JUNI 2014 MAERSK OIL. Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for etablering og drift af Adda og Tyra N

JUNI 2014 MAERSK OIL Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for etablering og drift af Adda og Tyra N

ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2014 MAERSK OIL Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for etablering og drift af Adda og Tyra N PROJEKTNR. A052992 DOKUMENTNR. 1 VERSION 04 UDGIVELSESDATO 27 juni 2014 UDARBEJDET ERP, MORH, JEK, HLE, MRWA, UKBR, KLFE, JLM KONTROLLERET MORH, ERP TTAN GODKENDT TTAN

Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for Adda og Tyra N. 5 INDHOLD 1 Resumé 9 1.1 Introduktion 9 1.2 Beskrivelse af projektet 10 1.3 Det omgivende miljø 10 1.4 Miljøeffekter i anlægsfasen 11 1.5 Miljøeffekter i driftsfasen 15 1.6 Dekommissionering 17 1.7 Miljøeffekter af uheld 17 1.8 Natura 2000 screening 19 1.9 Socioøkonomisk vurdering 19 1.10 Kumulative effekter 20 1.11 Grænseoverskridende effekter 21 1.12 Forebyggelse og Afværgeforanstaltninger 21 2 Introduktion 23 2.1 Adda- og Tyra LC-felterne 23 3 Omfang og metode 25 3.1 Beskrivelse af det eksisterende miljø og socioøkonomiske forhold 25 3.2 Konsekvensvurdering 26 3.3 Vurdering af miljøkonsekvens 31 4 Nationale og internationale krav 34 4.1 VVM-lovgivning 34 4.2 Havmiljøloven 34 4.3 Kvoteloven 35 4.4 NEC-direktivet 35 4.5 IE-direktivet 35 4.6 Natura 2000 35 4.7 Espoo-konventionen 36

6 Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for Adda og Tyra N. 4.8 OSPAR-konventionen 36 4.9 Havstrategidirektivet 37 4.10 Offshorehandlingsplan 37 5 Alternative udbygningsløsninger 38 5.1 0-alternativet 38 5.2 Alternativer 38 5.3 Alternative rørledninger 41 5.4 Borealternativer 41 6 Beskrivelse af anlægsfasen 42 6.1 Generelt 42 6.2 Etablering af brønde 44 6.3 Etablering af platforme 60 6.4 Etablering af rørledninger 61 6.5 Udbygning af Tyra Øst 65 7 Beskrivelse af driftsfasen 66 7.1 Drift af Adda- og Tyra N-platformene 66 7.2 Drift af rørledninger 67 7.3 Behandling af olie og gas 67 7.4 Udledning af produktionsvand 67 7.5 Emissioner 69 8 Det omgivende miljø 70 8.1 Introduktion 70 8.2 Vanddybde og sediment 70 8.3 Hydrografiske forhold 70 8.4 Økologiske forhold 73 8.5 Beskyttede områder 83 8.6 Kommercielle aktiviteter 83 9 Miljøeffekter i anlægsfasen 88 9.1 Potentielle effekter 88 9.2 Udledninger fra borerig 88 9.3 Emissioner til atmosfæren 100 9.4 Effekter af nedlægning af rørledninger 104 9.5 Støj og lys 107 10 Miljøeffekter i driftsfasen 117 10.1 Potentielle effekter 117 10.2 Udledninger til havet 117 10.3 Emissioner til atmosfæren 120 10.4 Affald 122

Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for Adda og Tyra N. 7 10.5 Effekter af den fysiske tilstedeværelse af platforme 123 10.6 Støj og lys 125 10.7 Risiko for skibskollisioner 125 11 Miljøeffekter under dekommissionering 127 11.1 Regulering af dekommissionering 127 11.2 Adda og Tyra N dekommissionering 128 12 Miljøeffekter af uheld 129 12.1 Blow-out 129 12.2 Brud på rørledninger 144 12.3 Andre udledninger som følge af uheld 145 13 Natura 2000 screening 146 13.1 Effekter af planlagte aktiviteter 147 13.2 Effekter af oliespild i forbindelse med blow-out 147 14 Socioøkonomisk vurdering 149 14.1 Indledning 149 14.2 Metode 149 14.3 Afgrænsning 150 14.4 Fiskeriet og turismens økonomiske betydning i udgangspunktet (0-alternativet) 150 14.5 De afledte konsekvenser af miljøpåvirkningerne 154 14.6 Konklusion 158 15 Kumulative effekter 159 15.1 Kumulative effekter med andre olie/gas relaterede aktiviteter 159 15.2 Kumulative effekter med andre aktiviteter 160 16 Grænseoverskridende effekter 162 16.1 Planlagte aktiviteter 162 16.2 Ikke planlagte aktiviteter 162 17 Sammenfatning. Miljøkonsekvens 163 18 Forebyggelse og Afværgeforanstaltninger 165 18.1 Miljøledelse 165 18.2 BAT/BEP 165 18.3 Projektspecifik miljøledelse 166 18.4 Afværgeforanstaltninger 167

8 Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for Adda og Tyra N. 19 Datakvalitet og begrænsninger 169 19.1 Omgivende miljø 169 19.2 Miljøvurdering af planlagte udledninger 170 19.3 Miljøvurdering af udledninger ved uheld 170 19.4 Miljøvurdering af udlægning af rørledninger 171 19.5 Miljøvurdering af støj og lysemissioner 171 19.6 Socio-økonomisk vurdering 171 19.7 Kumulative effekter 171 20 Referencer 172 BILAG Appendix 1A PEC/PNEC diagrams

VVM Adda og Tyra N 9 1 Resumé 1.1 Introduktion Denne VVM redegørelse beskriver de potentielle miljøpåvirkninger af udviklingen af Adda- og Tyra LC-felterne, herunder etableringen af platformene Adda og Tyra North LC (Tyra N), og opfylder hermed kravet om, at der skal udfærdiges en Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM redegørelse) for at opnå tilladelse til at efterforske og producere olie og gas offshore. De to felter ligger ca. 250 km vest for den jyske vestkyst og omtrent 5 og 10 km nord for de allerede eksisterende Tyra Øst og Tyra Vest anlæg. Tyra LC-feltet ligger umiddelbart sydvest for Adda-feltet. Felterne indeholder reservoirer af gas og olie, som Maersk Oil planlægger at udvikle. Redegørelsen indeholder: En teknisk beskrivelse af anlæggene, deres konstruktion og driftsforhold En beskrivelse af det eksisterende miljø i området og de socioøkonomiske forhold der potentielt kan påvirkes af projektet. Konsekvensvurdering, herunder Natura 2000 screening, og en vurdering af grænseoverskridende effekter samt mulige afværgeforanstaltninger. Beskrivelse af afværgeforanstaltninger På baggrund af en række faste vurderings kriterier vedrørende effektens natur, effektens omfang, geografisk udbredelse og effektens varighed, er størrelsen af de miljømæssige virkninger (miljøkonsekvensen) af de forskellige operationer og hændelser i projektforløbet karakteriseret vha. følgende kategorier: i) Ikke påvirket, ii) Ubetydelig påvirkning, iii) Mindre påvirkning, iv) Moderat påvirkning og v) Betydelig påvirkning.

10 VVM Adda og Tyra N 1.2 Beskrivelse af projektet Projektet omfatter opstilling af op til to ubemandede platforme, henholdsvis en 4- benet jacket platform på Adda-feltet og en STAR platform på Tyra LC-feltet. De forbindes med rørledninger på 11,6 km til Tyra Øst, hvor behandling af produktion og udledninger af produktionsvand og atmosfæriske emissioner vil finde sted. Udlægningen af rørledninger vil ske fra et udlægningsfartøj. Der er planlagt boring af op til 22 brønde fra en borerig, der bugseres til området. Det forventes at anlægsfasen begynder i 2015. Når Adda og Tyra LC er i drift, vil produktionen ledes op på platformene ved hjælp af trykket i reservoiret og en separation af væske og gas finder sted, hvorefter de to strømme sendes den pumpes til Tyra Øst for videre behandling. I separationsprocessen adskilles olie, gas og produktionsvand, som indeholder oliestoffer og andre kemikalier. Al udledning af produktionsvand og emissioner til atmosfæren i forbindelse med produktionen vil foregå fra Tyra Øst Maersk Oil har overvejet flere alternative udviklingsmuligheder for felterne, hvor det såkaldte 0-alternativ er ikke at udvikle felterne. Derudover har udvinding fra undervandsanlæg og fra andre typer af platforme været under overvejelse. Den udvalgte løsning er det bedst mulige alternativ ud fra tekniske, økonomiske, sikkerhedsmæssige og miljømæssige hensyn. 1.3 Det omgivende miljø Vanddybden ved Adda og Tyra N er ca. 40 m og området er domineret af nordøst gående strømme. Området ved felterne kan økologisk set karakteriseres som følger: Den biologiske produktion er relativ lav dikteret af at vandmasserne er lagdelte i forårs- og sommerperioden og fuldt opblandede om vinteren. Området ligger mere end 100 km fra områder, hvor der udvikles højproduktive hydrografiske fronter, der bl.a. er opvækstområde for fiskelarver og et vigtigt fourageringsområde for havfugle. De mest almindelige fisk i området er sild, ising, grå knurhane, hvilling og tobis Det er konstateret at torsk, ising, rødspætte, håising, hvilling, grå knurhane og makrel gyder i området. Feltet ligger langt fra de vigtigste fugleområder i Nordsøen. I vinterperioden kan der dog forekomme arter som mallemuk, ride, sule og lomvie. Dette skyldes ikke, at området har særlig betydning for disse arter, men er resultatet af, at netop disse arter spredes over hele Nordsøen i vinterhalvåret. Tætheden af de pågældende arter i projektområdet er relativt lavt i forhold til andre steder i Nordsøen, hvor der er bedre fødemuligheder end i den centrale Nordsø. Af havpattedyr vil der især kunne forekomme marsvin og strejfende spættet sæl, men området er ikke et kerneområde for disse arter.

VVM Adda og Tyra N 11 Sydøst for Adda- og Tyra N-platformene ligger to Natura 2000 områder: Det tyske Natura 2000 område DE 1003-301 Doggerbank, som ligger 27 km fra Adda- og Tyra N-platformene, samt det hollandske Natura 2000 område NL 2008-001 Doggerbank, som ligger i forlængelse af det tyske. De øvrige udpegede marine Natura 2000 områder i Nordsøen ligger tæt ved kysten langt fra Adda- og Tyra N- platformene. De vigtigste kommercielle aktiviteter i den centrale Nordsø er olie- og gasproduktion samt fiskeri. Området omkring Adda- og Tyra N-platformene har en vis betydning for det danske tobisfiskeri. Fiskeriet foregår med trawl i perioden april til juli. Desuden fanges især rødspætte, torsk og brisling. Området er af mindre betydning for andre landes fiskeri. 1.4 Miljøeffekter i anlægsfasen I VVM redegørelsen er følgende potentielle effekter i anlægsfasen vurderet: Effekter af planlagte udledninger til havet under boring af brønde, cementering og færdiggørelse af brønde samt tryktestning af rørledninger Effekter af nedlægning af rørledninger Effekter af støj og lys Emissioner til atmosfæren Affald. 1.4.1 Planlagte udledninger fra borerig Under boring af de 22 brønde udledes borespåner og vandbaseret boremudder. Det forventes at der ved boring af de 22 brønde udledes omtrentlig 107.800 tons borespåner og 30.800 m³ vandbaseret mudder. Det er vurderet at de miljømæssige effekter af de planlagte udledninger fra boreriggen i forbindelse med boringer af de 22 brønde vil være forholdsvis begrænset: Det er således vurderet at: Effekter af faner af faste bestanddele af boremudder og borespåner på æg og larver af torsk, hvilling, ising, rødspætte, håising, grå knurhane og makrel, som kan forekomme omkring Adda- og Tyra N-platformene i gydeperioden, vil være begrænset til et område inden for en radius i størrelsesordenen maks. 750 m fra platformene. Desuden er det muligt at vandlopper indenfor en radius af ca. 150 m vil påvirkes. Flugtadfærd hos sild kan potentielt observeres ud til 375-750 m fra platformen. Det vurderes imidlertid, at sådanne effekter på ingen måde vil have målelige effekter på bestandene. Udledningerne vil have begrænset effekt på bundfaunaen i området. Hvis der opstår effekter vurderes det, at de vil være begrænset til faunaen indenfor en

12 VVM Adda og Tyra N radius af højst 7500 m fra platformene. Hvis bundfaunaen påvirkes forventes det at den er genetableret 0,5 2 år efter at borearbejdet er afsluttet. Modelberegninger af spredningen af udvalgte kemikalier viser at der potentielt kan opstå toksiske effekter på organismer i vandsøjlen indenfor mindre end 100 meter og op til 7.000 meter fra riggen i udledningsfanens retning. Det vurderes imidlertid at giftvirkninger på fiske- æg og larver og andre plankton organismer omkring Adda og Tyra N ikke vil have målelige effekter på bestandene. Ved anvendelse af de opstillede miljøkonsekvens kriterier er det vurderet: At udledning af de faste bestanddele i boremudder og borespåner for de 22 brønde vil påvirke vandkvalitet/plankton og fisk i mindre grad og påvirke bundfaunaen i moderat grad. Det er vurderet at luftkvalitet, havpattedyr, fugle, Natura 2000 områder og kystnære habitater ikke påvirkes At udledning af borerelaterede kemikalier for de 22 brønde vil påvirke vandkvalitet/plankton og fisk i mindre grad. Luftkvalitet, bundfauna, havpattedyr, fugle, Natura 2000 områder, og kystnære habitater vil ikke blive påvirket. 1.4.2 Emissioner til atmosfæren Emissioner til atmosfæren under anlægsfasen stammer fra energiforbruget på boreriggen, transportaktiviteter forbundet med anlægsarbejdet herunder helikopterflyvning af mandskab, vagtskibe og forsyningsbåde samt installation af platforme og udlægning af rør på havbunden. Den samlede effekt af emissioner fra konstruktionsfasen på luftkvaliteten vurderes at blive begrænset. Emissionen sker yderligere på åbent hav langt med god spredning og langt fra beboede områder. Det er således beregnet og vurderet at: Den største udledning af NO X og SO X i anlægsfasen, henholdsvis ca. 90 % og 93 %, vil ske i forbindelse med borearbejdet. Udledningen herfra vil ske over relativ lang tid dvs. over perioder for hver brønd på ca. 120 dage. Den største udledning af CO 2, CH 4 og nmvoc i anlægsfasen, henholdsvis ca. 57 %, 98% og 91%, vil ske i forbindelse med produktionstest. Udledningen herfra vil ske over en relativ kort periode og over i alt 56 dage fordelt over hele boreperioden som er 6 år og 8 måneder for alle 22 brønde. Anlægsarbejdet (eksklusiv produktionstest) giver anledning til en gennemsnitlig årlig CO 2 udledning svarende til ca. 2 % af den samlede årlige udledning i 2013 fra Mærsk installationer i Nordsøen. For NO X vil det dreje sig om en andel svarende til 8 %, SO X 16 %, CH 4 0,03% og nmvoc 1%. Emissionerne fra produktionstest sker over flere korte perioder og giver anledning til den mest koncentrerede udledning relateret til anlægsfasen. Specielt udledningen af VOC er er betydelige set i forhold til den øvrige udledning af VOC fra Adda og Tyra N.

VVM Adda og Tyra N 13 Udledning af nmvoc svarer til ca. 76 % og CH 4 til ca. 12 % af Maersk Oil s årlige udledning. nmvoc erne har primært en regional effekt idet stofgruppen blandt andet er med til at danne ozon i den nedre del af atmosfæren, hvilket har en potentiel skadelig effekt på plantevækst og menneskers helbred. Set i forhold til den samlede danske emission af nmvoc, som udgør ca. 80.000 ton per år, udgør udledningen fra udvikling af Adda- og Tyra LC-felterne i anlægsfasen kun omkring 1,3 % og må i den sammenhæng anses for at være ubetydelig. Ved anvendelse af de opstillede miljøkonsekvenskriterier er det vurderet, at emissioner til atmosfæren under anlægsfasen samlet set kan påvirke luftkvaliteten i moderat grad. 1.4.3 Effekter af nedlægning af rørledninger Det er vurderet at de miljømæssige effekter af nedlægning af de 11,6 km rørledninger fra Adda via Tyra N til Tyra Øst vil være begrænsede: I selve udgravningsfeltet og i et ca. 10-20 m bredt bælte omkring rørledningen vil de fleste organismer formentlig blive slået ihjel pga. direkte påvirkning og kraftig sedimentation af partikler Indenfor en afstand af 50-100 m fra rørledningen vil organismerne blive mindre påvirket, men dog markant som følge af sedimentation af grovkornet materiale, der er hvirvlet op under operationen. I større afstand vil organismerne blive påvirket mindre markant som følge af sedimentation af finkornet materiale spredt ved nedgravningsoperationen. Det forventes at bundfaunasamfundene i og udenfor renden med rørledningen vil genetableres relativt hurtigt efter arbejdets ophør. Umiddelbart efter, at gravearbejdet er afsluttet vil bundfaunaarter invadere det påvirkede område, og høje tætheder af hurtige kolonisatorer kan forventes inden for en måned afhængigt af sæsonen og efter 0,5 2 år vil et stabilt bundfaunasamfund have udviklet sig Umiddelbart efter nedlægningen af rørledningerne forventes at den åbne grav vil blive invaderet af fisk som f.eks. fladfisk og torsk, der tiltrækkes af ujævn havbund som giver beskyttelse mod rovdyr, der efterstræber fiskene. Efterhånden som graven opfyldes vil denne effekt forsvinde. Under nedlægningsarbejdet kan der opstå flugtreaktioner hos fisk pga. forhøjede sedimentkoncentrationer ved havbunden. Det kan ikke udelukkes at planktonorganismer påvirkes af suspenderet sediment i umiddelbar nærhed af graveområdet Ved anvendelse af de opstillede miljøkonsekvenskriterier er det vurderet, at nedlægning af rørledninger vil påvirke vandkvalitet/plankton og fisk i ubetydelig grad og bundfauna i mindre grad og at luftkvalitet, havpattedyr, fugle, Natura 2000 områder og kystnære områder ikke påvirkes.

14 VVM Adda og Tyra N 1.4.4 Støj og lys Forskellige operationer i anlægsfasen vil uundgåeligt forårsage støj under vandet, der kan påvirke marine organismer, herunder nedramning af lederør (well conductor casing) og pæle (skirt piles), selve boringen, fartøjer og installation af platform. Boreriggen vil operere alle døgnets 24 timer og vil derfor være oplyst om natten. Riggen er også forsynet med navigationslys og under brøndtestning udsendes en lang flamme fra flaren, der lyser betydeligt op om natten. Det er vurderet at de miljømæssige effekter af støj og lys under anlægsfasen vil være begrænsede. Det er således vurderet: At hvaler og sæler der måtte opholde sig i umiddelbar nærhed af boreriggen eller platformen (< 100 m fra kilden) kan få høreskader. Risikoen for at der opstår høreskader hos hvaler kan forhindres ved at indlede nedramningen med soft start. At marsvin og andre hvaler vil flygte ud af et område, der ligger indenfor 15-20 km fra nedramningsstedet i det tidsrum, hvor nedramningen foregår. Sæler vil også flygte under nedramningsarbejderne At flugtreaktioner hos marsvin andre hvalarter og sæler som følge af undervandsstøj fra boreriggen under boring kun vil forekomme helt tæt ved riggen/platformen (indenfor af afstand af højst 100 m) hvis de overhovedet påvirkes. Der er således eksempler på at støjen fra boring ved kilden ligger under tærskelgrænsen for flugtreaktion hos marsvin og sæler, som derfor ikke påvirkes At ekkolokationen hos tandhvaler ikke vil påvirkes af boringen At kommunikationsfrekvenser hos både tandhvaler og bardehvaler potentielt kan påvirkes. For vågehvalers vedkommende indenfor 100 m fra riggen. For marsvin kan maskering af kommunikationsfrekvensen ikke udelukkes ud til afstande på op til 1 km fra borestedet At flugtreaktioner fra undervandsstøj fra skibe hos hvaler og sæler vil kunne forekomme ud til en afstand af hhv. 500 m 1 km og 200-300 m fra et passerende fartøj. At undervandsstøj fra udbygningsoperationer kun har en marginal effekt på fisk, hvis de da påvirkes overhovedet At eventuelt negative effekter af lys på fugle er marginale i forhold til det forhold at dårligt vejr er generelt skyld i at store mængder af fugle omkommer under træk over havområder Ved anvendelse af de opstillede miljøkonsekvenskriterier er det vurderet, at støj og lys i anlægsfasen vil påvirke fisk, havpattedyr og fugle i mindre grad og at luftkvalitet, vandkvalitet/plankton, bundfauna, Natura 2000 områder og kystnære habitater ikke påvirkes.

VVM Adda og Tyra N 15 1.5 Miljøeffekter i driftsfasen Når Adda- og Tyra LC-felterne er udviklet og platformene er i drift, kan det have de følgende potentielle påvirkninger: Effekter af udledninger til havet fra Tyra Øst. Emissioner til atmosfæren Effekter af fysisk tilstedeværelse af platformene Effekter af støj og lys Risiko for skibskollisioner. 1.5.1 Planlagte udledninger til havet Olie og gas fra Adda- og Tyra LC-felterne vil blive behandlet på Tyra Øst og således give anledning til øget udledning af produktionsvand og øget emission til atmosfæren fra Tyra Øst. Der er gennemført en miljøvurdering af udledningen af produktionsvand fra Tyra Øst, hvor også produktionsvandet fra Adda og Tyra N indgår. Vurderingen er baseret på Risk Based Approach tilgangen (RBA), som blev implementeret af OSPAR i 2012 og er baseret på et worst case scenarie, hvor det antages, at den forventede maksimale mængde produktionsvand udledes. Resultatet viser en påvirkningsgrad, der er sammenlignelig med påvirkningsgraden i 2013, hvor bidraget fra Adda og Tyra N ikke er medtaget. Naturligt forekommende stoffer i produktionsvandet bidrager med 31 % af påvirkningsgraden. De områder, der potentielt kan påvirkes af udledningen af produktionsvand, strækker sig 13,6 km i nordøstlig retning fra Tyra Øst og udgør et areal på ca. 14 km x 5 km. Samlet set og med anvendelse af de opstillede miljøkonsekvenskriterier er det vurderet, at ekstra udledning af produktionsvand ved Tyra Øst, som følge af produktionen fra Adda og Tyra N, vil påvirke vandkvalitet/plankton, bundfauna og fisk i mindre grad og at luftkvalitet, havpattedyr, fugle, Natura 2000 og kystnære habitater ikke påvirkes. 1.5.2 Emissioner til atmosfæren I driftsfasen vil tilslutningen af Adda og Tyra N brønde føre til et yderligere bidrag til emissionerne primært fra energiproduktion, flaring og vedligeholdelsesaktiviteter. Produktionen på Adda- og Tyra LC-felterne giver anledning til en samlet årlig CO 2 udledning svarende til ca. 3 % af den samlede årlige udledning i 2013 fra Maersk Oil s aktiviteter i Nordsøen. For NO X vil det svare til 2 %, SO X 0,1 %, CH 4 1 % og nmvoc 0, 9 %. Den samlede udledning fra Adda- og Tyra LC-felterne er således begrænset i forhold til den samlede årlige emission fra felterne i Nordsøen og vil

16 VVM Adda og Tyra N endvidere foregå til havs, hvor stofferne spredes hurtigt og hvor der er langt til befolkede områder. Emissioner til atmosfæren som følge af drift af Adda-og Tyra LC-felterne vurderes på den baggrund og med anvendelse af de opstillede miljøkonsekvenskriterier, at kunne påvirke luftkvaliteten i moderat grad. 1.5.3 Affald Der vil ikke blive genereret noget affald på platformene i driftsfasen. Besøg på platformene i forbindelse med vedligeholdelse begrænser sig maksimalt til 12 timer, og eventuelt affald medtages når platformen forlades. Alt affald fra Maersk Oil s platforme transporteres til land, hvor det genanvendes, afbrændes eller deponeres jf. gældende lovgivning. Dette gælder også for affald genereret i anlægsfasen. 1.5.4 Effekter af den fysiske tilstedeværelse af platforme Sammenfattende kan konkluderes at den fysiske tilstedeværelse af platformene vil have følgende effekter: Benene på platformene vil tildække ubetydelige arealer med bundfauna, og arealet vil ikke længere være et tilgængeligt habitat for blødbundsfauna Det forventes at de to platforme vil komme til at fungere som kunstige rev, der vil blive begroet med fastsiddende organismer og som tiltrækker fisk og sandsynligvis også marsvin Platformene vil kunne fungere som et hvilested for fugle, især småfugle, som vadefugle og arter af drosler, bynkefugle, sangere og finker, der er på træk over Nordsøen. Platforme kan også tiltrække havfugle udenfor ynglesæsonen. Ved anvendelse af de opstillede miljøkonsekvenskriterier er det vurderet, at den fysiske tilstedeværelse af platformene Adda og Tyra N vil have positiv effekt på fisk, havpattedyr og fugle og påvirke bundfaunaen i mindre grad. Luftkvalitet, vandkvalitet/plankton, Natura 2000 områder, kystnære habitater påvirkes ikke. 1.5.5 Støj og lys Der vil ikke genereres støj af betydning på de ubemandede platforme. Belysning på de ubemandede platformene begrænser sig imidlertid til navigationslys. Det vurderes derfor, at støj og lys ikke vil påvirke marine organismer eller fugle i driftsfasen. 1.5.6 Risiko for skibskollisioner Risikoen for skibskollisoner vurderes til at være minimal da Adda- og Tyra N- platformene ikke ligger på nogen større trafikrute og der etableres sikkerhedszoner med en radius på ca. 500 m omkring platformene.

VVM Adda og Tyra N 17 1.6 Dekommissionering Afviklingen af udstyr og faciliteter i et oliefelt, der ikke længere er rentabelt er reguleret af både dansk lov og internationale konventioner. Reguleringen sætter rammerne for, hvad der skal gøres med platforme, rørledninger og andet materiel. Adda- og Tyra LC-felterne har forventede levetider på 27 år, hvorefter det forventes at platformene adskilles og delene transporteret til land for enten at blive genbrugt eller destrueret. Materiel i brønde forventes fjernet med efterfølgende lunkning af brøndene med cement. Rørledninger tømmes for olie og renses. De nedgravede dele af platformenes ben samt rørledninger forventes efterladt. 1.7 Miljøeffekter af uheld Der kan opstå potentielt utilsigtede udslip som følge af blow-out, brud på rørledning andre udledninger som følge af uheld. 1.7.1 Blow-out Ved et blow-out forstås en ukontrolleret udblæsning af gas, olie eller vand fra et borehul i undergrunden. Udblæsning kan opstå hvis boremudderet ikke har tilstrækkelig massefylde i forhold til det hydrostatiske tryk i undergrunden, eller hvis borehulstrykket under produktion af olie og gas ikke kan holdes under kontrol. Blow-out hændelser kan ske både i anlægsfasen og i driftsfasen. Risikoen for at der sker et blow-out er meget lille, i størrelsesordenen 4,8 x 10-5 til 7,0 x 10-5. På baggrund af resultater af oliespildsmodelleringer er det vurderet: At effekter på havfugle af et blow out kan være betydelige. Hvis der sker et blow-out om vinteren kan overvintrende mallemuk og ride påvirkes alvorligt At dødelige koncentrationer af oliekomponenter overfor æg og larver af fisk vil med relativ høj sandsynlighed kunne forekomme ud til en afstand af 25 km. Æg og larver af ising, hvilling, grå knurhane, torsk, rødspætte, håising og makrel, der kan forekomme i området kan derfor påvirkes. Dødelige koncentrationer kan imidlertid også optræde i større afstand fra platformene Sandsynligheden er imidlertid relativ lille. Det vurderes at bestandene af disse arter ikke vil påvirkes af et blow-out. Selv massedød af æg og larver ikke vil således påvirke bestandene fordi fiskene producerer endog meget store mængder æg og larver, dels at de fleste arter har meget udstrakte gydeområder. At ca. 30 % af den udblæste olie vil sedimentere. Det vurderes at det meste af olien vil sedimentere i et bælte der strækker sig ud til 100-200 km fra brønden. Det kan ikke udelukkes, at sedimenterede oliekomponenter vil kunne påvirke bundfaunaen i dette bælte i et vist omfang. Det kan heller ikke udelukkes at det tyske Natura 2000 område sydvest for Adda- og Tyra LC-felterne kan påvirkes

18 VVM Adda og Tyra N At der er relativt stor sandsynlighed for at olien havner på den jyske vestkyst mellem Skagen og Skallingen, med størst risiko fra Thy kysten til Ringkøbing Fjord hvis den ikke samles op forinden. På kyststrækningen mellem Thy og Nissum fjord vil olien allerede drive iland efter minimum ca. 5 dages forløb. De pågældende kyststrækninger er sandstrande, der som beskrevet ovenfor ikke er særligt økologisk sårbare overfor oliespild og desuden er relativt nemme at rense. Et oliespild på disse strande kan dog være til stor gene for turismen, da de er vigtige badestrande. Der er desuden en relativt lille sandsynlighed for, at der driver olie i land på den Norske sydkyst, hvor der findes sårbare områder med beskyttet (ikke eksponeret) klippekyst og ind i det sårbare Vadehav langs den danske, tyske og hollandske kyst. Drift tiden er imidlertid forholdsvis lang, generelt mere end 28 dage. Efter dette tidsrum vil olien være omdannet til svært nedbrydelige tjæreklumper (tar balls), der ikke er klæbrige eller giftige. Det er beregnet at et olieudslip på 6.500 m 3 tidligst vil nå kysten i løbet af 5 dage. Maersk Oil har placeret oliespildsbekæmpelsesudstyr i Esbjerg. Det er dimensioneret til et olieudslip på ca. 5.000 m³ pr. døgn under rimelige vejrforhold. Dette udstyr kan mobiliseres med øjeblikkeligt varsel. Hvis der er gas i udslippet den udblæste gas boble up til overfladen og udgøre en alvorlig sikkerhedsmæssig risiko for mandskabet på rig, platform eller fartøjer og høj risiko for at der opstår brande og eksplosioner, der ødelægger installationer og udstyr og i værste tilfælde forårsager tab af menneskeliv, hvis det ikke lykkes at evakuere mandskabet i tide. Risikoen for dette er imidlertid lille, idet der findes et omfattende beredskab til evakuering af mandskab. Gassen kan forårsage alvorlige skader på og massedød af zooplankton, bundfauna og fisk i det umiddelbare nærområde af udslippet. Hvis gassen ikke brænder, vil der ske et betydeligt udslip af drivhusgassen metan. Ved anvendelse af de opstillede miljøkonsekvenskriterier er det vurderet, at blowout ved Adda eller Tyra N, vil påvirke fugle i betydelig grad og luftkvalitet, bundfauna, fisk, havpattedyr, Natura 2000 områder og kysthabitater i moderat grad. Dette gælder i en situation, hvor der ikke er etableret oliebekæmpelsesberedskab. Det eksisterende beredskab vil reducere miljøkonsekvenserne. 1.7.2 Brud på rørledninger Risikoen for at, der slipper større mængder olie eller gas ud i tilfælde af brud på rørledninger er yderst minimal. Ved brud lukkes rørledningerne øjeblikkeligt. Trykket i rørledningerne moniteres kontinuert fra Tyra Øst og hvis trykket i ledningerne falder, lukker systemet ned i løbet af mindre end et minut. Derfor er det vurderet, at brud på rørledninger vil påvirke vandkvalitet/plankton, bundfauna, fisk, havpattedyr og fugle i ubetydelig grad. Luftkvalitet, Natura 2000 områder og kystnære habitater påvirkes ikke. 1.7.3 Andre udledninger som følge af uheld Adda og Tyra N vil være ubemandede platforme, der forsynes med kemikalier, der er nødvendige for produktionen, via rørledning fra Tyra Øst. Der vil således ikke

VVM Adda og Tyra N 19 transporteres kemikalier til platformene via skib. Risikoen for spild er derfor minimal. 1.8 Natura 2000 screening Umiddelbart sydvest for Adda feltet ligger det tysk udpegede Natura 2000 område: DE 1003-301 Dogger Banke. I forlængelse heraf er et andet Natura 2000 område udpeget af Holland (NL 2008-001 Dogger Banke). I udpegningsgrundlaget for de to områder er habitattypen 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand og de to arter 1351 marsvin og 1365 spættet sæl. I det hollandske Natura 2000 område indgår arten 1364 Gråsæl også i udpegningsgrundlaget. Øvrige Natura 2000 områder i Nordsøen ligger langt fra Adda feltet, tættere på de danske og tyske kyster. 1.8.1 Effekter af planlagte aktiviteter Der er ingen planlagte udledninger eller emissioner som vil påvirke de tysk og hollandsk udpegede Natura 2000 områder. Det kan ikke udelukkes at marsvin og sæler i den nordøstlige del af det Tyske Natura 2000 område DE 1003-301 Doggerbank vil flygte fra området under nedramningsarbejder. Efter nedramningen vil dyrene vende tilbage til området igen. 1.8.2 Effekter af oliespild I den lidet sandsynlige situation at der sker et blow-out ved Adda eller Tyra N, er der en relativ stor sandsynlighed for at oliespild fra et blow-out spredes ind i det tyske Natura 2000 område DE 1003-301 Doggerbank og en mindre sandsynlighed for det hollandske NL 2008-001 Dogger Banke rammes. Det kan ikke udelukkes at en del af den olie, der havner i de to Natura 2000 områder vil sedimentere og dermed påvirke habitattypen 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, med størst risiko for effekter i DE 1003-301. Det vurderes imidlertid at der ikke vil være tale om væsentlige effekter, der påvirker habitatens mulighed for at bevare eller opnå gunstig bevaringsstatus. Risikoen for at de øvrige Natura 2000 områder påvirkes af et oliespild er meget lille. 1.9 Socioøkonomisk vurdering VVM redegørelsen indeholder også en vurdering af de afledte socioøkonomiske konsekvenser af projektets miljøpåvirkninger. Fokus er i denne henseende på de væsentligste økonomiske konsekvenser for mennesker og erhverv i nærområdet som er afgrænset til den jyske vestkyst. I denne analyse er hovedfokus på de to miljøeffekter, som kan få økonomisk betydning for området langs den jyske vestkyst, nemlig fiskeforbudszonerne og olieudslip i forbindelse med uheld. Begge disse parametre kan få indflydelse på fiskeriets indtjening og indtjeningen fra turisme. De socioøkonomiske effekter af disse to miljøeffekter kan opsummeres således:

20 VVM Adda og Tyra N Fiskeriet udgør en marginal andel af den samlede beskæftigelse (0,3 %) og økonomi (0,2 %), men har større betydning for såvel beskæftigelsen som økonomien i Jylland end i resten af landet, og det især i Nordjylland Turisterhvervet udgør ligeledes kun en mindre andel af den samlede økonomi om end større end fiskerierhvervet. Der kan dog være lokalområder som kan være endog meget afhængig af indtægter fra turismen De økonomiske påvirkninger på fiskerierhvervet fra forbudszonerne omkring platformen og rørledningerne vurderes at være ubetydelige Et blow-out vurderes til at have en mindre socioøkonomisk effekt Udledningerne af emissioner fra Adda- og Tyra LC-feltet vil være begrænsede sammenholdt med de samlede emissioner fra felter i Nordsøen, og vurderes ikke at have effekter på hverken befolkningen langs den jyske vestkyst sundhedstilstand eller på fiskerierhvervets indtjening Havudledningerne i anlægs- og driftsfasen vurderes ikke at have målelige effekter på faunaen og fiskebestanden og dermed heller ikke på fiskeriets indtjening. 1.10 Kumulative effekter Kumulative effekter er kombinerede effekter fra mere end et projekt eller igangværende aktiviteter i et bestemt område henover tid. Relevante potentielle kumulative effekter i forbindelse med udviklingen af Adda- og Tyra LC-felterne inkluderer: Effekter fra aktiviteter ved de to platforme Adda og Tyra N kan gensidigt påvirke aktiviteter fra andre olie- og gasfelter Effekter fra aktiviteter ved de to platforme Adda og Tyra N kan interagere med effekter fra andre aktiviteter i området som for eksempel fiskeri og skibstrafik. Udviklingen af Adda feltet er planlagt på en sådan måde, at eventuelle kumulative effekter vil være mest sandsynlige i anlægsfasen. Der vil ikke være nogen emissioner, udledninger eller støj fra platformene i driftsfasen. Den forøgede udledning og emission forbundet til produktionen fra Adda feltet vil ske fra Tyra Øst. I relation til andre olie- og gasfelter er det vurderet, at den eneste kumulative effekt kan være fra hhv. udledning af produceret vand fra Tyra Øst og udledning af borekemikalier i anlægsfasen. På grund af de fremherskende strømretninger i området vurderes denne risiko for ubetydelig, idet fanen af produceret vand fra Tyra Øst vil gå i en mere østlig retning mod nord, hvor Adda- og Tyra LC-felterne ligger. I relation til andre aktiviteter i området er det konstateret, at Adda og Tyra N platformene er placeret i et område med lav risiko for at forårsage kumulative effekter med påvirkninger fra andre aktiviteter, herunder skibstrafik.