Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge
|
|
- Silje Steensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Paradigmeskifte version 2.0 Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge
2 2
3 Forord Familierådgivningen i Esbjerg Kommune har de seneste år gennemgået en omfattende forandringsproces i myndighedshåndteringen af udsatte børn og unge. En forandringsproces, som er blevet bemærket og positivt tilkendegivet af blandt andre Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, KL og Socialstyrelsens Task Force-enhed. Nu er tiden inde til at gå i gang med næste runde af forandringsprocessen. Paradigmeskifte version 2.0 har, som det helt centrale omdrejningspunkt, ambitionen om at forene lovmedholdelighed og kvalitet med økonomisk bæredygtighed på området for udsatte børn og unge. Paradigmeskiftet står på skuldrene af de udviklingsplaner, der er blevet gennemført i Kernen i paradigmeskifte version 2.0 er følgende: Sagsbehandlingen af udsatte børn og unge tager afsæt i, at støtte tænkes ind i hjemmet med inddragelse af barnet/den unge, forældre, netværk og andre ressourcer omkring barnet. Der tilstræbes sammenhængende løsninger, hvor barnets/den unges skole- eller dagtilbud forpligtes i et tæt samarbejde. Gennemførelsen af dét forudsætter en kulturomstilling, som hjælpes på vej gennem en række skærpede sagsbehandlingsprocedurer og et nyt foranstaltningsgrundlag. Til det har vi hentet inspiration fra den svenske foregangskommune Borås. Paradigmeskifte version 2.0 er i tråd med Børn & Unge politikkens principper om inkluderende og sociale fællesskaber. Jørn Henriksen Direktør i Børn og Kultur 3
4 Indsatstrappen i Borås ppen d tra Ned a Forebyggelse Hjemmebaserede indsatser, inkl. anbringelser på eget værelse Anbringelse i slægt eller netværk ppen d tra Op a I den vestsvenske kommune, Borås, praktiserer de den svenske model, som tidligere i Danmark er omtalt for at være et økonomisk skridt foran dansk praksis uden at gå på kompromis med effekten af indsatserne over for udsatte børn og unge. Indsatstrappen er et af kerneprincipperne i Borås Kommune. Den understreger fokus på to ting: 1. At forebyggelse og intervention i eget miljø altid er målet. 2. At indsatser over for børn og unge altid sker ud fra et forløbsperspektiv som sikrer gradvis nedtrapning af indsatsen. Borås anvender i langt højere grad hjemmebaserede indsatser, anbringelsestiden er generelt kortere og slægts- og netværkspleje anvendes hyppigere end i sammenlignelige danske kommuner. Det medfører økonomiske besparelser uden, at det ser ud til at være dårligere indsatser (KREVI 2012, Tæt på en svensk kommune). Arbejdet med indsatstrappen indebærer, at familierådgiverne arbejder intensivt ind i det forebyggende arbejde og i hjemmet. Derudover følger rådgiverne tæt og ofte op på, om 4 Anbringelse i forskellige typer af familiepleje Anbringelse i institutionstilbud målet med den enkelte foranstaltning opfyldes. Hver familierådgiver har sager. Paradigmeskifte version 2.0 i Esbjerg Kommune tager afsæt i denne indsatstrappe. Erfaringer fra Herning Kommune I Herning Kommune har man i 2013 igangsat et fireårigt projekt, Sverigeprojektet, i tre geografiske områder, der er repræsentative for Herning Kommune; et ghettoområde, et rigmandskvarter og et landdistrikt. I disse tre områder er antallet af børnesager 20 pr rådgiver, og indsatsen læner sig tæt op af den svenske model, herunder kortvarige anbringelser og tæt opfølgning. Projektet er tilført 2 mio. kr., og der er beregnet en nettobesparelse på 2,5 mio. kr. i Erfaringerne med resultaterne efter første år er yderst positive og over forventning.
5 Paradigmeskifte version 2.0 Sagsbehandlingen af udsatte børn og unge tager afsæt i, at støtte tænkes ind i hjemmet med inddragelse af barnet/den unge, forældre, netværk og andre ressourcer omkring barnet. Der tilstræbes sammenhængende løsninger, hvor barnets/den unges skole- eller dagtilbud forpligtes i et tæt samarbejde. Paradigmeskifte version 2.0 Med paradigmeskifte version 2.0 tager udredninger og indsatser over for udsatte børn og unge i Esbjerg Kommune afsæt i fire overordnede temaer: Anbringelse er altid sidste alternativ Langsigtede barndomsforløb og gradvis nedtrapning Skoletilbud er altid en del af indsatsen Sammenhæng og samspil 5
6 Anbringelse er altid sidste alternativ I lighed med den svenske model og indsatstrappen fra Borås Kommune skærpes sagsbehandlingen, så anbringelse altid er sidste alternativ i det udredende arbejde om behovet for støtte. Alle andre løsninger med udgangspunkt i forebyggende foranstaltninger og støtte i hjemmet skal altså være udtømt i forhold til, om de kan vurderes at være formålstjenstlige. Konkret betyder det, at: - Der bliver udarbejdet et nyt foranstaltningsgrundlag, der tager afsæt i indsatstrappen fra Borås. Det nye foranstaltningsgrundlag erstatter det eksisterende anbringelsesgrundlag. - Anbringelse er i udgangspunktet altid sidste alternativ, når støtte til udsatte børn og unge skal vurderes. - Forslag til visitationen præsenterer altid et alternativ til anbringelse, der bygger på støtte, så barnet/den unge kan forblive i hjemmet. Dvs. at selv, når anbringelse vurderes som den bedste løsning, skal der stadig være beskrevet et kvalificeret bud på alternativ støtte med udgangspunkt i hjemmet. - Der tænkes i fagligt kreative og fleksible løsninger, for at børn og unge kan forblive i hjemlige rammer. - I alternativerne inddrager rådgiverne indsatsmuligheder, der dækker hele døgnet, herunder støtte i løbet af skole-/ institutionstiden samt støtte om natten. - Ovennævnte praktiseres med anerkendelse af, at nogle børn ikke kan forblive i hjemmet, fordi det er skadeligt for deres udvikling, samt at få børn skal være anbragt barndommen ud. 6
7 Langsigtede barndomsforløb og gradvis nedtrapning Udover at støtte til udsatte børn og unge skal ske med udgangspunkt i forebyggende foranstaltninger og i hjemmet, så skal støtte i Familierådgivningen praktiseres i et forløbsperspektiv. Foranstaltninger skal altid indtænkes som led i et støtteforløb i udsatte børn og unges barndom, og derfor er stabilitet og gradvis nedtrapning to værdier, der går hånd i hånd i paradigmeskifte version 2.0. Konkret betyder det, at: - Alle afgørelser om foranstaltninger skal indeholde en nedtrapningsplan, der kan vise vej ned af indsatstrappen igen. - Børnene og de unge skal inddrages aktivt i den støtte, de tilbydes, og de skal altid kunne få en kort og præcis forklaring på, hvorfor de eksempelvis modtager familiebehandling, og hvad planen er efter ophør. - Anbringelser på døgninstitutioner overstiger som udgangspunkt ikke et år. - Der skal altid være støtte i hjemmet sideløbende med anbringelsen, så hjemmet og forældrene klædes på til modtagelse af barnet/den unge efter hjemgivelse. - Familierådgiverne skal som følge af den nedsatte anbringelsesvarighed afholde hyppige opfølgningsmøder med barnet/den unge og dennes familie samt anbringelsesstedet, for at kunne vurdere og etablere en faglig forsvarlig nedtrapningsstøtte. - For at undgå turbulens og uhensigtsmæssige sammenbrud i forebyggende foranstaltninger og anbringelser skal der ved afgørelse og visitation til en foranstaltning altid fremgå en plan B, som kan tages i brug, hvis foranstaltningen bryder sammen. - Den forventede varighed af enhver foranstaltning skal altid angives i handleplanen. 7
8 Skoletilbud er altid en del af indsatsen At gennemføre en uddannelse for udsatte børn og unge er blandt de mest effektive midler til at reducere problemer og omkostninger senere i livet. Som led i paradigmeskifte version 2.0 indtænker Familierådgivningen altid støtteforanstaltninger, der sikrer og understøtter gennemførelse af undervisning og eksaminer for børn/unge. Dagtilbud skal på tilsvarende vis indtænkes som en del af støtten for yngre børn. Konkret betyder det, at: - Dagtilbud og Skole skal forpligtes i et samarbejde med Familierådgivningen om at finde en løsning, der understøtter inklusion i dagtilbud og almen skole. - Andel af skoleforsømmere skal kortlægges og udgøre indikatoren på forebyggelsesbehov i skoleregi. - Samtlige skoleforsømmere får i regi af skoleområdet og evt. i samarbejde med Familierådgivningen lagt en sammenhængende plan for, hvordan de kan vende tilbage til skolegang. - Servicelovens 11, stk. 3 om åben rådgivning og konsulentbistand til udsatte børn og unge anvendes mere effektivt og målrettet i det forebyggende samarbejde med dagtilbud og det almene skoleområde. 8
9 Sammenhæng og samspil Udsatte børn og unge skal modtage en sammenhængende og koordineret indsats i samspil med alle relevante parter i almen- og specialområdet og i lokalmiljøet. Derved sikres tidlig forebyggelse og inklusion i barndommens universer. Konkret betyder det, at: - Samarbejdet med dagtilbud og det almene skoleområde udbygges organisatorisk og foranstaltningsmæssigt, så forebyggelsesbehov opdages og imødekommes i almenregi. - Dagtilbud og Skole forpligter sig til at reagere over for tegn på udsathed og varetage ansvaret for de forebyggende tiltag på indsatstrappens første trin. - Familierådgivningen inddrager aktivt barnets eller den unges lokalmiljø, f.eks. foreningslivet, i arbejdet med at finde kreative løsninger på støtte til barnet/den unge og dennes familie. - Den rådgivende dialog mellem Familierådgivningen og fagprofessionel underretter skal opprioriteres. - Dagtilbud og Skole skal i mere udbredt grad kunne inddrage Familierådgivningen i sine bekymringer i TVÆRSsamarbejdet. - Områderådgiverne skal være centralt bindeled mellem Dagtilbud/Skole og Familierådgivningen i at facilitere næste trin op eller ned ad indsatstrappen. 9
10 10
11 Etablerede og planlagte initiativer I perioden har Familie & Forebyggelse gennemgået en målrettet udvikling for at sikre lovmedholdelighed og kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge. Udviklingen har lagt sporene til, at Familie & Forebyggelse nu er parat til at iværksætte paradigmeskifte version 2.0. Myndighed - Opnormering af rådgivere og ledelse - Opkvalificering af rådgiveres kernekompetencer - Ledelsestilsyn af alle sager - Monitorering af fremdrift - Børn & Unge team, der kun arbejder med tvangsanbringelser - Optimering af rådgiverteams - Udvikling af forvisitationen, herunder modtagelse af underretning - Ledelse tæt på - Udviklingsplanerne er gennemført som planlagt - Optimering af rådgiveres arbejdstilrettelæggelse - Ny visitationsprocedure mellem myndighed og tilbud - Genvisitering af anbringelse uden for kommunen Tilbud - Akutplejefamilier - Akutpladser - Kontaktpersonordning - Aflastningstilbud - Efterværnsindsats - Hjemmehos-konsulenter - Match- og forebyggelseskonsulent - Psykologopnormering - Yderligere opvækstmiljø - Kommunale plejefamilier - Rekruttering af plejefamilier Almen - Områderådgivere - Aktiv Fritid - TVÆRS-samarbejde - Strategiplan for sundhedsplejen - Forslag til ny organisering af skole-, SFO- og klubområdet 11
12 August 2014
Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge
Paradigmeskifte version 2.0 Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge 2 Forord Familierådgivningen i Esbjerg Kommune har de seneste år gennemgået en omfattende forandringsproces i myndighedshåndteringen
Læs mereHerningmodellen. V. Benny Madsen, Centerleder, Herning kommune 4. februar 2016
Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen
Læs mereTidlig Indsats Livslang Effekt
Tidlig Indsats Livslang Effekt Ramme og retning for Partnerskabskommunerne Temaseminar 10. november 2015 Partnerskabskommunerne mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats v. Socialstyrelsen
Læs mereStrategi for Indsatser og Anbringelse
Strategi for Indsatser og Anbringelse - I Børne- og Familieafdelingen, Hjørring Kommune Indeværende strategi er en naturlig forlængelse af Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik. Strategien
Læs mereStandard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger
Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger Kommunens overordnede målsætning for standarden: Bidrage til lige muligheder for udfoldelse, udvikling
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007-2012 Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 3.
Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007-2012 Til Socialudvalget Kopi til Aarhus Kommune Den 3. april 2013 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereDen Sammenhængende Børne-, unge- og familiepolitik
Den Sammenhængende Børne-, unge- og familiepolitik Forord Kære Læser! Med Den sammenhængende børne, unge og familiepolitik sætter Thisted Kommune fokus på sammenhængen mellem normal og specialområdet.
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereFamilieafdelingen. trategi for omstilling & udvikling. Strategi for omstilling & udvikling. Side 1
Familieafdelingen Strategi trategi for omstilling & udvikling Strategi for omstilling & udvikling Side 1 Indledning Familieafdelingen kommer i kontakt med børn, unge og deres familier, når der er opstået
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 76
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 76 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen
Læs mereKort beskrivelse af barnets baggrund. Til at kopiere ind. Til at. Side 1 af 5. Genogram over barnets vigtigste netværk
Genogram over barnets vigtigste netværk (kan udarbejdes i elektronisk form nedenfor eller vedlægges sagen som håndtegnet skema) Kort beskrivelse af barnets baggrund For at give et hurtigt overblik over
Læs mereServiceniveau FORANSTALTNINGSGRUNDLAG BØRN OG FAMILIE SØNDEBORG KOMMUNE. Oktober 2011 1/8
Serviceniveau FORANSTALTNINGSGRUNDLAG BØRN OG FAMILIE SØNDEBORG KOMMUNE Oktober 2011 1/8 FORANSTALTNINGSGRUNDLAG Formål Børn & Families opgave er at hjælpe børn/unge og deres familier, der har særligt
Læs mereTal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: April 2013 Tema: Forebyggelse Udarbejdet af: Center for /Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereStrategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0
Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien
Læs mereBarnets Reform. Spørgsmål og svar. Læs spørgsmål og svar om intentionerne og indholdet i Barnets Reform. 24. oktober 2010
Barnets Reform Spørgsmål og svar Læs spørgsmål og svar om intentionerne og indholdet i Barnets Reform 24. oktober 2010 November 2010 Barnets Reform Spørgsmål og svar 1.udgave, 1. oplag 2010 1 Barnets Reform
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereCenter for Familie, Social & Beskæftigelse
Center for Familie, Social & Beskæftigelse Indledning I forliget om budget 2016-2019 er alle partier i Byrådet enige om, at det undersøges hvorvidt den såkaldte Herning-/Sverigesmodel på myndighedsområdet
Læs mereNotat. Analyse af anvendelsen af udlagte støttemidler for 2014, samt det specialiserede område for børn 0 6 år. April 2015. Sags-id: 28.00.
Notat Analyse af anvendelsen af udlagte støttemidler for 2014, samt det specialiserede område for børn 0 6 år. April 2015 Sags-id: 28.00.00-P05-1-15 Side 1 Indhold Sammenhæng... 3 Udlægning af støttemidler
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mereFAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER
FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER Demings opfordring
Læs mereVision. Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner:
Vision Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner: At frivillige i Ishøj har bedst mulige arbejdsbetingelser til at udføre deres arbejde At samarbejdet mellem frivillige
Læs mereUDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE
UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE Denne folder er en introduktion til hvorledes klubben lægger en plan for banens udvikling. Sammen med folderen er der
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereNår kolde hænder bliver varme
Når kolde hænder bliver varme Stinne Højer Mathiasen Udviklingskonsulent, Programleder, Ph.d. Kvalitet på nye måder, KORA, København 4. November 2014 Vores ambition? At være blandt de bedste på området
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereArbejdsmarkedspolitik 2013-2017
Arbejdsmarkedspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Fokus - Fleksibel beskæftigelsesrettet indsats... 8 Fokus - Uddannelse til alle en nøgle til øget vækst...
Læs mereEsbjerg Kommune Familie Serviceniveau Foranstaltninger til børn, unge og familier med særligt behov for støtte
2011 Esbjerg Kommune Familie Serviceniveau Foranstaltninger til børn, unge og familier med særligt behov for støtte Oversigt over ydelser, målgrupper og serviceniveau Godkendt af Børn & Familieudvalget
Læs mereByrådet vedtog sin første handicappolitik i 2008. Denne handicappolitik er nu blevet revideret
Handicappolitik Forord Byrådet vedtog sin første handicappolitik i 2008. Denne handicappolitik er nu blevet revideret og fornyet. Favrskov Kommune vil med handicappolitikken skabe et fundament, der sikrer
Læs mereBeskæftigelsespolitik 2014-2017
Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor
Læs mereSocialafdelingen. V/socialchef Hanne Manata. Resultater børn, unge og familier. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Socialafdelingen V/socialchef Hanne Manata Resultater børn, unge og familier Organisering i familiegrupper Modtagelser X antal makkerskaber heraf 1 ungemakkerskab Hjemme-hos/støtte-kontaktpersoner Psykolog
Læs mereBørne- og Familieområdets mål for 2015-2017. Udarbejdet på baggrund af dialogmødet og de 4 politiske vedtagne pejlemærker
Børne- og Familieområdets mål for 2015-2017 Udarbejdet på baggrund af dialogmødet og de 4 politiske vedtagne pejlemærker Pejlemærke 1: Styrket myndighedssagsbehandling Familie- og Dagtilbudsafdelingen
Læs mereBilagBUV_141106_pkt.10.01. Lige muligheder. Faglig strategi. for udsatte børn og unge. i Hvidovre Kommune
Lige muligheder. Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune Børne- og Velfærdsforvaltningen Oktober 2014 Lige muligheder. - Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune
Læs mereTil TIL Udviklingskonsulenter, rådgivere OG og Familieplejekonsulenter
Til TIL Udviklingskonsulenter, rådgivere OG og Familieplejekonsulenter familiepleje- Sådan rådgiver og vejleder du plejefamilier, der har børn med anden etnisk baggrund end dansk i pleje En god anbringelse
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereFAGENHEDEN BØRN OG KULTUR
FAGENHEDEN BØRN OG KULTUR Fagenheden Børn og Kultur omfatter følgende fagområder: Daginstitutionsområdet Folkeskolen Kultur og fritid PPR Social service for vanskeligt stillede børn og familier (Sundhedsplejen)
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereEt Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde
Et Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde Bedre resultater for den enkelte og samfundet De tilbud, samfundet giver til socialt udsatte børn og unge samt voksne mennesker med
Læs mereKvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104
Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104 Introduktion Greve Kommune bevilger aktivitets- og samværstilbud. Kvalitetsstandarden for aktivitets- og samværstilbud
Læs mereUdviklingsstrategi for børn, unge og familier i Aalborg Kommune 0-18/23 år 2016-2020
1 Udviklingsstrategi for børn, unge og familier i Aalborg Kommune 0-18/23 år 2016-2020 2 Forord I Aalborg Kommune ønsker vi, at alle børn og unge trives. Vi er allerede godt i gang med mange initiativer,
Læs mereWorkshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015
Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015 Det samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Partnerskabskommune med Socialstyrelsen fra foråret 2015 Programmet
Læs mereKvalitetsstandard for aflastning
Kvalitetsstandard for aflastning 1 Kvalitetsstandard for aflastning Område Randers Kommune tilbyder aflastningsophold til nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Perspektiver på tværs af sektorer Indhold Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar... 2 Indledning... 3 Børn og unge i centrum... 4 Børn
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Det talte ord gælder Anledning: Samråd i SOU om forsinkede
Læs mereTask Forcens bemærkninger (i margin) Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 og frem
Børn og Skole Børn og Familie Dato: 23. december 2014 Sagsnr.: 11/22 469 Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Task Forcens bemærkninger (i margin) Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 og frem
Læs mereTønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel
Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale
Læs mereStrategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016
Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Vores værdier er åbenhed,
Læs mereServiceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Anbringelser
Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Anbringelser Vedtaget af Børneudvalget den 6. december 2010 Allerød Kommune Familier Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereStatus på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden
Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden 2015-2017 Børne- og Familieudvalget 20. juni 2018 Publikationen Film om omlægning til en
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Billund Kommune
Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune Indledning: Mennesket er værdifuldt og unikt. Det er i stand til at indgå i sociale relationer og har potentiale for udvikling. Det er det menneskesyn, som det
Læs mereImplementeringsstrategi vedr. førtidspension- og fleksjobreform
Implementeringsstrategi vedr. førtidspension- og fleksjobreform Indhold Formål:...2 Organisatorisk forankring:...2 Projektstyring:...2 Økonomi...2 Særlige afsatte puljemidler...2 Eksterne aktiviteter:...3
Læs mereFritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.
Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. I forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2014, blev det besluttet, at reducere budgettet for fritidstilbud for 4.
Læs mereUnge med særlige behov og seksualitet. v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund
Unge med særlige behov og seksualitet v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund Program Introduktion Særlige temaer og problematikker Case del 1: Charlotte onanerer i timen Case del
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:
Læs mereDe største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.
Generelle oplysninger Ansøger: Sundhedsplejen i Svendborg Kommune Projektets titel: GO`start gennem fælles indsats Projekt start: 1/9-2011 Projekt slut: 1/9-2013 Resumé af projektet Formålet med projektet
Læs mereDen sammenhængende børne- og ungepolitik
Indledning Ifølge Lov om social service skal kommunalbestyrelsen udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede
Læs mereStatus på indsatser Tovholder for projektet Heidi Jul Nielsen (Specialkonsulent Læring Børn og unge)
Status på indsatser Tovholder for projektet Heidi Jul Nielsen (Specialkonsulent Læring Børn og unge) Pkt. Indsats Beskrivelse Status Forventet mindre forbrug Generelt 1 Politisk Styringsredskab Sammenhængende
Læs mereFølgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt
Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereKommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver
Kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver - anbringelse af børn med særlige støttebehov i kommunale og specialiserede plejefamilier Socialstyrelsens konference Nyborg Strand Hotel 6 februar
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: April 2012 Center for / Videnscenter for Forord Kvartalsstatistikken giver et kvantitativt overblik over anbringelsesområdet i Københavns
Læs mereDagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen
Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit
Læs mereBaggrund: Signs of safety en proces
Processkema Baggrund: Det metodiske grundlag for processkemaet er Signs of safety-metoden, som blev introduceret i Københavns kommune i 2006. Siden har Socialforvaltningen implementeret metoden bredt i
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereSamarbejdsplan 2015. Politi og kommuner i Nordsjælland
Samarbejdsplan 2015 Politi og kommuner i Nordsjælland 1 Indledning Nordsjællands politi ønsker at udvikle et nært og gensidigt samarbejde med lokalsamfundene. Behovet herfor er indlysende, da en række
Læs mereRetningslinier for Forum for Specialpædagogik
Retningslinier for Forum for Specialpædagogik Børn-og Ungeforvaltningen, Oktober 2006 2 Forord I Børn- og Ungepolitikken er en af målsætningerne, at folkeskolerne i Odense Kommune har et rummeligt, fagligt
Læs mereNetværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Socialcentrene Jægergården Værkmestergade 0 Århus C E-post: social@aarhus.dk Folderen
Læs mereKvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 103
Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 103 Introduktion Greve Kommune bevilger tilbud om beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandarden for beskyttet beskæftigelse beskriver
Læs mereWorkshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces
Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces Hernings samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Implementeres i resten af kommunen per 1. januar
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Oktober 2011 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsoversigt er en statistisk opgørelse over anbringelser
Læs mereStatusrapport 2015. Kontrolgruppen. Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag.
Statusrapport 2015 Kontrolgruppen Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag. 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord s. 3 2. Sammenfatning s. 3 Kontroltrin 3 3. Indsatser i 2015 s. 5 Kontroltrin
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE kort fortalt 2 KÆRE FORÆLDRE Sprog er et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Kvartalsstatistikken
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereHandlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.
I Norddjurs kommune skal alle have lige og let adgang til sundhed uanset fysisk, psykisk social og kulturel forskellighed. Børn/unge i familier, hvor der er fysisk eller psykisk sygdom, sociale problemer
Læs mereledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole
ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab
Læs mere2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune
2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune Sundhedspolitikken udgør rammen for Gribskov Kommunes arbejde med sundhed. Målgruppen er alle borgere i Gribskov Kommune, uanset alder, køn
Læs mereDe unge i kontanthjælpsreformen. Oplæg på temadag om unge den 13. november 2013 v/ Rikke Hassett, Arbejdsmarkedsstyrelsen
De unge i kontanthjælpsreformen Oplæg på temadag om unge den 13. november 2013 v/ Rikke Hassett, Arbejdsmarkedsstyrelsen Disposition Baggrund for reformen Intentionerne med reformen Indholdet i reformen
Læs mereEsbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Læs mereDirektionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
Læs mereUNDERRETNING. - et udtryk for oms0rg
UNDERRETNING - et udtryk for oms0rg Fagfolk der arbejder med børn og unge, har et særlig ansvar for at sikre, at børn der viser tegn på mistrivsel, får den rette hjælp. Denne pjece skal give forældre indblik
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs mereAF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige
Beskæftigelsesministeren AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige AF har ikke givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament til at få
Læs mereSamlet for alle udvalg -2.449-2.219-2.053-2.053
Forslagsnummer Tekst der beskriver forslaget 2016 2017 2018 2019 Økonomi- og Planudvalget 1.01 Administration 101.11.01.16 Øget uddannelse af plejefamilier -25-100 -125-125 101.11.02.16 Reform af beskæftigelsesindsats
Læs mereHandicappolitik Silkeborg Kommune
Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7
Læs mereÅrsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg
Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg Side 1 af 8 1. Sammendrag har været inde i en god udvikling. Der er sat fokus på pædagogisk udvikling, den enkelte medarbejders kompetencer og hvordan disse bliver
Læs mereSocialpolitiske pejlemærker for København
Socialpolitiske pejlemærker for København Socialforvaltningens kerneopgave er at hjælpe socialt udsatte københavnere og københavnere med særlige behov og at understøtte og udvikle deres potentialer. Det
Læs merePROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND
Provas 2020 PROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND Vi er Provas Mission Vision Værdier Kunder Medarbejdere Ejer Samfund Strategiske pejlemærker 05 06 07 08 10 13 14 17 18
Læs mereKanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013. Natur og Udvikling
Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013 Natur og Udvikling Kanalstrategi Hvert år håndterer Halsnæs Kommune rigtig mange henvendelser til og fra borgere
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Socialområdet Investér før det sker Socialpolitikken lader sig ikke nemt afgrænse og i de senere år er der mange kommuner, som kobler det sociale arbejde meget tæt til de almene
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mere