1. Indledning... 4. 1.1 Intro... 4. 1.2 Problemfelt & motivation... 4. 1.3 Problemformulering... 5. 1.4 Begrebspræcisering... 5

Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1 Intro... 4 1.2 Problemfelt & motivation... 4 1.3 Problemformulering... 5 1.4 Begrebspræcisering... 5 1.4.1 Afhængighed/Addiction:... 6 1.4.2 Afhængighed/Dependency:... 6 1.4.3 Internet Dependency:... 6 1.4.4 Internet Addiction (IAD)... 7 1.4.5 Technology dependency:... 7 1.5 Semesterbindinger... 7 1.6 Afgrænsning... 7 2. Metode... 9 2.1 Indledning... 9 2.2 Opbygning... 9 2.3 Dataindsamling... 10 2.4 Overvejelser omkring spørgeskemaundersøgelsen... 10 2.4.1 Kritisk syn på spørgeskemaundersøgelsen... 11 2.4.1 Opbygning af spørgeskemaundersøgelsen... 12 2.5 Pålidelighed... 13 3. Digitalisering af samfundet... 15 3.1 Fremtidig digitalisering... 15 3.2 Ulemper ved digitalisering... 16 3.3 Fordele ved digitalisering... 18 3.4 Delkonklusion... 19 4. Generel afhængigheds teori... 20

3 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem 4.1 Indledning... 20 4.2 Afhængighed... 20 5. Technology dependency... 24 6. Internet addiction... 26 6.1 Indledning... 26 6.2 De to fløje... 26 6.2.1 Internet afhængighed part I... 27 6.2.2 Internet afhængighed part II... 30 6.3 Delkonklusion... 31 7. Samfundets internet dependency.... 33 7.1 Vores tanker om internet addiction... 34 8. Spørgeskemaundersøgelse analyse... 37 8.1 Indledning... 37 8.2 Generel info... 37 8.3 Privat brug af internettet... 38 8.4 Nødvendigt brug af internettet... 42 8.5 Holdninger til, og brug af offentlige internetbaserede services... 43 8.4 Delkonklusion... 44 9. Analyse... 45 9.1 Indledning... 45 9.2 Internet Addiction... 45 9.3 Internet addiction vs. Addiction... 48 9.4 Internet Addiction vs. Internet Dependency... 50 10. Konklusion... 53 11. Litteratur liste... 56

Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 4 1. Indledning 1.1 Intro Bjarne er ung flot fyr på 22 år og læser på universitetet. Netop har han sat sig til rette til dagens forelæsning før han op af tasken hiver, sin prangende skinnende MacBook Pro. Da der stadig er fem minutter tilbage før forelæsningen begynder, tænker Bjarne, at han da godt lige kan nå at tjekke sine vante forum, mails og nyhedssites. Efter dette kan han godt lige nå at tjekke sin Facebook, hvor han ser, at hans venner har linket et nyt undergrunds band på MySpace, som han lige bliver nød til at lytte til derudover skal han da lige nå at opdatere sin Twitter og skrive om dette nyopdagede band, en information der naturligvis også skal deles på Facebook efterfølgende. Nu da Bjarne igen er på Facebook, bliver han straks opmærksom på nogle billeder fra weekendens bytur som der lige skal kommenteres på. Pludselig kigger Bjarne op og opdager, at forelæsningen startede for knap tyve minutter siden. Panisk forsøger Bjarne at følge med, kradse nogle notater ned men inden der er gået fem minutter kommer trangen tilbage som en sulten bjørn efter fersk kød og han er lige nød til at tjekke Facebook igen. Der er ingen opdateringer, men når nu han er på nettet føler Bjarne en trang til at tjekke det forum han var på tidligere for opdateringer. Før Bjarne ved af det, er forelæsningen slut og Bjarne har ikke fået noget ud af det. Hans trang til internet har ødelagt hans studiedag, som senere vil blive til et ødelagt studie. Bjarne er fanget i en ond cirkel og kan ikke komme ud. 1.2 Problemfelt & motivation Gennem sidste semester har vi haft nogle diskussioner om vores egen afhængighed af internettet. Vi har bemærket en påtvungen nødvendighed i samfundet, i forbindelse med primært vores studie, men også ens personlige økonomi, kommunale opgaver og arbejdsmæssige forhold; ud fra dette, har vi konkluderet, at vi er dybt afhængige af internettet. På en mere personlig side, har vi opdaget, at vi i høj grad er afhængige af internettet til at underholde os og bruge vores fritid på internettet let adgang til spil, film, musik, nyheder og viden om alt og intet har gjort os interesserede i internettet og vi har vænnet os til at have alt på nettet indenfor et musekliks rækkevidde. Gik internettet ned, var der stor enighed i gruppen vi følte os frustrerede, irriterede og tjekkede konstant hvorvidt forbindelsen var kommet igen. Det tyde-

5 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem de på at det var et udbredt problem, især da vi skulle mene, at vi ikke var de mest internetafhængige i verden. Forskningsemnet var et relativt nyt område, der blev betragtet fra flere forskellige fagområder, desuden var der ikke megen konsensus blandt de mest anerkendte forskere på området for internetafhængighed. Dette gav os en forhåbning om, at kunne skabe noget ny viden, eller komme ind på et knapt så velbeskrevet område. Da internetafhængighed overordnet set blev behandlet som lidelse på samme plan som f.eks. afhængighed af shopping, sex, gambling o. lign., mente vi, at vi havde et grundlag for at skrive et semesterprojekt om emnet. I vores sideløbende kursus Brugerdrevet IT-design har vi arbejdet med dansk offentlig digitaliseringsstrategi. I den forbindelse har vi tænkt over først og fremmest samfundets generelle afhængighed af teknologi og i det seneste halvandet årti, mere specifikt internettet. Med statens planer for yderligere digitalisering af mange offentlige funktioner og instanser (pt. frem til 2010) og en konstant rivende udvikling af muligheder på internettet og udbredelse af adgangen hertil, synes vi det kunne være interessant også at kigge nærmere på den samfundsmæssige påvirkning af fænomenet internetafhængighed - om hvorvidt en højere samfundsmæssig brug af internettet vil kunne medvirke til at komplicere og udbrede problemet. At være afhængig og samtidig leve et liv konstant omgivet af, og med mulighed for adgang til genstanden for sin afhængighed, i dette tilfælde internettet, må være en enorm fristelse og kan ikke være gavnligt for afhængighedskomplekset. På området der dækker skellet mellem samfundets øgede afhængighed og den individuelle afhængighed, har vi ikke kunnet finde megen eksisterende litteratur, og har derfor fundet det yderst interessant at beskæftige os med dette område, da det virker åbenlyst problematisk. 1.3 Problemformulering Kan den nuværende digitalisering af samfundet føre til samfundsskabt internet afhængighed, og hvilke problemstillinger skaber det? 1.4 Begrebspræcisering I dette afsnit vil vi kort forklare visse begreber vi kommer til at bruge undervejs i rapporten. Dette vil vi bl.a. gøre, da afhængighed kan betyde flere ting. Disse begreber er nødvendigvis ikke nogle der vil være direkte indlysende for den almene læser.

Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 6 1.4.1 Afhængighed/Addiction: Afhængighed bruger vi, som defineret i den danske ordbog. For strømlining vil det engelske ord Addiction blive brugt i rapporten. Den Danske Ordbog afhængighed sb. fk. 1 det at have meget brug for el. ikke kunne undvære noget el. nogen; ant uafhængighed det at være fysisk tilvænnet et vanedannende stof så man får abstinenser hvis stoffet ikke indtages;. 2 det at noget er bestemt el. betinget af noget andet; ant uafhængighed 1.4.2 Afhængighed/Dependency: Med begrebet dependency refererer vi til forståelse af ordet dependence som dependency kommer af, I følgende citat fra Encyclopædia Britanica 1 tager vi specifikt udgangspunkt i forståelse 2 og 3: 1: the quality or state of being dependentespecially: the quality or state of being influenced or determined by or subject to another 2: reliance, trust 3: one that is relied on 4 a: drug addiction <developed a on painkillers>b: habituation 1.4.3 Internet Dependency: Vi bruger internet dependency til at udfylde et begreb vi arbejder med i vores rapport. For at forstå begrebet skal vi først have defineret ordets konkrete betydning. Dependency kommer af ordet dependence som vi har fundet en definition af på Encyclopædia Britanica 2 1: the quality or state of being dependentespecially: the quality or state of being influenced or determined by or subject to another 2: reliance, trust 3: one that is relied on 4 a: drug addiction <developed a on painkillers>b: habituation 1 http://www.britannica.com/bps/dictionary?query=dependence 2 http://www.britannica.com/bps/dictionary?query=dependence

7 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem Vi tager specifikt udgangspunkt i mening nr 2: reliance, trust og nr 3: one that is relied on (Encyclopædia Britanica). Men i stedet for at være afhængig af en specifik person, er man i vores begreb afhængig af en specifik kommunikationsform, en samfundsskabt nødvendig internet afhængighed, i vores rapport refereret til som Internet dependency. 1.4.4 Internet Addiction (IAD) Internet Afhængighed, refereres til som internet addiction, IA eller IAD (Internet Addiction Disorder) i resten af rapporten. IAD bliver i vores rapport brugt som det negative begreb, der definerer en fysisk/psykisk afhængighed af internettet. 1.4.5 Technology dependency: Teknologi afhængighed, eller technology dependency, som vi skriver, er teorien om at vi er afhængige af teknologi for at løse vores problemer, Technology dependency is the reliance on health care technology to resolve af health-related problem. (Marden, 2000, s. 251) Hvis man fjerner health care og health-related fra citatet står vi tilbage med en grundsætning der hedder: Technology dependency is the reliance on technology to resolve a problem. Dette ser vi som den konkrete forståelse af hvad technology dependecy er, en afhængighed af en specifik teknologi for at løse et problem. 1.5 Semesterbindinger Da vores rapport omhandler relationer mellem internettet og mennesket dækker vores rapport tredje semesters binding subjektivitet, teknologi og samfund. Dette underbygges yderligere ved, at vi ser på hvorledes en bestemt teknologi (internettet) påvirker mennesket og hvordan denne påvirkning er blevet forandret, desto mere denne teknologi er blevet udbredt i samfundet her tænkes der f.eks. også på, hvordan samfundet nu til dags præger mennesket til at benytte denne teknologi, i og med, at visse service køres mere eller mindre kun over denne teknologi (internettet). På baggrund af dette, kan vi også inkludere videnskabsteori og metode dimensionen, da vores projekt indeholder metodisk indgang til vidensindsamling, herunder empiri. 1.6 Afgrænsning Vi vil primært beskæftige os med materiale indenfor felterne afhængighed og internettet. Vi vil beskrive den måde samfundets funktioner bygger på internettet, og hvordan individets liv i samfundet bliver mere og mere baseret på dette.

Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 8 På det individbaserede plan vil vi beskæftige os med generel afhængighedsteori og mere specifikt også internetafhængighed. Vi vil ikke beskrive de forskellige afhængigheder man kan nære og udvikle gennem internettet direkte, men nærmere hvordan man får lettere adgang til genstanden for sin afhængighed. Desuden vil vi ikke beskrive behandlingsmetoder. Dette er der flere grunde til, for det første er det et stort felt i sig selv, og for det andet er der ingen generel konsensus om effektive behandlingsmetoder for internetafhængighed, men kun for de specifikke afhængigheder.

9 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem 2. Metode 2.1 Indledning Dette kapitel har til formål, at forklare og argumentere nærmere omkring vores valg og overvejelser indenfor den metodiske del af rapporten. Vi vil i dette kapitel også beskrive hvilke arbejdsteknikker vi har valgt at bruge. Kapitlet er opdelt i 6 underpunkter, og lægger ud med en kort beskrivelse af rapportens opbygning (2.2 Opbygning). Dernæst kommer 2.3 Dataindsamling, der omhandler hvilke måder vi har indsamlet viden, samt empiri om vores projektemne. (2.4 Overvejelser om spørgeskemaundersøgelsen giver en mere dybde gående forklaring på vores tanker omkring opbygningen af dette og hvorfor vi ser disse som gyldige og brugbare for vores projekt. Til slut i 2.5 Pålidelighed vil vi argumentere for, hvorfor vi mener at vores rapport, litteratur og empiriske undersøgelse er gyldige. 2.2 Opbygning Vores rapport er bygget klassisk op, først med et indledende kapitel der introducerer til vores emne med en kort realistisk fortælling, der beskriver problemet ved internet afhængighed dette afsnit indeholder også vores problemformulering og beskrivelse af vores problemfelt. Næste hovedkapitel af vores rapport er metode, dette kapitel kapitlets funktion findes i indledningen til det. Efterfølgende kommer et afsnit der omhandler digitaliseringen og dennes fordele og ulemper - afsnittet tager udgangspunkt i Statens digitaliserings plan 2007-2010. De følgende fire kapitler er teoretiske kapitler. Det første omhandler generel afhængighedsteori, dernæst et kapitel om samfundets teknologi dependency og efterfølgende kapitel omhandler teori omkring internet addiction. Til sidst vil vi have et kapitel hvor vi redegører for vores egne tanker og oplevelser om det at være dependent og addictet af internettet. Følgende afsnit er analysen, hvor vi starter ud med at analysere på vores spørgeskema. Derefter en analyse af først internet addiction, dernæst internet addiction overfor generel afhængighed og til sidst internet dependency overfor internet addiction.

Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 10 Rapporten afsluttes i en konklusion hvor vi opsummerer, det vi mener, at kunne konkludere ud fra rapporten som helhed. Til slut kommer litteraturliste, opdelt efter bøger, artikler og hjemmesider. 2.3 Dataindsamling Da vores valgte emne er en forholdsvis ny problemstilling, har vi primært valgt, at benytte os af de informations kilder internettet tilbyder. Vi har bl.a. indsamlet videnskabelige artikler fra Scopus 3 og EBSCOhost 4, disse databaser indeholder mere specifikt artikler inden for det samfundsvidenskabelige forskningsfelt. Derudover har vi benyttet os af faglige bøger, e-books og internetsider. For størstedelen af vores indhentede viden, har vi valgt at kigge med kritiske øjne på ældre artikler/viden dette er gjort for at sikre pålidelighed for projektet, da vi efter de første søgninger om emnet opdagede, at de ældre artikler behandler emnet anderledes end i de nyeste tekster. Ser vi nærmere på litteraturen vi har brugt til at afdække den almindelige addiction og dependency teori, har vi været lidt mindre kritiske med hensyn til publicerings år. Vi har haft lidt svært ved at skaffe kilder, vi mente der ramte vores emne præcist nok og derudover ikke var for farvet af forfatteren. En grund til dette, mener vi, er, at emnet stadig er så nyt og at det endnu ikke ses som et samfundsmæssigt problem den dag hvor det bliver stemplet som et større problem, vil mere fokus vendes mod dette og deraf kan det formodes at der med tiden vil komme flere videnskabelige artikler om emnet. 2.4 Overvejelser omkring spørgeskemaundersøgelsen Formålet med spørgeskemaundersøgelsen har været at afdække brug, adfærd og holdninger omkring generel og mere specifik brug af internettet. Den specifikke brug omhandler i vores tilfælde, tid brugt privat og arbejds/studiemæssigt på internettet og holdninger vedrørende offentlige internet baserede service. Vi mener, at vi med denne spørgeskemaundersøgelse kan underbygge nogle af vores hypoteser og at den på denne led kan hjælpes os med at besvare vores problemformulering så kor- 3 http://www.scopus.com Adgang via RUB 4 http://ebscohost.com Adgang via RUB

11 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem rekt som muligt. Det har desuden været svært at finde data, der både var up-to-date og i det hele taget brugbare, så vi besluttede os for denne empiriske løsning, for at give et indblik i hvilke bevæggrunde folk har inden for dette område. Vi har valgt at uddele vores spørgeskemaundersøgelse til venner, arbejdskollegaer og familie. Dette giver en målgruppe der repræsenterer mennesker med mange forskellige baggrunde og gøremål mht. internettet. Deres brug af offentlige service kan være lige fra at søge om s.u. til at ordne næste års skatte beregning om det så er via internettet eller ej. Vi har valgt primært at sprede spørgeskemaundersøgelsen via email og msn. Dette er udover at være en hurtig distributions form også en uforpligtende form. Vi har i alt modtaget 54 antal besvarelser, hvoraf 52 var fuldt udfyldt og deraf brugbare. Dette giver en svarprocent på 62%, da spørgeskemaundersøgelsen var sendt ud til 87 personer. Da vi primært har adspurgt venner og arbejdskollegaer var en forholdsvis høj svarprocent at forvente og dette har holdt stik. Til spørgeskemaundersøgelsen har vi benyttet LimeSurvey, som er et online spørgeskema software RUC stiller til rådighed. Da vores spørgeskemaundersøgelse omhandler internet brug, fandt vi det naturligt, at bruge et online baseret spørgeskema. Dette er desuden nemt tilgængeligt og kan hurtigt og let besvares. Da vi netop har valgt at udføre spørgeskemaundersøgelsen online, giver det fejl kilde i og med at vi ikke kan kontrollere om den adspurgte vælger at sende vores spørgeskema videre af ren hjælpsomhed. Dog går vi ud fra at dette ikke er tilfældet, således at vores svarprocent er korrekt. Spørgeskemaet kan findes som bilag X og på denne adresse: http://survey3.ruc.dk/index.php?sid=19367&lang=da 2.4.1 Kritisk syn på spørgeskemaundersøgelsen Vi har valgt, at komme med disse kritiske punkter vedrørende vores spørgeskemaundersøgelse, da vi under udarbejdelsen af spørgeskemaundersøgelsens analyse opdagede følgende fejl og mangler:

Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 12 Ensformig svargruppe; Da vi primært har sendt det til venner og kollegaer har det givet en relativ ensartet svargruppe (studerende i alderen 20-25). Dette skal ikke ses som en decideret dårlig ting, men det afspejler resultaterne. Opbygningen af spørgsmålene er ikke fordelagtig, og vi burde have byttet om på visse spørgsmål, således at forståelsen af spørgeskemaundersøgelsen havde været lettere og mere overskuelig. En af svarmulighederne er beskrevet på en måde, således, at det er let at misforstå og vi har en mistanke om, at en stor del af de adspurgte har fejltolket dette. Flere af spørgsmålene/svarmulighederne burde være defineret bedre og der burde have været flere svarmuligheder der alt i alt havde givet et mere nuanceret resultat. 2.4.1 Opbygning af spørgeskemaundersøgelsen Vi har valgt at bygge spørgeskemaundersøgelsen op i tre hoveddele, plus en afsluttende del. Vi har valgt at de adspurgte bliver præsenteret for alle spørgsmål i hver gruppe på engang (se fig. 1). Dette har vi valgt at gøre for at spørgeskemaundersøgelsen skal være så overskuelig som muligt. Fig.1

13 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem I del 1 bliver den adspurgte præsenteret for spørgsmål vedrørende køn, alder og beskæftigelse. Dette er et par standard spørgsmål, der skal hjælpe med at give større indblik i målgruppen. Desuden giver de mulighed for at krydse resultater, og f. eks. se hvad enten mænd eller kvinder mener om et specifikt spørgsmål fra en af de andre dele. Del 2, internet brug, har til formål at afdække de adspurgtes vaner og brug af internettet både privat og på arbejde/studie. Størstedelen af spørgsmålene i denne gruppe tillader kun et svar, dog er der undtagelser, f.eks. ved spørgsmålet Hvad bruger du internettet til privat?. Vi har valgt at give de adspurgte nogle prædefinerede svarmuligheder for lettere at have mulighed for at køre statistik på dette til brug i analyse. Hvis vi havde valgt at lade den adspurgte svare frit i en tekstboks ville dette ikke kunne lade sig gøre. Denne del har desuden en del skjulte spørgsmål, der primært består af tekstbokse hvor den adspurgte har mulighed for at uddybe sin holdning. Disse skjulte spørgsmål kommer frem hvis den adspurgte har svaret en bestemt mulighed på de udvalgte spørgsmål. Del 3, omhandler holdninger samt brug af online service som det offentlige stiller til rådighed, f.eks. su.dk eller borger.dk. Denne del skal forsøge at give et indblik i, hvordan de adspurgtes holdninger til den offentlige skabte dependency er. Denne del indeholder ligesom del 2, spørgsmål der kun aktiveres ved specifikke svar og består igen af frivillige kommentarbokse. Vi har valgt at lave en kort pilottest på vores spørgeskemaundersøgelse for at afdække fejl og eller mangler vi selv havde overset. Til dette har vi benyttet vores opponentgruppe. Dette resulterede i, at vi har ændret i formuleringen i visse spørgsmål, tilføjet/fjernet svarmuligheder og tilføjet en forklarende tekst. 2.5 Pålidelighed Vi mener det er relevant at stille spørgsmålet kan man stole på vores rapport?. At besvare det er ikke så lige til som man først skulle tro men dette afsnit vil forsøge at forklare hvorfor. Vi mener, at vi med vores kritiske dataindsamling (som beskrevet ovenfor) allerede har taget det første skridt mod at sikre vores rapports gyldighed og pålidelighed.

Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 14 Derudover har vi så vidt som muligt forsøgt at benytte os af triangulering 5, som kort forklaret går ud på at benytte mere end et data-sæt til at belyse en problemstilling. Som navnet antyder, er tre data-sæt (i vores tilfælde kilder) det optimale og dette har vi i så stor stil som muligt forsøgt at efterleve når vi har indsamlet viden og skrevet vores afsnit. Dette har dog i visse tilfælde vist sig at gøre vores arbejde en smule sværere, da en del af vores indsamlede læsestof til dels modsiger hinanden. Dette kan skyldes, at forskning inden for dette felt er et problem af de nyere tider, samtidig med at det er et stigende og aktuelt problem. På baggrund af vores videns indsamling samt brug af triangulering mener vi, at vi har samlet nok viden ind til at besvare vores problem formulering korrekt og samtidig opretholde pålideligheden for projektet. 5 Yin, Robert K.: Case study research. Design and Methods (Third Edition). London: SAGE Publications. 2003

15 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem 3. Digitalisering af samfundet Alle offentlige instanser i Danmark er blevet pålagt af staten, at størstedelen af kommunikationen mellem borgeren og det offentlige skal foregå digitalt. Vi vil her prøve at give et overblik over statens strategi for denne udlægning af digital kommunikation. Dette gør vi for at underbygge vores teori om, at vi er på vej ind i et samfund der til stadighed bliver mere internet dependent. 3.1 Fremtidig digitalisering Det offentlige har gennem flere år benyttet sig af digital kommunikation med borgerne, f.eks. har man kunnet søge SU gennem www.su.dk. Fra den første juli 2009 overgik al ansøgning om SU til at foregå digitalt 6. Dette viser, at staten meget gerne vil have så meget kommunikation som muligt, og de rutineprægede opgaver, til at foregå digitalt, da dette på sigt skulle lette arbejdsopgaven for de ansatte, og derved spare staten for penge (Statens Digitale forvaltning). Ideen ved at digitalisere samfundet, er ifølge den digitale forvaltning at digitalisering fremadrettet i højere grad bidrager til effektivisering af opgavevaretagelsen 7, altså vil det bliver nemmere for det offentlige at holde styr på de forskellige borgere og deres sager. Alt i alt, er der nogle opgaver der ifølge digitaliseringsstrategien, skal gå over til kun at kunne udføres digitalt, ligesom det er tilfældet med SU systemet. De første grupper af folk der kommer til at undergå obligatorisk digitalisering, er studerende og ny opstartede virksomheder, da disse anses for at være kompetente e-brugere 8. Fremtidsvisionerne for digitaliseringen, af det offentlige, bygger på, at gøre det nemmere og mere overskueligt for borgeren. Blandt andet er der en ny og mere brugervenlig digital signatur under udvikling, der burde ligge klar i februar 2010 9. Endvidere skal der fokuseres på at involvere borgeren i udviklingen, da det er dem der skal bruge det. Tidligere er det kun 16% af de offentlige løsninger der udvikles i samarbejde med 6 http://www.djoef.dk/udgivelser/djoefstuderende/djoefstuderende2009/dj-oe-f-studerende-nr-4-2009/fremover-s-oe-ger-du-su-p-aa--nettet.aspx 7 Strategi_for_digital_forvaltning_2007-2010_endelig, side 6. 8 http://modernisering.dk/da/projektside/bedre_digital_service/obligatorisk_digitalisering/ 9 Digitaliseringsstrategi 2009-1012, guldborgsund kommune, side 7.

Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 16 borgerne, hvilket staten ser som for lidt 10. Overordnet er det meningen, at alle offentlige services skal være forbundet, så borgerne kan få et overblik over deres kommunikation med kommunen. Derved lettes kommunikationen. F.eks. ville en given borger kunne se status på sin ansøgning om handicap hjælp via kommunens hjemmeside hvilket gør, at denne borger slipper for at ringe til flere forskellige mennesker for at få en opdatering på hvad der foregår. Inden 2012 er det meningen at alle offentlige services skal samles i en borgerportal 11. Som nogle af de services der er under udvikling kan nævnes dokumentboks/nemsms, hvilket vil blive en tovejskommunikation mellem borger/virksomhed og det offentlige. Ideen er at begge parter kan lægge relevante dokumenter op i denne delte mappe, hvorved begge parter kan læse disse. Nemsms er ment som en reminder til borgeren, for eksempel for at huske borgeren på møder med det offentlige osv. 12. 3.2 Ulemper ved digitalisering I det følgende vil vi forsøge, at redegøre for de ulemper og mangler som digitalisering fører med sig. Vi vil tage udgangspunkt i statens Strategi for digitalisering af den offentlige sektor 2007-2010 13 og drage paralleller til vores egne tanker, om hvilke problemer en dependency af digital kommunikation kan skabe. I tidligere afsnit, har vi beskrevet hvad afhængighed er, rent medicinsk og psykisk. Vi antager, at internetafhængighed er et stigende problem, der kan skabe problemer for borgere i samfundet; både i privatlivet og erhvervslivet. Staten ser en digitalisering som en positiv ting, og beskriver alle de positive sider der er ved at effektivisere og digitalisere kommunikations processer, borgere og offentlige instanser imellem. Staten kigger ikke på hvilke negative sider det kan medføre. Skabes der en dehumanise- 10 Strategi_for_digital_forvaltning_2007-2010_endelig, side 12. 11 Strategi_for_digital_forvaltning_2007-2010_endelig, side 13. 12 http://modernisering.dk/da/projektside/bedre_digital_service/dokumentboksnemsms/ 13 Strategi for digitalisering af den offentlige sektor 2007-2010: Mod bedre digital service, øget effektivisering og stærkere samarbejde. Regeringen, KL og Danske Regioner Juni 2007

17 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem ring af de offentlige instanser? Bliver de fremmedgjorte overfor den enkelte borger? Bliver de sat op på en piedestal, så de virker uopnåelige og svære at kommunikere med, i stedet for at blive nemmere og mere brugervenlige, som er den nuværende plan? Et problem, der har været med udvikling af digitalisering af offentlige instanser, har indtil videre været, at kun 16 % af tiltagene er blevet udviklet i samarbejde med brugere 14. Denne metode, med involvere brugere i designprocessen, har ellers vist sig at være yderst effektivt i den private sektor, hvilket en stor del af projektgruppen har tillært sig i kurset Brugerdrevet design, og som blandt andet kan læses i bogen Professionel IT-Forundersøgelse 15. Et andet problem der har været i digitaliseringen af offentlige instanser er, at finde i sygehus sektoren. Elektroniske patientjournaler er blevet udviklet på forskellige hospitaler, i stedet for at blive udviklet centralt. Dette gør, at man ikke kan udveksle de elektroniske patientjournaler hospitaler imellem 16, ydermere har digitaliseringen af patientjournalerne medført, at der bruges enorm megen tid på at logge ind på de forskellige systemer. Denne tid kræver, ifølge souschef på nefrologisk afdeling på Herlev hospital, at der tidsmæssigt bliver brugt omkring 37 lægetimer ekstra om ugen, blot på at logge ind i patientjournaler for at ordinere medicin eller tjekke patienters status 17. Som det ses, i dette eksempel, så har der været vitale fejl i den digitalisering der er sket indtil videre, specielt når digitaliseringsplaner priser fælles åbne standarder. Derfor undrer vi os over, hvordan det kan være, at der er blevet udviklet systemer så lokalt, uden tanke for samspil med andre systemer. Et andet problem, der er ved digitalisering af offentlige instanser er, at en stor del af den danske befolkning aldrig har brugt en computer eller er svage brugere. 19% af danskerne har aldrig brugt en pc og 22% betegnes som svage brugere 18. Denne høje procent, som enten ikke kan finde ud af, at bruge en pc eller har svært ved det, vil have de samme problemer ved brug af de digitaliserede kommunikationsformer. Vi snakker her om 41 % af alle danskere der ikke ser en sådan modernisering, af kontakten til det offentlige, som en positiv udvikling. Dette er noget, som staten er opmærksom på og der er tiltag der skal uddanne svage brugere, men er 14 Regeringen Et al, 2007 15 Bødker, Kensing, Simonson, 2008 16 Foredrag ved souschef af nefrologisk afdeling på Herlev hospital, HumTek Techlife kursus, feltbesøg på herlev hospital 2009 17 Foredrag ved souschef af nefrologisk afdeling på Herlev hospital, HumTek Techlife kursus, feltbesøg på herlev hospital 2009 18 http://www.it-borger.dk/it-barometer 2009

Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 18 det nok? Kan disse svage brugere uddannes til at bruge det, eller er det for sent? Det er desværre ikke muligt at forudse, men man kan håbe på, at staten ikke fjerner muligheden for personlig kontakt i denne digitaliseringstid. Denne dependency, som staten skaber ved at digitalisere kommunikation, borgeren og staten imellem, gør, at grænsen mellem dependency og addiction bliver udvisket og uklar. 3.3 Fordele ved digitalisering Digitalisering har dog ikke kun ulemper. Ved at skabe en digitalstruktur for kontakt mellem borgeren/virksomheden og det offentlige, vil der opstå hurtigere og mere overskuelige udvekslinger af information. Tiltaget er dog hovedsageligt henvendt mod unge og IT stærke danskere. F.eks. er der visse digitale selvbetjeningslæsninger, der er blevet eller skal gøres obligatoriske. I første omgang overvejes obligatorisk anvendelse af digitale løsninger for ansøgning af SU, virksomheders indberetning af sygefravær, registrering af nye virksomhedsoplysninger hos myndigheder samt stiftelse af aktie- og anpartsselskaber. 19 Ved at gøre dette obligatorisk, spares der ressourcer i det offentlige, da de ikke skal behandle en del af f.eks. SU ansøgninger manuelt. I dette tilfælde har vi med en IT stærk del af den danske befolkning at gøre. Det anses af os, som værende en nem måde at ansøge om SU på. Dog skaber det en internet dependency. Hvis du som ung studerende ikke har adgang til internettet eller eventuelt har et anstrengt forhold til internettet, grundet en mulig addiction, kan det skabe problemer for individet. Dette er et grænseland, som der skal tages højde for i fremtidig digital planlægning. Som studerende og ung i det danske samfund, ser vi store dele af digitaliseringen som værende en positiv udvikling. Specielt fordi, det giver os en større frihed for at kommunikere med staten på vores præmisser og ikke kun inden for de givne åbningstider eller via brevudveksling. Det letter klart hverdagen hvor der skal være plads til job, studie og fritidsaktiviteter. 19 Strategi for digitalisering af den offentlige sektor 2007-2010: Mod bedre digital service, øget effektivisering og stærkere samarbejde. Regeringen, KL og Danske Regioner Juni 2007

19 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem Ved at staten frigør ressourcer i den offentlige sektor, ved at automatisere og digitalisere forskellige kommunikationsformer og ansøgning gør forhåbentligt, at den service der stadig foregår manuel bliver bedre, grundet større overskud hos personalet. 3.4 Delkonklusion Den totale digitalisering, af Danmark, er allerede begyndt blandt de mest it-kyndige grupperinger. Det er allerede fastslået, at digitaliseringen vil blive mere omfattende gennem den næste årrække. Formålet er at simplificere og effektivisere kommunikation og arbejdsopgaver. Visse ulemper er dog stadig til stede. En af disse er, at der er svage it brugere blandt befolkningen. Et problem vi regner med vil blive mindre med tiden, efterhånden som samfundet vænner sig til internettet. Herudover kan der være brugsmæssige problemer med de konkrete systemer, bl.a. da de ikke er udviklet i samarbejde med brugerne. På den positive side kan det nævnes, at kommunikationen mellem borger og stat vil blive hurtigere og mere effektiv. Ydermere vil digitaliseringen kunne frigøre ressourcer der kan bruges andetsteds.

Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 20 4. Generel afhængigheds teori 4.1 Indledning I dette afsnit vil vi beskrive det generelle begreb afhængighed. Dette vil vi gøre for at læseren kan få en bedre forståelse, for den afhængiges bevæggrunde og handlemønstre, samt baggrunden for disse, og endelig de mulige konsekvenser dette kan have. Dette håber vi vil give læseren en grundlæggende forståelse for de følgende afsnit. 4.2 Afhængighed Der er ret stor konsensus omkring de generelle definitioner ved addiction og dependence, både på psykologiske og fysiologiske områder. Afsnittet er skrevet ud fra 2 artikler. Den første er skrevet af Stanton Peele A General Theory of Addiction (2006) 20. Peele er psykolog/psykoterapeut og advokat og har skrevet adskillige bøger og et væld af artikler. Han arbejder med alkoholisme, afhængighed og behandling af afhængige. Den anden artikel er skrevet af Dr. Aviel Goodman Addiction: definition and implications (1990). Goodman forsker ved Minnesota Institute of Psychiatry, i felterne psykologi, psykoanalyse og videnskabsfilosofi. Afhængighed sættes ofte automatisk i forbindelse med misbrug af euforiserende stoffer, alkohol, cigaretter og lignende. Man kan dog også væres processafhængig, hvilket vil sige at være afhængig af f.eks. shopping, sex, spil, at spise, internettet, eller et utal af andre aktiviteter. Står man i et afhængighedsproblem kan der være op til tre dimensioner der trækker en mod, og binder en til sit problematiske stimulus. Den fysiske afhængighed, den psykiske afhængighed og den socialt-relaterede afhængighed. En virkelig afhængig person har ikke kontrol over sit eget forbrug, eller trangen til at udføre disse handlinger, på trods af tydeligt negative konsekvenser for personens liv og sundhed. Psykisk afhængighed betragtes som en sindslidelse, et psykologisk kompleks der driver personen mod den givne substans eller aktivitet. Der er delte meninger om den præcise definition af psykisk afhængighed, men her vil vi blot beskrive det grundlæggende. At tilfredsstille sin afhængighed aktiverer belønningssystemerne i hjernen og frigør stoffer som dopamin og endorfin, som giver personen det 'kick' eller den belønning de søger. Psykisk afhængighed kan, ved stop, eller mangel på det pågældende element, fremprovokere abstinenser i form af depression, irritabilitet, søvnløshed og andre problemer. Mange af disse vil også kunne sættes i gang af 20 http://www.addictioninfo.org/articles/582/1/a-general-theory-of-addiction/page1.html

21 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem en fysisk afhængighed. Den socialt relaterede afhængighed, handler om den sociale omgangskreds og omgangsmåde. Man har en omgangskreds, med hvem man deler en interesse overfor genstanden for sin afhængighed. Samlingspunktet i gruppen vil sandsynligvis være genstanden for ens afhængighed. At være i selskab og venskab med ligesindede, gør også at den afhængige har et forum, hvor man ikke bliver dømt eller kritiseret for sit uhensigtsmæssige forbrug. Afhængighedsdelen på dette område er således ikke direkte f.eks. internetspillene eller stofferne, men de venner og kontakter man har i miljøet/gruppen. Den socialt relaterede afhængighed bliver først rigtig problematisk, når man forsøger at stoppe. At forlade omgangskredsen, eller bryde den sædvanlige kontakt kan være ligeså svært som at bryde sit eget afhængighedsforhold. Bibeholder man kontakt og omgang med disse, er der rig mulighed for tilbagefald, når man derigennem er i kontakt med sit problemfelt, og oplever den vante rytme og den tilfredsstillelse den kan give en. Fysisk afhængighed relateres hovedsageligt til substans-misbrug. Dog kan meget af det også let relateres til teknologier som f.eks. internettet. Dette vil vi komme ind på senere. Det er kroppens tilvænning til et stof, og dens øgede behov for dette stof for at fungere normalt og optimalt. Et stof og den tilstand der opnås ved brugen, udløser som nævnt visse signalstoffer i hjernen, men udover at give et pludseligt kick, skaber den konstante påvirkning fra disse stoffer, ved omfattende brug, også ændringer i hjernen og nervesystemet. Løbende kan der opbygges tolerance og individet kan opleve abstinenser ved mindsket adgang til substansen. Personen opbygger en større og større tolerance overfor det enkelte stof, og vil ved et eventuelt stop (kold tyrker) opleve kropsligt ubehag, eller ligefrem store smerter, og man vil føle at kroppen ikke fungerer normalt uden påvirkningen fra det pågældende stof. I starten af et fysisk afhængighedsforhold, er motivationsfaktoren normalt den positive følelse, som brugen af stoffet producerer, mens det efterfølgende brug i højere grad er udløst af et behov for at kurere følelser af angst, ubehag eller dysfunktionalitet når man ikke har fået sin rettidige dosis. Tilfredsstillelse af afhængigheden bliver en måde, at opnå sin sædvanlige tilstand, normale funktionsniveau og undgå abstinenser. Dependency er en tilstand, hvor tilfredsstillelse af afhængigheden er en forudsætning for optimal funktion. Dette relateres let til internettet og dets funktioner, hvilket vil blive beskrevet senere i rapporten.

Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 22 Afhængighed er en direkte lidelse, og kan give mange problemer. Kontrollen med individets forbrug af substans eller proces er gået tabt, og personens viljestyrke er ikke stærk nok til at kunne løsrive sig fra dette, på trods af de negative konsekvenser man også ofte selv kan se. Disse konsekvenser kan udspringe af at individet bruger for meget tid og opmærksomhed på sit problemfelt. Dette kan primært få konsekvenser for sociale og familiemæssige relationer men også økonomiske/arbejdsmæssige forhold og eget selvværd. En følelse af skam og mangel på vilje til at indrømme problemet overfor andre end sig selv er en naturlig adfærd. En afhængighed kan være yderst problematisk for individet, og vil ofte være et forhold der er svært at komme ud af, især uden udefrakommende assistance. Afhængigt af dybden af forholdet, kan det trække dybe psykologiske sår, man kan være påvirket af resten af livet. Trangen efter at tilfredsstille afhængigheden kan blive så stor at personen vil tilsidesætte andre behov og tanker. Afhængighed vil også ofte følges af en skyldfølelse, både overfor en selv, men det kan også være overfor verden, eller for andre personer i ens omgangskreds. En trang til at skjule de aktiviteter man inderst inde skammer sig over, er en normal udvikling for den afhængige - dette kan udvikle sig til at blive et manisk problem, hvor man frygter en afsløring. På det samfundsmæssige internetdependence-plan er perspektivet dog et helt andet. Betragter man internettet, eller over de sidste par århundreder; teknologi og mekanik generelt, på et samfundsmæssigt plan derimod, vil man kunne genkende mange tendenser for fysisk dependence, på trods af at det er tænkt som to vidt forskellige verdener. Samfundet har taget internettet til sig, og skal i takt med udviklingen bruge det til flere og flere ting, til større og mere omfattende opgaver. (se digitalisering) Samfundets opretholdte funktion bygger i stigende grad på adgang til internettet, hvilket også bliver set som en selvfølgelighed, en menneskeret ligefrem. Det kan dog ikke direkte betragtes i sig selv som et problem, da det selvfølgelig er yderst gavnligt for vort samfund. Selvfølgelig kan internettet også give problemer i mange specifikke sammenhænge. Præcis som en stofmisbruger vil lide af store personlige problemer og abstinenser i tiden efter et stop, ville hele verdenssamfundet lide svære problemer på næsten alle administrations og funktionsområder i lang tid efter, i det tilfælde at internettet forsvandt. Dette er selvfølgelig ikke en særlig realistisk situation, medmindre vi bliver udsat for en reel atomkrig. Tendensen vil dog være det samme blot i mindre omfang i tilfælde som fx nationale driftsproblemer, vidt udspredte vira, blackouts o. lign. Kort kan det siges at samfundet kan lide af abstinenser på samme måde som afhængige individer.

23 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem Et afhængighedsforhold kan være utroligt svært at komme ud af. Graden af dette afhænger selvfølgelig af hvor slemt det står til i forvejen, om man blot er fysisk afhængig, eller om man også inkluderer andre dimensioner i sit afhængighedsforhold.

Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 24 5. Technology dependency I det følgende afsnit, vil vi gennemgå hvad technology dependency er, både set fra en normal brugers synspunkt, men også fra et medicinsk synspunkt, da der skabes en stor dependency af teknologi i hospitalsverdenen. Vi vil forsøge, at definere forskellen på en samfunds dependency og en fysisk dependency af teknologi. Hvis man søger på Google efter Technology dependency, vil man hurtigt finde flere personlige, ikke-forsker baserede artikler 21, som beskriver hvor dependent folk er blevet af forskellige teknologier for at komme igennem dagen. Der bliver refereret til hvor afhængige af teknologi vi er blevet, for at klare hverdagen. I det følgende afsnit, vil vi definere teknologiske apparater, som apparater der kræver elektricitet for at fungerer. Næsten alle husholdnings- og underholdnings-apparater kræver elektricitet for at fungere, så hvis strømmen går, vil vi virkelig føle hvor afhængige af teknologi vi er blevet. Madlavning vil i de fleste hjem være næsten umuligt, kontakt med venner og bekendte vil blive fjernet, da næsten alt kontakt som vi udføre i dag foregår via telefon eller internet, som begge er strømkrævende kommunikationsformer. Denne form for dependency er en samfundsrelateret form, her er det den daglige kommunikation og væren der bliver påvirket af teknologi og eventuel forsvinden af denne. I den medicinske verden ses technology dependecy en smule anderledes. Her er der stadig snak om mange strømkrævende teknologier, men der ses mere på en direkte livsnødvendig brug af disse teknologier. F.eks. vil mange livsnødvendige operationer ikke kunne udføres uden strøm, nogle livsforlængende Fig. 2 teknologier vil blive sat ud af drift ved strøm afbrydelse, f.eks. vil dialyse 22 ikke være muligt. Hvis man kigger på digitaliseringen af hospitaler, skabes der en yderligere dependency, da 21 http://findarticles.com/p/articles/mi_qn4179/is_20070325/ai_n18756376/ http://www.digitaltrends.com/talk-backs/dependency-on-technology/ 22 Rensning af blodet for affaldsstoffer, f.eks. ved nyresvigt.

25 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem mistet adgang til patientjournaler kan forsage fejlbehandling eller fejlmedicinering af patienter. Feudtner Et Al, har I deres undersøgelse af technology dependency, fundet ud af at en stor del af de børn der har haft et hospitalsophold er technology dependent efter opholdet. Der bliver som teknologi refereret til både medicin og artefakter. Feudner Et Al referer også til en amerikansk definition, af hvornår et barn er technology dependenten fig. 2. Dette skaber en definition for en direkte fysisk dependence af technology.

Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 26 6. Internet addiction 6.1 Indledning Dette afsnit handler om internet addiction, som er et psykisk fænomen, hvor internettet kan spille en dominerende og ofte ødelæggende rolle i individets liv. Vi finder det relevant at have dette afsnit med, da det redegør for selve den psykiske lidelse og den forskning der siden 1996 har prøvet at definere det præcist. Da vores projekt omhandler sammenhængen mellem internet addiction og internet dependency er det essentielt, at have afklaret dette felt. Vi har valgt at dele afsnittet op således at vi først redegør for én type forskning indenfor internet addiction, og derefter et afsnit, hvor vi fokuserer på andre, der ser med et andet synspunkt på den førnævnte forskning. Til sidst vil vi inddrage vores egne holdninger og lave en delkonklusion over kapitlet som helhed. 6.2 De to fløje Forskningen i internet addiction har eksisteret siden 1996. Vi har valgt at dele forskningen ind i to hovedfløje, hvoraf den ene, her eksemplificeret af Kimberly S. Young og David Greenfield, der betragter internet afhængighed som et reelt problem. Resultaterne fra denne forskning tegner et billede af, at en betydelig del af befolkningen lider af internet afhængighed, her er specielt emnerne cybersex og chatrooms er i fokus. Den anden fløj, som bl.a. består af Griffiths og Widyanto er mere tvivlende i sit billede af hvor stor en del af befolkningen er internetafhængige. Denne forskning tegner mere et billede af internettet som en katalysator der sætter ekstra skub i allerede eksisterende psykiske problemer.

27 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem 6.2.1 Internet afhængighed part I Siden Kimberly S. Young i 1996 fremlagde den første forskning i internet addiction 23, er der blevet forsket mere i den psykiske afhængighed af internettet. Siden internettets udvikling og udbredelse for alvor tog fart midt i 90 erne, er brugen af og funktionerne på internettet eskaleret. For nogle af brugerne i så stor grad, at der måske kunne være tale om et internetforbrug der decideret kunne være skadeligt for individets liv og dennes omverden. Young påpeger i sin tidlige forskning, at man begyndte at kunne se problemet i, at nogen brugte internettet i så overdrevet en grad, at det kunne have en ødelæggende effekt frem for den normalt gavnlige effekt, fra brug af den nye teknologi. Hun eksemplificerer i sin bog Caught in the net med et eksempel på at et par blev skilt fordi manden brugte mere tid i diverse chatrooms end med sin familie 24. Det var ikke et enkeltstående problem og der var brug for en metode til at diagnosticere de internetafhængige. Da internet addiction ikke var en fysisk afhængighed, som eksempelvis alkohol eller narkotika, men en psykisk afhængighed benyttede man sig af en model til at diagnosticere gambling afhængighed, som i nogen udstrækning minder om internet addiction. Til gambling havde man benyttet sig af DSM-IV (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders) 25 og Young omskrev det til en model der var tiltænkt at kunne diagnosticere internet addiction. Modellen hed Internet Addiction Diagnostic Questionnaire (IADQ, se fig. 3) 26. Kunne man svare ja til 5 eller flere af spørgsmålene var man afhængig af internettet. De resultater der udsprang af denne forskning viste, at de individer der faldt under gruppen af afhængige brugte omkring 38 timer om ugen IADQ 1. Do you feel preoccupied with the Internet (think about previous online activity or anticipate next online session)? 2. Do you feel the need to use the Internet with increasing amounts of time in order to achieve satisfaction? 3. Have you repeatedly made unsuccessful efforts to control, cut back, or stop Internet use? 4. Do you feel restless, moody, depressed, or irritable when attempting to cut down or stop Internet use? 5. Do you stay online longer than originally intended? 6. Have you jeopardized or risked the loss of significant relationship, job, educational or career opportunity because of the Internet? 7. Have you lied to family members, therapist, or others to conceal the extent Figur 3 of involvement with the Internet? 23 Young, K (1996) Internet addiction: the emergence of a 8. new Do you clinical use disorder the Internet as a way of 24 Young, K(1998) Caught in the net: how to recognize the escaping signs of from internet problems addiction, or of side relieving 1 a 25 http://allpsych.com/disorders/dsm.html 26 http://netaddiction.com/ dysphoric mood (e.g., feelings of helplessness, guilt, anxiety, depression)? Kilde: www.netaddiction.com

Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 28 online 23. Derudover var det en klar majoritet af de adspurgte der blev klassificeret som dependent, ud af 496 adspurgte faldt 396 ind under denne kategori (ca. 80%). Som Widyanto og Griffiths siger i deres tekst Internet Addiction : A critical review Participants who answered yes to five or more of the eight criteria were classified as addicted to the internet (i.e., dependents ). 27. Hvilket bl.a. vil sige, at hun tillægger ordet dependency samme betydning som addiction. Resultatet for denne undersøgelse er usædvanligt højt, og som Widyanto og Griffiths også pointerer i teksten nævnt ovenfor, er resultaterne af studiet tvivlsomme. De nævner bl.a., at gruppen af adspurgte personer var selvvalgt ud fra en gruppe af meget ivrige internetbrugere, derudover var gruppen også for lille til at dette rent faktisk kunne bruges som gyldigt resultat 28. Trods disse kritikker, kan der ikke sås tvivl om at det var denne undersøgelse der satte fokus på dette relativt nyopdagede emne, internet addiction. Hvis man ser på hovedemnerne i både Young og Greenfields forskning omhandler det hvordan det kan være ødelæggende for de internet afhængige personers liv. I Young s artikel fra 2004 ser vi i resultaterne hvordan det påvirker de unges liv. Resultaterne viser, at 58% af de studerende oplevede faldende karakterer, dårligere resultater og dårligere studievaner som følge af overdrevet internetforbrug 29. Young påpeger at grunden til at så mange studerende befinder sig i risikozonen for internet afhængighed, er de mange fristende faktorer der spiller ind. Bl.a. at de har fri internetadgang overalt, meget ustruktureret tid, selvstændig fritid og det faktum at internettet har så mange muligheder for det enkelte individ til at udfolde sig socialt på nettet. Denne sociale udfoldelse på internettet kan være gavnlig, men også farlig, da det samtidig kan begrænse relationer til andre mennesker udenfor internettet. Et andet vigtigt element i Youngs forskning er at familielivet og traditionelle kristne principper kan blive ødelagt af internettet. Her er det primært med fokus på chat, netforhold og cybersex, som Young eksemplificerer med familier der er gået fra hinanden, fordi en eller flere af parterne har været så opslugt af internettet, at de tilbringer mere tid online end de gør med deres familier 29. Young påpeger også, at skilsmisseadvokater ser internettet som en stor faktor i skilsmissesager i USA. 27 Widyanto, L., Griffiths, M.(2006) Internet Addiction : A Critical Review, side 2 28 Widyanto, L., Griffiths, M.(2006) Internet Addiction : A Critical Review, side 3 29 Young, K (2004) Internet Addiction: A New Clinical Phenomenon and Its Consequences, side 6

29 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem En anden forsker der understøtter dette er Greenfield, som vi også tidligere har nævnt, der har fundet frem til at cybersex i mange tilfælde fører til rigtig sex, vi ser her, at Greenfield bruger muligheden for rigtig sex som værende en negativ ting, et tegn på at han har et anderledes etisk værdi sæt end vores, da vi ikke ser sex som værende syndigt eller problematisk. Ifølge en af hans undersøgelser viser det sig at cybersex er grundlag for den største gruppe af internetafhængige. Af andre undergrupper nævner han ludomani og ukontrolleret internethandel. Greenfield har på sin hjemmeside opstillet en række spørgsmål, der kan afklare om en given person lider af, som han selv definerer det, cyber sexual abuse 30. Testen består af 12 spørgsmål som omhandler internetfærden, med fokus på cybersex. Hvis der bliver svaret ja til mellem tre og fem af spørgsmålene klassificerer Greenfield vedkommende som i farezonen, og hvis der svares ja til seks eller flere spørgsmål, mener han at der er god grund til at tro, at der er tale om cybersex abuse. Vi ser dog disse spørgsmål som værende fordomsfulde og forudindtagede. Spørgsmålene antager, at det er forkert, at søge seksuelle partnere, specielt online. Et af spørgsmålene lyder You have made numerous attempts to have off-line or real-time contact with individuals on the Internet, either by telephone or personal meeting and these meetings or phone conversations involve sexual discussion and/or actual physical sexual contact. 31 Dette spørgsmål beskriver en normal brug af f.eks. Netdating eller forskellige former for chat/instant messaging, som i vores øjne anses for at være en normal måde at søge kærester eller seksuelle partnere. Et andet problem vi ser med Greenfields spørgeskema er, at han har lavet det om til et internet addiction spørgeskema blot ved at omformulere enkelte spørgsmål, så de ikke omhandler sex, men omhandler nettet direkte, se http://www.virtualaddiction.com/pdf/cybersex_abuse_test.pdf og http://www.virtualaddiction.com/pages/a_iat.htm. Vi mener ikke, at denne forudindtagede vinkel er korrekt og vi ser den desuden som værende meget fordomsfuld. Ud fra dette mener vi ikke at Greenfields undersøgelse vil kunne bruges til at give et realistisk billede af hvor udbredt internet addiction og cybersex addiction er. Et andet aspekt, indenfor internet addiction, som Young bl.a. nævner er: When online addicts are forced to go without the Net, they feel a sense of withdrawal with racing thoughts of I must have it, I can t go without it, or I need it. 32. Her kan vi, på samme måde som med generel afhængighed, se at Young påpeger, at internet addiction har nogle 30 http://www.virtual-addiction.com/index.htm 31 http://www.virtual-addiction.com/pages/a_iat.htm 32 Young, K (2004) Internet Addiction: A New Clinical Phenomenon and Its Consequences

Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 30 af de samme symptomer. I Griffiths forskning fra 2000 skriver han They also build up tolerance over time, suffered withdrawal symptoms if they were unable to engage in using the internet. 33 Han har altså også stødt på selvsamme symptom og selvom han betragter internet addiction med et andet synspunkt end Young, mener vi, at det er et relevant aspekt af internet addiction. 6.2.2 Internet afhængighed part II Den anden del af forskningen indenfor internet afhængighed vi vil beskæftige os med er den, der ser mere skeptisk på resultaterne af den almene forskning. Vi har tidligere været inde på Widyanto og Griffiths og deres mere kritiske syn på eksempelvis Youngs resultater. Griffiths er bedst kendt for sit arbejde omhandlende gambling hvorigennem han har vundet utallige priser. Heriblandt kan nævnes den seneste, kaldet North American 2006 Lifetime Achievement Award for Contributions To The Field Of Youth Gambling. Han har udgivet et hav af artikler om sine mange specialeområder som inkluderer gambling, internet afhængighed, sexafhængighed mm.. Griffiths har generelt beskæftiget sig med afhængighed siden 1988 34. Udover dette har han vejledt en lang række Ph.D. studerende omkring afhængighed, gambling, gaming og brugen af internet, bl.a. Laura Widyanto, der er en forholdsvis ung, og ny person i forskerkredse. Hun har publiceret fire artikler, hvoraf tre af disse er skrevet i samarbejde med professor Mark Griffiths. Hun har studeret og sidenhen fået en Ph.D. grad fra The Nottingham Trent University, hvor Griffiths også har sin arbejdsplads. Hendes primære interesse ligger indenfor internet addiction og online psykologi 35. Sammen har de to kigget på andres forskningsresultater, og prøvet at sammenfatte, for derefter at analysere på disse. Som tidligere nævnt har de analyseret på Youngs tidlige forskningsresultater, kritiseret hendes metode, og sat spørgsmålstegn ved gyldigheden af disse. Endvidere har de også kigget på Greenfields storstilede forskningsprojekt kaldet VAS (Virtual Addiction Survey) 36. De opstillede resultater fra projektet, mente Widyanto 33 Widyanto, L., Griffiths, M.(2006) Internet Addiction : A Critical Review 34 http://www.ntu.ac.uk/apps/profiles/51652-1-4/professor_mark_griffiths.aspx 35 http://uk.linkedin.com/pub/laura-widyanto/5/834/29b 36 Widyanto, L., Griffiths, M.(2006) Internet Addiction : A Critical Review, side 3

31 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem og Griffiths var for vage og ikke gennemarbejdet tilstrækkeligt, til uden videre at blive taget for gode varer 37. En vigtig antagelse, de kommer med, ud fra deres analyse af både Young, Greenfield og en lang række andre forskeres resultater indenfor internet addiction, er at det ikke er så stort et problem i sig selv som forskningen har vist, men, at internettet er en form for brændstof der nærer andre allerede tilstedeværende psykiske afhængigheder til at komme til udtryk igennem internettet 38. De eksemplificerer her med Black 39 der i 1999 lavede en psykisk undersøgelse på 21 erklærede afhængige internetbrugere. Denne undersøgelse viste at ca. 50% af de adspurgte i forvejen led af en til flere mentale forstyrrelser som f.eks. depression, humørsvingninger, misbrug af forskellig art og lignende. Ud over dette led næsten 40% af de deltagende af tvangshandlinger. Widyanto og Griffiths Understreger dog at forskning har vist, at man har fundet eksempler med forsøgspersoner hvis internet addiction ikke kunne kædes sammen med andre former for psykiske mén 40, så deri kan det konkluderes at selve begrebet internet addiction er en realitet, men det er ifølge Widyanto og Griffiths et langt mindre fænomen end hidtil antaget. 6.3 Delkonklusion Kapitlet omhandler internet addiction og hvordan vi ser to vigtige faktorer indenfor forskningen, de reelle IA forskere som Young, Greenfield og andre, overfor de mere skeptiske forskere som Widyanto og Griffiths. En anden tekst der også bakker dem op er, Byun et al (2009), der har lavet et meget kritisk review af forskningen indenfor internet addiction der er foregået mellem 1996-2006. Denne tekst har ingen selvstående forskning og er udelukkende baseret på at sammendrage mange andre forskeres syn på emnet, men vi finder det meget relevant at inddrage den i vores afsnit om internet addiction, da det er med til at give det hele et mere nuanceret og alsidigt billede der også tegner et mere kritisk billede af de resultater der hidtil er blevet fremført indenfor emnet internet addiction. Vi finder det mest relevant at lægge mere tiltro til sidstnævnte, da vi selv i større grad deler holdning med disse. Vi er kritiske i vores syn på Young, Greenfield og andre forskere inden for samme felt, selvom flere af dem har en lang karriere og er anerkendt indenfor 37 Widyanto, L., Griffiths, M.(2006) Internet Addiction : A Critical Review, side 4 38 Widyanto, L., Griffiths, M.(2006) Internet Addiction : A Critical Review, side 14 39 Widyanto, L., Griffiths, M.(2006) Internet Addiction : A Critical Review, side 13 40 Widyanto, L., Griffiths, M.(2006) Internet Addiction : A Critical Review, side 18

Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 32 forskningen, deler vi ikke selv synspunkt med de til tider meget tydelige amerikanske værdier der i stor stil skinner igennem. Det skal dog ikke hindre os i, at lægge tiltro til de centrale dele af deres forskning alligevel. I store træk vil vores konklusion være, at vi mener, at internet addiction eksisterer, men som Widyanto og Griffiths pointerer, er det mindre end hidtil antaget. Komplekset med internet addiction er problematisk i kraft af, at internettet er en katalysator til at få andre psykiske problemer til udtryk.

33 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem 7. Samfundets internet dependency. Vi har tidligere beskrevet, hvordan vi vælger at arbejde med selve begrebet internet dependency, dette er fordi vi skelner mellem internet addiction og internet dependency. Som eksempel kan det her nævnes, hvordan vi som studerende er internet dependent. Vigtige e-mails med studierelaterede oplysninger bliver sendt rundt via RUC s eget mail system og materiale fra forelæsninger bliver lagt op på dertil indrettet system. Da vi i projektgrupper og lignende ofte er geografisk adskilt, er det også nødvendigt med internettet som middel til vidensdeling og kommunikation. F.eks. bliver det ofte brugt at have projektmateriale i file-sharing systemer, så alle i projektgruppen med det samme har adgang til andre gruppemedlemmers skrevne materiale. Dette er til hver en tid fordelagtigt, når man er flere om at skrive den samme opgave. Dette giver også et bedre helhedsindtryk over opgavens omfang. Dette skaber en internet dependency som letter den kommunikative opgave for en studerende, men samtidig gør det, at hvis et gruppe medlem mister adgangen til internettet, bliver han afskåret fra at kommunikere og samarbejde med gruppen, på de førnævnte præmisser. Denne form for internet dependency har både en for og bagside, dog ser vi klart fordelene som værende ulemperne overlegne. Derudover har internettet andre interessante muligheder. F.eks. instant messaging tjenester og programmer som Skype kan lette projektarbejdet, da det giver gruppen mulighed for at kommunikere, uden at være fysisk tilstede, som ved et normalt møde. Skype fungerer i praksis som et telefonmøde, men er i forhold til et rigtigt telefonmøde, gratis at benytte. Andre internetbaserede tjenester, der ikke direkte har med studiearbejde at gøre, er søgning af SU 41. Dette skal gøres direkte via internettet og gør, at vi som studerende, er internet dependent, da det er de færreste studerende der ville kunne klare sig økonomisk uden SU. Ligeledes gælder det for boligstøtte, adresseændring og årsopgørelsen (skatteanliggende) 42, der i højere grad bliver afviklet online frem for på borgerservice. De fleste unge ordner deres økonomi via netbank og de færreste går ned i banken, for at overføre penge til husleje, rejser og deslige. 41 Se www.su.dk 42 Se www.borger.dk og www.skat.dk

Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 34 En anden vigtig faktor, der gør internettet tæt på uundværligt for den studerende, er videns søgning. En stor del af de akademiske tekster, de fleste universitetsstuderende gennemlæser, er anskaffet gennem internettet. Det kan være direkte eller indirekte, da både hele tekster kan anskaffes via internettet 43. Det kan også være søgning på bibliotekers hjemmesider eller databaser om den ønskede litteratur/viden er hjemme. Da vores samfund er fundamentalt baseret på elektricitet, vil de fleste funktioner i en normal husstand gå ned hvis strømmen går. Her kan det nævnes, at instanser der er livsvigtigt afhængige af strøm, såsom hospitaler, har egen reservestrømforsyning i tilfælde af strømsvigt. Hvorimod i de fleste husstande må man ty til ikke-strømbrugende apparater. Langt de fleste hjælpemidler vi bruger i dag, er drevet af elektricitet. Det er derfor meget få ting man er ladt tilbage med hvis strømmen går. Stearinlys, hvis man er så heldig at have et par af dem liggende, kan være eneste kilde til lys i vinter- eller aftenmørket. Et gaskomfur kan klare madlavningen og brætspil og bøger kan være eneste kilde til underholdning. En internetafbrydelse er ikke helt så ødelæggende som en decideret strømafbrydelse. Det vil for en person, der er afhængig af internettet, for at kunne fungere ordentligt, have en irriterende og ødelæggende effekt, da man på mange måder vil føle sig afskåret fra omverdenen. I stil med at meget husligt arbejde ikke vil kunne lade sig gøre under en strømafbrydelse, ville dette også gælde studierelateret arbejde, der vil lide under en internetafbrydelse. 7.1 Vores tanker om internet addiction I det følgende afsnit vil vi prøve at beskrive hvilke tanker vi har haft omkring internet addiction i gennem projekt forløbet. Til forskel fra internet dependency er der visse dele af internettet der kan skabe en addiction hos individet, internet addiction, som er beskrevet i afsnit 6. Som eksempler kan nævnes tje- 43 Se f.eks. http://books.google.com/ og http://www.scopus.com - Google Books, er primært hele bøger eller afsnit af bøger hvorimod Scopus er fulde videnskabelige artikler.

35 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem nester som Facebook, Twitter og lignende, men også andre tjenester spiller her en vigtig faktor, så som gaming, e-shopping, nyheder og pornografisk materiale. Hvis vi for eksempel kigger på sociale netværk som Facebook, er det tydeligt, at mange unge har tendenser, der fører til, at de bruger tid på disse sider, i stedet for at lave det de i virkeligheden havde sat sig for. Mange gange ender det med at de lige skal se, med korte mellemrum, om der er kommet nyheder eller svar på et forumindlæg, selvom de måske godt er klar over, at der med stor sandsynlighed ikke er kommet noget nyt siden sidst, som beskrevet i vores indledning med Bjarne. På de sociale netværk, bliver det nemmere at holde kontakt med folk og iscenesætte sig selv, til en sådan grad, at det kan blive en addiction konstant at skulle iscenesætte sig selv online. Hele tiden opdaterer sin status på Facebook, Twitter, etc.. En anden måde at blive addicted til sociale netværk er, når folk bruger det som en flugt fra verdenen, og kun kommunikerer, mere eller mindre anonymt, online. Det kan virke meget socialt, men på mange måder kan det afskære en person fra virkelig kontakt med mennesker, som vi ser, som værende en meget vigtig del af et menneskes liv. Udover fora og chat sider kan videoer fra f.eks. Youtube også være en forstyrrende faktor, da det tit sker at en person, i en gruppe af venner, lige skal vise de andre et morsomt eller måske forstyrrende klip på nettet. Endvidere sker det ofte, at klippende har en dragende virkning, der gør, at alle andre også lige skal se, om de kan finde et bedre klip. Dette starter nemt en ond cirkel, hvor fokus til et gruppemøde kan forsvinde fuldstændigt. Dette kan måske ikke alene beskrives som en addiction, men blot et forstyrrende element, skabt af internettet. En anden afhængighedsskabende faktor kan være computerspil. I de senere år er de såkaldte massive-multiplayer-online (MMO) spil blevet erstatning for den virkelige verden. Det bedste eksempel, på nuværende tidspunkt, er spillet World of Warcraft, som har formået at skabe en verden, hvor folk kan arbejde sammen på kryds og tværs af landegrænser. For nogle personer kan det gå så vidt, at de bytter deres sociale netværk fra deres studie eller arbejdsplads, ud med et netværk dannet over internettet. Dette kan også skabe en afhængighedslignende situation, da folk har deres venner i spillet og på dertilhørende fora. Disse virtuelle verdener kan være farlige for folk der har nemt ved at blive addicted, da de tit er meget omfattende og derigennem meget tidskrævende, hvorved der er risiko for at individet kommer til at leve gennem den virtuelle verden.

Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 36 Udover disse addictions kan man også få tilfredsstillet andre behov over internettet. Heriblandt kan bl.a. sexuelle-, shopping- og gamblingbehov let stilles, og samtidig være en farlig vej at gå for nogen. Alle disse, kan på trods af deres forholdsvis harmløse karakter, udvikle sig til en slem addiction, som kan være destruerende for personers liv. Internettet skaber en let adgang til i forvejen vanedannende aktiviteter, så svage individer nemmere kan få en addiction. Som vi ser det, er det ikke internettet selv, man bliver addicted af, men de forskellige aktiviteter man kan udføre på internettet.

37 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem 8. Spørgeskemaundersøgelse analyse 8.1 Indledning Dette afsnit har til formål at redegøre for og analysere vores spørgeskemaundersøgelse, vi har skabt i forbindelse med dette projekt. Kompositionen af spørgeskema analysen er delt op i tre hovedpunkter, hvoraf et fokuserer på addiction, et andet fokuserer på dependency og det sidste vil være en mulighed for at opnå større viden om samfundsskabt dependency, i forbindelse med den stigende digitalisering. Del 1 består af spørgsmål 1.1-1.4. Del 2 består af spørgsmål 2.1-2.5. Del 3 består af spørgsmålene 3.1-3.5.1. 8.2 Generel info Dette afsnit mener vi kan hjælpe med at underbygge vores spørgeskemas gyldighed, da det viser generelle info, så som alder, køn og uddannelses niveau. Hvis vi kigger på fig. 4 kan vi se at kønsfordelingen er relativt lige, og vores spørgeskemaundersøgelsesresultater vil derfor give et godt indblik i både mænd og kvinders internetforbrug. Fig. 5 viser aldersfordelingen. I denne kan vi se en mindre ujævn fordeling, da majoriteten af de adspurgte ligger i aldersgruppen 20-25 år dette passer godt sammenholdt med det faktum, at vi primært har sendt spørgeskemaundersøgelsen ud i vores omgangskreds (studerende, venner og kolleger) og vi derfor har valgt at lade alderskategorierne stoppe ved 35+. Da vi selv ligger i denne aldersgruppe kan man forvente, at vores omgangskreds også befinder sig i denne aldersgruppe. Dette er ikke nødvendigvis et minus for undersøgelsen, da spørgeskemaundersøgelsen er beregnet på folk der hyppigt bruger internettet dette passer med vores gisning om, at denne aldersgruppe er storforbrugere af internettet.

Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 38 Svar Antal Procent Kvinde 22 42.31% Mand 30 57.69% Svar Antal Procent 16-20 3 5.77% 20-25 39 75.00% 25-30 6 11.54% 30-35 2 3.85% 35+ 2 3.85% Fig. 4 Fig. 5 Vi har også valgt at spørge ind til beskæftigelse/uddannelse (fig. 6). Her kan vi se at 40.38% har gennemført en videregående uddannelse. Dette finder vi utroværdigt og mener at de adspurgte med stor sandsynlighed har misforstået svarmulighed 1 og 6. Dette kan ydereligere underbygges hvis vi sætter spørgsmålet om alder (1.2) op imod et udtræk fra 1.3 ( Videregående uddannelse ). Vi har desuden opdaget, at formuleringen af spørgsmål 1.3 er opbygget således at misforståelser let kan opstå hvilket er en selvforskyldt fejlkilde. Vi antager at en del af dem der har svaret videregående uddannelse burde have svaret studerende videregående uddannelse. På trods af denne fejlkilde antager vi at en betydelig del, over 50%, er studerende. Svar Antal Procent Gymnasial 8 15.38% Videregående uddannelse 21 40.38% Faglært 5 9.62% Ufaglært 1 1.92% Studerende gymnasiel 1 1.92% Studerende videregående uddannelse 16 30.77% Fig. 6 8.3 Privat brug af internettet I det følgende afsnit vil vi se nærmere på de spørgsmål der omhandler de adspurgtes internetforbrug i privat kontekst. Dette afsnit har til formål at hjælpe med at underbygge den del af rapporten der omhandler internet addiction.

39 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem Spørgsmål 2.1 Hvor mange timer bruger du dagligt på internettet i privat sammenhæng? Svar Antal Procent Under 1 time 2 3.85% 1-2 timer 16 30.77% 3-4 timer 19 36.54% 5-6 timer 8 15.38% Over 6 timer 7 13.46% Fig. 7 Her ser vi, at majoriteten af de adspurgte, bruger internettet mere end tre timer om dagen på private gøremål. Heraf er den største gruppe blandt dem der daglig bruger internettet i 3-4 timer, men ca. 30% bruger internettet i fem timer eller derover. Selvom vi er klar over at de 20-25årige dækker majoriteten af de adspurgte finder vi det alligevel bemærkelsesværdigt at 100% af de adspurgte der bruger over seks timer på internettet dagligt er fra denne aldersgruppe. Spørgsmål 2.5 Hvad bruger du internettet til privat? Svar Antal Procent Online Spil 30 57.69% Internet shopping 37 71.15% Sociale netværk (facebook, myspace, msn, etc...) 47 90.38% Gambling (poker, odds, lotto, etc...) 8 15.38% Porno 28 53.85% Nyheder 41 78.85% NetDating 7 13.46% Underholdning (youtube, hobby forum, etc...) 46 88.46% Fig. 8

Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 40 Vi har udvalgt en række områder som vi mener, er blandt de mest benyttede til internetforbrug i fritiden. I dette spørgsmål har de adspurgte haft mulighed for at vælge mere end én svarmulighed. Da vi følte os sikre på at de adspurgte benyttede sig af i hvert fald en eller flere af disse svarmuligheder, har vi med vilje ladet være med have en svarmulighed med fri tekst, da dette med stor sandsynlighed ville give en masse blandet data, som vi ikke ville kunne bruge til statistik. Vi mener, at vi med disse svarmuligheder dækker bredt nok, men vi vil ikke udelukke, at vi kunne have overset mere specifikke underområder så der er en marginal fejlkilde i dette. Ikke overraskende er det primært ting som sociale netværk og underholdning der topper med henholdsvis ~90% og ~88.5%. Som vi nævner i vores afsnit 7.1, er det noget der fylder meget af det daglige private internetforbrug, hvilket kan understøttes vha. statistiske undersøgelser der placer Danmark på andenpladsen over lande med største andel af befolkningen der benytter Facebook 44. Vi finder det interessant at betragte forskellen på mænd og kvinders foretrukne sider af internettet. Hos mændene har 100% af de adspurgte svaret at de benytter sig af generel underholdning, som eksempelvis youtube.com, hvorimod det hos kvinderne kun er ~73%. Derimod gælder for sociale netværks tjenester, at 100% af de adspurgte kvinder benytter sig af det overfor 83% af mændene. Største forskel findes inden for surfing omhandlende pornografisk materiale, hvor 83% af mændene har svaret, at de benytter sig af dette. Hos kvinderne er betydeligt lavere, nemlig tallet ~13.5%. Til gengæld benytter ca. tre gange så mange kvinder sig af netdating. Overordnet set kan vi ud fra vores undersøgelse se, at mænd gennemsnitligt bruger længere tid på internettet end kvinder. Spørgsmål 2.3 Hvor tit sker det at du er online længere end planlagt? 44 http://www.abeloneglahn.dk/wp-content/uploads/2008/12/facebookdec2008.bmp (tjekket 13/12-09 kl. 16:30)

41 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem Svar Antal Procent Aldrig 1 1.92% Sjældent 3 5.77% Fra tid til anden 13 25.00% Ofte 25 48.08% Altid 10 19.23% Fig. 9 Ud fra fig. 9, kan vi se, at der er en tendens til at man glemme tiden når man er på internettet. Her kan vi give et eksempel fra eget liv, hvor man har sat en time af til online spil hvor, når man stopper, opdager man at der er gået tre timer. Dette kan bruges som eksempel på, hvordan internettet kan fungere som en som en form for virkelighedsflugt en effekt internettet ikke er alene om at have, da f.eks. bøger og fjernsyn kan have samme effekt. Dette kan eksempelvis sættes over for Widyanto og Griffiths der påpeger, at internettet i sig selv ikke er det afhængighedsdannende, men, at det blot er et andet medie der smider ild på bålet til andre afhængigheder eller vaner. I overstående tilfælde, f.eks. hang til onlinespil eller social kontakt til andre. Spørgsmål 2.4 Tænker du på internet aktiviteter når du ikke har adgang til en internet forbindelse? Svar Antal Procent Aldrig 0 0 Sjældent 9 17.31% Fra tid til anden 24 46.15% Ofte 17 32.69% Altid 2 3.85% Fig. 10 Resultatet af dette spørgsmål, er på sin egen måde foruroligende højt. Vi kan se, at ca. halvdelen af de adspurgte, tænker på internet aktiviteter når muligheden ikke eksisterer. Det er ikke så foruroligende, set i forhold til, at spørgsmålet kunne have lydt: Føler du trang til internetaktiviteter, når du ikke har adgang til en internet forbindelse da at tænke på internettet, kan betyde dagligdagsting, som brug af netbank eller sende en email. Dog kan vi her for eksperimentets skyld, tænke os til, hvorvidt vi havde fået samme resultater, hvis spørgsmålet havde lydt: Hvor ofte tænker du på øl, når du er ædru?. Dette er dog en lidt ekstrem sammenlig-

Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 42 ning, men sætter svarene lidt i perspektiv. Derfor mener vi, at vi kan tillade os, at konkludere, at abstinenser kan forekomme. 8.4 Nødvendigt brug af internettet Spørgsmål 2.2 Er du afhængig af internettet for at udføre dit job eller studie? Svar Antal Procent Ja 40 76.92% Nej 12 23.08% Fig. 11 Ud fra dette spørgsmål ser vi, at ~77% er dependent af at bruge internettet i forbindelse med enten job eller studie. Vi ser det som en vigtig faktor overfor vores antagelse af, at vores samfund er internet dependent. Vi mener at det er en relativt stor procentdel der erklærer sig dependent af internettet dog med forbehold for, at majoriteten af de adspurgte er studerende, som vi tidligere beskrev, i høj grad er internet dependent. Havde majoriteten været personer med anden beskæftigelse, tænker vi, at resultatet kunne have været mindre. Ud fra fig. 12 kan vi se, at de adspurgte bruger mindre tid på internettet i arbejds- og studieøjemed, i forhold til privat brug (fig. 7). Dette kan tolkes på flere måder, da der kan være flere forskellige grunde til dette. Som eksempel kan nævnes, at, de internet aktiviteter der kategoriseres under privat brug, ofte er mere tidsrøvende f.eks. kan et online spil let tage flere timer, og en side som Facebook kan ligeledes tage meget tid for begge af disse eksempler gælder det at man ofte har tendens til at glemme tiden. Selv om den brugte tid er mindre på job/studie, kan der ikke være en tvivl om at det spiller en vigtig rolle overfor vores teori omhandlende internet dependency. Svar Procent Ikke dependent 23.08% Under 1 time 19.23% 1-2 timer 30.77% 3-4 timer 15.38% 5-6 timer 5.77%

43 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem Over 6 timer 5.77% Fig. 12 8.5 Holdninger til, og brug af offentlige internetbaserede services Spørgsmål 3.1 & 3.2 3.1 (fig. 13) - Har du brugt internettet til at kommunikere med det offentlige? 3.2 (fig. 14) - Hvis ja, hvilke? Svar Antal Procent Ja 46 88.46% Nej 6 11.54% Svar Antal Procent Indberetning af Skat 31 59.62% Ansøgning om SU 31 59.62% Brug af e-boks 22 42.31% Søg boligstøtte 11 21.15% Generel brug af borger.dk 25 48.08% Andet 6 11.54% Fig. 13. Fig. 14. Fig. 13 viser, at næsten 90% af de adspurgte har benyttet internettet til kontakt med det offentlige, hvor vi i fig. 14 giver et mere specifikt overblik over hvilke services de har benyttet. Vi kan se, at mange af tjenesterne det offentlige stiller til rådighed via internettet, har vores testpersoner benyttet sig af, hvor de fleste bruger både internettet til søgning af SU og indberetning af skat. Derudover er der et frit tekst felt som de adspurgte kunne benytte sig af, her er der bl.a. svaret: jobnet og løn af kommunen for et handicaphjælper job. Af dette kan vi konkludere, at de adspurgte i større grad benytter sig af muligheden for at bruge internettet til kontakt og kommunikation med det offentlige. Spørgsmål 3.3 Ser du det som et problem, at flere og flere offentlige services foregår online? Svar Antal Procent Ja 14 26.92% Nej 38 73.08%

Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 44 Fig. 15. Af dette spørgsmål, er det klart, at majoriteten af de adspurgte, ikke ser kontakten med det offentlige via internettet som et problem. Hvis den adspurgte valgte at svare ja, blev spørgsmål 3.3.1 vist, hvor man i fri tekst kunne beskrive hvad man fandt problematisk. Af disse svar, kan vi eventuelt nævne, at nogen af dem omhandler dårlige it-kundskaber hos brugeren, en del af dem omhandler en form for bekymring overfor samfundets svage, der ofte ikke har samme muligheder eller ressourcer for at benytte de internet baserede tjenester. Derudover er nogle besvarelser ren it-forskrækket brok. En besvarelse har dog fået os til at opdage, at svaret ikke kun bør kunne være ja/nej, men også kan indeholde både gode og dårlige ting, besvarelsen var: Jeg ser det som sådan som et plus at man kan foretage tingene online, men det skal ikke være på bekostning af muligheden for direkte kontakt. Der tilfælde, hvor det er nemmere at forklare til en person. Da vi læste denne besvarelse, indså vi, at det havde været fordelagtigt og nuanceret med en tredje svarmulighed, ligesom ja, som var en måske svarmulighed med dertilhørende fri-tekst felt på samme måde som hvis man svarede ja. 8.4 Delkonklusion Vi kan af denne spørgeskemaundersøgelse konkludere, at de adspurgte i meget høj grad benytter sig af internettet både i fritid og i forbindelse med arbejde og studie. Privat internet forbrug er det der bliver brugt mest tid på, hvor det primært er underholdnings elementer og social kontakt der trækker. Vi har dog også fået bekræftet at majoriteten af de adspurgte er dependent af internettet i forbindelse med deres studie og/eller arbejde. Hvad angår kontakten til det offentlige, har størstedelen af de adspurgte taget tjenesterne til sig, og vi kan konkludere at de i høj grad behersker disse.

45 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem 9. Analyse 9.1 Indledning I det kommende afsnit, vil vi analysere vores rapport, ved at reflektere over vores indsamlede viden og egne tanker. Analysen vil være opbygget i flere afsnit. Først vil vi analysere på internet addiction, derefter internet addiction i forhold til addiction, til slut vil vi analysere på internet addiction overfor vores eget begreb internet dependency. Denne gennemgang skal give en forståelse for hvad vi har fundet ud af igennem projektet og skal lede frem til den endelige konklusion. 9.2 Internet Addiction I dette afsnit, vil vi kigge på den teori og empiri vi har indsamlet og forsøge at sammenfatte dem og analysere dem. Specielt vil vi tage fat på de uenigheder der er, i allerede udført forskning, primært Griffiths kritik af Youngs undersøgelse. Vi vil beskrive og analysere forskellene på internet addiciton og internet dependency. Først vil vi tage fat på forskellene mellem Griffiths og Youngs forskning. Young var, pioner i feltet internet addiction. Hun var den første person der så problemet i den stadigt voksende brug af internettet, og netop derfor valgte hun at lave en empirisk undersøgelse af internetvaner hos ca. 500 amerikanere. Som beskrevet i afsnit 6, om internet addiction, synes vi, ligesom andre forskere, at det er en smule problematisk, at tage en skare af 500 mennesker som alle beskriver sig selv som hyppige internetbrugere. Ved at tage, som krav for udfyldning af spørgeskemaet, at man er hyppig internetbruger, vil der ikke blive skabt et repræsentativt billede af internet misbrug; gruppen er for homogen. Ved at gøre det på denne måde, skabes der et fokus på emnet, da hun kommer med meget høje procentsatser, for hvor mange der er afhængige af internettet. Den almene person, vil se 86% som værende et ekstremt højt antal af internet afhængige, da personen ikke vil være klar over at der ikke er tale om en korrekt befolknings repræsentation. Forskeren Griffiths, kritiserer denne fremgangsmåde, netop på det grundlag, at Youngs empiri ikke er repræsentativ. Et andet punkt der skal overvejes, er at forskningen stammer fra 1996, og at det var det første studie i emnet. Både brugeren og selve internettet har udviklet sig siden 1996, netop herfor vil vi ikke mene at studiets data er gyldig længere, da det ikke er tidssvarende. For information om internettets udbredelse i 1996 se bilag 2.

Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 46 Internet addiction er et forskningsfelt, hvor man endnu ikke har fundet et fælles standpunkt, hvilket gør det svært, at sammenligne tidligere skabt viden, med nyere resultater og samtidig besværligt, at vide hvorvidt den skabte viden er brugbar. Så i stedet for at bygge videre på nyere skabte undersøgelser har vi primært valgt, at fokusere på Youngs forskning fra 1996, da det var den første undersøgelse inden for feltet, og tage udgangspunkt i dette gennem Griffiths tanker, da han er en person med stor erfaring indenfor afhængighed. Det der ofte bliver beskrevet som IA, er i de fleste tilfælde allerede kendte typer af afhængighed. Dette kan også være en medvirkende grund til, at tests baseret på DSM-IV, bl.a. Youngs IADQ test, giver så høje resultater, når man tester hvorvidt folk er internet addicted. Andre tests, såsom Greenfields Internet Abuse Test 45 lægger utroligt meget vægt på, om folk bruger tid på at skabe venskabelige-, såvel som seksuelle-, forhold på internettet. Denne test er, med vores synspunkt, ikke en test der tester din internet addiction, men nærmere en test der undersøger, om man evt. er addicted af social networking, cybersex eller porno. Testen tager i for høj grad udgangspunkt i specifikke handlinger, der kan kædes sammen med søgen, efter internet sex eller pornografi. Hvis vi forsøger at skelne mellem de to fløje, som beskrevet i afsnit 6 internet addiction, og analyserer på de enkelte forskeres måde at se problemstillingen på, vil vi se at forskere som Young og Greenfield har nogle bias holdninger. Young er f.eks. katolsk troende, hendes nyeste bog hedder Breaking Free of the Web: Catholics and Internet addiction 46. Dette tyder klart på at Young har nogle stærke katolske principper, som kan farve hendes forskning. Greenfield har, på samme måde nogle holdninger og forbeholdte meninger, som gør at hans forskning bliver farvet. F.eks. har Greenfield forskellige udtalelser på hans side fra folk han har hjulpet, en af dem lyder således Dr. Dave is proof to me that God exists. He helped save my life, my marriage and my job. Thank God for Dr. Dave. ~ Previously addicted to Internet pornography 47 Dette er blot en af mange udtalelser fra Greenfields egen hjemmeside, altså udtalelser han selv har valgt skal ligge der. Flere af udtalelserne henviser til healing eller helbredelse ved at sætte Greenfield i en position, hvor han virker som en redningsmand. Som vi ser det, er det meget tydeligt at det er de kristne værdier der bliver sat i højsæde. 45 http://virtual-addiction.com/pages/a_iat.htm,15-12-2009 46 http://netaddiction.com/index.php?option=com_content&view=article&id=72&itemid=94 20-12- 2009 47 http://www.virtual-addiction.com/testimonials.htm

47 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem Disse kristne værdier, som både Young og Greenfield kommer frem med i deres forskning, taler imod vores samfunds åbne og frisindede holdninger til sex og pornografi. Vi ser ikke brug af internettet til at søge porno, sex eller sexpartnere som værende en dårlig ting, men blot værende en videreudvikling af det menneskelige parringsritual. Ansigt-til-ansigts møder bliver suppleret af internet datingsites, chatrooms og cybersex. Dette, som alt andet, form for kontakt kan ske i så overdrevent et omfang, at det skaber et problem for et individs sociale relationer. Dette er noget der kan ske for alle menneskelige handlinger. Overdrevent brug kan føre til et overforbrug der kan være skadeligt, men derfor behøver normal brug ikke være en dårlig ting. Dog skal det nævnes, at vi finder overdrevet forbrug af internetporno og cybersex lige så skadeligt, som mange andre tvangshandlinger, som f.eks. ludomani. Når vi beskriver det religiøse grundlag i deres arbejde, gør vi det for at vise, at det gør resultaterne bias. Vi mener ikke, at et religiøst synspunkt er foreneligt med fornuftig forskning i et sekulært baseret samfund. Vi påstår, at aktivt indarbejde religiøse betragtninger i forskning, er mere traditionelt i primært amerikansk regi, frem for det ofte mere ateistiske nordiske syn på korrekt forskningsprocedure. Vores eget synspunkt er også, at religion og videnskab skal holdes adskilt, bl.a. herfor er vi ikke glade for Young og Greenfield. Et aspekt, vi både har nævnt i addiction og internet addiction teori afsnittene, er abstinenser. Young påpegede det som et problem, at hvad hun anså, som internet addicts, oplevede abstinenser og var ikke i stand til at fungere ordentligt, uden internettet. Det samme gjorde sig gældende i Griffiths undersøgelse fra 2000. I vores spørgeskemaundersøgelse stillede vi spørgsmålet Tænker du på internet aktiviteter når du ikke har adgang til en internet forbindelse?. Over 32% har svaret Ofte, og knap 4% har svaret Altid. På trods af de forbehold, der har været med måden vi stillede spørgsmålet på, som nævnt i spørgeskemaanalyseafsnittet, mener vi her at kunne drage en parallel til abstinens-symptomer. Dermed er det ikke sagt, at vi kan konkludere at de 4% der har svaret Altid lider af abstinenser, men det faktum at de adspurgte, på den ene eller den anden måde, altid tænker på internetaktiviteter betyder, at internettet fylder en betydelig del af deres hverdag. Young betragter det som en realitet at abstinenser er et tegn på, at internet addiction er et reelt problem. Griffiths vil derimod sige at abstinens-symptomer utvivlsomt er tegn på en addiction, men det er efter hans mening stadig tvivlsomt om det er internet addiction eller blot en anden form for addiction personen lider af, som der findes adgang til på internettet.

Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 48 For at afrunde afsnittet, vil vi kort opsummere hvordan vi har valgt at betragte internet addiction, Young og hendes type forskningsresultater på den ene side og Griffiths og dennes type forskningsresultater på den anden. Vi vælger, at drage tvivl om gyldigheden af Young og Greenfield, da vi mener, at deres resultater og metoder er for farvede af deres værdisæt. Griffiths har til forskel et mere skeptisk syn og betragter ikke internet addiction som det egentlige problem. Derimod mener han, at det, som Young ville kategorisere som internet addiction, i langt størstedelen af tilfældene, skyldes andre afhængigheder der blot kommer til udtryk gennem internettet. 9.3 Internet addiction vs. Addiction I denne del af analysen, vil vi fokusere på internet addiction og dens relationer til generel afhængighed. Vi vil kigge på det afhængige individs handlingsmønstre og diskutere dem ud fra den betragtning, at samfundet er internet dependent. Derudfra vil vi diskutere komplikationer og komplekser ved at skulle leve som internetafhængig i et internetdependent samfund. For at kunne gøre dette, er vi nød til at give et indblik i vores syn på internettets basale funktion. Vi ser internettet, som et fantastisk værktøj til kommunikation, vidensdeling, adgang til multimedier, brugerbaseret- og fokuseret indhold samt meget andet. Som tidligere beskrevet, giver internettet også let adgang til potentielt vanedannende eller ligefrem afhængighedsskabende materiale. Næsten al kommunikation og brug af internettet kan foregå anonymt. Dette kan gøre, at enkelte personer mister nogle hæmninger i deres kommunikation og samspil med andre personer. De kan få mulighed for at udforske nye interesser, som de ikke ville prøve i den virkelige verden. Denne anonymitet kan også fremme vanedannende og afhængighedsskabende tendenser hos det enkelte individ, som ikke behøver at stå til ansvar over for andre. Som eksempel kan vi stille en case op, hvor et individ skal besøge et kasino eller en stripklub. Dette kan overskride individets socialt accepterede grænser, da der er chance for at blive observeret og få udstillet sine aktiviteter, mens man udøver ting man muligvis prøver at skjule, f.eks. når man forsøger at skjule en afhængighed. Internettet og dets anonymitet kan her lette søgen efter tilfredsstillelse, ved kraftigt at reducere muligheden for at disse situationer kan opstå. Denne anonymitet, skaber mulighed for at folk, som lever under meget faste normer og rammer, vil blive fristet til at bryde disse. Vi snakker om folk, som aldrig ville skænke et kasino-

49 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem eller stripklubbesøg en tanke. Hvis vi kigger på afsnit 4, generel afhængigheds teori, vil denne anonymitet give god anledning til addiction, da en afhængig vil forsøge at skjule sin færden og kilden til sin addiction. Dette er muligvis en af internettets største afhængighedsfremmende faktorer. Hvis vi kigger på virtuelle netværk, som f.eks. onlinespillet World of Warcraft viser det sig, at mennesker der normalt aldrig ville interagere, kommer til det via et virtuelt interesse netværk. Dette kan skabe en udvidet social horisont, hvor et individs kommunikative evner udvikles i en positiv retning. Et interesseforum skaber herved muligheden for, at socialt forskellige personligheder drages mod hinanden grundet de fælles interesser. Muligheden for nemt, at komme i kontakt med andre ligesindede på sådanne netværk, gør det lettere at opbygge et større netværk igennem internettet. Det kan gøre, at man får en større social omgangskreds og kommer i kontakt med en masse nye mennesker i den virkelige verden. F.eks. er der personer fra vores egen projektgruppe, som har spillet onlinespil med mennesker fra hele Europa, og efterfølgende har deltaget i sociale træf med medspillere. Virtuelle netværk kan dog også facilitere en mulighed for at udleve hele sit sociale liv på internettet, og fuldstændigt ignorere social omgang i virkeligheden. I stedet for at skabe flere muligheder for social omgang i det virkelige liv, kan det skabe social isolation. Vi mener, ved at isolere sig fra social omgang og afskære sig fra omverdenen, da man har nok i sin virtuelle omgangskreds, kan hæmme et individs sociale og personlige udvikling. Samtidig er det let at forfalde til, da man her bevæger sig i et forum hvor man er accepteret og forstået. Man føler sig mere tryg i sit online fællesskab, og kan derfor foretrække at bruge sin tid her, frem for at pleje sine sociale relationer uden for internettet. En adfærd og et følelsesmønster som er meget normal i afhængighedsregi. Hvis vi kigger på vores normale afhængighedsteori, vil det her svare til en social afhængighed, da man er omgivet af folk der bruger samme proces, som man er afhængig af. F.eks. hvis man er afhængig af onlinespil og hele ens omgangskreds findes online, vil det være meget svært at komme ud af sin addiction, da man vil være nødsaget til at afskære sig fra en meget stor del af sin sociale omgangskreds. Young nævner, at tilbage i 1996 var en af de grupper, der var mest udsat for at blive internetafhængige, unge studerende, da de havde let og gratis adgang til internettet på campus. Som nævnt, kan det være stærkt problematisk for en afhængig, at have let og uhindret adgang til genstanden for sin afhængighed.

Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 50 I det moderne vestlige samfund er der adgang til internettet næsten over alt og potentielt hele tiden. Udbredelsen af nye adgangsformer som internet på mobiltelefoner, mobilt bredbånd, hotspots med trådløst findes internet overalt i offentligheden. Selv hvis man ikke har en computer eller adgang til internettet privat, har alle borgere mulighed for at benytte internettet f.eks. på biblioteket. Denne konstante mulighed for internetadgang, kan gøre det svært at modstå fristelsen for at få tilfredsstillet sit behov. Addiction teori fortæller også, at for at bryde sin afhængighed med et stof eller en proces, kan det ofte være nødvendigt eller fordelagtigt at afskære adgang til stoffet eller processen. Som ved social afhængighed kan dette være en vanskelig proces, der kan påvirke chancen for at bryde sit afhængighedsmønster. Ved internet addiction frembringer individet, ligesom ved andre afhængigheder, et tab af kontrol over sit problematiske forbrug. Ens forbrug kommer let til at overskygge seriøse gøremål og forpligtelser. Man fortsætter med at bruge det i samme eller højere grad, på trods af at personen er bevidst om at det er skadeligt. Historien, i vores indledning, er et realistisk eksempel på, hvordan man kan opføre sig når man mister kontrollen over forbruget, dette er dog et mildt tilfælde. Internetafhængighed kan lige såvel, som andre afhængigheder være et stort problem. Den afhængige person kan lide af negative følelser som frygt, angst og skyldfølelse. Samtidig kan personens sociale udvikling lide under forbruget og afskæringen fra den virkelige verden. Disse negative konsekvenser afhænger selvfølgelig af brugeren. En tese kan opstilles om, at individer der i forvejen er socialt svage, udgør en stor del af risikogruppen, da internettets anonymitet neutraliserer disse svagheder. 9.4 Internet Addiction vs. Internet Dependency Internet dependency kan have flere forskellige betydninger, men når vi refererer til det, mener vi den nødvendige brug af internettet, hvad end det er i forbindelse med studie, arbejde eller organisatoriske opgaver. I afsnittet om digitalisering, har vi redegjort for, hvorledes den danske stat, gennem de seneste år, har arbejdet på en strategi for, hvordan flere og flere funktioner kan klares over internettet. Heriblandt har vi nævnt søgning af SU, søgning af boligsikring samt kommunikation med staten for virksomheder. Hvis vi eksempelvis kigger nærmere på SUsystemet, er det nu kun muligt at søge SU online. Dette kan ikke gøres uden at have enten en

51 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem digital signatur eller en såkaldt Fælles Pinkode, som man også anskaffer sig over nettet. Vi beskriver hovedsageligt internet dependency fra en studerendes synspunkt. Det gør vi fordi vi selv er studerende og er vokset op under udbredelsen af internettet. Alt dette er medvirkende til at alle studerende er nødsaget til at have adgang til internettet, for at få kontakt til staten og dennes forskellige hjælpemidler. Udover SU, er der en lang række af andre grunde til at have adgang til internettet. Som nævnt tidligere, modtager man som studerende stort set al kommunikation fra studiet over mail. Udover studierelaterede samt arbejdsrelaterede opgaver, har studerende ofte et vidt omspændende socialt netværk at holde styr på, som eksempelvis kan klares vha. Facebook, MSN, etc.. Her bliver stort set alle events såsom fester, politiske begivenheder samt andre sociale arrangementer annonceret, det er også her man tilmelder sig. Dét at den individbaserede dependency ikke kun huserer på det direkte studieorienterede plan, men også i socialt relateret sammenhæng gør, at hvis man som studerende vil indgå i det sociale netværk, er man blot endnu mere dependent af internettet. Præcis som den studerende er dependent af internettet, er andre dele af samfundet, som tidligere beskrevet, også dependent af internettet. Virksomheder skal f.eks. indberette mange informationer over internettet og nye virksomheder registreres via internettet. Man er generelt dependent af internettet for at fungere optimalt, eller i nogle tilfælde fungere overhovedet. Internettets eksistens og opretholdte funktion er dermed et præmis for at vores samfund fungerer. Dette kan vi også vise med besvarelserne på spørgsmålet Er du afhængig af internettet for at udføre dit job eller studie? fra vores spørgeskema. Det at 77% svarer Ja til spørgsmålet gør, at vi kan konkludere at der i vores udspurgte gruppe er en reel internet dependency. Gennem disse eksempler og undersøgelser vil vi gerne tilskrive ordet dependency, betydningen af en nødvendighed. Det er en nødvendighed for de fleste mennesker, i dagens Danmark, at have adgang til internettet for f.eks. at tjekke netbank. Hvis adgang til internettet mistes, vil mange miste muligheden for at udføre job eller studie relaterede opgaver. Samtidig vil et nedbrud af statens servere skabe et problem for kommunikation med staten. Dette er specifikt et problem, hvis digitaliseringen bliver mere udbredt og normal kommunikation nedskæres eller helt fjernes. Der er fare for at der skabes et one-point-of-failure, hvis der ikke bliver taget klare forholdsregler mod dette. One-point-of-failure betyder, at hvis et enkelt punkt

Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 52 imellem staten og borgeren fejler, så ryger hele systemet og alt kommunikation umuliggøres. Dette kan undgås ved, at have backup andre steder, flere tilgange til informationen, og en backup plan hvis det elektroniske system skulle bryde sammen. Som nævnt tidligere i analysen, hvor addiction bliver sat overfor internet addiction, vil det, at blive udsat for sin afhængighed, for at kunne udføre dagligdags opgaver, sætte et stort pres på et individ med en internet addiction eller en påbegyndende internet addiction. Følgende eksempel kan underbygge dette. Bjarne er stået tidligt op, han skal lige tjekke sin netbank og få betalt et par regninger inden han skal i skole, han skal også lige have styr på om hans SU lån er blevet godkendt. Da han sætter sig foran sin pc, modtager han lige et par mails der skal besvares, 3 beskeder via MSN, det ene er et link til en Facebook gruppe. Efter Facebook, tjekker Bjarne lige et par internet fora, og inden han ved af det surfer han porno. Pludselig kigger han på klokken og indser at han har siddet foran sin pc i 1½ time uden at have fået betalt sine regninger, hans tog til skole er kørt og han har ikke tøj på. Det ovenstående, er et opdigtet eksempel, som er baseret på hændelser, vi i gruppen, selv har været ude for. Det er blevet sammensat for at illustrere hvor nemt det er at skulle klare nogle internet dependent opgaver, men meget hurtigt havner i en situation, der nærmere ligner et internet addiction forløb, hvor kontrol og tidsfornemmelse forsvinder. Internet dependency kan som beskrevet, skabe en situation hvori et individ med tendens til internet addiction, bliver sat i kontakt med katalysatoren til sin addiction. Hvis vi antager at vores persona Bjarne lider af internet afhængighed, mere specifikt lider han nu af en addiction til internet pornografi, så ville en simpel handling som at gå online for at betale regninger ikke skabe et problem, men da Bjarne er afhængig, vil internet adgangen virke som en katalysator for hans afhængighed, han er ikke mere end ét museklik væk fra pornografisk indhold. På denne måde kan internet dependecy katalysere en addiction, og derved være negativt for Bjarne, eller en hvilken som helst anden person. Hvis vi kigger på eksemplet omkring Bjarnes morgen, vil vi se, at brug bliver til misbrug og misbrug giver konsekvenser, i Bjarnes tilfælde går han glip af sin undervisning, og derved falder han bagud i sit studie og kan få sværere ved at gennemføre studiet. Bjarne står nu over for det problem, at hvis han nemmest vil bryde sin afhængighed skal han eliminere sin internetadgang. At afskære sig fra internettet som studerende og ung i Danmark, har konsekvenser. Bjar-

53 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem ne vil ikke have styr på hvornår og hvor hans undervisning foregår, han vil ikke have adgang til kursusmateriale som bliver lagt på nettet. Regninger skal betales via banken, som skal besøges i deres meget sparsommelige åbningstider. Mange job vil være umulige at udføre, da det som allerede nævnt er nødvendigt for ~77% af vores adspurgte for at udføre deres job/studie. Bjarne vil miste kontakt til mange af sine venner, som han holder kontakt til igennem Facebook, MSN og Myspace, dette vil risikere at socialt isolere ham. Igennem dette analyseafsnit har vi forsøgt, at illustrere hvordan internet dependency kan medføre øget brug af internettet, som i vores mening fungerer som katalysator til andre afhængigheder. Det er disse andre afhængigheder, som af forskere, som Young og Greenfield der bliver betegnet, som internet addiction, da de foregår på nettet. Ifølge forskere som Griffiths og Widyanto, er det stadig de samme processor, som folk bliver afhængige af gambling, porno, etc.. Vi har beskrevet internettet som værende katalysator for afhængighederne, ved at give nem adgang til disse. 10. Konklusion Internet dependency er en realitet. I vores digitaliseringsafsnit redegør vi for, hvordan den danske stat vil benytte sig af internetbaserede løsninger til kommunikation mellem borgerne og det offentlige. Vi kan, som studerende specielt se dette i f.eks. SU søgning, der er obligatorisk via internettet fra 2009. Dette bakkes også op af vores spørgeskemaundersøgelse, hvor ~88% af de adspurgte har erklæret, at de benytter internettet til forskellige former for kommunikation med det offentlige. Vi er, som studerende, nogle af dem der i højest grad er ramt af internet dependency, men i de kommende år viser digitaliserings strategien, at flere og flere funktioner skal klares over internettet, og dermed gøre samfundet endnu mere dependent af internettet. Der er dog komplikationer med at samfundet bliver internet dependent. F.eks. det faktum, at vi i dagens Danmark har en relativt stor befolkningsdel (41% 48 ) der har svage eller ingen kundskaber indenfor IT. Vores spørgeskema understreger også, at det er problematisk da flere besvarelser fra spørgsmål 3.3.1 49 påpeger, at det kan være problematisk at have funktioner der 48 Som nævnt i afsnit 3 Digitalisering. 49 Se bilag 1

Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 54 skal klares online, når det vil udelukke visse befolkningsgrupper. Ligesom vores spørgeskemaundersøgelse påpeger, ser vi det også som et problem, at visse befolkningsgrupper kan finde digital forvaltning problematisk. Staten har dog et tilbud til disse befolkningsgrupper, hvor de kan få hjælp til førnævnte internetbaserede kommunikation. Internet dependency er et relativt nyt fænomen. Da internettet i sig selv, stadig er en ny teknologi, er der mange ældre og lavere uddannede, der kan have svært ved at benytte det. Som følge af udbredelse af internettet og en udskiftning i befolkningen, vil forståelsen og brugen af digital forvaltning sprede sig og blive nemmere. Internet addiction er besværligt at beskrive korrekt. For det første, er det et nyt forskningsemne, da der kun er blevet forsket i det siden 1996. Den forskning der er lavet indtil videre, er så forskelligartet, at det ikke er muligt at udlede en klar definition på hvad der reelt er internet addiction. Det vi mener, kommer tættest på er, som Widyanto og Griffiths påpeger, at det ikke er internettet i sig selv der er det addictive element, men, at det blot er et medie hvori mange andre allerede fast definerede afhængigheder, f.eks. gambling, kan komme til udtryk, da adgangen til at få stillet lysten til disse afhængigheder er blevet lettere. Det er muligt, at selve internettet kan være afhængighedsdannende, men den del af befolkningen der bliver ramt af det, der klart ville kunne defineres som en internet addiction er langt mindre end hvad forskningen (Young, Greenfield) bringer resultater af. Det kan være problematisk, at vi lever i et samfund, der har en stigende internet dependency. Internettet som medie giver let adgang til tilfredsstillelse af afhængigheder og dette kan resultere i udbredelse af addiction. Internettet er overalt, og hvor der er adgang til internettet, er der de fleste steder også adgang til alt hvad internettet har at byde på. En person der skal benytte internettet til at klare et kommunikativt gøremål, med eksempelvis det offentlige, er i teorien kun et klik med musen fra at tilfredsstille sin afhængighed og ignorere andre gøremål. Selvom det er nødvendigt i mange situationer at bruge internettet som følge af den dependency der er skabt, kan vi se i vores spørgeskema, at det klart er det private internetforbrug der fylder mest i en normal persons hverdag. Sammenlagt bruger de adspurgte langt flere timer på internettet til enten underholdning, social networking eller online spil, end de gør til enten at udføre deres arbejde eller studierelaterede gøremål. Derudover svarer næsten 40%, at de ofte

55 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem er online længere end de havde planlagt, så dette giver en indikation om, at der er en reel problematik. Det der er sket er, at man har digitaliseret eksisterende afhængigheder og har gjort dem lettere tilgængelige. Kombineret med internettets anonymitet, uforpligtende natur og tilgængelighed har vi skabt en situation der svarer til, at placere borgerservice i en stripklub. Selvom der er skabt denne lette tilgang til vanedannende ting, såsom ludomani etc., har internettet bragt gode ting med sig og digitalisering af staten gør kommunikationen lettere, da det kan ske på borgerens præmisser. F.eks. er en stor del af den viden dette projekt er baseret på, indsamlet vha. internettet, som beskrevet i metode afsnittet. Internettet har mange positive sider og dette har samfundet indset. På baggrund af dette, har samfundet valgt at opbygge meget af sin kommunikation på internettet. Det at samfundet er dependent af internettet har også negative sider. De sider af internettet der kan være afhængighedsskabende og stimulerende, kommer i kontakt med flere mennesker og i stadig større grad kan dette hjælpe til at udbrede afhængigheden. Da det som sagt er et nyere problem, ved man ikke meget om det endnu, og problemet er et nicheproblem på nuværende tidspunkt. Når vi ved, at brugen af internettet vil stige i fremtiden, vil dette problem også eskalere. Det skal samfundet blive klar over, så man kan tage hånd om problemet, inden det bliver for stort.

Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 56 11. Litteraturliste Hjemmesider The Effects of E-Government on Trust and Confidence in Government Caroline Tolbert & Karen Mossberger http://delivery.acm.org/10.1145/1130000/1123299/p102- tolbert.pdf?key1=1123299&key2=5072840621&coll=guide&dl=guide&cfid=66205049&cftoke N=97745681 http://www.netaddiction.com http://www.virtual-addiction.com/ http://www.guldborgsund.dk: http://www.guldborgsund.dk/kommunen/~/media/filer/administrativ%20organisation/oplae g%20til%20digitaliseringsstrategi%202009.pdf.ashx. 20.12.2009, 22:13. http://www.modernisering.dk: http://modernisering.dk/fileadmin/user_upload/documents/vision_og_strategi/strategi_for_ digital_forvaltning/strategi_for_digital_forvaltning_2007-2010_endelig.pdf. 20.12.2009, 22:19 Artikler/tidskrifter Susan F. Marden, University of Maryland, Silver Spring, MD (Source: Quality of Life Research, Vol. 9, No. 3, Abstracts: 7th Annual Conference of the International Society for Quality of Life Research (ISOQOL) (Mar., 2000), p. 251) Dr. Stanton Peele A General Theory of Addiction (2006) http://www.addictioninfo.org/articles/582/1/a-general-theory-of-addiction/page1.html Elena Larsen, Research Fellow Lee Rainie, Director: The rise of the e-citizen: How people use government agencies Web sites http://www.pewinternet.org/~/media//files/reports/2002/pip_govt_website_rpt.pdf.pdf Technology-dependency among patients discharged from a children's hospital: a retrospective cohort study : Chris Feudtner, Nanci Larter Villareale, Barbara Morray, Virginia Sharp, Ross M Hays, John M Neff http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/pmc1142327/

57 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem Dr. Aviel Goodman, Minnesota Institute of Psychiatry: Addiction: definition and implications" (1990), Strategi for digital forvaltning 2007-2010 Regeringen, KL og Danske Regioner http://modernisering.dk/fileadmin/user_upload/documents/vision_og_strategi/strategi_for_ digital_forvaltning/strategi_for_digital_forvaltning_2007-2010_endelig.pdf Young, K. S., Internet Addiction: A New Clinical Phenomenon and Its Consequences, American behavioral scientist, Vol. 48, No. 4, December 2004, Sage Publications Young, K.S., Understanding Online Gaming Addiction and Treatment Issues for Adolescents, The American Journal of Family Therapy, 2009 Widyanto, L., Griffiths, M. Internet Addiction : A Critical Review 2005, Springer Science + Business Media Inc, 2006. Greenfield, D. N., Virtual Addiction: Sometimes New Technology Can Create New Problems David N. Greenfield: Virtual Addiction: Somtimes New Technology Can Create New Problems, http://www.virtual-addiction.com/pdf/nature_internet_addiction.pdf, årstal ikke oplyst. Widyanto, L., McMurran, M., The Psychometric Properties of the Internet Addiction Test, CyberPsychology & Behavior, Volume 7, Number 4, 2004 Sookeun Byun, Ph.D., Celestino Ruffini, B.Sc., Juline E. Mills, Ph.D., Alecia C. Douglas, Ph.D., Mamadou Niang, M.Sc., Svetlana Stepchenkova, M.Sc., Seul Ki Lee, B.Sc., Jihad Loutfi, B.Sc., Jung-Kook Lee, Ph.D., Mikhail Atallah, Ph.D., and Marina Blanton, Ph.D.: Internet Addiction: Metasynthesis of 1996 2006 Quantitative Research. CyberPsychology & Behavior. Volume 12, Number 2, 2009