Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

område Vest, Kommune Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Kommune har ca. 95.000 indbyggere. Af de 95.000 bliver ca. 7.000 serviceret af ældreområdet fordelt på borgere, der får hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Der er døgnpleje dvs. 24 timers service, hvilket betyder, at der kan kaldes hjælp døgnet rundt. Organisatorisk er ældreområdet en sektion under Sundhed og ældre. I spidsen for Sundhed og ældre står en direktør og en ældrechef. Ældreområdet i Kommune er opdelt i 3 områder, Syd, Vest og Nord med flere centre i hvert område. Syd: Kristrup-Assentoft Vorup Lindevænget-Dragonparken Vest: Kollektivhuset Kildevang Borupvænget Asferg Ældrecenter Fårup Ældrecenter Nord: Spentrup-Møllevang Åbakken Bakkegården-Rosenvænget Hvert af kommunens 3 områder har en ledelse bestående af en områdeleder, et antal distriktsledere og centerledere, en aktivitets- og træningsleder, en sygeplejeleder og en ernæringsleder. Kommune arbejder med værdibaseret ledelse. Ældreområdet arbejder efter politisk vedtagne love og de lokalt politisk fastlagte mål og rammer. Kommune arbejder med værdibaseret ledelse. Læs mere på Kommunes hjemmeside. http://www.randers.dk/frontend.aspx?id=1904 Kommune er uddannelsessted for bl.a. sygeplejestuderende, ergo- og fysioterapeutstuderende, social- og sundhedshjælperelever og social og sundhedsassistentelever. Borupvænget er et plejecenter, som består af 103 lejligheder fordelt på: 67 plejeboliger 12 demensboliger 24 døgnbemandede boliger Borgere fra hele Kommune kan søge om boliger ligesom borgere fra andre kommuner sidstnævnte Side 1 af 13

område Vest, Kommune dog gennem kaution fra hjemkommunen. Samarbejdsrelationer herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Plejeboligerne er enheder med tværfagligt samarbejde, hvilket sikrer borgerne en målrettet og sammenhængende indsats. Personalet består af sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Plejegruppen samarbejder desuden med eksterne, tværfaglige faggrupper for at yde den mest hensigtsmæssige pleje og behandling: Visitatorer i kommune Tværfagligt personale fra hospitalet Praktiserende læger og speciallæger Tværfagligt sundhedspersonale i ældreplejen i eget område Tværfagligt sundhedspersonale i andre områder i ældreplejen i kommune Samarbejdet foregår i tæt samarbejde med borgerne og evt. pårørende. Patientkategorier/borgerkategorier De borgere, der kommer til at bo på Borupvænget, vil i udgangspunkt være borgere med svækkelser enten generelt aldersbetingede eller sygdomsmæssige. Det kan f.eks. dreje sig om borgere med: Hjerte/kredsløbs sygdomme Osteoporose Hukommelsessvækkelse Demens KOL Cancersygdomme Følger efter alkoholmisbrug Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige opgaver er: At afdække komplekse problemstillinger og identificere gæsternes behov for sygeplejefaglig hjælp og støtte At medvirke til at observere medicinske symptomer og personlige forhold med henblik på at planlægge, udføre, evaluere og dokumentere en målrettet pleje herunder evt. vedligeholdende træning, genoptræ- Side 2 af 13

område Vest, Kommune nings og rehabiliteringsforløb eller andre tiltag At vejlede og undervise borgerne Sundhedsfremme og forebyggelse er altid i fokus Typiske kliniske sygeplejeopgaver Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er primært fokus på at udføre sygepleje, men der indgår også elementer af at formidle sygepleje, at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til det at udføre sygepleje, relaterer sig til afdelingens borgere og det/de konkrete forløb, som du er involveret i: Kropspleje Assistere ved sengebad Nedre toilette Brusebad Hud-, negle-, hår-, skæg- og øjenpleje Mundpleje Sengeredning og skift af sengetøj Hygiejniske forholdsregler Håndhygiejne Adskillelse af og omgang med rent/urent Beskyttelse af borger og personale mod smitte Mobilisering og aktivering Hjælpemidler til forflytning og forflytningsteknik Mobilisering af borger i sengen, til stol og stående/gående Lejre borgeren Forebygge og behandle immobilisationens følger og risici Støtte borgeren i forhold til behovet for søvn/hvile, sansestimulering og aktivering Respiration Observere og vurdere borgerens respiration Vurdere sekretmængde og udseende Lejre den respirationspåvirkede borger Cirkulation Måle og vurdere puls og blodtryk Observere og vurdere borgerens cirkulatoriske tilstand Observere og vurdere borgerens væskebalance Udregne borgerens væskebalance Observere og vurdere borgerens elektrolytbalance Side 3 af 13

område Vest, Kommune Servere drikkevarer og hjælpe borgeren med at drikke Ernæring Vurdere borgerens ernæringstilstand Udarbejde ernæringsberegning Være opmærksom på evt. årsager til nedsat appetit hos borgeren og søge at afhjælpe disse Anvende forskellige kostformer Servere mad og hjælpe borgeren med at spise Registrere patientens kost- og væskeindtagelse Udskillelse Måle, observere og vurdere borgerens forskellige former for udskillelser Hjælpe borgeren med bækken/bækkenstol Hjælpe borgeren med at regulere mave- og tarmfunktionen Assistere ved anlæggelse af KAD eller engangskaterisation Legemstemperatur Måle og vurdere borgerens temperatur Hjælpe borgeren med at regulere temperatur Sanse og nervesystem Observere og vurdere borgerens bevidsthedsniveau Observere og vurdere borgerens neurologiske forhold Stimulere borgerens sanser Smerter Observere og vurdere borgerens smerter Afhjælpe borgerens smerter ud fra smerters fremmende og hæmmende faktorer Hud og slimhinder Observere og vurdere borgerens hud og slimhinder Assistere ved skift af forbinding ved rene/urene sår Observere og pleje af huden ved dræn og katetre Søvn og hvile Hjælpe borgeren til søvn/hvile Observere og vurdere borgerens søvnmønster Sygeplejefaglige opgaver der er knyttet til det at formidle sygepleje, handler om, at du stiller din sygeplejefaglige viden til rådighed for borgere og pårørende. At du dokumenterer og formidler dine observationer og refleksioner om sygeplejen til den enkelte borger og til studerende, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere Samarbejde med patient/pårørende Samtale med borgeren og de pårørende Formidle relevant information til borgeren og de pårørende Bruge borgeren og pårørende som datakilde Side 4 af 13

område Vest, Kommune Dokumentation Dokumentere observationer samt sygeplejetiltag Formulere borgerdata, sygeplejemål, handlinger og evaluering af sygepleje i den elektroniske patientjournal Videregive mundtlige observationer, behandlings- og sygeplejetiltag til studerende og samarbejdspartnere Fremlægge borgerforløb ved rapportsituationer Sygeplejefaglige opgaver der er knyttet til det at lede sygepleje, handler om: at du mundtligt og skriftligt planlægger, koordinerer og redegør for den udførte sygepleje at du viser, at du har overblik over 1-2 borgers problemer og behov set fra både borgerens og sygeplejerskens perspektiv Sygeplejefaglige opgaver knyttet til det at udvikle sygepleje, handler om: at du forholder dig reflekterende og undersøgende til afdelingens sygepleje og kommer med ideer, der er med til at skabe faglig fornyelse at du begrunder vurderinger og handlinger ud fra praksis, udviklings- og forskningsbaseret viden. Typiske patientforløb/borgerforløb Et eksempel på et borgerens møde med afdelingen: Borgeren er en ældre kvinde, som bor i en ældrebolig og har hjælp af hjemmeplejen til bad, rengøring og medicinadministration. Igennem en periode mister borgeren flere af sine daglige færdigheder, taber sig og er ikke altid orienteret i tid og sted. Borgeren får sværere og sværere ved at klare de daglige praktiske gøremål trods øget indsats fra hjemmeplejen og nærmeste familie. Borgeren bliver gennem Visitationsenheden tilbudt en lejlighed og beslutter i samråd med sin familie. Borgere har mulighed for at ønske 3 forskellige plejecentre i prioriteret rækkefølge. Sygeplejemetoder Du skal arbejde med nedenstående metoder. Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen herunder identifikation af borgerens/borgerne problemstillinger og behov for sygepleje, opstille mål for borgeren, planlægge sygeplejen til de udvalgte borgere og handle/ intervenere i relation til denne planlægning, observere borgeren og evaluere den udførte sygepleje Kliniske metoder til vurdering af borgerens fysiologiske tilstand herunder registrering af vitale værdier, forskellige screeninger og smertevurdering Hygiejniske principper herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø Side 5 af 13

område Vest, Kommune Refleksionsmetoder: Erfaringsudveksling Model for praktisk færdighedsudøvelse - indhold og rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorg væremåde (www.rins.dk) Patient-/borgerforløb Fælles refleksion seminar (se Modulbeskrivelsen, bilag 2) Forsknings- og udviklingsmetoder: Litteratursøgning vedrørende metoder til afdækning af kvalitet 1. Faglig kvalitet 2. Organisatorisk kvalitet 3. Patientoplevet kvalitet Kendskab til aktuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter i afdelingen eks faldscreening, mundpleje, UTH og brug af pædagogisk handleplan Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Udvikling af metoder til høj patientsikkerhed herunder kendskab til og indberetning af UTH (utilsigtede hændelser) Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Du skal have kendskab til afdelingens kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer ved pleje og behandling, der relaterer sig til det/de borgerforløb, som du er involveret i. Vejledning og information om kost til ældre og svækkede borgee Vejledning og information om incontinens Vejledning i forflytningsteknik TOBS Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom Faldscreening Ernæringsscreening Forsknings- og udviklingsmetoder: Litteratursøgning vedrørende metoder til afdækning af kvalitet: o Faglig kvalitet o Organisatorisk kvalitet o Patientoplevet kvalitet Kendskab til aktuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter i afdelingen Udvikling af elektronisk patientjournal Udvikling af metoder til høj patientsikkerhed, herunder kendskab til og indberetning af UTH (utilsigtede hændelser) Side 6 af 13

område Vest, Kommune Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering herunder vejlednings- og evalueringstilbud På Borupvænget er den kliniske undervisning organiseret sådan, at der er ansat en klinisk vejleder, som varetager den overordnede vejledning i relation til de studerende. Derudover har afdelingerne daglige vejledere, som er uddannet social- og sundhedsassistenter, og disse varetager den daglige praksisnære følgeskab af den studerende i plejen. Klinisk undervisning: Inden for de første 14 dage vil den kliniske vejleder i afsnittet og den studerende afholde planlægningssamtale med henblik på at starte planlægning af den studerendes forløb i afsnittet samt at afklare forventninger mellem den studerende og den kliniske vejleder Herefter afholdes hver uge vejlednings- og evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Dette planlægges med hensyn til den kliniske praksis. Samtalerne tager afsæt i de studerendes erfaringer fra praksis. Samtalerne indeholder også en evalueringsdel, hvor den kliniske vejleder vil evaluere, hvordan den studerende arbejder i relation til læringsudbyttet for modulet Praktikportalen anvendes som samarbejdsredskab mellem den studerende og den kliniske vejleder Den studerende vil i sit forløb få vejledning af den kliniske vejleder. Det vil være vejledning som relaterer sig til plejesituationerne Den studerende vil have mulighed for at reflektere over plejesituationer. Det vil indebære en refleksion over den planlagte sygepleje såvel som den udførte sygepleje Vejledning vil udspille sig direkte i den kliniske praksis i autentiske patientsituationer Den studerende vil have mulighed for at få vejledning og feedback til planlagt og fastlagt studieaktivitet, som en del af den vejledning den studerende får til ugesamtalen Den kliniske vejleder vil vejlede den studerende i forhold til intern klinisk prøve og gennemføre prøven som eksaminator Den studerende evaluerer det kliniske undervisningsforløb sammen med den kliniske vejleder. Den studerende har på forhånd udfyldt evalueringsskema. Samtalen er placeret efter afvikling af intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder har ansvaret for at finde et tidspunkt og et uforstyrret lokale til afholdelse af planlægningssamtale, vejlednings- og evalueringssamtaler og evalueringssamtale Læringsmiljø - Praksisfællesskab: Den studerende vil deltage i afdelingens fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed for at stille spørgsmål og indgå i faglige diskussioner, samtidig med at den studerende får mulighed for at lære af forskellige rollemodeller. De studerende betragtes som en del af afdelingen og det forventes, at den studerende deltager i opgaverne i afdelingen og er opsøgende i forhold til læringsmuligheder. Læringsmulighederne ligger netop i at deltage i praksis understøttet af refleksion før-, under- og efter plejesituationer Side 7 af 13

område Vest, Kommune Studieplaner i klinisk praksis: Læringsudbyttet og rammerne for læring er beskrevet i Modulbeskrivelsen og er udspecificeret i den generelle kliniske studieplan for det enkelte afsnit Derudover udarbejder den studerende den individuelle kliniske studieplan, som vil formes over hele det kliniske forløb Både den individuelle kliniske studieplan, den generelle kliniske studieplan og modul beskrivelsen danner grundlag for samarbejdet mellem den kliniske vejleder og den studerende. Det vil være med udgangspunkt i dem, at den studerende og den kliniske vejleder kan planlægge den studerendes læreproces Forventninger til den studerende Forventninger til den studerende i klinisk praksis: Den studerende skal være til stede i gennemsnit 30 timer om ugen. Hvis den studerende har fravær kan det være nødvendigt at planlægge, at den studerende bruger en del af sin studiefrie i klinisk praksis. Dette aftales internt mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den kliniske undervisning vil kunne placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen. Det afgørende er, hvordan og hvornår den studerende har mulighed for at opnå læringsudbyttet for modulet, og hvornår der er vejledningsmuligheder Der kan ikke planlægges med længerevarende studiefrie perioder, ferie mv. med mindre, det er begrundet i ferielukning af afsnittet Den studerende skal i relation til planlægningssamtalen forberede et udkast i praktikportalen til den individuelle kliniske studieplan. Den studerende skal ajourføre sin studieplan i praktikportalen og arbejde aktivt med den individuelle studieplan gennem perioden i klinisk praksis, så den afspejler læringsudbyttet for modulet Den studerende skal være forberedt til vejlednings- og evalueringssamtalerne. Samtalerne tager afsæt i de erfaringer den studerende får i praksis. Den studerende planlægger, hvad samtalen konkret skal tage afsæt i. Den kliniske vejleder kan, hvis ikke den studerende har forberedt, hvad samtalen skal have fokus på, vælge at give den studerende en evaluering og herefter afbryde samtalen Vi forventer, at den studerende til den afsluttende evalueringssamtale udfylder og medbringer en kopi af evalueringsskemaet Vi forventer, at den studerende deltager aktivt og ansvarligt i afsnittets praksisfællesskab ud fra den studerendes forudsætninger. Den studerende forventes ligeledes at tilgå praksis med nysgerrighed og undren i forhold til praksis, men med respekt for den viden afsnittet er i besiddelse af Vi forventer, at den studerende er ansvarlig i forhold til sin egen læring og kompetencer, samarbejdspartnere og patienter. Dette indebærer blandt andet at være opsøgende i forhold til læring og søge vejledning Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er en sygeplejerske, der er uddannet klinisk vejleder og som minimum har 1/6 diplomuddannelse, mens de daglige vejleder er sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på afdelingen. Side 8 af 13

område Vest, Kommune Klinisk vejleder og de daglige vejledere arbejder tæt sammen. Det er sygeplejersker med klinisk erfaring og med lyst til og motivation for den kliniske vejlederrolle. Krav vedrørende klinisk pensum Det samlede pensum er på 30 50 sider pr. ECTS-point svarende til 450 750 sider. Der må ikke anvendes tidligere opgivet pensum. Den studerende: Vælger 90-150 sider selvvagt pensum med afsæt i litteratur omhandlende de for modulet relevante emner. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Arbejder løbende med sit pensum i den kliniske undervisningsforløb, så den studerende ved afslutning af perioden har dokumenteret sit pensum til vejlederen i praktikportalen Følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden intern klinisk prøve Anvender pensum til at reflektere over praksisfeltet og understøtte læring og læringsudbytte på Modul 4 Anvender pensum reflekteret i forhold til handlinger og interventioner i praksis Det kliniske uddannelsessted: Opgiver 360-600 sider. En del af dette er fælles litteratur for de studerende på og en del er specifikt for det enkelte afsnit Fælles opgivet litteratur (se bilag 1) Specifik opgivet litteratur findes beskrevet i afsnittet og udleveres til den studerende af den kliniske vejleder Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende demonstrerer viden og indsigt i den sygepleje, som den studerende udfører i afsnittet. Ligeledes betyder det, at den studerende kan handle forsvarligt og kompetent i forhold til de sygeplejeopgaver, som er afspejlet i den generelle kliniske studieplan. Derudover betyder det, at den studerende i gennemsnit skal være til stede i klinisk praksis 30 timer ugentligt Udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne. Dette betyder, at den studerende i praktikportalen udarbejder et udkast til den individuelle kliniske studieplan og drøfter den med den kliniske vejleder under hele den kliniske periode Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende skal deltage i studieaktiviteter, således at deltagelsen og den studerendes viden og kompetencer afspejler læringsudbyttet på det pågældende mo- Side 9 af 13

område Vest, Kommune dul Har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand. Dette betyder, at de opstillede kriterier er opfyldt (se bilag 2) Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse. Dette betyder, at de opstillede kriterier for deltagelse i seminar er opfyldt (se Modulbeskrivelsen, bilag 2) Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i praktikportalen. Dette betyder, at den studerende løbende arbejder med udarbejdelse af den individuelle litteraturliste, så den foreligger inden intern klinisk prøve Anvender og ajourfører de relevante elementer i praktikportalen. Dette betyder, at den studerende skal anvende praktikportalen i relation til den kliniske undervisning under hele den kliniske undervisningsforløb herunder planlægningssamtalen, vejlednings- og evalueringssamtaler, afsluttende evalueringssamtale samt til refleksion over planlagt og udført sygepleje Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se Modulbeskrivelsen, bilag 1). Udarbejdet af: Ældreområdet Kommune, juni 2014 Klinisk vejleder Bente Brandt og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Pia Bjærge Godkendt af uddannelsesleder ved Dato og underskrift Annette Rosenkilde Side 10 af 13

område Vest, Kommune Bilag 1 Litteratur/pensum Hygiejnehåndbogen. 2014, klyngen, H-drevet Kirkevold, Marit. 2013, Geriatrisk sykepleie god omsorg til den gamle pasienten. Gyldendal Akademisk Region Midtjylland 2011, Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats, lommehåndbog, Regi-on Midtjylland, pp.1-58, http://www.sundhedsaftalen.rm.dk/om-sundhedsaftalen/delaftaler/palliation/ Region Midtjylland 2011, Sundhedsaftale for personer med demens, Lommehåndbog, 6th edn., Region Midtjylland, pp.1-64, http://www.sundhedsaftalen.rm.dk/om-sundhedsaftalen/delaftaler/aftale-vedr.-demens/ Sundhedsfaglige instrukser, Kommune, H-drevet Sundhedsaftalen 2015-2018, Region Midt og de 19 midtjyske kommuner, http://www.sundhedsaftalen.rm.dk/ Side 11 af 13

område Vest, Kommune Bilag 2 Klinisk studiemetode: Fastlagt studieaktivitet rettet mod kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand Definition og rammer Den fastlagte studieaktivitet skal med udgangspunkt i modulets læringsudbytte afspejle den studerendes kendskab til og arbejde med kliniske metoder i praksis. Den studerende skal kunne arbejde problemløsende og målrettet i forhold til den grundlæggende sygepleje i samarbejde med en udvalgt patient. Den studerende skal anvende sygeplejeprocessen som klinisk metode. Patientforløbsbeskrivelse med udgangspunkt i sygeplejeprocessen. Den studerende skal med udgangspunkt i sygeplejeprocessens 4 faser øve sig i at arbejde med sygeplejeprocessen som et redskab i forhold til patientens sygeplejefaglige problemstillinger i relation til udvalgte fysiologiske behov. Sygeplejeprocessen: Den studerende kan læse mere om sygeplejeprocessen på: http://avenbuild.advsh.net/default13.asp?cryptid=idr4wqxhzi8i6&styleid=41 som er en e-læringsportal omkring sygeplejeprocessen. Sygeplejeprocessen kan bruges til: Vurdering herunder en dataindsamling, en analyse og fortolkning af data og formulerer en eller flere problemer/sygeplejediagnose. Planlægning af sygeplejen herunder prioritering af problemer, mål for plejen, valg af handlinger. Udførelse af sygeplejen herunder en fortsat dataindsamling. Evaluering af sygeplejen. Ramme: Den studerende skal udarbejde en plejeplan, som afspejler indsigt og viden i forhold til det patientforløb, der tages udgangspunkt i. Beskrivelsen er i forhold til udvalgte fysiologiske behov. Den studerende vælger 1-2 sygeplejefaglige problemstillinger ud fra den autentiske patientsituation, den studerende har oplevet i praksis. Den studerende reflekterer over problemstillingerne med henblik på at opnå forståelse for patientens situation og sygeplejeprocessen som en klinisk metode til at opnå en målrettet pleje af patienten samt begrundelser for sygeplejen. Beskrivelsen kan indeholde en kort beskrivelse af problemstillingen, planlægning, intervention/handlinger og evaluering. Dette gøres med afsæt i praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Dette danner udgangspunkt for en refleksion i forhold til de beskrevne problemstillinger. Det skriftlige produkt giver mulighed for fordybelse i praksis og mulighed for refleksion i forhold til den konkrete praksis. Side 12 af 13

område Vest, Kommune Ansvars- og rollefordeling Sygeplejestuderendes rolle: Beskriver patientens situation ud fra sin dataindsamling. Data kan indsamles fra patienten selv, den elektroniske patientjournal og samarbejdspartnere Udvælger ud fra data 1-2 sygeplejefaglige problemstillinger i relation til patientens fysiologiske behov Anvender sygeplejeprocessen til at analysere disse behov skriftligt i forhold til at vurdere, planlægge, intervenere og evaluere sygeplejen til den udvalgte patient Afleverer 2 sider til den kliniske vejleder på et aftalt tidspunkt. Tidspunktet for aflevering skal overholdes og aftales til planlægningssamtalen Den studerende møder forberedt til drøftelse af det afleverede materiale Klinisk vejleders rolle: Den kliniske vejleder har gennemlæst og forholdt sig til det, den studerende har afleveret Den kliniske vejleder drøfter det afleverede med den studerende og gør det skriftlige materiale til genstand for refleksion Den kliniske vejleder giver den studerende tilbagemelding med henblik på, at den studerende udvikler kompetencer i forhold til praksis Side 13 af 13