange seje træk de opbyggende faktorer Det korte perspekgv Glpasset kravniveau Konfliktundvigelse gennem mindsket konfrontagon Low Arousal
#1 Find algd ud af, hvem der har et problem. Vi oplever situagoner problemer løsninger forskelligt!
#1 Find algd ud af, hvem der har et problem Hvis pædagogens problem fakgsk er barnets løsning, så er barnets mogvagon Gl at ændre sin adfærd minimal. De voksnes mogvagon kan og bør være større, pga. større ansvar.
#1 Find algd ud af, hvem der har et problem Low- arousal Glgangen handler om, hvad vi som fagpersoner kan gøre, for at løse de problemer, vi støder på - ikke hvad barnet kan gøre, for at løse vores problemer.
#2 Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det Ross Greene Det eksplosive barn Børns forudsætninger er forskellige. Bag hver konflikdyldt eller problemskabende adfærd ses: manglende færdigheder behovet for at kunne anvende disse færdigheder
#2 Børn, der kan opføre sig ordentligt, gør det Man leder e\er og skaber forståelse for, hvad det er, barnet ikke kan og hvordan barnet oplever verden: Har barnet de nødvendige forudsætninger Gl at leve op Gl de krav, der sglles?
#2 Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det I det pædagogiske arbejde betyder det: Ikke se på, hvad barnet burde havde gjort, men lede e\er de årsager og reelle hændelser, der reelt lå bag adfærden. Se på egne forventninger Gl og egen adfærd overfor barnet og sglle dem op over for barnets fakgske evner. Al adfærd foregår i en samspil med omgivelserne.
#2 Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det Vi bør overveje, om vi har for store krav og forventninger Gl barnets: Evne Gl at beregne årsag og virkning ForesGllingsevne Evne Gl at planlægge og vide, hvornår opgaven begynder og slu]er Evne Gl at huske, mens man tænker Evne Gl at Glbageholde impulser Udholdenhed Fleksibilitet At sige ja Evne Gl at bevare roen og køle ned - affektreguleringsevne
#2 Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det Vi bør overveje, om vi har for store krav og forventninger Gl barnets: Stressfølsomhed Sociale kompetencer
Øvelse Øvelse med princip #2 Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det. Tænke på en episode eller en situagon hvor du kom Gl at sglle for høje krav i\. barnets evner. A og B tre min
#3 Mennesker gør det, der giver mest mening i situagonen Genveje Gl meningsfuldhed: Fysisk struktur gør det nemt at gøre det riggge Samhørighed Øge oplevelse af medbestemmelse Overveje hvilke regler opholdsstedet har
#4 Den, der tager ansvar, kan påvirke Hvis andre skal løse en situagon, mister vi muligheden for at tage ansvar og påvirke situagonen, og vi oplever en større grad af magtesløshed. Når man vil påvirke barnets adfærd og tager ansvar, undgår man at bruge straf, konsekvenser, ire]esæ]elser.
#4 Den, der tager ansvar kan påvirke Hvorfor konsekvens ikke virker i forhold Gl mange børn og barnet: Konsekvens kræver, at man kan skabe overblik. Konsekvens kræver, at man kan udvise fleksibilitet. Konsekvens kræver, at man kan regulere sig selv. Konsekvens kræver, at man selv kan finde og foresglle sig andre muligheder.
Straf Konsekvensen bliver derfor o\e en straf, som barnet ikke oplever at have mulighed for at undgå: barnet føler sig uredærdigt behandlet eller kan redærdiggøre sin adfærd. barnets Gllid Gl personalet mindskes. Muligheden for at opbygge et samarbejde mindskes barnet må stole på personalet for at følge dem.
Metodelø\ Vi tager ansvar, når vi har en god metode. Når vi får brug for at placere ansvaret andetsteds, så er det o\e, fordi vi mangler gode metoder.
#5 Børn, lærer ingengng af at mislykkedes De fleste voksne lærer noget, hver gang de mislykkedes. Derfor begår mange kun den samme fejl nogle få gange. Børn kan dog mislykkedes på samme måde igen og igen, uden at de synes, det er et problem. De lærer noget, når de lykkes i stedet. Derfor kan vi ikke bruge metoder som ire]esæ]elser og straf, men hellere anerkendelse, når barnet lykkedes.
Øvelse Øvelse med princip #5 Børn lærer ingengng af at mislykkedes Tænke på en situagon hvor barnet blev ire]esat eller straffet. Igen A og B, 3 min. Gl hver.
#6 Man skal have selvkontrol for at kunne samarbejde Vi kommunikerer bedst med hinanden, når vi er rolige. Hvis barnet skal gøre, som pædagoger og lærer siger, er han/hun nødt Gl at have fuld selvkontrol. At gøre, som nogen siger, er at aflevere kontrol og for at kunne gøre det, er man nødt Gl at have den.
Affekt
Affektregulering Bo Hejlskov Elvén Kaos Ingen kontrol Affektintensitet Affektudløser Selvkontrol Tid
#7 Alle gør, hvad de kan for at bevare selvkontrollen Hvis vi mister kontrollen, bliver vi angste, så vi gør alt for ikke at miste selvkontrol.
Kontrol og strategier EffekGve og gode strategier Gl at bevare selvkontrollen, som omgivelserne modtager som posigve: At gå lidt Gl side i en besværlig situagon, så man får lidt ro på. At afskærme sig, så man nedbringer stress, mens man bliver i situagonen. At beslu]e sig, at det nok skal gå alt sammen og koncentrere sig om det. At foretage sig noget, man er vant Gl, så man føler sig tryg. At søge stø]e hos en pædagog eller lærer.
Kontrol og strategier Andre strategier Gl at bevare kontrollen, som ikke modtages posigvt: At nægte - nej At lyve At gå to skridt baglæns eller løbe væk At spy]e, slå et slag eller skrige/råbe Trusler At bruge skældsord At snakke hurggt
Personalet! En stor del af den adfærd, der er kontrolbevarende for den enkelte, er det som opleves som stressende for personalet.! Når man modarbejder barnets strategier, resulterer det o\e i alvorligere problemadfærd.
Personalet Handler om at Glbyde barnet en anden strategi end den uhensigtsmæssige.
Øvelse Øvelse med princip #7 Alle gør, hvad de kan for at bevare selvkontrollen. Tænke på en situagon hvor barnet gjorde noget som irriterede personalet (fx lyve, nægte, laver høje lyde)
#8 Affekt smi]er
#8 Affekt smi]er Vi påvirkes af hinandens følelser. Vi bør derfor ændre på vores kropssprog for at mindske konflikter: Undgå øjenkontakt Træd Glbage Bevar kropslig ro, sid ned Afled og flyt barnets fokus Ikke gribe fat i barnet med spændte muskler Langsomt er hurggt
Øvelse Øvelse med princip #8 Affekt smi]er. Tænke på en episode eller en situagon, hvor du blev følelsesmæssig smi]et og reagerede i\. barnet A og B: 3 min. Fortælling og vice versa.
#9 Konflikter består af løsninger Når vi løser problemer, kan der opstå problemer for andre. Vi må søge at finde løsninger, der medtænker de andre. barnet løser sommegder problemerne, så det giver problemer for andre men det gør vi voksne også.
KommunikaGon og dialog Fra tale Gl handling er meget langt. Betydning for praksis: afstemme forståelse - vær konkret at i- tale- sæ]e et problem eller påpege fejl er ikke det samme som at løse det. Der er en grund Gl at problemet ikke er løst så gå bag om problemet.
#10 Pædagogisk arbejde er at sglle krav på en måde, der virker Pædagogisk håndværk: At sglle krav Gl børnene, som de ikke ville have sgllet Gl sig selv og på en måde, som indebærer, at børnene/barnet kan leve op Gl dem. => Hvordan sgller vi kravene.
Øvelse Øvelse med #10 Pædagogisk arbejde er at sglle krav på en måde, der virker. Tre og tre: Hvordan kan principper implementeres? Barrierer?
Ansvar og krav Det er ALTID personalets ansvar at håndtere en given adfærd hos et barn med særlige behov. Adfærd er ALTID et signal Krav skal ALTID Glpasses barnets funkgonsniveau og aktuelle dagsform.
Nærmeste zone for udvikling Aktuelt udviklingspotentiale Aktuelt udviklingspotentiale Hvad man kan Hvad man kan
Tilpasset kravniveau Krav er baggrunden for de fleste magtanvendelser 85 % af alle magtanvendelser er fremprovokeret af de professionelle (Steven von Tetchner) Forbered på ski\ og krav Infleksibiliteten øges, hvis den udfordres Hellere flere påmindelser end hårde krav At komme op om morgenen At afslu]e en akgvitet HUSK: Det er aldrig for sent at give op!
Det var vist det Spørgsmål.? Afslutning Og tak for i dag fortsat god konference som både giver jer mulighed for refleksion, faglig sparring, netværke og have det sjovt Leif Grieffelde
Li]eratur Elvén Hejlskov, B. (2011). Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning & Problemer i skole (2013) København: Dansk Psykologisk Forlag. Greene, R. W. (2007). Det Eksplosive Barn. Sønderborg: Forlaget Pressto. Høgsbro, K., Eskelinen, L., Fallov Arp, M., Mejlvig, K., & Berger Permin, N. (2012). Når grænser udfordres. AKF rapport. København: AKF Forlag. Servicestyrelsen. (2011). Samarbejde med pårørende - forbyggelse og håndtering af konflikter. Odense: Servicestyrelsen.