ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL
ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen, Hermann Burr, Ebbe Villadsen INDHOLD: Forord............................ 3 Hovedresultater.................... 4 Layout: Nielsen & Baillie Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri Trykt på Svanemærket papir Arbejdsstillinger, kraftanvendelse og ensidigt gentaget arbejde........ 5 Resultater......................... 6 Metode.......................... 14 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf.: 39 16 52 00 Fax: 39 16 52 01 E-post: ami@ami.dk Hjemmeside: www.ami.dk Litteratur......................... 15 ISBN 87-7904-084-5 København 2002 2 ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ
FORORD Denne pjece indgår i en serie, som fremlægger delresultater fra Arbejdsmiljø i Danmark 2000, se også hovedrapporten med samme titel. Denne undersøgelse beskæftiger sig med arbejdsmiljø og helbred hos selvstændige og lønmodtagere i Danmark. Den bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). NAK er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljø, helbred og symptomer, der eventuelt kan være varsler om fremtidig sygdom. Undersøgelsen følger udviklingen over tiårsperioden fra 1990 til 2000. NAK er afrapporteret to gange før, senest Danske lønmodtageres arbejdsmiljø 1990-95 i 1997. Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der blev foretaget fra november 2000 til januar 2001. Opfølgningen muliggør blandt andet analyser af ændringer i forekomsten af påvirkninger og effekter fra 1990 til 2000 blandt repræsentative udsnit af lønmodtagere i Danmark. Denne gang er der modsat tidligere også foretaget interviews om arbejdsmiljø og helbred blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsats. Denne pjece er skrevet af seniorforsker, fysiolog, Ph.D. Chris Jensen, forsker, sociolog, Ph.D. Hermann Burr og programmør Ebbe Villadsen, alle Arbejdsmiljøinstituttet. Udvælgelsen af interviewpersoner, interviewene og den indledende oparbejdning af data er foretaget af SFI-Survey. Den endelige oparbejdning af data og analyserne er udført af Ebbe Villadsen. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne og en række andre pjecer samt en oversigtsrapport. Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på tidlig publicering af disse aktuelle overvågningsdata. Efterfølgende vil der blive publiceret flere danske udgivelser samt internationale videnskabelige artikler. Januar 2002 Ib Andersen Direktør PJECEUDGIVELSER OM NAK 2000 JUNI 2001 Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere 1995-2000 DECEMBER 2001 Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Ergonomisk arbejdsmiljø. Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdstid. Arbejdsulykker. Livsstil. Hørelse. Hudproblemer. Bevægeapparatbesvær. Køn, arbejdsmiljø og helbred. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 3
HOVEDRESULTATER Når vi ser på uhensigtsmæssige ergonomiske påvirkninger, er der klare forskelle mellem 1) kvinder og mænd, 2) brancher og 3) jobgrupper. Der er flere kvinder med ensidigt gentaget arbejde (EGA) og arbejde med foroverbøjet nakke, hvorimod mænd er mest udsat for fysisk anstrengende arbejde, tunge løft og arbejde med hænderne i uhensigtsmæssige stillinger. Job med hyppige uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og/eller løft af byrder finder vi særligt i bygge og anlæg, jordbrug, industri, service og tjenesteydelser samt handel, som alle er områder med en væsentlig andel af mænd. Dog er der blandt kvindelige rengøringsassistenter også mange, der udsættes for arbejde med hænderne over skulderhøjde og kraftigt bøjede hænder. Et kvindedomineret område som social og sundhed er karakteriseret ved meget træk og skub, hyppige løft samt vrid og bøj af kroppen, primært pga personhåndtering. I kontor og administration og transport er fastlåste arbejdsstillinger udbredte (samme arbejdsstilling holdes over længere tid). Job i kontor og administration er også karakteriseret ved ensidige gentagne bevægelser, som kan skyldes, at mange bruger computer. Udviklingen inden for de sidste 5-10 år viser flere hovedtendenser. Der er flere ensidige gentagne bevægelser, mere arbejde med løftede hænder og også bøjede hænder. Dette kan muligvis forklares med en generelt øget intensivering af arbejdskravene i visse brancher samt den øgede brug af computere i den samme periode. Der er sket et fald i omfanget af fysisk anstrengende arbejde, hugsiddende arbejde og den mest intensive form for EGA, som består af både ensidige gentagne bevægelser og opgaver. Her vil vi pege på den teknologiske udvikling som medvirkende årsag samt indsatser på virksomheder rettet mod nedbringelse af de mest sundhedsskadelige påvirkninger. 4 ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ
ARBEJDSSTILLINGER, KRAFTANVENDELSE OG ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE Der findes en række mulige sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdet, som er knyttet til ergonomi. De kan skyldes uhensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen, forkert arbejdsteknik, manglende tekniske hjælpemidler eller uhensigtsmæssig organisering af arbejdet. De hyppigste helbredsproblemer er gener eller skader i muskler, led, sener og nerver (bevægeapparatet). Påvirkningerne kan typisk deles ind i hovedkategorierne: 1) Arbejdsstillinger, 2) Kraftanvendelse og 3) EGA. Påvirkningerne er vurderet i forhold til, hvor stor en andel af arbejdstiden man er udsat. Enkelthændelser, som kortvarigt medfører en meget stor belastning, der kan medføre akutte skader, har vi ikke vurderet. Det er ofte vanskeligt at vurdere den nøjagtige varighed af specifikke påvirkninger, og derfor er resultaterne opdelt på kun to niveauer. Andelen af respondenter inden for de to niveauer kan indikere, om der er en ulige fordeling af skadelige påvirkninger mellem kønnene og mellem aldersgrupper, brancher og job. Hvor det er muligt, er der også foretaget en sammenligning med udbredelsen af de samme påvirkninger i 1995 og 1990. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 5
RESULTATER KØN OG ALDER Her sammenligner vi kvinder og mænd og ser på forskelle imellem aldersgrupperne: 18-29 år, 30-39 år, 40-49 år og 50-59 år. ARBEJDSSTILLINGER Kvinder og mænd er udsat lige hyppigt for flere af de uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, men mænd er hyppigere end kvinder udsat for at arbejde med hænderne løftet over skulderhøjde, hånden kraftigt bøjet og at arbejde hugsiddende (tabel 1). Flere kvinder end mænd arbejder med nakken foroverbøjet. De fleste uheldige arbejdsstillinger findes blandt de 18-29-årige, og der ses en tydelig tendens blandt både kvinder og mænd til færre uheldige påvirkninger, jo ældre man bliver (tabel 2). Vi kan se den modsatte tendens, når det gælder langvarigt siddende arbejde, særligt blandt mænd, og vi ser ingen forskel i, hvor mange der arbejder med bøjet nakke, blandt forskellige aldersgrupper. KRAFTANVENDELSE Fysisk anstrengende arbejde forekommer dobbelt så ofte blandt mænd som blandt kvinder, men det er dog kun en lille andel, som vurderer at have fysisk anstrengende arbejde i mindst 3/4 af deres arbejdstid (tabel 1). Derimod er der 30%, som løfter byrder på over 1 kg i en væsentlig del af arbejdstiden, og igen forekommer det hyppigst blandt mænd. Træk og skub rapporteres lige ofte af kvinder og mænd. Der er en klar tendens til, at der er flere af de helt unge (18-29 år) end af de over 30-årige, der udsættes for løft over 1 kg og træk og skub i deres arbejde (tabel 2). Dog er denne tendens ikke lige så tydelig for træk og skub blandt kvinder. EGA Ensidige gentagne bevægelser i mindst 3/4 af arbejdstiden rapporteres af 19% af alle respondenter, men er hyppigere blandt kvinder end mænd (tabel 1). Ensidige gentagne bevægelser i kombination med udførelsen af ensidige gentagne arbejdsopgaver forekommer blandt 4% af respondenterne og er også hyppigere blandt kvinder end mænd. EGA forekommer i alle aldersgrupper, men der er en klart højere forekomst i aldersgruppen under 30 år (tabel 2). Dog er den kombinerede EGA blandt mænd kun markant lavere i aldersgruppen 50-59 år. 6 ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ
Tabel 1. Ergonomiske påvirkninger blandt kvinder og mænd 2000. Tallet angiver andelen (%) med en given påvirkning af hhv mænd og kvinder. En statistisk signifikant forskel mellem kønnene er angivet med fed skrift. Tabel 1 Bøjet ryg Vrid/bøj af krop Bøjet hånd Løftede hænder Hugsiddende Bøjet nakke Fastlåst arbejdsstilling Siddende arbejde Fysisk anstrengende Løft over 1 kg Træk/skub Bevæge-EGA EGA, bevægelser og opgaver Mand 22 37 29 18 16 16 26 34 2 34 17 16 3 Kvinde 21 37 25 12 11 19 26 35 1 27 18 23 5 Tabel 2. Ergonomiske påvirkninger blandt kvinder og mænd fordelt på aldersgrupper 2000. Tallet angiver andelen (%) med en given påvirkning af hhv mænd og kvinder inden for hver alderskategori. En statistisk signifikant forskel i forhold til den yngste aldersgruppe er angivet med fed skrift. Tabel 2 Bøjet ryg Vrid/bøj af krop Bøjet hånd Løftede hænder Hugsiddende Bøjet nakke Fastlåst arbejdsstilling Siddende arbejde Fysisk anstrengende Løft over 1 kg Træk/skub Bevæge-EGA EGA, bevægelser og opgaver Kvinder, 18-29 år 26 45 30 16 13 19 30 32 2 33 19 27 8 Kvinder, 30-39 år 20 38 25 12 13 19 27 38 1 26 19 22 3 Kvinder, 40-49 år 22 35 22 12 12 19 25 32 1 25 19 20 5 Kvinder, 50-59 år 18 33 23 9 7 19 24 35 1 22 15 23 5 Mænd, 18-29 år 24 43 34 24 20 15 27 29 2 45 21 20 4 Mænd, 30-39 år 22 38 30 18 16 17 28 35 2 34 17 14 3 Mænd, 40-49 år 21 35 26 17 14 16 26 36 2 31 15 15 3 Mænd, 50-59 år 18 31 26 13 12 16 20 36 2 25 13 15 2 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 7
BRANCHE Her sammenlignes brancher svarende til opdelingen mellem de forskellige brancher. ARBEJDSSTILLINGER Inden for de forskellige brancher ser man nogle hovedtendenser mht uhensigtsmæssige arbejdsstillinger (tabel 3). I det grafiske område, transport og en gros, undervisning og forskning samt kontor og administration finder man generelt færre ekstreme arbejdsstillinger. Det er arbejde med bøjet ryg, vrid og bøj af kroppen, bøjet nakke, kraftigt bøjede hænder, hænder løftet over skulderhøjde og hugsiddende arbejde. Flest af disse arbejdsstillinger finder man i bygge og anlæg, jordbrug, industri og i service og tjenesteydelser (undtagen hugsiddende arbejde, som er sjældnere inden for service og tjenesteydelser). Langvarigt siddende arbejde og arbejde med fastlåst arbejdsstilling viser naturligt nok et andet mønster, idet disse arbejdsstillinger er udbredte i kontor og administration samt transport og en gros. Handelsområdet har hverken meget siddende arbejde eller arbejde i fastlåst arbejdsstilling, men meget arbejde med vrid og bøj af kroppen og løftede hænder. Social- og sundhedsområdet har heller ikke meget siddende arbejde eller arbejde i fastlåst arbejdsstilling; arbejde med løftede hænder eller kraftigt bøjede hænder er også sjældnere end gennemsnittet, men området er præget af arbejde med bøjet ryg, vrid og bøj af kroppen og hugsiddende arbejdsstillinger. KRAFTANVENDELSE Kun jordbrugsområdet og bygge og anlæg har mere fysisk anstrengende arbejde end gennemsnittet (tabel 3). Dog er løft af byrder over 1 kg også udbredt i industrien, handel og social og sundhed, mens træk/skub er udbredt i jordbrugsområdet, bygge og anlæg samt social og sundhed. EGA EGA forekommer hyppigt i industrien, transport samt en gros og jordbrug (tabel 3). Dog er ensidige gentagne bevægelser hyppigst forekommende i det grafiske område og kontor og administration. JOBGRUPPER Kvinder og mænd er ulige fordelt inden for mange job, og vi ser derfor på de forskellige påvirkninger i jobgrupper adskilt på køn (tabel 4). ARBEJDSSTILLINGER Blandt kvinder er arbejde med bøjet ryg, vrid og bøj af kroppen og hugsiddende arbejde hyppigst i job med håndtering af mennesker, dvs blandt sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger i daginstitutioner (men ikke i døgninstitutioner), pædagogmedhjælpere og dagplejemødre, men det er også hyppigt blandt rengøringsassistenter. Rengøringsassistenter arbejder også hyppigt med løftede hænder og kraftigt bøjede hænder, ligesom nærings- og nydelsesmiddelarbejdere arbejder meget med bøjede hænder. Ufaglærte elektronikarbejdere arbejder ofte med kraftigt bøjede hænder og bøjet nakke. Fastlåste arbejdsstillinger er hyppige i job med meget stillesiddende arbejde. Det er job, som udføres af kvindelige teknikere, kontorassistenter, bogholdere, bankassistenter og ufaglærte elektronikarbejdere. Blandt mænd er der flest uhensigtsmæssige arbejdsstillinger i følgende jobgrupper: selvstændige inden for byggeri, landbrugsarbejdere, maskinarbejdere, mekanikere, blikkenslagere, elektrikere, tømrere og snedkere, bygningsarbejde- 8 ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ
Tabel 3. Ergonomiske påvirkninger i forskellige brancher 2000. Tallet angiver andelen (%) med en given påvirkning. Selvstændige er ikke medtaget. En statistisk signifikant forskel fra gennemsnittet er angivet med fed skrift. Tabel 3 Bøjet ryg Vrid/bøj af krop Bøjet hånd Løftede hænder Hugsiddende Bøjet nakke Fastlåst arbejdsstilling Siddende arbejde Fysisk anstrengende Løft over 1 kg Træk/skub Bevæge-EGA EGA, bevægelser og opgaver Industri 22 40 38 20 13 20 28 31 2 37 19 25 7 Bygge og anlæg 42 64 52 50 51 28 31 16 3 63 25 19 2 Grafisk 12 27 25 9 4 10 31 44 1 31 23 31 9 Transport og en gros 17 35 25 11 8 16 39 49 2 31 19 23 7 Handel 20 45 25 20 11 16 21 24 0 49 21 18 7 Service og tjenesteydelser 24 41 36 19 8 21 27 28 2 29 18 18 5 Jordbrug 31 59 38 27 13 27 29 19 9 47 28 30 17 Social og sundhed 31 47 19 11 23 16 14 13 1 37 29 5 1 Undervisning og forskning 12 23 16 11 7 15 16 25 0 10 6 7 1 Finans/Offentlig kontor og adm. 8 16 17 5 4 15 38 71 1 11 7 29 3 Privat kontor og administration 9 16 19 4 3 13 36 73 0 7 4 31 3 Total 21 37 27 15 13 18 26 34 2 30 18 19 4 re, slagteriarbejdere, nærings- og nydelsesmiddelarbejdere samt lærlinge og elever. Enkelte andre jobgrupper blandt mænd viste også højere forekomst af enkelte uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Særligt godstrafikchauffører skiller sig ud ved fastlåste arbejdsstillinger. Lager- og havnearbejdere arbejder meget med løftede hænder og vrid og bøj af kroppen. Langvarigt siddende arbejde blandt mænd er almindeligt i andre jobgrupper som akademikere, ingeniører, edb-folk, chefer, kontorassistenter, selvstændige inden for service, sælgere og godstrafikchauffører. KRAFTANVENDELSE Fysisk anstrengende arbejde hos kvinderne viste ingen klare forskelle mellem jobgrupperne, selvom der var en tendens til, at det forekom noget hyppigere blandt køkkenmedhjælpere end blandt de øvrige grupper. Køkkenmedhjælpere, social- og sundhedsassistenter, dagplejemødre og ekspedienter udfører flere løft af byrder og mere træk/skub end de øvrige jobgrupper. Træk/skub findes dog allermest hos rengøringsassistenter. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 9
For mændene opleves fysisk anstrengende arbejde hyppigst af postbude, landbrugsarbejdere og nærings- og nydelsesmiddelarbejdere. Postbude har også mange løft og meget træk/skub, men derudover er der en række jobgrupper, som har hyppige løft og træk/skub. Jobgrupperne er i høj grad de samme, som har mange uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, men også ekspedienter og landmænd er udsat for mange løft, og ejendomsfunktionærer er udsat for træk/skub hyppigere end gennemsnittet. EGA Ensidige gentagne bevægelser er almindeligt i mange jobgrupper blandt kvinder. I job med manuel håndtering er det ekspedienter, sælgere, ufaglærte elektronikarbejdere og nærings- og nydelsesmiddelarbejdere. Men også blandt edbfolk, teknikere, kontorassistenter, bogholdere og bankassistenter er der mange ensidige gentagne bevægelser, formodentlig pga intensiv brug af computer. Rengøringsassistenter, ufaglærte elektronikarbejdere og nærings- og nydelsesmiddelarbejdere er hyppigt udsat for ensidige gentagne opgaver i kombination med gentagne bevægelser. Blandt mændene er det særlig edb-folk, selvstændige inden for service, ufaglærte metalarbejdere, træindustriarbejdere og slagteriarbejdere, der har mange ensidige gentagne bevægelser. De to sidstnævnte grupper har også mange ensidige gentagne opgaver. Tabel 4. Ergonomiske påvirkninger i jobgrupper 2000. Jobgrupper er opdelt for mænd (m.) og kvinder (k.). Tallet angiver andelen (%) med en given påvirkning i hver jobgruppe. En statistisk signifikant forskel fra gennemsnittet er angivet med fed skrift. Tabel 4 Bøjet ryg Vrid/bøj af krop Bøjet hånd Løftede hænder Hugsiddende Bøjet nakke Fastlåst arbejdsstilling Siddende arbejde Fysisk anstrengende Løft over 1 kg Træk/skub Bevæge-EGA EGA, bevægelser og opgaver Akademikere, m. 13 13 13 5 2 13 20 57 1 6 4 9 2 Akademikere, k. 22 13 16 8 5 17 33 55 0 5 5 16 3 Ingeniører og arkitekter, m. 4 5 8 1 1 5 31 73 0 7 3 19 1 Edb-folk, m. 2 3 14 1 1 5 36 82 0 3 0 29 1 Edb-folk, k. 3 8 22 0 0 8 38 78 0 11 5 33 0 Folkeskolelærere, m. 7 15 2 4 2 7 6 9 0 2 0 0 0 Folkeskolelærere, k. 17 29 9 10 12 15 5 9 0 7 2 1 0 Andre lærere, m. 9 16 23 11 2 18 11 32 0 11 5 7 0 Andre lærere, k. 11 19 15 12 6 13 13 23 0 8 6 6 0 Teknikere og konstruktører, m. 7 12 17 5 7 7 29 42 0 12 2 24 0 Teknikere og konstruktører, k. 7 16 23 10 0 16 52 77 0 10 7 68 13 Sygeplejersker, k. 33 49 24 10 17 22 17 10 1 34 25 3 1 Social- og sundhedsassistenter, hospital, k. 46 39 19 8 8 31 8 8 0 46 46 0 0 Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv, k. 38 58 26 12 26 20 17 3 1 41 47 1 0 Pædagoger, daginstitution, k. 36 53 12 4 37 16 4 5 2 25 6 1 0 Pædagoger, døgninstitution, k. 18 28 9 5 9 7 2 12 0 21 17 0 0 Pædagogmedhjælpere, k. 37 60 11 10 38 18 6 8 0 41 16 2 2 Dagplejemødre, k. 48 66 13 12 47 16 5 5 0 83 68 1 0 Chefer, m. 4 8 12 1 2 10 25 63 0 6 1 11 0 Chefer, k. 12 11 18 3 4 10 24 65 0 5 4 15 0 Fortsættes 10 ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ
Tabel 4 (fortsat) Bøjet ryg Vrid/bøj af krop Bøjet hånd Løftede hænder Hugsiddende Bøjet nakke Fastlåst arbejdsstilling Siddende arbejde Fysisk anstrengende Løft over 1 kg Træk/skub Bevæge-EGA EGA, bevægelser og opgaver Selvstændige, byggeri, m. 41 72 38 43 54 23 15 7 0 64 16 15 0 Selvstændige, service, m. 11 26 22 8 7 5 39 65 4 23 10 30 2 Selvstændige, service, k. 26 38 34 24 0 25 26 44 0 6 2 28 2 Kontorassistenter, privatansat, m. 0 8 17 0 0 6 39 83 0 0 0 28 3 Kontorassistenter, privatansat k. 5 12 19 2 0 14 39 81 0 5 1 41 6 Kontorassistenter, offentligt ansat, k. 2 13 23 2 1 14 47 73 1 6 0 43 7 Bogholdere og revisorer, k. 6 13 11 0 0 18 46 81 0 1 0 42 6 Bankassistenter, k. 6 18 18 0 0 15 53 79 0 0 0 44 3 Postbude, m. 37 58 47 26 0 21 26 0 16 74 74 26 11 Lagerekspedienter, m. 22 31 16 10 10 14 20 18 2 57 18 14 4 Butiksindehavere, m. 29 41 43 22 14 22 12 16 0 29 15 2 0 Ekspedienter, m. 17 41 31 10 10 14 14 21 5 55 17 14 7 Ekspedienter, k. 22 53 20 20 11 14 23 27 1 49 26 27 7 Sælgere, m. 4 15 11 5 2 10 27 63 0 10 2 8 0 Sælgere, k. 6 11 21 5 2 14 32 73 0 11 5 40 5 Køkkenmedhjælpere, økonomaer, k. 27 52 36 25 2 23 23 2 4 58 33 8 2 Rengøringsassistenter, k. 35 70 49 28 23 26 18 0 1 24 68 27 16 Ejendomsfunktionærer, m. 23 42 33 21 19 7 16 9 2 40 32 4 4 Landbrugere, m. 31 56 23 10 19 13 19 4 2 48 27 2 0 Landbrugsarbejdere, m. 42 56 34 20 20 34 30 10 12 54 28 16 8 Arbejdsledere, m. 19 26 26 9 9 11 19 29 1 26 9 9 0 Maskinarbejdere, m. 37 42 51 31 19 22 25 7 0 48 17 9 7 Mekanikere, m. 60 67 66 55 44 29 26 4 4 42 27 7 2 Blikkenslagere, m. 40 74 65 49 64 37 26 7 5 63 26 9 2 Metalarbejdere, ufaglærte, m. 30 64 52 23 19 26 28 5 2 50 25 34 9 Elektrikere, m. 30 48 47 37 51 22 23 10 3 36 18 10 0 Elektronikarbejdere, ufaglærte, k. 22 41 50 9 3 63 59 50 3 38 16 53 19 Træindustriarbejdere, m. 32 68 62 21 9 21 21 6 0 74 41 35 18 Tømrere og snedkere, m. 58 83 56 65 60 33 15 0 2 90 25 4 0 Bygningsarbejdere, m. 53 73 62 40 40 38 17 22 3 68 32 25 7 Slagteriarbejdere, m. 50 71 71 29 7 43 43 0 7 79 50 54 39 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, m. 36 67 51 22 9 20 20 7 9 64 49 24 9 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, k. 25 50 56 31 6 31 31 6 0 31 31 69 56 Lager- og havnearbejdere, m. 21 72 36 32 11 23 26 13 2 66 30 21 4 Godstrafikchauffører, m. 16 36 26 15 7 6 46 52 3 33 25 11 3 Lærlinge og elever, service, kontor mv, k. 16 41 23 11 11 25 39 50 0 32 11 34 0 Lærlinge og elever, industri, håndværk, service, m. 31 58 49 43 49 15 27 5 2 70 35 8 1 Total 21 37 27 15 13 18 26 34 2 30 17 19 4 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 11
UDVIKLING 1990-1995-2000 Udviklingen fra 1990 til 1995 og 2000 er vist for de påvirkninger, som der også er spurgt om tidligere end i 2000 (tabel 5). Resultaterne er vist for kvinder og mænd i tabellen, mens udviklingen inden for enkelte jobgrupper kun nævnes i teksten. Blandt kvinder er der flere, der arbejder med hænder løftet over skulderhøjde og med kraftigt bøjede hænder i 2000 end i 1995 (tabel 5). Men der er ikke flere med løftede hænder i 2000 end i 1990, og det bør bemærkes, at kvindelige social- og sundhedsassistenter angiver et markant fald i andelen med løftede hænder fra 1990 til 1995-2000. Samtidig er der færre kvindelige kontorassistenter, der arbejder med bøjet nakke i 2000 end i 1995. At der er flere, der arbejder med kraftigt bøjede hænder i 2000 end i 1995, skyldes især en stigning blandt sygeplejersker, dagplejemødre, kontorassistenter og bogholdere. Blandt mænd er der sket en stigning i andelen med fastlåste arbejdsstillinger, løftede hænder, bøjede hænder og siddende arbejde fra 1995 til 2000 (tabel 5). Særlig blandt maskinarbejdere er der flere, der arbejder med løftede hænder, mens arbejde med bøjede hænder er steget både blandt postbude, maskinarbejdere, tømrere og snedkere, næringsog nydelsesmiddelarbejdere, godstrafikchauffører og lærlinge. Der er desuden sket en fordobling i andelen af landbrugsarbejdere, der arbejder med bøjet nakke. Hos begge køn er der færre, der arbejder med hugsiddende arbejde og fysisk anstrengende arbejde i 2000 end i 1990. Især er der færre med hugsiddende arbejde blandt mandlige teknikere, socialog sundhedsassistenter, dagplejemødre og rengøringsassistenter. Det fysisk anstrengende arbejde er reduceret blandt social- og sundhedsassistenter, rengøringsassistenter, mandlige bygningsarbejdere og lager- og havnearbejdere. Andelen med ensidige gentagne bevægelser er steget fra 15% til 19% fra 1995 til 2000, men andelen med både ensidige gentagne bevægelser og ensidige gentagne opgaver er faldet fra 5% til 4%. Der er markant flere ensidige gentagne bevægelser blandt kvindelige teknikere, kontorassistenter og bogholdere samt mandlige chefer og arbejdsledere. I øvrigt er udviklingen i brancher med megen EGA og betydningen af den nationale handlingsplan rettet mod EGA beskrevet i en tidligere publikation (Burr 2001). 12 ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ
Tabel 5. Ergonomiske påvirkninger i 1990, 1995 og 2000. Tallet angiver andelen (%) med en given påvirkning af hhv kvinder og mænd. Selvstændige er ikke medtaget. En statistisk signifikant forskel over tid er angivet med fed skrift. Tabel 5 1990 1995 2000 KVINDER Bøjet hånd - 19 25 Løftede hænder 13 10 12... Hugsiddende 15 11 12 Bøjet nakke - 20 19 Fastlåst arbejdsstilling - 25 27... Siddende arbejde 37 34 35 Fysisk anstrengende 3 2 1 Bevæge-EGA - 19 23... EGA, bevægelser og opgaver - 6 5 MÆND... Bøjet hånd - 22 29 Løftede hænder 18 14 18 Hugsiddende 18 13 15... Bøjet nakke - 15 16 Fastlåst arbejdsstilling - 21 26 Siddende arbejde 30 31 34... Fysisk anstrengende 4 3 2 Bevæge-EGA - 12 16 EGA, bevægelser og opgaver - 4 3 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 13
METODE Undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2000 bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte indbyggere i Danmark i både 1990, 1995 og 2000. I 1990 var svarprocenten på 90%, i 1995 på 80% og i 2000 på 75%. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. NAK omfatter interviews med 5.395 lønmodtagere og 460 selvstændige erhvervsdrivende i 2000 samt 5.454 lønmodtagere i 1995 og 5.940 lønmodtagere i 1990. Tallene her er opgjort for alle, der var 18-59 år i hvert af årene. Selvstændige erhvervsdrivende blev ikke spurgt om deres arbejdsmiljø i 1990 og 1995. I opgørelserne i 2000 indgår både lønmodtagere og selvstændige. Dog indgår kun lønmodtagere i opgørelserne efter branche. Det skyldes, at brancherne er inddelt efter branchearbejdsmiljørådenes (BAR ernes) områder. Branchearbejdsmiljørådene beskæftiger sig normalt kun med lønmodtagernes arbejdsmiljø. I opgørelserne efter køn i 2000 sammenlignes kvinder med mænd. I opgørelserne efter alder inden for hvert køn i 2000 sammenlignes hver af aldersgrupperne fra 30 til 59 år med de 18-29-årige. I opgørelserne efter job og branche i 2000 sammenlignes de enkelte job og brancher med alle øvrige job og brancher. Ved sammenligninger med 1995 og/eller 1990 indgår kun lønmodtagere, da de selvstændige ikke fik stillet spørgsmål om arbejdsmiljø i 1990 og 1995. I opgørelserne, hvor 2000-tal sammenlignes med 1990- og/eller 1995-tal, undersøges, om den samlede fordeling er ens i alle årene inden for den relevante alders-, job- eller branchegruppe. Spørgsmålsformuleringerne, som er anvendt til at få oplysninger om de ergonomiske påvirkninger, er angivet herunder. Forekomsten af de uhensigtsmæssige påvirkninger er defineret ved at have en varighed på mindst 1/4 af arbejdstiden. Dog er varigheden for fysisk anstrengende arbejde og siddende arbejde mindst 3/4 af tiden. Løft er angivet for byrder over 1 kg. ARBEJDSSTILLINGER 1. Du sidder ned? 2. Du arbejder med ryggen kraftigt foroverbøjet uden at støtte med hænder og arm? 3. Du vrider eller bøjer dig mange gange i timen? 4. Du har hænderne løftet i skulderhøjde eller højere? 5. Du arbejder med nakken kraftigt foroverbøjet? 6. Du arbejder med hånden drejet eller kraftigt bøjet i håndleddet? 7. Du indtager en fastlåst arbejdsstilling, fx holder hovedet, skuldrene eller armene i bestemte stillinger? 8. Du sidder på hug eller knæ, når du arbejder? KRAFTANVENDELSE 1. Dit arbejde er så fysisk anstrengende, at du kommer til at trække vejret hurtigere? 2. Hvor stor en del af din arbejdstid bærer eller løfter du? 3. Hvor stor en del af din arbejdstid skubber eller trækker du? EGA EGA er defineret på to måder, nemlig ensidige gentagne bevægelser både ensidige gentagne opgaver og bevægelser. Personerne har ensidige gentagne bevægelser, hvis de angiver at udføre de samme finger-, hånd- eller armbevægelser flere gange i minuttet i mindst 3/4 af arbejdstiden. De har både ensidige gentagne opgaver og bevægelser, hvis de ud over at angive ensidige gentagne bevægelser, både angiver i mindst 3/4 af tiden at gentage de samme opgaver flere gange i timen, og angiver, at arbejdet er afvekslende i mindre eller ringe grad. 14 ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ
LITTERATUR Burr H (2001). Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt lønmodtagere i Danmark 1995-2000. København: Arbejdsmiljøinstituttet. Burr H, Bach E, Borg V og Villadsen E (2001).. En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred. København: Arbejdsmiljøinstituttet. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 15
Flere kvinder end mænd havde EGA og arbejde med foroverbøjet nakke, hvorimod fysisk anstrengende arbejde, tunge løft og arbejde med hænderne i uhensigtsmæssige stillinger var mere hyppigt blandt mænd. Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og/eller løft af byrder finder vi særligt i bygge og anlæg, jordbrug, industri, service og tjenesteydelser, samt handel. Social- og sundhedsområdet er karakteriseret ved meget træk og skub, hyppige løft samt vrid og bøj af kroppen. I kontor og administration er fastlåste arbejdsstillinger og ensidige gentagne bevægelser hyppigere end i andre områder. Siden 1990 og 1995 er der kommet flere job med ensidige gentagne bevægelser, mere arbejde med løftede hænder og bøjede hænder. Samtidig er der sket et fald i omfanget af fysisk anstrengende arbejde, hugsiddende arbejde og den mest intensive form for EGA. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Minimum 5.000 lønmodtagere og 400 selvstændige erhvervsdrivende har deltaget i undersøgelsen. ISBN 87-7904-084-5 Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf.: 39 16 52 00 Fax: 39 16 52 01 e-post: ami@ami.dk www.ami.dk