NR. 3 39. ÅRGANG OKTOBER 2009 Søværnet TEMA: Den gode historie Far til fire på langfart del 2 Nye anbefalinger til fysikken for sejlende personel
TEMA: 4 6 8 10 Den gode historie Ana fandt en ny hylde i Søværnet Lidt tættere på drømmearbejdspladsen Obligatorisk FUT giver resultater København var lidt for langt væk ANDET: 12 14 16 18 20 22 24 26 28 Miljøskibe flyttet nordenfjords Et trin op ad ansvarsstigen En helt anden slags varme Far til fire på langfart del 2 Havmiljøvogtere så oliesynder Ubåden, der kom op til overfladen Meteorolog med Søværnet i Grønland Nye anbefalinger til fysikken for sejlende personel Notitser SØVÆRNET Udgiver: Søværnets Operative Kommando Sødalsparken 20 8220 Brabrand Ansvarshavende redaktør: Kommandørkaptajn Mikael Anker Jensen Bill Redaktør: Pernille Kroer Telefon 89 43 30 21 E-mail; pernillekroer@mil.dk Øvrig redaktion: Lisbeth Rinda Torp Artikler til bladet: Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte artikler. Redaktionen belutter, om indsendte artikler optages i bladet.
Mellem to forlig De seneste ugers voldsomme blæst om Forsvarets ledelse, foranlediget af håndteringen af sagen om bogen Jæger i krig, er både trist og ærgerlig. Først og fremmest fordi den negative omtale af en enkelt sag flytter fokus fra den store og dygtige indsats for Danmark, som Forsvarets medarbejdere hver dag yder både herhjemme og ude omkring i verdens brændpunkter. Det er kun få måneder siden, at der blev indgået en historisk bred politisk aftale om rammerne for Forsvarets virke i de kommende fire år. Med det nye forsvarsforlig for 2010-2014 fortsætter vi den udvikling, som vi satte i gang i indeværende forligsperiode. Lige nu er vi ved at lukke og slukke efter det gamle forlig. Samtidig forbereder vi os på, hvordan vi skal gennemføre de tiltag, som rammerne i det nye forsvarsforlig lægger op til. Begge opgaver kræver, at vi hugger en hæl og klipper en tå. Men vi får også tilført nye ressourcer, der ikke mindst er dimensioneret efter et øget engagement i internationale operationer. I indeværende forligsperiode, der slutter den 31. december, har Forsvaret på en række driftsområder brugt flere penge end bevilget. Det har der været gode grunde til. Ikke mindst vores danske soldaters enestående indsats i krigen i Afghanistan kræver, at vi til stadighed stiller det nødvendige materiel til rådighed. Men når vi samlet i Forsvaret har brugt flere penge, end vi har budgetteret med, må vi spare andre steder, hvis vi skal overholde finanslovsbevillingen. I bestræbelserne på at skabe overensstemmelse mellem de økonomiske rammer og planlagte aktiviteter har Forsvaret derfor gennemført flere sparerunder i løbet af 2009. For søværnets vedkommende har jeg i den forbindelse fundet det vigtigt at prioritere ressourcer til sejlads og løsning af de operative opgaver i resten af 2009. Samtidig er det nødvendigt, at alle i søværnet så vidt muligt afspadserer opsparet frihed og holder sig inden for den normerede arbejdstid. Ganske enkelt fordi vi i resten af 2009 skal spare så mange penge som muligt på at udbetale betalbar frihed. Derfor håber jeg på alles forståelse for, at udbetalingen af blandt andet merarbejde udskydes kortvarigt til 2010 i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at afspadsere den optjente frihed i 2009. Når det drejer sig om det nye forsvarsforlig og konsekvenserne for søværnet, må jeg konstatere, at der er lagt op til en bred rammeaftale, der udstikker en kurs. Konsekvenserne vil i hovedsagen først blive endeligt kendt, når de enkelte værn kommer med konkrete planer for at gennemføre de tiltag, der ligger i forligsrammen. Det betyder, at vi nu er gået i gang med at analysere og udarbejde planer for, hvordan vi inden for bevillingerne skal gennemføre de tiltag, som forliget lægger op til. Ifølge tidsplanen skal niveau II myndighederne senest i slutningen af februar 2010 have udarbejdet deres planer, som herefter skal koordineres og godkendes. Herefter skal niveau II myndighederne tilpasse planerne. Derfor kender vi først det nye forsvarsforligs helt nøjagtige konsekvenser for søværnet i starten af april 2010. Én ting tør jeg dog godt melde ud allerede nu: der er store politiske forventninger til, at søværnet i den kommende forligsperiode yder en stadig betydende sikkerhedspolitisk indsats inden for rigsfællesskabet og i verdens brændpunkter. Med venlig hilsen Nils Wang 3
TEKST OG FOTO: LISBETH RINDA TORP, JOURNALISTORAKTIKANT, SOK TEMA: Den gode historie På rette hylde: 26-årige Ana T. B. Aagaard valgte i første omgang den forkerte uddannelse. Men med hjælp fra banjermesteren i 2. Eskadre banjemesteren skiftede hun uddannelse. Nu er hun kommet på den rette hylde som IT-skriver og arbejder fortsat i 2. Eskadre.. 4
DEN GODE HISTORIE Sidste år blev alle medarbejdere i Søværnet præsenteret for Søværnets nye mission, vision og strategi. Omtrent samtidig lancerede Forsvaret et nyt ledelsesgrundlag, der er baseret på teorien om anerkendende ledelse. Det nye ledelsesgrundlag falder rigtigt godt i tråd med Søværnets mission, vision og strategi, og arbejdet med at indføre begge dele er i fuld gang i Søværnets myndigheder. DEN GODE HISTORIE Et vigtigt mål Søværnets mission, vision og strategi og for den anerkendende ledelse er at skabe en arbejdsplads, som alle med- arbejdere er stolte af at være en del af, og hvor alle trives. Temaet i denne udgave af SØ- VÆRNET er DEN GODE HISTORIE. Temaet handler netop om alle de gode initiativer, der er sat i gang rundt om i Søværnet for, at Søværnets er en arbejdsplads, hvor arbejdsglæde og stolthed trives. Ana fandt en ny hylde i Søværnet Ana Theresa Blanco Aagaard på 26 år er uddannet marinekonstabel med speciale i kampinformation. Efter uddannelsen og et togt til Libanon stod det klart for hende, at hun havde valgt forkert retning. I dag er hun stadig i Søværnet, men nu som IT-skriver. Efter at have prøvet sig både som balletdanser, i tøjbranchen og bag et skrivebord, blev 26-årige Ana T. B. Aagaard i februar 2008 marinekonstabel med speciale i kampinformation. Hun kom med det samme ud at sejle, men der gik ikke lang tid, før hun indså,at hun havde valgt den helt forkerte uddannelse. I dag er hun stadig i 2. Eskadre, men det mørke operationsrum er skiftet ud med en et lyst kontorlokale. Jeg sejlede med PETER TORDENSKIOLD i fire måneder i Libanon. Efter jeg havde prøvet det, var jeg rimelig afklaret med, at kampinformation ikke var noget for mig. Jeg syntes ikke, at det var noget, jeg kunne se mig selv arbejde med i hverdagen, siger Ana. Ville møde mennesker Som marinekonstabel med speciale i kampinforation havde Ana udsigt til en fremtid i et skibs operationsrum, hvor hun blandt andet skulle arbejde med skibets forskellige IT-systemer, radar og sonar. På togtet til Libanon syntes hun, at hun havde for lidt kontakt med andre mennesker, når hun hele tiden skulle sidde i O-rummet. Det var ikke det, hun brændte for. - Jeg kan godt lide at have den menneskelige kontakt, men som marinekonstabel skulle jeg kun sidde i et mørkt rum med headset og snakke med andre enheder, siger Ana. Banjermesteren fra 2. Eskadre var på besøg i Libanon, hvor Ana fortalte ham, at hun havde lyst til at prøve noget andet. De talte sagen igennem, og Ana fortalte, at hun gerne ville skifte hylde i Søværnet til ITskriver, og sammen undersøgte de hendes muligheder. Fik merit Den 20. november 2008 - kun fire måneder efter togtet til Libanon begyndte Ana ved 2. Eskadres stab som IT-elev. Det er en uddannelse, som normalt tager 30 måneder, men da Ana allerede havde en uddannelse på HHX handelsgymnasium fra sin tid før Søværnet, kunne hun få merit. Det betyder, at hendes uddannelse er forkortet til 11 måneder Allerede i løbet af de første måneder kom Ana med ABSALON til Aden-bugten, hvor hun havde en masse forskellige administrative opgaver. Derudover var hun både med i helikopteren og havde en fast plads i gummibåden, når de skulle ud til formodede piratskibe. Hvis ikke hun havde taget karriereskiftet, var det helt andre opgaver, hun havde siddet med. Det der gør et krigsskib til et krigsskib er O- rummet. Dem, der arbejder der, er derfor låst fast, hvor vi andre derimod ryger ud på forskellige poster. Det kan jeg godt lide, siger Ana. Nåt Ana er færdig med sin uddannelse, skal hun ud at sejle med en af de nye fregatter sammen med sin gamle besætning fra PETER TORDENSKIOLD. Hvad der herefter skal ske, kan hun ikke sige noget om endnu. Med en uddannelse inden for kontor er der mange muligheder. - Jeg skal bare ud og sejle. Så må vi se, hvad der kommer senere hen, siger hun. 5
TEKST OG FOTO: LISBETH RINDA TORP, JOURNALISTPRAKTIKANT, SOK TEMA: Den gode historie Lidt tættere på drømmearbejdspladsen Medarbejderne ved OPLOG Korsør har fundet på 51 forskellige idéer til arbejdspladsen, så hverdagen nu er blevet lidt sjovere, lettere eller sundere. Løbebåndene kører derudaf, og der bliver trampet ihærdigt på pedalerne på stepmaskinen. I OPLOG Korsørs motionsrum er tre medarbejdere i fuld gang med at træne. I dag er der masser af albuerum for de tre mænd, og der ville endda være plads til endnu flere, som kunne kaste sig over håndvægtene eller styrketræningsmaskinerne. For bare et år siden var rummet halvt så stort, og der var knap så mange maskiner. OPLOG Korsør begyndte i 2006 på et internt projekt, hvor medarbejderne selv skulle komme med bud på forbedringer eller forslag til aktiviteter på arbejdspladsen. Derefter skulle de i grupper sørge for, at idéerne blev ført ud i livet. I slutningen af sidste år blev projektet afsluttet med 51 nye idéer, hvoraf 2/3 i dag er gennemført. Alle folk går rundt i hverdagen og kan se, at der er noget galt. Der har bare ikke vær Ret nogen, der magtede at gøre noget ved det, siger Flemming Andersen, der er specialarbejder ved OPLOG Korsør og selv deltog i udarbejdelsen af et projekt. Endnu et projekt Medarbejderne ved OPLOG Korsør tog ikke alle lige godt imod projektet i starten. De havde nemlig ofte før oplevet projekter, som de ikke fik noget ud af. Der var derfor en vis skepsis, da medarbejderne kom til Assens, hvor de skulle på seminar for at finde på idéerne. Jeg havde en negativ holdning fra starten af, men nu synes jeg, at det har været en positiv oplevelse, siger Flemming Andersen. På seminaret kom han i en gruppe, hvor de lavede planer for at opsætte en kortlæser til cyklister ved adgangsbommen, så de kunne slippe for at krydse ind foran bilisterne. Gruppen fandt selv på idéen, og herefter lagde de budget, for at få kortlæseren sat op. Og det blev den. Charlotte Christensen fra IT-afdelingen fik også gennemført sin gruppes projekt. Den satte sig for, at alle medarbejdere burde få et kursus i at bruge Outlook og intranettet, og det er nu sket. Succeshistorierne er der masser af. Gennemførte projekter: Der er sket noget på OPLOG Korsør, og det er medarbejderne glade for. Fra venstre: Flemming Andersen, Charlotte Christensen og Morten Kyhn. 6
TEKST OG FOTO: LISBETH RINDA TORP, JOURNALISTORAKTIKANT, SOK Bedre motion: En forbedring af motionsrummet på OPLOG Korsør er blot et af de projekter, som medarbejderne har fået ført ud i livet. Må vente lidt endnu At motionsrummet i dag er blevet større, skyldes marinespecialisten Morten Kyhns gruppes indsats. I gruppen havde de en idé om at lave det gamle, mørke og lille motionsrum om til et rigtigt fitnesscenter med omklædning og flere maskiner. Tidligere var der samlet noget sammen i et rum, som var totalt uegnet til at dyrke sport i, siger Morten Kyhn. Hans gruppe fik lov til at rive en væg i det gamle motionsrum ned og lægge et ekstra rum til, der alligevel aldrig blev brugt. Projekterne skulle helst gennemføres med brug af så få midler som muligt, og derfor gik ikke hele ønsket om et fitnesscenter i opfyldelse. Der mangler stadig omklædningsrum og en renovering af rummet. Det må vente, til det engang kan finansieres. Men det er blevet bedre, end det var, og vi har fået det maksimale ud af de muligheder, der var, siger Morten Kyhn. Breder sig OPLOGS projekt er gennemført efter teorien om anerkendende ledelse. Den metode gik ud på, at medarbejderne tog på et seminar, hvor de blev delt op i grupper. Efter en dags arbejde skulle de komme med forslag til, hvordan OPLOG Korsør kunne gøres til drømmearbejdspladsen selvfølgelig med økonomiske begrænsninger. Da forslagene var færdigudviklede, blev de sendt til godkendelse hos ledelsen. Kun syv projekter var for økonomisk tunge til, at de kunne blive godkendt. Efter at grupperne havde fået et go fra ledelsen, var det ellers bare om at komme i gang med at få projekterne ført ud i livet. Udover de nævnte forbedringer er det også blevet til mange andre aktiviteter af mere social karakter blandt andet juletræstænding og aktivitetsdag aktiviteter, der også inddrager medarbejdere fra andre myndigheder på Flådestation Korsør. Det er godt at se, at det breder sig til mere end OPLOG. Så ser man pludselig en effekt af, at det lykkedes, siger Christian Jensen, der under projektet arbejdede i ledelsessekretariatet. Han fortæller, at de projekter, som endnu ikke er blevet gennemført, ligger i en skuffe klar til at blive taget op, når der er økonomi og tid til at få dem virkeliggjort. 7
TEMA: Den gode historie Obligatorisk FUT giver resultater I morgen og jeg har for travlt lige nu er ikke længere undskyldninger på Søværnets Taktikkursus (TAK) i Frederikshavn for at undgå to timers motion om ugen i arbejdstiden. Motion er gjort obligatorisk for medarbejderne, der er sat idræt på kursisternes skema, og der er nu ansat en idrætskonsulent. er genialt, netop fordi vi så ikke skal retfærdiggøre over for nogen, at vi går ud og klæder om og forlader stedet en times tid, siger Lisbeth Lauritzen på 55 år, der er overassistent i det fortrolige arkiv på skolen. Hun fortæller, at inden fysisk udannelse og træning (FUT) blev gjort obligatorisk, var det sjældent, at hun fik taget sig sammen til at dyrke motion. Nu powerwalker hun to gange om ugen i et fast team af medarbejdere. Fart på: Ved TAK i Frederikshavn er FUT obligatorisk for alle. Det blev indført i december sidste år. Allerede nu kan medarbejderne mærke tydelige resultater på helbred og humør. Klokken er 12.30. Det blæser godt udenfor. Sommeren er så småt gået på hæld, og der hænger tunge skyer, som varsler om snarlig regn. Alligevel står fem medarbejdere fra Søværnets Taktikkursus (TAK) parate i træningstøj. Om lidt skal de ud og powerwalke otte kilometer. I december sidste år indførte TAK s ledelse to timers obligatorisk idræt om ugen for alle medarbejdere, og kursisterne har nu idræt på skemaet. Idrætskonsulent Peter Jørgensen er ansat til at stå for aktiviteter og holde samtaler med hver enkelt medarbejder og kursist om den enkeltes ønsker, mål og helbred. Alt sammen for at gøre TAK til en sundere skole og arbejdsplads. Selvom der var en smule skepsis i starten, er projektet i dag blevet en succes. Nu kan cirka 80 procent af medarbejderne gennemføre træningstilstandsprøven. Tidligere var det kun omkring 50 procent. Jeg synes, at det er rigtig godt, at vi skal dyrke motion, for så er der ikke noget at rafle om. Det Flere muligheder: Medarbejderne på TAK kan som deres FUT-træning vælge mellem cykling, gåture, svømning og løb. Et tilfælde At gøre motion obligatorisk og at indføre idræt for kursisterne er TAK s eget projekt, som fik sin start ved et tilfælde. TAK s næstkommanderende og nu fungerende chef Heinrich Evers mødte en dag sidste år Peter Jørgensen på parkeringspladsen på Flådestation Frederikshavn. Peter Jørgensen, der er uddannet gymnastiklærer i Forsvaret, fortalte, at han stod uden job, og da var det, at idéen om en idrætskonsulent kom på banen. Heinrich Evers havde nemlig længe gået og tygget på ordet trivsel i skolens 8
TEKST OG FOTO: LISBETH RINDA TORP, JOURNALISTPRAKTIKANT, SOK vision og på Forsvarets krav til sundhed og fysisk velvære. Hvordan kunne det implementeres på TAK? Samtidig havde TAK en ledig instruktørstilling, som ikke kunne besættes. Den fik Peter Jørgensen, og han har siden brugt alle de 37 timer om ugen, på at få medarbejdere og kursister på TAK i god form. Jeg har masser at lave og kan slet ikke få tiden til at slå til, fortæller han. Lidt for alle Da der er stor forskel på medarbejdernes alder og indstilling til motion, er der forskellige motionstilbud, alt efter hvad den enkelte magter og har lyst til. Medarbejderne kan både cykle, svømme, gå eller løbe. Alt sammen på hold, hvor Peter Jørgensen tager med og venligt men bestemt sørger for, at God form: Lisbeth Lauritzen, der er ansat i TAK, powerwalker nu to gange om ugen med sine kollegaer, og det kan mærkes på det fysiske og psykiske overskud. alle møder op også selvom de lige skulle lave et eller andet. siger hun. Derudover er der også det sociale aspekt. Jeg dumper ind på kontoret med et smil og snakker med medarbejderne om, hvordan de har det fysisk. Det virker motiverende, siger Peter Jørgensen. Han fortæller, at der allerede er mange rigtig gode eksempler på både medarbejdere og kursister, der har fået styrket både helbredet og humøret. Samtidig er der samlet set meget få sygedage på skolen. Jeg synes, at folk smiler mere, og at vi har fået skabt et mere positivt arbejdsmiljø, siger Heinrich Evers. Også Lisbeth Lauritzen fra arkivet kan mærke forskel, efter hun er startet på de regelmæssige gå-ture. Jeg kan mærke, at når jeg har været ude at gå, så har jeg mere strøm på batterierne, når jeg kommer hjem fra arbejde, Man kommer til at tale med nogen, som man normalt ikke ville tale med. Jeg kan godt sidde lidt alene i arkivet nogle gange, og så er det fint at have fællesskab med nogen, fortæller hun. Projektet med idrætskonsulenten er indtil videre kun et forsøg. Til næste år skal projektet evalueres, og ledelsen skal bestemme, om der skal arbejdes for at bevare ordningen. Jeg håber, at den feedback, der kommer, er så positiv, at det bliver en permanent ordning, siger Peter Jørgensen. Han håber også, at projektet med tiden kan brede sig til andre afdelinger i Søværnet. Til tiden: Det var et tilfælde, at Peter Jørgensen faldt i snak med chef for TAK, Heinrich Evers, og fik jobbet som idrætskonsulent. Nu bruger han 37 timer om ugen på det. 9
TEMA: Den gode historie København var lidt for langt væk Siden sidste år har VUC i København tilbudt fjernundervisning i sprog og matematik for Forsvarets ansatte. Medarbejderne ved OPLOG Frederikshavn fik også tilbuddet, men ingen af vendelboerne meldte sig på grund af den lange afstand til hovedstaden. Carina Høeg Jensen fra kursuskontoret ved OPLOG en tog derfor sagen i egen hånd. Ønsker du at genopfriske din kunnen inden for dansk, engelsk og matematik. Så du kan hjælpe dine børn med lektierne, forbedre karakterer eller gøre dig studieklar? Så er muligheden her. Sådan lød tilbuddet i en mail til alle medarbejderne ved OP- LOG Frederikshavn tilbage i juni 2008. Interesserede ringede til kursuskontoret, hvor Carina Høeg Jensen arbejder som kursuskoordinator. Ud fra den respons, jeg fik, så var der interesse. Alligevel endte jeg med nul tilmeldte, fortæller hun. Da medarbejderne opdagede, at kurserne i sprog og matematik foregik som selvstudium og delvist i København, meldte alle fra igen. Det var simpelthen for meget at skulle tage turen til hovedstaden ni gange på et år, som var det absolutte minimum. Her kunne historien godt være sluttet, men Carina Høeg Jensen gav ikke op. Hun tænkte, at hvis de kan tilbyde kurser i København, så burde de da også kunne tilbyde kurser i Frederikshavn. En idé, der viste sig slet ikke at være så dum. På arbejde: Der er nu lidt flere genveje i arbejdet for skibsmontør Bjarne Larsen. Han gik sidste år på VUC i Frederikshavn for at få genopfrisket matematik. Stor succes Carina Høeg Jensen fik kontakt til VUC i Frederikshavn, der med det samme var interesseret i Carinas forslag. Efter sommerferien blev der derfor oprettet to engelskhold, et tysk-og et matematikhold udelukkende for OP- LOG Frederikshavn. Så viste det sig, at vi kunne samle folk, siger Carina Høeg Jensen. Hun glæder sig over den store tilslutning, ikke mindst fordi der igen i år er blevet oprettet hold. I øjeblikket kan medarbejderne studere på de to franskhold, eller tysk-, engelsk- eller matematikholdet. Da undervisningsstedet er i Frederikshavn, slipper medarbejderne også for at tage en del af kurset som selvstudium. Nu er der undervisning to timer om ugen hos en lærer præcis som på andre aftenskolekurser. Lærer nu teorien Tilbuddet om undervisning er et led i Forsvarets ønske om at løfte medarbejdernes kompetencer. Det henvender sig især til ansatte, der har en ældre 9. eller 10.klasseseksamen og gerne vil have skolelærdommen genopfrisket. På OPLOG Frederikshavn er der en forholdsvis høj gennemsnitsalder på 48-49 år, og mange har derfor vist interesse. 10
TEKST OG FOTO: LISBETH RINDA TORP JOURNALISTPRAKTIKANT SOK Grib telefonen: Carina Høeg Jensen tog selv kontakt til VUC i Frederikshavn for at høre, om de kunne oprette kurser for OPLOG Frederikshavn. Bjarne Larsen, der er uddannet smed og arbejder som skibsmontør ved OPLOG Frederikshavn, er en af de medarbejdere, som har tilmeldt sig opfriskningskurserne. Han deltog sidste år i matematik og engelsk, og forsatte med engelsk igen i år. Jeg er 58 år, og det er nogle år siden, at jeg havde regning i skolen så jeg deltog for lige at få det frisket op, siger Bjarne Larsen. Han fortæller, at han tidligere svejsede for eksempel skibe uden at spekulere dybere på teorien, der ligger bag. Ved at få genopfrisket matematikken, har han nu fundet flere genveje i sit arbejde. Engelsk-kurset har han også fået meget ud af. Bjarne Larsen havde kun omkring et års engelsk i skolen, og når han har talt med kollegaer fra andre lande, har han ofte måttet bruge en slags tegnesprog for at kommunikere. Nu er det blevet lidt lettere at tale med de udenlandske kollegaer, og forstå hvad de siger. Kamp lærerne imellem Carina Høeg Jensen fra kursuskontoret fortæller, at medarbejderne, som vælger at tage kurserne, ofte er meget engagerede. De møder op til alle de lektioner, de kan, når ikke de er forhindret af arbejdsopgaver. Derudover følger de med i undervisningen, og det kan lærerne også mærke. De ligefrem kæmper om, at få lov til at undervise OPLOG Frederikshavn. En af lærerne fik for eksempel af vide, at hun skulle tage et andet hold i år, efter at have undervist på OPLOG sidste år. Det nægtede hun. Os ville hun have tid til, for som hun siger; det en fornøjelse at komme her, siger Carina Høeg Jensen. Inspiration: På OPLOG Frederikshavn har alle medarbejderne fået en stor mønt, som de kan gå med i lommen. På den står tillid, ansvar og fleksibilitet. Værdier, som ledelsen giver de ansatte. Carina Høeg Jensen fik idéen til kurserne i Frederikshavn, mens hun sad og fingererede med mønten, og så snart hun luftede sine tanker for chefen, fik hun et go. 11
Miljøskibe flyttet nordenfjords Der er nu et tomt hul ved kajen på Holmen, hvor de orange miljøskibe GUNNAR THORSON og METTE MILJØ plejede at lægge til. Den 25. september flyttede de til Frederikshavn. 12
TEKST OG FOTO: LISBETH RINDA TORP, JOURNALISTPRAKTIKANT, SOK Flere jyder: Efter at besætningerne på miljøskibene fik beskeden om, at de skulle flyttes, valgte flere at søge om forflyttelse til et andet skib. Flere frederikshavnere er kommet ombord i stedet for dem. Så er der kaffepause, råber den garvede marinespecialist Mogens til resten af besætningen på dækket af GUNNAR THORSON. Alle smider hjelme og redningsveste og myldrer ned i mandskabsmessen. Her står kaffen er klar. Fjernsynet kører og snakken går men den lyder nu lidt anderledes. Som noget nyt sidder et par nordjyder også med ved bordet. METTE MILJØ og GUNNAR THOR- SON er blevet jyder. De to miljøskibe flyttede den 25. september fra Holmen i København til Flådestation Frederikshavn for at gøre miljøberedskabet i de nordlige danske farvande bedre. Hurtig afklaring Flytningen har haft betydning for besætningerne, da de fleste har både familie og hjem i Københavnsområdet. Da den politiske beslutning om at flytte skibene blev taget, skulle alle derfor tage stilling til, om de ville forsætte på skibene. Det kunne de enten ved at flytte til Frederikshavn eller pendle, og ellers kunne de søge om forflytning til et andet tjenestested. Jeg synes, at besætningerne har været hurtige til at gå hjem og få afklaret det med familien, og der er da også en del, som allerede har søgt om forflytning. Vi har været meget åbne omkring, hvad de følte, og ingen bar nag, hvis de sagde, at det her bare ikke går med familien, siger Maise Andersen, der er chef på METTE MIL- JØ. I stedet for de københavnere, som har valgt at blive forflyttet, er der frederikshavnere, som har sagt ja til en plads ombord. Lige nu er besætningerne derfor en blanding af københavnere og jyder. Det ville være rigtig ærgerligt at skulle væk herfra. Jeg kan rigtig godt lide det her på GUN- NAR THORSON. Jeg giver det derfor to år, og så ser jeg, om jeg gider det her rejseri, siger Mogens Sørensen, der er marinespecialist og arbejder på dækket. Han er 47 år og fejrede sidste år 25 års jubilæum på GUNNAR THORSON. Han bor i Allerød nord for København sammen med sin kone og datter, og der har han planer om, at de skal blive boende. Det er noget skidt, og det kan ikke undgås, at det påvirker én lidt. Både min familie og jeg har et netværk i København, som vi ikke har lyst til at forlade, siger Mogens Sørensen. Da han fortalte familien om flytningen, var især datteren meget imod at familien skulle flytte med til Frederikshavn, og derfor bliver de i Allerød. Pendler Flere af besætningsmedlemmerne har valgt at se tiden an. De første to år efter flytningen, betaler SOK nemlig udgifterne til transporten mellem de to landsdele. Det betyder, at der ikke bliver nogen økonomiske omkostninger for besætningerne. Den eneste forskel er sådan set tiden, det tager at komme frem og tilbage, siger Maise Andersen. På METTE MILJØ forsætter hun og besætningen nemlig rutinen med en uge på vandet og en uge hjemme præcis som det var, da skibet lå i København. Mogens Sørensen og resten af besætningen på GUNNAR THORSON skal efter flytningen være tre til fire dage ad gangen i Frederikshavn. Det betyder lidt mere rejsetid frem og tilbage i fly eller tog. Der er langt, men selvfølgelig er det noget, man kan lære at leve med, siger Mogens Sørensen. Han fortæller, at han ikke ved, hvad han vil gøre, hvis det viser sig, at det er for hårdt at pendle. Det tager han til den tid. Som resten af besætningen har han nu accepteret, at skibet er blevet flyttet, og derfor er det ikke noget, han længere går og spekulerer så meget over. 25-års jubilæum: Mogens Sørensen har arbejdet 25 år på GUNNAR THOR- SON. Han håber, at det ikke bliver et problem at pendle mellem København og Frederikshavn. 13
Et trin op ad ansvarsstigen På ERTHOLM er fire af køjerne det meste af sommeren besat af kadetaspiranter. I juli og august var det Anders, Bjørn, Mads og Rasmus tur, til at lære lidt om navigationsplanlægning, prøve vagtlederrollen og ikke mindst have ansvaret for hele skibet. Foran stævnen troner den kæmpemæssige Storstrømsbro frem. De store grå bropiller ligger på en lang perlerække, og det er Bjørns opgave at sejle ERTHOLM sikkert mellem to af dem. Mads er rorgænger, og skal følge alle Bjørns ordrer, og den nye lyder på kurs mod styrbord. Mads gør, som der bliver sagt, og pludselig drejer stævnen sig, så skibet får direkte kurs mod en af bropillerne. Argh, nej jeg mente bagbord, bagbord, siger Bjørn for at gøre sin fejl god igen, og straks efter retter Mads skibet op, så det glider pænt under broen og forbi pillerne. Fra den 27. juli til den 13. august var det kadetaspiranterne Bjørn Rasmussen på 26 år, Mads Bovbjerg på 23, Rasmus Jørgensen på 19 og Anders Jensen på 23, der stod for ERTHOLMs sejlads. Her skulle de lære grundlæggende sejladsplanlægning og optisk navigation. Kort sagt de skulle lære at sejle skibet. 14 Mere ansvar De fire kadetaspiranter har gået på samme hold på officersskolen, og inden de kom ombord på ERTHOLM, har de været ude at sejle med enten SVANEN, THYRA eller GEORG STAGE. På Ertholm står vi som vagtchefer og har den tunge byrde. Det har været et skridt op ad ansvarsstigen, og her føler man sig også nyttig, fordi skibet slet ikke kan sejle, uden at vi er her, siger Mads om forskellen på skibene. De fire aspiranter har vagter på fire timer to og to, hvor den ene er rorgænger, og den anden er vagtleder. Elektronisk søkort og rader bliver ikke brugt, og al navigation foregår ved hjælp af fyr, bøjer og andre pejlemærker. Mens de sejler, er enten NK eller chefen til stede for at hjælpe og holde øje. Det, de primært skal lære, er at holde overblikket, også når de sejler gennem snævert farvand, og der er trafik, siger skibschef Anne Cathrine de Fønss. Hun fortæller, at de fire kadetter har klaret arbejdet rigtig godt på de to togter, som de nu har sejlet med ERTHOLM. Bøffer i doggybag Dette er Lyngby Radio. Vi har en motorbåd ved Femø, som er løbet tør for benzin. Er der nogen i nærheden, som kan hjælpe? De fire kadetter har netop lagt ERTHOLM til ankers ved Omø, da beskeden tikker ind på radioen. De farer op og skynder sig at kalde på NK for at høre, hvad der skal ske. Der er kun 16 sømil dertil, og måske bliver aftenens fodboldkamp skiftet ud med en redningsmission. Kadetaspiranterne kan dog hurtigt falde til ro igen. Der var andre skibe tættere på motorbåden. På kadetaspiranternes første togt lagde de en aften til i Aabenraa, hvor søsterskibet Alholm tog vagten, så hele besætningen og aspiranterne kunne gå på restaurant. De nåede at spise forretten, da telefonen pludselig ringede, og SOK kaldte dem tilbage til skibet. De skulle på redningsmission, da en mand var faldet i vandet og nu var blevet meldt savnet. Det var sådan en spøjs oplevelse. Jeg tænkte, at det var fedt, for alt havde været så abstrakt indtil da, og lige pludselig var det et rigtigt menneske, vi skulle lede efter, siger Mads. Han fortæller, at der i starten havde været en masse adrenalin, men da det tog næsten halvanden time, før de var fremme ved eftersøgningsstedet, endte det med, at de satte sig ned i messen og spiste Søkyndige De fire kadetaspiranter (fra venstre) Bjørn, Rasmus, Mads og Anders har nu været af sted på to togter med ERTHOLM.
TEKST OG FOTO: LISBETH RINDA TORP, JOURNALISTPRAKTIKANT, SOK Præcision: Søkortene blev flittigt brugt, når de fire aspiranter havde vagtlederrollen. De måtte nemlig hverken bruge rader eller elektroniske kort. de bøffer, som de havde fået med fra restauranten i en doggybag. Følelsen i starten var rigtig fed, men arbejdet blev rimeligt monotont, siger Bjørn. Han fortæller, at de ledte i 24 timer, men at manden desværre aldrig blev fundet. Pas på brandmændene Nøj der er meget strøm, råber Anders. Der er baderulle, og han har lige kastet sig i vandet fra skibets søgelænder og plasker nu og prøver at komme op igen på agterdækket for at undgå den store brandmand, han ellers var hoppet udenom. Hurtigt kommer flere svømmere til, og også Rasmus hopper i. Han lader sig ikke kue af strømmen og brandmændene, og det bliver til en svømmetur hele vejen rundt om skibet. Selvom kadetaspiranterne havde det svært i starten med de mange vagter og ikke helt så meget søvn, får de alligevel mange gode oplevelser. Udover al læringen, får de nemlig også sjov og hygge. Hver aften, når skibet ligger for anker eller i havn, samles de fire aspiranter i kontrolrummet, hvor de taler dagens hændelser igennem og hører musik. Derudover erder også plads til svømmeture fra skibets agterdæk og en afslapning med en god bog eller fodboldkamp. Jeg synes, at skibslivet er så fedt, siger Mads. Han fortæller, at selv den knappe plads og det at leve med hinandens vaner, er noget man vænner sig til, bare man tager hensyn. Mine forældre siger, at når jeg kommer hjem, så er jeg meget stille og fattet, og jeg hænger endda håndklæderne op, fortæller han og tilføjer, at det heldigvis plejer at gå hurtigt over igen. Baderulle: Da ERTHOLM lå for anker ved Omø blev der ikke tøvet længe, før badebukserne blev fundet frem. 15
TEKST OG FOTO: LISBETH RINDA TORP, JOURNALISTPRAKTIKANT, SOK En helt anden slags varme Der var skruet godt op for radiatorerne og vandtemperaturen, da deltagerne på Søværnets Dykkerkursus for første gang skulle i dragterne og prøve dykkerudstyret. Blandt dem var syv brandmænd, der prøvede kræfter med noget helt andet end røgdykning og brændende bygninger. 16
Stilheden sænker sig i svømmehallen. De indledende øvelser blev gennemført uden problemer, men efter at instruktøren har vist den næste øvelse, begynder bekymrede ansigter at poppe op rundt omkring. Deltagerne skal svømme fra den ene ende af svømmehallen til den anden under vandet, mens de holder vejret. Det er ikke let, hvis man ikke slapper helt af. Små svedperler er begyndt at trille frem, og ansigterne blusser op. Vandet er næsten 30 grader varmt, og de isolerende tørdragter klistrer sig til kroppen. I august var der holdstart på Søværnets Dykkerkursus seks-ugers erhvervsdykkerkursus. For at forberede deltagerne på den stress, der kan opstå som dykker, var varmen de første dage skruet op, programmet for dagene var meget lange, og opgaverne var krævende. Her gik det for alvor op for deltagerne, hvad de havde rodet sig ud i. De skal kunne håndtere stressede situationer, og det er derfor en slags kvalitetssikring for at se, om dykkereleverne kan holde til presset, siger Tummas Sjurdaberg, der er uddannelseschef på Dykkerkurset. Syv brandmænd Af de 24 deltagere var syv unge brandmænd fra Københavns Brandvæsen. De er i gang med at uddanne sig til at blive reddere i det, der hedder Pionertjenesten. Som færdiguddannede skal de udføre forskellige eftersøgnings- og bjergningsopgaver det gælder også på bunden af en havn eller i havet, og derfor er det nødvendigt at kunne dykke. At de har valgt Søværnets Dykkerkursus har mest at gøre med beliggenheden i det centrale København, men de syv brandmænd har, siden de startede, set flere gode egenskaber ved kurset. I stedet for udelukkende at være brandmænd, går vi på hold med en masse fra Søværnet. På den måde får vi et rigtig godt netværk til andre dykkere, som vi måske ellers aldrig havde mødt, siger August Jacobi Madsen på 24 år. En utæt tørdragt Brandmændene er vant til varmen fra brændende bygninger og at dykke i røg, men de kan godt mærke presset og den anderledes klamme fugtige varme i svømmehallen. Så snart de kan komme til det, kravler de op på kanten og åbner tørdragterne i ryggen, så der kan komme køligere luft ind. Og da der er pause, og dragterne skal tages af, er flere af dem i tvivl, om dragten har været utæt, for den hvide pyjamaslignende dragt, som de bærer under dragten, er fuldstændig gennemblødt. Det viser sig dog bare at være sved. På dybt vand: Dykkeraspiranterne fik mange instrukser, før der blev givet lov til at kaste sig ud i den dybe ende af svømmehallen på Institut for Idræt i København. Søværnets Dykkerkursus holder erhvervsdykkerkurser to til tre gange om året, og på det ene af disse får brandvæsenet lov til at tage de pladser, som er i overskud. Det er derfor cirka seks brandmænd om året, som bliver uddannet på Dykkerkurset. I alle de år, hvor de har været med, er der ingen af brandmændene, som er dumpet eller sprunget fra, og som regel klarer de opgaverne bedre end gennemsnittet. Tummas Sjurdaberg forklarer, at det nok har noget at gøre med, at brandmændene virkelig brænder for at blive reddere. Derudover har de også været ude at smugtræne lidt med Pionertjenesten, så de ved, hvad de går ind til. Hvis man tager for let på opgaven, så bliver man alt for let presset, siger Tummas Sjurdaberg. Han fortæller, at på et hold som dette med 28 deltagere, springer 7-8 fra kurset eller består ikke øvelserne, når de kommer ud i det mudrede havvand. Flere er nemlig sportsdykkere og har taget certifikat i udlandet, hvor der er klart vand og noget flot at kigge på, og det kan godt føles meget klaustrofobisk at komme ned i mørkt mudret vand her i Danmark. På kurset skal brandmændene og de andre deltagere fra Søværnet lære at dykke ned til 30 meters dybde. Derudover skal de træne i eftersøgninger, inspektion, byggeri af stillads på bunden og mange andre praktiske øvelser, som dykkerne vil kunne få brug for, hvad enten de skal være reddere eller arbejde på et skib for Søværnet. 17
Far til fire på langfart del 2 I januar vinkede oversergent Torben Christensen farvel til sin kone og fire børn hjemme i Frederikshavn. I et helt år er han en del af kommandostaben for NATOminerydningsstyrken SNMCMG1. En oplevelse for livet, der dog ikke er uden omkostninger. Med far til søs: Torben Christensens to små drenge, Noah på fire et halvt år og David på to et halvt år sejlede med på THETIS fra Kiel til Frederikshavn. 18
TEKST: TORBEN CHRISTENSEN, OVERSERGENT OG YEOMAN, KOMMANDOSTABEN PÅ THETIS FOTO: PRIVAT OG THETIS For mere end ni måneder siden forlod THETIS Flådestation Frederikshavn og stævnede mod København for at overtage opgaven som kommandoskib for NATO-minerydningsstyrken SNMCMG1. To dage forinden var oversergent og yeoman i kommandostaben, Torben Christensen, rejst i forvejen til England sammen med to kollegaer for at gå overlevering om bord på det afgående engelske Flagskib HMS ROEBUCK. Dette var starten til de første seks måneder væk hjemmefra for den 33-årige familiefar. Hvordan er det gået med at være væk hjemmefra? Det hele var lidt surrealistisk til at starte med. Det var først, da vi sad i flyveren på vej mod England, at det rigtig gik op for mig, hvad det var jeg havde sagt ja til. Humøret blandt os var lidt blåt, eftersom vi hver især havde haft vores afsked med familierne. Jeg vidste jeg skulle af sted, og mente jo selv jeg havde forberedt mig på det! - Men pludselig er man på farten, med udsigt til at komme hjem 6 måneder senere i forbindelse med afvikling af 4 ugers sommerferie. Efter overlevering fra den britiske stab i København sejlede vi mod Tyskland i forbindelse med klargøring af staben og enhederne. Her var der rigeligt at se til, hvilket gjorde, at jeg fik distanceret mig lidt fra det faktum, at jeg var væk hjemmefra og skulle være det længe. Herefter gik turen videre mod Middelhavet, hvor vi havde visse højdepunkter at se frem til i forårets program, såsom at komme til Sardinien og til Norditalien. Det fik pludselig tiden til at gå stærkt. Før jeg vidste af dét, var det sommer, og jeg stod på Flådestation Frederikshavn med min taske på vej hjem for at afvikle ferie. Man lærer at skubbe savnet lidt i baggrunden, hvilket man er nødt til hvis man skal gennemføre at være væk hjemmefra i et helt år. På rundvisning: Torben Christensen viste Forsvarschef Søren Gade stabsrummet i forbindelse med hans besøg i Vigo. Hvordan har din familie klaret, at du er væk så længe? Familien derhjemme har helt sikkert måtte betale prisen for, at jeg har taget denne tur. Sådan forstået, at min kone, Lene, har stået med det hele, lige fra bilen, der skal have sommer dæk på, til planlægningen af Rasmus konfirmation. Alt dette ved siden af de daglige gøremål. Det har helt sikkert ikke været nemt for hende. Heldigvis er Lene en pige med ben i næsen, hvilket helt sikkert har hjulpet hende igennem det første halve år uden mig derhjemme. De to små, Noah på 4½ og David på 2½ år, har også måttet betale deres del af prisen. Det er ikke nemt for børn i den alder at forstå, hvorfor deres ene forældre pludselig er væk hjemmefra i så lang tid. Dog har de ikke samme tidsfornemmelse som vi voksne, hvilket måske er meget godt. Hvordan har du holdt kontakten til dine små drenge? Heldigvis er IT også blevet integreret i Søværnet. Sammenlignet med for 10 år siden, er det blevet væsentligt lettere at holde kontakt på kryds og tværs af kontinenterne. I dag har vi mulighed for at gå på nettet til søs, så vi kan holde kontakten hjem via mail eller Skype. Det har betydet, at drengene og jeg kan se hinanden i ny og næ. Dette har helt sikkert har hjulpet dem i deres hverdag, da de så har fået en bekræftelse af, i at deres far ikke er så langt væk. Bare dét, at de kan se et ansigt, mens de fortæller kort om, hvad de har oplevet de foregående par dage, giver dem lidt ro. Hvordan var det at komme hjem på sommerferie? Jeg fik muligheden for at tage min familie om bord fra Kiel til Frederikshavn, så de kunne se, hvordan min hverdag er, og mest af alt, så de små kunne få en mulighed for forstå, hvor deres far er henne når jeg ringer hjem og siger, at vi ligger langt ude på havet. Men dét at komme hjem var lidt i stil med at tage af sted: surrealistisk! For nu havde jeg været af sted i næsten seks måneder, og jeg var vant til min daglig dag ude på skibet og havde i lang tid ikke deltaget i de små filurligheder, som et hjem tit bringer. Men det at falde ind i sin gamle rolle er ikke så nemt endda. Jeg havde en forestilling om, at jeg bare kunne komme hjem og hygge med familien. Især med drengene, da jeg vidste, hvor meget de savnede mig. Men der går ikke mange dage, så rammer hverdagen én, for der er nok at tage fat på, da man jo snart skal af sted igen. Hvordan var det at tage af sted igen efter sommerferien? Svært! Og så alligevel ikke, for nu var det første halve år gået, og anden del af togtet er jo kun på fem måneder. Så jeg havde en følelse af, at det ville gå stærkt, når bare jeg kom i gang igen. Efteråret bringer også en del mere udfordring, både fagligt og personligt. Nu er vi en certificeret NRF-13 styrke, hvilket betyder, at vi er fuldt certificeret til en NATO indsættelse, hvor end der måtte være brug for os. Vi startede med at samle styrken i Plymouth, hvorefter vi sejlede over Atlanten. Sidst en SNMCMG1-styrke tog den tur var for 11 år siden. I forbindelse med vores tur til Canada og Nord Amerika, skal vi deltage i en Canadisk øvelse, efterfulgt af en Amerikansk øvelse. 19
Havmiljøvogtere så oliesynder Ulrik Outzen blev havmiljøvogter nummer 10.000, og som præmie fik han og hustruen Susanne en tur med et af Forsvarets miljøfly på en rutineflyvning. Besætningen undersøgte grundigt havoverfladen for oliepletter, og pludselig dukkede et mistænkeligt skib op på flyets radar. Hvis du kigger ud nu, så kan du se, at der ligger noget på havoverfladen, får Susanne Outzen pludselig af vide af et besætningsmedlem. Han var ellers i gang med at fortælle hende, hvordan flyet, de befinder sig i, kan være med til at finde oliepletter på havoverfladen. Hun sætter sig på hug i det lille flys kabine og kigger ud af vinduet. Et skib trækker et langt lyst oliespor efter sig, og Susanne og hendes mand Ulrik får besked på at spænde sig fast. Flyet dykker helt ned til havoverfladen, og der lyder klik i massevis fra flyets kamera. Det er besætningen som afslører oliesynderen på fersk gerning. I maj meldte 58-årige Ulrik Outzen sig som havmiljøvogter. Med den tilmelding nåede Stop Olien-kampagnen op på 10.000 medlemmer. En kampagne, der opfordrer lystsejlere til at melde sig som havmiljøvogtere og holde øje med eventuel olieforurening på vandet. Som havmiljøvogter nummer 10.000 blev Ulrik Outzen og hustruen Susanne inviteret ombord på et af Forsvarets miljøfly og et patruljefartøj. 20