VENTETID TIL SYGEHUS- BEHANDLING 2007-2008

VENTETID TIL SYGEHUS- BEHANDLING 2007-2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 4 - Version 2.0

Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. ISSN: 1901-2535 Titel: Nye tal fra Sundhedsstyrelsen [Online] Version: 2.0 Versionsdato: 27. maj 2010 Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13. Nr. 4, juni 2009 (Ændret udgave - version 2.0) 1

Ventetid til sygehusbehandling 2007-2008 Indledning Hermed foreligger op gørelse af ventet id i s ygehusvæsnet for patienter behandlet på danske sy gehuse. Opgørelsesmetoden af ventetid er baseret på en ny og bedre registrering i Landspatientregisteret (LPR) af sy gehuspatienters ventetid i for bindelse med behandling, som blev indført den 1. januar 2004. Opgørelsen af ventetid i sygehusvæsnet er et vigtigt input til sygehusenes planlægning af patientbehandlingen. Den ny e opgørelse af vent etid er aftalt mellem sy gehusejerne og de centrale sundhedsm yndigheder med henblik på at skabe et ret visende b illede af venteti dsforholdene på de danske sygehuse. Forventet ventetid og erfaret ventetid Datakilder og metode Ny indberetning af ventetid 1. januar 2004 Sundhedsstyrelsen offentliggør på www.venteinfo.dk den forventede ventetid til en række behandli nger. Den forventede ventetid opl yser fremadrettet om den ventetid ukomplicerede patienter maksimalt kan forvente at opleve. Nærværende offentliggørelse omhandler d en erfarede ventetid, dvs. en bagu drettet opgørelse over den ventetid, so m patientern e i gennemsnit har haft. Denne publikation er baseret på sygehusenes indberetninger til LPR og omhandler patienters ventetid til be handling på danske sy gehuse. Opgørelsen omfatter aktivitet på de offe ntlige sygehuse samt den aktivitet på private sygehuse og klinik ker, der er omfattet af det udvidede frie sy gehusvalg og betalt af patientens bopælsamt/region. Siden den 1. januar 2004 har alle indberetninger til LPR indeholdt særlige oplysninger om ventetider knyttet til den enkelte kontakt sam t forholdet mellem enkeltkontakter. P å baggrund af denne registrering er det blevet muligt at opgøre patienters ventetid fordelt på forskellige diagnose -, behandlings- og operationskoder. Registreringen indebærer dog en vis kom pleksitet, hvilket har bety dning for datakvaliteten. Sundhedssty relsen har sammen med sy gehusejerne haft stor fokus på o mrådet siden indførelsen i 2004 og har løbende arbejdet med at forbedre datakvaliteten. T il trods for dette arbejde med at forbedre datakvaliteten, bør data fortsat ses med et vist forbehold. Registreringen af ventetid tager udgangspunkt i s ygehusbehandlingens forskellige faser fra for undersøgelse, over udredning til den e ndelige behandlingsindsats. I dette forløb ops tår der tidsperioder med ventetid bl.a. st yret af sy gdommens karakter. Sam tidig kan der være perioder, hvor udredning eller beha ndling afventer patientrelaterede forhold, f.eks. vægttab. Den nye ventetidsregistrering sondrer på denne måde mellem to faser i et behandlingsforløb: patienten er ventende, patienten er ikke-ventende. Der kan ske flere skift herimellem under et behandlingsforløb. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13. Nr. 4, juni 2009 2

Beregning af ventetid ved sygehusbehandling Venteforløb for planlagte, somatiske patienter Kun perioder, hvor patienten venter, er inkluderet Ventetidsopgørelsen er beregnet ud fra opl ysningerne i LPR, so m er et kontaktregister. Det bety der, at der sker en selvstæn dig ind beretning til LPR, hver gang en patient har været indl agt på et sygehus eller har haft en ambulant kontakt. Kontaktregistreringen indebærer, at behandlingsforløb deles op i en række d elelementer, som registreringen ikke bi nder direkte sammen. Kontaktregistrering giver således i udgangspunktet ikke mulighed for at følge en patient i et helt sygdomsforløb. I forhold til ventetid registrerer sy gehusene dog ikke bare kontakter, men også eventuelle sa mmenhænge melle m disse såka ldte venteforløb. De enkelte kontakter er samlet til vent etidsforløb i det omfang kont akterne har en naturlig sa mmenhæng baseret på henvisende sygehus og afdeling. Venteforløbene kan herefter skabes af Sundhedsstyrelsen ud fra de indberettede data til det kontaktbaserede LPR. I opgørelserne er der medtaget elek tive (planlagte) somatiske kontakter, hvilket vil sige elektive in dlæggelser og ambulante kontakter for so matiske patienter. Alle operationer og behandlinger f oretaget under en akut indlæggelse er således ikke med i opgørelserne. Det samme gælder psy - kiatriske patienter. I ventetiden indgår naturli gvis kun ve nteperioder, hvor patienten er ventende. Det vil sige, at perioder, hvor patienten er ikke-ventende fra henvisningsdato til dato for start af beha ndling/operation, ikke er medregnet som ventetid. Se oversigt over m ulige ventestatuskoder i tabel 12, sam t eksemplet i figur 1 nedenfor. Figur 1: Illustration af et sygdomsforløb med opdeling af forløbet i ventetid, procestid og patienttid 1. juni 10. juni 15. juni 25. juni 28. juni 5. aug. besøg hos egen læge 1. henvisningsdato til sygehus startdato for udredning beslutning om endelig behandling patientønske om udskudt operation operationsdato kontrol ventetid procestid ventetid patienttid ventetid = 19 dage procestid = 5 dage patienttid = 3 dage Ventetid for opererede patienter Figur 2 nedenfor viser udviklingen i den gennemsnitlige ventetid for alle patienter, der har fået foretaget en op eration i perioden januar 2005 ti l december 2008. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13. Nr. 4, juni 2009 3

Den samlede gennemsnitlige ventetid for alle opererede patienter er nogenlunde uændret i 2005-2007 Den samlede gennemsnitlige ventetid for alle opererede patient er er i 2007 nogenlunde uændret sammenlignet med de samme perioder af 200 5 og 2006, selvom niveauet er steget med nogle få dage. I enkelte måneder viser ventetiden dog visse udsving, som primært kan tilskrives enkeltfaktorers indflydelse og således ikke er udtryk for en generel tendens. I alle år udvi ser ventetiden en aftage nde trend i første halvår, so m især skyldes ventetiden i juli måned, so m i vid udstrækning skyldes de sæsonudsving, der specielt er om kring so mmerferie og i no gen grad omkring jul og nytår. I 2008 ses de samme sæso nudsving, men i forstærket grad, hvilket sandsynligvis skyldes strejken i foråret 2008. Figur 2: Gennemsnitlig ventetid for alle opererede patienter, 2005-2008, målt i dage dage 85 80 75 70 65 60 55 50 45 40 35 30 25 jan-05 feb-05 mar-05 apr-05 maj-05 jun-05 jul-05 aug-05 sep-05 okt-05 nov-05 dec-05 jan-06 feb-06 mar-06 apr-06 maj-06 jun-06 jul-06 aug-06 sep-06 okt-06 nov-06 dec-06 jan-07 feb-07 mar-07 apr-07 maj-07 jun-07 jul-07 aug-07 sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 okt-08 nov-08 dec-08 Ventende på operation Anm: Udviklingen i ventetiden er påvirket af sæsonudsving. Opgørelsen er ikke sæsonkorrigeret, og sammenligning skal derfor gøres måned-til-måned. Ventetid for forskellige patientgrupperinger Ventetiden opgøres herunder for forskellige grupperi nger af patienter for at give et billede af de generelle fo rhold i sygehusvæsnet, samt for at afspejle udvalgte patientgruppers ventetid. Opgørelsen omfatter: Ventetid for alle patienter, både med og uden operation Ventetid for patienter som er blevet opereret For alle patientgrupper gælder, at de omfatter planlagte, somatiske patienter. Som det fremgår af tabel 1, der viser den gennemsnitlige ventetid for alle ventende patienter fordelt på di agnosegrupper, har den gennem snitlige ventetid for alle patienter i periode n 1. januar 2007 til 1. juli 2008 været relativt stabil mellem 43 og 45 dage, mens der ses en stigning i 2. halvår 2008 til gennem snitligt 52 dage, hvilket sandsy nligvis skyldes en eftervirkning af strejken i foråret 2008. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13. Nr. 4, juni 2009 4

...men stor variation på tværs af sygdomsgrupper Der er også en del variation i den ge nnemsnitlige ventetid for de forskellige diagnosegrupper, som er vist i tabel 1. Den gennem snitlige ventetid er længst for patienter med en diagnose indenfor diagnosegruppen Sygdomme i nervesy stem og sanseorganer, hvor den gennemsnitlige ventetid i 2. halvår 2008 var 105 dage. I hele perioden 2007 2008 har den gennemsnitlige ventetid væ ret kortest for diagnosegrupperne Sy gdomme i svangerskab, under føds el og i barselsseng og Ondartede svulster. Ventetiden var for disse to diagnosegrupper på hhv. 14 og 20 dage i 2. halvår 2008. Tabel 1 Ventetid for samtlige ventende i dage fordelt på udskrivningshalvår og sygdomsgruppe (19-gruppering) 2007 2008 Gruppering af diagnoser 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår Infektionssygdomme og parasitære sygdomme 35 33 32 44 Ondartede svulster 21 20 20 20 Godartede svulster 46 47 41 51 Endokrine sygdomme, ernæringssygdomme og stofskiftesygdomme 51 52 54 64 Sygdomme i blod og bloddannede organer 28 28 26 25 Psykiske lidelser m.v. 50 51 52 48 Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 80 88 89 105 Sygdomme i kredsløbsorganer 49 46 42 53 Sygdomme i åndedrætsorganer 48 50 48 60 Sygdomme i fordøjelsesorganer 41 40 38 51 Sygdomme i urin- og kønsorganer 53 54 49 64 Sygdomme i svangerskab, under fødsel og i barselseng 17 15 18 14 Sygdomme i hud og underhud 45 40 39 47 Sygdomme i knogler, bevægesystem og bindevæv 60 61 56 70 Medfødte misdannelser 79 80 76 93 Årsager til sygdomme i perinatalperiode og død som følge heraf 59 52 47 42 Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 33 32 30 36 Traumer, forgiftninger, anden voldelig legemsbeskadigelse (beskadigelsens natur) 47 47 43 54 Undersøgelser, forebyggende foranstaltninger m.m. af personer uden sygdomstegn eller uden oplysninger om diagnose 44 44 43 54 I alt 45 45 43 52 Anm: Ventetiderne er for samtlige patienter, der har afsluttet et venteforløb, således både patienter med og uden operative indgreb. Sygdomsgruppe er baseret på sidste kontakt i hvert venteforløb. Gennemsnitlige ventetid er længere for patienter, der venter på operation Størst udsving i ventetiden til operation I figur 3 er den samlede gennemsnitlige ventetid for opererede patienter og samtlige ventende patienter vist. Som det fremgår af figuren, er den samlede gennemsnitlige ventetid højere for patienter, der venter på operation, end den er samlet set for alle patienter. Det er et gennemgående træk i hele perioden med undtagelse af maj 2008. Samtidig kan det konstateres, at der gennem perioden er sket større udsving i ventetiden for patienter, der opereres end for alle patienter under et. Alligevel er udviklingen for de to grupper dog nogenlunde parallel. Udviklingen i ventetiden gennem året er både præget af sæsonmæssige udsving og reelle ændringer i ventetiden. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13. Nr. 4, juni 2009 5

Figur 3 Den gennemsnitlige ventetid i dage for opererede patienter og alle patienter, 2005-2008 dage 85 80 75 70 65 60 55 50 45 40 35 30 25 20 jan-05 feb-05 mar-05 apr-05 maj-05 jun-05 jul-05 aug-05 sep-05 okt-05 nov-05 dec-05 jan-06 feb-06 mar-06 apr-06 maj-06 jun-06 jul-06 aug-06 sep-06 okt-06 nov-06 dec-06 jan-07 feb-07 mar-07 apr-07 maj-07 jun-07 jul-07 aug-07 sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 okt-08 nov-08 dec-08 Ventende på operation Alle ventende Anm: Udviklingen i ventetiden er påvirket af sæsonudsving. Opgørelsen er ikke sæsonkorrigeret, og sammenligning skal derfor gøres måned-til-måned. I tabel 2 er den samlede gennemsnitlige ventetid for opererede patienter og samtlige ventende patienter for hvert år i perioden 2005-2008 vist. Her ses også, at den samlede gennemsnitlige ventetid er højere for patienter, der venter på operation, end den er samlet set for alle patienter. Tabel 2 Gennemsnitlig ventetid i dage for opererede patienter og alle patienter, 2005-2008 2005 2006 2007 2008 Ventende på operation 57 58 60 63 Alle ventende 43 45 47 52 Ventetid på omkring to måneder for alle operationer Stor variation i ventetiden på forskellige operationsgrupper I tabel 3 ses den gennemsnitlige ventetid for patienter, der har modtaget en operation. Denne opgørelse adskiller sig fra opgørelsen fordelt på diagnosegrupper derved, at kun de patienter, der er blevet behandlet med et kirurgisk indgreb, er medtaget i denne opgørelse. For alle opererede patienter har den gennemsnitlige ventetid for alle operationstyper i 2007 været næsten uændret på 60 dage, mens den gennemsnitlige ventetid i 2008 var 53 og 70 dage i henholdsvis 1. og 2. halvår. Ligesom for ventetiden fo rdelt på diag nosegrupper er der stor variation i den gennem snitlige ventet id på opera tion for de for skellige operationsgrupper. De operationsgrupper, hv or ventetiden har været længst i 2. halvår 2008, er operationsgrupperne Operationer på øje og øjenomgivelser og Operationer på ø re, næse og strubehoved på hh v. 100 og 84 dage. Tilsvarende har ventetiden i 2. halvår 2008 været kortest for operationsgrupperne Åndedrætsorganer, brystkasse, mediastinum, diafragma og Obstetriske operationer, hvor ve ntetiden har været hhv. 24 og 28 dage. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13. Nr. 4, juni 2009 6

Tabel 3 Ventetid i dage for opererede patienter fordelt på udskrivningshalvår og operationsgrupper 1 2007 2008 Operationer på 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår Nervesystemet 61 61 58 74 Endokrine organer 65 60 50 76 Øje og øjenomgivelser 68 74 70 100 Øre, næse og strubehoved 69 68 63 84 Læber, tænder, kæber, mund og svælg 52 50 48 64 Hjerte og store intratorakale kar 33 30 27 33 Åndedrætsorganer, brystkasse, mediastinum, diafragma 27 29 39 24 Bryst 54 51 39 48 Fordøjelsesorganer og milt 49 49 42 59 Urinveje, mandlige kønsorganer og retroperitoneale væv 64 63 59 76 Kvindelige kønsorganer 45 43 40 53 Obstetriske operationer 39 27 23 28 Bevægeapparatet 75 76 66 82 Perifere kar og lymfesystem 73 64 50 67 Hud og underhud 51 45 42 50 I alt 60 60 53 70 1: se definition af operationsgrupper i tabel 10 Over 40 procent venter under en måned på operation I tabel 4 er vist, hvordan patienterne, der venter på operation, er fordelt på forskellige tidsintervaller. Heraf fremgår det, at over 40 pct. af alle opererede patienter har ventet mellem 1 og 30 dage på en operation i 1. halvår 2007. Ca. 21 pct. af de opererede patienter har ventet over 90 dage. Tabel 4 Andel af ventende til operation, fordelt på længden af ventetid i intervaller samt operationsgrupper, 1. halvår 2007 Andel af ventende til operation (i procent) Gruppering af operationer fordelt på længden af ventetid Operationer på 0 dage 1-30 dage 31-60 dage 61-90 dageover 90 dage Nervesystemet 0,4 35,5 25,5 17,1 21,5 Endokrine organer 0,6 28,4 29,6 20,8 20,7 Øje og øjenomgivelser 3,1 27,3 27,0 15,5 27,0 Øre, næse og strubehoved 1,3 36,0 27,2 13,2 22,4 Læber, tænder, kæber, mund og svælg 3,0 43,8 28,9 11,0 13,3 Hjerte og store intratorakale kar 0,7 58,5 24,9 10,3 5,7 Åndedrætsorganer, brystkasse, mediastinum, diafragma 1,0 82,5 8,6 2,7 5,2 Bryst 0,7 61,8 14,5 6,6 16,4 Fordøjelsesorganer og milt 0,4 43,5 28,1 14,5 13,5 Urinveje, mandlige kønsorganer og retroperitoneale væv 0,5 39,9 26,8 12,4 20,4 Kvindelige kønsorganer 1,0 50,7 24,7 11,4 12,1 Obstetriske operationer 2,7 76,4 4,4 1,4 15,0 Bevægeapparatet 0,6 28,5 22,9 18,7 29,3 Perifere kar og lymfesystem 0,5 39,4 20,0 12,6 27,4 Hud og underhud 2,4 51,6 22,4 9,8 13,7 I alt 1,2 39,8 24,5 14,1 20,5 I tabel 5 er tilsvarende fordeling vist for 2. halvår 2007 og her gælder det ligeledes, at over 40 pct. af alle opererede patienter har ventet mellem 1 og 30 dage på en operation og 21 pct. af de opererede patienter har ventet over 90 dage. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13. Nr. 4, juni 2009 7

Tabel 5 Andel af ventende til operation, fordelt på længden af ventetid i intervaller samt operationsgrupper, 2. halvår 2007 Andel af ventende til operation (i procent) Gruppering af operationer fordelt på længden af ventetid Operationer på 0 dage 1-30 dage 31-60 dage 61-90 dageover 90 dage Nervesystemet 0,5 39,1 23,2 14,1 23,0 Endokrine organer 0,8 36,0 26,4 14,8 22,1 Øje og øjenomgivelser 2,8 27,9 24,8 14,6 29,8 Øre, næse og strubehoved 1,1 38,7 23,5 12,9 23,8 Læber, tænder, kæber, mund og svælg 2,6 50,0 20,0 12,2 15,2 Hjerte og store intratorakale kar 1,2 65,7 19,1 7,9 6,2 Åndedrætsorganer, brystkasse, mediastinum, diafragma 2,1 84,3 7,0 2,2 4,4 Bryst 0,5 68,2 11,4 6,0 13,9 Fordøjelsesorganer og milt 0,5 46,1 25,6 14,0 13,9 Urinveje, mandlige kønsorganer og retroperitoneale væv 0,5 42,7 25,0 11,3 20,6 Kvindelige kønsorganer 1,3 54,8 20,8 11,0 12,1 Obstetriske operationer 5,4 77,9 4,9 1,5 10,2 Bevægeapparatet 0,6 31,2 21,1 16,2 30,9 Perifere kar og lymfesystem 0,7 44,5 18,8 13,2 22,7 Hud og underhud 2,7 54,2 22,4 8,9 11,8 I alt 1,3 43,1 21,8 12,8 21,0 Næsten halvdelen har ventet mindre end 1 måned i 1. halvår 2008 I tabel 6 er fordelingen vist for 1. halvår 2008. Her har næsten 49 pct. af alle opererede patienter ventet mellem 1 og 30 dage på en operation, mens kun ca. 17 pct. af de opererede patienter har ventet over 90 dage. Tabel 6 Andel af ventende til operation, fordelt på længden af ventetid i intervaller samt operationsgrupper, 1. halvår 2008 Andel af ventende til operation (i procent) Gruppering af operationer fordelt på længden af ventetid Operationer på 0 dage 1-30 dage 31-60 dage 61-90 dageover 90 dage Nervesystemet 0,8 40,5 25,1 14,4 19,1 Endokrine organer 0,4 38,9 31,9 15,2 13,6 Øje og øjenomgivelser 2,3 29,1 26,1 16,1 26,4 Øre, næse og strubehoved 2,0 41,7 25,5 11,9 19,0 Læber, tænder, kæber, mund og svælg 4,3 49,1 22,1 10,9 13,7 Hjerte og store intratorakale kar 2,9 67,5 17,8 6,8 5,0 Åndedrætsorganer, brystkasse, mediastinum, diafragma 1,8 85,0 5,6 1,8 5,9 Bryst 0,6 74,7 10,7 3,8 10,2 Fordøjelsesorganer og milt 0,8 52,1 24,5 12,2 10,4 Urinveje, mandlige kønsorganer og retroperitoneale væv 0,9 46,2 24,5 10,9 17,4 Kvindelige kønsorganer 1,5 58,1 20,6 9,1 10,6 Obstetriske operationer 2,8 85,3 4,1 1,4 6,4 Bevægeapparatet 0,9 37,1 22,2 14,9 25,0 Perifere kar og lymfesystem 0,6 53,2 17,9 11,4 16,9 Hud og underhud 3,2 57,1 20,9 7,8 11,1 I alt 1,6 47,3 22,0 11,8 17,3 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13. Nr. 4, juni 2009 8

I tabel 7 er fordelingen vist for 2. halvår 2008. Heraf fremgår det til gengæld, at mens over 43 pct. af alle opererede patienter har ventet mellem 1 og 30 dage på en operation, har også mere end 26 pct. af de opererede patienter ventet over 90 dage. Tabel 7 Andel af ventende til operation, fordelt på længden af ventetid i intervaller samt operationsgrupper, 2. halvår 2008 Andel af ventende til operation (i procent) Gruppering af operationer fordelt på længden af ventetid Operationer på 0 dage 1-30 dage 31-60 dage 61-90 dageover 90 dage Nervesystemet 0,7 36,0 21,2 12,5 29,6 Endokrine organer 0,5 28,9 25,3 16,8 28,5 Øje og øjenomgivelser 3,2 26,3 17,0 10,8 42,7 Øre, næse og strubehoved 1,4 36,3 20,6 11,3 30,3 Læber, tænder, kæber, mund og svælg 4,5 42,7 18,4 10,7 23,7 Hjerte og store intratorakale kar 3,0 65,7 15,8 5,5 10,0 Åndedrætsorganer, brystkasse, mediastinum, diafragma 2,2 84,0 5,7 3,5 4,6 Bryst 0,9 73,6 9,0 3,8 12,8 Fordøjelsesorganer og milt 0,6 43,6 20,6 13,5 21,8 Urinveje, mandlige kønsorganer og retroperitoneale væv 0,3 39,4 21,9 11,4 26,9 Kvindelige kønsorganer 1,2 53,0 17,7 9,6 18,4 Obstetriske operationer 2,5 83,7 4,3 1,2 8,2 Bevægeapparatet 0,8 32,9 19,5 13,3 33,5 Perifere kar og lymfesystem 0,7 45,2 16,0 10,6 27,5 Hud og underhud 3,1 53,5 19,0 8,8 15,6 I alt 1,6 42,1 18,5 11,0 26,8 Der er i hele perioden 2007-2008 stor variation i andelen af patienter, som venter mindre end 31 dage på operation på tværs af operationsgrupper. Således har f.eks. ca. 86 pct. af patienter, der i 2. halvår 2008 har fået foretaget en operation på åndedrætsorganer, brystkasse, mediastinum eller diafragma eller en obstetrisk operation, ventet mindre end 31 dage. Det er derimod kun ca. 29 pct. af patienterne, som har fået foretaget en operation på endokrine organer, der har ventet mindre end 31 dage på operation, og ca. 43 pct. af patienterne, der har fået foretaget en operation på øje og øjenomgivelser ventet mere end 90 dage i 2. halvår 2008. Operation for otte livstruende kræftsygdomme Ventetiderne er i denne publikation o gså opgjort for otte livst ruende kræftsygdomme behandlet ved operation. Det er de samme otte kræftsy g- domme, som også var fokus for Kræftplan II. I tabel 8 ses en opgørelse over de erfare de ventetider til operation for de otte kræftsygdomme 1. halvår 2007 til 2. halvår 2008. Store forskelle i ventetid for kræftsygdomme Som det fremgår af tabel 8, er der re lativt store forskelle i ventetiden for de forskellige sy gdomsgrupper. Den gennemsnitlige ventetid er kortest for operation for t yktarmskræft. Således var ventetiden i 2. halv år 2008 på gennemsnitligt 10 dage. Ventetiden er længst for operation for kræft i blærehalskirtel (prostatakræft) med gennemsnitligt 40 dage i 2. halvår 2008. Som det frem går af tabel 8 har v entetiderne for de otte kræftsygdomme været svagt faldende fra 2007 til 2008. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13. Nr. 4, juni 2009 9

Tabel 8 Gennemsnitlige ventetider til operation for de otte kræftsygdomme, hele landet, 1. halvår 2007 2. halvår 2008 (dage) 2 2007 2008 Operationer for 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår Brystkræft 17 17 15 14 Livmoderhalskræft 25 22 17 16 Lungekræft 14 12 11 10 Tyktarmskræft 18 15 16 15 Endetarmskræft 24 26 23 22 Livmoderkræft 23 20 19 19 Kræft i æggestokke 18 22 16 17 Kræft i blærehalskirtel 41 41 38 40 2: se definition af operationsgrupper i tabel 11 Anm: Tabellen er revideret for fejl siden udgivelsen juni 2009. Henvendelse: Fuldmægtig Signe Heilmann, tlf. 72 22 74 68, smsh@sst.dk Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13. Nr. 4, juni 2009 10

Tabel 10 Gruppering af operationer 3 Operationsgruppe, operationer på: Omfatter operationer på Nervesystemet kranium og intrakranielle strukturer rygmarv og nerverødder perifere nerver det autonome nervesystem andre operationer på nervesystemet mindre neurokirurgiske procedure reoperationer efter operation på nervesystem Endokrine organer skjoldbruskkirtlen biskjoldbruskkirtlen binyrer glomus caroticum mindre kirurgiske procedure på endokrine organer reoperationer på endokrint organ Øje og øjenomgivelser øjenhule øjenlåg tåreapparat øjeæble konjunktiva hornhinde og sklera forreste øjenkammer, kammervinkel, iris og corpus ciliare øjets linse ved sygdomme i choroidea, corpus vitreum og nethinde mindre kirurgiske procedure på øje og øjenomgivelser reoperationer på øje og øjenomgivelser Øre, næse og strubehoved ydre øre øregang trommehinde og mellemøre de små øreknogler processus mastoideus og ostemporale indre øre tuba auditiva næse næseskillevæg næseblødning rhinoplastiske operationer kæbehule sinus ethmoidales og os ethmoidale pandehule og sinus sphenoidalis strubehoved mindre kirurgiske procedurer på øre, næse og strubehoved reoperationer på øre, hals og strubehoved Læber, tænder, kæber, mund og svælg læber tænder tandkød og processus alveolaris underkæbe overkæbe og kindben andre operationer på kæber og ansigtsknogler kæbeled gane tunge og mundbund kind spytkirtler tonsiller og adenoidt væv svælg og omgivende bløddele mindre kirurgiske procedurer på læber, tænder, kæber, mund og svælg reoperationer på læber, tænder, kæber, mund og svælg Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13. Nr. 4, juni 2009 11

Hjerte og store intratorakale kar store intratorakale vener arteria pulmonalis og dens grene torakale og torakoabdominale aorta misdannelser af torakale aorta og dens grene perikardie atrier, atrieseptum og lungevener trikuspidalklap ventrikelseptum højre ventrikel og pulmonalklap mitralklap venstre ventrikel og pulmonalklap aortaklap koronararterier hjertearytmier og ledningsforstyrrelser transplantationer af hjerte og lunger mindre hjertekirurgiske procedure reoperationer efter operationer på hjerte og store intratorakale kar særlige procedurer til ekstrakorporal eller assisteret cirkulation Åndedrætsorganer, brystkasse, mediastinum, diafragma brystvæg, pleura og diafragma trakea bronkier lunger mediastinum mindre thoraxkirurgiske operationer reoperationer efter thoraxkirurgiske operationer Bryst bryst mindre kirurgiske procedurer på bryst reoperationer efter operationer på bryst Fordøjelsesorganer og milt bugvæg, bughinde, mesenterie og oment diafragma og gastroøsofageal refluks spiserør mavesæk og tolvfingertarm blindtarm tyndtarm og tyktarm endetarm endetarmsåbning og perianalt væv lever galdeveje bugspytkirtel milt mindre gastroenterologiske procedurer reoperationer efter gastroenterologisk operation Urinveje, mandlige kønsorganer og retroperitoneale væv nyre og nyrebækken urinleder urinblære urinrør prostata og vesicula seminalis scrotum og skrotalindhold penis retroperitonealt væv mindre urologiske procedurer reoperationer efter urologiske operationer Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13. Nr. 4, juni 2009 12

Kvindelige kønsorganer ovarie salpinx uterus og parametrier livmoderhals vagina vulva og perinerum sterilisation mindre gynækologiske procedurer reoperationer efter gynækologiske operationer Obstetriske operationer før og under fødsel efter fødsel og spontan abort kejsersnit og obstetriske procedurer reoperationer efter obstetriske operationer Bevægeapparatet ryg og hals skulder og overarm albue og underarm håndled og hånd bækken hofte og lår knæ og underben ankel og fod Perifere kar og lymfesystem arterier afgående fra aortabuen og deres grene arterier i overekstremitet suprarenale aorta og visceralarterier infrarenale aorta og iliaka-arterier samt distale forbindelser arteria femoralis og dens grene arteria poplitea og arterier i underben og fod ekstra-anatomiske by-pass-operationer vener lymfesystemet både arterier og vener mindre kirurgiske procedurer på kar og lymfesystem reoperationer efter operation på erifere kar og lymfesystemet Hud og underhud hud og underhud på hoved og hals hud og underhud på truncus hud og underhud på overekstremitet hud og underhud på underekstremitet hud og underhud uden angivelse af lokalisation mindre kirurgiske procedurer på hud og underhud reoperationer efter operation på hud og underhud 3: Koder stammer fra Sygehusvæsenets Klassifikationssystem (SKS), som kan findes på www.medinfo.dk. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13. Nr. 4, juni 2009 13

Tabel 11 Anvendte operations- og diagnosekoder for udvalgte kræftoperationer Kræftoperationer Operationskoder 4 Diagnosekoder 4 Operation for brystkræft KHAC10-KHAC25, KHAC99, KHAB DC50 Operation for livmoderhalskræft KLDC, KLCD, KLCE DC53 Operation for lungekræft KGDB10-KGDB97, KGDC, KGDD DC34 Operation for tyktarmskræft KJFB20-KJFB97, KJFH DC18-19 Operation for endetarmskræft KJG A70-KJGA75, KJGB DC20-21 Operation for livmoderkræft KLCD, KLCE DC54 Operation for kræft i æggestokke KLAF00-KLAF11,KLCE DC56, DC570-574 Operation for kræft i blærehalskirtel KKEC00-KKEC20 DC61 4: Koder stammer fra Sygehusvæsenets Klassifikationssystem (SKS), som kan findes på www.medinfo.dk. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13. Nr. 4, juni 2009 14

Tabel 12 Oversigt over koder for ventestatus Kodetekst Bemærkninger Opdeling Ventende på udredning Anvendes når patienten venter på udredning (forundersøgelse) Ventetid Ventende på behandling Ventende, omvisiteret fra andet afsnit Anvendes når patienten venter på behandling (endelig behandling) Anvendes ved omvisitering af henvist patient til andet sygehus/afsnit, inden patienten er modtaget til første kontakt. På det nye afsnit oprettes henvisningen med den oprindelige henvisningsdato og perioden fra oprindelig henvisningsdato til dato for modtagelse af henvisningen på det nye sygehus/afsnit indberettes med denne ventestatus Ventetid Ventetid Ventende, pga. manglende oplysninger Anvendes når der fx mangler oplysninger fra egen læge, ved manglende retspsykiatrisk kendelse m.m. Når alle oplysninger er på plads, skiftes ventestatus til den relevante værdi Ventetid Ventende på assistance Ikke ventende, til udredning/behandling Ikke ventende, til kontrol Ikke ventende, efter patientens ønske Henviste og ambulante patienter, der venter på en undersøgelse eller anden ydelse på et andet afsnit, fx MR-undersøgelse på røntgenafsnittet, hvor udredning ikke kan fortsætte, før denne assistance er udført Hvor patienter, der forventer at blive klar til behandling fx for grå stær eller til sterilisation, kan denne ventestatus anvendes i perioden for behandlingsmodning eller betænkningstid Hvis kontrollen skal foregå under en planlagt kontakt, hvortil der oprettes en henvisning, kan denne ventestatus anvendes. Anvendes også i forbindelse med gravide patienter til svangerskabskontrol Anvendes når patienten melder afbud til undersøgelse/behandling pga. sygdom, ferie eller af anden årsag Ventetid Patienttid Patienttid Ikke ventende pga. udredning/behandling andet afsnit Anvendes når patienten pga. en anden komplicerende Patienttid tilstand skal behandles eller reguleres for denne, inden behandling af den aktuelle lidelse kan foretages på afsnittet Ikke ventende under udredning Anvendes i perioden under udredningen. Bruges kun på ambulante kontakter Procestid Ikke ventende under Kan anvendes i perioden under behandlingen. Kun på behandling ambulante kontakter Kilde: Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2008. Procestid Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13. Nr. 4, juni 2009 15