Røde Kors. Røde Kors 2016 Frants Christensen Familiesparring. Mail@kuhlman.nu 1

Relaterede dokumenter
Hvordan kan forældrene

Stop mobning. -du har også et ansvar

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer

PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Alle for én mod mobning i dagtilbud

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Opholdssted NELTON ApS

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

- Vi er på vej offentlig innovation 2.0

Unge med særlige behov og seksualitet. v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund

Personlig Erfarings LOG (PE Log)

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Samtalegruppen "Sapanngat" på Skolen Ukaliusaq Et tilbud til piger fra klassetrin

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

Projekt Madguide Odense Kommune

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Teenager, Sport. Leder?

Arbejde med social pejling og social kapital som det er forsøgt i Furesø Kommune. SSP Furesø

Forskel på ros og anerkendelse

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

SSP tilbud i skoleåret 2016 / 2017

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

#17 Hvorfor Gud tillader lidelse

Kender du nogen med høreproblemer? Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen

DGI Vestsjælland Store kursusdag Gerlev Idrætshøjskole 9. april 2011

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

UNDERRETNING. - et udtryk for oms0rg

Udsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Mentorkursus. Studentermentorordningen Aarhus Universitet. Susan Heilemann

Relationel klasseledelse

Ikke-voldelig kommunikation Bliv på egen banehalvdel

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Forslag til pædagogiske læreplaner

2 KONG 4,8-17; PROFETER OG KONGER, S En baby dreng. Huskevers: Vær gode mod hinanden. 1 TESS 5,15. Budskabet: Vi kan hjælpe andre.

DAVID OG JONATAN BESØG. Bibeltime 3 DUKKETEATER I M499. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Anmeldt tilsyn Rapport

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Motorik og sprog regler

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Forebyggelse og håndtering af vold og trusler i skoler og fritidsordninger.

Emotionel relatering og modtagelse

Sådan foregår det på Brøndby HK s U12 Pige:

Mediepolitikken tager udgangspunkt i Hvidovre kommunes plan På vej mod digital dannelse

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

KORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)

Brugernes Førerhundeordning BFO

Evaluering af indsatsen

4. Sociale kompetencer

Gennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2

ICS trekantens højre side. At forholde sig undersøgende til omsorgsgiverkompetence - specielt med fokus på affektregulering og mentalisering

Camp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Far: Du tænker for meget, min dreng. Man kan ikke ændre på fortiden. Sket er sket. (Far mener det.)

Samspil og relationer i pædagogisk arbejde - Pilotprojekt i Herning Kommunes dagpleje

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

Go On! 7. til 9. klasse

KUNSTEN AT LEDE DEM, DER IKKE LIGNER DIG

Forslag til træningsøvelser U11 12

Anerkendende Metode En måde at tænke på

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.


IntoWords ipad Tjekliste

Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

INDBLIK I BRUGERBEHOV

Transkript:

Røde Kors 1

Præsentation Mit navn er: Alder: Frants Christensen 51 år Min familie Baggrund: socialpædagog familieterapeut leder udd. konsulent udd. ART træner 2

Leder af Dagbehandlingsskolen Kejserdal 3

Dagens program Rolle som frivillig ift. forældre og børn. Redskaber til at løse og forebygge potentielle konflikter med børn. Håndtering af dilemma når forældre ikke handler på børns adfærd i netværket. Grænser og rammer i arbejdet med forældre og børn. Hvordan man som frivillig kan hjælpe forældrene med at sætte grænser. Hvordan man skal opbygge sin aktivitet, for at kunne inkludere alle. 4

Rolle som frivillig ift. forældre og børn. Hvad kendetegner de forældre og børn som I er sammen med. Grænser for mig og dig. Børnene er forældrenes ansvar! Anerkendende kommunikation og intervention. 5

Hvad kendetegner de forældre og børn som I er sammen med. Egne historier Sort hvid tænkning Omsorgssvigt krise/trauma Kort lunte vanskeligt ved impulskontrol Et højt konfliktniveau Børn overlades til sig selv En sammenblanding af voksenverden og børneverden Usikre forventninger til andre mennesker Lav stresstærskel camp livet 6

Grænser for mig og dig. Mine grænser og andres grænser normalitet, psykisk og fysisk. det er da også noget pjat. - mine egne personlige holdninger. Grænser for adfærd hertil og ikke længere Grænseløshed det bryder jeg mig ikke om men jeg vil gerne. Anerkendelse og grænsesætning Tavshedspligt og underretningspligt 7

Børnene er forældrenes ansvar! Hvem bestemmer så hvad? Hvordan kan man som frivillig bedst navigere i feltet mellem børn og deres forældre. Balancen mellem at hjælpe og tage ansvaret fra forældrene. Spørg om lov Forskellige situationer hvor det er let, og hvor det er mere udfordrende. Gode vendinger: jeg kan høre at det vil du gerne lad os lige finde din mor/far og spørge om det er ok hvad tænker du om at dit barn sidder og råber - er det ok med dig? der må du vist ikke være lad os spørge din mor/far må du godt det der for dine forældre hvad tror du de ville sige? 8

Anerkendende kommunikation og intervention. Er anerkendelse bare et modeord? Hvad betyder det? Hvad sker der med børn der anerkendes? Hvad styrker det? Hvordan anerkender man? Er der forskel på anerkendelse og ros? Skal man altid anerkende? Hvordan kan jeg give noget videre som jeg ikke selv har modtaget? 9

Redskaber til at løse og forebygge potentielle konflikter med børn. Hvilke situationer er de mest typiske hvor I oplever en eller anden form for konflikt? 10

Vores syn på konflikter.. Hvad er en konflikt? Hvad er en uenighed? Hvordan starter en konflikt? 11

En del af livet Konflikter er en naturlig del af livet det afgørende er udelukkende hvordan vi tackler dem og hvad vi lærer af dem! 12

Roller Hvilke roller kalder konflikter på? Konflikthåndtering Røde Kors 2014 Frants Christensen

Konflikthåndteringens sikkerhedsråd Stands ulykken få ro på. Hvis børn er oppe at slås så stop det adskil dem og evt. placér dem i forskellige værelser hvis de er meget vrede. Signalér at du som voksen har styr på det også selvom du i øjeblikket ikke har det. Hør alles fortællinger om hvad der er sket. Tag en snak med de børn der har været en del af det. Spørg ud fra den betragtning at du faktisk ikke ved hvad der er sket og undersøg/find åbninger hvor ønsket om at lave noget sjovt sammen dukker op. Bring børnene sammen og høre på hinandens historier. Sæt børnene sammen når de er klar til det insister på at det skal ske. Lad dem høre på hinandens historie om det der skete hjælp med at omformulere og gør ønsket om at lave noget sammen større. Lad børnene være en del af op -løsningen. Lyt til børnenes ideer til løsning, spørg hvad de skal være opmærksomme på fremover. Vær den retfærdige dommer hvis ikke andet kan lade sig gøre. 14

Gå sammen to og to På hvilken måde kan denne måde at tænke konfliktopløsning på være en hjælp i jeres arbejde? 15

Håndtering af dilemma når forældre ikke handler på børns adfærd i netværket. Hvis børnene er forældrenes ansvar hvilke handlingsmuligheder har i så? Hvad er jeres ansvar eller opgave som frivillige? Hvilken forandring ønsker i at medvirke til? 16

Hvordan man som frivillig kan hjælpe forældrene med at sætte grænser. Frem for alt hjælpe til opfattelsen af at det at sætte grænser er en del af forældre omsorgen. Spørg om lov eller spørg om At sætte grænser er, at øve børn i at håndtere krav forældrene ønsker hjælp til.. - som er en forudsætning for at kunne lære nyt. Være bevidste om anerkendende grænsesætning mange forældre kommer selv fra hjem hvor grænsesætning har været ensbetydende med at tage afstand fra barnet (straf). 17

Opdragelse Fordøm eller afvis aldrig barnet men udelukkende den uønskede handling! Konflikthåndtering Røde Kors 2014 Frants Christensen

Grænser Hjælp forældre til at formulere klart og tydelig hvad de gerne vil have barnet til at gøre. Jeg vil ikke have at du men jeg vil gerne hjælpe dig med.. Aldersbestemte grænser og grænser/regler der giver mening for barnet. Afledning af mindre børn. Aftaler og forudsætninger. 19

Øvelse Gå sammen to og to Find et eksempel fra jeres virke som frivillig hvor det lykkes at vejlede forældre. Find et eksempel fra jeres virke som frivillig hvor det er vanskeligt at vejlede eller håndtere forældre. 20

Hvordan man skal opbygge sin aktivitet, for at kunne inkludere alle. 1. At tænke aktiviteterne igennem i forhold til målgruppen. (Hvor lang tid varer den, hvad er udfordringen, hvad er succeskriteriet, hvor meget hjælp kan man få, hvor mange er med til aktiviteten, hvem er deltagerne osv.) 2. Vores rolle i at facilitere og inkludere. (hvor mange af os deltager, hvilke udfordringer ser vi der kommer, hvordan formidler vi aktiviteten, hvis ansvar er det at aktiviteten er inkluderende, er inklusion målet, hvordan kan anerkendelse anvendes som bærende element i aktiviteten). 21