Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale

Relaterede dokumenter
Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale

Open-to-learning Conversations: Opbygger den nødvendige tillid for at kunne udvikle undervisning og elevers læring

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Tydelige mål, evaluering og feedback Dagtilbud Højvangen. Den kl Birgit Schøn

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Ledelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Relationel klasseledelse

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Gør tanke til handling VIA University College. "Observation som kvalitetsudvikling. Fokus på Observation

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

Problembaseret læring

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Hvad er filosofisk coaching?

Oplæg om lektieintegreret undervisning. Data og overvejelser

Læring, der giver mening

Gennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Når katastrofen rammer

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

DYNAMISK DIDAKTIK BiC2

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

KATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Service i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring

Miniguide for oplægsholdere

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Udendørs bevægelse alene og med andre Hvordan går det med mine forandringer?

principper for TILLID i Socialforvaltningen

Emotionel relatering og modtagelse

Børnehuset Molevittens formål;

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs

Kvindelige meningsdannere

Herningegnens Lærerforening DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ HERNING TLF

FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE

Ledelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Albertslund

Forståelse af sig selv og andre

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Natur og natur fænomener:

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA SKOLELEDER 5. NEDSLAG

Anerkendende Metode En måde at tænke på

Oplæg om ensomhed blandt ældre

Hvad lærer børn når de fortæller?

Ledelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal

Medindflydelse Medbestemmelse Medansvar

Kunst i praksis. Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS Indlæg holdt på Theater-in-business seminar II, juni 2007

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i klasse

Go On! 7. til 9. klasse

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE

NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Projekt Kommunale plejefamilier

Kontaktlærerordningen : Kontaktlærerrollen : Rammer for kontaktlærerfunktionen. Social- og sundhedsskolen Esbjerg Fastholdelsestiltag Jan.

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lærervejledning Freddy finder vej i flere tekster

Værktøj for fællesskab og relationer. Rundt om relationer. FDF har fokus på fællesskab mellem børn og positive relationer mellem børn og ledere.

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Social læseplan/almene kompetencer

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune

Transkript:

Den reflekterende samtale 2015

Formål med samtalen? At skabe et forum, hvor det er muligt at tale om didaktik og læring At undersøge og udvikle den gode undervisning At skabe refleksion over lærerens praksis og forforståelser Det drejer sig ikke om at vurdere læreren som underviser, men at få øje på, hvordan undervisningen udspiller sig!! Side 2

Summe med sidemakker! Ud fra de observationer og samtaler du har haft, hvad er du så blevet klogere på i forhold til god undervisning? Hvilke kendetegn er du blevet særlig opmærksom på? Side 3

Hvilke forståelser ligger bag den reflekterende samtale? Læring og ændringer/kvalificering af praksis sker ved at undersøge og få øje på: Lærer: Egen praksis: hvad gør jeg egentlig? Hvorfor gør jeg det? Hvilken effekt har det? Hvad kunne jeg ellers gøre? Leder: Hvilke kompetencer og forståelser har denne lærer om god undervisning? Hvad er god undervisning? Hvilke metoder og kendetegn er der? Hvordan kan jeg forstyrre tilpas! Læring og ændringer/kvalificering af praksis sker i den undersøgende og skabende samtale Side 4

Hvad tales der om - i de reflekterende samtalerne Undervisning især med fokus på klasseledelse som ro/uro, som struktur, som variation, som metoder og som flow Læring som elevaktivitet og læringsmål Specifikke (fag)didaktiske områder genrepædagogik; faglige begreber i matematik; visuelt læringsmiljø Relationer lærer-klasse; lærer-enkelte elever; elev-elev Lærerrolle og lærerpersonlighed samt lærerens oplevelse og vurdering af egen praksis Organisatoriske udviklingsperspektiver Side 5

Tegn på læring eller deltagelse Man kan ikke antage, at en tilsyneladende aktiv elev lærer det, der var hensigten. Tegn på deltagelse kan stjæle fokus på tegn på læring. Læreren er vant til at holde øje med begge dele, og handle på manglende deltagelse Tegn på læring: eleven/eleverne lærer det, der er meningen. Tegn viser eleven ved at anvende/udvise forståelse for nogle bestemte ting. Tegn på deltagelse: indikerer elevens læringsmuligheder. Tegn på deltagelse kan give konkrete input til udvikling af undervisningen, forklaringer på elevernes progression. Side 6

Læring og deltagelse 1. Benytter eleverne de faglige begreber? 2. Stiller eleverne undrende og nysgerrige spørgsmål? 3. Hvordan ser elevernes produkter ud? 4. Går eleverne i gang med aktiviteterne? 5. Deler eleverne viden med hinanden? 6. Kan eleverne deltage i klassesamtaler? Side 7

2. Den reflekterende samtale Intro A. Lærernes beretning om undervisningen B. Lederens opfølgning og beretning om observationen C. Undersøge og skabe pointer om den gode undervisning/fokuspunktet Outro Side 8

Open-to-learning Conversation OTL Hvad gør vi, når vi åbner for læring: - Tør at sætte spørgsmålstegn ved egne overbevisninger - Forskellige synspunker skal undersøges - Tør at udfordre grundlæggende værdier Viviane Robinson, The University of Auckland Side 9

Closed-to-learning Conversation CTL Grunde til at lukke for læring: - At blive i kontrol - At undgå negative følelser - At vinde og undgå at tabe - At undgå uenighed Viviane Robinson, The University of Auckland Side 10

Single og double-loop learning Argyris og Schön Side 11

Kerneværdier i open-to-learning conversation Open-tolearning Conversations Respekt for sig selv og andre Gyldig information Fælles forpligtelse ift. beslutning Viviane Robinson, The University of Auckland 12

Undersøgelse af gensidig respekt Demonstrer respekt Mød andre med en interesse og intension om at ville lære og samarbejde med dig om det Respekt for sig selv og andre betyder at give ligelig fokus på ideer fra alle Lederens synspunkter/holdninger bliver langt åbent frem Nøgle strategier Fremstil dine synspunkter uden at gøre dem til sandheder Lyt aktivt særligt når der er forskellige synspunker Forvent høje standarter og tjek, hvordan du hjælper andre med det Del kontrollen med samtalen og inkluder, hvordan følelser håndteres Viviane Robinson, The University of Auckland 13

Data, analyser og vurderinger skal adskilles EVA (2014) Vi konkluderer Din klasseledelse er for dårlig Hvilken information og analyse har ledt frem til denne konklusion? Vi fortolker Vi beskriver Let s not jump to conclusions! Vi observerer OG udvælger Viviane Robinson, The University of Auckland

Open-tolearning Conversations Slutnings-stigen Vi konkluderer Din klasseledelse er for dårlig Hvilken information og analyse har ledt frem til denne konklusion? Vi fortolker Vi beskriver Vi udvælger Viviane Robinson, The University of Auckland 15

Open-tolearning Conversations Byg en stærkere stige Forstyr konklusionen Forstyr fortolkningen Hvilken information/logik ledte mig frem til min konklusion/vurdering og hvad kunne ændre den? Hvilke andre mulige fortolkninger er der? Forstyr beskrivelsen Beskriver jeg situationen præcist og fair? Forstyr udvælgelsen Hvad har jeg lagt mærke til, og hvad kan jeg ha overset? 16 Viviane Robinson, The University of Auckland

Open-tolearning Conversations Lav en plan Sig hvad du tænker Forklar hvorfor du tænker sådan Skab fælles forståelse OTL VÆRDIER Respekt Gyldig information Spørg til Den andens reaktion Egne tanker Fælles forpligtelse Undersøg og test argumentation Opsummér og tjek den andens forståelse Viviane Robinson, The University of Auckland 17

Et læringsmål for den efterfølgende samtale Hvilket læringsmål kunne du sætte for dig selv i den næste reflekterende samtale? OG hvordan vil du evaluere på det?

Fang en makker Hvilket læringsmål har du? Hvad synes du er særlig udfordrende ved den reflekterende samtale?