SÅDAN GØR VI November 2010 Spændende forsøg med netbooks i indskolingen på Tornhøjskolen Side 1-3 Små elever skriver sig til læsning der snakker eller løber rundt. Alle elever sidder pænt på deres stole helt opslugt af den opgave, de er i gang med at løse på deres lille netbook. En serie billeder skal samles i rækkefølge til en billedhistorie, og der skal skrives tekster til billederne. Bagefter skal teksterne læses op i programmet Pho to story, så de får skabt en lille film. Eleverne er utroligt motiverede, når de arbejder på computerne. De er bedre til at koncentrere sig og holde fokus, og de kan koncentrere sig i meget læn- Undervisningsassistenter som ekstra hånd til drengene på Højvangskolen Side 4-5 2. klasserne på Tornhøjskolen er meget glade for de netbooks, de fik udleveret sidste efterår. De små computere stimulerer elevernes læse- og skriveudvikling og tilgodeser den enkeltes behov for udfordringer og støtte. Og så er de spændende at arbejde med. Der er helt stille i de to 2. klasser på Tornhøj skolen. Ingen skramlen med stole og tasker, ingen elever, Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Layout Grafiker Lise Særker Foto Fotograf Marianne Andersen m.fl. Forslag mailes til htp-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer december 2010 Lise Lotte Skudstrup er imponeret over, hvor godt og koncentreret eleverne arbejder med deres netbooks. Fortsættes side 2
Mette Bjerre Porsborg bruger ofte klassens Smart Board, når hun skal forklare en opgave for hele klassen. gere tid. Der er en fantastisk ro i klassen. Samtidig skal integreres i alle fag, skal projektet bl.a. afklare, en mere fleksibel skoledag og fremme deres er de rigtig gode til at hjælpe hinanden, siger Lise om netbooks vil kunne øge brugen af it i indskolin- ansvarsfølelse. Lotte Skudstrup, it-vejleder og dansklærer i 2.b. gen, og om de små computere er brugbare alternativer til de almindelige og noget dyrere computere. Fanger alle elever Flersidet projekt Det skal også afklares, om de kan erstatte it-ryg- Halvvejs gennem projektet kan Lise Lotte Skudstrup Sidste efterår fik eleverne i de to klasser udleveret sækkene. og klasselærer i 2.a Mette Bjerre Porsborg ikke finde hver sin netbook som led i udviklingsprojektet Net- Et vigtigt fokuspunkt er at få afdækket, om net- noget dårligt at sige om klassernes arbejde med de books i indskolingen, der er støttet af Fælles Skole- books kan fremme læseindlæringen i pagt med små computere. Tværtimod. Forventningerne er udvikling og tilrettelagt i samarbejde med Pæda- den norske forsker og forfatters Arne Tragetons mere end indfriet på både det tekniske og det pæda- gogik og Udvikling under Skoleafdelingen. tanker om at skrive sig til læsning. Det skal lige- gogiske plan. Målet med projektet er flersidet. I en tid, hvor it ledes undersøges, om netbooks kan give eleverne Vi synes, vi fanger alle elever. De fagligt svage er også med, fordi der er så mange muligheder for at tilgodese den enkelte. Vi arbejder med børnestavning, men eleverne kan bruge CD-Ord, hvis de vil have hjælp til stavningen. De kan også få læst Lærerne på Tornhøjskolen har oprettet en hjemmeside, tornbooks.dk, hvor de beskriver projektet og undervisningens forløb. Hjemmesiden indeholder links til en række af de websteder, de anvender i undervisningen. Eleverne bestemmer selv, om de vil bruge hjælpeprogrammer, når de sidder og skriver. Fortsættes side 3 2
Hov, der skrev jeg vist forkert. Alle elever klør på med krum hals, når de sidder og skriver sætninger. Eleverne synes, det er spændende at få lov til at løse opgaver på det store Smart Board. teksterne og deres egne sætninger op, siger Mette putere. Det er let for dem at gå tilbage i en tekst og Ansvarlige elever Bjerre Porsborg. rette og tilføje noget. De kan hele tiden gøre opga- Forsøget har vist, at de små netbooks sagtens kan Vi arbejder bl.a. med onlinebiblioteket abc.dk, og i år er vi begyndt at bruge dansklandskabet.dk, ven bedre ved at tilføje og rette. Det motiverer dem holde til at blive brugt og fragtet rundt dagligt mel- helt klart, siger Lise Lotte Skudstrup. lem hjem og skole. De små elever har vist sig for- som følger Fælles Mål. Der er mange gode web- Undersøgelser har vist, at børn, der venter med bløffende ansvarlige, og forældrene er gode til at steder og programmer med opgaver af forskellige at lære håndskrift til 2.-3. klasse, bliver lige så gode hjælpe dem med at huske at få computerne ladet sværhedsgrader. Det betyder, at der er mange til håndskrift, som elever, der er begyndt at skrive op. muligheder for at variere undervisningen. med blyant i børnehaveklassen. Derfor er de to Vi har kun haft to computere, der er gået helt i Nogle gange aftaler vi, at eleverne skal sende lærere først i år begyndt at arbejde med elevernes stykker. En blev tabt på gulvet, og en anden fik saf- en mail til os, når de har løst en opgave. Så får vi håndskrift. Eleverne har en lille skriftlig aflevering tevand på sig. Ellers fungerer de. Vi ser aldrig børn, små søde hilsner. Når de har lektier for derhjem- for hver uge og arbejder indimellem med en skriftlig der smider med tasken eller sparker på de andres me, kan vi bede dem om at læse det skrevne op danskbog. Men den elektroniske undervisning er tasker. I DUS en er computerne låst inde, og det er foran webkameraet og sende det til os. Det finder klart den dominerende, også i matematik, hvor ele- yderst sjældent, at en elev glemmer sin netbook i de rigtigt sjovt. Lige nu er de også optagede af verne boltrer sig med on-line undervisning på bl.a. DUS en eller derhjemme, siger Lise Lotte Skud- programmet Photostory, hvor de producerer små mondiso.com, der følger trinmålene på 1.-3. årgang. strup. film. De to lærere er så begejstrede for udviklingsprofortrolige med hjælpeprogrammer jektet, at de har svært ved at forestille sig, hvordan Skriver mere og bedre Mette Bjerre Porsborg har linjefag i specialpæda- det vil være at gå tilbage til den gammeldags Eleverne gemmer alle deres opgaver i deres per- gogik og har i flere år undervist elever med it-ryg- undervisning i indskolingen. Det vil selvsagt være sonlige dropbox i mailsystemet. Det gør det let for sække. Hun ser store fordele ved, at eleverne i de dyrt at anskaffe netbooks til alle elever, men lærerne at kalde opgaver frem og følge den enkel- to klasser allerede er fuldt fortrolige med brugen af omvendt spares der mange penge på bøger og hæf- tes udvikling, så de kan se, hvor der skal sættes hjælpeprogrammer, og at de som noget naturligt ter, når eleverne arbejder online. ind. Når eleverne arbejder i abc.dk, genereres der bruger programmerne efter behov. tilmed et resultat, som viser, hvor mange procent de har rigtigt. Under alle omstændigheder håber de, at de to Hun ser også flere fordele ved at anvende net- 2. klasser får lov til at beholde deres netbooks, når books i stedet for it-rygsække. Netbooks kan uden projektet slutter til sommer. Omvæltningen vil være Begge klasser er dygtige. De skriver mere og problemer kobles til scannerpenne m.v. De er meget stor for både lærere og elever, hvis de ikke bedre end de 2. klasser, vi tidligere har haft. Når meget lettere for eleverne at bære rundt på end it- længere kan udnytte informationsteknologiens man- eleverne skriver med blyant, bliver de hurtigt trætte rygsække, og de fylder ikke nær så meget på ge muligheder i den daglige undervisning. i hånden. Det gør de ikke, når de sidder ved com- arbejdsbordet i klassen. 3
I frikvartererne står den ofte på fodbold og snak om fodbold og anden sport, de har set i fjernsynet. En ekstra hånd til drengene Et udviklingsprojekt har gjort det muligt for Højvangskolen Godt samspil med drengene at ansætte to undervisningsassistenter, der skal øge trivs- Ideen til ansættelsen af undervisningsassistenterne blev fostret hos Sven len og lærelysten blandt drengene på mellemtrinnet, så Løntoft, da han i sidste skoleår iagttog det gode samspil, der opstod mellem et færre ekskluderes til specialundervisning eller AKT-tilbud. par unge mandlige vikarer og nogle drenge, som havde det svært. Det var dejlige drenge, men samtidig drenge, der var vanskelige at Jeg havde slet ikke forventet, at vi ville se en effekt så hurtigt. Men vi kan tyde- rumme. Det var tydeligt, at det fungerede godt for drengene, når de unge vika- ligt mærke, at der er en bedre stemning i klassen, og at arbejdsmoralen er ble- rer var sammen med dem. Det fik mig til at overveje de fordele, der kunne være vet bedre, siger Ulla Vittinghoff, klasselærer i 6.a på Højvangskolen. ved altid at have et par unge mænd ansat, siger Sven Løntoft. 15. august 2010 fik 6.a tilknyttet undervisningsassistent Christian Larsen i 15 Ulla Vittinghoff er enig i, at de unge mænd kan noget særligt med drengene: lektioner om ugen. 4.a fik også tilknyttet en undervisningsassistent. Ansættelser- Vi har mange kvindelige lærere her på skolen. Vi nurser meget, men måske ne er muliggjort af, at skolen har søgt og fået bevilget midler fra Undervisnings- har drengene mere behov for at klatre i træer eller spille fodbold. I min klasse har ministeriet og Fælles Skoleudvikling til et forsøgsprojekt, Giv drengene en der været store problemer i pigegruppen. Pigerne har fyldt for meget, og det har ekstra hånd. betydet, at drengene har følt sig overset. De har ikke faglige vanskeligheder, Tanken med projektet er at lade unge mænd arbejde målrettet med klassens men de har virket sløve og ligeglade og har været dårlige til at komme i gang drenge, så drenge med lavt selvværd og koncentrationsbesvær får succesople- med arbejdet. Det har Christian fået ændret. Samtidig har vi lærere fået bedre velser, der kan øge deres lærelyst og forbedre deres muligheder for at afslutte tid til at tage os af pigerne, så hele klassen nu fungerer bedre sammen, siger skolen med en afgangsprøve. Selvom projektet stadig er meget nyt, tøver Ulla Ulla Vittinghoff. Vittinghoff og skoleleder Sven Løntoft ikke med at kalde det en succes. Vi kan selvfølgelig ikke vide, hvordan effekten vil være på længere sigt. Om Ugerne med Christian har vist os, at vi lærere har for lidt tid til at gå rundt blandt eleverne og mærke, hvordan de har det. Det sociale kommer i bag- vi kan nå målene om, at færre elever ekskluderes til specialundervisning og grunden, fordi vi har fokus på det faglige. Det er utroligt, hvor meget det har AKT-tilbud, og flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Men da vi evaluere- betydet at have Christian i klassen. Vi har lige haft elevsamtaler, og her ople- de indsatsen i 6.a efter de første to måneder, var der allerede sket så store for- vede vi også, at flere af eleverne er modnet og blevet mere selvhjulpne. bedringer, at vi kunne trække Christian delvist ud af klassen. Det er kommet drengene i 4.b til gode, fordi han nu er hos dem i ni lektioner om ugen, siger Sven Løntoft. Fortsættes side 5 4
Skoleleder Sven Løntoft og klasselærer Ulla Vittinghoff er meget overraskede over, hvor Fik I fat i, hvad Povl Juhl sagde, I skulle i gang med? Christian Larsen medvirker til, at hurtigt der har vist sig en effekt af Christian Larsens indsats i klassen. alle elever føler sig set, og at de kommer i gang med arbejdet. En anden tilgang til drengene Er også vikarer I stillingsopslagene søgte skolen unge mennesker med gå-på-mod. Der var De to undervisningsassistenter aftaler selv med lærerne, hvilke lektioner de skal ingen krav om lærer- eller pædagoguddannelse. Tværtimod ønskede skolen være med i. Timetallet kan svinge fra dag til dag, og aftalerne kan ændres efter unge mænd, der har en anden tilgang til jobbet, end uddannede lærere og pæda- behov. Sven Løntoft fremhæver, at de to undervisningsassistenter udover deres goger har. Unge, som kan huske, hvordan det er at være halvstor dreng. deltidsansættelse også vikarierer for klassernes lærere ved sygdom og ferier. Christian Larsen er 20 år, nyuddannet elektriker og indehaver af et festudlej- Det er en stor fordel for klasserne, at de får en vikar, de kender. Undervis- ningsfirma, der mest byder på arbejde aften og weekend. Han er springgymnast ningsassistenten ved, hvad klassen arbejder med. Han kender elevernes faglige og gymnastikinstruktør og har flere kurser fra DGI i rygsækken. Den anden niveau og ved, hvad der rører sig i klassen. Det er forældrene også rigtigt glade undervisningsassistent, Kristoffer Hvid Mortensen, er fodboldtræner og har arbej- for, siger Sven Løntoft. det som handicaphjælper i flere år. Skolen har bevidst valgt at målrette projektet mod eleverne på mellemtrinnet. Sammen med lærerne på mellemtrinnet har undervisningsassistenterne I indskolingen er der ikke behov for undervisningsassistenter, da der er pæda- opstillet nogle fokuspunkter for deres arbejde i klasserne. I 6.a skal Christian goger omkring børnene i mange timer. På mellemtrinnet er det til gengæld oplagt Larsen bl.a. medvirke til, at alle i klassen føler sig set. Han skal være opmærksom at arbejde forebyggende, så eleverne ikke får opbygget en forkert opfattelse af på tre drenge, der har haft svært ved at komme i gang med opgaverne, og han sig selv. Har man først følt sig som ballademager i flere år, er det svært at se skal deltage i frikvartererne og sørge for, at drengene får mulighed for at dyrke sig selv i en anden rolle. idræt i frikvartererne. Vi spiller tit fodbold, men vi kan også stå og snakke om sport eller andet, vi Håber at kunne fortsætte har set i fjernsynet. De betragter mig ikke som lærer, og det betyder, at både Sven Løntoft er allerede begyndt at overveje, hvordan modellen med under- piger og drenge fortæller mig mange ting. I timerne går jeg rundt og hjælper og visningsassistenter eventuelt vil kunne videreføres, når forsøgsåret er omme. spørger, om de er klar til at gå i gang med arbejdet. Jeg taler med dem om, hvad Vi håber, vi får midler til at fortsætte forsøget, så der kan indsamles erfa- de gerne vil nå i timen, og følger op på, om de når deres mål. ringer over flere år. Vi kan endnu ikke vurdere, om brugen af undervisningsas- Nogle gange sidder jeg og arbejder med drengene ude i fællesrummet. De sistenter kan mindske behovet for specialundervisning og AKT-tilbud, men vi er blevet meget bedre til selv at arbejde, og klassen fungerer godt. Derfor er jeg håber, at vi på sigt kan spare timer i kompetencecentret og bruge nogle af mid- nu for det meste kun med i idræts-, hjemkundskabs- og sløjdlektionerne, hvor der lerne på undervisningsassistenter i stedet for, siger Sven Løntoft. er risiko for, at der kan opstå uheldige episoder. I 4.b er min opgave lidt anderledes. Der handler det primært om nogle urolige drenge, som forstyrrer undervisningen, fortæller Christian Larsen. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade 8 Tlf. 99 31 41 00 daks.dk 9400 Nørresundby Fax 99 31 41 09 skole-kultur@aalborg.dk