Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012

Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne... 5 Forholdet til leder... 6 Retfærdighed... 8 Følelsesmæssig påvirkning af arbejdet... 9 Faget er anerkendt i samfundet... 12 Muligheden for at lære noget nyt... 13 Arbejdet er afvekslende... 13 Indflydelse... 14 Tilrettelægge arbejdet... 15 Arbejde tager energi... 15 Stress... 16 Sammenhæng mellem stress og tid nok til at udføre arbejdsopgaver... 17 Sammenhæng mellem mere travlt i hverdagen og stress... 18 Sammenhæng mellem stress og vold samt trusler om vold... 18 Sygemeldinger på grund af stress... 19 Alenearbejde... 19 Meget alenearbejde i Pædagogisk Sektor... 19 Mobning... 20 Hvem bliver medlemmerne mobbet af på arbejdspladsen?... 21 Sammenhæng mellem mobning og stress... 21 Vold og trusler om vold... 22 Sygemelding på grund af vold eller trusler om vold... 23 Sammenhæng mellem vold og alenearbejde... 23 Generel vurdering af arbejdsmiljøet og det psykiske arbejdsmiljø... 25 Jobtilfredshed og det psykiske arbejdsmiljø... 26 Undersøgelsens metode... 28 Litteraturliste... 29 2

Resumé Psykisk arbejdsmiljø 4 procent af medlemmerne har ikke et godt forhold til deres kolleger. 9 ud af 10 har et godt forhold til deres kolleger. Hertil kommer, at 8 ud af 10 oplever, at kollegerne er villige til at lytte til problemer med arbejdet og får hjælp og støtte fra deres kolleger. Stress Hvert sjette medlem har ikke et godt forhold til deres nærmeste leder. 15 procent oplever i ringe grad at få hjælp og støtte fra den nærmeste ledelse, mens 10 procent oplever, at den nærmeste ledelse ikke er villig til at lytte til problemer med arbejdet. 4 ud af 10 svarer, at konflikter i meget høj grad eller i høj grad bliver løst på en retfærdig måde. I pædagogisk Sektor samt Teknik- og Servicesektoren er det hvert andet medlem. Halvdelen af medlemmerne svarer, at arbejdsopgaver i meget høj grad eller i høj grad bliver fordelt på en retfærdig måde. 6 ud af 10 er enige i, at arbejdet er følelsesmæssigt belastende. Det er især i Social- og Sundhedssektoren (67 procent) og Pædagogisk Sektor (56 procent). 4 ud af 10 oplever, at de i meget høj grad eller i høj grad bliver følelsesmæssigt berørt af arbejdet. 7 ud af 10 skal i meget høj grad eller i høj grad tage stilling til andre menneskers problemer i deres arbejde. Det er især i Social- og Sundhedssektoren og Pædagogisk Sektor, at medlemmerne skal tage stilling til andre menneskers problemer. 6 ud af 10 er helt eller delvist enige i, at deres fag er anerkendt i samfundet. I Kost- og Servicesektoren er halvdelen af medlemmerne enige i, at deres arbejde er anerkendt i samfundet. 6 ud af 10 har i meget høj grad eller i høj grad mulighed for at lære noget nyt gennem deres arbejde. I Kost- og Servicesektoren er det hvert fjerde medlem, der i meget høj grad eller i høj grad har mulighed for at lære noget nyt. 54 procent af medlemmerne har i meget høj grad eller i høj grad afvekslende arbejde. Flest har afvekslende arbejde i Teknik- og Servicesektoren (77 procent), mens færrest har afvekslende arbejde i Kost- og Servicesektoren (34 procent). 7 ud af 10 har altid eller som regel stor indflydelse på beslutninger om deres arbejde. Kostog servicesektoren og Social- og Sundhedssektoren ligger på gennemsnittet, mens 8 ud af 10 i Teknik- og Servicesektoren samt Pædagogisk Sektor altid eller ofte har stor indflydelse på arbejdet. 3 ud af 4 er altid eller som regel med til at tilrettelægge deres eget arbejde. I Teknik- og Servicesektoren og Pædagogisk Sektor er det 9 ud af 10, mens det i Social- og Sundhedssektoren og Kost- og Servicesektoren er 7 ud af 10. Hvert fjerde medlem oplever, at arbejdet altid eller ofte tager så meget energi, at det går ud over privatlivet. Der er en sammenhæng mellem, om arbejdet tager energi, og om arbejdet er følelsesmæssigt belastende. 13 procent føler sig i meget høj grad eller i høj grad stresset. Flest medlemmer i Social- og Sundhedssektoren føler sig stresset (15 procent). Der er en sammenhæng mellem, om medlemmerne føler sig stressede, og om de har tid nok til at udføre deres arbejdsopgaver tilfredsstillende. Flest medlemmer er stressede, hvis de sjældent eller aldrig har tid nok til at udføre arbejdsopgaverne tilfredsstillende. Der er en sammenhæng mellem stress, og om medlemmerne har mere travlt nu end for 1 år siden. 19 procent af de medlemmer, der i løbet af det seneste år har fået mere travlt, føler sig i høj grad eller i nogen grad stresset. Der er en sammenhæng mellem stress og vold samt trusler om vold. Hvert fjerde medlem, der i meget høj grad eller i høj grad føler sig stresset, har været udsat for vold på arbejdet i løbet af det seneste år. 3

12 procent af medlemmerne har i løbet af det seneste år været sygemeldt på grund af stress, eller hvor stress har været en væsentlig årsag til sygemeldingen. Alenearbejde Hvert andet medlem arbejder meget alene. I Teknik- og Servicesektoren samt Pædagogisk Sektor er det 6 ud af 10. Det er især medlemmer, der arbejder i Dagplejen (92 procent) og Hjemmeplejen (83 procent), der arbejder meget alene. Færrest arbejder meget alene i daginstitution eller SFO (17 procent). Mobning 15 procent har i løbet af det seneste år været udsat for mobning, mens de har været på arbejde. Den største andel af medlemmer, der har været udsat for mobning findes på specialområdet (33 procent), mens færrest har været udsat for mobning i dagplejen (9 procent). Halvdelen af de medlemmer, der har været udsat for mobning, har været udsat for mobning af en kollega. Der er en sammenhæng mellem, om medlemmerne har været udsat for mobning i løbet af det seneste år, og i hvilken grad de føler sig stressede. 1 ud af 3, der i meget høj grad eller i høj grad føler sig stresset, har været udsat for mobning. 2 procent har været sygemeldt pga. mobning, eller hvor mobning har været en væsentlig årsag til sygemeldingen. Vold og trusler om vold 15 procent af medlemmerne har i løbet af det seneste år været udsat for fysisk vold, mens de har været på arbejde. Medlemmerne er primært udsat for vold fra borgere, brugere, patienter, elever, pårørende eller lignende. Hvert femte medlem har i løbet af det seneste år været udsat for trusler om vold. Disse trusler kommer primært fra borgere, brugere, patienter, pårørende, elever eller lignende. Det er især medlemmer i Social- og Sundhedssektoren, der er udsat for fysisk vold (20 procent) eller trusler om vold (29 procent). 1,5 procent har inden for det seneste år været sygemeldt pga. vold eller trusler om vold, eller hvor det har været en væsentlig årsag til sygemelding. Der er en sammenhæng mellem vold eller trusler om vold og alenearbejde. De medlemmer, der i størst udstrækning har været udsat for vold, er de medlemmer, der er delvist uenige i, at de arbejder meget alene. 9 procent af medlemmerne arbejder dagligt, ugentligt eller månedligt alene, hvor der er risiko for vold. Generel vurdering af arbejdsmiljøet 9 procent af medlemmerne er helt enige i, at arbejdsmiljøet på deres arbejdsplads ikke er særlig godt, mens 24 procent er delvist enige. Der er størst tilfredshed med arbejdsmiljøet i Pædagogisk Sektor (73 procent). Der er sammenhæng mellem vurderingen af arbejdsmiljøet og flere aspekter af det psykiske arbejdsmiljø. Jobtilfredshed 9 ud af 10 medlemmer er meget tilfredse eller tilfredse med deres job alt taget i betragtning. Der er en sammenhæng mellem jobtilfredshed og den generelle vurdering af arbejdsmiljøet. Der er en sammenhæng mellem jobtilfredshed og flere aspekter af det psykiske arbejdsmiljø. 4

Psykisk arbejdsmiljø Der vil i de næste afsnit blive præsenteret forskellige emner knyttet til det psykiske arbejdsmiljø. De første to emner er medlemmernes forhold til henholdsvis kolleger og ledelse. Herefter kommer følelsesmæssigt belastende arbejde, fagets anerkendelse i samfundet og muligheden for at lære noget nyt i arbejdet. Så følger afvekslende arbejde, muligheden for at tilrettelægge arbejdet, og om arbejdet tager energi fra privatlivet. Alle emner vil blive sammenlignet med undersøgelsen om FOAs medlemmers arbejdsmiljø fra 2010, hvis dette er muligt. Mobning vil blive sammenlignet med en undersøgelse fra 2011, da dette er den nyeste undersøgelse på dette emne. Forholdet til kollegerne svarer mere end 9 ud af 10, at de helt eller delvist har et godt forhold til deres kolleger. Figur 1. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om dit arbejdsmiljø? Jeg har et godt forhold til mine kolleger 67% 29% 3% Helt enig Delvist enig Delvist uenig Helt uenig Anm.:Antal besvarelser = 1543. Anm.: Medlemmerne har haft mulighed for at svare Ved ikke, hvilket 0,2 procent har benyttet sig af. Kategorien er derfor undladt i figuren. 67 procent af medlemmerne er helt enige i, at de har et godt forhold til deres kolleger, 29 procent er delvist enige, 3 procent er delvist uenige og 1 procent er helt uenig. Svarfordelingen er en smule anderledes end i arbejdsmiljøundersøgelsen fra 2010, men da svarkategorierne er blevet ændret, kan det ikke udelukkes, at forskellen skyldes de ændrende svarkategorier 1. Der er ikke fundet nogen forskel på medlemmernes forhold til kolleger, når der opdeles på sektor eller faggruppe (figur ikke vist). Figur 2 viser svarene på yderligere to spørgsmål om medlemmernes forhold til deres kolleger, henholdsvis kollegernes villighed til at lytte til problemer samt hjælp og støtte fra kolleger. I begge spørgsmål oplever knap 8 ud fa 10 i meget høj grad eller i høj grad, at kollegerne er villige til at lytte til problemer/hjælper og støtte. 1 Svarkategorierne var i 2010 Helt enig, Enig, Uenig, Held uenig og Ved ikke, mens de i 2012 var Helt enig, Delvist enig, Delvist uenig, Helt uenig og Ved ikke. 5

Figur 2. I hvilken grad er dine kolleger villige til at lytte til dine problemer med arbejde? og I hvilken grad får du hjælp og støtte fra dine nærmeste kolleger? I hvilken grad er dine kolleger villige til at lytte til dine problemer med arbejde? 3 46% 20% 2% 0% I hvilken grad får du hjælp og støtte fra dine nærmeste kolleger? 33% 43% 2 3% 0% Anm.: Antal besvarelser = 1535. Der er ikke fundet nogen forskel på, i hvilken grad medlemmerne oplever, at kollegerne er villige til at lytte eller få hjælp og støtte fra kollegerne, og sektor eller arbejdsområder. Forholdet til leder I meget høj grad i høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Medlemmerne er på samme måde blevet spurgt ind til deres forhold til ledelsen. Der har som ved forholdet til kolleger, en lille udvikling fra 2010-2012. Det kan dog ikke udelukkes, at denne forskel skyldes, at svarkategorierne er blevet ændret en smule 2. Figur 3. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om dit arbejdsmiljø? Jeg har et godt forhold til min leder 50% 3 5% Helt enig Delvist enig Delvist uenig Helt uenig Anm.: Antal besvarelser = 1543. Anm.: Medlemmerne har haft mulighed for at svare Ved ikke, hvilket 1,6 procent har benyttet sig af. Kategorien er derfor undladt i figuren. Halvdelen af medlemmerne er helt enige i, at de har et godt forhold til deres leder, mens 3 ud af 10 er delvist enige. Derved er i alt 8 ud af 10 helt eller delvist enige i, at de har et godt forhold til deres leder. Der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem medlemmernes forhold til ledelsen og medlemmernes sektor eller faggruppe. Der er blevet stillet yderligere to spørgsmål for at uddybe medlemmernes forhold til deres nærmeset leder. Svarene ses i figur 4. 2 Svarkategorierne var i 2010 Helt enig, Enig, Uenig, Held uenig og Ved ikke, mens de i 2012 var Helt enig, Delvist enig, Delvist uenig, Helt uenig og Ved ikke. 6

Figur 4. I hvilken grad er din nærmeste leder villig til at lytte til dine problemer med arbejdet? og I hvilken grad får du hjælp og støtte fra din nærmeste leder? I hvilken grad er din nærmeste leder villig til at lytte til dine problemer med arbejdet? 25% 39% 25% 8% 3% I hvilken grad får du hjælp og støtte fra din nærmeste leder? 2 36% 29% 5% Anm.: Antal besvarelser = 1535. I meget høj grad i høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 6 ud af 10 (64 procent) svarer at den nærmeste leder i meget høj grad eller i høj grad er villig til at lytte til problemerne med arbejdet. Hver fjerde oplever hverken at nærmeste leder i høj grad eller i lav grad er villig til at lytte til problemerne med arbejde, mens hver tiende oplever, at den nærmeste leder i ringe grad eller i meget ringe grad er villig til at lytte til problemer. Svarene på spørgsmålet om hjælp og støtte fra nærmeste leder ligner meget svarene på spørgsmålet om ledelsen villighed til at lytte til problemer. Knap 6 ud af 10 (57 procent) får i meget høj grad eller i høj grad hjælp og støtte fra deres nærmeste leder. Hver tredje får hverken hjælp og støtte i høj eller ringe grad, mens hver sjette i ringe grad eller meget ringe grad får hjælp og støtte fra den nærmeste leder. Sammenlignet med forholdet til kollegerne, er det ens for alle tre spørgsmål, at medlemmerne har et bedre forhold til deres kolleger end deres nærmeste ledelse. 96 procent er helt eller delvist enige i, at de har et godt forhold til deres kolleger, mens 84 procent er helt eller delvist enige i, at de har et godt forhold til deres nærmeste leder. Ligeledes oplever knap 8 ud af 10 at få hjælp og støtte fra kollegerne samt at kollegerne er villige til at lytte til problemer. Det samme oplever 6 ud af 10, at deres nærmeste leder er. Figur 5. Kan man stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen? 15% 4 3 6% 3% Anm.: Antal besvarelser = 1518. I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 15 procent af medlemmerne svarer, at man i meget høj grad kan stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen, mens 41 procent svarer i høj grad. Derved er det knap 6 ud af 10 der svarer, at man i meget høj grad eller i høj grad kan stole på de udmeldelser, der kommer fra ledelsen. Hvert tiende medlem svarer, at man i meget ringe grad eller i ringe grad kan stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen. Der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem, om medlemmerne kan stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen, og hvilken sektor eller arbejdsområde, de arbejder i. 7

Figur 6. Stoler ledelsen på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? 27% 47% 22% 3% Anm.: Antal besvarelser = 1519. I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Hvert fjerde medlem svarer, at ledelsen i meget høj grad stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde. 47 procent af medlemmerne mener, at ledelsen i høj grad soler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde, mens 4 procent mener, at ledelsen i meget ringe grad eller i ringe grad stoler på medarbejderne. Der er ingen betydelig forskel på de fire sektorer eller de forskellige arbejdsområder. Retfærdighed Der er stillet to spørgsmål om retfærdighed i undersøgelsen. 4 ud af 10 svarer, at konflikter i meget høj grad eller i høj grad bliver løst på en retfærdig måde. Knap hvert sjette medlem (15 procent) svarer, at konflikter i ringe grad eller i meget ringe grad bliver løst på en retfærdig måde. Kost- og Servicesektoren samt Social- og Sundhedssektoren ligger på niveau med gennemsnittet for de samlede besvarelser. I Pædagogisk Sektor samt Teknik- og Servicesektoren er halvdelen af medlemmerne i meget høj grad eller i høj grad enige i, at konflikter bliver løst på en retfærdig måde. Figur 7. Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? 8% 32% 45% Kost- og Servicesektoren 9% 30% 45% 9% 6% Pædagogisk Sektor 37% 4 5% 3% Social- og Sundhedssektoren 7% 30% 46% 13% Teknik- og Servicesektoren 9% 39% 43% 5% 3% Anm.: Antal besvarelser = 1518. I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem, i hvilken grad medlemmerne oplever at konflikter bliver løst på en retfærdig måde, og hvilket arbejdsområde, de arbejder på. 8

Halvdelen af medlemmerne svarer, at arbejdsopgaver i meget høj grad eller i høj grad bliver fordelt på en retfærdig måde. 1 ud af 10 svarer, at arbejdsopgaver i ringe grad eller i meget ringe grad bliver fordelt på en retfærdig måde. Figur 8. Bliver arbejdsopgaver fordelt på en retfærdig måde? 9% 38% 4 6% 2% Kost- og Servicesektoren 9% 32% 50% 6% 3% Pædagogisk Sektor 12% 4 45% 3% 0% Social- og Sundhedssektoren 8% 37% 4 9% 2% Teknik- og Servicesektoren 12% 45% 3 5% Anm.: Antal besvarelser = 1516. I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Flest medlemmer i Teknik- og Servicesektoren oplever, at arbejdsopgaver i meget høj grad eller i høj grad bliver fordelt på en retfærdig måde (57 procent). Halvdelen af medlemmerne i Pædagogisk Sektor svarer, at arbejdsopgaver i meget høj grad eller i høj grad bliver fordelt på en retfærdig måde (53 procent), mens det samme gør sig gældende for 45 procent i Social- og Sundhedssektoren. 4 ud af 10 i Kost- og Servicesektoren svarer, at arbejdsopgaver i meget høj eller i høj grad bliver fordelt på en retfærdig måde. Følelsesmæssig påvirkning af arbejdet Medlemmerne har fået stillet to spørgsmål om deres følelsesmæssige påvirkning af arbejdet. Det første spørgsmål handler om, hvorvidt arbejdet er følelsesmæssigt belastende, mens det andet spørgsmål handler om, i hvilken grad medlemmerne bliver følelsesmæssigt berørt af deres arbejde. er 6 ud af 10 medlemmer helt eller delvist enige i, at arbejdet er følelsesmæssigt belastende. Der har ikke været nogen udvikling i svarfordelingen fra 2010-2012. 9

Figur 9. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om dit arbejdsmiljø? Arbejdet er følelsesmæssigt belastende. Fordelt på sektor. 20% 40% 23% 16% Kost- og Servicesektoren 12% 26% 26% 35% Pædagogisk sektor 16% 40% 2 18% 2% Social- og Sundhedssektoren 25% 42% 2 1 Teknik- og Servicesektor 3 3 3 0% Anm.: Antal besvarelser = 1542. Helt enig Delvist enig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Hvert fjerde medlem i Social- og Sundhedssektoren er helt enig i, at arbejdet er følelsesmæssigt belastende. Det samme gør sig gældende for hver sjette i Pædagogisk Sektor, hver ottende i Kost- og Servicesektoren og hver femogtyvende i Teknik- og Servicesektoren. Ser man på, hvor medlemmerne arbejder, er der flest medlemmer med følelsesmæssigt belastende arbejde i psykiatrien (behandlings- og specialpsykiatrien). Her er 8 ud af 10 helt eller delvist enige i, at arbejdet er følelsesmæssigt belastende 3. Medlemmer, der arbejder i dagplejen eller på skole, rådhus, bibliotek el. lign. svarer i mindre udstrækning, at deres arbejde er følelsesmæssigt belastende. Figur 10 viser, at 11 procent af medlemmerne er i meget høj grad følelsesmæssigt berørt af deres arbejde, mens 32 procent i høj grad er berørt. 3 52 procent af medlemmerne i psykiatrien er helt enige, mens 30 procent er delvist enige. 10

Figur 10. I hvilken grad bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde? Fordelt på sektor. 1 32% 4 1 2% Kost- og Servicesektoren 5% 26% 35% 25% Pædagogisk sektor 1 38% 36% 1 Social- og Sundhedssektoren 1 30% 45% 13% 2% Teknik- og Servicesektor 29% 32% 2 Anm.: Antal besvarelser = 1534. I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Det er især medlemmer i Pædagogisk Sektor og Social- og Sundhedssektoren, der bliver følelsesmæssigt berørt af deres arbejde, mens det i mindre grad gør sig gældende for medlemmer i Kost- og Servicesektoren samt Teknik- og Servicesektoren. Ligesom i sidste spørgsmål (arbejdet er følelsesmæssigt belastende), er det især medlemmer, der arbejder i psykiatrien (behandlings- og specialpsykiatrien), der er følelsesmæssigt berørt af arbejdet. Over halvdelen af medlemmerne, i psykiatrien (57 procent), er i meget høj grad eller i høj grad følelsesmæssigt berørt af deres arbejde. Der er sammenhæng mellem, om man bliver følelsesmæssigt berørt af sit arbejde, og om arbejdet er følelsesmæssigt belastende. 8 ud af 10 medlemmer, der er helt eller delvist enige i, at arbejdet er følelsesmæssigt belastende, er ligeledes følelsesmæssigt berørt af deres arbejde (figur ikke vist). Til sammenligning er 2 ud af 10 følelsesmæssigt berørt af deres arbejde, men mener ikke, at arbejdet er følelsesmæssigt belastende. Tage stilling til andre menneskers problemer Mange af FOAs medlemmer arbejder med mennesker, hvor de i deres arbejde er nødt til at tage stilling til andres problemer. svarer 7 ud af 10 medlemmer, at de i meget høj grad eller i høj grad skal tage stilling til andre menneskers problemer i deres arbejde. Flest medlemmer i Social- og Sundhedssektoren (38 procent) og Pædagogisk Sektor (25 procent) skal i høj grad tage stilling til andre menneskers problemer i deres arbejde. Det samme gør sig gældende for 15 procent i Teknik- og Servicesektoren og 10 procent i Kost- og Servicesektoren. 11

Figur 11. I hvilken grad skal du tage stilling til andre menneskers problemer i dit arbejde? Fordelt på sektor. 3 37% 2 6% 2% Kost- og Servicesektoren 25% 30% 25% Pædagogisk sektor 25% 37% 32% 6% Social- og Sundhedssektoren 38% 40% 19% 2% Teknik- og Servicesektor 15% 3 26% 22% 6% Anm.: Antal besvarelser = 1532. I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Der viser sig derved det samme mønster for de to spørgsmål omkring den følelsesmæssige påvirkning af arbejdet og hvorvidt medlemmerne skal tage stilling til andre menneskers problemer i deres arbejde. Det er især medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren (78 procent) og Pædagogisk sektor (62 procent), der skal tage stilling til andre menneskers problemer i deres arbejde. Det er især i psykiatrien (91 procent) og på specialområdet (86 procent), at medlemmerne skal tage stilling til andre menneskers problemer i deres arbejde. Faget er anerkendt i samfundet 17 procent af FOAs medlemmer er helt enige i, at de oplever, at deres fag er anerkendt i samfundet, mens 44 procent er delvist enige. Derved er det i alt 6 ud af 10, der er helt eller delvist enige i, at deres arbejde er anerkendt i samfundet. 4 ud af 10 er helt eller delvist uenig i, at deres fag er anerkendt i samfundet. Figur 12. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Jeg oplever, at mit fag er anerkendt i samfundet. Fordelt på sektor. 17% 4 26% 1 Kost- og Servicesektoren 17% 36% 28% 1 5% Pædagogisk sektor 12% 5 28% 7% Social- og Sundhedssektoren 19% 43% 26% 12% Teknik- og Servicesektor 29% 36% 2 Anm.: Antal besvarelser = 1539. Helt enig Delvist enig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke 12

12 procent af medlemmerne i Pædagogisk Sektor er helt enige i. at de oplever, at deres arbejde er anerkendt i samfundet. Derved er medlemmerne i Pædagogisk Sektor umiddelbart dem, der vurderer deres arbejde som mindst anerkendt i samfundet. Billedet er dog ikke så entydigt. Hvis de medlemmer, der har svaret delvist enig medtages, ligger medlemmerne fra Pædagogisk Sektor på linje med medlemmerne fra Social- og Sundhedssektoren og Teknik- og Servicesektoren. Halvdelen af medlemmerne i Kost- og Servicesektoren svarer, at deres fag er anerkendt i samfundet. Muligheden for at lære noget nyt 15 procent af medlemmerne har i meget høj grad mulighed for at lære noget nyt gennem deres arbejde, mens 43 procent i høj grad har mulighed for det samme. Derved er det i alt 6 ud af 10 medlemmer, der i høj eller meget høj grad har mulighed for at lære noget nyt gennem deres arbejde. Den sektormæssige fordeling kan ses i figur 13 nedenfor. Figur 13. I hvilken grad har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? Fordelt på sektor. 15% 43% 33% 8% Kost- og Servicesektoren 8% 30% 38% 20% 5% Pædagogisk sektor 15% 40% 38% 6% 0% Social- og Sundhedssektoren 16% 46% 29% 7% Teknik- og Servicesektor 36% 38% 13% 3% Anm.: Antal besvarelser = 1534. I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 6 ud af 10 medlemmer i Social-og Sundhedssektoren og Pædagogisk Sektor har i høj grad eller i meget høj grad mulighed for at lære noget nyt gennem deres arbejde. Det samme svarer hver anden fra Teknik- og Servicesektoren, mens 4 ud af 10 i Kost- og Servicesektoren i høj grad har mulighed for at lære noget nyt gennem arbejdet. Samtidig svarer hvert fjerde medlem fra Kost- og Servicesektoren, at det i meget ringe grad eller ringe grad er muligt at lære noget nyt gennem arbejdet. Det er forskelligt, hvilke arbejdsområder flest medlemmer oplever at lære noget nyt. I psykiatrien oplever 7 ud af 10 medlemmer at lære noget nyt gennem arbejdet, mens det samme gør sig gældende for 4 ud af 10 på skole, rådhus, bibliotek eller lignende. Arbejdet er afvekslende Lidt over halvdelen af medlemmerne (54 procent) har i høj eller i meget høj grad afvekslende arbejde. 34 procent af medlemmerne i Kost- og Servicesektoren svarer i meget høj grad eller i høj grad at arbejdet er afvekslende. Det mest afvekslende arbejde findes i Teknik- og Servicesektoren, hvor 77 procent af medlemmerne i meget høj grad eller i høj grad har afvekslende arbejde. 13

Det samme svarer 57 procent i Pædagogisk Sektor og 52 procent i Social- og Sundhedssektoren. Figur 14. I hvilken grad er dit arbejde afvekslende? Fordelt på sektor. 15% 39% 38% 7% Kost- og Servicesektoren 2 45% 16% 5% Pædagogisk sektor 1 43% 38% 5% 0% Social- og Sundhedssektoren 1 38% 39% 7% Teknik- og Servicesektor 28% 49% 1 8% Anm.: Antal besvarelser = 1543. I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Der er forskel på, hvor arbejdet er mest afvekslende. Det er især psykiatrien, der skiller sig ud. Her oplever 7 ud af 10 medlemmer i meget høj grad eller i høj grad, at arbejdet er afvekslende. Indflydelse 7 ud af 10 medlemmer har altid eller som regel stor indflydelse på beslutninger om deres arbejde. Dermed oplever mange af medlemmerne at have indflydelse på arbejdet. Det er især medlemmer i Teknik- og Servicesektoren (83 procent) og Pædagogisk Sektor (79 procent), der altid eller som regel oplever stor indflydelse på deres arbejde. Figur 15. Hvor ofte har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde. Fordelt på sektor. 13% 6 22% Kost- og Servicesektoren 2 50% 2 6% Pædagogisk sektor 15% 6 18% 3% Social- og Sundhedssektoren 62% 25% 3% Teknik- og Servicesektor 2 59% 8% 9% Altid Som regel Som regel ikke Aldrig Anm.: Antal besvarelser = 1524. 14

Der er stor forskel på, hvilke medlemmer, der oplever stor indflydelse på beslutninger om deres arbejde. Indflydelsen er størst i dagplejen, hvor hver anden altid oplever stor indflydelse. Den mindste indflydelse findes blandt de medlemmer, som arbejder i hjemmeplejen. Her er det mindre end hver tyvende (3 procent), der altid oplever stor indflydelse. Tilrettelægge arbejdet En fjerdedel af medlemmerne er altid med til at tilrettelægge deres arbejde, mens halvdelen som regel er med til det. Derved er det i alt 76 procent af medlemmerne, der som regel eller altid er med til at tilrettelægge deres arbejde. 9 ud af 10 i Teknik- og Servicesektoren (87 procent) og Pædagogisk Sektor (85 procent) oplever i altid eller ofte, at være med til at tilrettelægge arbejdet. Det samme gør sig gældende for 7 ud af 10 i Kost- og Servicesektoren (74 procent) samt Social- og Sundhedssektoren (72 procent). Figur 16. Hvor ofte er du med til at tilrettelægge dit eget arbejde? 26% 50% 19% 5% Kost- og Servicesektoren 39% 35% 18% 8% Pædagogisk sektor 3 5 12% 3% Social- og Sundhedssektoren 19% 53% 23% 6% Teknik- og Servicesektor 46% 4 9% Altid Som regel Som regel ikke Aldrig Anm.: Antal besvarelser = 1527. Der er ligeledes stor forskel på, hvilke medlemmer der er med til at tilrettelægge deres eget arbejde. Det er især medlemmer, der arbejder i dagplejen og på skole, rådhus, bibliotek eller lignende, der er med til at tilrettelægge arbejdet. Her oplever hver andet medlem altid at være med til at tilrettelægge arbejdet. Anderledes ser det ud for medlemmer, der arbejder i dagplejen eller i en daginstitution eller SFO. Her er det omkring hver tiende, der altid er med til at tilrettelægge arbejdet. Arbejde tager energi Knap hvert fjerde medlem (24 procent) oplever altid eller ofte, at arbejdet tager så meget energi, at det går ud over privatlivet. Der er ikke nogen forskel fra 2010-undersøgelsen (figur ikke vist). Der er ikke fundet nogen statistisk sikker sammenhæng med sektor. De forskelle, der er på arbejdsområde, er ligeledes for små til, at der er nogen reel forskel. Til gengæld er der fundet en sammenhæng med en række andre spørgsmål. Der er fundet en sammenhæng mellem, om arbejdet tager meget energi, og om arbejdet er følelsesmæssigt belastende. Der er en større andel af medlemmer, hvis arbejde tager meget energi, som har et 15

følelsesmæssigt belastende arbejde. Den samme tendens viser sig ift. om medlemmerne er følelsesmæssigt berørt af deres arbejde. Det er derved en større andel, der oplever, at arbejdet tager energi, som også bliver følelsesmæssigt berørt at deres arbejde (figur ikke vist). Det er vigtigt at understreje, at det ikke er muligt at sige noget om, hvilken retning de nævnte sammenhænge har. Om arbejdet tager energi, fordi arbejdet er følelsesmæssigt belastende, eller om arbejdet er følelsesmæssigt belastende fordi det tager meget energi, eller om det er noget helt tredje, der påvirker begge ting. Der er også fundet en sammenhæng mellem, at arbejdet tager så meget energi, at det går ud over privatlivet, og om medlemmerne har mere travlt nu end for 1 år siden. 31 procent af de medlemmer, der har mere travlt nu end for 1 år siden, oplever altid eller ofte, at arbejdet tager så meget energi, at det går ud over privatlivet. Det samme gør sig gældende for 14 procent af de medlemmer, der ikke har mere travlt nu end for 1 år siden (figur ikke vist). Der er ligeledes en sammenhæng mellem, at arbejdet tager så meget energi, at det går ud over privatlivet, og i hvilken udstrækning man føler sig stresset. De medlemmer, der i høj eller i meget høj grad føler sig stressede, oplever ligeledes i større udstrækning, at arbejdet tager så meget energi, at det går ud over privatlivet (figur ikke vist). Stress Figur 17 viser, hvor stor en andel af FOAs medlemmer der føler sig stressede. Figuren indeholder tal fra 2012 og 2010. Figur 17. I hvilken grad føler du dig stresset? Både tal fra 2010 og 2012. 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 2012 15% 3 38% 3% 2010 15% 40% 35% 7% 2% Slet ikke I ringe grad Delvist I høj grad I meget høj grad Ved ikke Anm.: Antal besvarelser i 2010 = 2.105; antal besvareler i 2012 = 1519. 3 procent af FOAs medlemmer føler sig i meget høj grad stressede, mens 10 procent i høj grad føler sig stressede. Derved er det i alt 13 procent af FOAs medlemmer, der i 2012 føler sig stressede. Til sammenligning var det i 2010 i alt 9 procent af medlemmerne, der følte sig stressede. Der er en sammenhæng mellem, i hvilken grad medlemmerne føler sig stressede, og i hvilken sektor de arbejder i. Den største andel, der føler sig stressede, findes i Social- og Sundhedssektoren (15 procent). 13 procent af medlemmerne i Kost- og Servicesektoren føler sig stressede, mens det samme er gældende for 10 procent i Pædagogisk Sektor og 8 procent i Teknik- og Servicesektoren (figur ikke vist). Der er ligeledes undersøgt, om der fra 2010 til 2012 har været en udvikling i andelen af stressede medlemmer inden for bestemte faggrupper. Der er fundet en statistisk sikker stigning i andelen af medlemmer i hjemmeplejen, der føler sig stressede. I 2010 svarede 8 16

procent af medlemmerne i hjemmeplejen, at de følte sig stressede, mens det samme gør sig gældende for 16 procent i 2012. Der er en sammenhæng mellem stress, og om medlemmerne oplever deres arbejde som følelsesmæssigt belastende. De medlemmer, der i meget høj grad eller i høj grad føler sig stressede, vurderer ligeledes deres arbejde til at være følelsesmæssigt belastende. Det samme gør sig gældende ift. om medlemmerne er følelsesmæssigt berørt af arbejdet. Hvis medlemmerne i meget høj grad eller i høj grad er stressede, er de ligeledes følelsesmæssigt berørt af deres arbejde. (figurer ikke vist) For en grundlæggende gennemgang af stress henvises til notatet Det siger FOAs medlemmer om stress fra januar 2012. Sammenhæng mellem stress og tid nok til at udføre arbejdsopgaver Der er fundet en sammenhæng mellem, om medlemmerne føler sig stressede, og om de har tid nok til at udføre deres opgaver tilfredsstillende. De medlemmer, der altid eller ofte har tid til at udføre arbejdsopgaverne tilfredsstillende føler sig i mindre grad stressede end de medlemmer, der sjældent eller aldrig har tid til at udføre arbejdsopgaverne tilfredsstillende. Figur 18. I hvilken grad føler du dig stresset? Fordelt på, om medlemmerne har tid nok til at udføre deres arbejdsopgaver tilfredsstillende. Altid 6 27% 0% 0% Ofte 17% 5 25% 2% Sommetider 16% 67% 13% 2% Sjældent 3% 8% 36% 40% 12% Næsten aldrig/aldrig 0% 5% 33% 33% 30% Slet ikke I ringe grad Delvist I høj grad I meget høj grad Anm.: Antal besvarelser =1521. Anm.: Kategorien Ved ikke er i figuren undladt i begge spørgsmål. Det drejer sig i alt om 12 medlemmer. Spørgsmålsformuleringen lyder: Har du tid nok til at udføre dine arbejdsopgaver tilfredsstillende?. Den største andel af medlemmer, der føler sig stressede, findes blandt dem, der Næsten aldrig/aldrig har tid til at løse deres arbejdsopgaver tilfredsstillende (63 procent) og Sjældent har tid til at løse deres arbejdsopgaver tilfredsstillende (52 procent). Ingen af de medlemmer, der angiver, at de altid har tid nok til at løse deres arbejdsopgaver tilfredsstillende, føler sig stressede. Derved viser figur 18, at i højere grad medlemmerne har tid til at udføre arbejdsopgaverne tilfredsstillende, jo mindre en andel af medlemmerne føler sig stressede. 17

Sammenhæng mellem mere travlt i hverdagen og stress Der er fundet en sammenhæng mellem, hvor stor en andel af medlemmerne der føler sig stressede, og om de har fået mere travlt i løbet af det sidste år. Figur 19. I hvilken grad føler du dig stresset? Fordelt på, om medlemmerne har mere travlt nu end for 1 år siden. 15% 3 38% 3% Ja 6% 26% 49% 15% Nej 29% 4 23% 3% 2% Ved ikke 15% 39% 3 8% Slet ikke I ringe grad Delvist I høj grad I meget høj grad Anm.: Antal besvarelser = 1519. Anm.: Kategorien Ved ikke er undladt i spørgsmålet I hvilken grad føler du dig stresset. Dette er i alt 8 medlemmer. Spørgsmålets formulering: Har du mere travlt på dit arbejde nu end for 1 år siden?. føler 19 procent af de medlemmer, der i løbet af det seneste år har fået mere travlt, sig i høj grad eller i nogen grad stressede. Det samme gør sig gældende for 5 procent af de medlemmer, der ikke har fået mere travlt i løbet af det seneste år. Denne sammenhæng er især interessant, fordi 56 procent af medlemmerne i denne undersøgelse har angivet, at de har mere travlt på arbejdet nu end for 1 år siden. 36 procent af medlemmerne har ikke fået mere travlt end for 1 år siden, mens 8 procent af medlemmerne svarer Ved ikke. Derved har 6 ud af 10 fået mere travlt i løbet af det seneste år (figur ikke vist). Sammenhæng mellem stress og vold samt trusler om vold Der er en sammenhæng mellem stress og vold samt trusler om vold. Hvert fjerde medlem, der i høj grad eller i meget høj grad føler sig stresset, har været udsat for vold på arbejdet. Til sammenligning har hvert ottende medlem, der slet ikke eller i ringe grad føler sig stresset, været udsat for vold, mens vedkommende har været på arbejde. Den samme tendens gør sig gældende ved trusler om vold. Her er det ligeledes i højere grad de stressede medlemmer, der er udsat for trusler om vold (figurer ikke vist). Det er dog ikke muligt, at sige noget om, hvilken vej denne sammenhæng går. Det er derved ikke muligt at sige, om medlemmerne bliver stressede, fordi de er udsat for vold eller trusler om vold, eller om de er udsat for vold eller trusler om vold, fordi de er stressede. Det er dog en meget stærk sammenhæng, og det er ikke kun ved spørgsmålet om stress, at der er en sammenhæng med vold og trusler om vold. Der er ligeledes en sammenhæng med andre spørgsmål, der giver en indikator på medlemmernes arbejdsbyrde. Der er derved også en sammenhæng mellem vold og trusler om vold, og om medlemmerne har fået mere travlt i løbet af det seneste år, og om medlemmerne har tid nok til at udføre deres arbejdsopgaver tilfredsstillende (figurer ikke vist). 18

Sygemeldinger på grund af stress har 12 procent af medlemmerne inden for det seneste år været sygemeldt pga. stress, eller hvor stress har været en væsentlig årsag til sygemeldingen. I 2010 var andelen 10 procent, hvormed der ikke har været nogen udvikling i, hvor mange medlemmer der har været sygemeldte pga. stress. Der er ikke nogen forskel på, hvilken sektor medlemmerne arbejder i, når det kommer til sygemeldinger pga. stress. Der er til gengæld forskel på, hvilke arbejdsområder medlemmerne arbejder på. Der er flest sygemeldinger blandt de medlemmer, der arbejder i behandlingspsykiatrien, i daginstitution eller SFO og på et hospital/sygehus. I alle tre arbejdsområder har omkring hver femte været sygemeldt pga. stress. I dagplejen ses et hele andet billede. Her har hver tyvende i løbet af det seneste år været sygemeldt pga. stress. Der er også fundet en sammenhæng mellem, om medlemmerne har været sygemeldt pga. stress og om de har tid nok til at udføre deres arbejdsopgaver. 34 procent af de medlemmer, der næsten aldrig eller aldrig har tid nok til at udføre deres arbejdsopgaver tilfredsstillende, har været sygemeldt pga. stress i løbet af det seneste år. Det samme gør sig gældende for 3 procent af de medlemmer, der altid har tid nok til at udføre deres arbejdsopgaver tilfredsstillende (figur ikke vist). Der er ligeledes fundet en sammenhæng mellem, om medlemmerne har været sygemeldt pga. stress, og om de har mere travlt på arbejdet end for 1 år siden. 14 procent af de medlemmer, der har mere travlt nu end for 1 år siden, har været sygemeldt pga. stress. Det samme gør sig gældende for 8 procent af de medlemmer, der ikke har fået mere travlt i løbet af det seneste år (figur ikke vist). Alenearbejde Figur 20 viser medlemmernes svar for både 2010 og 2012 på spørgsmålet om alenearbejde. Figur 20: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om dit arbejdsmiljø? -Jeg arbejder meget alene. 2012 26% 28% 2 26% 0% 2010 18% 30% 36% 15% Helt enig Delvist enig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Anm.: Antal besvarelser i 2010 = 2.116; antal besvarelser i 2012 = 1543. Anmærkning: I 2010 var svarkategorierne en smule anderledes, og var opdelt som følgende: Helt enig, Enig, Uenig, Helt uenig og Ved ikke. I denne undersøgelse sammenlignes Enig fra 2010 med Delvist enig fra 2012 og Uenig fra 2010 sammenlignes med Delvist uenig fra 2012. Lidt over halvdelen af medlemmerne oplever i 2012 at arbejde overvejende alene. har 54 procent svareret, at de er helt eller delvist enige i udsagnet om, at de arbejder meget alene. Meget alenearbejde i Pædagogisk Sektor Der er forskel på, hvilke medlemmer der oplever at arbejde meget alene. Figur 21 viser andelen af medlemmer, der oplever at arbejde meget alene fordelt på, hvilken sektor medlemmerne arbejder i. 19

Figur 21: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om dit arbejdsmiljø? Jeg arbejder meget alene. Fordelt på sektor. Kost- og Servicesektoren 26% 27% 23% 23% Pædagogisk Sektor 37% 22% 1 28% Social- og Sundhedssektoren 2 30% 2 25% Teknik- og Servicesektoren 23% 40% 16% 2 Helt enig Delvist enig Delvist uenig Helt uenig Anm.: Antal besvarelser = 1544. Anm.: Under 1 procent har svaret Ved ikke, hvorfor kategorien er undladt i figuren. Den største andel af medlemmer, der er helt enige i, at de arbejder meget alene, findes i Pædagogisk Sektor (37 procent). Der er ligeledes en stor andel af medlemmer i Teknik- og Servicesektoren, der arbejder meget alene. Her er 2 ud af 10 medlemmer helt enige i, mens 4 ud af 10 er delvist enige i, at de arbejder meget alene. Den mindste andel af medlemmer, der arbejder meget alene, findes i Social- og Sundhedssektoren. Her har hver femte (21 procent) svaret, at de er helt enige i, at de arbejder meget alene. Der er et stort spænd i alenearbejde, når det kommer til de forskellige arbejdsområder. Dagplejen er det område, hvor flest arbejder meget alene (92 procent), mens hjemmeplejen (82 procent) og rådhus, bibliotek eller skole (75 procent) ligeledes er områder med meget alenearbejde. Det arbejdsområde, hvor færrest medlemmer oplever at arbejde meget alene, er daginstitution (17 procent). Sammenlignet med 2010, har der været en markant fremgang i andelen af medlemmer i hjemmeplejen, der arbejder meget alene. I 2010 angav 67 procent af medlemmerne i hjemmeplejen, at de havde meget alenearbejde. I 2012 er denne andel steget til 83 procent. Der har derved været en stigning på 19 procent blandt medlemmer i hjemmeplejen, der overvejende har alenearbejde. 4 Mobning svarer 15 procent af medlemmerne, at de i løbet af det seneste år har været udsat for mobning, mens de har været på arbejde. Der er ikke fundet nogen væsentlig sammenhæng mellem, om medlemmerne har været udsat for mobning, og hvilken sektor de arbejder i. Der er dog en forskel på, hvor stor en andel af medlemmerne, der har været udsat for mobning, og hvilket arbejdsområde de arbejder på. Den største andel af mobning findes på specialområdet (33 procent), mens den mindste andel af mobning findes i dagplejen (9 procent). 4 Se Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdsmiljø fra 2010 for en grundigere redegørelse af resultaterne fra 2010. 20

Hvem bliver medlemmerne mobbet af på arbejdspladsen? Tabel 1 viser, hvem der udsætter medlemmerne for mobning. I tabellen fremgår både en opdeling på de medlemmer, der har været udsat for mobning i løbet af det seneste år (Procent) og en opdeling på alle (Procent af alle). Tallene fra 2011 er udelukkende med udgangspunkt i medlemmer, der i løbet af det seneste år har været udsat for mobning. Tabel 1. Hvem bliver medlemmerne mobbet af? Tal fra 2011 og 2012 2011 2012 Antal Procent Antal Procent Procent af alle Mine kolleger 240 60 % 132 48 % 9 % En leder 164 41 % 58 21 % 4 % Klienter/borgere/patienter 74 19 % 50 18 % 3 % Anm.: Det har i spørgsmålet været muligt at angive flere svar, derfor summerer andelene til mere end 100 procent. Anm.: Det har i 2010 være muligt for medlemmerne at angive andre som mobbere, hvilket 10 procent benyttede sig af. I 2012 har det været muligt for medlemmerne at svare Ved ikke. svarede 19 procent Ved ikke (4 procent af alle). Det fremgår af tabel 1, at knap halvdelen (48 procent) af de medlemmer, der i 2012 har svaret, at de i løbet af det seneste år har været udsat for mobning, er blevet udsat for mobning af deres kolleger, mens hver femte (21 procent) har været udsat for mobning fra en leder. Knap hver femte (18 procent) har været udsat for mobning af en patient, borger, klient eller lignende. Til sammenligning var andelen af mobbede medlemmer, der blev udsat for mobning af deres kolleger i 2011, 60 procent dvs. 12 procentpoint højere end i 2012. Andelen af medlemmer, der er blevet udsat for mobning af en leder, er faldet fra 41 procent i 2011 til 21 procent i 2012. Der er således en tendens til, at medlemmerne i 2012 i større omfang udelukkende bliver mobbet af én part (enten kolleger, leder eller klienter/borgere) frem for af flere parter. Hvis der tages udgangspunkt i alle medlemmerne i undersøgelsen, er det i alt 9 procent i 2012, der har været udsat for mobning fra en kollega i løbet af det sidste år. 4 procent har været udsat for mobning fra en leder, mens 3 procent har været udsat for mobning på arbejdet fra en klient, borger patient eller lignende. Der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem mobning, og hvilken sektor eller arbejdsområde medlemmet arbejder i. Sammenhæng mellem mobning og stress Der er fundet en sammenhæng mellem, om medlemmerne har været udsat for mobning i løbet af det seneste år, og i hvilken grad de føler sig stressede. Hvert tredje medlem, der i høj grad eller i meget høj grad føler sig stresset, har været udsat for mobning, mens vedkommende har været på arbejde. Det samme gør sig gældende for hvert tiende medlem, der slet ikke eller i ringe grad føler sig stresset. Det er dog ikke til at sige noget om, hvordan denne sammenhæng er. Det er ud fra denne undersøgelse dermed ikke muligt at se, om medlemmerne er udsat for mobning, fordi de føler sig stressede, og de bliver stressede, fordi de bliver mobbet, eller om det er noget helt tredje, der har indflydelse på begge ting. 21

Sygemelding på grund af mobning har 2 procent af medlemmerne været sygemeldt pga. mobning, eller hvor mobning har været en væsentlig årsag til sygemeldingen. Der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem, om medlemmerne har været sygemeldt i løbet af det seneste år pga. mobning, og hvilken sektor eller arbejdsområde de arbejder i. Vold og trusler om vold har 15 procent af FOAs medlemmer i løbet af det seneste år været udsat for fysisk vold, mens de har været på arbejde. Det er derved hvert syvende medlem, der i løbet af det seneste år, har været udsat for fysisk vold. Medlemmerne er primært udsat for fysisk vold fra borgere, brugere, patienter, elever, pårørende og lign. Mindre end én procent af medlemmerne har været udsat for fysisk vold fra en kollega eller leder. Det samme gør sig gældende ift., i hvilken udstrækning medlemmerne har været udsat for trusler om vold. har 20 procent af medlemmerne i løbet af det seneste år været udsat for trusler om vold. Her er det ligeledes primært borgere, pateinter, pårørende eller elever, der har udsat medlemmerne for trusler om vold. Figur 22. Har du selv inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler om vold? og Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for fysisk vold, mens du var på arbejde? Fordelt på sektor. 20% 15% Kost- og Servicesektoren Pædagogisk Sektor Social- og Sundhedssektor Teknik- og Servicesektor 5% 7% 29% 20% 8% Udsat for trusler om vold Udsat for vold Anm.: Antal besvarelser = 1506-1507. Figur 22 viser, at det især er medlemmer der arbejder i Social- og Sundhedssektoren, der har været udsat for fysisk vold og trusler om vold i løbet af de sidste 12 måneder. 3 ud af 10 i Social- og Sundhedssektoren har været udsat for trusler om vold i løbet af det seneste år, mens hver femte har været udsat for fysisk vold. I Pædagogisk Sektor har hver tiende været udsat for fysisk vold i løbet af det seneste år, mens 7 procent har været udsat for trusler om vold. Omkring hver tiende i Teknik- og Servicesektoren har været udsat for fysisk vold og/eller trusler om vold, mens det samme gør sig gældende for hver tyvende i Kost- og Servicesektoren. Der er ligeledes en sammenhæng mellem, om medlemmerne har været udsat for vold eller trusler eller vold, og hvilket arbejdsområde, medlemmerne arbejder på. Det er især specialområdet (48 procent) og plejehjem/plejecenter (26 procent), hvor medlemmerne i løbet 22

af det seneste år har været udsat for fysisk vold, mens de har været på arbejde. I forhold til trusler om vold, er det igen specialområdet (57 procent), og plejehjem/plejecenter (33 procent), men det er også i psykiatrien (43 procent), at flest medlemmer i løbet af det seneste år har været udsat for trusler om vold. Sygemelding på grund af vold eller trusler om vold har 1,5 procent af medlemmerne inden for det seneste år været sygemeldt på grund af vold eller trusler om vold. Der er ikke fundet nogen væsentlig forskel på de fire sektorer, når det drejer sig om andelen af sygemeldinger pga. vold eller trusler om vold. Der er til gengæld en sammenhæng mellem arbejdsområde, og om medlemmerne har været sygemeldt pga. vold eller trusler om vold. Det er især på specialområdet, hvor flest medlemmer har været sygemeldt pga. vold eller trusler om vold. Her har hvert tiende medlem været sygemeldte i løbet af det seneste år pga. vold eller trusler om vold. Sammenhæng mellem vold og alenearbejde Der er fundet en sammenhæng mellem, om medlemmerne har alenearbejde og har været udsat for fysisk vold eller trusler om vold. Figur 19 viser andelen af medlemmer, der har været udsat for fysisk vold inden for de sidste 12 måneder, fordelt på hvor enige eller uenige de er i, at de arbejder meget alene. Figur 23: Har du selv inden for de sidste 12 måneder været udsat for fysisk vold, mens du var på arbejde? Fordelt på alenearbejde 5. 15% 8 Helt uenig 15% 85% 0% Delvist uenig 20% 79% Delvist enig 1 8 2% Helt enig 90% 0% Udsat for vold Ikke udsat for vold Ved ikke Anm.: Antal besvarelser = 1126. Anm.: Det har været muligt at svare Ved ikke på spørgsmålet omkring alenearbejde, men da kun en enkelt person indgik i denne krydstabel, er kategorien undladt i ovenstående figur. Anm.: Spørgsmålet omkring vold er blevet stillet i juni-undersøgelsen, mens spørgsmålet omkring alenearbejde er fra april-undersøgelsen. Dette betyder at antallet af besvarelser er lavere i denne figur end i de andre figurer, da der udelukkende indgår medlemmer, som har svaret på begge undersøgelser. Figur 23 viser, at der er forskel på, hvor mange medlemmerne, der i løbet af det seneste år har været udsat for fysisk vold, mens de har været på arbejde, når de bliver fordelt på, i hvilken udstrækning de arbejder alene. Den laveste andel af medlemmer, der har været udsat 5 Spørgsmålsformuleringen: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om dit arbejdsmiljø? Jeg arbejder meget alene. 23

for vold (10 procent) findes inden for gruppen af medlemmer, der har angivet i de arbejder meget alene, hvorimod den højeste andel (20 procent) findes blandt de medlemmer, der overvejende arbejder sammen med andre. Den samme tendens viser sig i forbindelse med spørgsmålet omkring trusler om vold (figur ikke vist). Her er det ligeledes gruppen af medlemmer, der har angivet at de er helt enige i at de arbejder meget alene, hvor færrest er udsat for trusler om vold. Flest medlemmer er udsat for trusler om vold blandt den gruppe medlemmer, der har angivet, at de overvejende arbejder sammen med andre. Hver syvende med alenearbejde er udsat for trusler om vold, mens det samme gælder hver fjerde af de medlemmer, der overvejende arbejder sammen med andre. Der er undersøgt, om denne tendens kunne være påvirket af dagplejernes besvarelser, da dagplejerne har meget alenearbejde, men i mindre udstrækning er udsat for fysisk vold. Der er den samme tendens i besvarelserne, selv om dagplejerne ikke medtages. Det antages, at denne sammenhæng mellem alenearbejde og udsættelse for vold eller trusler om vold til dels kan forklares ud fra, at medlemmer ikke har alenearbejde, hvis de arbejder et sted, hvor der er en højere risiko for vold. Derved er medlemmerne ikke mere udsat for vold, fordi de arbejder sammen med andre, men måske nærmere, at de arbejder sammen med andre, fordi de bl.a. arbejder et sted, hvor der er risiko for vold. Figur 24 viser, hvor stor en andel af medlemmerne, der oplever at arbejde alene, hvor der er risiko for vold. Figur 24: Hvor ofte er du blevet udsat for følgende handlinger i dit arbejde inden for de sidste 12 måneder? At arbejde alene, hvor der er risiko for vold. Fordelt på sektor. 9% 18% 73% Kost- og Servicesektoren 3% 8% 89% Pædagogisk Sektor 92% Social- og Sundhedssektoren 13% 25% 62% Teknik- og Servicesektoren 20% 77% Anm.: Antal besvarelser = 1506. Dagligt/ugentligt/månedligt Sjældnere Aldrig I gennemsnit oplever 1 ud af 10 af FOAs medlemmer i denne undersøgelse dagligt, ugentligt eller månedligt, at arbejde alene, hvor der er risiko for vold. 2 ud af 10 oplever, at arbejde alene, hvor der er risiko for vold sjældnere end en gang om måneden, mens 7 ud af 10 aldrig oplever det. Flest medlemmer i Social- og Sundhedssektoren har oplevet, at arbejde alene, hvor der er risiko for vold. oplever 13 procent af medlemmerne i Social- og Sundhedssektoren at arbejde alene, hvor der er risiko for vold enten dagligt, ugentligt eller månedligt, mens 25 procent oplever det sjældnere. Færrest medlemmer inden for Pædagogisk Sektor oplever at 24