1 KY-effektuering... 3 1.1 Økonomisk effektueringsplan... 5 1.1.1 Attributter... 5 1.2 Sanktionsanmodning... 6 1.2.1 Attributter... 6 1.3 Sanktionshændelse... 7 1.3.1 Attributter... 7 1.4 Bevilget ydelse... 7 1.4.1 Attributter... 8 1.5 Sanktioneringsplan... 8 1.5.1 Attributter... 8 1.6 Effektueret sanktion... 9 1.6.1 Attributter... 9 1.7 Administrationsordning... 9 1.8 Administrationsplan...10 1.8.1 Attributter...10 1.9 Effektueret administrationstræk...11 1.9.1 Attributter...11 1.10 Rateudbetalingsplan...11 1.10.1 Attributter...11 1.11 Effektueret rateudbetaling...12 1.11.1 Attributter...12 1.12 Betalingsaftale...12 1.12.1 Attributter...12 1.13 Betalingsmodtager...13 1.13.1 Attributter...13 1.14 Virksomhed...13 1.14.1 Attributter...13 1.15 Administrationskonto...14 1.15.1 Attributter...14 1.16 Administrationssag...14 1.17 Sag...14 1.17.1 Attributter...15 1.18 Bevilling...16 1.18.1 Attributter...16 1.19 KY-sag...16 1.20 Skatteberegningsresultat...16 1.20.1 Attributter...17 1.21 ATP-beregningsresultat...17 1
1.21.1 Attributter...17 1.22 Lovgrundlag...17 1.23 Udbetalingsanmodning...17 1.24 Restanceanmodning...17 1.25 Postering...18 1.25.1 Attributter...18 1.26 Økonomisk ydelseseffektuering...18 1.26.1 Attributter...19 1.27 Økonomisk effektuering...19 1.27.1 Attributter...19 1.28 Budget...20 1.28.1 Attributter...20 1.29 Budgetpost...20 1.29.1 Attributter...20 1.30 Debitorbetalingsplan...20 1.30.1 Attributter...20 1.31 Effektueret debitorbetaling...21 1.31.1 Attributter...21 1.32 Debitorbetalingsanmodning...21 1.33 Debitorbetalingssag...22 1
1 KY-effektuering 3
Den samlede effektuering af ydelserne og dannelsen af det beløb, der skal udbetales til borgeren, består af flere trin: 1) Først effektueres de "normale" bevilgede ydelser. Der er en effektuering pr. bevilget ydelse og dermed kan der dannes flere enkeltbeløb, som skal lægges sammen for at få et ydelsesbruttobeløb. 2) Herefter undersøges om der er sanktioner, der skal håndteres. De vil fremgå af sanktioneringsplanen. Det er oftest beløb, der skal fratrækkes bruttoydelsesbeløbet og giver dermed et nyt bruttobeløb. 3) Skatten og ATP beregnes og vi har et nettobeløb. 4) Skal der trækkes et beløb til debitorsystemet, gøres det efter skat og ATP-beregning. 5) Er der oprettet en administrationssag på ydelsesmodtageren, betyder det, at vi skal holde noget af nettobeløbet tilbage. Der er 2 forskellige typer administrationssager: 5a) Betalingsadministration, som i store træk svarer til den Betalingsservice vi kender fra vores egen økonomi. Det er en aftale om, at der tilbageholdes et beløb til betaling af diverse faste udgifter. Det kan være husleje, el, vand, tv-licens osv., som nogle personer ønsker/bliver pålagt hjælp til. Det beløb, der står på administrationsplanen fratrækkes nettobeløbet og indsættes på en administrationskonto (ydelsesmodtagerens). Selve betaling af regningerne behandles ikke her, men de trækker pengene fra denne konto. 5b) Udbetalingsadministration, anvendes hvis ydelsesmodtageren ikke kan håndtere at få udbetalt hele nettobeløbet på en gang (se LAS 89, SP 36). Er der en udbetalingsplan, fortæller den hvorledes det resterende nettobeløb skal fordeles til udbetaling. 4a og 4b kan eksistere samtidig. Eksempel: Udbetalingsmeddelelse for Knud Knudsen 140473-1743: 1) Bevilling af hjælp til forsørgelse Kontanthjælp 1/2-2013 - 28/2-2013 13952 34 tillæg 1/2-2013 - 28/2-2013 1704 Ydelser i alt 15656 2) Sanktioner Udeblevet fra aktivering 2 dage -924 4
I alt før skat 14732 3) ATP+ Skat ATP+A-skattetræk -4081 4a) Træk til administrationskonto Træk for periode 1/2-2013 - 28/2-2013 -1200 Til udbetaling 9451 4b) Rateudbetaling Beløbet udbetales i 4 rater 2362,75 1.1 Økonomisk effektueringsplan En plan for, hvorledes en bevilget økonomisk ydelse skal effektueres. Indeholder en plan for hvorledes den bevilgede ydelse skal effektueres (udbetales, leveres eller udføres). Ofte er økonomiske ydelser kendetegnet ved gentagen udbetaling af et beløb - eksempelvis en gang månedligt, startende på en bestemt dag. Effektueringsplanen (for økonomisk ydelse) indeholder således informationer som: - startdato - frekvens (måned, uge etc.) - udbetalingsdag ("sidste bankdag", "sidste torsdag i måneden" etc.) - beløb (et "alt andet lige"-beløb, som ændres, hvis forholdene ændres) - 1.1.1 Attributter Beregningsfrekvens Et udtryk for den frekvens, som den bevilgede ydelse beregnes i: 5
forud-bagud Daglig (dækker også engangsydelser) Ugentlig 14 dage Månedlig Kvartårlig? Betales ydelsen forud eller bagud i forhold til den periode, hvori den er beregnet? Dispositionsdag Værdisæt: Forud eller Bagud Et udtryk for den dag pengene skal være til disposition på modtagerens konto: ydelsesbeløb SkalManueltGodkendes F.eks.: Sidste bankdag i perioden Første bankdag efter perioden Første bankdag i perioden (ved forud) Sidste bankdag før næste periode (ved forud)? Det beregnede beløb, som dækker en beregningsfrekvens for en bevilget ydelse. Alt andet lige, vil dette beløb være det samme for alle ydelsesperioder i hele bevillingsperioden. Angiver om effektueringerne i planen manuelt skal godkendes af en sagsbehandler, inden de effektueres. Ja eller Nej 1.2 Sanktionsanmodning En Sanktionsanmodning beskriver at en person, på baggrund af en eller flere sanktionshændelser, skal sanktioneres (nedsættes eller stoppes) i udbetalingen af sociale ydelser. Sanktionsindstilling kommer eksempelvis fra jobcentret, men det er ydelsescentret, der træffer afgørelse om sanktioner.. 1.2.1 Attributter SantktionIndstillingTekst Indstilling til sanktionering fra Jobcenter. Kan evt. indeholde 6
NegativeHaendelseKvantitet PartshoeringStatusKode PartshoeringDato PartshoeringFristDato sanktionstype og supplerende oplysninger. Antallet af negative hændelser i listen af sanktionsårsager. Denne tæller kan være 0, idet der ikke behøver at være knyttet fravær til en rådighedsvurdering. Dato for gennemførsel af partshøring ved sanktionsindstilling Slutdato for partshøring. I forbindelse med fravær bruges dette dataelement kun for uberettiget fravær 1.3 Sanktionshændelse En sanktionshændelse er den begivenhed, der gør at en ydelsesmodtager bliver indstillet til at få en sanktion. Det kan eksempelvis være "udeblivelse fra aktivering", "udeblivelse fra samtaler" eller lignende, hvor personen ikke lever op til de aftaler, der er indgået. 1.3.1 Attributter SanktionAarsagTypeKode SanktionAarsagTekst SanktionAarsagStartDato SanktionAarsagSlutDato Kode for type af sanktionsårsag i form af en negativ hændelse. Indgår i listen SanktionAarsagHaendelseStruktur. Sanktionsårsags beskrivelse i form af en tekst for en negativ hændelse. Indgår i listen SanktionAarsagHaendelseStruktur. Hændelsesdato for sanktionsårsag, dvs. dato for hvornår den negative hændelse sker eller den dag kommunen opgør omfanget af et evt. fravær fra tilbuddet jvf. VEJ nr. 1 af 04/01/2012. En evt. slutdato for sanktionsårsag. Indgår i listen SanktionAarsagHaendelseHaendelseStruktur. 1.4 Bevilget ydelse En bevilget ydelse er et udtryk for 1 ydelse der er bevilget til en person/virksomhed. Der kan være en eller flere bevilgede ydelser til 1 bevilling. Hver bevilget ydelse beregnes for sig efter de regler, der gælder for den. Udbetalingen vil ofte følge bevillingen, hvor de bevilgede ydelser vil fremgå som linier på udbetalingsmeddelelsen. 7
1.4.1 Attributter bevilgetydelsestartdato bevilgetydelseslutdato Begrundelse Datoen for start på den bevilgede ydelse. Datoen for slut på den bevilgede ydelse. Den bevilgede ydelses begrundelse Tilbagebetalingspligtig Hver bevilget ydelse en person eller virksomhed får, gives af en eller anden grund. Denne begrundelse kan noteres her. Angiver hvorvidt ydelsen er tilbagebetalingspligtig for den, som modtager ydelsen. Ja eller Nej 1.5 Sanktioneringsplan Sanktioneringsplanen beskriver hvorledes de enkelte sanktioner skal afvikles i forhold til de øvrige effektueringer af de bevilgede ydelser. 1.5.1 Attributter StartDato Planens startdato SlutDato Planens slutdato Sanktioneringsfrekvens Et udtryk for den frekvens, som sanktionerne afvikles i: Dispositionsdag Daglig (dækker også engangsydelser) Ugentlig 14 dage Månedlig Kvartårlig? Et udtryk for den dag pengene skal være til disposition på modtagerens konto: 8
Sanktionsbeløb F.eks.: Sidste bankdag i perioden Første bankdag efter perioden Første bankdag i perioden (ved forud) Sidste bankdag før næste periode (ved forud)? Det beløb, der trækkes fra ydelsesmodtagerens effektuerede beløb, før resten udbetales (eller videregives til administration) til modtageren. 1.6 Effektueret sanktion Efterhånden som sanktionerne i planen effektueres (afvikles), noteres det som en effektueret sanktion. 1.6.1 Attributter YdelsesperiodeStartDato YdelsesperiodeSlutDato Dispositionsdato Sanktionsbeløb Et udtryk for en beregnet periode: 1/1-2012 - 31/1-2012 Folkepension grundbeløb kr. 5714,00 YdelsesperiodeStartDato er den første dag i perioden Et udtryk for en beregnet periode: 1/1-2012 - 31/1-2012 Folkepension grundbeløb kr. 5714,00 YdelsesperiodeSlutDato er den sidste dato i perioden Den faktiske dispositionsdato, som beregnes fra periode til periode ud fra Dispositionsdag. Dispositionsdatoen er den dato, hvor pengene skal være til rådighed på modtagerens konto. Det beløb, der trækkes fra ydelsesmodtagerens effektuerede beløb, før resten udbetales (eller videregives til administration) til modtageren. 1.7 Administrationsordning Ydelsescentret kan indgå en administrationsordning med en ydelsesmodtager. En administrationsordning betyder, at ydelsescentret skal holde noget af nettobeløbet tilbage. Der er 2 forskellige typer administrationssager: Betalingsadministration, som i store træk svarer til den Betalingsservice vi kender fra vores egen økonomi. Det er en aftale om, at der tilbageholdes et beløb til betaling af diverse faste udgifter. Det kan være husleje, el, vand, tv-licens osv., som nogle 9
personer ønsker/bliver pålagt hjælp til. Det beløb, der står på administrationsplanen fratrækkes nettobeløbet og indsættes på en administrationskonto (ydelsesmodtagerens). Selve betaling af regningerne behandles ikke her, men de trækker pengene fra denne konto. Udbetalingsadministration, er en administration som anvendes hvis ydelsesmodtageren ikke kan håndtere at få udbetalt hele nettobeløbet på en gang. Er der en udbetalingsplan, fortæller den hvorledes det resterende nettobeløb skal fordeles til udbetaling. 1.8 Administrationsplan Administrationsplanen indeholder informationer om, hvor meget der skal overflyttes ti ydelsesmodtagerens administrationskonto inden udbetaling af restbeløbet. 1.8.1 Attributter StartDato SlutDato Administrationsfrekvens Planens startdato Planens slutdato Et udtryk for den frekvens, som administrationstræk afvikles i: Dispositionsdag Daglig (dækker også engangsydelser) Ugentlig 14 dage Månedlig Kvartårlig? Et udtryk for den dag pengene skal være til disposition på modtagerens konto: administrationsbeløb F.eks.: Sidste bankdag i perioden Første bankdag efter perioden Første bankdag i perioden (ved forud) Sidste bankdag før næste periode (ved forud)? Det beløb, der trækkes til administration af borgeren 10
1.9 Effektueret administrationstræk For hver træk og overførsel til ydelsesmodtageren administrationskonto, dannes en forekomst. Derved kan alle trækkene følges historisk. 1.9.1 Attributter YdelsesperiodeStartDato YdelsesperiodeSlutDato Dispositionsdato administrationsbeløb Et udtryk for en beregnet periode: 1/1-2012 - 31/1-2012 Folkepension grundbeløb kr. 5714,00 YdelsesperiodeStartDato er den første dag i perioden Et udtryk for en beregnet periode: 1/1-2012 - 31/1-2012 Folkepension grundbeløb kr. 5714,00 YdelsesperiodeSlutDato er den sidste dato i perioden Den faktiske dispositionsdato, som beregnes fra periode til periode ud fra Dispositionsdag. Dispositionsdatoen er den dato, hvor pengene skal være til rådighed på modtagerens konto. Det beløb, der trækkes til administration af borgeren 1.10 Rateudbetalingsplan En udbetalingsplan angiver, hvorledes det beregnede nettobeløb skal udbetales til ydelsesmodtageren. 1.10.1 Attributter StartDato SlutDato AntalRater Dispositionsdag Planens startdato Planens slutdato Det antal rater en given udbetaling skal deles op i Et udtryk for den dag pengene skal være til disposition på modtagerens konto: F.eks.: Sidste bankdag i perioden Første bankdag efter perioden Første bankdag i perioden (ved forud) Sidste bankdag før næste periode (ved forud)? 11
Udbetalingsbeløb Det beløb, der udbetales til personen pr. frekvens. Eksempelvis kan et nettobeløb på kr. 4000 deles i 4 udbetalinger, ved at lægge en plan for ugentlige udbetalinger á 1000 kr. 1.11 Effektueret rateudbetaling 1.11.1 Attributter Beløb Dispositionsdato Det beløb, der skal betales Den faktiske dispositionsdato, som beregnes fra periode til periode ud fra Dispositionsdag. Dispositionsdatoen er den dato, hvor pengene skal være til rådighed på modtagerens konto. 1.12 Betalingsaftale Betalingsaftalen er aftalen mellem en betalingsmodtager og en ydelsesmodtager om, at betale regninger ved træk i de sociale ydelser. 1.12.1 Attributter Betalingsidentifikation Betalingstekst Betalingsfrekvens Den enkelte betalings identifikation. Anvendes, når der er tale om indbetalingskort med identifikation (eksempelvis kortart 71). En tekstuel beskrivelse af det, der skal betales Frekvens for betaling Forfaldsdag Er der tale om løbende betalinger (eksempelvis en aftale om at betale husleje hver måned), kan betalingsaftale indgås med en løbende betalingsfrekvens og en betalingsdag. Eksempelvis første bankdag i perioden. Et udtryk for "dag for betaling" 12
Forfaldsdato SkalManuelGodkendes Er der tale om løbende betalinger (eksempelvis en aftale om at betale husleje hver måned), kan betalingsaftale indgås med en løbende betalingsfrekvens og en betalingsdag. Eksempelvis første bankdag i perioden, 5. dag i perioden (= den 5. januar, 5. februar osv.). Den dato, hvor pengene skal være betalingsmodtageren i hænde. Angiver om betalingerne manuelt skal godkendes af en sagsbehandler, inden de effektueres. Beløb Ja eller Nej Det beløb, der skal betales 1.13 Betalingsmodtager Betalingsmodtageren er den virksomhed, der er tilknyttet en betalingsaftale og til hvem, der betales regninger i følge forfaldsdatoerne i betalingsaftalen. 1.13.1 Attributter Kontonummer En betalingsmodtagers bankkontonummer, hvortil betalingerne kan stiles. 1.14 Virksomhed En virksomhed er en organisation, der udøver økonomisk aktivitet (f.eks. producerer og sælger varer) eller gennemfører investeringer, oftest med det formål at akkumulere overskud. Der findes flere typer af virksomheder: en virksomhed med et CVR-nummer en forening med et CVR-nummer en produktionsenhed (identificeret med et P-nummer), som er en del af en virksomhed knyttet til én adresse en virksomhed med et SE-nummer en forening uden CVR-nummer og SE-nummer en momsfritaget virksomhed (som ikke har et CVR- eller SE-nummer) en virksomhed med en omsætning under kr. 50.000 pr. år (som ikke har et CVR- eller SE.-nummer). 1.14.1 Attributter 13
CVR-nummer CVR-nummeret er den unikke ID for en virksomhed email-adresse CVR står for det Centrale VirksomhedsRegister Adresse, der benyttes til adressering af e-mails. opbygges med et navn og et domæne, adskilt af tegnet @ (som her betyder "hos") Telefonnummer Eksempel Peter@kl.dk står for Peter "hos" KL i Danmark. (eksemplet forudsætter at der kun er en Peter) Kontakttelefonnummer. Fastnet- eller mobiltelefonnummer 1.15 Administrationskonto En konto tilhørende ydelsesmodtageren, som anvendes til at sætte penge på/trække fra i forbindelse med administrationssager. 1.15.1 Attributter Kontonummer Saldo (bank?)kontonummeret på administrationskontoen Saldoen på administrationskontoen 1.16 Administrationssag Administrationssagen er et holdepunkt for de dokumenter og aftaler, der er indgået i forbindelse med at der er indgået en (eller flere?) administrationsordninger med en ydelsesmodtager. Denne sag er tilknyttet bevillingssagen. 1.17 Sag Sag forstås som en samling af sammenhørende dokumenter og øvrige sammenhørende oplysninger, der i sit hele anvendes til at dokumentere en arbejdsproces, typisk til administrative formål, herunder til at træffe afgørelser. En sag består af et antal dokumenter, der vedrører det samme begivenhedsforløb. Et dokument kan indgå i flere sager, dvs. have relation til flere begivenhedsforløb. En sag samler forskellige oplysninger og dokumenter, der vedrører et bestemt formål. Begrebet kan sammenlignes med et fysisk omslag. Der findes forskellige typer af sager: enkeltsag (de oplysninger, der ligger til grund for en afgørelse), dossiersager (en sag om en bestemt person eller objekt), samlesag (oplysninger om et bestemt emne) og projektsag, dagsordenssag osv. Sager kan indgå i andre sager. En sags egenskaber bestemmes af dens sammenhænge til andre forretningsobjekter. 14
1.17.1 Attributter BrugervendtNøgle Brugervendt identifikation, der er unik inden for myndigheden. Sagsnummer Titel Hjemmel OffentlighedUndtaget AlternativTitel Hjemmel Principiel Kassationskode BrugervendtNøgle tildeles ved oprettelse af sagen og må efterfølgende ikke ændres. Ved eksport fra én myndighed og import til en anden myndighed risikerer man dog, at den brugervendte nøgle ikke længere er unik. Frit sagsnummer Officiel sagstitel, der kan anvendes i forbindelse med åbne dagsordenspunkter. Dette er yderligere dokumentets Objektnavn, jf. dokument vedr. generelle egenskaber for serviceinterfaces. Sagsbeskrivelse i fri tekst. Evt. supplerende beskrivelse af indhold og formål. Henvisning til hjemmel fx lov og for sagens behandling. Angives, hvis der er truffet beslutning om undtagelse fra offentligheden. Værdisættet består af de to følgende elementer, AlternativTitel og OffentlighedUndtagetHjemmel Alternativ journalnotatstitel, der kan anvendes i forbindelse med lukkede dagsordenspunkter, som skal vises på åbne dagsordener samt i forbindelse med postlister. Tekstuel henvisning til lovhjemmel, der anvendes som grundlag for beslutning om undtagelse fra offentligheden. Indikator for om sag er udnævnt som principsag. Kassationskode, der styrer varighed før kassation. Afleveret Kassationskoden angiver koden for varighed før mulig kassation af sagen. Sagsservicen sætter dog ikke på denne baggrund tilstand Livscyklus til værdien Slettet frem i tiden. En sådan tildeling af tilstand Livscyklus overlades til det enkelte system (service), afhængig af sagens forretningskontekst. Er afleveret til Statens Arkiver/ 7 arkiv. 15
1.18 Bevilling En bevilling er et udtryk for en aftale mellem en person/virksomhed og kommunen/staten. En bevilling omfatter en række bevilgede ydelser, som kan være af forskellig art: Økonomiske ydelser (penge) Ressourceydelser (tid) Fysiske ydelser (ting) Alle bevilgede ydelser, hørende til samme bevilling, skal tidsmæssigt ligge inden for rammen af bevillingen. Et positivt tilsagn fra myndigheden (her kommunen) om at borgeren/virksomheden har fået bevilget en eller flere ydelser. Bevillingen er en tilkendegivelse af "retten til at få" og betragtes som en kontrakt mellem borgeren og myndigheden. Bevillingen består af en række bevilgede ydelser 1.18.1 Attributter BevillingStartDato BevillingSluttDato Begrundelse Datoen for bevillingens start. Datoen for bevillingens slut. Bevillingens begrundelse Hver bevilling en person eller virksomhed får, gives af en eller anden grund. Denne begrundelse kan noteres her. Bemærk at der er særskilte begrundelser på de bevilgede ydelser, så på dette niveau, er der tale om den samlede, fælles begrundelse. 1.19 KY-sag KY-sag er en specialisering af Sag og har samme UUID som standard-sagen. Sag indeholder metadata på sagen og referencer til Aktører, parter og dokumenter, arkiv og klassifikation. KY-sag indeholder referencer til øvrige KY-elementer som ansøgning, bevilling, beregningsgrundlag, effektueringer m.m. Bemærk at der i KY-sager udelukkende bevilges Økonomiske ydelser 1.20 Skatteberegningsresultat Resultatet af skatteberegningen efter gældende skatteberegningsregler 16
1.20.1 Attributter BeregnetA-skat 1.21 ATP-beregningsresultat Resultatet af ATP-beregningen efter gældende ATP-beregningsregler 1.21.1 Attributter ATPPersonandel ATPkommuneandel Den beregnede ATP, som er personens (ydelsesmodtagerens) andel Den beregnede ATP, som er kommunens andel 1.22 Lovgrundlag Love og regler, der bl.a. er styrende for den offentlige sagsbehandling og de ydelser, personer og virksomheder i Danmark har ret til. 1.23 Udbetalingsanmodning En anmodning om udbetaling af et beløb til en person/virksomhed i forbindelse med en eller flere bevilgede ydelser. Anmodningen sendes til et udbetalingssystem eller -komponent, der foretager selve udbetalingen. i udbetalingsanmodningen samles resultatet af ydelsesberegningen, sanktioner, betalingsaftaler m.m. Attributter mangler. Skal defineres af udbetaling. En anmodning om udbetaling af et beløb til en borger/virksomhed i forbindelse med en eller flere bevilgede ydelser. Anmodningen sendes til et udbetalingssystem eller -komponent, der foretager selve udbetalingen. 1.24 Restanceanmodning En anmodning til et debitorsystem om at sætte et beløb i restance fra en person/virksomhed til kommunen. 17
Restancen kan eksempelvis opstå i forbindelse med for meget udbetalt ydelse, som ikke automatisk reguleres. Til forskel fra en direkte opkrævning, skal restancen godkendes/frigives af en sagsbehandler. Attributter mangler. Skal defineres af Debitor-området. 1.25 Postering Posteringen er den enkelte registrering på en konto. Der posteres altid på en kredit og en debetkonto i samme transaktion. 1.25.1 Attributter Bilagsdato Bogføringsdatoen er registreringsdatoen for posteringen. Bilagsnummer Bilagstype Hvis der skal bogføres et bilag i foregående måned, skal bogføringsdatoen dog dateres tilbage til denne måned Automatisk tildelt, fortløbende nummer på posteringen. Nummeret sikrer, at der ikke "forsvinder" posteringer, da der ikke må være huller i nummereringen. Inddeler bilag i forskellige forretningsmæssige bogføringer (Kunder, Leverandører, Hovedbogen, supplement osv.) herudover tilknyttes der nummerserier til bilagstypen, hvilket ligeledes muliggør en inddeling af de forskellige konteringstyper.. DebetKreditmarkering Markering for om posteringen er en debet- eller kreditpostering Beløb Det posterede beløb med 2 decimaler Valuta Den valuta, det posterede beløb er i. 1.26 Økonomisk ydelseseffektuering Den faktiske udførte handling, som det fremgår af planen. Er der tale om ydelser med gentagelse (eksempelvis pension), vil der være mange effektueringer til sammen effektueringsplan. Effektueringerne er således et udtryk for hvad der er sket (til forskel fra effektueringsplanen, som fortæller hvad der skal ske) Effektueringen vil ofte synliggøres i form af en udbetalingsmeddelelse eller en udbetalingsanmodning til et udbetalingssystem. 18
1.26.1 Attributter YdelsesperiodeStartDato YdelsesperiodeSlutDato Dispositionsdato ydelsesbeløb Et udtryk for en beregnet periode: 1/1-2012 - 31/1-2012 Folkepension grundbeløb kr. 5714,00 YdelsesperiodeStartDato er den første dag i perioden Et udtryk for en beregnet periode: 1/1-2012 - 31/1-2012 Folkepension grundbeløb kr. 5714,00 YdelsesperiodeSlutDato er den sidste dato i perioden Den faktiske dispositionsdato, som beregnes fra periode til periode ud fra Dispositionsdag. Dispositionsdatoen er den dato, hvor pengene skal være til rådighed på modtagerens konto. Det beregnede beløb, som dækker en beregningsfrekvens for en bevilget ydelse. Alt andet lige, vil dette beløb være det samme for alle ydelsesperioder i hele bevillingsperioden. 1.27 Økonomisk effektuering 1.27.1 Attributter EffektueringspeiodeStartdato EffektueringspeiodeSlutdato Dispositionsdato SamletBruttobeløb Sanktionsbeløb BeregnetSkat Administrationsbeløb NettobeløbTilUdbetaling Den faktiske dispositionsdato, som beregnes fra periode til periode ud fra Dispositionsdag. Dispositionsdatoen er den dato, hvor pengene skal være til rådighed på modtagerens konto. Summen af ydelsesbeløb fra de Økonomiske ydelseseffektueringer, effektueringen består af. Resultatet af samlet sanktionsbeløb Resultatet af beregnet A-skat Summen af beløb, der skal trækkes til administration 19
1.28 Budget I forbindelse med administrationssager skal der lægges et budget for personen. Budgettet består af en opgørelse over indtægter og udgifter. 1.28.1 Attributter Budgetdato Budgetperiode Dato for udarbejdelsen af budgettet. Udstrækningen af det lagte budget ugentligt, månedligt, årligt. 1.29 Budgetpost 1.29.1 Attributter Budgetposttype Typen af den enkelte budgetpost Budgetpostbeløb indtægt eller udgift Beløbet for den enkelte budgetpost i kroner 1.30 Debitorbetalingsplan 1.30.1 Attributter StartDato SlutDato Debitorbetalingsfrekvens Planens startdato Planens slutdato Et udtryk for den frekvens, som debitorbetalingerne afvikles i: Daglig (dækker også engangsydelser) Ugentlig 14 dage Månedlig Kvartårlig 20
Dispositionsdag? Et udtryk for den dag pengene skal være til disposition på modtagerens konto: Debitorbetalingsbeløb F.eks.: Sidste bankdag i perioden Første bankdag efter perioden Første bankdag i perioden (ved forud) Sidste bankdag før næste periode (ved forud)? Det beløb, der trækkes fra ydelsesmodtagerens effektuerede beløb, før resten udbetales (eller videregives til administration) til modtageren. 1.31 Effektueret debitorbetaling 1.31.1 Attributter YdelsesperiodeStartDato YdelsesperiodeSlutDato Dispositionsdato Debitorbetalingsbeløb Et udtryk for en beregnet periode: 1/1-2012 - 31/1-2012 Folkepension grundbeløb kr. 5714,00 YdelsesperiodeStartDato er den første dag i perioden Et udtryk for en beregnet periode: 1/1-2012 - 31/1-2012 Folkepension grundbeløb kr. 5714,00 YdelsesperiodeSlutDato er den sidste dato i perioden Den faktiske dispositionsdato, som beregnes fra periode til periode ud fra Dispositionsdag. Dispositionsdatoen er den dato, hvor pengene skal være til rådighed på modtagerens konto. Det beløb, der trækkes fra ydelsesmodtagerens effektuerede beløb, før resten udbetales (eller videregives til administration) til modtageren. 1.32 Debitorbetalingsanmodning Anmodning til Debitorsystemet om at viderebehandle et beløb, der er trukket i ydelserne. Snitfladen til Debitor udestår 21
1.33 Debitorbetalingssag Debitorbetalingssagen er et holdepunkt for de dokumenter og aftaler, der er indgået i forbindelse med at der er indgået en (eller flere?) Debitorbetalingsaftaler med en ydelsesmodtager. Denne sag er tilknyttet bevillingssagen. 22