Regionshuset Viborg Koncern HR Sundhedsuddannelser Vedtaget af direktionen, 10. januar 2012 Taget til efterretning af Regionsrådet, 25. januar 2012 Midler til uddannelse afsat af Regionsrådet i aftale om budget 2012 Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.videreuddannelsen-nord.dk www.regionmidtjylland.dk fokusområder Baggrund for dette notat Som en del af aftalen om budget 2012 af 20. september 2011 vedtog Regionsrådet at styrke uddannelses-området med 4 mio. kr. Midlerne er afsat til rotationsordninger og særlige kurser på SOSUområdet, til at øge produktiviteten i lægernes kliniske videreuddannelse samt til generelle kurser om kvalitet og det gode patientforløb. 9. januar 2012 Ulla Gottlieb Kirkegård Tel. +45 7841 0754 Ulla.Kirkegaard@stab.rm.dk Samtidig var forligspartierne bag budgetaftalen enige om, at ledige trepartsmidler på 10,3 mio. kr. skulle prioriteres til forskellige uddannelsesmæssige aktiviteter. Midlerne er prioriteret anvendt til lederuddannelse og generel kompetenceudvikling af personalet med fokus på sammenhængende patientforløb og løbende kvalitetsudvikling. Region Midtjylland skal inden udgangen af 2013 forelægge Regionsrådet en evaluering af uddannelsesindsatsen. 6 fokusområder Der er siden indgåelse af forliget gennemført en proces i Region Midtjylland for at definere seks fokusområder for uddannelse af regionens ledere og medarbejdere i overensstemmelse med intentionen bag bevillingen af de 4 mio. kr. + 10,3 mio. kr. Det har været vægtet særligt højt, at fokusområderne skulle kunne medvirke til styrke: - kvaliteten i ydelsen - sikkerheden for patienterne og - kommunikationen mellem borgere og sundhedsprofessionelle. De seks fokusområder er: 1. Bedre og mere sammenhængende forløb bl.a. for den ældre patient 2. Borgeren som partner - bedre kommunikation mellem patient og sundhedspersonale
3. Dygtigere personale med bedre praktiske færdigheder 4. Dygtigere yngre læger højere kvalitet i videreuddannelsen 5. Dygtigere studerende i den kliniske praksis 6. Dygtigere ledere til kvalitet, innovation og økonomi. Fokusområderne beskrives nærmere i det følgende: Fokusområde 1: Bedre og mere sammenhængende forløb bl.a. for den ældre patient at de 4 mio. kr., der er afsat til at styrke uddannelsesområdet, bl.a. skal anvendes til rotationsordninger, særlige kurser for social- og sundheds-området og til generelle kurser om kvalitet og det gode patientforløb. at de ledige trepartsmidler (10,3 mio.) kr. skal prioriteres anvendt til bl.a. generel kompetenceudvikling af personalet med fokus på sammenhængende patientforløb og løbende kvalitetsudvikling. Kompetenceudvikling, der understøtter, at borgeren oplever en bedre og mere sammenhængende overgang ved flytning mellem hospitalsafdelinger m.v. og ved skift mellem hospital og nære sundhedstilbud i kommuner og hos de privatpraktiserende behandlere i praksis-sektoren. Kan både omfatte hospitalerne og de sociale tilbud i regionen. Kompetenceudvikling af ansatte inden for det neurologiske område. Neurologi omfatter forebyggelse, diagnostik, medicinsk behandling, neuro-rehablitering og palliation af patienter med sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver og muskler. Kompetenceudviklingen kan bl.a. være for ansatte, der arbejder med modtagelse eller behandling af patienter med apoplexi (blodprop eller blødning i hjernen) eller med mistanke herom. Kompetenceudvikling af ansatte inden for det geriatriske område (geriatri: alderdommens sygdomme). Som del af ovennævnte tre kompetenceudviklings-aktiviteter kan bl.a. tilgodeses: social- og sundhedsassistenters deltagelse i akademiuddannelse (organiseret som rotationsforløb, således at ledige vikarierer, mens fastansatte følger uddannelsen) samt sygeplejerskers deltagelse i efter- og videreuddannelse også organiseret som rotationsforløb. Fokusområde 2: Borgeren som partner - bedre kommunikation mellem patient og sundheds-personale at de 4 mio. kr., der er afsat til at styrke uddannelsesområdet, bl.a. skal anvendes til generelle kurser om kvalitet og det gode patientforløb. at de ledige trepartsmidler (10,3 mio.) kr. bl.a. skal prioriteres anvendt til generel kompetenceudvikling af personalet med fokus på sammenhængende patientforløb og løbende kvalitetsudvikling. Side 2
Kompetenceudvikling i sundhedsprofessionelles kommunikation med og involvering af patienter. Visionen er, at fremtidens sundhedsprofessionelle ser patienten som partner og derfor tager udgangspunkt i borgerens egne ressourcer for at anvende dem og styrke dem. Det overordnede formål hermed er at sikre bedre patientforløb og kvalitets-udvikling af kerneydelsen. Den primære målgruppe for kompetenceudviklingen er sundhedsprofessionelle med mellemlange og lange videregående sundhedsuddannelser, men også andre faggrupper kan komme i betragtning. Både aktiviteter for enkelte faggrupper og tværfaglige aktiviteter kan være relevante og også projekter, der involverer både hospital, kommune og privatpraktiserende behandlere i praksissektor, kan komme i spil. Projekter om den kompetente patient m.v. Initiaitiver inden for dette område tænkes sammen med de projekter, der er i gang på bl.a. kronikerområdet. Fokusområde 3: Dygtigere personale med bedre praktiske færdigheder at de 4 mio. kr., som er afsat til at styrke uddannelsesområdet, bl.a. skal anvendes til at øge produktiviteten i lægernes kliniske videreuddannelse samt til generelle kurser om kvalitet og det gode patientforløb. at de ledige trepartsmidler (10,3 mio.) kr. bl.a. skal prioriteres anvendt til generel kompetenceudvikling af personalet med fokus på sammenhængende patientforløb og løbende kvalitetsudvikling. Kompetenceudvikling, der har til formål at personalet på især sundhedsområdet træner praktiske færdigheder, idet træningen foregår i laboratorium eller lignende uden direkte kontakt til patienter. Fordele ved laboratorietræning er bl.a., at træningen af færdigheder kan foregå uforstyrret uden ulemper for patienter, og at færdigheder, der er vanskelige eller sjældent bruges, kan trænes et stort antal gange. Laboratorietræningen kan således være med til at øge patientsikkerheden. Typiske færdigheder, der kan trænes i laboratorier eller ved kurser er: - Kommunikative færdighed, fx evnen til at kommunikere med borgerne om behandling - Sociale færdigheder fx evnen til at indgå i et professionelt (tvær-fagligt) team/hold af sundhedsprofessionelle, der sammen løser en opgave under komplekse og tidsknappe vilkår. Fx kan følgende personlige kompetencer styrkes: Omstillingsparathed, evnen til at arbejde under pres og håndtere afbrydelser, kreativitet og innovation samt rummelighed. - Motoriske færdigheder fx træning af håndelag ved hjælp af træningsmodeller (fantomer) og simulatorer - Perceptuelle færdigheder, fx analyse af røntgenbilleder. Træning i praktiske færdigheder kan være relevant i både grunduddannelse og efter- og videreuddannelse og kan organiseres både tværfagligt og for én og samme faggruppe og på tværs af sektorer. Side 3
Projekter, der har til formål på systematisk vis at indsamle og videreformidle erfaringer om færdighedstræning som pædagogisk praksis - at udvikle nye metoder til færdighedstræning. Fokusområde 4: Dygtigere yngre læger - højere kvalitet i videreuddannelsen at de 4 mio. kr., som er afsat til at styrke uddannelsesområdet, bl.a. skal anvendes til at øge produktiviteten i lægernes kliniske videreuddannelse. Initiativer, der generelt har til formål at udvikle kvaliteten af yngre lægers videreuddannelse i Region Midtjylland, idet fokus skal være på - at fremme initiativer på afdelinger og hospitaler, der kan bidrage til den fortsatte udvikling i kvaliteten i lægers videreuddannelse - at styrke forskningsprojekter, der relaterer til uddannelse og kvalitet - at bidrage til øget fokus på rammerne for og indholdet i uddannelsesmiljøet for yngre læger i Region Midtjylland. Fokusområde 5: Dygtigere studerende i den kliniske praksis at de 4 mio. kr. som er afsat til at styrke uddannelsesområdet, bl.a. skal anvendes til generelle kurser om kvalitet og det gode patientforløb. at de ledige trepartsmidler (10,3 mio.) kr. bl.a. skal prioriteres anvendt til generel kompetenceudvikling af personalet med fokus på sammenhængende patientforløb og løbende kvalitetsudvikling. Kompetenceudvikling af ansatte, der fungerer som praktikvejledere inden for erhvervsuddannelserne, fx social- og sundhedsassistent, serviceassistent og lægesekretær Kompetenceudvikling af ansatte, der fungerer som kliniske vejledere inden for professionsbachelor-uddannelserne, fx sygeplejerske, radiograf, bioanalytiker, fyisoterapeut og ergoterapeut samt for pædagoger i praktik Kompetenceudvikling af ansatte, der fungerer som vejledere for medicinstuderende. Udvikling af alternative metoder til læring af praktiske færdigheder m.v. i lyset af de ændrede vilkår i klinikken f.eks. via simulations- og færdighedstræning jf. også fokusområde 3. Fokusområde 6: Dygtigere ledere til økonomi, innovation og kvalitet at de ledige trepartsmidler (10,3 mio.) kr. bl.a. skal prioriteres anvendt til lederuddannelse. Side 4
En bedre sammenhæng mellem økonomi, innovation og kvalitet i Region Midtjylland vil forstærke en kultur, hvor man løbende bestræber sig på, at borgeren får mere for mindre, Altså et fokus på hvordan både økonomi og kvalitet kan fastholdes og nogle gange forbedres ved at gå innovativt til opgaveløsningen, jf. innovation er skabelse eller indførelse af noget, der ændrer en etableret metode eller opfattelse. Dette er afgørende, fordi økonomien også i fremtiden må forventes at være stram i regionen. I kraft af en ny dagsorden for kvalitet, som Danske Regioner har taget initiativ til, er der sket et skift i synet på styring og ledelse af det danske sundhedsvæsen. Derfor vil Region Midtjylland prioritere de metoder til diagnosticering, behandling og rehabilitering, der har vist sig mest effektive. Det vil sige, at der skal hentes gevinster hjem ved at optimere arbejdsgange, at øge patientsikkerhed, at færdigbehandle patienter og at skabe bedre sammenhæng og koordinering i patientforløbet. Målgruppe for dette fokusområde er både ledere med formelt ledelsesansvar (topledere, mellemledere og funktionsledere) - og medarbejdere med særligt fagligt ansvar (dvs. nøglepersoner med funktioner som klinisk koordinator, tovholder eller lign.) En forudsætning for tildeling af midler, er at kompetenceløftet knyttes an til den udvikling og uddannelse, som lederne skal og kan gennemgå i regi af eget hospital. Ved fordeling af midler inden for dette fokusområde kan under forudsætning af, at styrkelse af sammenkoblingen mellem økonomi, innovation og kvalitet er omdrejningsspunktet - bl.a. tilgodeses: Kompetenceudvikling, der har til formål at udvikle ledernes viden og indsigt inden for temaerne økonomi, innovation og kvalitet. Projekter, som har til formål at udvikle tilbud om lederudvikling for ledere med uformelt ledelsesansvar (dvs. nøglepersoner med funktioner som klinisk koordinator, tovholder eller lign.) i store afdelinger Projekter, der har til formål at styrke ledelse af det gode patientforløb inden for ét og samme hospital eller ledelse af gode patientforløb på tværs af sektorer. Side 5