Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007-2012 Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 3.

Relaterede dokumenter
Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet.

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Strategi for Indsatser og Anbringelse

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.

1. at Socialudvalget tager redegørelsen på anbringelsesudviklingen for perioden til efterretning.

SLÆGTSANBRAGTE BØRN TRIVES BEDRE

Notat. Aarhus Kommune. Bilag 3. Samfundsmæssige udfordringer i implementeringen af Hjemløsestrategien Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014

Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

Børneudvalget. Dagsorden med beslutninger. Møde nr. 4. Side 1 af 8

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Social, Børne- og Integrationsministeriet Handicap J.nr Leo 6. september 2013

Ankestyrelsens statistikker. Børn og unge anbragt uden for hjemmet Årsstatistik 2007

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx måned 2008 om ændring af landstingsforordning om hjælp til børn og unge.

Kort beskrivelse af barnets baggrund. Til at kopiere ind. Til at. Side 1 af 5. Genogram over barnets vigtigste netværk

Afgørelseskompetencen i sager om samvær med anbragte børn

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 76


Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik

Pædagogisk personale i grundskolen

Retningslinjer for godkendelse og tilsyn med plejefamilier.

1. Oprettelse af sag, 0-17årige

For Familiecentret 2013

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE.

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013

Resultatdokumentation for Hald Ege 2014

Forslaget vil understøtte den overordnede vision for Aarhus Kommune er Aarhus en god by for alle, hvor:

Tabel 1. Alle basis- og specialsygeplejersker i kommuner og regioner fordelt på periodelængde Fravær pr ansat i Dagsværk

Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.

Tak for din henvendelse af 15. oktober 2009, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

Undersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber

Barnets Reform. Spørgsmål og svar. Læs spørgsmål og svar om intentionerne og indholdet i Barnets Reform. 24. oktober 2010

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Anbringelser

Børn og unge anbragt uden for hjemmet

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Serviceniveau FORANSTALTNINGSGRUNDLAG BØRN OG FAMILIE SØNDEBORG KOMMUNE. Oktober /8

Familieafdelingen. trategi for omstilling & udvikling. Strategi for omstilling & udvikling. Side 1

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

Rammeaftale 2016 for det sociale område

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

Indstilling. Resultatrevision for Jobcenter Århus i Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

DATA FOR DECEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Task Forcens bemærkninger (i margin) Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 og frem

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Kvalitetsstandard. Serviceloven 85. Socialpædagogisk bistand

Notat. Analyse af anvendelsen af udlagte støttemidler for 2014, samt det specialiserede område for børn 0 6 år. April Sags-id:

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Klagesagsstatistik i Socialforvaltningen

Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge

Bekendtgørelse om plejefamilier

Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Forebyggelse og Rådgivning i 2013

Glostrup Kommune 2015

Vedlagt fremlægges overblik over magtanvendelser på SÆH-området for Fremlæggelsen er opdelt i:

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

Herningmodellen. V. Benny Madsen, Centerleder, Herning kommune 4. februar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Oktober 2015

Den 10. september 2013 Aarhus Kommune

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.

Lederjobbet Lederne April 2016

Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012

Årsrapport for 2015 Udviklingscenter for børn og familier

Nye krav til efterværn Workshop Servicestyrelsen 9. Maj 2011

- en beskrivelse af målgruppen for de døgninstitutions/opholdsstedspladser, der er omfattet af udbuddet.

Bemærkninger til lovforslaget

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune Økonomi og Løn

22. december Rikke Lauritzen, MB. Sagsnr Dokumentnr Kære Rikke Lauritzen

København, oktober Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE.

Analysepapir 4 Ledighed blandt de årige

Bilag 2. Indstilling om: Handlingsplan for ungdomsboliger, udmøntning af budget

Samlet for alle udvalg

:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142

Notat. Aarhus Kommune. Styrkelse af indsats vedrørende sociale underretninger og nomadefamilier Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen

Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger

Transkript:

Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007-2012 Til Socialudvalget Kopi til Aarhus Kommune Den 3. april 2013 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder. Jægergården Værkmestergade 15 8100 Aarhus C Udvikling i antal anbringelser fordelt på foranstaltningstype Udvikling i antal anbringelser alders- og målgruppefordelt Tvangsanbringelsernes andel af den samlede tilgang på døgnområdet Sagsnummer: 13/009160 Udviklingen på anbringelsesområdet skal ses i lyset af de strategier, der findes på området. Den overordnede vision på området for børn og unge med særlige behov er at sikre social inklusion. Dette indebærer et særligt fokus på igangsættelse af tidlige forebyggende og ambulante indsatser. Sagsbehandler: Helle Fallesen Telefon: 8940 2000 Telefon direkte: 8713 4170 Telefax: Blandt de igangsatte strategier for at opnå større social inklusion er blandt andet: Familiestrategien. Tids- og målfokuserede indsatser Redefinering af efterværnsområdet Fastholdelse i nærmiljøet Udvikling af dagforanstaltningsområdet Udvikling i antal anbringelser fordelt på foranstaltningstype I nedenstående tabel 1 og figur 1 ses udviklingen i antal anbragte fordelt på foranstaltningstype i perioden 2007 2012. Side 1 af 9

Tabel 1: Udvikling i antal anbringelser fordelt på foranstaltningstype 2007-2012* (Antal helårspersoner) 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2010-2012 Familiepleje 213 202 221 256 266 270 14 Netværksplejefamilie 6 10 16 25 32 34 9 Kommunale plejefamilier 0 0 0 0 0 4 4 Socialpædagogisk opholdssted 106 108 131 142 118 87-55 Døgninstitution 289 295 308 302 263 217-85 Øvrigt** 37 58 83 55 43 30-25 I alt 651 673 759 780 722 642-138 Kilde: Regnskab 2011, Regnskab 2012 * Tabellen indeholder anbringelser efter Servicelovens 52.3.7 og Servicelovens 76.3.1 (efterværn) og dækker sager, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune ** Omfatter anbringelser på kost-, efter- og ungdomsskoler samt eget værelse Af tabellen fremgår, at efter en stigning i antal helårsanbragte i perioden 2007-2010, sker der i perioden 2010-2012 et fald i det samlede antal anbragte på 138 helårspersoner. Dette svarer til et fald på 17 procent. Ses alene på udviklingen fra 2011 til 2012 er der her tale om et fald på 80 helårsanbragte svarende til et fald på 11 procent. Det er i den forbindelse vigtigt understrege, at antallet af anbragte i 2012 ikke er fuldt ud sammenlignelige med de foregående år. Dette skyldes en revidering af efterværnsområdet, der er igangsat i løbet af 2012. Som led i arbejdet omkring sikringen af en god overgang mellem ungeområdet og voksenområde vil unge med et fremtidigt behov for et voksentilbud alle overgå til voksenområdet ved det fyldte 18. år. For de unge, der ikke på indeværende tidspunkt forventes fremadrettet at have behov for et tilbud på voksenområdet overgår myndighedsopgaven til Familiecenteret i efterværnsperioden. Tidligere har ventelister på voksenområdet medført, at en række unge først er overgået til voksenområdet op til 2 år senere. Af det samlede fald i aktiviteten på 80 helårspersoner fra 2011 til 2012 dækker ca. halvdelen af faldet således over unge, der er overgået til voksenområdet tidligere end ved den hidtidige praksis primært til voksenhandicapområdet. Ses nærmere på udviklingen i antal anbringelser fordelt på de enkelte foranstaltningstyper er denne opstillet grafisk nedenfor. Side 2 af 9

Figur 1: Udvikling i antal anbringelser fordelt på foranstaltningstype 2007-2012 (Antal helårspersoner) Kilde: Regnskab 2011, regnskab 2012. * Tabellen indeholder anbringelser efter Servicelovens 52.3.7 og Servicelovens 76.3.1 (efterværn) og dækker sager, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune ** Omfatter anbringelser på kost-, efter- og ungdomsskoler samt eget værelse Som det fremgår af figur 1 stiger antallet af helårsanbragte inden for familiepleje, netværksplejefamilier, socialpædagogiske opholdsteder indtil 2010. Døgninstitutionsområdet ligger i denne periode meget stabilt på omkring 300 helårsanbringelser. For de øvrige foranstaltninger topper aktiviteten i 2009. Fra 2010 og frem sker en markant ændring i anbringelsesmønsteret. Antallet af anbringelser på familieplejeområdet, herunder netværksanbringelser og anbringelser i kommunale plejefamilier er fortsat stigende, mens antallet af anbringelser indenfor de øvrige foranstaltningstyper er faldende. Det største antalsmæssige fald i aktiviteten finder sted på døgninstitutionsområdet med et fald på 85 helårspersoner fra 2010 til 2012. Det største procentvise fald er på socialpædagogiske opholdsteder med et fald på 38 procent fra 2010-2012. Der er flere forskellige forklaringer bag udviklingen på anbringelsesområdet. Forklaringer, der er i overensstemmelse med de strategier, der er opstillet på området. Det er i forbindelse med udviklingen på anbringelsesområdet vigtigt indledningsvis at understrege, at der i alle sager foretages en konkret individuel vurdering af de behov for hjælp støtte det enkelte barn/ung har brug for. Herunder hvilken indsats, der igangsættes for bedst muligt at sikre barnets/den unges udvikling og trivsel. Side 3 af 9

Målsætningen for børn og unge med særlige behov er at sikre social inklusion og herunder at sikre at flest mulige børn vokser op i en familie. Derfor er der sat særlig fokus på tidlige forebyggende indsatser med henblik på at reducere behovet for en indgribende anbringelse udenfor hjemmet. Faldet i antal anbringelser skal således ses som udtryk for at der i stigende grad anvendes ambulante tilbud i nærmiljøet i stedet for mere indgribende døgnforanstaltninger. Som et led heri arbejdes kontinuerligt med en fortsat udvikling af dagforanstaltningsområdet. Såfremt der viser sig at være behov for en anbringelse uden for hjemmet har udgangspunktet, jf. familieplejestrategien, været at denne skal ske en i familie. Herunder med et særligt fokus på muligheden for netværksanbringelser. Et særligt tiltag i denne forbindelse er etableringen af en banebryderenhed på Familiecenteret. Enheden, der blev opstartet medio 2012, består af tre medarbejdere, der på baggrund af metoderne i Signs of Safety, har et særligt fokus på familiens netværk. Der er en medarbejder ansat på hvert af de tre familiekontorer, hvor de giver sparring til de øvrige medarbejdere med henblik på at fremme bevidstheden om ressourcerne i familiens netværk. Banebryderenhedens arbejde har resulteret i en stigning i antal børn og unge anbragt i slægts- og netværkspleje gennem det år enheden har eksisteret. I fald det vurderes, at der er behov for en institutionsanbringelse er udgangspunktet, at denne skal ske på en af Aarhus Kommunes egne døgninstitutioner. Udgangspunktet er, at barnet/den unge i videst muligt omfang skal forblive i det eksisterende lokalmiljø og dermed sikre bedre muligheder for fastholdelse i skole, fritidsaktiviteter og det nære netværk med venner og familie. Familie, uddannelse og deltagelse i fritidsaktiviteter er således blandt de stærkeste beskyttende faktorer i forhold til sikring af social inklusion. Brug af egne døgninstitutionspladser er også afgørende i forhold til at sikre en stabil drift af heraf. I forbindelse med en institutionsanbringelse er fokus at fastholde en tids- og målfokuseret indsats med henblik på at varigheden for institutionsanbringelsen nedbringes. Stigningen i antal familieplejeanbringelser og faldet i antal anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner er dermed i overensstemmelse med de vedtagne målsætninger på området. Side 4 af 9

En yderligere væsentlig forklaring på faldet i aktiviteten fra 2011 til 2012 er den ovenfor omtalte revidering af efterværnsområdet, der har resulteret i, at det samlede antal unge over 18 år, der modtager efterværn inden for er markant reduceret i løbet af 2012. Endelig skal faldet i antallet af anbragte børn og unge skal ses i lyset af den markante økonomiske og aktivitetsmæssige opbremsning, der er gennemført i 2011 med henblik på at skabe økonomisk balance på socialområdet efter et stort merforbrug i 2010. 2. Udvikling i antal anbringelser alders- og målgruppeopdelt 2010-2012 For så vidt angår aldersfordelingen for anbragte børn og unge vises i nedenstående tabel 2 udviklingen i anbragte børn og unge indenfor forskellige alderskategorier i perioden 2010-2012. Tabel 2: Aldersfordelt udvikling i antal anbragte 2010-2012* (antal helårspersoner**) Aldersgruppe 2010 2011 2012 2010-2012 2010-2012 (pct.) 0-5 årige 77 81 79 2 3 6-13 årige 230 208 205-25 -12 14-17 årige 337 295 270-67 -20 18-22 årige 136 138 88-48 -35 I alt 780 722 642-138 -17 Kilde: MSB-ledelsesinformation. * Tabellen indeholder anbringelser efter Servicelovens 52.3.7 og Servicelovens 76.3.1. ** Beregningen af helårspersoner er beregnet baggrund af alder den 30. juni for det pågældende år. Af tabellen fremgår, at der fra 2010 til 2012 er sket et fald i aktiviteten inden for alle aldersgrupper med undtagelse af aldersgruppen 0-5- årige, hvor der er sket en lille stigning. Størst har faldet været for de 14-17 årige. I forhold til den procentvise ændring har faldet været størst for aldersgruppen 18-22 år hvilket bl.a. dækker over den ovenfor omtalte overgang af sager fra børn og ungeområde til voksenområdet. For så vidt angår udviklingen indenfor de forskellige foranstaltningstyper, ses denne illustreret i nedenstående tabel 3. Side 5 af 9

Tabel 3: Udvikling i antal anbragte* 2010-2012 opdelt på alder og foranstaltningstype (helårspersoner**) Aldersgruppe Foranstaltning 2010 2011 2012 0-5 år 6-13 år 14-17 år 18-22 år 2010-2012 Familiepleje 57 61 63 6 Netværksplejefamilie 2 4 6 4 Kommunale plejefamilier 0 0 1 1 Socialpædagogisk opholdssted 1 0 0-1 Døgninstitution 17 16 9-8 Øvrigt 0 0 0 0 I alt 0-5 år 77 81 79 2 Familiepleje 102 110 111 9 Netværksplejefamilie 14 17 15 1 Kommunale plejefamilier 0 1 3 3 Socialpædagogisk opholdssted 13 8 10-3 Døgninstitution 99 72 66-33 Øvrigt 2 0 0-2 I alt 6-13 år 230 208 205-25 Familiepleje 59 59 71 12 Netværksplejefamilie 8 10 11 3 Kommunale plejefamilier 0 0 0 0 Socialpædagogisk opholdssted 99 70 49-50 Døgninstitution 126 126 117-9 Øvrigt 45 30 22-23 I alt 14-17 år 337 295 270-67 Familiepleje 37 38 25-12 Netværksplejefamilie 1 1 2 1 Kommunale plejefamilier 0 0 0 0 Socialpædagogisk opholdssted 31 41 28-3 Døgninstitution 56 47 25-31 Øvrigt 11 11 8-3 I alt 18-22 år 136 138 88-48 Familiepleje 255 268 270 15 Netværksplejefamilie 25 32 34 9 Kommunale plejefamilier 0 1 4 4 Socialpædagogisk opholdssted 144 119 87-57 Døgninstitution 298 261 217-81 Øvrigt 58 41 30-28 I alt 0-22 år I alt 0-22 år 780 722 642-138 Kilde: s ledelsesinformationsportal. * Tabellen indeholder anbringelser efter Servicelovens 52.3.7 og Servicelovens 76.3.1, ** Beregningen af helårspersoner er beregnet baggrund af alder den 30. juni i det pågældende år. For aldersgruppen 0-5 år dækker den samlede stigning i aktiviteten over en stigning på familieplejeområdet, mens der er sket et fald i antallet af anbringelser på døgninstitutioner. Denne udvikling er i overensstemmelse med familieplejestrategien, hvori der er indeholdt, at børn under 6 år skal anbringes i familiepleje. Side 6 af 9

At aldersgruppen 0-5 år som den eneste ikke er faldet, skal ses i lyset af det skærpede fokus på vigtigheden af en tidlig indsats. Der er af afgørende betydning for et barns udvikling, at der gribes hurtigt ind. I tilfælde af behov for en anbringelse skal sikres at denne sker så tidligt i barnets liv som muligt, samt at man gennem en anbringelse i en familiepleje sikrer, at barnet opnår at vokse op i en familie. I forhold til aldersgruppen 6-13 år tegnes et tilsvarende billede. Her dækker det samlede fald i aktiviteten hovedsageligt over et fald i antallet af døgninstitutionsanbragte børn. Samtidig har der været en stigning indenfor familieplejeområdet. For aldersgruppen 14-17 år, som er den aldersgruppe, der har oplevet det største fald i aktiviteten, er faldet størst indenfor socialpædagogiske opholdssteder. Familieplejeanbringelser er også her stigende. For så vidt angår aldersgruppen 18-22 årige er der her et generelt fald som følge af blandt andet overgangen af sager til voksenområdet. Udviklingen for de to målgrupper - socialt udsatte børn og unge og børn og unge med handicap - er illustreret i nedenstående tabel 4. I forhold til børn og unge med handicap skal indledningsvis bemærkes, at overflytningen af de 18-22 årige til Myndighedsområdet for Voksne med Handicap er indeholdt i aktivitetstallene for 2012. Derimod er overflytningen af sager til henholdsvis Familiecenteret og Myndighedsområdet for Socialt Udsatte Voksne ikke fuldt ud gennemført ved udgangen af 2012. Det forventes, at dette vil være fuldt ud implementeret i 1. kvartal 2013. Herefter vil der på Handicapcenteret for Børn ikke være sager med unge i alderen 18-22 år. I sammenligningen mellem socialt udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap vil således skulle ses bort fra aldersgruppen 18-22 år. Side 7 af 9

Tabel 4: Udvikling i antal anbragte 2010 2012 - opdelt på alder og målgruppe (helårspersoner**) Aldersgruppe 2010 2011 2012 Socialt udsatte børn og unge 2010 2012 0-5 årige 73 77 76 3 6-13 årige 184 172 170-14 14-17 årige 246 210 203-43 18-22 årige 107 94 62-45 I alt 610 553 511-99 Børn og unge med handicap 0-5 årige 4 4 3-1 6-13 årige 46 36 35-11 14-17 årige 91 85 67-24 18-22 årige 29 44 26-3 I alt 170 169 131-39 Samlet 0-5 årige 77 81 79 2 6-13 årige 230 208 205-25 14-17 årige 337 295 270-67 18-22 årige 136 138 88-48 I alt 780 722 642-138 Kilde: MSB s informationsportal. * Tabellen indeholder anbringelser efter Servicelovens 52.3.7 og Servicelovens 76.3.1 ** Beregningen af helårspersoner er beregnet baggrund af alder den 30. juni i det pågældende år. Af tabellen fremgår, at ud af de i alt 642 helårsanbragte børn og unge i 2012 er 511 socialt udsatte børn og unge - svarende til 79 procent. Det er også her det største antalsmæssige fald er sket. Det største procentvise fald er sket indenfor området for børn og unge med handicap. Når der ses bort fra aldersgruppen 18-22 årige er der i perioden 2010-2012 sket et fald på 36 helårsanbragte svarende til et fald på 25 pct. 3. Tvangsanbringelsernes andel af den samlede nytilgang på døgnområdet I tabel 5 er vist antallet af børn og unge, hvor børn og unge-udvalget har truffet afgørelse om en tvangsanbringelse i perioden 2008-2012. Opgørelsen dækker alene over tvangsanbringelser i nye sager. Derudover er endvidere opstillet antallet af nye tvangsanbringelser, hvor Ankestyrelsen af egen drift har taget sagen op og truffet afgørelse om anbringelse udenfor hjemmet. Side 8 af 9

Tabel 5: Tvangsanbringelser i andel af samlet tilgang på døgnområdet 0-17 år (2009-2012) År Samlet nytilgang - døgnanbringelser* (antal unikke børn og unge under 18 år) Antal tvangsanbringelser på baggrund af nye sager i børn og ungeudvalget (antal unikke børn og unge) Antal nye tvangsanbringelser på baggrund af Ankestyrelsens egendriftssager** (antal unikke børn og unge) Tvangsanbringelserne andel af samlede tilgang på døgnområdet (procent) 2009 276 47 Mangler data 17,0 2010 232 32 5 15,9 2011 190 18 7 13,1 2012 180 28*** 10 21,0 Kilde: Tilgang: MBS s informationsportal flowoversigt. Antal tvangsanbringelser: s sekretariat * Dækker over tilgang af børn og unge efter Servicelovens 52.3.7, hvor Aarhus Kommune er handlekommune. Dækker over anbringelser både med og uden tvang. ** Dækker over sager, hvor Ankestyrelsen af egen drift har taget sagen op. Eksempelvis i forbindelse med modtagelse af en underretning. *** I statistik vedrørende behandlede sager i Børn og Unge-udvalget af den 18. februar 2013 fremgår at der i 2012 har været behandlet 24 nye sager. Dette tal dækker over 29 børn. En af disse sager omhandler en undersøgelse uden for hjemmet, hvorfor denne ikke i opgørelsen over antal tvangsanbringelser. Efter at der i perioden 2009 til 2011 har været et fald i antallet af tvangsanbringelser i nye sager behandlet i Børn og Unge-udvalget er der i 2012 sket en stigning. Antallet af børn og unge, der anbringes i forbindelse med Børn og Ungeudvalgets behandling af nye sager stiger således fra i alt 18 unikke børn og unge i 2011 til 28 unikke børn og unge i 2012. De 28 unikke børn og unge dækker over 23 nye sager. I forhold til tvangsanbringelser, hvor Ankestyrelsen af egen drift har taget sagen op dækker de ti tvangsanbringelser i 2012 over i alt tre sager, hvoraf en af disse er en sag med otte børn. I forhold til de syv sager i 2011 dækker dette over en sag med fire børn. Side 9 af 9