Oktober, 2013 MILJØVURDERING AF STRATEGISK VARMEPLAN FOR FAVRSKOV KOMMUNE (2013)



Relaterede dokumenter
Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

- - Varmeværkerne er karakteriseret ved ren varmeproduktion på biomassekedler.

ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER TILLÆG NR. 44 TIL KOMMUNEPLAN 2011

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Statsforvaltningens udtalelse af 27. august 2010 til et fjernvarmeselskab:

Varmeplanlægning - etablering af ny halmfyret kedelcentral, Hals Fjernvarme A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Motorsport på FDM Sjællandsringen Indkaldelse af ideer og forslag til miljøvurdering og VVM-redegørelse

MCH TimeWorld. En oplevelsesattraktion med fokus på tid beliggende ved MCH Messecenter Herning. Debat: X. november - X.

LANGÅ VARMEVÆRK SOLVARMEANLÆG

[ HØRINGS BESVARELSE ]

Forslag til. Kommuneplantillæg nr Frederikssund Kommuneplan Lokalcenter på Holmensvej i Frederikssund

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan Klimatilpasningsplan

Miljørapport til Lokalplanforslag nr. 954

Intelligent varmeproduktion til og i bygningsbestanden

Tillæg nr. 25. Kommuneplan Vindmøller nordøst for Vemb. Juni 2014 HOLSTEBRO KOMMUNE

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Tillæg nr. 25. Kommuneplan Forslag. Vindmøller nordøst for Vemb. December 2013 HOLSTEBRO KOMMUNE

Mariagerfjord Kommunes Spildevandsplan Tillæg nr. 4

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Aalborg Midtby, Karolinelund. Park og børnehave. (1. forelæggelse)

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: X Med udbygningen af rundkørslen forventes at opnå en tilstrækkelig kapacitet

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Fjernvarme eller hvad?

VVM screening af virksomheden og afgørelse om VVMpligt

Boligområde i Stensved

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Center for Plan & Miljø

I N PUT TIL T E MADRØFTELSE

Kommuneplantillæg 13. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 13. Havndal. Dalbyover Råby. Udbyhøj. Gjerlev. Gassum. Øster Tørslev. Asferg Spentrup.

Sammenfattende redegørelse

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt

Sagsnr Bilag 12. Vedr. VVM-proces mv. for Enghave Brygge. Dokumentnr

Tillæg nr. 5. Kommuneplan Forslag. Område til vindmøller sydvest for Hogager HOLSTEBRO KOMMUNE

Tillæg nr. 56 til Herning Kommuneplan

Byrådsindstilling. Styrkelse af Varmeplan Århus fællesskabet i forhold til Hørning og Rosenholm kommuner. Til Århus Byråd via Magistraten

Bilag Screening for VVM pligt i forbindelse med XXX erstatning af eksisterende bro ved XXX Å/bæk/grøft. Sagsnr.XXX Dok.nr.XXX

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Tillæg nr. 33 til Kommuneplan for Grenaa Kommune

ECO- City Konkrete klimaløsninger til byområder. Helsingborg / Helsingør Kommune og Energi Forum Danmark, den 25-26/8 2011

Lokalplan nr. 51 for et område til daginstitution i Dyrkobbel

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Rugtved Fælled Vandværk I/S, Fæbrovej 5, 9330 Dronninglund, formand Poul Erik Pedersen, Kringelhedevej 44, 9300 Sæby,

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 61 for vindmøller ved Torup

Lokalplanlægning i Varde Kommune

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

9. Projektforslag for udbygning af fjenvarmeforsyningen ved Langhøjskolen mm. og ved Holmegårdsskolen mm.

Skoletjenesten version 2.0

Teknik: TK Hvad for nogle teknologier er der blevet anvendt på kommunal basis. I hvor stort omfang.

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 6. november 2014]

Forøget oplagring af giftige, miljø- og brandfarlige kemikalier på lagerhotel i Vamdrup

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13

Miljøstyrelsen Virksomheder. Arla Foods amba, Sønderhøj 14, 8260 Viby J

Indstilling. Nye boliger langs Tåstrup Byvej

Kommuneplantillæg Boligområde Gammel

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ønsker til revision af detailhandelsplanlægning

Vejen frem til CO2-neutralitet i 2030???

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Tirsdag den 1. november Klokken: kl Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 7

MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune

Vedtagelse af Kommuneplan Dato: 4. februar 2014

LOKALPLAN NR KULTURCENTER LIMFJORD

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BX-BZ stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg ved samråd den 21.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C

Regionale møder 2015 Dansk Fjernvarme

Parkeringshus på Ole Kirks Vej i Billund

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A M 2 SOLVARME

regnskab for Aalborg Kommune 2010

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Rammeaftale 2016 for det sociale område

LOKALPLAN NR Østergade 14, Lemvig Claudis Have LEMVIG. Lemvig KOMMUNE. Plan & Projekt. Skous Gade. Østerbrogade. Ågade. Østerbom.

UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE

Borgermøde. Om opgradering af luftledningen mellem Kassø og Frøslev jan Energinet.dk 1

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg. Den 15. april 2010

Myndigheder, presse, foreninger m.fl., samt ejere og lejere i og omkring området omfattet af kommuneplantillæg 61 og lokalplan

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 3 Renseanlæg

Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik

Indstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg

DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8

Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Mandag-fredag 8-15 Torsdag 8-17

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

understøtte Herning Kommunes planer

INDHOLDSFORTEGNELSE. KORTBILAG Planbilag 1: Lokalplanens afgrænsning Planbilag 2: Retningsgivende bebyggelsesplan

Vejledning til ledelsestilsyn

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik

Udvidelse af Søby Havn INDKALDELSE TIL IDEER OG FORSLAG - DEBATOPLÆG

INDSTILLING Varmeplan Aarhus, fremtidig organisering, Bilag 3 Udmøntning af Model 2

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 (L148) stillet af Folketingets

OMRÅDEKLASSIFICERING I FAXE KOMMUNE

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse

Politik for Miljø og Energi Dato Dokument nr Sags nr

Transkript:

Oktober, 2013 MILJØVURDERING AF STRATEGISK VARMEPLAN FOR FAVRSKOV KOMMUNE (2013)

MILJØVURDERING AF STRATEGISK VARMEPLAN FOR FAVRSKOV KOMMUNE (2013) Revision 01 Dato 29. oktober 2013 Udarbejdet af OGRG Kontrolleret af SLA Godkendt af Beskrivelse OGRG Miljøvurdering af Strategisk Varmeplan for Favrskov Kommune (2013) Rambøll Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg T +45 9935 7500 F +45 9935 7505 www.ramboll.dk

Miljøvurdering af Strategisk Varmeplan for Favrskov Kommune (2013) INDHOLD 1. Resume (ikke-teknisk) 1 2. Miljøvurdering 2 3. Strategisk Varmeplan for Favrskov Kommune (2013) 3 4. Sammenhæng med anden planlægning 5 5. Emner, der kan påvirke miljøet 6 6. Miljøvurdering af Strategisk Varmeplan for Favrskov Kommune (2013) 7 6.1 Scenarie 1-0-alternativ/ referencescenarie, hvor det nuværende varmebehov er fremskrevet til år 2020 og år 2035 7 6.2 Scenarie 2 - tilslutning af nærvedliggende naturgasbyer som f.eks. Grundfør, Hadbjerg m.v. 7 6.3 Scenarie 3 - tilslutning af mindre lokalområder i tilknytning til de 6 fjernvarmeområder Hammel, Hadsten, Hinnerup, Thorsø, Laurbjerg og Ulstrup. 8 6.4 Scenarie 4 - tilslutning af erhvervsområder i tilknytning til de 6 fjernvarmeområder Hammel, Hadsten, Hinnerup, Thorsø, Laurbjerg og Ulstrup. 8 6.5 Scenarie 5 - grøn gas i ledningsnettet i tilknytning til de naturgasforsynede byer. 8 6.6 Scenarie 6 - større solvarmeanlæg og etablering af solvarme i relation til alle fjernvarmeområderne. 8 6.7 Øvrige tiltag (udnyttelse af spildvarme, fjernkøling, geotermi m.m.) 8 6.8 Samlet vurdering 9 6.9 Overvågning 9 BILAG Bilag - udvælgelse af emner til miljøvurdering af Strategisk Varmeplan for Favrskov Kommune (2013)

Miljøvurdering af Strategisk Varmeplan for Favrskov Kommune (2013) 1 af 9 1. RESUME (IKKE-TEKNISK) Strategisk Varmeplan for Favrskov Kommune (2013) er omfattet af reglerne om miljøvurdering, hvor et af hovedformålene er at skabe åbenhed om miljøpåvirkningerne således, at der kan vælges andre løsninger, hvis det viser sig, at miljøpåvirkningerne ikke er acceptable. Den strategiske varmeplan bygger på den eksisterende varmeplanlægning, og Favrskov Kommune har besluttet, at planen skal miljøvurderes. Der er gennemført en miljøvurdering af ændringerne, og den fokuserer på mulige tiltag for at opnå det overordnede mål om udbredelsen af en effektiv fjernvarmeforsyning baseret på CO 2 - neutrale brændsler. Miljøvurderingen af den strategiske varmeplan er gennemført ud fra den eksisterende viden og planens detaljeringsniveau, der er overordnet og politisk retningsgivende. Miljøpåvirkningerne fra den strategiske varmeplan ligger primært på det strategiske niveau, hvor initiativerne bidrager til at realisere klimaplanens målsætninger om at gøre Favrskov Kommune til en grøn kommune, der er CO 2 neutral på lidt længere sigt. Solvarme er en forholdsvis ny teknologi, der kan medføre miljøpåvirkninger, men det vurderes også, at de kan håndteres i forbindelse med detailplanlægningen af anlæggene. De skitserede tiltag vil alle bidrage til at realisere målsætningerne i den strategiske varmeplan. Der er forskellige effekter på CO 2 bidraget og omkostningerne er også forskellige, men der er ikke andre væsentlige miljøpåvirkninger, som kan begrunde valget af én løsning frem for en anden. Varmeplanen medfører ikke, at miljøpåvirkningerne fra et emne forstærkes af miljøpåvirkningerne fra et andet emne. Det er ingen væsentlige kumulative effekter, hvor miljøpåvirkningerne fra andre planer eller projekter forstærker miljøpåvirkningerne fra denne plan. Favrskov Kommune vil overvåge om initiativerne i Strategisk Varmeplan for Favrskov Kommune (2013) har den forventede miljøpåvirkning. Favrskov Kommune vil, i forbindelse med udarbejdelse af kommunens klima og energiregnskab hvert andet år, følge udviklingen i varmeproduktionen, forbruget af brændsler/energikilder m.v. Ligeledes vil Favrskov Kommune løbende følge op på handlingerne i den strategiske varmeplan og gøre status for udarbejdelsen og myndighedsbehandling af varmeprojektforslag samt nye lokalplaner i kommunen.

Miljøvurdering af Strategisk Varmeplan for Favrskov Kommune (2013) 2 af 9 2. MILJØVURDERING Det er billigere at forebygge end at oprette skader efter, at de er sket. Der er derfor, både i dansk lovgivning og EU retten, regler om miljøvurdering, inden der træffes beslutning om planer, programmer, politikker eller projekter, der kan påvirke miljøet. Reglerne for planer og programmer fremgår af lov om miljøvurdering af planer og programmer 1. Der er i loven krav om udarbejdelse af en miljøvurdering, hvis planen eller programmet kan påvirke miljøet væsentligt. Formålet med miljøvurderingen er at få belyst de miljømæssige konsekvenser, inden der træffes beslutninger om aktiviteter, der kan påvirke miljøet. Strategisk Varmeplan for Favrskov Kommune indeholder en kortlægning af varmeforsyningen og en beskrivelse af kommunens handlemuligheder. Den er primært et oplæg til politisk drøftelse af målene, men indeholder også mere konkrete mål for varmeforsyningen i kommunen. Den nye strategiske varmeplan bygger på den hidtidige planlægning. Favrskov Kommune har vurderet, at den strategiske varmeplan er omfattet af miljøvurderingsloven, og der er foretaget en høring af de myndigheder, hvis ansvarsområde berøres af den strategiske varmeplan. Silkeborg Kommune har ingen bemærkninger i forbindelse med afgrænsning af miljøvurderingen af den strategiske varmeplan. Derudover er der ikke kommet bidrag i forbindelse med høringen. På baggrund af en gennemgang af udkastet til Strategisk Varmeplan for Favrskov Kommune og bidrag fra de berørte myndigheder, er der udarbejdet en vurdering af de påvirkninger, som kan være relevante i forbindelse med den strategiske varmeplan. Favrskov Kommune vurderer, at disse påvirkninger er luft, klima og øvrige miljøpåvirkninger, som det fremgår af den skematiske opsamling i bilaget. De øvrige miljøpåvirkninger er medtaget for at sikre en opsamling af emner, der kommer frem i forbindelse med miljøvurderingen. Miljøvurderingen skal understøtte den offentlige debat og sendes i offentlig høring sammen med forslaget til Strategisk Varmeplan for Favrskov Kommune (2013). 1 LBK nr. 936 af 24/09/2009

Miljøvurdering af Strategisk Varmeplan for Favrskov Kommune (2013) 3 af 9 3. STRATEGISK VARMEPLAN FOR FAVRSKOV KOMMUNE (2013) Varmeplanen beskriver dels den eksisterende varmeforsyning i kommunen og opstiller en række scenarier for udviklingen. Varmeplanen bygger på den hidtidige varmeplanlægning, hvor der er udlagt områder til fjernvarmeforsyning, naturgas og individuel opvarmning. Varmeplanen er baseret på Klimaplan 2025, hvor målene frem til 2025 er: At reducere CO 2 -udledningen fra energiforbruget med 25 % i forhold til energiforbruget i 2009 At 50 % af energien i Favrskov Kommune skal stamme fra vedvarende energikilder At reducere CO 2 -udledningen fra den kommunale bygningsdrift med 30 % i forhold til 2009 På baggrund af det ovenstående og analysen i den strategiske varmeplan er opstillet følgende vision og mål: Vision for den strategiske varmeplan: I 2035 dækkes varmeforsyningen i Favrskov Kommune af vedvarende energi Visionen støtter op om de energipolitiske milepæle, som er formuleret i regeringens energiudspil "Vores Energi" fra november 2011 samt Favrskov Kommunes Klimaplan 2025 fra august 2012. De konkrete mål for den strategiske varmeplan er: Favrskov Kommune vil arbejde for udbredelsen af en effektiv fjernvarmeforsyning baseret på CO 2 -neutrale brændsler. I fjernvarmeområder vil Byrådet som udgangspunkt vedtage tilslutningspligt, hvor dette er miljømæssigt og samfundsøkonomisk fordelagtigt. Favrskov Kommune ønsker at fremme brugen af vedvarende energi i varmeforsyningen udenfor byerne. Derfor skal 50 % af alle oliefyr i kommunen være udfaset i 2025, set i forhold til antallet af oliefyr i 2009. For at få afklaret, hvordan målene kan realiseres, er der i den strategiske varmeplan foretaget vurderinger af 6 scenarier samt af mulighederne for anvendelse af overskudsvarme, fjernkøling og geotermi. Scenarie 1-0-alternativ/referencescenarie, hvor det nuværende varmebehov er fremskrevet til år 2020 og år 2035. Scenarie 2 - tilslutning af nærvedliggende naturgasbyer som f.eks. Grundfør, Hadbjerg m.v. Scenarie 3 - tilslutning af mindre lokalområder i tilknytning til de 6 fjernvarmeområder Hammel, Hadsten, Hinnerup, Thorsø, Laurbjerg og Ulstrup. Scenarie 4 - tilslutning af erhvervsområder i tilknytning til de 6 fjernvarmeområder Hammel, Hadsten, Hinnerup, Thorsø, Laurbjerg og Ulstrup. Scenarie 5 - grøn gas i ledningsnettet i tilknytning til de naturgasforsynede byer. Scenarie 6 - større solvarmeanlæg og etablering af solvarme i relation til alle fjernvarmeområderne. Alle ovennævnte tiltag vil naturligvis ikke kunne iværksættes på én gang, og der er derfor foretaget følgende prioritering:

Miljøvurdering af Strategisk Varmeplan for Favrskov Kommune (2013) 4 af 9 2013-2020 Huse med oliefyr eller elvarme i fjernvarmeområder skal tilsluttes fjernvarme Udarbejdelse af projektforslag for Hadbjerg, Selling og Grundfør i 2014-2016 Udarbejdelse af projektforslag for Foldby-Norring, Haldum og Nr. Galten i 2016-2018 Færdiggørelse af projektmodel for fælles varmeforsyning i mindre lokalområder i forbindelse med projektet i Vitten og Skjød Udarbejdelse af projektforslag for Skjød, Vitten og Sall Kampagner for øget anvendelse af fjernvarme, individuelle varmepumper og vedvarende energikilder Fjernvarme i nye udstykninger Opgørelser fra varmeværkerne indsendes til Favrskov Kommune Konvertering af erhvervsområder fra naturgas til fjernvarme i de fjernvarmeforsynede byer Etablering af solvarmeanlæg på de varmeværker, der bruger naturgas som en del af deres primære brændsler 2020-2035 Udarbejdelse af projektforslag for Aidt og Houlbjerg i 2020 2022 i henhold til de på det tidspunkt gældende beregningsforudsætninger Udarbejdelse af projektforslag for Voldum, Ødum, Vissing, Lyngå, Vellev og Hvorslev i henhold til de på det tidspunkt gældende beregningsforudsætninger Udarbejdelse af projektforslag for konvertering af naturgasforsynede boligområder i Thorsø og Ulstrup i henhold til de på det tidspunkt gældende beregningsforudsætninger Etablering af solvarmeanlæg på de øvrige varmeværker, der bruger affald og/eller biomasse som deres primære brændsler Undersøgelse af mulighederne for anvendelse af overskudsvarme fra industri Miljøvurderingen vil tage udgangspunkt i scenarierne/alternativerne, da de skal anvendes af politikerne til at prioritere imellem de forskellige løsningsmuligheder.

Miljøvurdering af Strategisk Varmeplan for Favrskov Kommune (2013) 5 af 9 4. SAMMENHÆNG MED ANDEN PLANLÆGNING Strategisk Varmeplan for Favrskov Kommune (2013) giver ikke tilladelse til at gennemføre konkrete varmeforsyningsprojekter. De skal først godkendes af kommunen, inden de må etableres. Det betyder, at et forsyningsselskab, som f.eks. ønsker at ændre produktionsanlæg eller at udvide sit forsyningsområde, skal indsende et projektforslag til godkendelse hos kommunen. Tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning fastsættes heller ikke i en varmeplan, men i en lokalplan (for ny bebyggelse) eller i et varmeprojektforslag (også for eksisterende bebyggelse). Planlægning af den fysiske arealanvendelse i Danmark reguleres af planloven 2. Det er via planlægningen efter planloven, at placeringen af ny byudvikling, veje, skove m.m. reguleres, og det er også via planlægning, at der kan gives muligheder for ændring af eksisterende arealer til andre formål. Det er Favrskov Kommune, som laver planlægningen via kommune- og lokalplanlægningen. Den strategiske varmeplan er et vigtigt bidrag til planlægningen efter planloven, da det er i lokalplaner, der kan stilles krav om tilslutning til kollektiv varmeforsyning for lokalplanlagte områder. Det er også via planlægningen, der gives tilladelse til projekter, der medfører større bygge- og anlægsarbejder. Det vil i forbindelse med de konkrete projekter blive vurderet, om de skal miljøvurderes, og om der skal gennemføres en VVM inden etablering af projekterne. Den strategiske varmeplan er en sektorplan, der skal respektere kommuneplanen og samtidig er et bidrag til kommuneplanlægningen. Den strategiske varmeplan revideres derfor i takt med kommuneplanen, dvs. første gang i 2017. Efter varmeforsyningsloven 3 kan der desuden udarbejdes konkrete projekter for kollektiv varmeforsyning. Den strategiske varmeplan giver et fundament for vurderingerne og giver et signal om retningen, men det er alene de konkrete projekter, der er bindende for den kommende varmeforsyning. I forbindelse med de konkrete projekter skal der foretages en afvejning af miljø og samfundsøkonomi, før der træffes endelig beslutning om at gennemføre dem. I forbindelse med konkrete projekter er det muligt at beslutte tilslutningspligt både for ny bebyggelse ( 11) og for eksisterende bebyggelse ( 12). Det vil i forbindelse med de konkrete projekter blive vurderet, om de skal miljøvurderes efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er Favrskov Kommune, der har ansvaret for planlægning og godkendelse af projekter vedrørende den kollektive varmeforsyning, og planlægningen skal ske i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter i kommunen. Den strategiske varmeplan bidrager desuden til realisering af Klimaplan 2025, som det fremgår ovenfor. 2 LBK nr. 937 af 24/09/2009 3 LBK nr. 1184 af 14/12/2011

Miljøvurdering af Strategisk Varmeplan for Favrskov Kommune (2013) 6 af 9 5. EMNER, DER KAN PÅVIRKE MILJØET Strategisk Varmeplan for Favrskov Kommune (2013) er blevet gennemgået med fokus på emner, der kan påvirke miljøet væsentligt. Den strategiske varmeplan medfører ikke direkte bindende beslutninger, men peger på politiske ønsker for behandlingen af kommende planlægning og projekter. Favrskov Kommune har 7 forbrugerejede fjernvarmeværker, der tilsammen dækker næsten 50 % af varmebehovet. Fjernvarme er en meget fleksibel energiteknologi, fordi man med fjernvarme ikke er bundet til et bestemt brændsel eller en bestemt opvarmningskilde. Herudover kan der bruges overskudvarme fra industriproduktion og andre steder, hvor der findes spildenergi. I dag er det kun afgiftsreglerne, der sætter grænser for udnyttelse af spildvarme. På det overordnede niveau er målet en effektiv fjernvarmeforsyning baseret på CO 2 -neutrale brændsler. Det vil potentielt påvirke luft og især klima positivt, men det er først i forbindelse med de konkrete projekter, at der kan komme en egentlig direkte virkning på miljøet.

Miljøvurdering af Strategisk Varmeplan for Favrskov Kommune (2013) 7 af 9 6. MILJØVURDERING AF STRATEGISK VARMEPLAN FOR FAVRSKOV KOMMUNE (2013) Der er foretaget beregninger i varmeplanen for CO 2 -besparelser i forskellige områder af kommunen, jf. nedenstående tabel. Der angives mulige CO 2 -reduktioner på 85 % eller knap 60.000 tons CO 2 om året (årlig CO 2 -udledning i 2013 minus den forventede udledning i 2035). Denne besparelse sker ud fra scenarie 2-5, der omhandler fjernvarme og naturgas. Scenarie 6, der omhandler anvendelse af solvarme, vil bidrage yderligere til en CO 2 -reduktion. Den strategiske varmeplan bidrager dermed potentielt betydeligt til realisering af de strategiske klimamål for Favrskov Kommune. Antal opvarmede boliger Fjernvarmebyer 10.912 + 514 erhverv Årligt varmebehov i MWh/år Årlig CO 2 -udledning i tons 2013 Forventet årlig CO 2 -udledning i tons 2035 Årlig CO 2 - reduktion i % 284.400 36.270 6.555 82 Naturgasbyer 2.218 40.500 9.450 1.492 84 Øvrige byer 1.169 21.400 5.880 434 93 Det åbne land 3.653 77.748 18.425 2.276 88 I alt 17.952 424.048 70.025 10.757 85 De opstillede scenarier bidrager hver for sig til valget af løsninger. De kan påvirke miljøet i forskellig grad, og miljøvurderingen fokuserer derfor på de 6 scenarier. De 6 scenarier er vurderet ud fra luft, klima og øvrige miljøpåvirkninger, hvor øvrige miljøpåvirkninger er de emner, der kommer frem i forbindelse med miljøvurderingen. 6.1 Scenarie 1-0-alternativ/ referencescenarie, hvor det nuværende varmebehov er fremskrevet til år 2020 og år 2035 Det er udgangspunktet, hvis Favrskov Kommune ikke aktivt gør noget (også kaldet 0- alternativet). Hvis der ikke gennemføres initiativer på varmeplanområdet, vil den nuværende belastning af luft og klima forsætte således, at der ikke opnås de reduktioner, der er målet i både klimaplanen og den strategiske varmeplan. Der vil derfor forsat være en vis luftforurening fra oliefyr og en udledning af CO 2 fra forbrænding af fossile råstoffer, dog vil der ske en generel reduktion af varmeforbruget som følge af den nuværende lovgivning og forventninger til de energipolitiske udmeldinger, samt den løbende energirenovering af private ejendomme. 6.2 Scenarie 2 - tilslutning af nærvedliggende naturgasbyer som f.eks. Grundfør, Hadbjerg m.v. Scenariet vil bidrage til opfyldelse af målene i klimaplanen og den strategiske varmeplan. Tilslutningen vil foregå via transmissionsledninger fra de eksisterende fjernvarmenet. Det vurderes, at der ikke er væsentlige afledte miljøeffekter ved etablering af transmissionsledninger, hvis der tages normale hensyn til natur, vejadgang og naboer i forbindelse med anlægget.

Miljøvurdering af Strategisk Varmeplan for Favrskov Kommune (2013) 8 af 9 6.3 Scenarie 3 - tilslutning af mindre lokalområder i tilknytning til de 6 fjernvarmeområder Hammel, Hadsten, Hinnerup, Thorsø, Laurbjerg og Ulstrup. Scenariet vil bidrage til opfyldelse af målene i klimaplanen og den strategiske varmeplan. Tilslutning kan f.eks. ske ved etablering af satellitstationer. Det vil være mindre anlæg, og det vurderes, at der ikke er væsentlige afledte miljøeffekter ved etablering af satellitstationerne, hvis der tages normale hensyn til natur, kulturhistorien, landskab, vejadgang og naboer i forbindelse med anlægget. 6.4 Scenarie 4 - tilslutning af erhvervsområder i tilknytning til de 6 fjernvarmeområder Hammel, Hadsten, Hinnerup, Thorsø, Laurbjerg og Ulstrup. Scenariet vil bidrage til opfyldelse af målene i klimaplanen og den strategiske varmeplan. Tilslutningen vil foregå via transmissionsledninger fra de eksisterende fjernvarmenet. Det vurderes, at der ikke er væsentlige afledte miljøeffekter ved etablering af transmissionsledninger, hvis der tages normale hensyn til natur, vejadgang og naboer i forbindelse med anlægget. 6.5 Scenarie 5 - grøn gas i ledningsnettet i tilknytning til de naturgasforsynede byer. Scenariet vil bidrage til opfyldelse af målene i klimaplanen og den strategiske varmeplan. Scenariet indeholder primært en omlægning af brændselstypen og forventes ikke i sig selv at medføre væsentlige nyanlæg. Det vurderes derfor, at der ikke vil være en væsentlig afledt miljøpåvirkning som følge af scenariet. 6.6 Scenarie 6 - større solvarmeanlæg og etablering af solvarme i relation til alle fjernvarmeområderne. Der er i scenariet foretaget beregninger af, at der etableres solvarme i relation til alle fjernvarmeområderne. Scenariet vil yderligere bidrage til opfyldelse af målene i klimaplanen og den strategiske varmeplan. Solvarme har betydelige miljømæssige fordele, da solen er en vedvarende energikilde, der ikke bidrager med CO 2. Etablering af solvarmeanlæg kan potentielt påvirke miljøet, da anlæggene skal bruge store arealer og en del vand. Anlæggene kan i værste fald påvirke landskabet, medføre refleksioner ved naboerne samt påvirke grundvandet og nærliggende vandløb. Det er især varme, solvarmevæsken og tilsætningsstoffer til vandet, der kan være problematiske. Det skal i forbindelse med detailplanlægningen vurderes, om der for det konkrete anlæg skal gennemføres en detaljeret miljøvurdering (VVM-redegørelse), men umiddelbart vurderes det, at miljøproblemerne kan håndteres via en kombination af en fornuftig placering og en hensigtsmæssig udformning af anlægget. 6.7 Øvrige tiltag (udnyttelse af spildvarme, fjernkøling, geotermi m.m.) De øvrige tiltag kan også bidrage til opfyldelse af målene i klimaplanen og den strategiske varmeplan.

Miljøvurdering af Strategisk Varmeplan for Favrskov Kommune (2013) 9 af 9 Anvendelse af overskudsvarme er primært en omlægning af brændselstypen og forventes ikke i sig selv at medføre væsentlige nyanlæg, der kan påvirke miljøet. Etablering af fjernkøling og geotermi kan have miljømæssige konsekvenser, men der er ikke aktuelle planer, og det er ikke muligt at miljøvurdere kommende planlægning, der ikke er konkretiseret mere end det beskrevne. Det vurderes derfor, at der ikke vil være en væsentlig afledt miljøpåvirkning som følge af scenariet. 6.8 Samlet vurdering Miljøpåvirkningerne fra Strategisk Varmeplan for Favrskov Kommune (2013) ligger primært på det strategiske niveau, hvor initiativerne bidrager til at realisere klimaplanens målsætninger om at gøre Favrskov Kommune til en grøn kommune, der er CO 2 -neutral på lidt længere sigt. Solvarme er en forholdsvis ny teknologi, der kan medføre miljøpåvirkninger, men det vurderes, at de kan håndteres i forbindelse med detailplanlægningen af anlæggene. De skitserede tiltag vil alle bidrage til at realisere målsætningerne i den strategiske varmeplan. Der er forskellige effekter på CO 2 -bidraget, og omkostningerne er også forskellige, men der er ikke andre væsentlige miljøpåvirkninger, som kan begrunde valget af én løsning frem for en anden. Det er vurderet, at der ikke er interne effekter, hvor miljøpåvirkningerne fra et emne forstærkes af miljøpåvirkningerne fra et andet emne. Det er desuden vurderet, at der ikke er væsentlige kumulative effekter, hvor miljøpåvirkningerne fra andre planer eller projekter forstærker miljøpåvirkningerne fra denne plan. 6.9 Overvågning Favrskov Kommune vil overvåge, om initiativerne i Strategisk Varmeplan for Favrskov Kommune har den forventede miljøpåvirkning. Favrskov Kommune vil, i forbindelse med udarbejdelse af kommunens klima og energiregnskab hvert andet år, følge udviklingen i varmeproduktionen, forbruget af brændsler/energikilder m.v. Ligeledes vil Favrskov Kommune løbende følge op på handlingerne i den strategiske varmeplan og gøre status for udarbejdelsen og myndighedsbehandling af varmeprojektforslag samt nye lokalplaner i kommunen.

Miljøvurdering af Strategisk Varmeplan for Favrskov Kommune (2013) 1-1 BILAG - UDVÆLGELSE AF EMNER TIL MILJØVURDERING AF STRATEGISK VARMEPLAN FOR FAVRSKOV KOMMUNE (2013) Favrskov Kommune har besluttet at udarbejde en strategisk varmeplan for kommunen. I Strategisk Varmeplan for Favrskov Kommune er der målsætninger for varmeforsyningen i kommunen. De konkrete tiltag vedrører øget anvendelse af fjernvarme, og det er derfor de initiativer, der skal miljøvurderes. I nedenstående tabel er angivet, hvilke emner ændring i målsætningen for varmeforsyningen kan påvirke og dermed også hvilke emner, der er centrale for miljøvurderingen. 0 betyder neutral påvirkning * betyder ikke væsentlig positiv eller negativ påvirkning ** betyder væsentlig positiv eller negativ påvirkning Kapitler: Målsætning for fjernvarme Internationale beskyttelsesområder 0 Vandplanerne 0 Miljøet generelt 0 Biologisk mangfoldighed 0 Befolkningen 0 Menneskers sundhed 0 Fauna og flora 0 Jordbund 0 Vand 0 Luft * Klimatiske faktorer * Materielle goder 0 Landskab 0 Kulturarv og kirker samt deres omgivelser 0 Arkitektonisk og arkæologisk arv 0 Det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer 0 Andre miljøpåvirkninger * Samspillet mellem emnerne 0 Scoopingen vil være udgangspunkt for vurderingen af miljøpåvirkningen. Der er ikke forventninger til væsentlige miljøpåvirkninger for andet end klima og luft, men for at sikre, at emner, der dukker op i forbindelse med miljøvurderingen, bliver inddraget, er punktet "Andre miljøpåvirkninger" medtaget over emnerne, der skal miljøvurderes. Det er vurderet, at der ikke er interne effekter, hvor miljøpåvirkningerne fra et emne forstærkes af miljøpåvirkningerne fra et andet emne.

Miljøvurdering af Strategisk Varmeplan for Favrskov Kommune (2013) 1-2 Det er desuden vurderet, at der ikke er væsentlige kumulative effekter, hvor miljøpåvirkningerne fra andre planer eller projekter forstærker miljøpåvirkningerne fra denne plan.