Den nationale database www.danskernessundhed.dk



Relaterede dokumenter
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Sundhedsprofilens resultater

Den Nationale Sundhedsprofil

Sundhedsprofilens resultater

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Social ulighed og alkohol

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013

Den folkesundhedsmæssige udfordring lige nu

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

FOA-medlemmernes sundhed

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser?

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Hvordan har du det? 2017

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvad kan regioner og kommuner bruge QALY- scorer, lavet ud fra sundhedsprofiler, til? v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

Mødesagsfremstilling

Fælles udvalgsmøde om sundhed 13. juni Familie- og Socialudvalget Beskæftigelsesudvalget Sundheds- og Kulturudvalget

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder et paradoks

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sygdomsbyrden i Danmark

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Forskning og myndighedsbetjening

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Vigtige områderi folkesundhedsindsatsen fremover

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gladsaxe Kommune

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

2.3 Fysisk og mentalt helbred

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

6 Sociale relationer

Hvordan har du det? 2013

Sund By Butikken Nørretorv Horsens. Tel.: sundby@horsens.dk Hjemmeside:

Sundhedsprofil Med fokus på alkohol

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget?

Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Udfordringer på forebyggelsesområdet

Planlægningsområdetabeller Selvvurderet helbred og stress... 2

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark /14

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF

Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Sundhedsprofilen 2017

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?

Sådan står det til med sundheden

Forekomst af kroniske sygdomme

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

Social ulighed i indlæggelser

TEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sådan står det til med sundheden

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Forum for Mænds Sundhed c/o Rigshospitalet, afsnit 9512, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Tlf: svaam@rh.dk &

Transkript:

Den nationale database www.danskernessundhed.dk DGI Byen 5. marts 214 Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel

Middellevetid. Danmarks placering blandt 2 OECD lande Mænd - kvinder Top Bund 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 15 16 17 18 19 2 195-1959 196-1969 197-1979 198-1989 199-1999 2-29 Dødeligheden i Danmark gennem 1 år. SIF 24. OECD

Middellevetid, 29 Danmark Chile Costa Rica Cuba Irland Nordkorea Slovenien Forenede arabiske emirater M K 7 75 8 85 Middellevetid (År)

Tab i Danmarks middellevetid relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Alkohol Inaktivitet Højt blodtryk Psyk arbejdsbelastning Arbejdsbetingede lidelser Overvægt Passiv rygning Stofmisbrug For lidt frugt og grønt Hjemme- og fritidsulyk For meget mættet fedt Træffer sjældent familie Trafikulykker Ingen hjælp fra andre Usikker sex Arbejdsulykker Mænd Kvinder,,5 1, 1,5 2, 2,5 3, 3,5 4, Juel et al. Risikofaktorer og folkesundhed. SIF 26

Tab i danskernes middellevetid relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Alkohol Inaktivitet Højt blodtryk Psyk arbejdsbelastning Arbejdsbetingede lidelser Overvægt Passiv rygning Stofmisbrug For lidt frugt og grønt Hjemme- og fritidsulyk For meget mættet fedt Træffer sjældent familie Trafikulykker Ingen hjælp fra andre Usikker sex Arbejdsulykker K R A M,,5 1, 1,5 2, 2,5 3, 3,5 4, Juel et al. Risikofaktorer og folkesundhed. SIF 26

75-1 % af den kortere middellevetid i Danmark sammenlignet med Sverige kan forklares ved forskelle i ryge- og drikkevaner Hver anden ryger dør af det Rygere får 1 år mindre med børnebørnene Rygere og aldrigrygere har lige mange leveår med langvarig belastende sygdom

KRAM og social ulighed. Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Sundere liv for alle, Regeringens sundhedsmål 214

Status - Hvordan ser det ud Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsadfærd og vægt Kontakt til egen læge Sociale relationer Gode leveår

Dårligt fysisk helbred, 213 4 35 3 25 % 2 15 1 5 16-24 25-34 35-44 45-54 M 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 K 55-64 65-74 75

Dårligt mentalt helbred, 213 18 16 14 12 % 1 8 6 4 2 16-24 25-34 35-44 45-54 M 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 K 55-64 65-74 75

Højt stressniveau, 213 Erhvervsmæssig stilling Pct. Beskæftigede 16 Arbejdsløse 28 Førtidspensionister 5

Meget generet af smerter eller ubehag, 213 6 5 4 % 3 2 1 16-24 25-34 35-44 45-54 M 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 K 55-64 65-74 75

Specifikke sygdomme Pct. eller lidelser, 213 Allergi 23 % Slidgigt 2 % Forhøjet blodtryk 18 % Migræne eller hyppig hovedpine 15 % Diskusprolaps eller andre rygsygdomme 13 % Tinnitus 12 % Psykisk lidelse (>6 mdrs varighed) 8 % Astma 8 % Leddegigt 6 %

Daglig rygere, 213 25 2 % 15 1 5 16-24 25-34 35-44 45-54 M 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 K 55-64 65-74 75

Storrygning Køns- og aldersjusteret indeks (OR), 1, 2, 3, 4, Grundskole Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister Gift Separeret, skilt Enkestand Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 2,6 % 14,4 %

Overskrider SSTs højrisikogrænse 2 ved alkoholindtagelse, 213 15 Søn Far % 1 5 16-24 25-34 35-44 45-54 M 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 K 55-64 65-74 75

Alkoholforbrug over højrisikogrænse Procent Mænd 25-44 Mænd 45-64 Mænd 65 Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Kvinder 25-44 Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Kvinder 45-64 Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Kvinder 65 Grundskole Kort uddannelse Lang videregående 5 1 15 2

Grundskole Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister Gift Separeret, skilt Enkestand Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Svær overvægt Køns- og aldersjusteret indeks (OR),,5 1, 1,5 2, 2,5

Ønske om ændring Mænd Kvinder Rygere, der gerne vil holde op 72 % 74 % Over højrisiko, vil gerne nedsætte 32 % 27 % Usundt kostmønster, gerne mere sundt 46 % 61 % Stillesiddende, gerne mere aktiv 65 % 7 % Svært overvægtige, gerne spise mere sundt 57 % 72 % Svært overvægtige, gerne mere aktiv 7 % 78 % Svært overvægtige, gerne tabe sig 44 % 67 %

Stillesiddende, gerne mere fysisk 1 aktiv, 213 8 % 6 4 2 16-24 25-34 35-44 45-54 M 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 K 55-64 65-74 75

Rygere, der gerne vil stoppe, 213 1 8 % 6 4 2 16-24 25-34 35-44 45-54 M 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 K 55-64 65-74 75

Usundt kostmønster, gerne mere 1 sundt, 213 8 % 6 4 2 16-24 25-34 35-44 45-54 M 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 K 55-64 65-74 75

Svært overvægtige, vil gerne tabe 1 sig, 213 8 % 6 4 2 16-24 25-34 35-44 45-54 M 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 K 55-64 65-74 75

Overskrider højrisikogrænsen, vil gerne nedsætte forbruget, 213 1 8 % 6 4 2 16-24 25-34 35-44 45-54 M 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 K 55-64 65-74 75

Grundskole Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister Gift Separeret, skilt Enkestand Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ofte uønsket alene Køns- og aldersjusteret indeks (OR) 1 2 3 4 5 6 7

Andel af restlevetid med gode leveår for en 65-årig, 213 Mænd Kvinder Med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred 78,6 % 72,4 % Uden langvarig sygdom 53,8 % 52,7 % Godt mentalt helbred 92,1 % 88,8 %

Udvikling Hvordan er det gået? Kan der ske noget i en valgperiode eller på tre år? Hvad med usikkerhederne? Andre for(be)hold? Mønstre?

Vuggedødsfald pr. 1. levendefødte 2,5 2, 1,5 1,,5, 1972 1976 198 1984 1988 1992 1996 2 24 28 212

25 Dødsfald 2 15 Alkoholforbrug og alkoholdødsfald Antal alkoholdødsfald Liter 15 12 9 1 6 5 Liter ren alkohol pr. Indbygger, >14 år 191 192 193 194 195 196 197 198 199 2 21 3

Dødelighed af blodprop i hjertet. Aldersstandardiserede rater pr. 1. 14 12 1 8 Mænd Kvinder 6 4 2 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211

Deltagelses pct. i 21 og 213 og 225 7 Hov Sjæ Syd Midt Nord 6 5 4 3 2 1 21 213 216 219 222 225

Daglig rygere 3 21 213 25 2 % 15 1 5 16-24 25-34 35-44 45-54 M 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 K 55-64 65-74 75

Lungekræft antal dødsfald Tobaksforbrug tons Rygning andel af befolkningen 1. 5 A n t a l t o n s 8. 6. 4. 2. Lungekræft Tons tobak Rygning 4 3 2 1 % 1994 1996 1998 2 22 24 26 28 21 212

Overskrider højrisikogrænsen 25 21 213 2 % 15 1 5 16-24 25-34 35-44 45-54 M 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 K 55-64 65-74 75

Fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred 1 21 213 8 % 6 4 2 16-24 25-34 35-44 45-54 M 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 K 55-64 65-74 75

Søvnbesvær 16 14 21 213 12 1 % 8 6 4 2 16-24 25-34 35-44 45-54 M 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 K 55-64 65-74 75

Det mentale Mænd og kvinder 21 213 Højt stressniveau 2,8 21,3 Dårligt mentalt helbred 1, 1,7 Søvnproblemer 1,2 11, Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig 5,6 5,9 Ængstelse, nervøsitet, uro, angst 4,7 4,9 Kvinder, 16-24 år 21 213 Højt stressniveau 31,2 33, Dårligt mentalt helbred 15,8 17,5 Søvnproblemer 11,2 13,6 Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig 8,6 9,9 Ængstelse, nervøsitet, uro, angst 5, 6,8

www.danskernessundhed.dk