Bilag 3 Her snydes for milliarder Børsens Nyhedsmagasin 13.11.1998 Side 28 4071 ord Artikel-id: Z4741728 Monberg & Thorsen, Kemp & Lauritzen, Semco og ABB er blandt de virksomheder, der i porten aftaler opskruede priser og fordeler opgaver på elinstallation. De kalder deres hemmelige mafialignende kartel for Elmer. af Kim Schaumann Det er svært at få udført et større elarbejde i Danmark, uden at blive tørret grundigt af elbranchens store og små virksomheder. Branchen styres med hård hånd af en brutal mafia i kartellet Elmer. En række af Danmarks mest respektable firmaer i elbranchen står bag omfattende milliardsvindel med en betydelig del af elarbejdet i Danmark. Ved hjælp af mafiametoder sætter virksomhederne konkurrencen ud af kraft og skruer priserne på deres arbejde kunstigt i vejret. Det sker bl.a. i det ulovlige kartel med kodenavnet Elmer. Kartellet Elmer omfatter nogle af Danmarks største elvirksomheder. Elmers mest fremtrædende og aktive medlemmer er elinstallationsfirmaerne Semco A/S, ABB Electric A/S, Kemp & Lauritzen A/S og entreprenørvirksomheden Monberg & Thorsens betydelige elinstallationsvirksomhed MT EL-PRO. Virksomhederne benægter alle, at det ulovlige kartelsamarbejde finder sted. Men Børsens Nyhedsmagasin kan detaljeret beskrive Elmers virksomhed og pege på, hvor beviserne for firmaernes svindel findes. Til grund for Børsens Nyhedsmagasins beskrivelse ligger bl.a. adskillige samtaler om Elmer og kartelaktiviteterne med kilder, der ønsker anonymitet. Nogle kilder står i forbindelse med hinanden, men flere kilder er efter vores bedste vidende fuldkommen uafhængige af hinanden. Det styrker materialet, fordi kildernes forklaringer i alle tilfælde stemmer overens. Vi har i flere tilfælde været forelagt stærkt belastende dokumenter til dokumentation for kildernes påstande. Sagen om Elmer kan uden overdrivelse allerede nu betegnes som en af det moderne Danmarks største erhvervsskandaler. El-kartellet Elmer er betydeligt større end rørkartellet Cirklen, hvor deltagerne for mindre end en måned siden blev idømt store bøder af EUkommissionen. Sagen om Elmer handler om, at en af Danmarks store brancher detailstyres af en hemmelig mafia med Elmer som et af de centrale redskaber. Mafiaen sørger for fordelingen af en stor del af elarbejdet i Danmark. Og elkartellet gør det muligt for branchen at snyde ved licitationer og skrue prisen på elarbejde kunstigt op. Aktiviteterne er så omfattende, at de fleste af elbranchens aktiviteter direkte eller indirekte er omfattet. Elkartellet er så velorganiseret, at det i praksis næsten gør det umuligt for andet end helt små enkeltmandsvirksomheder at drive en elforretning på lovlig vis i Danmark. Det er almindeligt i kartellet at tage arbejdet fra små firmaer og true folk på deres levebrød. Ingen tør sladre, for næsten alle er på et eller andet niveau viklet ind i ulovligheder. Alle har noget på hinanden. Elbranchen i Danmark beskæftiger 15.000 mennesker og omsætter årligt for 13 mia. kr. På trods af kartelaktiviteterne tjener branchen ikke mange penge. Tværtimod. Elmer gør det ellers muligt for både de helt store elvirksomheder og de småelinstallatører ulovligt at undgå fri konkurrence. Kartelaktiviteterne, der i forskellig form og styrke har fundet sted i årtier, har givet en række brutale, men fagligt udygtige ledere mulighed for at overleve. Dermed har ressourceslugende, ineffektive virksomhedsorganisationer fået alt for stor vægt i elbranchen. Med ineffektivitet og høje priser for forbrugerne til følge. Elmer er en forholdsvis ny organisation i elbranchen. Formelt er der tale om en uskyldig forening, der blev
oprettet for knap seks år siden. Men reelt har Elmer systematiseret og effektiviseret en vigtig del af elbranchens kartelaktiviteter. Elmer udgør skalkeskjulet for den centrale del af en omfattende ulovlig tredelt kartelstruktur. Når elkartellet hidtil har kunnet holde sine aktiviteter skjult, skyldes det bl.a., at mange af landets små elinstallatører ikke kender til kartellets øverste eller næstøverste lag. De kender kun til deres egne små lokale "mestergrise", som de aftalte sager hedder med et slangudtryk fra den lille håndværker. Det er kun en lille gruppe på otte-ti af de største firmaer, herunder de fire nævnte, der kender det fulde omfang af svindlen. Sammen med en jysk søsterorganisation bruges det sjællandsk baserede Elmer som skalkeskjul for hemmelige møder, hvor elvirksomhedernes tilbudschefer og andre nøglemedarbejdere i ro og mag fordeler både store og små elarbejder mellem sig overalt i landet. Nøglen til Elmers virksomhed findes i et ulovligt og bureaukratisk system af, hvad der i elbranchen betegnes som "sorte bøger". Hvert enkelt kartelmedlem fører i sin sorte bog nøje regnskab med nøgleoplysninger som elarbejdsopgaver og deres pris. Formålet med de sorte bøger er at holde styr på, hvem af kartellets medlemmer der nu "står for tur" til at få en konkret opgave. De sorte bøger har forskellig udformning. Nogle er avancerede kodede optegnelser med mange detaljer, hvor der skal to bøger og en stor specialviden til at dechifrere oplysningerne. Det er f.eks. tilfældet med de sorte ringbind, som ABB Electric's tilbudschef Christian Kold Mikkelsen med sin sirlige håndskrift har brugt mange år af sit arbejdsliv på at føre i virksomhedens hovedsæde på Vejlevej 123 i Fredericia. Hans sorte bøger omgærdes med stort hemmelighedskræmmeri og opbevares under lås og slå. Kold Mikkelsen vil ikke udtale sig til Børsens Nyhedsmagasin: "Udtalelser til pressen går via Johannes Prahl, vores administrerende direktør. Det andet dér, det kender jeg ikke noget til." Johannes Prahl: "Jeg kan godt sige, at - helt firkantet - at ABB har besluttet ikke at udtale sig til jer om nogen ting." Andre sorte bøger er mere simple regnskaber uden dikkedarer og koder. Denne udformning af den sorte bog er mest almindelig hos de mindre elinstallatører, hvor mester selv fører bogen. Men sådan kan bogen også se ud i nogle af de store firmaer. Det er ikke ualmindeligt, at den sorte bog opbevares i f.eks. tilbudschefernes biler. Eller hjemme i privaten. Elbranchen har i mange år haft for vane at anvende sorte bøger og sorte mapper. Men de sorte bøger findes også i andre farver. Nogle af de sorte bøger findes i dag også i elektronisk form på elfolkenes personlige computere. Elmer har sat aftalerne om mestergrise i system. Fra største sag til mindste detalje. Ved at fordele opgaverne mellem sig opnår elbranchen i Danmark kunstigt høje priser, der ligger langt over, hvad elarbejdet ville give i fri konkurrence. I første omgang er der tale om det elarbejde, der udbydes ved forskellige licitationer i Danmark. Men markedet for de såkaldte underhåndstilbud, som typisk benyttes af privatpersoner, når de indgår en aftale med en elektriker, er også omfattet. I princippet dækker kartelaktiviteterne alle elarbejder i Danmark et beløb på fra 10.000 kr. plus moms og opefter, der ikke udføres efter regning. Som nogle af de store eksempler på elkartellets virksomhed nævnes overfor Børsens Nyhedsmagasin en sag med groft opskruede og aftalte priser det igangværende byggeri af Unibanks nye hovedsæde på Københavns havnefront. Her gjorde Elmer det muligt for Semco at vinde en guldrandet kontrakt på det ny hovedsædes elarbejde. Også fordelingen af en del - men ikke alle - elarbejderne i Københavns Lufthavn og i hvert fald en del af de igangværende byggerier for Novo Nordisk er aftalt i elkartellet. Da Børsens Nyhedsmagasin for et par uger siden begyndte at forelægge oplysningerne for elbranchens centrale personer, ringede de sammen og aftalte bl.a., at de ville forklare omverdenen, at Elmer er en uskyldig Erfa-gruppe med begrænset mødeaktivitet. Her er f.eks. hvad tilbudschef Ivar Lassen, Semco, svarede, da Børsens Nyhedsmagasin ringede og forelagde ham, at Elmer dækker over aktiviteterne i et ulovligt kartel: "Det vil jeg på det kraftigste tilbagevise i og for sig. Fordi det, vi har i Elmer, det er jo en branchegruppe, som er i lighed med sikringsgruppen og andre Erfa-grupper derovre [i elinstallatørernes landsforening Elfo]. Og det der sker i Elmer er jo en foredragsvirksomhed og
kursusvirksomhed for installatører." Semco er elbranchens største virksomhed. Fra virksomhedens hovedsæde i Brøndby styres en forretning, der ifølge det seneste regnskab omsatte for knap 1,8 mia. kr. Semco er ejet af det børsnoterede C.W. Obel og virksomheden beskæftiger næsten 2700 mennesker, heraf mange uden for Danmarks grænser. En væsentlig del af Elmers ulovlige aktiviteter koordineres fra Elinstallatørernes Landsforening, Elfos lokaler på Paul Bergsøes Vej 6 i Glostrup - huset er kendt som "Elfo-huset." Elfos administrerende direktør, Niels Jørgen Hansen, har i en hemmelig administrationsaftale indvilliget i, at Elfo - mod betaling - som administrator udfører en del af det omfattende administrative arbejde for Elmer: Administrationen af Elmers økonomi. I administrationsaftalens paragraf seks præciseres det, at det ikke med administrationen er meningen, at den skal kontrollere, om aktiviteterne lever op til landets love. Niels Jørgen Hansen benægter ethvert kendskab til de ulovlige kartelaktiviteter i Elmer. Han siger, at han næsten ikke kender noget til aktiviteterne i Elmer. "Det er formelt - det er ikke - det er ikke en Elfo-størrelse. Der er ikke nogen - der er ikke nogen - det er ikke en, en integreret Elfo-aktivitet," forklarer Niels Jørgen Hansen til Børsens Nyhedsmagasin. Elmers medlemskartotek befinder sig i Elfo-huset i Glostrup. Det samme gør Elmers uskyldigt udseende regnskaber, som revideres af revisionsfirmaet Ernst & Young. Den intetanende revisor er nødvendig, fordi Elmers medlemmer har det med at snyde hinanden, og fordi Elmer disponerer over betydelige beløb. Foreningens månedlige medlemskontingent har - i hvert fald i en periode - ligget på 1500 kr., hvilket giver grundlag for en pæn millionomsætning i Elmer. Desuden skal virksomhederne indskyde omkring 25.000 kr. for at blive medlem. Der er meget strenge regler for, hvem der må deltage i Elmers møder. Hver eneste mødeberettigede person skal personligt godkendes af Elmers bestyrelse. Elmers mødeaktiviteter er meget omfattende. De centrale møder finder sted i Elfo-huset i Glostrup. De større møder, hvortil der oftest kommer 20-40 personer, finder sted cirka hver 14. dag. Oftest kl. 13.00 om eftermiddagen. Det var f.eks. tidspunktet for det seneste større møde i Elmer, der fandt sted mandag den 2. november. Under mødet var Elfo-husets parkeringsplads som sædvanlig fyldt til randen af mødedeltagernes biler. Dette Elmer-møde stod Semcos tilbudschef Ivar Lassen personligt for. Elmer-aktiviteterne er så kendte, at næsten alle medarbejdere i Elfo-huset har en viden om, at der i Elmer foregår noget, der er hemmeligt. Det er dog kun en inderkreds der ved, hvad aktiviteterne egentlig handler om. Inden det var kendt i elbranchen, at Børsens Nyhedsmagasin interesserede sig for Elmer, var det muligt at ringe til omstillingsbordet i Glostrup og uden navns nævnelse spørge omstillingsdamen om, hvornår Elmer afholdt sit næste møde. "Det er jo ikke sådan noget, vi officielt ved noget om," forklarede den venlige omstillingsdame dengang på vores forespørgsel. Siden er Elfo-husets medarbejdere blevet mere forsigtige med at udtale sig til ukendte personer. Børsens Nyhedsmagasin har spurgt Elfos administrerende direktør Niels Jørgen Hansen om, hvor ofte Elmer holder møde i Elfo-huset: Er det en gang i kvartalet. Eller er det en gang om ugen? "Jamen det ved jeg ikke. Det ved jeg ikke," svarede Niels Jørgen Hansen. Et af kartellets store bagmænd er direktør Bertel Brinck Eliassen fra det Albertslund-baserede Kemp & Lauritzen. "Nå. Det er da interessant. Det var da sjovt, hvis jeg selv vidste det," siger han om sin påståede rolle. Brinck Eliassen deltager ikke selv i Elmers møder. Det har han som andre af branchens topfolk ansat folk til. I Kemp & Lauritzens tilfælde deltager blandt andre virksomhedens tilbudschef Bent Johansen i Elmers møder. På spørgsmålet om, hvor ofte Elmer holder møde kommer Brinck Eliassen med en brik i den dækforklaring til Børsens Nyhedsmagasin, som branchen efter vores første opringninger er blevet enig om: "Hvis jeg skulle give et skud sådan fra hoften, så hvert kvartal tror jeg." Men sandheden er, at alene de større Elmer-møder afholdes ca. hver 14. dag. Bertel Brinck Eliassens svar afslører, at han som Elmers øvrige kreds forsøger at dække over aktiviteternes omfang. Den gennemgående deltager i Elmer-møderne fra MT EL-PRO's hovedkontor i Glostrup er divisionsdirektør Geert Bacher. Når man spørger ham om, hvor tit han kommer til
Elmer-møderne i Glostrup, svarer han: "Det er cirka en gang hver anden måned, der bliver indkaldt til møder - om man har lyst til at deltage - hvor man bl.a. hører politikere eller advokater udtale sig om ting, som har relevans til vores fag." Slår man efter i mødeoptegnelserne om Elmer, vil man se, at Geert Bacher er til møde i Elmer betydeligt oftere. Som man ynder det i Elfo-huset sløres mødeaktiviteten ved udadtil at betegne Elmer-møderne som forskellige kurser. F.eks. bruges følgende betegnelser ofte: "AB 92 kursus," "antennekursus" og "datakursus." Nogle gange annonceres Elmer-møderne også direkte ved navnet på det pågældende Elmer-mødes arrangør. Kært barn har mange navne. Formålet med Elmer-møderne er at samle en kreds af virksomheder, der er interesseret i et eller flere projekter, som på mødetidspunktet er ude i en eller anden form for licitation. Der er tale om tusindvis af enkeltprojekter, hvor buddene skal aftales og koordineres. Alene bureaukratiet i forbindelse med styringen af mødeindkaldelserne er særdeles omfattende, og det er langt fra al administration, der udføres af Elfo. Størstedelen af administrationen udføres ude i branchens største firmaer. Elmers administration samler alle meldinger op om, hvem der er interesseret i hvad. Det sker med hjælp fra Elfos såkaldte meldekontor i Århus (se særskilt artikel). Herfra får Elmer at vide, hvilke firmaer der ønsker at byde på en opgave. Og så bliver de interesserede indkaldt til et møde, hvor den pågældende sag er et af dagsordenpunkterne. Hver mødedeltager møder op med sin sorte bog og kuglepennene tages frem. Hvis mødet skal behandle en mindre sag - f.eks til fire mio. kr., hvor f.eks. fem af mødedeltagerne er interesseret i sagen - er de sorte bøgers bogføringssystem følgende: Den mand, der får sagen, noterer i sin bog, at han nu skylder de andre opgaver for fire mio. kr. Hver af de fire øvrige noterer i deres bog, at de har en mio. kr. til gode hos ham, der fik opgaven. På den måde oparbejder Elmers medlemmer for hver eneste aftalte opgave enten en debet eller en kredit hos nogle af Elmers øvrige medlemmer. Når man skal finde ud af, hvem der skal have en konkret opgave, tager man udgangspunkt i disse positive og negative beløb. Den mødedeltager, der kan påvise, at han har mest til gode, står for tur til at få en opgave. Når det er de store opgaver, der er på bordet, kan beløbene være meget store. På Elmer-møderne angives det, at f.eks. Kemp & Lauritzens Elmer-mand, tilbudschef Bent Johansen, typisk bruger argumenter i stil med, at når han har været med til at give f.eks. Semco og ABB hver opgaver for 12 millioner kr., så skal han have den næste store opgave, der kan aftales til et beløb på cirka to gange 12 millioner kr. Hvis han har ret, må f.eks. Semcos tilbudschef Ivar Lassen svare noget i retning af, at han godt kan se, at han skylder Kemp & Lauritzen opgaver for et beløb på cirka 12 mio. kr. Og så ender sådan en sag måske med, at Bent Johansen render med en aftale om en kunstig oppustet pris på en stor anlægsopgave. Det er ikke kun penge, der spiller en rolle for forhandlingerne. Tildelingen af opgaver tager også hensyn til personlige relationer - en mødedeltager kan f.eks. have et specielt godt forhold til en kunde, eller der kan være en lang tradition for, at opgaver for den pågældende kunde eller i det pågældende område udføres på skift af tre-fire virksomheder. I sådanne tilfælde får nye virksomheder ikke lov til at lægge bud ind, selv om regnskaberne i de sorte bøger ellers dokumenterer, at de egentlig har penge til gode fra de andre. Det er her - i udmålingen af de umålelige værdier som personlige relationer og vurderingen af, om man har hævd på en kunde eller et område - at Elmer for alvor har karakter af en mafia. Det er umuligt for nye virksomheder uden gode forbindelser at opnå volumen. Fortvivlede elinstallatører oplever at blive tvunget til at aflevere opgaver, som de pga. tætte kundeforhold lå til at få. Til gengæld kan småfirmaer uden dygtig ledelse i løbet af få år vokse eksplosivt, hvis ledelsen tilstrækkeligt brutalt forstår at udnytte kartellets muligheder. Når sagerne på denne måde er forhandlet "på plads" på møderne i Elmer, kan mødedeltagerne i nogle af sagerne finde på at aftale, hvem der "regner sagen." Det er ikke nødvendigt, at alle bydende firmaer skal have udgifter på det relativt omfattende arbejde at beregne et seriøst tilbud på en sag, når der alligevel er indgået en ulovlig
aftale på forhånd om, hvem der får opgaven. Som sagt så gjort. Når udbudsmaterialet i sagen er regnet igennem, mødes de elvirksomheder, der er med i den pågældende sags komplot, til et nyt lille møde inden licitationen. Her udveksler man de beregnede mængder og priser, hvorpå de f.eks. skrives ind på dertil beregnede edb-lister. Herefter går mødedeltagerne hjem og skriver beregningerne ind i deres egne edblister - måske slører de dem lidt - inden de er klar til at afgive et tilsyneladende seriøst gennemregnet tilbud på en arbejdsopgave ved en licitation. Det berettes overfor Børsens Nyhedsmagasin, hvordan firmaer ligefrem sidder og udregner tilbud til samme licitation for flere konkurrerende virksomheder på hvert af de konkurrerende virksomheders brevpapir. Det sker også, at alle bydende virksomheder regner en på forhånd aftalt sag igennem hver for sig, hvorpå det vindende firma kompenserer de tabene firmaer for deres udgifter til beregning af sagen. Kompensationen lægges direkte på det vindende firmas bud og sendes dermed videre til kunden. Det hører med til historien om Elmers aktiviteter, at det ikke er alle store el-arbejder i Danmark, som det lykkes for Elmers medlemmer af få aftalt en overpris på. Kartellet har især svært ved at håndtere de store åbne offentlige licitationer som f.eks. en sag som Det Kongelige Bibliotek i København, der blev afsluttet i stor konkurrence. Udregningen af kostprisen på en normal elopgave er relativ ukompliceret. Derfor vil de erfarne firmaer ofte nå frem til cirka det samme beløb. Der er faste priser på det meste. Både når det gælder arbejdsløn og når det gælder komponentpriser. F.eks. skal en elektriker på gulvet have det samme i de fleste firmaer for at sætte så og så stor en mængde kabelbakker op. Og kabelbakkerne koster det samme i indkøb, fordi elbranchen i Danmark næsten er domineret totalt af et duopol af to elgrossister, henholdsvis Nordisk Solar Compagni og Louis Poulsen & Co. De to grossister giver stort set de samme mængderabatter til alle elkartellets medlemmer. Grundlæggende består beregningen af en elopgave derfor i at taste ind i et edb-program hvor mange kabelbakker, armaturer osv. som beskrevet i en konkret opgaves udbudsmateriale, der skal anvendes. Hvis ellers man kan regne rigtigt, kommer der ud af denne pølsemaskine en nogenlunde homogen pris på en nogenlunde præcist beskrevet anlægsopgave. I virkeligheden har elbranchen en ret gennemsigtig struktur. Samtidig kan visse entreprenørselskaber og rådgivende ingeniører også godt regne elopgaver. Derfor er det en offentlig hemmelighed i den mere erfarne og knap så naive del af byggebranchen, at man skal passe særdeles godt på de glubske firmaer i elbranchen, for ellers aftaler de sagerne i porten. Elbranchen er kendt for at forlange ublu priser, hvis der ikke styres kraftigt under en byggeopgave. Det groteske eksempel med Unibanks nye hovedkontor er kendt i en forholdsvis bred kreds. Naturligvis er kun meget få uden for elbranchens inderkreds vidende om de finere nuancer i kartelsamarbejdet - og om Elmer's navn og funktion. Den omfattende systematik i svindlen er også ukendt for de fleste. Men mange uden for elbranchen ved, at der svindles regelmæssigt i elbranchen. Det er fortsat den dag i dag nogenlunde almindeligt, at rådgivende ingeniører får procenter af den totale entreprisesum på de byggerier, de er rådgivere på. Derfor er realiteten i byggebranchen i Danmark i dag den, at gode rådgivere faktisk nogle gange står til en økonomisk ørefigen, hvis de gør deres arbejde ordentligt og holder elfirmaernes priser nede. Samtidig bliver en rådgivningsopgave, hvor virksomhederne på grund af billige priser er pressede, betydelig mere anstrengende at have med at gøre, end en opgave, hvor der er rigeligt med penge til alle. Det er almindeligt at en pressetelinstallatør med en billig pris slås med næb og kløer for at få noget ekstraarbejde hjem og konstant argumenterer for at: "Det her koster ekstra." Og: "Sådan har I ikke tegnet den." Og så videre. Det er der simpelthen nogle rådgivere, der ikke gider bøvle med. De vælger at lukke øjnene. Så tjener de mere. Og kan gå hjem klokken fire. Branchens to store elgrossister har ligeledes ingen interesse i at støtte en større konkurrence blandt deres kunder. Det kunne få konsekvenser for komponentpriserne. Fagforeningen på elområdet, Dansk El-Forbund, har heller ikke den store interesse i, at priserne på elarbejde kommer ned. Det går ud over løn- og arbejdsvilkår. Dansk El- Forbund ejer tillige en stor kooperativ elforretning med omkring 600 ansatte: Alliance-Eifa. Og
fagbevægelsens virksomhed er også med i elkartellets aktiviteter. Til disse beskyldninger har tilbudschef i Alliance-Eifa Bjarke Dalsten følgende kommentar: "Altså jeg har hørt, der er noget med en Elmer-gruppe, som, som - jeg ved faktisk ikke engang, hvad den laver." Børsens Nyhedsmagasin har til denne artikel måttet betjene sig af en række anonyme kilder. Som en kilde forklarer: "Vi skal jo alle sammen være her. Også i morgen." Ja, det er faktisk kun kunderne, der har en interesse i lavere priser på dansk elarbejde. Større end rørkartelletsagen om elkartellet Elmer er målt på antallet af deltagere og økonomisk omfang en betydelig større kartelsag end sagen om det ulovlige rørkartel Cirklen. I sagen om rørkartellet idømte EUkommissionen for mindre end en måned siden ti europæiske producenter af fjernvarmerør, herunder fire danske virksomheder, voldsomme bøder for deltagelse i ulovlige kartelaktiviteter. ABB fik den største bøde på 525 mio. kr. Løgstør Rør fik den næststørste bøde på knap 67 mio. kr. Elkartellet Elmer har flere berøringsflader med rørkartellet Cirklen. Den multinationale svensk-schweiziske industrigigant ABB spiller en hovedrolle i begge karteller. Samtidig går en række fællestræk igen i de to kartellers opbygning. Kartellernes arbejdsmåde minder om hinanden. Der er et stort personsammenfald. F.eks. har mange af elinstallationsfirmaet Kemp & Lauritzens ledende medarbejdere inklusive virksomhedens to direktører Jørgen Sillesen og Bertel Brinck Eliassen en fortid i ABB. Et andet eksempel er administrerende direktør Ludvig Hybschmann fra Løgstør Rør. Selskabet er involveret i rørsagen og samtidig sidder Hybschmann også i bestyrelsen for entreprenørselskabet Monberg & Thorsen, der via sin elvirksomhed MT EL-PRO er med i elkartellet. Elinstallatørernes Landsforening Elfo har en ansøgning liggende hos Konkurrencestyrelsen i Nørregade i København om at få lov til at bevare selve livsnerven i Elmers ulovlige kartelaktiviteter: Elfos såkaldte "meldekontor" i Århus. Meldekontoret er en institution, som alle Elfos medlemmer og fagbevægelsens kooperative elinstallatørvirksomhed Alliance-Eifa har forpligtet sig til at orientere om hvert eneste stykke arbejde til en værdi af mindst 10.000 kr. eksklusive moms, som de lægger billet ind på. Hvert evig eneste stykke arbejde. Det kræver en fire-fem fuldtidsmedarbejdere at håndtere en kolossal strøm af blanketter, hvor landets elinstallatører orienterer hinanden om, hvilket arbejde de kunne tænke sig at udføre - inden arbejdet bliver udført. Hver eneste gang en småkunde forhører sig om et stykke arbejde til over 10.000 kr. plus moms hos en elektriker, der er et af Elfo?s over 1000 medlemmer eller branchens kooperative virksomhed, får meldekontoret besked. Meldekontoret er lovligt. Men meldekontoret må naturligvis ikke beskæftige sig med priserne. Hvis meldekontoret gjorde det, var det ulovligt. Men på selv meget små elopgaver kan elinstallatørerne ringe til kontoret i Århus og få at vide præcis, hvilke af deres kolleger, der også har fået en forespørgsel på opgaven. Og så er det jo bare at tage telefonen og ringe til kollegaen. Så kan man på et par minutter aftale prisen på småsagerne. Den trafik foregår i stor stil. Når det gælder de lidt større elopgaver, samles meldekontorets oplysninger, om hvem der er interesseret i de forskellige arbejder, op af det ulovlige kartel Elmer. Hvorpå meldekontorets registreringer danner udgangspunkt for de ulovlige kartelmøder i Elmer. Det er den ny konkurrencelov, der trådte i kraft fra årsskiftet, der er årsag til, at Elfo har skullet ansøge Konkurrencestyrelsen om tilladelse til at fortsætte aktiviteterne i meldekontoret. Ifølge den ny konkurrencelov er et system som Elfos meldekontor forbudt, med mindre styrelsen har givet sin udtrykkelige tilladelse til systemet. Elfos direktør, Niels Jørgen Hansen, siger, at han har meget svært ved at forestille sig, at meldekontoret ikke får tilladelse til at fortsætte. Elfo, Elinstallatørernes Landsforening, er en arbejdsgiver- og brancheorganisation. Elfo er en af Dansk Arbejdsgiverforenings mellemstore medlemsforeninger. Målt på kontingentsum udgør Elfo 2,76 procent af Dansk Arbejdsgiverforenings medlemskreds. Elfo har over 1000 danske el-installatører som medlemmer, heraf mange småvirksomheder. Alle branchens væsentlige virksomheder er medlem med undtagelse af den kooperative virksomhed Alliancen-Eifa. I arbejdsgiverkredse opfattes Elfo som en meget veldrevet
organisation. Grundlæggelsen af Elmer:Kartellets grænse er 10.000 kr.:seneste møde 2. november:elmer indkalder til møde:derfor er Elmer en mafia:uheldige interessesammenfald: Elmers livsnerve1000 elfolk med i Elfo