Undervisningsplan for dansk Mellemafdelingen, 3., 4. og 5. klasse



Relaterede dokumenter
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

D A N S K. Dansk er et sprog, og sprog er på én gang et fælles og et personligt anliggende.

Plan for dansk klasse Det talte sprog

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4.klasse i dansk

Faghæfte 1 Dansk. Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr Grundskolen

Årsplan for 3. klasse (dansk)

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Årsplan for 3. klasse dansk

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Årsplan i dansk for 4. klasse

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Årsplan for 3.klasse i dansk

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Årsplan for dansk i kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Principper for læsning på Peder Lykke Skolen April 2009

Årsplan for 4.A Brobyskolerne, Allested-Vejle afd. Hanna Vett Indhold

Delmål, 3.klasse Det talte sprog Det skrevne sprog - læse Det skrevne sprog skrive Sprog, litteratur og kommunikation

Fagplan for dansk på Bakkelandets Friskole

Undervisningsplan. Fag : Dansk

Årsplan i 6. klasse 2012/2013 Henrik Kirkegaard

Fælles Mål. Faghæfte 1. Dansk

Årsplan for dansk i 7.klasse i skoleåret på Ahi Internationale Skole.

Fællesmål for faget dansk på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Dansk. Udover de planlagte lektioner på de enkelte klassetrin indgår dansk også i følgende elementer:

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

Årsplan for dansk i Klasse 2015/2016

Animeret til læsning

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

Læsepolitik. for Billund Kommune

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.:

Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder

Fagårsplan 13/14 Fag: Dansk Klasse: 7. A Lærer: Sabine Kofod Fagområde/ emne

Årsplan for dansk i 4.klasse

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Læseplan for valgfaget spansk

Årsplan for syvende klasserne

Årsplan med FANDANGO 2. kl. Sprogforståelse

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Formål for faget engelsk. Delmål for klasse. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Årsplan for dansk 5A skoleåret IK.

Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Årsplan for dansk i 3.A, 3.B og 3.C 2016/2017

Hanna Cohen s Holy Communion

Undervisningsplaner. Dansk

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Historie 4. klasse. Evaluering. Indholdsplaner undervisningens faglige indhold

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )

Fagplan for tysk. Enghaveskolen Fagplan Tysk- side 1. Fagformål. Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læseplan for valgfaget filmkundskab

Årsplan for dansk i Klasse 2016/2017

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

Årsplan dansk skoleåret 2011/12 for 6.a og 6.c

Årsplan for engelsk i 6. klasse Skoleåret 2016/2017

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK

Fagplan Dansk. Slutmål efter 9. klassetrin. Formål:

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog. Indskoling.

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Fagårsplan 13/14 Fag: Dansk Klasse: 3.A Lærer: AB

LÆSNING handleplan for børnehaveklasse - 3. klasse SKOLEAFDELINGEN SILKEBORG KOMMUNE

Årsplan - dansk 3.a og 3.b

Elevplan Skrivekompetence med fokusnoter

Sprog og læsning 2016

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 5. klasse

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læreplan for faget dansk

Dansk 4. klasse. Periode Emne Mål Evaluering Uge. Eleverne skal i 33. makkerpar lave OL OL London Lytte aktivt til andre og

Emne Tema Materialer. aktiviteter

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Over There Across Time

Læseplan for dansk klassetrin

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Det handler bl.a. om:

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole

Årsplan for dansk i Klasse 2017/2018

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Bedømmelseskriterier Engelsk

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Transkript:

M E L L E M A F D. Undervisningsplan for dansk Mellemafdelingen, 3., 4. og 5. klasse Det følgende er faste elementer i undervisningen. Planlægningen og placeringen i årsplanen er med til at sætte rammen for det øvrige arbejde. De faste elementer vi her har valgt at beskrive i vores undervisningsplan er: Danskværksteder, månedsopgave, teater/drama/film, læsekursus, fagkursus i klassen, lejrskolen og husmøde. Danskværksteder I danskprojektet indgår faglige emner som genrekendskab, arbejde med billeder/billedanalyse, læsning, hørespil, digtning, procesorienteret skrivning, drama og computerkendskab. Gennem arbejde med danskværkstederne trænes brugen af talesproget i samtale, samarbejde og fremlæggelse/fremførelse. Børnene producerer bl.a. plancher til støtte for kommunikationen. Endvidere trænes læsesikkerhed i læsningen af primært skønlitterære tekster og oplæsning og gengivelse af egne og andres tekster evt. i dramatisk form. Skrivning trænes ved skrivning af fiktive genrer, hvor børnene bruger deres fantasi, følelser og viden om genrer. Vi forventer at eleverne udvikler evnerne til at kunne skrive refererende, beskrivende, reflekterende og berettende. Vi forventer at eleverne udvikler evnerne til at kunne anvende substantiver, verber og adjektiver i korrekt bøjningsform, bruge nyt afsnit, sætte punktum, spørgsmålstegn og anførselstegn i egne tekster, samt følge lydregler i egen stavning. Børnene skal øve sig på at bruge illustrerende billeder i egne tekster. Børnene skal træne en sammenbundet, letlæselig og rytmisk grundskrift med passende hastighed, samt træne skrivning på computer.

Børnene skal udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i små produktioner samt i dramatisk form. Gennem arbejdet i danskværkstederne skal børnene udtrykke kendskab til samspillet mellem genre, indhold, sprog og situation. Kende brugen af sproglige virkemidler og forholde sig til sprogbrug i egne og andres tekster. Gennem arbejdet i danskværkstederne får børnene kendskab til sprogets poetiske funktion. Månedsopgave(miniuniversitet, månedsopgave, projektarbejde) Månedsopgaven er et selvstændigt projekt der varierer gennem årene i Mellemafdelingen. Formålet med opgaven er at eleverne træner og udvikler evnen til selvstændigt at kunne indsamle information og sammenstille denne, formidle informationen til andre og reflektere over eget og andres arbejde og fremlæggelse. Månedsopgaven skal udvide elevernes læringsrum fra klasselokalet til det omgivende samfund. Samtidig åbner månedsopgaven op for et naturligt samarbejde mellem skolen, eleverne og hjemmet. Månedsopgaven giver den/de enkelte elever mulighed for at arbejde på differentieret niveau og engagere sig særligt i et emne. Gennem arbejde med månedsopgaven trænes brugen af talesproget i samtale, samarbejde, diskussion og fremlæggelse/fremførelse. Bruge hjælpemidler der støtter kommunikationen bl.a. powerpoint, plancher og stikord. Lytte aktivt og følge op med spørgsmål. Fungere som mødeleder i en mindre forsamling Læse sikkert og med god forståelse. Endvidere trænes læsesikkerhed i læsningen af primært faglitterære tekster. Skrivning trænes ved skrivning af ikke fiktive genrer, hvor de skriver refererende, beskrivende, reflekterende og berettende. Eleverne skal træne evnen til at skrive kronologisk i indsamlet stof. Vi forventer at eleverne udvikler evnerne til at kunne anvende substantiver, verber og adjektiver i korrekt bøjningsform, bruge nyt afsnit, sætte punktum, spørgsmålstegn og anførselstegn i egne tekster, samt følge lydregler i egen stavning. Børnene skal øve sig på at bruge illustrerende billeder i egne tekster.

Børnene skal træne en sammenbundet, letlæselig og rytmisk grundskrift med passende hastighed, samt træne skrivning på computer. Børnene skal øves i at give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledning Børnene skal udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i små produktioner. Søge information på forskellige måder. Gennem arbejdet med månedsopgaven skal børnene opnå kendskab til at kunne bruge sproget argumenterende samt til formidling af viden. Kende brugen af sproglige virkemidler og forholde sig til sprogbrug i egne og andres tekster.

Teater/drama/film Teater/drama/film er på Mellemtrinnet både tænkt som et længere sammenhængende forløb, hvor eleverne kommer til at arbejde frem mod en forestilling eller visning, hvis form kan variere fra år til år, samt kortere forløb i både værkstedsundervisningen og klasseundervisningen. De kortere forløb kan have forskellige formål, men skal være med til at understøtte den undervisning der ellers foregår. Gennem arbejdet med teater og drama træner børnene brugen af talesproget i fremførelse og samarbejde. Børnene træner evnen til at udtrykke sig mundtligt ved dramaøvelser og fortælling og herigennem give udtryk for fantasi, følelser og erfaringer. Børnene udvikler deres evne til at bruge kropssproget og stemmen som udtryksmiddel. Børnene øver sig i og træner gengivelse af egne og andres tekster i dramatisk form. Børnene skal træne beskrivende og refererende skrivning og sætte punktum og spørgsmålstegn samt markere replikker i egne tekster. Børnene skal udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i små produktioner samt i dramatisk form. Børnene skal bruge sproget som middel til underholdning, formidling af viden og kende til sprogets poetiske funktion. Børnene skal udtrykke kendskab til samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation og kende forskelle og ligheder på det talte og det skrevne sprog. Børnene skal træne deres evne til at kunne tale med om genre, hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre. Læsekursus I Mellemafdelingen vil der hvert år være en periode med læsekursus. Læsekursus er en periode, hvor læsefærdighederne trænes intensivt. Både højtlæsning og indenadslæsning er i fokus. Efterhånden som læsesikkerheden øges, vil der endvidere være fokus på forskellige læsestrategier. I perioder med læsekursus får børnene kendskab til at man kan bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel. Evnen til at kunne lytte (aktivt og følge op med spørgsmål) trænes. Børnene trænes i sikker læsning med god forståelse. Der læses skønlitteratur og faglitteratur, der er skrevet for aldersgruppen. Børnene præsenteres for forskellige læsemåder eller læsestrategier oversigtslæse, punktlæse og nærlæse.

(Læse lette og korte norske og svenske tekster)

Fagkursus i klassen I perioderne uden projekter, emner, værkstedsforløb o. lign. arbejdes der i klasserne med stavetræning, tegnsætning, ordklasser, skrivning af egne tekster, læsning af forskellige genrer, kendskab til enkle virkemidler, samtale om tekster og samtale om egne- og fælles oplevelser, træning af håndskrift samt med logbogsskrivning. Gennem arbejdet med fagkurserne trænes brugen af talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse. Børnene får mulighed for at give mundtligt udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden. De skal øve sig i at udtrykke sig mundtligt i genrer som fortælling, drama, oplysning om fagligt stof, interview, oplæsning, referat og kommentar. (Børnene bliver præsenteret for lette svenske og norske tekster og andre udtryksformer.) Børnene træner løbende læsningen gennem arbejdet med at læse skønlitteratur og faglitteratur, der er skrevet for aldersgruppen. Der øves i at fastholde hovedindholdet i en tekst ved hjælp af understregning og referat. I løbet af fagkursusperioderne er det naturligt, at børnene kommer til at læse op og gengiver egne og andres tekster i dramatisk form. (Læse lette og korte norske og svenske tekster) I klassen øver børnene sig på at skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer samt på at skrive sammenhængende om oplevelser, erfaringer, fantasi, viden og følelser. De skal have kendskab til at kunne skrive refererende, beskrivende, reflekterende og berettende. Der skal trænes i at kunne skrive kronologisk ud fra indsamlet stof. I skrivningen skal børnene følge lydregler i egen stavning samt bruge substantiver, verber og adjektiver i korrekt bøjningsform i egne tekster. De skal øve sig på at bruge nyt afsnit, sætte punktum og spørgsmålstegn samt markere replikker i egne tekster. Børnene skal endvidere have kendskab til at man kan bruge ordbogen til angivelse af bøjningsformer samt at man kan bruge stavekontrol og autokorrektur på computeren. I arbejdet med egne tekster skal børnene trænes i at bruge illustrerende billeder. Der skal skrives med en letlæselig og rytmisk grundskrift med passende hastighed og der arbejdes på at den skal være sammenbundet. Børnene trænes i at skrive på computer med passende hastighed. De skal øve sig på at give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledning. I fagkursusperioderne bruges skrivning som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog(, hurtigskrivning og notater)

Sproget bruges også som middel til konfliktløsning, underholdning, argumentation, formidling af viden, overtalelse og børnene får kendskab til sprogets poetiske funktion. Børnene har mulighed for at udtrykke kendskabet til samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation. De skal trænes i at forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster samt kende brugen af sproglige virkemidler. Børnene får viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget. Der opøves kendskab til forskelle og ligheder mellem det talte og skrevne sprog. Gennem arbejdet med litteratur får børnene kendskab til, at litteratur fra forskellige tider kan afspejle den tid, den er blevet til i. Der samtales om tekster og andre udtryksformer både fra umiddelbar oplevelse og forståelse og ud fra elementært kendskab til faglige begreber. Børnene øver kendskabet til forskellige genrer inden for fiktion og ikke fiktion. Via kendskabet til genrer kan de tale med om genre, hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre. Husmøde Husmøder er fællesmøder for alle skolens elever samt lærere. De afholdes hver anden uge. Her fremlægges sager af fælles interesse samt præsenteres produkter af undervisningsforløb. Gennem styring af husmøderne trænes børnene i at fremlægge og fremføre et emne og at fungere som mødeledere, der styrer i en større forsamling (Er heller ikke færdig) Lejrskole Hvert år tager Hareskovens Lilleskoles klasser på fælleslejrskole. Da det er et årligt tilbagevendende element i skolelivet, er undervisningen omkring lejrskolen fyldt med traditioner. I Mellemafdelingen er det f.eks. hvert år 5. klasses opgave at planlægge, organisere og udføre et løb for resten af skolen. Regler på lejrskolen bearbejdes i klasserne inden afgang, på lejrskolen arbejdes i forskellige værksteder, der fremføres underholdende indslag på aftenmøderne og efterfølgende samles oplevelserne i lejrskoledagbøger. Talesproget bruges ved fremførelse. Børnene har mulighed for at give mundtligt udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden. De kan udtrykke sig mundtligt i genrer som fortælling, drama og oplæsning. Kropssproget og stemmen kan bruges som udtryksmiddel. Bl.a. på aftenmøderne skal der lyttes aktivt og følges op med spørgsmål. Børnene fungerer på skift som mødeleder, der styrer i en større forsamling.

Når lejrskoledagbogen produceres, skal egen tekst læses op. Der skrives i ikke-fiktiv genre. Oplevelser, erfaringer, fantasi, viden og følelser beskrives sammenhængende. Der skrives refererende, beskrivende, reflekterende og berettende og kronologisk. I egne tekster følges lydregler i egen stavning og substantiver, verber og adjektiver bruges i korrekt bøjningsform. Eleverne trænes i at bruge nyt afsnit, sætte punktum og spørgsmålstegn i egne tekster. I arbejdet med logbogen øver børnene sig endvidere på at bruge stavekontrol og autokorrektur på computeren. Der bruges illustrerende billeder i egne tekster. Børnene får træning i at skrive på computer med passende hastighed. Der gives og modtages respons på andres og egne tekster efter vejledning. Børnene bruger skrivning som hjælpemiddel i sammenhæng med logbog. Børnene skal i forbindelse med lejrskolen have kendskab til, at man kan udtrykke sig i billeder og tekst i små produktioner. Sproget bruges som middel til underholdning.