Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE



Relaterede dokumenter
dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Praktikstedsbeskrivelse

Opholdssted NELTON ApS

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Rammer til udvikling hjælp til forandring

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Kompetencecenter. for børn i vanskeligheder inden for tale - læse sprogområdet og det mere generelle område

ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen

MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Børneinstitution Hunderup

Forståelse af sig selv og andre

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

Retningslinjer for den kommunale dagpleje TILSYN TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012

Christiansø Skole Christiansø Skole - forældretilfredshed April

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Børnehuset Molevittens formål;

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

Hvordan kan forældrene

Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Kærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer

Natur og natur fænomener:

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Politik for integration

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Om besvarelse af skemaet

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Forslag til pædagogiske læreplaner

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Billederne var hængt op efter forskellige temaer:

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

4. Sociale kompetencer

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen

Læreplaner for Kernehuset

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Sociale mål for indskolingen på Johannesskolen Vedtaget på ILM den 29. oktober 2013

Politikområde : Børnepasning

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene

Hvad lærer børn når de fortæller?

Vision for ældreområdet. Vi skaber rammerne for det gode hverdagsliv

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.

Vi tænker læring og formidling på en ny måde. - læreren som facilitator, elever som hinandens mentorer med reel indflydelse.

Pædagogiske læreplaner

EVALUERING. RULLmini projekt: Det sejlende være/værksted December UNGi12

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Beskrivelse af "Espebo modellen" i forhold til Furesø Kommunes ønsker for 0-13 års børneområdet

Hvorfor beslutte sig for en pædagogisk platform?

Krop & Kompetencer Den Åbne Skole

Et didaktisk perspektiv på vuggestue og dagpleje

Sammenhængende børnepolitik

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Solaris Værdigrundlag

Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Spørgeskema vedrørende Herning kommunes værdighedspolitik.

Gentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar NIRAS Konsulenterne A/S

Mål- og indholdsbeskrivelse for. Klubben Antvorskov Antvorskov Skole Sejerøvej Slagelse

Lektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Integrationsstrategi. Det aktive medborgerskab

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Læringsplan og klare mål for børnehaveklassen på SJS 2003 Generelt for børnehaveklassen

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan.

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Transkript:

Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt - SKUB Det værdibaserede program skal skabe grundlag for et skoledistrikt, hvor der er fokus på børnenes læring og udvikling. Samtidig vil vi skabe grundlaget for den videre udvikling af pædagogik og organisering på Bakkegården, og for dialogen med det team af arkitekter, der skal hjælpe os med at skabe de fysiske rammer. I dialog om udvikling Programmet SKUBprojektet er blevet har til til i en formål bred at og udvikle engageret et skolevæsen, dialog mellem hvor forældre, ledelse, børnene medarbejdere lærer mere, og og børn som på styrker Bakkegården børnenes ved faglige, en række sociale arrangementer i foråret 2003. Gennem dialogen har vi sat ord på det vi gerne og personlige færdigheder. Udvikling og udbygning omfatter vil arbejde videre med værdier, pædagogik, organisering og behov pædagogik, organisering og de fysiske rammer i helhed. for fysiske rammer. SKUBprojektet bygger på involvering, dialog, dynamisk planlægning og partnering, indenfor rammerne af Folkeskoleloven, Værdier Bakkegården Gentofte Kommunes har en lang Mål historie for skolevæsen og en egen 1998-2002, identitet, som vi ønsker at bringe Plan videre 2003 i og udviklings- budgettet og for udbygningsprocessen. SKUB. Det gør vi blandt andet ved at holde fast i vores traditioner, og tage afsæt i det arbejde med normer og værdier, som har været i gang inden SKUB-processen. Godt at vide Bakkegårds værdibaserede program er resultatet af værdifasen Vores værdier er: i ud- og ombygningen af Bakkegård distrikt. Det værdibaserede program ansvarlighed er vedlagt et teknikprogam, der indeholder over- Fælles Skole ordnede, og fritid foreløbige er et fælles krav projekt. til det Det tekniske fælles niveau. engagement er vigtigt for os, fordi vi sætter fællesskab og sammenhold højt. Alle Det børn værdibaserede og voksne - har program medindflydelse findes på på samværet, på udviklingen, på dialogen. www.skub.dk Dermed og www.bakkegaard.gentofte-skoler.dk har vi også fælles ansvar for at skole og fritid på Bakkegården er værd at komme efter. Og at den bliver ved at være det, fordi Her vi hver ligger især også tager dokumentation ansvar for hinandens og bilag fra trivsel værdiprocessen og udvikling og de ting samt vi omgiver tidligere os dokumenter med. med værdier, normer og høringssvar, som er blevet til før processen. Selvværd Bakkegården Bakkegård skal distriktets være et sted, værdibaserede som er fyldt program af varme, er grin udarbejdet og glade børn - børn der er nogen. Selvværd er grundlæggende hvis vi gerne vil blive og udgivet i et samarbejde mellem Bakkegårdsskolen, GFO til nogen frem for til noget. Med et selvværd skabt i trygge og ligeværdige rammer fremmer vi evnen til at skabe venskaber og udvikle so- Nørrebakken og Gentofte Kommunes Skoleudviklings- og udbygningsprojekt SKUB. ciale kompetencer. Vi skaber også forudsætningen for at kunne respektere hinanden, som dem vi er. Kontakt Tryghed Bakkegårdsskolen 39 65 20 17 Traditioner GFO Nørrebakken og værdier er en 39 del 65 34 af 64 det at skabe et trygt og helt menneske. Når SKUB vi er trygge, 39 98 får 06 vi 02 friheden til at bruge fantasien, tage udfordringer op og til at forholde sig og foretage valg. Og vi får ballasten til at turde tage chancer, gribe nuet, blive selvhjulpne og opleve succeser. Den tryghed skaber vi i fællesskab på Bakkegården ved at vise omsorg og være nærværende for hinanden.

overblik Formål Det værdibaserede program skal skabe grundlag for et skoledistrikt, hvor der er fokus på børnenes læring og udvikling. Samtidig vil vi skabe grundlaget for den videre udvikling af pædagogik og organisering på Bakkegården, og for dialogen med det team af arkitekter, der skal hjælpe os med at skabe de fysiske rammer. I dialog om udvikling Programmet er blevet til i en bred og engageret dialog mellem forældre, ledelse, medarbejdere og børn på Bakkegården ved en række arrangementer i foråret 2003. Gennem dialogen har vi sat ord på det vi gerne vil arbejde videre med værdier, pædagogik, organisering og behov for fysiske rammer. Værdier Bakkegården har en lang historie og en egen identitet, som vi ønsker at bringe videre i udviklings- og udbygningsprocessen. Det gør vi blandt andet ved at holde fast i vores traditioner, og tage afsæt i det arbejde med normer og værdier, som har været i gang inden SKUB-processen. Vores værdier er: Fælles ansvarlighed Skole og fritid er et fælles projekt. Det fælles engagement er vigtigt for os, fordi vi sætter fællesskab og sammenhold højt. Alle børn og voksne - har medindflydelse på samværet, på udviklingen, på dialogen. Dermed har vi også fælles ansvar for at skole og fritid på Bakkegården er værd at komme efter. Og at den bliver ved at være det, fordi vi hver især tager ansvar for hinandens trivsel og udvikling og de ting vi omgiver os med. Selvværd Bakkegården skal være et sted, som er fyldt af varme, grin og glade børn - børn der er nogen. Selvværd er grundlæggende hvis vi gerne vil blive til nogen frem for til noget. Med et selvværd skabt i trygge og ligeværdige rammer fremmer vi evnen til at skabe venskaber og udvikle sociale kompetencer. Vi skaber også forudsætningen for at kunne respektere hinanden, som dem vi er. Tryghed Traditioner og værdier er en del af det at skabe et trygt og helt menneske. Når vi er trygge, får vi friheden til at bruge fantasien, tage udfordringer op og til at forholde sig og foretage valg. Og vi får ballasten til at turde tage chancer, gribe nuet, blive selvhjulpne og opleve succeser. Den tryghed skaber vi i fællesskab på Bakkegården ved at vise omsorg og være nærværende for hinanden.

Ligeværdighed På Bakkegården vil vi noget med hinanden som mennesker, og den ligeværdige dialog mellem børn og voksne er vigtig for os. Vi vil gerne bevare den gode kultur, hvor vi er åbne, lytter og taler pænt til hinanden. Vi værdsætter retten til at være forskellig på alle måder, og viser det i vores gensidige respekt. Den pædagogiske arbejdsform Værdierne skal realiseres i den pædagogiske arbejdsform på Bakkegården. Målet er at skabe en høj grad af faglighed på alle niveauer og give børnene de bedste kompetencer nu og i fremtiden. Det vil vi som medarbejdere gøre i et mangfoldigt læringsmiljø, der tager hensyn til såvel individet som gruppen. Samarbejdet mellem pædagoger og lærere bliver et væsentligt omdrejningspunkt i pædagogikken. Vi arbejder henimod en form, hvor lærere og pædagoger tager udgangspunkt i hele barnets liv og sammen definerer hvordan vi bedst imødekommer deres behov. Fleksibel organisering Organiseringen på Bakkegården skal være fleksibel og kunne rumme den mangfoldighed af intelligenser, læring, viden og kompetencer som findes her. Vi ønsker en faseopdelt skole med teamsamarbejde, hvor helhed, struktur og planlægning er redskaberne til flere muligheder i hverdagen. På den måde tror vi, at vi kan skabe et kreativt, inspirerende og anerkendende miljø for alle på Bakkegården. Teknik og planlægning Bakkegården skal ud- og ombygges til en tresporet skole med integreret fritidsordning fra 0. - 3. klasse og plads til 750 elever. Folkeskoleloven, mål for Gentofte Kommunes Skolevæsen 1998-2002 samt Plan 2003 danner rammen om ud- og ombygningen. I teknikprogrammet, der er vedlagt det værdibaserede program, er anført en række forhold, der beskriver generelle ønsker til kvalitetsniveau med hensyn til fleksibilitet, funktion og holdbarhed. Desuden er der opstillet en række målsætninger omkring miljø. Overordnet lægges vægt på et sundt og godt indeklima samt fokus på de specielle forhold i forbindelse med et skolebyggeri. Trafikale forhold Der er tidligere foretaget en analyse og beskrivelse af de fremtidige trafikale forhold for området. Beskrivelsen omfatter bl.a. mulige løsninger for bil,- cykel- og fodgængertrafik. Detaljerede overvejelser om trafikforholdene vil indgå i den kommende projekteringsfase.

ordvalg, citater og definitioner Ordvalg Vi Er i udgangspunktet alle i Bakkegård distrikt - lærere, pædagoger, skoleledelse, elever og forældre. I hverdagen er det ofte elever, lærere og pædagoger, der udgør vi. Medarbejdere Er lærere, pædagoger, skoleledelse, teknisk og administrativt personale i fællesskab. I dagligdagen er mange af udsagnene især relevante for lærere og pædagoger, fordi det er dem, der har hovedparten af den direkte kontakt med eleverne. Elever Som elever har vi valgt den betegnelse, som vi synes passer bedst på børn og unge, der har hjemme på Bakkegården, både i skolen og i fritiden. Voksne Er forældre, lærere, pædagoger og skoleledelse. Som voksne er det os, der har ansvaret for forstå eleverne og deres behov for læring. Bakkegården Er fællesbetegnelsen for GFO Nørrebakken og Bakkegårdsskolen, som tilsammen udgør Bakkegård distrikt. Vi har valgt eet fælles navn for at tilkendegive, at vi udgør en helhed i elevernes hverdag. Citater Inspirationsoplæg I det værdibaserede program er der en række citater og uddrag fra de inspirationsoplæg, som har været en del af processen. De er ikke en egentlig del af Bakkegårdens værdibaserede program, men anses som relevante i sammenhængen. Definitioner Tosprogede børn Elever, som kommer fra andre kulturer. Dermed mener vi primært kulturer, som har et væsentligt andet værdisæt og andre normer for skole/fritid. Faglighed Med faglighed mener vi her den fagspecifikke faglighed - den grundlæggende, dybtgående viden indenfor et fag. Niveauet for faglighed på hvert klassetrin er defineret i Undervisningsministeriets Klare mål. Kompetencer og spidskompetencer Kompetence har vi når vi har viden, kunnen og vilje til at gøre noget, der lever op til udfordringerne i en social situation. Spidskompetencerne bruger vi på områder, hvor vi har den dybeste viden, den højeste praksis og den stærkeste vilje til handling. Vækstlag Vækstlaget hos børn (og voksne) ligger i spændet mellem den viden og de kompetencer man har, og dem man skal til at tilegne sig. Når man taler om at nå børn i vækstlaget, taler man om at bruge den viden, de allerede har til at skabe motivation og engagement for ny tilegnelse.

Haikudigt af Emil Eefsen 6. b