Kapitel 9. KRÆFT/CANCER



Relaterede dokumenter
Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Nøgletal for kræft april 2009

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret (foreløbig opgørelse) 2004:3

Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME

Monitorering af kræftområdet - udvikling i antal behandlede kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret :17

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

Indberetningsskema Region Sjælland, januar 2011

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet for 4. kvartal 2012 og 1.

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2011

Epidemiologi. Incidens og årsager... 2 Overlevelse efter lungekræft... 4 Validering af det nye Cancerregister... 6 Referencer... 6

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom

MISDANNELSESREGISTERET *

årsrapport 2010: eksperimentel behandling

Indberetningsskema Region Nordjylland, januar 2011

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing og Århus amter

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus

Cancerregisteret. Tal og analyse

Nøgletal for kræft august 2008

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter

Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 2003

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK

Pædagogisk personale i grundskolen

Cancerregisteret. Tal og analyse

CANCERREGISTERET 2008

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Nøgletal for kræft oktober 2007

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Kapitali 8. KRÆFTI/CANCER

CANCERREGISTERET. Tal og analyser

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013

:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'

ÆLDRE I TAL Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016

Læsevejledning til resultater på regionsplan

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen :10

3.7 Bornholms Regionskommune

LUP læsevejledning til regionsrapporter

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra

Social ulighed i levetiden

8. Familiernes IT-anvendelse

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.

KONTAKTER TIL PRAKTISERENDE LÆGER UNDER SYGESIKRINGEN Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 9

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)

Undersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber

Social ulighed i indlæggelser

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Høring om lov om røgfri miljøer

TEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

FORORD. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.

BØRN OG UNGE Notat November Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kapitali 9. KRÆFTI/CANCER

TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune Økonomi og Løn

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse December 2007

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

3.3 Planlægningsområde Nord

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2001

Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm

Nøgletal for kræft januar 2013

BEFOLKNINGENS BEVÆGELSER I ÅRHUS KOMMUNE,

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for

1. Befolkningsudviklingen i 2001

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.

KONTAKTER TIL PRAKTISERENDE LÆGER UNDER SYGESIKRINGEN Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 10

nye kræfttilfælde i blandt mænd og blandt kvinder

Dato 6. oktober Narkotikarelaterede dødsfald aktuelt og udviklingstendenser, opgørelsesmåder og registre.

Befolkningsfremskrivninger Landsfremskrivningen

Pejlemærke for dansk økonomi, maj 2016

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Procesindustrien December Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Det Medicinske Fødselsregister 1996


Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Transkript:

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for året 2003 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede; der er fortsat en usikkerhed på tallene for 2001-03 på grund af manglende validering, men i Embedslægeinstitutionen finder vi det rigtigst at offentliggøre tallene, når de foreligger, for bedre at kunne følge udviklingen. Væsentlige korrektioner vil indgå i kommende årsberetninger. Antallet af kræfttilfælde for 2003 var 179 svarende til en rate på 314 pr. 100.000 indbyggere. En stigning på 15 % i forhold til raten på 272 for den forudgående 4-årsperiode, 1999-2002. Stigningen ligger på samme niveau som tidligere, kræftsygdomme er stadigt mere forekommende. Stigningen for 2003 ses indenfor kræftformer i mave-tarm kanalen, specielt kræft i tyktarm og endetarm, og æggestokke. Der er et mindre fald i antallet af livmoderhalskræft. Brystkræft ligger på uændret niveau. Kræfttilfældene hos mænd forekommer i ældre aldersgrupper end hos kvinder. Den lave middellevetid i Grønland har indflydelse på antallet af kræfttilfælde, da befolkningen dør relativ ung, og kræfttilfælde sædvanligvis først optræder i sen alder. Lungekræft: I alt konstateredes 34 tilfælde i 2003, en lille nedgang i forhold til de seneste 3 år, men på samme niveau. Kønsfordelingen er mere lige i forhold til tidligere, hvor fordelingen har været 2:1 for hhv. mænd og kvinder, nu er fordelingen 5:4. Lungekræft skyldes helt overvejende tobaksrygning. 60-70% af den voksne befolkning i Grønland er rygere, hvorfor det kan forventes at antallet af lungekræft de kommende år fortsat vil stige. Selv en intensiv indsats af forebyggende karakter kan ikke ændre denne udvikling på kort sigt. Hvis antallet af rygere fortsat holder sig på et meget højt niveau vil antallet af kræft i lungerne fortsætte med at stige de kommende 10-år. Mavekræft: Der konstateredes 6 tilfælde i 2003, samme niveau som i den forudgående 4-års-periode, hvor der var 28 tilfælde Dermed synes en tidligere stigende tendens at være brudt, men der kræves yderligere et par års observationer før dette kan vurderes med større sikkerhed. Tyktarms- og endetarmskræft: I 2003 konstateredes 21 tilfælde af tyktarmskræft og 10 tilfælde af endetarmskræft. Kønsfordelingen er næsten 1:1 for begge kræftformer. Der er tale om en øget forekomst, sandsynligvis relateret til kosten. Alkoholrelateret kræft: Der fandtes i 2003 3 tilfælde af leverkræft, 10 tilfælde af kræft i spiserøret og 7 tilfælde af kræft i bugspytkirtlen. Leverkræft synes at være let faldende, kræft i spiserør stigende og kræft i bugspytkirtel er stort set på samme niveau. Leverkræft fremkaldes også hyppigt af visse typer af Hepatitis B, en type som har vist sig almindelig i Grønland. Der pågår aktuelt ved Statens Seruminstitut et forskningsprogram om udvikling af Hepatitis B på Grønland. Brystkræft: Her er konstateret 12 tilfælde mod 42 i 1999-02 og 50 i 1995-98. Et uændret niveau som kan være udtryk for tilfældighed, men som afviger fra forhold i andre lande, hvor brystkræft er et 49

stigende problem. Brystkræft har relation til motion og hormonbehandling. I Grønland har det ikke været, og er ikke almindeligt at yde hormonbehandling for menopause. Motion er fortsat relativt almindelig. Kræft i svælget: En i Grønland hyppigt forekommende kræftform med 8 tilfælde i 2003, 6 hos mænd 2 hos kvinder, stort set på niveau med tidligere år. Livmoderhalskræft: I 2003 ses et fald til 6 tilfælde mod 28 tilfælde i 1999-2002, som også udviste et fald i forhold til 40 tilfælde i 1995-1998, formentlig delvist betinget af faldende infektionsbelastning og det i 1998 indførte systematiske screeningsprogram. Kræft i æggestokke: Der fandtes 9 tilfælde i 2003 med nedenstående aldersfordeling. Det er bemærkelsesværdigt at de fleste tilfælde er fundet hos forholdsvis yngre personer, da kræft i æggestokke sædvanligvis er en kræftform som optræder sent i livet, dvs. >65-årige. Kræft hos børn: Der konstateredes i 2003 3 tilfælde af kræft hos børn, heraf var 2 i hjernen og 1 i bindevæv. Der var 7 tilfælde af kræft hos børn og unge i alderen 5-19 år i perioden 99-02. Videnskabelig opgørelse af Kræft i Grønland, 1973-97. Jeppe Friborg og andre læger og forskere fra Statens Serum Institut offentliggjorde en artikel i International Journal of Cancer, 1017-1022 (2003): Cancer in Greenlandic Inuit 1973-97: A Cohort Study. De havde ønsket at undersøge betydningen af den stigende vestlige livsførelse for den særlige kræft-profil i Inuit befolkningen. Undersøgelsen gennemførtes som et registerstudie med adgang til data fra Folkeregistret og Cancerregistret, der beregnedes aldersstandardiserede incidensrater for perioderne 1973-87 og 1988-97 for personer født i Grønland. Den totale kræfthyppighed steg for mænd fra 248.5 til 277.9 og for kvinder fra 269.4 til 302.2 pr 100.000 person-år. Forekomsten var stigende for lunge-, mavesæk, bryst- og coloncancer, faldende for cervixcancer. Ved sammenligning med kræftforekomst i Danmark konstateredes højere forekomst af svælg-, spytkirtel-, spiserørs-, mavesæks og cervixcancer, lavere forekomst af testikel-, blære-, prostata-, bryst- og hæmatologiske cancerformer. Stigningen af kræft i Grønland blev forårsaget af de kræftformer som er almindelige i vestlige lande. Særligt syntes stigningen af mavesækskræft hos begge køn at kunne anbefale yderligere undersøgelse heraf. Arbejdet er værdifuldt og giver en god beskrivelse af 25-års cancerudvikling i Grønland, markerer således en status, som man i fremtiden kan sammenligne ud fra. De højere rater i undersøgelsen skyldes standardiseringen og udeladelse af cancer hos personer, som ikke er født i Grønland, til forskel fra de ikke-standardiserede tal i Embedslægeinstitutionens opgørelse. En vanskelighed fremover er om det fortsat vil være muligt at kunne opdele befolkningen i etnicitet alene udfra fødestedskriteriet. Dronning Ingrids Hospital (DIH) og kræftbehandling: I løbet af 2003 blev DIH i stand til at hjemtage undersøgelse og behandling af flere kræfttilfæ l- de end tidligere. Den stigende forekomst af kræft og befolkningens øgede alder øger efterspørgslen og behovet for diagnostik og behandling. Der må derfor hilses velkomment at der 50

udvikles en prioritering af hvilke kræftsygdomme, der kan og skal behandles i Grønland og hvilke i Danmark. Forebyggelse af kræft. Sammenfattende må det antages, at over 50% af tilfældene af kræft i Grønland er forebyggelige. Det vil sige, at antallet kan forventes at falde kraftigt eller snarere at væksten kan reduceres hvis den forebyggende og oplysende indsats om tobaksrygning og alkoholindtagelse intensiveres og dermed resulterer i et nedsat antal rygere og mindre alkoholindtagelse. Rygning og alkoholindtagelse koster det grønlandske samfund dyrt! Table 24 Sumiissusaa/Ukioq Diagn.gruppe/år Diagnosis/Year 1995-2003 Kræfti Kalaallit Nunaanni Kræft i Grønland, udvalgte former Cancer in Greenland, selected forms 95-98 99-03 2000 2001 2002 2003 Puanni/Lunge/Lung 133 191 37 40 46 34 Inalugarsuarmi/Tyktarm/Large intestines, colon 41 73 14 10 11 21 Aqajaqqup sanilequtaani/ Bugspytkirtel/Pancreas 19 40 10 11 7 7 Ivianginni/Bryst/Breast 50 54 15 5 15 12 Illissap paavani/ Livmoderhals/Cervix uteri 40 34 6 3 7 6 Aqajaqqumi/Mavesæk/Stomach 29 34 4 8 8 6 Kræfti tamarmi/alle kræfttilfæ l- de/all Cancerregisteret cases 524 805 169 151 154 179 Kal. Nun. kræfti/kræft/cancer i/in Greenland 1999-2003 katillugit/antal/number 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85+ ukiut/aldersgrupper/agegroups angutit/mænd/male arnat/kvinder/female Figur 20 51

Table 25 1999-2003 Puakkut kræfti Kalaallit Nunaanni Lungekræft i Grønland, 1999-2003 Lung cancer in Greenland, 1999-2003 1999-2002 2003 m Katillugit/ f m Ukiut/Siviaass./ f Alder/køn/Year/Sex I alt/total 35-39 0 3 3 - - - 40-44 0 4 4 1 1 45-49 1 4 5 1 1 2 50-54 4 10 14-2 2 55-59 7 20 27 2 1 3 60-64 9 18 27 4 2 6 65-69 18 19 37 2 4 6 70-74 10 14 24 4 5 9 75-79 3 9 12 2 2 4 80-84 2 3 5 1-1 Katill./I alt/total 54 104 158 16 18 34 Table 26 Ukiunut agg. Illissap paavani kræfti Kalaallit Nunaanni 1999-2003 Aldersfordeling, livmoderhalskræft i Grønland 1999-2003 Age distribution, cervix cancer in Greenland 1999-2003 Katillugit/ I alt/total 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 80+ 6 4 8 4 2 1 3 1 3 1 1 Table 27 Ukiunut agg. mannissap aqqutaani kræfti, Kalaallit Nunaanni 2003 Aldersfordeling, kræft i æggestokkene, Grønland 2003 Age distribution, ovarian cancer, Greenland 2003 Aldersgruppe 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 Tilfælde 0 0 1 1 3 2 0 0 2 Table 28 Kræftip suussusaa / Ukiut Kræftform / Alder Cancer forms / Age CNS, qaratsami/ CNS, hjernen/ CNS, brain Imiusat taqaaqqat/ Lymfesystemet/ Lymphatic system Qinerseq nuffiliortoq/ Spytkirtel/ Parotic gland Ipiusat ataqatigiissitsisut/ Bindevæv/ Connective tissue 1999-2003 Kalaallit Nunaanni meeqqani kræfti ukiu. agg. Kræftformer hos børn 5-19 år i Grønland, 1999-2003 Cancer forms by children aged 5-19 years old in Greenland, 1999-2003 5-9 10-14 15-19 2 2 1-1 2-1 - - 1-52

Kræfti/kræft/cancer 1999-2003 angutit/mænd/male 8% 4% 8% 3% 3% 36% 28% Mundhule og svælg (140-148) Fordøjelsesorganer og bughinde (150-159) Luftvejene (160-164) Mandlige kønsorg. (177-179) Urinvejene (180-181) Hud (190-191) Anden specifik lokalisation (192-197) Sek.og uspec.lokalisation (198-199) Lymfe- og bloddann. væv (200-205) Figur 21 Kræfti/kræft/cancer 1999-2003 - arnat/kvinder/female 4% 34% 21% 21% 9% Mundhule og svælg (140-148) Fordøjelsesorganer og bughinde (150-159) Luftvejene (160-164) Urinvejene (180-181) Hud (190-191) Anden specifik lokalisation (192-197) Sek.og uspec.lokalisation (198-199) Lymfe- og bloddann. væv (200-205) Kvindelige kønsorganer (171-176 ) Figur 22 53