Nye roller og bedre resultater i arbejdsmarkedspolitikken 1. Indledning Arbejdsmarkedet har gennem 1990 erne været præget af konstant faldende ledighed og stigende beskæftigelse. En udvikling, der ikke umiddelbart er tegn på, bliver brudt. Den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft med de rette kvalifikationer betyder et massivt pres på arbejdsmarkedet. Hvis dette pres skal lempes, kræver det, at der skabes en mere slagkraftig arbejdsmarkedspolitik, hvor ressourcerne og aktørerne samarbejder så effektivt som muligt. Men samarbejdet og indsatsen skal være baseret på samme værdier, retning og mål. Den tiltagende sløring i styringen af arbejdsmarkedspolitikken i dens praktiske udformning nødvendiggør, at der for alvor opsættes et klart perspektiv for, hvad arbejdsmarkedspolitikken skal indeholde, og hvilke problemer den skal løse. Det bliver helt afgørende at sikre en bedre matchning af udbuddet og efterspørgslen på arbejdskraft, således, at virksomhederne på kort og lang sigt får den arbejdskraft de har brug for. I de kommende år vil der komme markant fokus på at sikre den nødvendige arbejdskraft som følge af den større afgang fra og mindre tilgang til arbejdsmarkedet. Den seneste Finansredegørelse vurderer, at det er nødvendigt at arbejdsstyrken stiger med ca. 100.000 personer i løbet af de kommende 10 år. De nye og stigende krav til arbejdsstyrkens kvalifikationsniveau, kan være vanskelige at indfri for såvel nogle af de beskæftigede som en del af de ledige. Hovedopgaven for den fremadrettede arbejdsmarkedspolitik bliver derfor at fremme et højt arbejdsudbud, med de rette kvalifikationer. Arbejdsmarkedspolitikken må rettes mod de særlige paradoks- og matchningsproblemer, som risikerer at opstå i den nærmeste fremtid. Dette skal ske dels ved en målrettet opkvalificeringsindsats af såvel ledige som beskæftigede kombineret med en større synlighed og tilgængelighed for såvel udbydere af som efterspørgere efter arbejdskraft. I matchningen mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft skal der i langt højere grad satses på at udnytte alle de aktører og institutioner, der kan medvirke til at optimere arbejdsmarkedet ved at trække på den samlede viden og handlingsmuligheder. 2. Bedre overvågning og større gennemsigtighed på arbejdsmarkedet Den aktive arbejdsmarkedspolitik skal tage fremtidens udfordringer op og i højere grad end i dag fremme beskæftigelsesudviklingen og jobperspektivet, hvor det centrale omdrejningspunkt bliver at sikre matchningen på arbejdsmarkedet. Dette stil-
2 ler dels store krav til en udvidet og kvalificeret arbejdsstyrke og dels en styrket overvågning af arbejdsmarkedet. Hvis arbejdsmarkedspolitikken fremover skal matche efterspørgslen, skal aktiveringen i langt højere grad tænkes i individuel udvikling af de lediges arbejdsmarkedskompetencer. Hvis lysten og ikke mindst motivationen til hele tiden at dygtiggøre sig skal holdes intakt, skal aktiveringstilbuddene være en del af den lediges ansvar. Ved at ansvarliggøre den ledige i aktiveringsindsatsen forbedres kvaliteten og effekten af tilbuddene. Fremover skal AF så vidt muligt præsentere den enkelte ledige for forskellige tilbud, der alle er målrettet arbejdsmarkedets behov. Den enkelte ledige kan så vælge mellem disse tilbud, og tilbuddene skal give arbejdsmarkedskompetence, så de sikrer den hurtigste vej tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Der skal ligeledes skabes bedre muligheder for, at ledige kan dygtiggøre sig ved at retten til de nuværende 6 ugers selvvalgt uddannelse kan udviddes. AUF skal kompenseres fuldt ud for merudgifter forbundet hermed. Endvidere bør der ske en kvalitetssikring af AF s andre kerneydelser. Det er vigtigt, at der i kontaktforløbet mellem den ledige og AF sker en forventningsafstemning mellem arbejdsmarkedets behov og den lediges ønsker og forudsætninger. I dette arbejde bør AF s åbne ordrer anvendes mere systematisk. Kvaliteten af IHP-arbejdet og tilbuddene koblet hertil skal forbedres, og selve indgåelsen af en IHP skal i højere grad være baseret på et ligeværdigt forhold mellem den ledige og AF. Der bør derfor ses nærmere på mulighederne for, at ledige kan gøre indsigelse mod tilbud, som ikke giver arbejdsmarkedskompetence og dermed øger sandsynligheden for ordinær beskæftigelse. For at opnå den nødvendige effekt af vejlednings- og aktiveringsindsatsen, er der brug for mere systematisk viden om den tilgængelige arbejdskraft og jobmulighederne på arbejdsmarkedet, som bl.a. kan understøtte den faglige og geografiske mobilitet. En af forudsætningerne herfor er, at analyse- og overvågningsindsatsen intensiveres og udbygges. Det drejer sig for AF s vedkommende både om at opsøge aktuelle og potentielle jobåbninger, overvåge flaskehalssituationen samt om landsdækkende og regionale analyser af, hvilke arbejdsmarkedskompetencer som virksomhederne efterspørger. Ligeledes bør det sikres, at AF udvikler strategier for god virksomhedskontakt og opdyrkning af nye markedsandele. Men denne tætte og forbedrede overvågningsindsats, kan dog kun løses i et tæt samspil mellem myndighederne og arbejdsmarkedets parter. En effektiv arbejdsmarkedsindsats forudsætter både viden om jobåbninger og kvalifikationskrav, hvorfor virksomhederne bør inddrages mere i overvågningsindsatsen. Et middel i en styrket overvågning kan være, at AF indgår samarbejdsaftaler med virksomheder om fx tilmelding af ledige stillinger, formidling, efterspørgselsperspektiver m.m.
3 Den styrkede overvågningsindsats, kombineret med en større anvendelse af informationsteknologi betyder ligeledes, at AF i højere grad kan fungere med landsdækkende arbejdsmarkedspolitiske informationer om efterspørgslen efter arbejdskraft. Dette indebærer, at alle ledige job, der er adgang til i hele Danmark, skal synliggøres. Alle bør via jobbokse, tekst-tv og Internet kunne se, hvilke ledige stillinger, der er i hele landet. Tilsvarende bør der være mulighed for at se udbuddet af arbejdskraft, dvs. at alle ledige har mulighed for at få lagt deres CV ind på AF s internetløsning. Dermed opnås der stor gennemsigtighed i udbuddet af arbejdskraft, der gør virksomheder og andre formidlingsaktører i stand til at få kontakt med ledige. Formidling af arbejde og aktivering af ledige besværliggøres af, at mange er tilmeldt som ledige, men reelt ikke er det. Det er f.eks. personer, der ikke er blevet afmeldt, selvom de har fået arbejde, eller personer, som er syge eller på ferie. Der skal tages fat på at få bedre overensstemmelse mellem de tilmeldte, og de, der reelt har mulighed for at overtage beskæftigelse. Det gælder både forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Problemer i kommunikationen mellem a-kasserne og AF understreges af, at de forskellige edb-systemer ikke kan tale sammen. Der bør hurtigst muligt foretages en kortlægning af samarbejdsproblemer, da de lægger beslag på store ressourcer i både a-kasserne og AF. Endvidere bør der ske en afklaring af kontaktforløbet for ledige kontanthjælpsmodtagere og en forbedring af kommunikation mellem AF og kommunerne med henblik på tilmelding og formidling af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Der er behov for at udvikle samspillet mellem de involverede aktører vedrørende lediges sygefravær. Kommunernes, a-kassernes og AF's roller skal præciseres, og samarbejdet skal styrkes, med henblik på en hurtig og målrettet indsats. Samarbejdet mellem RAR og koordinationsudvalgene skal styrkes inden for alle relevante områder. Det foreslås: at lediges ansvar og motivation på den ene side skal styrkes gennem en højere grad af valgfrihed af tilbud, på den anden side skal effekterne af aktiveringsindsatsen styrkes ved i væsentligt højere grad at målrette tilbuddene arbejdsmarkedets behov at der, gennem en ligeværdig forhandling, sker en forventningsafstemning i mødet mellem den ledige og AF. at der sker en kvalitetsforbedring af AF s kerneydelser. Gennem et solidt overblik over arbejdsmarkedet sammenholdt med målrettet vejledning og
4 tilbud, sikres den hurtigste vej tilbage til ordinær beskæftigelse, herunder skal der arbejdes mere systematisk med de åbne ordrer at der skabes bedre muligheder for, at ledige kan dygtiggøre sig ved at retten til de nuværende 6 ugers selvvalgt uddannelse kan udviddes. AUF skal kompenseres fuldt ud for merudgifter forbundet hermed. at der bør ses nærmere på mulighederne for, at ledige kan gøre indsigelse mod tilbud, som ikke giver arbejdsmarkedskompetence og dermed øger sandsynligheden for ordinær beskæftigelse at analyse og overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet intensiveres. Dette gælder både i forhold til et bedre overblik over aktuelle og potentielle jobåbninger, over flaskehalssituationen samt landsdækkende og regionale analyser af, hvilke kvalifikationer og kompetencer, virksomhederne efterspørger at AF udvikler strategier for god virksomhedskontakt og opdyrkning af nye markedsandele at virksomhederne inddrages i forbedringen af overvågningsindsatsen, fx gennem samarbejdsaftaler mellem AF og virksomheder om tilmelding af ledige stillinger, formidling, efterspørgselsperspektiver m.v. at der etableres en landsdækkende job og CV-bank, hvor alle AF s ledige job i Danmark synliggøres, og hvor ledige kan få lagt deres CV ind. Aktører, der arbejder med rekruttering af arbejdskraft og virksomheder, skal vederlagsfrit kunne trække på CV-banken. Den nuværende brugerbetalingsordning i forbindelse med formidling af arbejdssøgende til eksterne formidlere afskaffes at der sker en kortlægning af de tekniske problemer vedrørende samarbejdet mellem a-kasserne og AF at kontaktforløbet og kommunikation mellem AF og kommunerne med henblik på tilmelding og formidling af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere forbedres at udvikle samspillet mellem de involverede aktører vedrørende lediges sygefravær. Kommunernes, a-kassernes og AF's roller skal præciseres, og samarbejdet skal styrkes, med henblik på en hurtig og målrettet indsats at samarbejdet mellem RAR og koordinationsudvalgene skal styrkes inden for alle relevante områder.
3. Ny rolle for AF 5 For at RAR/AF kan bevare en central position på formidlingsmarkedet, skal der indgås lang flere og nye former for samarbejde med andre aktører, som i dag spiller en betydelig rolle på delarbejdsmarkeder og i specifikke brancher. Hovedsporet for det fremtidige arbejde er gennemførelsen af samarbejdsaftaler med andre aktører. Denne form for samarbejde kan strække sig fra decideret projektarbejde til udlicitering. Det er de regionale arbejdsmarkedsråd, der skal have kompetencen til at indgå og definere de forskellige former for samarbejdsaftaler med de relevante aktører. Den ny rolle for RAR/AF som tovholder og koordinator blandt forskellige aktører vil på længere sigt styrke de regionale råds og AF s position, således at der skabes bedre arbejdsmarkedspolitiske resultater. Der er behov for, at alle incitamenterne i arbejdsmarkedsindsatsen peger i samme retning, nemlig at få de ledige i beskæftigelse. Der er derfor brug for, at der udvikles betalingsmodeller, hvor leverandøren betales for hvor mange af de ledige, som kommer i beskæftigelse og ikke som i dag, hvor leverandøren betales for, hvor mange og den tid den ledige deltager i det enkelte tilbud. Leverandøren har i dag sikkerhed for samme betaling, uanset om der opnås gode eller dårlige beskæftigelseseffekter. Det kan indgå som et krav til leverandøren, at den ledige i forløbet skal opnå nærmere fastlagte arbejdsmarkedskompetencer, der er normale forudsætninger for ny beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Med en ny rolle for RAR/AF stilles der nye og større krav til sekretariatsbetjeningen af rådene. Der bør foretages de nødvendige tiltag, så RAR ene får selvstændige sekretariater, som ikke er en del af AF. Samtidig skal RAR have et selvstændigt budget. Det foreslås: at der sikres udvikling af RAR/AF som tovholder og omdrejningspunkt for arbejdsmarkedsindsatsen, så den samlede viden om ledige, virksomheder, kvalificeringsbehov og -muligheder udbygges og udnyttes optimalt. at hovedsporet for det fremtidige arbejde er gennemførelsen af samarbejdsaftaler med andre aktører. RAR/AF s rolle som tovholder defineres i forbindelse med kontraktindgåelsen. Samarbejdsaftalerne kan have forskellig karakter og kan spænde fra projektsamarbejde til udlicitering. Det er de regionale arbejdsmarkedsråd, der har kompetencen til at indgå og definere de forskellige former for samarbejdsaftaler med de for regionen relevante aktører. at der gives RAR/AF frie rammer i forhold til evt. aflønnings- og betalingsformer. Dette omfatter også dele af den ordinære indsats, eksempelvis virksomhedskontakten og tilvejebringelsen af tilbud
6 at der udvikles og igangsættes nye betalingsmodeller, således at aktører måles og betales i forhold til evnen til at sikre ordinær beskæftigelse, idet det holdes for øje, at kvalifikationsopbygning prioriteres at der ved hjælp af brugen af andre aktører sker en sammensmeltning af aktiveringsindsatsen, kontakten med ledige og formidling/virksomhedskontakt at RAR får sit eget selvstændige sekretariat, som ikke indgår som en del af AF s almindelige driftsorganisation 4. Regionalisering af arbejdsmarkedsindsatsen En fleksibel og målrettet arbejdsmarkedspolitik med fokus på jobperspektivet på det lokale og regionale arbejdsmarked forudsætter, at der skabes frihed til at prioritere og handle selvstændigt. Den økonomiske styring skal fungere bedre. Der er for mange regler, for meget bureaukrati og for lidt opmærksomhed på resultaterne. Økonomistyringen tilskynder AF/rådene til at lave lange og billige aktiveringsforløb i aktivperioden. Det er ikke vejen frem. Endvidere centreres og bindes en stor del af de økonomiske midler i aktivperioden, hvorved den arbejdsmarkedspolitiske indsats bliver mere orienteret mod at bekæmpe langtidsledighed end at forebygge den. For at sikre de regionale arbejdsmarkedsråd bedre arbejdsbetingelser skal der ske en forenkling af styringsprincipperne for aktivbevillingen, hvorefter der fremover styres efter en økonomisk rammestyringsmodel, hvor der udmeldes en økonomisk ramme til hver region. Dette medfører ligeledes, at alle de øremærkede særbevillinger, puljer og øvrige økonomiske reservationer afskaffes. Derudover skal de regionale arbejdsmarkedsråd fremover måles på resultaterne, frem for på de redskaber, der anvendes i indsatsen. Kontrakterne skal afspejle regionale løsninger på de regionale arbejdsmarkedspolitiske udfordringer. Inden for de eksisterende lovgivningsmæssige rammer arbejder LAR for nuværende med at reducere antallet af mål og resultatkrav. Endvidere lægger LAR op til en forenkling og regionalisering af opfølgningssystemet. Ansvaret for at følge op på de lovbundne områder, fx lediges rettigheder/pligter og kontaktforløbet, lægges ud til regionerne. Det fordrer, at der via udviklede og ikke mindst ensartede regionale støttesystemer i form af opfølgningsstatistikker sikres en tæt opfølgning af den regionale indsats. Selve kadencen og niveauet for opfølgningen indskrives i resultatkontrakterne. Reduktionen af mål og resultatkravene, kombineret med en regionalisering af opfølgningen, betyder forenklinger inden for de eksisterende lovgivningsmæssige rammer. Men for at få den nødvendige effekt ud af disse regionaliseringstiltag, skal der efter LAR s opfattelse ligeledes ske en forenkling af de økonomiske styrings-
7 principper, hvilket bør sikres ved fastlæggelsen af de økonomiske rammer for arbejdsmarkedsindsatsen for år 2002. For at få den maksimale effekt af arbejdsmarkedsindsatsen skal der fremover lægges større vægt på at forebygge fremfor at helbrede. Nøglen til en mere effektiv tidlig indsats er at udvikle metoder til en træfsikker visitering af ledige, der reelt skaber et fundament for en individuel indsats. Visiteringen skal resultere i, at der opstilles en risikoprognose for langtidsledighed og en mere målrettet individuel indsats. Derudover skal de forskellige redskaber gennemgås og justeres, så de lever op til de udfordringer, som arbejdsmarkedspolitikken står over for. Der skal ske en forenkling og afbureaukratisering, som blandt andet medfører færre tilskudsordninger. Endvidere skal der etableres en enkel job- og uddannelsesrotationsordning, der er motiverende for arbejdsgiverne, de beskæftigede medarbejdere og de ledige Der skal skabes lovgivningsmæssige muligheder for, at arbejdsmarkedspolitikkens virkefelt udvides, således at arbejdsmarkedspolitikken i højere grad bliver beskæftigelsesfremmende frem for ledighedsbekæmpende. Det vil sige, at arbejdsmarkedspolitikkens, og dermed de regionale arbejdsmarkedsråds, muligheder for at forebygge ny ledighed skal styrkes, eksempelvis i forbindelse med personer med lange opsigelsesvarsler, opkvalificerende indsats for udsatte beskæftigede m.v. Det forslås: at der udmeldes en samlet økonomisk ramme til hver region, således at de øremærkede særbevillinger, puljer og øvrige økonomiske reservationer afskaffes at resultatkontrakterne og det nye målesystem bliver styrende for AF s indsats at der sker en forenkling og regionalisering af styrings- og opfølgningssystemet, bl.a. på det lovbundne område. Kadencen og niveauet for opfølgningen indskrives i resultatkontrakterne at LAR holdes løbende orienteret om den regionale udvikling, samt at RAR får mulighed for af egen drift at få oplysninger om status og udvikling. Endvidere at det nye målesystem opdateres og forelægges LAR kvartalsvis at arbejdsmarkedsindsatsens redskaber gennemgås med henblik på administrativ forenkling og mulighed for en bedre sammenhæng mellem redskaberne i den ordinære indsats og aktiveringsindsatsen at der etableres en enkel job- og uddannelsesrotationsordning, der er motiverende for arbejdsgiverne, de beskæftigede medarbejdere og de ledige
8 at arbejdsmarkedspolitikkens muligheder for at forebygge ny ledighed styrkes at udpegningen af ledige til en tidlig indsats i langt højere grad end i dag foretages ud fra en individuel vurdering. Der skal udvikles metoder, der kan understøtte den individuelle vurdering. 5. En mere fleksibel aktivering Behovet for ændringer i aktiveringsindsatsen bunder i en styrkelse af muligheden for en mere fleksibel og individuel behovsorienteret tilrettelæggelse af aktiveringen. Ledige bør også fremover have ret til minimum 27 måneders aktivering i de sidste 36 måneder i ydelsesperioden, men det skal være muligt at gøre aktiveringsblokken 27/36 fleksibel for særligt udsatte grupper. De regionale arbejdsmarkedsråd har fortsat til opgave at udpege de målgrupper, som har mulighed for en fremrykket aktivering, hvilket vil være enslydende med de grupper, som i dag udpeges til den tidlige fleksible indsats, det vil også sige de ledige som AF i dag kan udpege individuelt. Den anden gruppes rettigheder, som ikke udpeges til en tidligere aktivering, fortsætter efter de samme regler som i dag, hvilket vil sige ret og pligt til aktivering efter 1 års ledighed. Hvis ledige er udpeget til en fleksibel indsats tidligt i ledighedsperioden, og stadig er ledig efter at have opbrugt sin nuværende ret til 27/36, så flyttes de midler, der i dag er budgetteret til tidlig fleksibel indsats, til en ekstra målrettet sen aktivering i aktivperioden, senest efter 2-årssamtalen. Dermed styrkes en målrettet indsats de sidste 26 uger før ydelsesperiodens ophør. Det vil i sin enkelthed sige, at RAR erne i forbindelse med deres kontrakter estimerer et beløb til en styrket indsats i de sidste halvår af ydelsesperioden. Ved ovenstående model får den ledige således muligheden for en tidligere målrettet indsats samt en sikring af, at der er midler til en ekstra indsats efter 2-årssamtalen. Endvidere modgås argumentation om, at indsatsen i dagpengeperioden økonomisk er spildt, hvis personen stadig er ledig efter 1 år, idet den procentvise aktivering videreføres. De foreslåede ændringer medfører, at arbejdsmarkedspolitikken orienteres mod forebyggelse af langtidsledighed gennem en tidlig indsats, og at den nuværende økonomistyring opgives, idet der ikke længere opereres med en decideret dagpengeog aktivperiodeindsats. Det forslås: i forhold til aktivering at afskaffe begreberne dagpenge- og aktivperioden, til fordel for en mere individbaseret fleksibel ret- og pligtaktivering over
9 hele ydelsesperioden. Det er ikke hensigten at ændre på rettigheder og pligter for ledige i øvrigt. at det nuværende 75 pct. krav moderniseres i henhold til ovenstående model