Servicedeklaration for Center for Høretab Fredericiaskolen



Relaterede dokumenter
Tilbudsbeskrivelse. Dysleksitilbuddet Vindinge Skole

Læsepolitik. for Billund Kommune

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015

Beskrivelse af specialklasser på Vorrevangskolen

Skolebestyrelsens årsberetning 2011

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.

Ydelseskatalog 20. Odense Kommune. Hørerådgivningen

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Kære Læsere. Selvom Skolen på Kastelsvej er en amtskommunal folkeskole er vi forskellige fra den øvrige folkeskole le på visse punkter:

SKOLEN ISHØJGÅRD. Ishøj Kommune Ishøjgård

Retningslinier for Forum for Specialpædagogik

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.1 Kommunikation

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Bilag 1: høringssvar 2014

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.

Politikområde : Børnepasning

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

Rapport for anmeldt tilsyn den på. Fredericiaskolen. Af Else Pedersen og Bjørn Petersen

STU Middelfart Afdeling Skrillinge

Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE

Til kommende elever og forældre. - en 3-årig ungdomsuddannelse

Notat. BØRN OG UNGE Økonomi og Administration Aarhus Kommune

Ansgarskolen skoleåret 2014/ information til forældre

Kommunalreformen. Vilkår og muligheder for børn med svære tale- /sprogvanskeligheder efter kommunalreformen

Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Pædagogisk Analyse i dagtilbud og skoler

Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger

Østerbro Lilleskole er kendt som det lille trygge alternativ til de andre større skoler i København.

Raketten - klar til folkeskolereformen

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Forældresamarbejde. Børneinstitution Skt Klemens-Dalum

Skolestyrelsesvedtægt for Fredensborg Kommunes skoler

Helsingør Kommune Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2.

Kommunerne skal værne om specialpædagogikken

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

LÆS OG LÆR IT - TEENS kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning

Frivillighedspolitik for Assens Kommune

Udviklingsplan for Frederiksværk Skole

Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi

Borup Skole. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013

BØRN OG UNGE Notat November Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

Københavns Kommunes Fritidsordning (KKFO)

Center for Dagtilbud og Skole. Kvalitetsrapport for Furesø Kommunes skolevæsen Pixi udgave

ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen

Camp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Vigtigt i forbindelse med indstilling til Børnekliniken

KATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040

Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen

Krop & Kompetencer Den Åbne Skole

Samarbejdet om kommunens generelle og forebyggende sprogindsatser 0-6 år

Leder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI

Raketten - klar til folkeskolereformen

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Evalueringsplan for HHX

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Medborgerskabspolitik

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde

Ledelsesberetning. Hellested Friskole og Børnehus april 2016

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen

NYTTIGE TELEFONNUMRE.

Indbyder til søskende kursus

Vejledning til skriftlig prøve i biologi

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Indmeldelse Dagelev. Elevens navn. Mor. Far. Forældremyndighed: Fælles Mor Far. Cpr.nr. Adresse. Mors (nyhedsbrev) Cpr.nr.

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

Vi tænker læring og formidling på en ny måde. - læreren som facilitator, elever som hinandens mentorer med reel indflydelse.

NYTTIGE TELEFONNUMRE.

Tallerupskolens skolebestyrelses årsberetning 2010/2011

Vejledning til ledelsestilsyn

Når katastrofen rammer

Velkommen til. Grønnevang Skole. Indskolingen på Jespervej og i Nødebo

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Mediepolitikken tager udgangspunkt i Hvidovre kommunes plan På vej mod digital dannelse

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test

Velkommen til Skovlyskolens SFO / SFK

Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen

Månedsinformation. Karup skole og SFO

Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn.

Mål- og indholdsbeskrivelse for. Klubben Antvorskov Antvorskov Skole Sejerøvej Slagelse

Autismecenter i Halsnæs kommunale skolevæsen

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Transkript:

Servicedeklaration for Center for Høretab Fredericiaskolen Praktiske oplysninger Merkurvænget 2, 7000 Fredericia Tlf.: 76201100 Centerleder: Steen Friis www.cfh.dk cfh@rsyd.dk 1

Indhold 1. Målgruppe... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Ydelser... 3 4. Idégrundlag og målsætninger... 3 5. Typisk dagsforløb... 4 6. Personale... 4 7. Pædagogiske metoder... 7 8. Fysiske rammer... 8 9. Samarbejde med kommunen... 8 10. Øvrige relevante samarbejdspartnere... 8 11. Sundhedsydelser... 9 12. Madleverancer... 9 13. Pårørendesamarbejde... 9 14. Brugerindflydelse... 9 2

1. Målgruppe Børn med høretab med behov for en særlig pædagogisk, faglig og teknologisk indsats. Udover høretabet kan der også være yderligere funktionsnedsættelser. 2. Lovgrundlag Undervisningen foregår i henhold til Lov om folkeskolen 20 stk. 3. og Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. 3. Ydelser Tilbuddet er takstfinansieret jf. Rammeaftale. Prisen for undervisningen er 1.157 kr./dag i 334 dage/år. Der er mulighed for at beskrive og opkræve betaling for særforanstaltninger/særydelser. 4. Idégrundlag og målsætninger Der ydes en særlig pædagogisk, faglig og teknologisk indsats indeholdende elementer, der kompenserer for den enkelte elevs høretab og sidestiller elevens muligheder med normalt hørende elever. Skoleforløbet afsluttes i overensstemmelse med kravene i folkeskoleloven. Eleverne tilbydes undervisning i et sprogmiljø, der passer til deres potentialer og behov, og som understøttes af optimale teknologiske og høretekniske hjælpemidler. Der udarbejdes en individuel undervisningsplan for hver elev. Undervisningsplanen evaluerer det foregående skoleårs arbejde og fastlægger det kommende skoleårs faglige og sociale mål. Der afholdes to forældresamtaler årligt: i efteråret (oktober) og i foråret (maj/juni). Udgangspunktet for forældresamtalerne er den individuelle elevplan, hvor der følges op på mål, delmål samt andre pædagogiske indsatsområder. Her ud over holdes møder og samtaler efter behov. Skole-hjemsamtalerne koordineres med forældresamtalerne på elevhjemmene. Hver enkelt elev har en kontaktlærer, der er koordinator af arbejdet med eleven og er nøgleperson i kontakten mellem hjem og skole. Én gang årligt omkring årsskiftet - afholdes et revisitationsmøde med elevens hjemkommunes PPR. På dette møde redegøres for de individuelle elevplaner og elevens situation. På mødet aftales elevens fremtidige skoletilbud og det kommende års samarbejde. Alle har ret til kommunikation. Målet er at skabe et spændende undervisningstilbud, som kan bidrage til at udvikle det enkelte barns kognitive, sproglige og sociale kompetencer mest muligt. 3

5. Typisk dagsforløb Eleverne undervises fra klokken 8.15 14.15. 6. Personale Medarbejderne tilknyttet skoleafdelingen o Centerleder o 17 lærere o 1 pædagog o 4 pædagogiske medhjælpere o 1 psykolog o 1 fysioterapeut o 1 ergoterapeut o 1 viceinspektør o 1 pedel o 1 audiologiassistent o 2 teknikere Faglige standarder Efter- og videreuddannelse o alle lærere har gennemgået grunduddannelse i tegnsprog o 2 lærere har overbygningsuddannelse i tegnsprog o 17 lærere har den pædagogisk-audiologiske grunduddannelse / den pædagogisk-audiologiske basisuddannelse. o 13 lærere har PD.modulerne sproglige vanskeligheder og høre-modulet. o 5 lærere har PD eksamen i Specialpædagogik o 14 lærere har i samarbejde med pædagogerne fulgt ICPD kurset Samtalespejlet. Et kursus i relationskompetence. o 3 lærere har fulgt kursus i Auditory Verbal Therapy, AVT. Ressourcelærere Fagudvalg o Skoleafdelingen har en skolevejleder, der samarbejder med Ungdoms Uddannelses-centrene. o En lærer er ressourceperson i tale-høreundervisning. o 1 lærer hjælper lærerne med at tage og behandle sprogtests. o 1 lærer varetager samarbejdet omkring elever med synsproblemer. o Skoleafdelingen har ud over de mere traditionelle fagudvalg også et fagudvalg for faget tale- høreundervisning og tegnsprog. o Skoleafdelingen har et fagudvalg, der udelukkende beskæftiger sig med de faglige og pædagogiske problematikker vedrørende elever med flere handicap. 4

Landsdækkende udvalg nedsat af lederkollegiet for specialskoler for børn og unge med høretab Skoleafdelingen er repræsenteret i en række landsudvalg inden for området undervisning af børn med høretab: o Landsudvalget for tale/høreundervisning o Landsudvalget for læsning o Landsudvalget for døve med funktionsnedsættelser o Synsgruppernes Landsudvalg o Landsmaterialeudvalget Sociale kompetencer Foruden det faglige arbejde prioriterer skoleafdelingen arbejdet med elevernes sociale kompetencer ved at: o AKT uddannede lærere skaber trivsel, til mægling og til at arbejde med elevernes sociale kompetencer hver klasse arbejder med værdier og har deres egne klasseregler. Kvalitetsstandarder Eleverne testes med jævne mellemrum og efter behov - i forhold til sprog, læsning, stavning m. m. af læreren i samarbejde med testkonsulenterne. Eleverne undervises efter individuelle undervisningsplaner, der indeholder evaluering af mål for forrige skoleår og faglige og pædagogiske mål for kommende skoleår. Dispensationer ved prøver og eksamen o Til dansk retstavning (diktat) er der søgt om 10 minutters ekstratid til brug af Mund Hånd System, MHS. Der bruges tegnsprogstolk, hvor der er behov. Tekniske standarder Med digitale høreapparater samt med Cochlear Implant, CI, er antallet af børn med høretab, der kan klare sig i og have god gavn af et oralt sprogmiljø i skolen, voksende. For at udnytte hørelsen bedst muligt er det imidlertid ikke nok med gode høreapparater eller CI. Der er behov for et ekstra godt lyttemiljø i undervisningslokalerne samt særligt høreteknisk udstyr i forbindelse med undervisningen. Gode lyttemiljøer Skoleafdelingens klasselokaler er indrettet med gulvbelægning af støjdæmpende linoleum, der er foretaget ekstra akustisk dæmpning af lokalerne for at nedsætte efterklangstiden, og der er bløde flader på væggene. Gode lysforhold For elever med høretab skal lysforholdene i klasselokalerne være gode og tilstrækkelige. Elever med høretab skal have mulighed for at støtte sig til mundaflæsning og aflæsning af mimik. I lysindretningen er anvendt lysarmaturer, der ikke udsender elektromagnetisk støj, der kan forstyrre elevernes høreapparater. 5

Også i opstillingen af borde og stole tages der hensyn til at opnå optimale forhold for eleverne, idet lysindfaldet fra vinduerne udnyttes bedst muligt, og man undgår at der arbejdes i modlys, men også undgår at lyset blænder. Ikke-støjende skolemøbler Der er i stort omfang valgt skolemøbler, der støjer mindst muligt. Tekniske hjælpemidler Klasseværelserne er udstyret med en lang række høretekniske hjælpemidler baseret på såvel teleslynger som multifrekvent FM-udstyr. Teleslynger Teleslyngerne er dobbelt-loop-opbundne, så der opnås en optimalt ens dækning i det enkelte klasseværelse samt mindst mulig udstråling til naboklasseværelserne. Signalet fra teleslyngen opfanges af en lille telespole, der er indbygget i elevens hørerapparater/ci. FM-udstyr FM-udstyret er multifrekvent. Det vil sige, at der i klasselokalet er monteret en FMsender, der sender lærerens tale direkte til elevens modtager. Hver FM-kanal sender med sin egen frekvent, således at eleven kun hører sin egen lærer. Skifter eleven ind til et andet klasselokale, omstilles elevens modtager automatisk til at modtage den FMkanal, der anvendes i det nye lokale. Mikrofoner og lydkilder Til at overføre lærernes tale til systemerne såvel FM-anlæg eller teleslynge-anlæg, anvendes trådløse mikrofoner, som lærerne har på (udstyret er beregnet til to-lærerundervisning). Til at opfange og overføre elevernes svartale er der opsat grænseflademikrofoner i alle lokaler. I enkelte lokaler anvendes elevmikrofoner. Udstyret er koblet direkte til klassens SmartBoard, TV/Video/DVD- og lydafspillere for at opnå maximal uforstyrret lydoverførsel til eleverne. Undervisning uden for skolen I tillæg til de fastmonterede FM- og teleslyngeanlæg råder skolen også over mobile FM-anlæg med trådløse lærersendere, således at det er muligt for eleverne at høre læreren bedst muligt. Andet teknisk udstyr Da undervisningen af hørehæmmede elever ofte baseres på en stor grad af visuel støtte, er der installeret SmartBoard i alle undervisningslokaler, desuden er skolen velforsynet med Video/DVD- og lydafspillere, fjernsynsskærme og storskærmsprojektorer til afspilning af film og billeder. Skolen er også velforsynet med digitale kameraer og digitale videokameraer, samt udstyr til digital billede-, lyd og videoredigering. Audiologisk funktion Fredericiaskolen har en audiologisk funktion med en audiologiassistent, der i samarbejde med høreklinikkerne tager sig af kontrol og indstilling af elevernes høreapparater. Hvis et høreapparat går i stykker, vil eleven omgående blive hjulpet og mister derved mindst muligt udbytte af undervisningen. 6

Fredericiaskolen har fuldt udbyggede audiometrilokaler, hvor audiologiassistenten efter aftale med høreklinikkerne kan lave hørerprøver. Teknisk funktion Fredericiaskolen har en teknisk funktion med teknikere, der installerer og vedligeholder alt skolens høretekniske og andet teknisk udstyr. Den tekniske funktion yder vejledning til eleverne og deres forældre om udstyr, som eleverne kan have gavn af i hjemmet. 3 IT-vejledere Skoleafdelingen har 3 IT-vejledere, som står til rådighed med vejledning og problemløsning i forbindelse med skolens IT-udstyr og -programmer. Efter behov inddrages skolens teknikere. Bærbare computere Alle elever har adgang til bærbar computer og ipad, desuden er der fastnet computere i mange lokaler samt på biblioteket og i klyngerum. Der er let og naturlig adgang til anvendelse af computere som: o værktøj (tekstbehandling, regneark, billedbehandling mm.) o informationssøgning (højhastigheds internetforbindelse, abonnement på SkoDa og DR.dk/skole) o kommunikationsredskab (alle eleverne har mulighed for at blive en del af Skolekom-systemet med egen e-mailadresse) og o træningsredskab via et bredt udbud af uv program-mer, bl.a. gennem abonnement på Uni-C's skolepakke samt en del specifikke programmer til elever med høretab fra bl.a. LMU. I forbindelse med artikulationsundervisning og høretræningsaktiviteter bruges også specialprogrammer. o fornøjelse/rekreation/fritid/underholdning. Eleverne har mulighed for at bruge computere til mere private formål i forbindelse med frikvarterer, klub og arrangementer som f.eks. det årlige computerparty for de ældste elever. IT & prøver og test Når der afholdes test, terminsprøver og afgangsprøver opstiller og klargør skolen alt relevant udstyr. IT & pædagogik og projekter o Der anvendes bærbare computere med specialprogrammer i forbindelse med kommunikation med sprogsvage elever, der har behov for CD-ord eller symboler og billeder som støtte til det almindelige skrevne sprog. o I større klasser arbejdes med Link-it programmer, der giver mulighed for at kombinere det skrevne sprog med tegnsprogsklip. o Der anvendes specielle øretelefoner, der kan bruges sammen med høreapparat. 7. Pædagogiske metoder Med udgangspunkt i anerkendende pædagogik undervises der ud fra det individuelle niveau. Der er elever, som har brug for stor visuel støtte og andre har brug for rammer og forudsigelighed. 7

8. Fysiske rammer Skolen har to klynger med de yngste og mellemste elever i den ene klynge og de ældste i den anden klynge. - 16 klasselokaler på 47 m 2-16 artikulationsrum på 7 m 2-1 bibliotek og hjælpemiddel central HMC - 1 gymnastiksal på 370 m 2-1 varmtvandssvømmesal på 330 m 2-1 fysiklokale - 1 hjemkundskabslokale på 72 m 2-1 håndarbejdslokale på 53 m 2-1 træsløjdlokale på 68 m 2-2 formningslokaler - 2 legepladser med grønne arealer - 1 fælles kantine med resten af huset Elevhjem Fredericiaskolen tilbyder sine elever mulighed for overnatning på elevhjem 1 til 4 gange pr. uge i skoleugerne Se deklarationerne for elevhjemmene. Når der er behov, arbejder skoleafdelingen og elevhjemmet tæt sammen om de børn, der bruger elevhjemstilbuddet. 9. Samarbejde med kommunen Fagligt samarbejde o Skoleafdelingen samarbejder med en lokal folkeskole, Krogsagerskolen, hvor der er inkluderet 2 elever og deres lærere. o Skoleafdelingen har vidensudveksling med institutionens tale-høre konsulenter, der arbejder på småbørnsområdet. o Skoleafdelingen samarbejder med lignende skoler i Danmark o Skoleafdelingen samarbejder med lignende skoler i Norden 10. Øvrige relevante samarbejdspartnere Skoleafdelingen samarbejder med elevernes forældre og hjemkommuner. Desuden samarbejder skolen, når der er behov for det, med høreklinikker, CI centre, Børnepsykiatrien m.fl. 8

11. Sundhedsydelser Skoleafdelingen rummer - ud over en undervisningsafdeling - en sundhedsfunktion med fysioterapeut og en sundhedsplejer fra kommunen. Fysioterapien Ved skolestart undersøges alle børn. Undersøgelsen består af en vurdering af barnets motoriske og sansemotoriske færdigheder. Ved behov iværksættes fysioterapi eller stimulering/træning, som forestås af lærer, elevhjemspersonale, pædagog eller forældre efter vejledning af fysioterapeut. 12. Frokost Eleverne har madpakke med og har mulighed for at købe frugt. 13. Brugerindflydelse/brugerstyring Elevråd 3 forældre i bestyrelsen Dialog gennem kontaktlærersystemet 2 årlige skole-hjem samtaler giver indflydelse på elevens individuelle elevplan. Visitationsproceduren Netværksgruppen Samarbejde med brugerorganisationerne 14. Bestyrelse Bestyrelsen består af 3 forældrevalgte repræsentanter, 3 suppleanter, 1 repræsentant fra brugerforeningen Høreforeningen, 1 repræsentant fra Danske Døves Landsforbund, 1 repræsentant fra Kommune Kontakt Rådet, 1 repræsentant fra Regionen, 3 medarbejderrepræsentanter, centerlederen for Center for Høretab samt en sekretær. 9