MUSIKTERAPITEORI OG FORSKNING 2 (Theory of Music Therapy and Research 2) SEMESTER: 5. semester BA-SO; 2004 BEKENDTGØRELSEN, 2009-UDGAVE 24 Modulet er et projektmodul, og i tilknytning til modulet afholdes kursus i centrale teorier i musikterapi med målgrupper med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, assessmentmetoder anvendt inden for målgruppen, samt kvalitative forskningsmetoder og deres videnskabsteoretiske grundlag. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: grundlæggende viden om centrale teorier og metoder inden for musikterapi med udvalgte målgrupper med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse musikterapi i et udviklings- og relationsorienteret samt social-integrativt perspektiv assessmentmetoder anvendt i musikterapi inden for målgruppen kvalitative forskningsstrategier og deres hensigtsmæssighed videnskabsteoretiske problemstillinger, som er knyttet til de kvalitative metoder, herunder kendskab til faserne i kvalitative undersøgelser og forskningsprojekter fra den indledende problemfase til den praktiske gennemførelse og rapportering Færdigheder i at identificere og formulere et specifikt, fagrelateret problem i forhold til musikterapeutisk praksis med målgrupper med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, begrunde metodevalg, søge og anvende relevant litteratur samt indsamle og analysere data i forhold til den valgte problemstilling at redegøre for grundlæggende aspekter af musikterapiteori i forhold til målgrupper med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse at reflektere over anvendelse af assessmentmetoder i musikterapi inden for målgruppen at anvende grundlæggende kvalitative analysestrategier, karakterisere dem videnskabsteoretisk og begrunde deres hensigtsmæssighed Kompetencer til kunne identificere relevante strategier i forhold til musikterapeutisk arbejde med målgruppen planlægge assessmentstrategier i forhold til musikterapeutisk arbejde med målgruppen at forholde sig til humanistiske forskningsmetoder, karakterisere deres videnskabsteoretiske fundament og vurdere deres relevans i forhold til musikterapeutisk arbejde Prøve 16 En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Musikterapiteori og -forskning 2 (Theory of Music Therapy and Research 2) Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport. Sidetal: Projektrapporten må højst være på 15 sider pr. studerende, højst 20 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Normeret prøvetid: 30 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trins-skalaen. Omfang: 10 ECTS-point. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 1
UNDERVISER(E): Ulla Holck, Hanne Mette Ochsner Ridder, Stine Lindahl Jacobsen, Anne Mette Rasmussen, m.fl. VEJLEDENDE OMFANG Ca. 12 kursusgange MODULETS INDHOLD OG OPBYGNING I forhold til de opstillede mål i Studieordningen indeholder modulet overordnet set fire emneområder, der delvist overlapper hinanden i de enkelte kursusgange. 1. Musikterapi med udvalgte målgrupper med betydelig og varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Gennemgang af målgrupper med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse beskrevet i WHO s ICD10 sammenholdt med henvisningskriterier for musikterapi samt international musikterapiforskning på området. Kort diskussion af Bruscias musikterapiteoretiske oversigt over arbejdsområder og niveauer i forhold til den danske tradition for musikterapeutisk arbejde med klientgruppen (det på én gang udviklings- og relationsorienterede samt social-integrative perspektiv). Gennemgang af Creative Music Therapy (før og nu) samt andre internationale musikterapeutiske modeller for musikterapi med klientgruppen. Herunder præsentation af klassiske cases fra musikterapilitteraturen, så vidt muligt suppleret med audio- og videoeksempler. Præcisering af specifikke mål, problemstillinger og metoder i musikterapeutisk arbejde med klientgruppen, praktisk såvel som teoretisk, med inddragelse af musikterapimetodik samt nyere udviklingspsykologi og interaktions-/kommunikationsteori. Musikterapeutisk indsats for en social integration af borgere, der har et livslangt handicap, herunder præsentation af CommunityMusicTherapy (Stige). 2. Musikterapeutiske assessmentmetoder udviklet til målgruppen Oversigt og afprøvning af forskellige assessmentmetoder udviklet af henholdsvis Schumacher & Calvet-Kruppa (AQR), Steen Møller (5 kontaktniveauer), Baxter et al (IMTAP), Moreau (MAKS), Bruscia (IAP) & Jacobsen (APC). Særskilt kursusgang i anvendelse af Bruscias IAP, herunder en modificeret udgave anvendt til diagnostisk assessment (Wigram), evt. tilføjet deskriptiv statistik. 3. Kvalitative undersøgelsesmetoder Faser i kvalitative undersøgelser og forskningsprojekter fra den indledende problemfase til den praktiske gennemførelse og rapportering. Interviewmetoder (emnefelt og mål, dataindsamling, databearbejdning og analyse samt stillingtagen til validitet og reliabilitet). Observationsmetoder (emnefelt og mål, dataindsamling, databearbejdning og analyse samt stillingtagen til validitet og reliabilitet) 4. Kvalitativ videnskabsteori Humanvidenskab Videnskabsteoretiske positioner Forskningsstrategier, anvendelse og evaluering 2
UNDERVISNINGENS FORM Kursusforløbet vil være en blanding af forelæsning, diskussion og øvelser/opgaver. Nogle af kursusgangene vil være baseret på, at de studerende i forvejen har løst en opgave i relation til kursets emne (individuelt eller i smågrupper). PRØVENS FORM OG INDHOLD Der skal udarbejdes en projektrapport, som højst må være 15 sider pr. studerende ved gruppeprojekter og 20 sider ved individuelt skrevne projekter. Prøvetiden er normeret til 30 min. pr. studerende. Til prøven har den studerende forberedt et oplæg på 5 minutter, der uddyber relevante aspekter fra projektrapporten eller giver en ny vinkel på rapportens problemstilling eller diskussion/analyse. Oplægget følges af en diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i projektrapporten. Der foretages en samlet bedømmelse af den studerendes bidrag til projektrapporten og den mundtlige præstation, hovedvægten lægges på den skriftlige rapport jf. 7, stk. 4 i Studieordningen. I den mundtlige del af projekteksamen eksamineres den studerende med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. I den skriftlige del bedømmes den enkelte forfatter på de (del)afsnit, som hun/han har opgivet i indholdsfortegnelsen, (Studienævnet anbefaler, at hver studerende hæfter for min. 10 sider). Bedømmelsen sker ud fra en vurdering af delafsnittenes formelle og indholdsmæssige kvaliteter samt afsnittenes relevans og sammenhæng med projektet som helhed. Følgende er eksempler på afsnit, som kan opgives som fælles afsnit: Indledning, problemformulering, præcisering og afgrænsning af problemformuleringen, projektets overordnede metode, disposition af projektet samt konklusion. KRAV TIL DEN STUDERENDE Den studerende forventes at forberede sig til hver undervisningsgang ved at læse den opgivne litteratur - og evt. supplerende litteratur. Den studerende skal aflevere de af underviseren stillede opgaver til tiden. Den studerende forventes at deltage aktivt i undervisningen (mundtlige oplæg og/eller diskussioner). Den studerende / holdet forventes løbende at give underviseren feedback med henblik på at optimere udbyttet af undervisningen. Den studerende er ansvarlig for at bruge projektvejledningen/vejlederen hensigtsmæssigt i projektarbejdets forskellige faser - se Projekthåndbogen på uddannelsens hjemmeside. Ved modulets afslutning skal den studerende lave en skriftlig evaluering ved hjælp af de evalueringsmetoder og -redskaber, studienævnet ønsker anvendt. (Udsendes af studiesekretær, som f.eks. Semesterevaluering med SurveyXact). LITTERATUR Musikterapiteori Baxter, H. T., Berghofer, J. A, MacEwan, L., Nelson, J., Peters, K., & Roberts, P. (2007, dansk udg. 2010). The Individualized Music Therapy Assessment Profile. Philadelphia, PA: Jessica Kingsley Publishers. Side 9-26, orienter Jer i resten af bogen. Bruscia (1987) Improvisational models of music therapy. Del 2, Creative Music Therapy, Nordoff & Robbins modellen (s. 21-73) Del 3, Free Improvisation Therapy, Alvin modellen (s.75-83) baggrundsviden, skimmes Del 6, Orff Improvisation Models (219-230) baggrundsviden, skimmes Del 9, Improvisation Assessment Profiles (IAP), Bruscia (s.427-433, 444-449, 465-496. Udvalg: læs skalaer der har at gore med variabilitet eller autonomi) - og/eller: Stige & Østergaard (1994) se nedenfor. Bruscia, K. (1998, 2.ed.). Defining Music Therapy. Kap. 17, 18 g 21 - læses/genlæses fra 4. semester 3
Irgens-Møller, I. (2004). Musikterapi børn med betydelige funktionsnedsættelser. Dansk Musikterapi 1(1), s.9-14. Irgens-Møller, I. & Berg, M. (2004). Positiv relationserfaring for børn i musikterapi. Dansk Musikterapi 1(2), s.4-14. Holck (2002). Kommunikalsk samspil i musikterapi, (ph.d. afhandling), Institut for Musik og Musikterapi, Aalborg Universitet. Download fra: http://vbn.aau.dk/files/66972312/holck1.pdf Kap. 3 Børn med autisme og mental retardering s. 52-92 Kap. 4 Musikterapi med børn med betydelige funktionsnedsættelser med fokus på autisme, s.93-137 Kap. 5 Litterær perspektivering af emne samt præsentation af metode (fra side 154-164) Holck, U. (2004). Interaction Themes in Music Therapy Definition and Delimitation. Nordic Journal of Music Therapy, 13(1), 3-19. (eller kap. 6 i Holcks phd, hvis I hellere vil læse det på dansk). Jacobsen, S (2012). Music Therapy Assessment and Development of Parental Competences in Families Where Children Have Experienced Emotional Neglect. Læs kapitel 2.5.3: Music Therapy and Assessment. Unpublished PhD thesis, Aalborg University. Download fra: http://www.mtphd.aau.dk/digitalassets/42/42798_jacobsen2012.pdf Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009, 2. udgave). InterView. Introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzels Forlag. Læs kap. 1 s. 17-36 + kap. 5 s. 99-114. Moreau, D. v. (2003) MAKS - A Scale for Measurement of Expressive and Musical Behaviour. Music Therapy Today (online) Vol IV, Issue 4. Møller, A.S. (1995). Kontaktniveauer i musikterapi med fysisk/psykisk udviklingshæmmede. Nordic Journal of Music Therapy 4(2), 99-102 Møller, A. S. (2004). Musikterapi voksne med betydelige funktionsnedsættelser. Dansk Musikterapi 1(1), 29-34. Nordoff & Robbins (1977). Creative Music Therapy, s. 177-208 (navnlig fra side 193. (Duelslag). Ruud, E. (1998). Improvisation, Communication, and Culture. Gilsum: Barcelona Publ. Inspiration, læs fx: Kap. 7 Improvisation, Interpretation, and Qualitative Research, s. 101-116 Kap. 9 Improvisation as Social Interaction, or Gettingg into the Groove of Music Therapy, s.141-161 Schumacher, K., & Calvet-Kruppa, C. (2007). The AQR instrument (Assessment of the Quality of Relationship): An observational instrument to assess the quality of a relationship. In T. Wosch & T. Wigram (Eds). Microanalysis in music therapy (pp 49-91). London, UK: Jessica Kingsley Publishers. Stige, B. & Østergaard, B. (1994). IAP Improvisation Assessment Profiles av Kenneth E. Bruscia. Kartlegging gjennom musikkterapeutisk improvisation, side: 17-43, 52-57, 67-72, 91-131 (udvalg: læs skalaer der har at gore med variabilitet eller autonomi) og/eller Bruscia kap.9 (1987) se denne. Stige, B. (2002). Culture Centered Music Therapy. Gilsum: Barcelona Publ. Kap. 4, (6), 7. Wigram, T. (1999). Assessment Methods in Music Therapy: A Humanistic or Natural Science Framework. Nordic Journal of Music Therapy 8(1), p.6-24. Wigram, T. (2002) Assessment and Clinical Evaluation in Music Therapy. In: T. Wigram, I. Nygaard Pedersen & L.O.Bonde (Eds) A Comprehensive Guide to Music Therapy. Theory, Clinical Practice, Research and Training. London: Jessica Kingsley Publications. (Fås som e-bog) Wigram, T. (2007). Event-based Analysis of Improvisation Using the Improvisation Assessment Profiles 4
(IAPs). In Wosch & Wigram (Eds) Microanalysis in Music Therapy, pp 211-226. London: Jessica Kingsley. Wosch & Wigram (Eds) (2007). Microanalysis in Music Therapy. London: Jessica Kingsley. Videnskabsteori Christensen, G. (2003) Psykologiens videnskabsteori en introduktion. Roskilde Universitets Forlag. Kap. 5, s. 129-155: Psykologien som humanvidenskab. Hougaard, E. (2004) Psykoterapi teori og forskning. Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag. Kap. 4, s. 81-92: Empirisk udforskning af psykoterapi. To forskellige forskningsparadigmer, kvantitativ og kvalitativ psykoterapiforskning. Effekt- og procesforskning. Forskellige psykoterapeutiske forskningsgenrer. Kap. 6, s. 164-196: Kritik af evidensparadigmet. Vidensanvendelser. Tavs eller implicit viden. Ideografisk og nomotetisk viden. Klinisk versus statistisk forudsigelse. Anvendt videnskab eller reflekteret praksis? Instrumentel videl og den medicinske model. Psykoterapi ml. naturalisme og humanisme. Kap. 13, s. 559-562: Sandhed, mening og eksistens Kap. 15, s. 618-622: Sammenhængen ml. problem og metodevalg + antropologiske dilemma Ruud, E. (2005). Philosophy and theory of science. In: Wheeler, B. (Ed) Music Therapy Research. Gilsum: Barcelona Publishers, kap. 3, s. 33-44. Wheeler, B. & Kenny, C. (2005). Principles of Qualitative Research. In: Wheeler, B. (Ed) Music Therapy Research. Gilsum: Barcelona Publishers, kap. 5, s. 59-71. Opdateret og godkendt i Studienævnet, d.16.06.09 Revideret litteraturliste, d. 01.06.13 5