Mellem minoritet og majoritet Om livshistorier og fortællinger Om udfordringer og muligheder
Baggrund for undersøgelsen Fortælling og livshistorie Uddannelsesbiografier Spørgsmål vedrørende forholdet mellem minoritet og majoritet To nedslag: - Normalitet er relativ - Fortællinger som pædagogisk redskab har et forandringspotentiale
Min tilgang Den livshistoriske fortælling At give stemme Det subjektive perspektiv eller erfaringsperspektivet Sammenhængen mellem subjektive erfaringer og sociale kontekster
Datamateriale Ni fortællinger af og om unge kvinder i gang med ungdomsuddannelse, i gang med læreruddannelse og færdiguddannede lærere Fælles: - Minoritetsbaggrund - Født eller opvokset i Danmark Forskelligt: - Alder - Hvor i uddannelsessystemet de befinder sig - National baggrund
Typer af fortællinger Fighterfortællingen kæmper om magten til at definere og om at arbejde for det man vil opnå Offerfortællingen passivitet som strategi til at håndtere oplevelse af eksklusion Harmoniseringsfortællingen skaber harmoniserende konklusioner på trods af mulige konflikter og dilemmaer Trodsfortællingen handler på trods af omstændigheder og oplevelse af eksklusion
Fighterfortællingen En fortælling om at kæmpe for det man vil opnå. Fremstillingen af hovedpersonen er af en person der bliver nødt til at arbejde for det hun vil opnå. Eksempel: hvorfor jeg vælger at læse til speciallærer hvorfor jeg vælger at arbejde på en skole med socialt belastede børn. For så kan jeg ligesom gøre noget godt for andre. Det ved jeg jo godt, at det er en af grundene. Og det samme. Hvorfor jeg vælger at læse specialpædagogik. Og hvorfor jeg ikke vælger at læse billedkunst, eller et eller andet, altså. Fordi at der måske er nogle ting jeg selv har brug for at arbejde med, og der måske er nogle ting jeg skal gøre godt, for nogle andre, som jeg ikke har gjort (Özlem)
Offerfortælling Fortælleren positionerer hovedpersonen som én der (ofte) er offer for andres uretfærdighed Eksempel: især i gymnasiet der blev det meget anderledes for mig altså, at gå i skole, især når en lærer hiver dig ud og bare siger du kan ikke formulere dig på dansk, så ved jeg bare ikke hvad man skal gøre. Hvad fanden skal jeg snakke øh, afrikansk eller, altså det var virkelig det fattede jeg slet ikke noget af, det jeg fik at vide, der. Altså de behøver ikke at sige mere til mig. Jeg kan lige så godt lukke, kæften, altså lade være med at sige noget (Yasemin)
Harmoniseringsfortælling Kommer til udtryk i fortællerens løbende arbejde med at harmonisere potentielt konfliktfyldte fortællinger om hovedpersonen Eksempel: nogle gange så har jeg også haft det rigtig hårdt, rent psykisk, ikke, fordi jeg har ikke mødt den store forståelse i min mand. Hvor jeg bare har følt, at det her går bare ikke sådan som jeg havde forestillet mig. Jeg har sådan nogle perioder, hvor jeg har knoklet med mit arbejde. Fordi selvom han ikke har sagt noget til mig, så kunne jeg godt mærke på ham at: nå, ja, nu bruger du bare så meget tid på de her ting og på ham virker det bare ikke lige så vigtigt, som det gør for mig. Så er det den pris man betaler, ikke. Og også nu, hvor jeg har det andet arbejde, ikke. Altså hvor jeg så kommer hjem omkring halv ti, ikke, og hvor jeg godt kan mærke at han godt kan virke frustreret, og blive lidt hurtigt sur på mig. Eller der kommer nogle perioder, hvor jeg er lidt for meget væk. Og så er det jo den pris man betaler, ikke. (Zoha)
Trodsfortællinger Fortælleren fremstiller hovedpersonen som en der handler på trods af omstændighedernes opstilling af barrierer for hovedpersonen Eksempel: mit eneste trumfkort det var hver gang at lave noget om noget som jeg kendte til, altså beskæftige mig med minoriteterne i folkeskolen og de etniske børn og flygtningebørnene og de tosprogede børn det var virkelig der hvor jeg fandt mine nicher altså, der kunne jeg dog trods alt bruge de egenskaber jeg havde med, derhjemmefra øh til at belyse nogle af de problemstillinger som man møder i dagligdagen (Ewa)
Hovedperson aktiv Trodsfortælling Fighterfortælling Negativ fortælling Positiv fortælling Offerfortælling Harmoniseringsfortælling Hovedperson passiv
To nedslag: Normalitetsbegrebet er dynamisk og afhænger af hvem der bruger det og hvem det bruges om Fortællingen som redskab åbner op for muligheden for at skabe nye identitetspositioner og nye måder at forstå sig selv på i såvel uddannelse som arbejde
Majoritetsnormalitet Normalitetsbegrebet er kontekstuelt Det danske som det normale: Normale lærere i opposition til fortællernes egen selvforståelse Majoritetens italesættelse af det danske som det normale: når etniske minoriteter er så danske som de er
det begyndte at gå mere og mere op for mig, at det er de tosprogede jeg godt kunne tænke mig at arbejde med, når jeg engang er færdiguddannet. Fordi det er det jeg brænder mest for. Det gør jeg. Selvom jeg synes, det kunne også godt være spændende at komme i en almindelig folkeskole, hvor der ikke er lige så mange tosprogede elever. Og bare undervise i almindelige fag. Men det er bare ikke det jeg brænder mest for. Det gør jeg ikke. (Zoha lærerstuderende af pakistansk oprindelse)
Minoritetsnormalitet Når minoriteterne opfører sig som majoriteten forventer Konstrueres af fortællerne når de omtaler andre minoriteter En forståelse af fortællerne set med majoritetens øjne (ifølge fortællerne)
Jeg er bare glad for at mine forældre de ikke er sådan nogle forældre, der lægger pres på mig. De er ikke sådan nogle der tvinger mig til at gå med hijab, og siger til mig, du skal, ikke også [ ] Der er jo også andre piger, ikke, som sidder de tænker ikke ligesom mig. De er ikke så kritiske, fordi de har ikke lov til at tænke. De har ikke den der frihed, som jeg har fået foræret. Siden jeg var helt lille, der har jeg fået Der fik jeg lov til at gøre alt det som alle andre måtte. Så det er derfor. Det er også fordi min mor, hun er også Takket være min mor, og min far, som ikke er sådan nogle idioter der bare der tror der ligesom tror på at der er forskel på mænd og kvinder (Nadima gymnasieelev af iransk oprindelse).
jeg var med min veninde engang, og hun kan overhovedet ikke tale dansk. Så var jeg til lægen med hende, og så siger jeg, at øh nå, men jeg kommer, fordi øh eller, jeg er her, fordi hun ikke kan tale dansk. Som en tolk, ikke også. Og jeg siger det til ham, så kan han godt høre jeg taler dansk. Ja men så siger han, jamen hun er syyyg. Og den måde, sådan, med kropssprog, og sådan nogle ting. Jeg havde bare lyst til ja men jeg sagde også til ham, jeg kan godt tale dansk. Det er derfor jeg er her. Du kan godt høre så du behøver ikke tale til mig som om jeg er et barn, som om jeg er et barn, ikke også. Det blev jeg sådan altså det han kan høre jeg taler dansk, men alligevel, så kan jeg nok alligevel ikke tale dansk (Gül gymnasieelev med tyrkisk baggrund).
Fortællingen som redskab i konstruktionen af nye positioneringsmuligheder Når man skal rekonstruere det levede liv får man mulighed for at genfortolke mulighed for nye positioneringsmuligheder Sprækker i fortællingerne opstår når fortælleren ikke kan rumme den måde hovedpersonen positioneres på. Eksempel: at rekonstruere betydningen af lærerarbejdet Eksempel: fremstillingen af egne familier som hverken minoritets- eller majoritetsnormale
Kontaktoplysninger: Tekla Canger Cand. Mag. og Ph.D Email: tca@nzs.dk Titel på afhandling: Canger, Tekla (2008) Mellem minoritet og majoritet et ikkested. Roskilde Universitetsforlag Kan evt. downloades på følgende adresse: http://rudar.ruc.dk/handle/1800/3111