Etårsdagen for fusionen mellem Lægemiddelstyrelsen. Er lægemidlerne druknet i den store styrelse? Efter fusionen:

Relaterede dokumenter
KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

Headhuntet til job i udlandet:

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Hvor er lægemidlerne blevet af?

VÆRDIGHED MED TEKNOLOGI OG DIGITALISERING SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll- Billes talepapir

Benzodiazepinerne spøger stadig

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4

Pause fra mor. Kære Henny

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Pårørende - reaktioner og gode råd

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

At leve videre med sorg 2

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

RÅDGIVNING. Gode råd om den vanskelige samtale

patient Det skal være trygt at være Politik

Sebastian og Skytsånden

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Klinisk farmaci 4 pharma

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Modul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed

Deltagere: LSU, AU Kommunikation. Fra HR deltager: HR-partner Helle K. Dahl, referent. Dagsorden AARHUS UNIVERSITET

Transskription af interview Jette

16.s.e.t. 20. sep Høstgudstjeneste.

Afskedigelser Hvad med dem, der bliver tilbage?

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Sorgen forsvinder aldrig

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde,

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Prædiken til 2. s. i fasten kl i Engesvang

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Udbud af Vikarbureauydelser. Spørgemøde for tilbudsgivere d kl

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Undersøgelse om mål og feedback

Thomas Ernst - Skuespiller

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Når livet slår en kolbøtte

Ledervurdering - evaluering/status

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider )

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Den kollegiale omsorgssamtale

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Jeg er den direkte vej til en tastefejl

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Magasin Projekt. redesign.indd :51:53

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS

Evaluering fra omstillingsgrupperne hvad har vi lært?

Eksempler på alternative leveregler

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/ ! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

Vend bøtten på hovedet!

Den Motiverende Samtale og børn

Direktørgruppen, Juli Ny virkelighed - ny velfærd

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18, Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Prædiken til Påskedag kl i Engesvang 1 dåb

Når ens hjem og farmaceutiske arbejdsplads efterlades. Farmaceut eller ikke farmaceut når man som flygtning skal integreres.

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Transkript:

Branche Fusionen med SST er en bitter pille at sluge for mange af medarbejderne fra LMS. De mener, at lægemiddelområdet forsømmes i den nye store styrelse - bl.a. mangler der ledelsesmæssigt fokus på det. 4 pharma februar 2013

Af Christian K. Thorsted / Foto Ole Ziegler Efter fusionen: Er lægemidlerne druknet i den store styrelse? Efter sidste års fusion har medarbejderne i den tidligere Lægemiddelstyrelse (LMS) skullet finde sig til rette i den nye store Sundhedsstyrelse. Mange af dem beklager sig over, at lægemidler nu fylder alt for lidt, ikke bliver italesat af ledelsen, og at der er skruet ned for de før så høje ambitioner. Nu har en af de absolutte nøglemedarbejdere smækket med døren pga. udviklingen. Styrelsens direktør afviser, at der er sket en nedprioritering af området. Etårsdagen for fusionen mellem Lægemiddelstyrelsen (LMS) og Sundhedsstyrelsen (SST) nærmer sig, men det er bestemt ikke alle, som vil synes, at det er en mærkedag, som er værd at fejre. Ikke så få medarbejdere fra den tidligere lægemiddelstyrelse mener, at lægemidler slet ikke får den opmærksomhed og det fokus, som området burde have i den nye, store styrelse. De efterlyser også synlig ledelse. Direktør Else Smith forstår godt frustrationen over det forløbne år, som kulminerede med endnu en sparerunde.»jeg har da hørt om frustrationen blandt nogle medarbejdere og forstår den godt. Det er en naturlig reaktion oven på en fusion, som overraskede alle, inklusive mig selv. Det er også naturligt, at medarbejderne fra Lægemiddelstyrelsen er skeptiske og tænker, hvad deres nye direktør mon er for én, og om hun ved noget om lægemidler. Det er jo fagstolte mennesker,«siger Else Smith. Hun blev ved sammenlægningen i marts 2012 direktør for den sammenlagte styrelse under navnet Sundhedsstyrelsen. Jytte Lyngvig, direktør for LMS, fratrådte kort tid efter fusionen. Fusionen skete ifølge Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse»for at kunne imødekomme de økonomiske og faglige udfordringer, som ministeriet står over for i de kommende år.«fusionen blev modtaget med betydelig bekymring, bl.a. hos Pharmadanmark, der dengang som nu frygter, at lægemiddelområdet risikerer at drukne i en stor styrelse med mange andre vigtige ansvarsområder. Det store spørgsmål er således, om Danmark fremadrettet vil kunne fastholde at have en anerkendt og bredt respekteret lægemiddelmyndighed med ambitioner om at være en international aktør. Kontorchef forlader SST En af styrelsens mest centrale og respekterede medarbejdere, Steffen Thirstrup, kontorchef for lægemiddelgodkendelse, luftede i december offentligt sin bekymring for udviklingen efter fusionen specifikt konsekvenserne af den seneste fyringsrunde i november. pharma februar 2013 5

Boksord Han mente ikke, at styrelsen ville have hænderne til det samme engagement i årene fremover. Hans kommentarer faldt i forbindelse med omtale af en opgørelse, som placerede LMS flot i feltet over de mest anvendte europæiske lægemiddelmyndigheder. 31. januar i år valgte han efter næsten ni år i LMS og SST så at fratræde sin stilling med et kraftigt smæk med døren: Fusionen mellem de to styrelser var kaotisk gennemført og uigennemtænkt mht., hvad man ønskede at opnå med den, sagde han i sin afskedssalut. Han fortalte også, at han havde mistet adskillige nøglemedarbejdere, som han først efter en rum tid havde fået lov til at erstatte. Summen af alle disse dårligdommene var ringere rådgivning til den danske lægemiddelindustri. Det var dog Steffen Thirstrup magtpåliggende at understrege, at SST s direktion efter hans mening navigerer efter bedste evner og intention, men at det politiske system ikke har udstukket dem klare mål for styrelsens virke, fx mht. det danske engagement i det europæiske samarbejde på lægemiddelområdet. Høje ambitioner før fusion Før fusionen i 2012 var ambitionerne for forvaltningen af lægemiddelområdet indiskutabelt store. I strategipapiret Perspektiver og udfordringer 2011-2016, som LMS udgav i 2011, står der:»vi vil arbejde målrettet på at bevare vores position som højt anerkendt og meget brugt lægemiddelmyndighed i Europa. Vi vil forblive blandt de aktive spillere i både den centrale og decentrale godkendelsesprocedure både på det humane og veterinære område.«og om det europæiske samarbejde:»vi er europæiske: Vi tager aktivt del i det europæiske samarbejde, i enkeltsager, i formuleringen af generelle krav og fastlæggelsen af en fælles europæisk kurs.«men kan og vil den nye styrelse og dens direktør overhovedet skrive under på noget tilsvarende i 2013 og i årene fremover?»strategien fra dengang gælder jo som sådan ikke længere, da Lægemiddelstyrelsen ikke eksisterer som selvstændig styrelse. Men vi er i gang med at formulere en ny strategi, og jeg har bestemt store ambitioner på den nye sundhedsstyrelses vegne, hvad angår lægemiddelområdet,«siger Else Smith. Nogle medarbejdere har bemærket, at det internationale engagement er for nedadgående, og at ressourcerne, der bliver brugt til dette, skal forklares og forsvares en bekymring, som Steffen Thirstrup altså også specifikt refererede til, da han begrundede sin opsigelse. Men Else Smith kan på ingen måde nikke genkendende til beskrivelsen:»vi har ikke noget ønske om at skulle gå bagefter de andre europæiske lande, når de har besluttet noget på lægemiddelområdet. Vi har bestemt en ambition om at være med til at beslutte, hvor området skal hen. Lægemiddelområdet er lovgivningsmæssigt født europæisk, så selvfølgelig skal vi være med der. Jeg er helt opmærksom på, at jeg har overtaget en post, hvor der er blevet gjort et rigtig godt stykke arbejde.«else Smith lægger vægt på, at hun fra start af gået aktivt ind i EMAs (European Medicines Agency) -bestyrelse og i HMA (Heads of Medicines Agencies). Afviser nedprioritering Ambitionerne fra før fusionen er der altså ifølge Else Smith stadig, og hun afviser helt, at der er sket en bevidst eller ubevidst nedprioritering af lægemiddelområdet i styrelsen.»en del af den følelse af, at lægemidler er blevet nedprioriteret, skyldes sikkert, at jeg ikke hvert andet øjeblik måske endda sjældent siger ordet lægemidler. Jeg forstår godt, at der er kommet et gad vide, hvad hun vil hos medarbejderne fra den tidligere Lægemiddelstyrelse, for jeg kommer med en anden kultur, bl.a. et andet sprog. Jeg er læge og taler nu engang, som de gør. Og så er jeg fra universitetet opdraget med, at sygdom, sundhed og lægemidler er dybt forbundne. Jeg ved godt, at nogle medarbejdere synes, at jeg ikke siger lægemidler nok, men når jeg taler om sygdom, patientsikkerhed og kvalitet, så betyder det i høj grad også lægemidler,«forklarer Else Smith. 6 pharma februar 2013

Vi blev fusioneret over night og har skullet afskedige en masse mennesker. Det efterlader ikke så mange kræfter til visioner. Et besværligt navn Hun anerkender også, at sammenlægningen med SST må føles som en stor ændring for LMS medarbejdere, som er vante til at arbejde i en organisation, hvor lægemidler er det altoverskyggende emne.»det var det, man havde som opgave og talte om. Nu har vi en kæmpe portefølje af opgaver, og jeg er nødt til at tale et sprog, som kan favne alle i styrelsen dem der sidder med forebyggelse, tilsyn, godkendelse, bivirkningsovervågning og medicinsk udstyr. Det gør, at sproget flytter sig op i noget mere generelt. Jeg ved ikke, om hver enkelt medarbejder ved det, men cheferne ved i alt fald, at det er en vigtig mission for mig at fastholde den stærke position, styrelsen har på lægemiddelområdet. Også fordi lægemiddelindustrien er så vigtig for Danmark.«I forhold til medarbejderne fra den tidligere Lægemiddelstyrelse, som måtte være bekymrede for at forsvinde i den store styrelse, kunne det måske have hjulpet på utrygheden, hvis lægemiddel ikke fuldstændig var forsvundet fra styrelsens danske navn. Styrelsen kunne have været navngivet Sundheds- og Lægemiddelstyrelsen for at understrege, at lægemidler fortsat er helt centralt det engelske navn er da også Danish Health and Medicines Authority.»Selvfølgelig kunne man have valgt at kalde styrelsen Sundheds- og Lægemiddelstyrelsen, og havde man gjort det, så var der måske noget i overgangen, som havde set anderledes ud. Men det kan også blive for besværligt et navn, og der ligger nok også det i det, at LMS opgaver indtil 1997 lå i SST og da blev skilt ud. At Medicines indgår i det engelske navn skyldes, at det var vigtigt at bevare netop, fordi vi er så internationale,«siger Else Smith. Læger sidder på ledelsen Else Smith forklarer, at det nu handler om at få to meget forskellige kulturer til at smelte sammen.»det er kulturer, som er bygget op over lang tid og har haft forskelligt fokus. Traditionelt har SST været præget af en lægelig kultur, og lægemiddelområdet af en farmaceutisk kultur. Det er ikke identiske kulturer, og det kan man godt mærke. Men jeg er meget fortrøstningsfuld ved, at der er noget godt og konstruktivt ved denne fusion. Det er så op til os alle ikke mindst ledelsen at udmønte det og også gøre det synligt for medarbejderne i deres hverdag.«på ledelsesniveau er det dog lægekulturen, som sidder tungt på styrelsen. Ledelsesgruppen består primært af læger fra den tidligere SST herunder en stribe embedslæger. Men der er blevet flyttet en del medarbejdere rundt i mellem de to sammenlagte styrelser, som før fusionen lå dør om dør. Else Smith flyttede selv med det samme over i LMS bygning for at komme tættere på de nye medarbejdere.»i dag sidder der nogle her, som før sad ovre i den anden bygning, og omvendt. Det har vi gjort, fordi der er nogle samarbejdsakser, som bliver bedre på den måde. Da der var en LMS og en SST i hver sin bygning, har man nok nogle gange brugt at sende aben videre til den anden styrelse. Det kan vi ikke nu. Nu er vi nødt til at tale med hinanden og finde en fælles løsning. Jeg tror faktisk, at det for det danske samfund og danskerne er bedre, at vi finder disse fælles løsninger.«men hvad vil Else Smith konkret gøre for at skabe denne fælles kultur, og har de medarbejdere, som er kritiske, ret i, at der mangler synlig ledelse?»i min nytårstale gav jeg hver enkelt medarbejder mulighed for at komme med et ønske til mig, som ville gøre 2013 til et bedre år for dem. Jeg har allerede fået en del mails med gode forslag. Nogle siger, kom ned og tal med os, og det vil jeg gøre. Det er på min dagsorden, at jeg skal mere rundt og komme tættere på medarbejderne,«forsikrer hun. Manglende kræfter til visioner Men Else Smith lægger ikke skjul på, at der i 2012 har manglet overskud til at udtænke visioner, strategier og vise retning for den fusionerede styrelse, og at det er grunden til, at det snart et år efter fusionen for nogle medarbejdere stadig virker uklart, hvor styrelsen er på vej hen.»vi blev fusioneret over night og har i to omgange skulle afskedige en masse mennesker. Det er klart, at det ikke efterlader så mange kræfter til visioner. Men jeg har en forventning om, at vi nu kender rammerne og vores økonomi, og at vi derfor nu for alvor kan tage fat på den del,«siger hun. Fusionen blev indledt med en stor fyringsrunde, som primært ramte i Sundhedsstyrelsen, mens Lægemiddelstyrelsen i første omgang slap nådigt. I november 2012 blev der igen skåret dybt i organisationen denne gang blev 27 stillinger fjernet i SST s gebyrfinansierede afdelinger, den tidligere Lægemiddelstyrelse. Besparelserne blev begrundet med, at SST havde kurs imod et underskud på 40-50 millioner kroner. Samtidig blev der skruet op for de gebyrer, som industrien pharma februar 2013 7

Boksord Det er ikke blevet nemmere for os at løse efter afskedigelsesrunden. betaler for sagsbehandling det skete med den begrundelse, at kompleksiteten i sagsbehandlingen er øget. Save grenen over Besparelserne udløste bl.a. bekymring hos Lægemiddelindustriforeningen (Lif), som påpegede, at Sundhedsstyrelsen varetager specialistkompetencer, og at det tager år at opbygge de rigtige og stærke internationale netværk. Ydermere har Lægemiddelstyrelsen i praksis fungeret som rugekasse for dygtige regulatoriske medarbejdere til industrien. En fagligt svagere funderet styrelse kan dermed betyde, at lægemiddelindustrien får sværere ved at rekruttere regulatoriske ansatte med erfaringer og de rigtige kompetencer. Pharmadanmark efterlyste en forklaring på den økonomiske baggrund for besparelserne, for det var uklart, om besparelserne skyldtes et decideret fald i gebyrindtægterne fra industrien, eller om forklaringen skulle findes i LMS nye it-system Dahlia (Digitalisering Af Hele Lægemiddelstyrelsens Interne Arbejdsgange). Det er en vigtig pointe, for det giver ikke megen mening at svække den del af styrelsen, som generer en indtægt i form af gebyrer fra industrien og dermed er med til at finansiere styrelsen. Og faldt de seneste fyringer i de gebyrfinansierede afdelinger måske i virkeligheden, fordi det var deres tur efter de mange fyringer i SST i februar sidste år?»jeg er helt enig i, at vi ikke skal save den gren over, vi sidder på, og derfor har vi selvfølgelig forsøgt at lave besparelsen der, hvor den giver bedst mening og påvirker indtjeningsmuligheden mindst. Men når det er sagt, så må jeg også bare sige, at det var absolut nødvendigt at tilpasse organisationen i forhold til økonomien. Vi kan ikke drive denne institution med underskud,«siger Else Smith. Hun forklarer, at Dahlia spiller en rolle i SST s dårlige økonomi, men ikke er hele forklaringen. Urealistiske forventninger IT-systemet blev for nylig evalueret af Deloitte, som fældede en hård dom over det. I den oprindelige businesscase var der forudsat en rationaliseringsgevinst på 46 årsværk svarende til knap 30 millioner kroner, men den er ikke tilnærmelsesvist blevet realiseret. Den samlede gevinst vurderes i stedet kun at være på 9,5 årsværk.»mht. det personalemæssige har systemet ikke levet op til forventningerne. Havde Dahlia leveret de forventede rationaliseringer, havde vi nok ikke haft behov for den nye sparerunde i november. Det gab, der er mellem businesscasen og det faktisk realiserede, matcher stort set med det antal stillinger, vi måtte fjerne i den seneste afskedigelsesrunde,«påpeger Else Smith. Men også i 2010 gennemførte LMS en større fyringsrunde på dengang omkring 60 ansatte. Fyringerne hang bl.a. sammen med de forventede rationaliseringsgevinster ved Dahlia, som senere viste sig at være helt urealistiske. Regnestykket lyder altså i dag på mange fyringer i de gebyrfinansierede enheder i 2010 og 2012 samtidig med at IT-systemet ikke har kunnet give en rationalisering. Men målet er ifølge Else Smith alligevel, at kvaliteten af styrelsens arbejde på lægemiddelområdet skal opretholdes, og at sagsbehandlingstiderne ikke stiger.»jeg er enig i Steffen Thirstrups tidligere udtalelser om, at det ikke er blevet nemmere for os at løse efter afskedigelsesrunden, men vi har ledelsesmæssigt fokus på det, og det er væsentligt for at sikre, at det lykkes. Jeg er optimistisk, men vi er nødt til at se på, hvordan vi løser opgaverne. Vi skal ikke work harder, for det kan vi ikke folk er pressede i forvejen. Men vi skal work smarter.«8 pharma februar 2013