Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E



Relaterede dokumenter
Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I I N F O R M A T I K F O R K U L T U R H I S T O R I K E R E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S A N S K R I T. September 2000

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S L A V I S K. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P A N S K. Februar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LATINAMERIKASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING - IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Faglig supplering i dansk

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M O D E R N E G R Æ S K S P R O G O G K U L T U R. September 2003

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2

Revideret August 2009

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998

Eksamensformer på EBUSS

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K. September 1998

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAGSUDDANNELSE I J A P A N S K

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I S L A V I S K E S P R O G. September 2000

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 2001

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998

Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K Ø N, K O M M U N I K A T I O N O G K U L T U R. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I. Februar 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K. September 1997

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I T A L I E N S K. September 1997

Studieordning for faget matematik

Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001

Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur.

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I N O R D I S K S P R O G O G L I T T E R A T U R

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Transkript:

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E November 2002 Senest revideret november 2002

Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Faglig supplering i historie. 1. Faglig supplering i historie ved Aarhus Universitet er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 668 af 12. august 2002 om gymnasierelateret faglig supplering på universiteterne. Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Historie og Områdestudier, Studienævnet for Historie. 2. Uddannelsen har til formål at medvirke til at sikre kandidater med sidefag i historie fuld faglig kompetence til at undervise i det almene gymnasium og hf. 3. Uddannelsen skal udbygge kandidaternes metodiske forudsætninger og kendskab til centrale aspekter af historien. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og optagelseskrav 4. Faglig supplering i historie er normeret til 25 ECTS-point og er tilrettelagt som et afrundet forløb. 5. Forudsætning for optagelse på faglig supplering er bestået sidefag i historie eller tilsvarende. Stk. 2. Indskrivning som ordinær studerende på faglig supplering er betinget af, at den studerende er ansat i en 2-årig uddannelsesstilling i gymnasiet/hf. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for historie kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (13-skalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 10. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de

udbudte timer. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 12. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1.februar. 13. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, meritoverføres som dele af uddannelsen. Ved meritoverførsel af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået. 14. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 15. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 16. I pensumkravene til de enkelte discipliner regnes 5 studiepoint lig 400 sider kilder og/eller videnskabelig litteratur, idet en normalside defineres til 2.800 typeenheder. Efter Studienævnet for Histories afgørelse kan sidetallet sættes højere, hvis den opgivne litteratur er oversigtspræget, og kan sættes lavere, hvis litteraturen eller de opgivne kilder er af vanskeligt tilgængelig karakter. stk. 2: Alle eksamensopgivelser skal være godkendt af en faglærer i emnet i henhold til nærmere retningslinier fastlagt af Studienævnet for Historie. Der må ikke være sammenfald mellem opgivelserne i de enkelte discipliner eller de enkelte uddannelsesforløb. 17. Ved skriftlige hjemmeopgaver fastlægges der for hver disciplin en maksimumgrænse for antal sider, idet en normalside defineres til 2.400 typeenheder eller 300 ord. 18. Studienævnet for Historie kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer 19. Det kræves, at eksaminanden viser kendskab til sine opgivelser samt færdighed i at skelne væsentligt fra uvæsentligt, redegøre for historiske sammenhænge, opstille problemstillinger og give bud på deres løsning.

Kapitel 5: Undervisningsformer 20. Undervisningen vil bestå dels af et antal seminarer, dels af IKT-baseret fjernundervisning, hvor de studerende alene eller i samarbejde skal tilegne sig stof og løse opgaver. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 21. Studiet forudsætter kendskab til engelsk og tysk. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 22. prøvens navn censur vægtning bedømmel normalstudieplan International historie efter 1945 ekstern 15 best./ikke best. 2. semester Brug af ikke-skriftlige kilder intern 10 best./ikke best. 2. semester Samfundsvidenskabeligt Tema intern 10 best./ikke best. 2. semester Stk. 2: Den enkelte eksaminand skal kun aflægge prøve i enten Brug af ikke-skriftlige kilder eller Samfundsvidenskabeligt Tema. Studerende, der efter Studienævnet for Histories vurdering i forvejen har kvalifikationer inden for samfundsvidenskab svarende til eksamensfordringerne i Samfundsvidenskabeligt Tema, skal aflægge prøven i Brug af ikkeskriftlige kilder. Studerende uden sådanne forudsætninger inden for samfundsvidenskab aflægger i stedet prøven i Samfundsvidenskabeligt Tema. 23. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. Kapitel 8: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 24. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem eksamensfordringerne (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 25. International historie efter 1945 (International History after 1945) stk 1. Disciplinbeskrivelse Disciplinen omhandler normalt et studium af ét eller flere centrale emner inden for international historie efter 1945, hvortil der opgives et pensum på 1200 sider. stk 2. Eksamensfordringer Det kræves, at den studerende har et sådant kendskab til og en sådan forståelse af sine opgivelser samt deres historiske/forskningsmæssige placering, at den studerende på grundlag heraf kan beskrive og forklare historiske fænomener og diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet hertil.

stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøven er en bunden skriftlig hjemmeopgave, som højst må omfatte 20 normalsider Prøveform: Individuel skriftlig prøve. Varighed: 8 dage. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 point. 26. Brug af ikke-skriftlige kilder (Use of non-written sources) stk. 1. Disciplinbeskrivelse. Disciplinen omfatter et studium af, hvordan en række former for ikke-skriftligt materiale kan anvendes som kilder af historikeren. stk. 2. Eksamensfordringer. Der kræves, at den studerende har et bredt kendskab til en række forskellige former for ikkeskriftlige materialers anvendelighed som kilder i historiefaget. stk. 3: Eksamensbestemmelser Prøven bestås ved, at den studerende aktivt og tilfredsstillende følger kurset og herunder med tilfredsstillende resultat løser en række delopgaver, der efter Studienævnet for Histories nærmere bestemmelser indgår i kurset. Prøveform: Undervisningsdeltagelse. Censur og bedømmelse: Intern bedømmelse, bestået/ikke bestået. Vægtning: 10 point. 27. Samfundsvidenskabeligt Tema (Social Science Subject) Stk. 1: Disciplinbeskrivelse Disciplinen omfatter dels en introduktion til den økonomiske teorihistorie, herunder nationaløkonomiske begreber, dels en indføring i nutidens danske politiske system og samfundsøkonomi. Stk. 2: Eksamensfordringer Der kræves, at den studerende demonstrerer kendskab til den økonomiske teorihistorie og de vigtigste nationaløkonomiske begreber samt nutidens danske politiske system og samfundsøkonomiske forhold.

Stk. 3: Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a: Bunden skriftlig hjemmeopgave; opgaven skal omfatte 8-10 normalsider. b: Bunden skriftlig prøve under tilsyn med alle hjælpemidler. Prøveform: Individuel skriftlig prøve. Varighed for a: 4 dage. Varighed for b: 6 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået. Vægtning: 10 point. Kapitel 9: Ikrafttræden 29. Ordningen træder i kraft 1.11.2002. GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD OKTOBER 2002. Ikrafttræden 1. november 2002.