REFERAT Møde i: Arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Dato: 9. oktober 2015 Kl.: 13-15 (kommunalt og regionalt formøde fra 12-13) Sted: Bispebjerg Hospital, mødelokale 20D.1.7, indgang 20D, 1.sal Deltagere: Tina Roikjer Køtter, leder, Sundhedsstrategisk afsnit, Ballerup Kommune (formand) Kristian Antonsen, vicedirektør, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (formand) Peter Juul Jensen, oversygeplejerske, Bornholms Hospital Perle MacDonald, specialkonsulent, Hillerød Kommune Helen Fuglsang Kock, psykiatrisk sygeplejerske, Gladsaxe Kommune Helle Petersen, socialoverlæge, Københavns Kommune Claus Perrild, praktiserende læge, PLO-Hovedstaden Jonas Meile, praktiserende læge, KAP-H Anne Hvenegaard, chefkonsulent, ETU, Region H Jean Hald Jensen, enhedschef, ETU, Region H Majken Fuglsang, Leder af team udvikling, Høje Tåstrup Kommune Ole Snorgaard, overlæge, Hvidovre og Amager Hospitaler Trine Dorow, sundhedschef, Bornholms Regionskommune Sven Knudsen, afdelingschef, Region Hovedstadens Psykiatri Anne Ganner Bech, souchef, Sundhedsstrategisk afsnit, Ballerup Kommune (sekretær) Lene Schack-Nielsen, specialkonsulent, ETU, Region H (sekretær) Afbud: Britt Holmgaard, ledende oversygeplejerske, Nordsjællands Hospital Dagsorden 1. Velkomst 2. Tilbagemeldinger fra DAS mødet den 25. september 3. Præsentation af Evaluerings- og analysemodellen 4. Præsentation af nationale initiativer om aktiv patientstøtte 5. Opdatering af SOFT-portalen 6. Udarbejdelse af fælles retningslinjer for samarbejdet om den terminale og palliative indsats 7. Program for workshop om differentierede indsatser 8. Punkter til næste møde 9. Evt. 1
1. Velkomst Sagsfremstilling: ingen Indstilling: ingen Konklusion: Dagsordenen blev godkendt. 2. Tilbagemeldinger fra DAS mødet den 25. september Sagsfremstilling: Der gives ved mødet en kort tilbagemelding fra sidste møde i DAS ang. punkterne: o Arbejdsplan for 2015 for arbejdsgruppen vedr. patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom o Implementeringsplan 2016 o Revision af forløbsprogrammet for KOL o Vejledning om forløbsprogrammer i Region Hovedstaden o Ansøgning om midler til forløbsprogram for mennesker med psykisk lidelse Indstilling: At orienteringen tages til efterretning Konklusion: Arbejdsgruppen blev orienteret om, at: Arbejdsplanen for 2015 blev godkendt af DAS, herunder at arbejdet med at udarbejde bruttoliste med relevante indikatorer overdrages til Styregruppen for Evaluerings- og analysemodel samt at der i henhold til indsats 62 ikke nedsættes en implementeringsgruppe (forløbsprogram for kræftrehabilitering og palliation). At DAS og SKU har godkendt implementeringsplanen for 2016. Der er blevet foretaget enkelte justeringer i planen, men disse giver ikke anledning til ændringer i fordelingen af indsatserne. At den faglige revision af forløbsprogrammet for KOL blev godkendt med ændring i formuleringen i afsnit 4.6, som handler om, hvor patienter stratificeret til niveau 3 skal følges. DAS besluttede, at patienter med KOL i kategori D skal have mulighed for årlig vurdering i lungemedicinsk speciallægeambulatorium og bør herudover følges efter behov i ambulatoriet. For patienter i stratificeringsniveau 3 vil behandlingsansvaret som hovedregel være placeret i hospitalsambulatoriet. Der kan dog være årsager til, at patienter alligevel skal følges hos egen læge udover besøg i speciallægeambulatoriet. I de tilfælde kan ansvaret overdrages til egen læge efter specifik aftale". Vejledningen til udarbejdelse af forløbsprogrammer i Region Hovedstaden blev godkendt. Dette under forudsætning af, at der i afsnit 9.3 om monitorering sker en skærpelse af, at der i forbindelse med udarbejdelse af nye forløbsprogrammer skal tages konkret stilling til, hvordan implementeringen af programmet skal monitoreres. DAS bad desuden Arbejdsgruppen vedr. patientrettet forebyggelse om at udarbejde en oversigt over de opgaver, som ifølge vejledningen skal udføres på tværs af forløbsprogrammerne med forslag til, hvordan de kan håndteres. DAS besluttede, at der ikke skal ansøges om midler til forløbsprogram for mennesker med psykisk lidelse. I stedet skal den oprindelige plan for beslutning om udvikling og implementering af forløbsprogrammet følges. Det blev 2
besluttet, at regionsadministrationen udarbejder et brev til socialstyrelsen om, at Region Hovedstaden og kommunerne i regionen vil være interesseret i at søge ansøgningspuljen i 2016, men at ansøgningsfristen i oktober 2015 desværre ikke giver parterne mulighed for at søge i 2015. 3. Præsentation af Evaluerings- og analysemodellen Sagsfremstilling: Formålet med modellen For at understøtte arbejdet med kronisk sygdom, og herunder implementering af forløbsprogrammerne, er Region Hovedstaden ved at udvikle en Evaluerings- og analysemodel. Modellen er så vidt muligt baseret på genbrug af eksisterende data. Der findes i dag ikke en systematisk registrering af rehabiliteringsindsatserne i kommuner og hospitaler. Derfor arbejdes der på at få indhentet sådanne data i et samarbejde med de kliniske kvalitetsdatabaser, herunder via integrerede løsninger for kommunale data. Evaluerings- og analysemodellen skal være med til at sikre, at hospitaler, kommuner og almen praksis opnår et fælles overblik over behovet for sundhedsfaglige indsatser i forhold til borgere med kroniske sygdomme. Dette skal ske ved, at den færdige model skal levere information om forekomsten og udviklingen i kroniske sygdomme samt data til kvalitetssikring/-udvikling af indsatserne i forløbsprogrammerne. Organisering Der har tidligere været nedsat en styregruppe for Evaluerings- og analysemodellen, som blev nedlagt ifm. Kronikerprogrammets ophør. Derudover har der været nedsat en selvstændig styregruppe for delprojektet rehabiliteringsdatabasen. Efter Kronikerprogrammets ophør overtog Udviklingsgruppen for patientrettet forebyggelse opgaven som styregruppe for det overordnede projekt Evaluerings- og analysemodellen, mens der stadig var en selvstændig styregruppe for rehabiliteringsdatabasen. Der viste sig imidlertid behov for at generelt at styrke Evaluerings- og analysemodellens (og herunder rehabiliteringsdatabasens) videre udvikling og anvendelse bl.a. ved repræsentation af de rigtige kompetencer og repræsentation på lederniveau. Derfor blev der i foråret 2015 nedsat en ny styregruppe med repræsentation af alle tre sektorer og med kompetencer inden for bl.a. epidemiologi og it samt repræsentation på lederniveau med henblik på at styrke implementeringen og understøtte anvendelsen af data. Samtidig blev styregruppen for rehabiliteringsdatabasen nedlagt. Se bilag 1 for projektets organisering i dag. Fem delprojekter i Evaluerings- og analysemodellen I bilag 1 præsenteres det overordnede indhold og status på de fem delprojekter, som indgår i Evaluerings- og analysemodellen. Præsentation på mødet På mødet gives en præsentation af hovedelementerne i Evaluerings- og analysemodellen med vægt på delprojekt 5: Formidling og anvendelse af data, hvor indsatsen under Sundhedsaftalen med implementeringsindikatorer indgår. Op- 3
lægget gives af projektporteføljeleder Anne Hvenegaard, chefkonsulent, Enhed for tværsektoriel Udvikling (ETU) og projektleder Maria Altschuler, specialkonsulent, ETU, Region Hovedstaden. Indstilling: At det med fokus på delprojekt 5 (fastlæggelse af indikatorer for implementering af forløbsprogrammerne) drøftes: Hvordan arbejdsgruppen fremover kan følge og bidrage til dels arbejdet med fastlæggelse og anvendelse af indikatorer vedr. implementeringsgrad, dels generelt ift. formidling og anvendelse af data fra Evaluerings- og analysemodellen. Konklusion: Anne Hvenegaard og Maria Altschuler gav en præsentation af hovedelementerne i Evaluerings- og analysemodellen med fokus på delprojekt 5: Formidling og anvendelse af data. Arbejdsgruppen blev orienteret om, at modellen består af fem delprojekter: Sundhedsprofil del II ( Kronikerprofil ). Formålet er at udarbejde en registerbaseret Kronikerprofil med incidens- og prævalenstal for de store kroniske sygdomme. Kronikerprofilen er udarbejdet og præsenteret ved en konference i marts 2015. Den gentages herefter hver fjerde år. Ændringer i forbrug over tid (Tidsrækkeanalyser). Formålet er at analysere data fra sundhedsprofilen og andre tilgængelige data for at undersøge om implementeringen af forløbsprogrammerne medfører ændringer i forbruget af sundhedsydelser. Analyserne er under udarbejdelse og forventes færdige i slutningen af 2015. Patientoplevet kvalitet (PACIC). Formålet er at beskrive den patientoplevede kvalitet blandt patienter med diabetes (i første omgang) samt undersøge sammenhængen mellem den patientoplevede kvalitet og en række sociodemografiske, organisatoriske og ressourcemæssige faktorer. Data er indsamlet og analyserne forventes klar i løbet af efteråret 2015. Rehabiliteringsdata. Formålet er at tilvejebringe standardiseret data til monitorering af rehabiliteringsindsatser med henblik på at understøtte implementeringen af forløbsprogrammerne og løfte kvaliteten af indsatserne. Der er tale om et udviklingsarbejde, som sker i samarbejde med Regionernes Kliniske Kvalitetsdatabase Program, og hvor fokus er på KOL og diabetes i første omgang. For kommunerne er det besluttet, at der skal findes en løsning, hvor data kan trækkes direkte fra kommunernes omsorgssystemer. Formidling og anvendelse af data. Formålet er at afrapportere, formidle og sikre en anvendelse af resultaterne fra de øvrige delprojekter. Hertil kommer, at der skal udvikles og fastlægges indikatorer, der skal anvendes til at følge implementeringsgraden af forløbsprogrammerne. Arbejdsgruppen drøftede, hvorledes denne kan følge og bidrage til Evaluerings- og analysemodellen. Det blev besluttet, at milepæle og resultater fra delprojekterne løbende skal præsenteres for arbejdsgruppen, således at gruppen får mulighed for at 4
kommentere og kvalificere indholdet. Dette skal ske inden milepæle og resultater præsenteres for DAS. 4. Præsentation af nationale initiativer om aktiv patientstøtte Sagsfremstilling: Regeringen har i deres sundhedsstrategi Jo før jo bedre beskrevet et initiativ Aktiv patientstøtte. Initiativet handler om, at tilbyde de svageste patienter med kroniske sygdomme telefonbaseret støtte fra en fast, særligt uddannet sygeplejerske, der kan hjælpe dem gennem systemet og give individuel støtte. Dette med henblik på at styrke patienternes egenomsorg. Målet er at øge patienternes livskvalitet og samtidig forebygge og reducere antallet af genindlæggelser og akutte indlæggelser. Modellen er udviklet og afprøvet i Sverige. Den er baseret på, at en mindre del af borgerne (1 pct.) står for en stor del af sundhedsudgifterne (30 pct.), og at en del af dette kan forebygges via Aktiv Patientstøtte. Det er således besluttet, at der skal ske en afprøvning af denne svenske model for Aktiv patientstøtte i forhold både udvælgelse af patienter og gennemførelse af en forebyggende intervention, der er udviklet gennem de sidste 4-5 år. Der er forventninger om, at implementeringen af en sådan model vil kunne reducere antallet af indlæggelser betragteligt og samtidig øge patienternes livskvalitet. Der er tale om et fast koncept, der skal afprøves i regionalt regi i hele landet i et forskningsbaseret set-up, så det kan undersøges, hvorvidt det er muligt at opnå de forventede effekter i forhold til såvel antallet af indlæggelser som livskvalitet. Konceptet består overordnet af to dele. Første del er en identifikation af patienter, som har en særlig høj risiko for at få et særligt stort forbrug af sundhedsydelser (primært indlæggelser). Dette sker ud fra grundige analyser af registerdata, hvor der udvikles en model, der fortæller hvilke karakteristika der er særligt udslagsgivende for, at en patient ofte indlægges (primært tidligere forbrug). Anden del af konceptet er selve indsatsen Aktiv Patientstøtte, som er den telefonbaserede støtte af specialuddannede sygeplejersker. Selv om der er en regional intervention med regionalt ansatte sygeplejersker, er der tale om en intervention, som retter sig mod patienter, som oftest har et tværsektorielt forløb. Implementeringen af Aktiv patientstøtte skal derfor indpasses i krydsfeltet mellem sundhedsvæsenets sektorer, og samtidig skal tilbuddet ses i sammenhæng med de øvrige tilbud, der håndterer støtte til patienten i sektorovergangen, som fx opfølgende hjemmebesøg, følge hjem teams, specialiserede hjemmesygeplejeteam mv. Derfor er det vigtigt, at implementering af interventionen sker i dialog med både kommuner og almen praksis, således at det kan lykkes at implementere Aktiv patientstøtte på en meningsfuld måde for alle parter. Der er etableret en fælles programledelse med repræsentanter fra alle fem regioner. I Region Hovedstaden kommer denne repræsentant fra Enhed for tværsektoriel udvikling, Center for Sundhed. Aktuelt er de nationale rammer ved at blive konkretiseret, hvorefter det skal besluttes, hvordan den lokale organisering af implementeringen i Region Hovedstaden skal se ud. Der er derudover etableret en national forskningsledelse, der refererer til Programledelsen. 5
Den foreløbige plan er, at interventionen starter op med afprøvning i lille format med 3-4 sygeplejersker i hver region med start ultimo 2015 eller primo 2016. På landsplan skal der ske en opskalering til omkring ca. 120 sygeplejersker i perioden 2016-2018. Forventningen er, at tilbuddet om aktiv patientstøtte skal gives til i alt ca. 15.000 patienter på landsplan. Der er vedlagt to bilag (bilag 2 og 3) som baggrundsmateriale, der beskriver rammerne og indholdet i ordningen. Bilag 2 er udarbejdet af Health Navigator, der er det svenske konsulentfirma, som har udviklet Aktiv patientstøtte. På mødet gives en præsentation af konceptet og status på det nationale program. Oplægget gives af projektleder Anne Hvenegaard, chefkonsulent, Enhed for tværsektoriel udvikling, Center for Sundhed. Indstilling: At orienteringen tages til efterretning At det drøftes, hvordan der kan sikres sammenhæng mellem de nationale initiativer samt sundhedsaftalens indsatser, særligt omkring differentierede indsatser. Konklusion: Anne Hvenegaard gav en præsentation af konceptet og status på det nationale program om aktiv patientstøtte Det blev fremhævet, at der er tale om et fast koncept, der skal afprøves i regionalt regi i hele landet i et forskningsbaseret set-up. Regionen har således ikke mulighed for at ændre eller tilpasse konceptet til lokale udfordringer. Aktuelt er de nationale rammer ved at blive konkretiseret, herunder hvorledes patienter, som har en særlig høj risiko for at få et særligt stort forbrug af sundhedsydelser kan identificeres. Herefter skal det besluttes, hvordan den lokale organisering af implementeringen i Region Hovedstaden skal se ud. Arbejdsgruppen var enig om, at det er vigtigt, at patienter med psykiatriske problemstillinger tænkes ind som en målgruppe. Arbejdsgruppen drøftede, hvordan der kan sikres sammenhæng mellem det nationale initiativ samt sundhedsaftalens initiativer. Der var enighed om, at arbejdsgruppen skal være opmærksomme på det nationale initiativ i forbindelse med indsatsen om udvikling af differentierede indsatser. 5. Opdatering af SOFT-portalen Sagsfremstilling: Arbejdsgruppen har til opgave at arbejde med indsatsen sikre systematisk opdatering af kommuner og hospitalers informationer om tilbud på forebyggelses- og rehabiliteringsområdet på SOFT-portalen således, at den nyeste og relevante information altid er tilgængelige på sundhed.dk. Herunder skal der også sikres synlighed af tilbud, som er rettet mod borgere med psykisk sygdom, vidtgående psykiske og/eller fysisk handicap og borgere med et skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler (indsats 32 i implementeringsplan 2015 og afsnit 5.2.1 i Sundhedsaftalen). 6
Der er således behov for en drøftelse af i hvilket omfang, der er problemer med, at SOFT-portalen ikke er opdateret, og hvordan dette evt. kan forbedres. Den nuværende regionale indsats for at sikre opdatering: Hvert hospital har udpeget en medarbejder med ansvar for, at hospitalets tilbud er på SOFT, og at der sker en løbende kvalitetssikring af beskrivelserne af tilbuddene. Der er ikke er faste kriterier fra Sundhed.dk om, hvilke tilbud, der skal ligge på SOFT. De ansvarlige medarbejdere indgår i et netværk, som bidrager til at regionens hospitaler har en fælles strategi for, hvilke typer af tilbud, der skal ligge på SOFT. Netværket har besluttet, at tilbuddene skal have et forebyggelses og/eller sundhedsfremmende indhold, og derudover leve op til følgende kriterier: Der skal kunne henvises til tilbuddet Tilbuddet skal ikke være en del af en behandling, men et enkeltstående tilbud Et tilbud med flere forskellige elementer, skal kun beskrives én gang under én overskrift Det er også i denne netværksgruppe, at det kan drøftes, om der er ønsker til ændringer i indholdsskabelonen, som skal meldes ind til Sundhed.dk. Psykiatrien i Region Hovedstaden er endnu ikke involveret i denne gruppe. Der bliver årligt udsendt en påmindelse til hospitalerne om, at de skal sikre at alle tilbud på SOFT er opdateret mhp. at sikre korrekt indhold. Den nuværende kommunale indsats for at sikre opdatering Som led i at udbygge og udvikle kommunernes sundhedstilbud på sundhed.dk, er der udviklet en skabelon, som er en teknisk løsning. Skabelonen gør det muligt for kommunerne selv at oprette og vedligeholde information om deres egne sundhedsog forebyggelsestilbud (SOFT) og egne subakutte/akutte sygeplejeindsatser til ældre patienter på sundhed.dk. Dette øger muligheden for, at flere kommunale tilbud lægges op på sundhed.dk og at indholdet giver et fyldestgørende og ajourført overblik over alle kommuners tilbud. På nuværende tidspunkt har alle kommuner i Region Hovedstaden synlige forebyggelsestilbud på sundhed.dk, mens det kun er et fåtal af kommunerne som har oplysninger om deres akutte og subakutte sygeplejeindsatser til ældre patienter på sundhed.dk. Idet den enkelte kommune selv har ansvar for at oprette information om deres sundhed- og forebyggelsestilbud på SOFT, fremstår der en del variation i navngivning og sprogbrug. Indstilling: At det diskuteres, hvorvidt manglende opdatering er et problem samt, hvad der kan gøres herved. At processen for at sikre en systematisk opdatering af SOFT-portalen diskuteres, herunder om der skal nedsættes en mindre gruppe til at arbejde videre hermed. 7
Konklusion: Arbejdsgruppen drøftede, hvorvidt manglende opdatering af SOFT-portalen er et problem. De kommunale repræsentanter orienterede om, at mange kommuner ikke har været opmærksomme på, at der kan oprettes information om subakutte/akutte sygeplejeindsatser på SOFT-portalen. Der blev derfor stillet forslag om, at dette kommunikeres ud gennem KKR Hovedstaden. Arbejdsgruppen var enig om, at der er tre forskellige problemstillinger i forhold til SOFT-portalen: Manglende opdatering af tilbud Variation i beskrivelsen af tilbud Beskeden brugervenlighed på Sundhed.dk, især opleves søgefunktionen som uoverskuelig Arbejdsgruppen blev gjort opmærksomme på, at der i regi af Jo før jo bedre er nedsat en gruppe, som skal kigge på indholdet af de kommunale rehabiliteringstilbud. Det blev besluttet, at det skal undersøges, om der foreligger et kommissorium for denne gruppe, således at det bliver synligt, om der er overlap mellem opgaverne. Der blev nedsat en lille skrivegruppe, som fik til opgave at konkretisere de tre problemstillinger relateret til SOFT-portalen samt udarbejde forslag til handlinger/løsninger. Arbejdsgruppen består af Maria Altschuler, Perle MacDonald og Jonas Meile. Det blev besluttet, at skrivegruppen skal give en opdatering på opgaven på mødet i februar 2016. 6. Udarbejdelse af fælles retningslinjer for samarbejdet om den terminale og palliative indsats Sagsfremstilling: Arbejdsgruppen har til opgave at udarbejde fælles retningslinjer for samarbejdet om den terminale og palliative indsats. Indsatsen er videreført fra den tidligere sundhedsaftale, hvor det blev besluttet at afvente implementeringsplanen for kræft og rehabilitering. Baggrunden for indsatsen var bl.a. Sundhedsstyrelsens rapport Anbefalinger for den palliative indsats fra 2011. Der lægges nu op til en drøftelse af, hvordan arbejdsgruppen kan arbejde videre med denne indsats ud fra en konkretisering af udfordringen på området. I den forbindelse kan nedenstående være relevant som baggrund: 1) I forbindelse med en drøftelse i arbejdsgruppen vedr. indlæggelser og udskrivninger under den tidligere sundhedsaftale blev der udarbejdet et notat med en definition af terminal i forhold til melding om færdigbehandling (bilag 4). Notat er under redigering og vil indgå som bilag i den reviderede kommunikationsaftale, men skulle indholdsmæssigt forblive uændret. 2) Implementeringsplanen for forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft har flere indsatser 1 omkring det tværsektorielle samarbejde, bl.a.: 1 Som bilag til sidste møde indgik en samlet plan for anbefalingerne ifm. implementering af forløbsprogram for kræftrehabilitering og palliation. I denne plan er der ud for hver anbefaling også en placering af, hvem der har ansvaret. 8
a. At der etableres arbejdsgange, som sikrer sammenhængende patientforløb på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis. Dette ift. rehabilitering og palliation. Der er lagt op til, at dette er en lokal ledelsesopgave 1. b. At der etableres en hjemmeside med information og viden om palliation til patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle. Det er igangsat af Rigshospitalet, som står for udarbejdelse og drift 1. c. At der i samarbejde med samordningsudvalgene udvikles en model for, hvordan koordination mellem sektorerne sikres gennem brug af MedCom-standarderne. Dette er ikke igangsat. Forankret i denne arbejdsgruppe vedr. patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom samt netværksgruppe for implementering af forløbsprogrammer 1. d. At der arbejdes videre med at identificere informationsbehov om kræftpatienter mellem sektorer. Dette er ikke igangsat. Forankret i arbejdsgruppen vedr. patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom 1. 3) Samordningsudvalgene har været forespurgt mht., om der findes retningslinjer for det tværsektorielle samarbejde om den terminale og palliative indsats, hvilket der umiddelbart ikke gør. Der findes flere vejledninger målrettet den palliative patient. Fx nævnes fra Nordsjællands Hospital Palliativ indsats til patienter med livstruende sygdom og omsorg for patienter og pårørende og Palliation- en behandlingsvejledning, som også berører det tværsektorielle samarbejde. Den umiddelbare tilkendegivelse fra sekretærerne for samordningsudvalgene har været, at det vil være relevant med en fælles retningslinje for det tværsektorielle samarbejde om den terminale og palliative indsats. Det kunne være en hjælp for hospitalerne i forhold til, at kommunerne har forskellige tilbud, ligesom der også opleves forskel på, hvilke aftaler der kan indgås med de praktiserende læger om de enkelte patienter. Det er også nævnt, at det vil være en fordel med en generel retningslinje frem for en specifikt for kræftpatienter. 4) På Bornholm Hospital har der været gennemført et projekt, hvor terminale patienter blev spurgt til deres oplevelse af det bl.a. det tværsektorielle forløb, som er afrapporteret (Udskrivelsen fra det palliativ afsnit, Bornholm Hospital 2015), o o Indstilling: At det drøftes, hvad der er behov for at få beskrevet i forhold til samarbejdet om den palliative og terminale indsats, og om der fortsat er behov for en fælles retningslinje. At der i så fald nedsættes en mindre gruppe til at udarbejde en sådan retningslinje. 9
Konklusion: Arbejdsgruppen drøftede, om opgaven med at udarbejde fælles retningslinjer for samarbejdet om den terminale og palliative indsats hører til på arbejdsplanen for denne gruppe, eller om det er mere hensigtsmæssigt at opgaven drøftes og løftes af en anden gruppe under sundhedsaftalen. Her blev gruppen, som arbejder med kommunikationsaftalen fremhævet. Arbejdsgruppen nåede til enighed om, at opgaven skal løftes af denne arbejdsgruppe med involvering af andre arbejdsgrupper, hvis det viser sig at være hensigtsmæssigt, efterhånden som opgaven foldes ud. Arbejdsgruppen blev gjort opmærksomme på, at planlægningsområde Bornholm har udarbejdet en samarbejdsaftale med udgangspunkt i Kommunikationsaftalen. Denne samarbejdsaftale indeholder et afsnit om det tværsektorielle samarbejde om palliation. Det blev bemærket, at samarbejdsaftalen er blevet tilsendt sekretariatet for arbejdsgruppen, som sørger for at dokumentet bliver videreformidlet til resten af gruppen. Arbejdsgruppen blev endvidere gjort opmærksom på, at kommunerne i planlægningsområde Nord har gennemført et fælles kompetenceudviklingsforløb, hvor der også er sat fokus på procedure og retningslinjer for samarbejdet om palliation. Det blev bemærket, at KAP-H aktuelt gennemfører et roadshow om palliation og medicin, hvor alle kommunerne i Region H får besøg med henblik på at forbedre håndteringen af patienter i palliativ fase i det nære sundhedsvæsen. Der blev nedsat en skrivegruppe, som har til opgave at undersøge, om der fortsat er behov for en fælles retningslinje, og hvad en sådan retningslinje evt. skal indeholde. Skrivegruppen består af Tina Køtter, Anne Hvenegaard og en repræsentant fra KAP-H. Skrivegruppen skal have en status klar til arbejdsgruppens møde i april 2016. 7. Workshop om differentierede indsatser Sagsfremstilling: På det forrige møde af 31. august 2015 blev det besluttet, at der skal afholdes en kort workshop, som skal være med til sparke arbejdet med differentierede indsatser i gang. Formandskabet har efterfølgende besluttet, at workshoppen afholdes d. 7. december 2015, hvor der allerede er planlagt et arbejdsgruppemøde. Den foreløbige plan er, at der afholdes et kort ordinært arbejdsgruppemøde, hvorefter der vil være omkring 2-2½ time til en workshop. Der stilles forslag om, at workshoppen består af 2 oplæg fra eksterne oplægsholdere efterfulgt af intern drøftelse af det nye input. Forslag til oplægsholdere gives ved mødet. Indstilling: At det besluttes, hvilke oplæg der vil være mest relevante. Konklusion: Arbejdsgruppen drøftede, hvilke oplæg der er mest relevante til workshoppen om differentierede indsatser. Arbejdsgruppen blev gjort opmærksomme på, at der under det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram afholdes en temadag om sundhedskompetencer i december 2015. Det er et åbent arrangement for alle interesserede. Der kan evt. findes inspiration til temaer for workshoppen i programmet for temadagen. 10
Der var enighed om, at det vil være formålstjenligt, hvis oplæggene dækker bredt, således at både det kommunale, regionale samt forskningsmæssige perspektiv bliver belyst. Desuden skal der udvælges de projekter, hvor implementeringen er opstartet. Der blev stillet forslag om, at arbejdsgruppen starten med at kortlægge/beskrive de behov og udfordringer, der eksisterer i forhold til multisyge borgere. 8. Punkter til dagsordenen til næste møde Sagsfremstilling: Der planlægges ved mødet den 7. december, at der indledes med et kort ordinært møde inden workshoppen. Der er på nuværende tidspunkt følgende forslag til dagsordenspunkter: o o o Vejledning for forløbsprogrammer afledte opgaver efter DAS godkendelsen den 25. september. Forløbsprogrammer plan for rækkefølge af revisioner Arbejdsplan for 2016 den skal efterfølgende godkendes i DAS. Indstilling: At det drøftes, om der er andre punkter til dagsordenen. Konklusion: Der var ikke andre punkter til dagsordenen. Det blev fremhævet, at det er vigtigt, at dagsordenen fremsendes 14 dage før mødet. 9. Evt. Der var ingen punkter til eventuelt. 11