En evaluering af internetværktøjer i forbindelse med oversættelse af en teknisk tekst Skrevet af: Annette Dinesen Horsbøl Niels Verner Larsen Vejleder: Birthe Mousten Cand.ling.merc. speciale Engelsk Institut Handelshøjskolen, Aarhus Universitet December 2007 1
1. Indledning...4 2. Forbehold...5 3. Deadline...6 4. Definition af en teknisk tekst (Annette)...6 4.1. Fagsprog...6 4.1.1. Leksikalsk orienteret fagsprog...6 4.1.2. Stilistisk orienteret fagsprog...7 4.1.3. Pragmatisk orienteret fagsprog...7 4.1.4. Vidensorienteret fagsprog...7 4.2. Teksttyper og genrer...9 4.3. Teknisk sprogbrug...12 4.3.1. Verbalfraser...12 4.3.2. Passiv...13 4.3.3. Nominalisering...15 4.3.4. Nominalfraser...16 4.3.5. Participialkonstruktioner...16 4.3.6. Komposita...17 4.4. Delkonklusion...17 5. Oversættelsesstrategier (Niels)...20 5.1. Oversættelsesenheder...20 5.1.2. Teksten, den globale oversættelsesenhed...21 6. Tekstanalyse (Annette)...24 6.1. Afsender og modtager...24 6.2. Målgruppe...26 6.3. Analyse af kildeteksten...27 7. Globale oversættelsesstrategier (Annette)...29 8. De lokale oversættelsesenheder (Niels)...31 8.1. Sætningen...31 8.2. Sammenhængen...32 8.2.1. Konnektorer...33 8.2.2. Argumentative markører...34 8.2.3. Anaforer...35 8.2.4. Inferenser...36 8.3. Ledstilling og kommunikativ dynamik...38 8.4. Deiksis og de ekstratekstuelle referencer...39 8.5. Det sammensatte udtryk og flerordsstørrelser...41 8.6. Den overførte betydning...43 8.7. Ordet...44 8.8. Semerne...46 9. De lokale oversættelsesstrategier (Niels)...48 9.1. De tre direkte oversættelsesstrategier...49 9.1.1. Lån...49 9.1.2. Oversættelseslån...50 9.1.3. Ordret oversættelse...51 9.2. De fire indirekte oversættelsesstrategier...51 9.2.1. Ordklasseskift...51 9.2.2. Synsvinkelskift...53 9.2.3. Ækvivalens...53 2
9.2.4. Tilpasning...54 9.3. Delkonklusion...54 10. Oversættelsesværktøjer Internet og ordbøger (Niels)...56 10.1. Fordele og ulemper ved ordbøger...57 10.2. Fordele og ulemper ved Internet...57 10.3. Internetværktøjer - Ordbogen.com...59 10.4. Internetværktøjer - Google...71 10.4.1. Citationstegn...72 10.4.2. Not-operatoren (udelukkelse af bestemte ord)...72 10.4.3. Søgning på stopord...72 10.4.4. Wildcard-søgning...73 10.4.6. Billedsøgning...75 10.5. Opsummering...76 10.6. Internetværktøjer - Wikipedia.org/dk...76 10.7. Delkonklusion...79 11. Kildekritik (Annette)...80 11.1. Cancer.dk...83 11.2. Biokemi.org...83 11.3. BioTIK.dk...84 11.4. Medterms.com...85 11.5. Ugeskriftet.dk...85 11.6. Ku.dk og andre højere undervisningsinstitutioner...85 11.7. Delkonklusion...86 12. Informationssøgning (Annette)...88 12.1. Modellen med flere tilgange...91 12.2. Bærplukningsmodellen...92 12.3. Delkonklusion...93 13. Oversættelsesprocessen (Annette)...93 13.1. Kategori 3 (Niels)...101 13.1.1 Opsummering...111 13.2. Kategori 4 (Niels)...111 13.2.2. Opsummering...132 13.3. Kategori 2(Annette)...132 13.4.4. Opsummering...169 13.4. Kategori 1(Annette)...170 13.4.4. Opsummering...175 13.5. Delkonklusion (Annette)...176 14. Konklusion...179 15. Executive Summary...181 16. Litteraturliste...184 17. Bilag 1 - vedlagt kilde...188 18. Bilag 2 - oversættelsen...189 19. Bilag 3 - kildeteksten...195 3
1. Indledning Internettet har, siden det blev opfundet, udviklet sig til, at være et af de bedste oversættelsesværktøjer man kan finde, hvis man ser bort fra ordbøgerne, som ikke længere er tilstrækkelige. Internettet stiller nye krav til oversætteren og dennes tilgang til oversættelsen, da der er mange muligheder for at finde termer på målsproget, definitioner af termer på både kilde- og målsproget og finde ud af, i hvilke forbindelser i en given kontekst en term bruges. Dette kan man ikke med ordbøgerne, der i sagens natur ikke kan tage højde for alle givne kontekster. Specielt når det gælder fagsproglig oversættelse, er internettet uundværligt, da videnskaben og teknologien er i en rivende udvikling, der kræver nye termer og begreber og oversættelser af disse. Internettets uendelige størrelse gør det svært at overskue, hvor man kan finde den information, man skal bruge, og besidder man ikke den relevante, korrekte viden om internettets værktøjer, samt hvordan disse anvendes, er det svært at udnytte internettet ordentligt i praksis. Selvom man har både internetværktøjer og ordbøger, er det dog stadig nødvendigt at have et vist kendskab til oversættelsesteori- og strategier. Derfor er det spændende og ikke mindst relevant at undersøge, hvordan man med en kombination af relevante oversættelsesstrategier, ordbøger og internetværktøjer kan lave den bedst mulige oversættelse af en given tekst i en specifik genre. Vi har i dette speciale valgt at beskæftige os med oversættelse inden for den videnskabelige og teknologiske genre, da vi synes, at mulighederne og udviklingen i denne genre er spændende set i forhold til brugen af internettet. Vores fremgangsmåde er baseret på først, at definere hvad en teknisk tekst er ved, at se på hvilke stilistiske træk disse tekster har, da der ikke findes en fast definition på dette, hvorefter vi vil gennemgå en relevant oversættelsesteori og -strategier for at finde ud af, hvilke strategier der kan anvendes i forbindelse med fagsproglig oversættelse. Herefter afprøver vi resultaterne på en oversættelse i en rent praktisk del, hvor vi også viser, hvordan man kan bruge udvalgte internetværktøjer baseret på teori om informationssøgning. På 4
denne måde gennemgår vi den proces, man som oversætter skal igennem for, at kunne levere den bedst mulige oversættelse af en given tekst i en specifik genre. Vi har prøvet at lave oversættelsen under så realistiske arbejdsforhold som muligt, hvilket betyder, at vi på forhånd havde fastlagt en deadline på tre dage til at lave oversættelsen. Dette har vi gjort for at simulere en realistisk arbejdssituation. 2. Forbehold Til gruppespecialer, hvor gruppen består af to personer, er kravet at man skriver mellem 75-120 normalsider. En normalside svarer til 2.200 tegn ekskl. blanktegn. Dette speciale er på 194 sider, hvilket svarer til 209.527 tegn /2.200 = 95 normalsider. Grunden til det store antal sider, hvis man ikke tager højde for normalsider, er at vi har benyttet os meget af screen dumps til at illustrere vores Google-søgninger, og selvom vi har begrænset omfanget af disse til kun at tage de mest relevante med fylder denne del af specialet meget. Annette 106.178 tegn /2200 = 48 normalsider Niels 103.349 tegn /2200 = 47 normalsider Afsnittet i kildeteksten Materials and Metohds har vi ikke oversat, da det er udover vores kompetenceområde, ligesom vi heller ikke har oversat billedteksterne, da dette ikke var relevant for at bevise vores tese. Til sidst vil vi gerne gøre opmærksom på, at der kan forekomme forskelle på resultater i ordbogen.com. Ligesom der kan være forskelle på resultaterne fra Google-søgningerne, da der hele tiden bliver tilføjet og fjernet sider fra Internettet. 5
3. Deadline Formålet med oversættelsen var ikke at lave den perfekte oversættelse men derimod en brugbar oversættelse inden for den deadline man ville have som freelance oversætter eller oversætter i en virksomhed. Normalen er, at man oversætter et vist antal ord om dagen afhængig af tekstens sværhedsgrad. Kildeteksten er på ca. 2500 ord og er af en meget høj teknisk sværhedsgrad, hvorfor vi har sat en deadline på 3 dage til at lave oversættelsen. 4. Definition af en teknisk tekst Det er ikke nogen endelig definition på, hvad en teknisk tekst er, derfor vil vi, ved at kigge nærmere på fagsprog, teksttyper, den tekniske genre og stilistiske træk, komme frem til vores definition af en teknisk tekst. 4.1. Fagsprog Fagsprog knytter sig til bestemte grupper i samfundet, bestemte fagområder og fagspecifikke opgaver og en bestemt vidensbase. Ifølge Jan Engberg er der fire måder at inddele fagsprog på: Leksikalsk orienteret Stilistisk orienteret Pragmatisk orienteret Vidensorienteret Vi vil i det følgende kort beskrive disse fire kategorier. 4.1.1. Leksikalsk orienteret fagsprog Når man snakker om leksikalsk orienteret fagsprog, er det fagordene, der er i fokus. Der bliver lagt vægt på, at fagsproget er karakteriseret ved ord, som har en svæver betydning, og som angår specielle begreber inden for et fag, og derfor er der forskel på fagsprog og dagligdagsprog. I dagligdagssproget kan ét ord anvendes om flere forskellige genstande, men i fagsprog kan ét fagord 6
kun anvendes om én bestemt genstand, da disse ord er meget snævert definerede og som følge deraf har en præcis betydning. Derfor kan man sige, at fagord mere eller mindre har en kontekstfri betydning inden for fagsproget, da de, fordi de er så snævert definerede, er knyttet til specifikke genstande inden for det relevante fagområde. I den leksikalske tilgang til fagsprog opfattes det dagligdags ordforråd som en mængde af et sprogs samlede ordforråd og fagsprogets ordforråd som andre mængder af hele sprogets ordforråd. De to mængder overlapper hinanden, da der også i fagsproglige tekster anvendes ord fra dagligdagssproget. 1 4.1.2. Stilistisk orienteret fagsprog Denne tilgang til fagsprog lægger mere vægt på beskrivelsen af stilen, af udvalget af ord og konstruktioner, end på funktionerne og sammenhængen mellem funktioner og sprog. Den stilistiske tilgang baserer sig på undersøgelser af store tekstmængder, der med henblik på deres funktion er ens, og hvor man ved optælling af sproglige elementer og former i disse tekster har det formål at finde ud af, hvilke sproglige elementer der er kendetegnende for specielle former for den faglige sprogbrug. 2 4.1.3. Pragmatisk orienteret fagsprog Denne tilgang er forskellig fra de to først nævnte, idet den tager udgangspunkt i funktionerne, de personer der udfører funktionerne og de situationer, som funktionerne udføres i. Den pragmatiske tilgang undersøger, hvilke sproglige virkemidler der anvendes til udførelsen af disse funktioner og ikke de enkelte sproglige midlers hyppighed i sig selv, som er tilfældet ved den stilistiske tilgang og ikke selve ordet og dets betydning, som er den leksikalske tilgang. Den pragmatiske tilgang fokuserer på hele sprogsystemets anvendelse i fagsproglige tekster for at opfylde bestemte mål beskrevet i teksten og ikke kun fagordene og deres relation til fagområdets genstande. 3 4.1.4. Vidensorienteret fagsprog Denne tilgang fokuserer mere på den viden, der ligger bag anvendelsen af et fagsprog, og om hvorvidt man er fagmand eller lægmand end på selve området og dets funktioner. 1 J. Engberg: Introduktion til fagsprogslingvistikken, Viborg 2003, pp. 33-37. 2 Op. cit., pp. 37-38. 3 Op. cit., pp. 38-39. 7
En tekst, der er skrevet i fagsprog, er skrevet på en måde, så man kan se ud fra de anvendte sproglige træk, hvorvidt afsenderen er i besiddelse af den viden, der gør, at han er fagmand. Det er også muligt at skrive en tekst om det samme emne, men uden at det er muligt at afgøre, hvorvidt afsenderen er fagmand eller lægmand, afsenderen er på denne måde neutral. En sådan tekst har den laveste grad af fagsproglighed, mens den markerede fagsproglige tekst har den højeste grad af fagsproglighed. I modsætning til de andre tilgange har den vidensorienterede tilgang ikke et særskilt dagligdagssprog. Tilgangen her er, at den enkelte person har forskellige grader af viden på forskellige fagområder, og på den måde kan vi være fagmænd på et område og lægmænd på et andet, hvilket kommer til udtryk i de fagsproglige tekster, vi skriver. 4 Disse fire tilgange til fagsprog er også relevante, når man skal oversætte ikke bare en teknisk tekst, men tekster generelt. At tilgangene er delt op i fire betyder ikke, at man kun anvender en af dem. Fra vores synspunkt er det mere naturligt at sige, at man anvender flere af tilgangene til fagsprog på hver sin måde på hver sit tidspunkt i oversættelsesprocessen, hvilket også kommer til udtryk i vores google-søgning senere i processen. Dog kan man diskutere, hvorvidt den pragmatiske tilgang er relevant for selve arbejdet med oversættelsen. Medmindre oversætteren har fået andet at vide, skal målteksten have samme funktion som kildeteksten, og derfor er der efter vores mening ikke så meget fokus på den pragmatiske tilgang som på de tre andre tilgange, da de mere går ud på at finde betydningen af fagtermerne, og hvordan de bruges på målsproget. Afsenderens holdninger, synsvinkler og argumentation vil derfor altid være den samme. Der hvor man kan sige, at man fokuserer lidt mere på den pragmatiske tilgang og ikke så meget på den leksikalske, stilistiske eller vidensorienterede tilgang, er når man overvejer, hvilke konnektorer og argumentative markører man skal bruge for ikke at gengive afsenderens holdninger, synsvinkler og argumentation enten for svagt eller for stærkt. Sådan som vi ser det, anvender man derfor under oversættelsesprocessen den leksikalske tilgang til at finde ud af, hvad fagtermerne i kildeteksten betyder, og hvordan de skal oversættes i målteksten. Den stilistiske tilgang anvendes til at finde ud af, hvilke stilistiske træk der er hyppige i lignende tekster på målsproget inden for det samme emne. Den vidensorienterede tilgang bruger man til dels også i denne proces til at finde ud af, hvilken tilgang man skal have til fagtermerne; om de skal 4 Op. cit., pp. 39-41. 8
oversættes på samme niveau i målteksten som i kildeteksten, eller om det er nødvendigt at tilføje forklaringer og bruge mere almensproglige ord. Dette kommer an på modtageren af oversættelsen, hvorfor det er vigtigt at have en definition af sin målgruppe. Den pragmatiske tilgang er ikke en tilgang, vi bruger lige så aktivt under oversættelsesprocessen, som de tre andre tilgange, da det at målteksten skal have samme funktion som kildeteksten, er noget, der hele tiden ligger i baghovedet. 5 4.2. Teksttyper og genrer Fagsproglige tekster kan inddeles i forskellige typer: 6 Deskriptiv, der fokuserer på beskrivelsen af, hvordan genstande eller personer ser ud. Dette kan ofte forekomme i form af billeder i tekniske tekster, da nogle ting er nemmere at beskrive ved hjælp af et billede Narrativ, der fokuserer på beskrivelsen af hændelser. Ekspositorisk, der fokuserer på forklaringen af, hvordan noget er bygget op eller sat sammen. Argumentativ, der fokuserer på eksplicit at overbevise modtageren om det rigtige eller forkerte i det synspunkt, der gøres udtryk for i teksten. Instruerende, der fokuserer på, at teksten skal bruges til at fortælle andre, hvad de skal gøre. Kort sagt kan man sige, at deskriptive tekster fokuserer på, hvordan det ser ud, narrative på hvad der sker, og ekspositoriske på hvordan det er lavet. Ifølge den finske sprogforsker Christer Laurén kan fagsproglige tekster deles op i to genrer: 7 Den nomotetiske genre som indeholder videnskabelige tekster og søger lovmæssigheder i naturfænomener. Et typisk eksempel på en tekst i denne genre vil være en naturvidenskabelig tekst, da disse tekster har til hovedopgave at studere naturen for at finde forklaringer på spørgsmål og fænomener, som opstår inden for dette område. Som hovedregel kan man sige, at tekster i den nomotetiske genre er (natur)videnskabelige tekster, som opstiller generelle årsagssammenhænge på baggrund af iagttagelser og eksperimenter. 5 Op. cit., p. 41. 6 Op. cit., pp. 43-46. 7 Op. cit., pp. 80-87. 9
Den idiografiske genre indeholder videnskabelige tekster, som har til hovedopgave at beskrive og forstå individuelle hændelser for et bestemt forløb. Et typisk eksempel på en tekst i denne genre vil være en juridisk tekst, da disse tekster ser på den konkrete situation og på den måde forsøger, gennem beskrivelser af så mange faktorer som muligt, at forstå hvorfor en bestemt hændelse tager en bestemt form. I modsætning til den nomotetiske genre beskriver man her specielle årsager i stedet for generelle årsager. Ud fra denne opdeling af de fagsproglige genrer fremgår det tydeligt, at tekniske tekster ikke hører til den idiografiske genre, men derimod til den nomotetiske genre, da resultater af eksperimenter vil være de samme uanset hvor i verden, og i hvilken kultur de bliver udført, så længe de bliver udført på samme måde. Hvorimod i den idiografiske genre spiller der andre ting ind såsom, hvor i verden den juridiske handling finder sted og i hvilken kultur. F.eks. vil udfaldet af en retssag sikkert ikke blive den samme i et kristent land og et muslimsk land. Tekster i denne genre er kulturbundne, hvorimod tekster i den nomotetiske genre er kulturneutrale. Naturvidenskaben opfører sig ens i alle lande og alle kulturer. En anden forskel på disse to genrer er teksttyperne, der optræder i disse genrer. I den nomotetiske genre vil man typisk finde tekster, der overvejende er deskriptive, narrative, ekspositoriske og instruerende, da denne type tekster søger at informere om, hvordan elementer i verden hænger sammen, ser ud og hvordan man gør. Mens tekster i den idiografiske genre overvejende vil være argumenterende, da de søger at argumentere for en den synsvinkel, der er til stede i teksten. I denne genre kan der være forskellige opfattelser af, hvordan tingene hænger sammen, hvorfor det er nødvendigt at argumentere for sine synsvinkler. Endnu en forskel på tekster i disse to genrer er, at i den nomotetiske genre vil teksterne ofte benytte sig af andre former for sprog end det skrevne og talte. Det er almindeligt, at der i tekniske tekster anvendes andre semiotiske systemer f.eks. diagrammer og tegninger, der mere overskueligt kan forklare en sammenhæng, end hvis man skulle forklare den kun ved hjælp at skrift eller tale. 10
Ifølge Dr. Jody Byrne, som underviser i Translation Studies ved University of Sheffield, er det muligt at lave endnu en opdeling af de nomotetiske tekster i to undergrupper. 8 Tekniske videnskabelige tekster såsom rapporter Tekniske tekster såsom produktbeskrivelser, manualer og instruktioner One of the easiest ways of disambiguating the matter is to look at the words themselves: Scientific and technical: Scientific relates to science which is defined by the Chambers Dictionary as knowledge ascertained by observation and experiment, critically tested, systematised and brought under general principles. Technical related to technology which is defined by the Concise Oxford English Dictionary as the application of scientific knowledge for practical purposes. 9 Fra dette kan man udlede, at scientific er den videnskabelige og teoretiske del af det tekniske spektrum såsom rapporter, mens technical er den rent tekniske del, hvor man bruger den videnskabelige viden rent praktisk såsom manualer, produktbeskrivelser og instruktioner. På dansk har man ikke denne skildring, da teknisk oversættelse og tekniske tekster bruges både videnskabeligt og teknisk. Man kan dog argumentere for at opdele de tekniske tekster på dansk i tekniske videnskabelige tekster og tekniske tekster, hvilket vi også har gjort i det ovenstående, hvor vi præsenterede de to undergrupper. I dette speciale bruger vi imidlertid teknisk som et overbegreb for både tekniske videnskabelige tekster og tekniske tekster. Denne inddeling i videnskabelig og teknisk kan også have en konsekvens for sprogbrugen, da man i rapporter vil skrive mere simpelt, sammenhængende og flydende end i en produktbeskrivelse eller en instruktion som til en større del vil være præget af en tungere sætningskonstruktion. Dette er der også et eksempel på i vores tekst. Den er skrevet i rapport-form, men i metodeafsnittet, som ikke er en del af vores oversættelse, bliver den meget teknisk og tungere at læse end resten af teksten. Human ES cells were plated on irradiated (35 gray g irradiation) mouse embryonic fibroblasts. Culture medium for the present work consisted of 80% KnockOut Dulbecco s modified Eagle s medium, an optimized medium for mouse ES cells (Gibco BRL, Rockville, MD), 1 mm L-glutamine, 0.1 mm b-mercaptoethanol, and 1% nonessential amino acids stock (Gibco BRL), supplemented 8 J. Byrne: Technical Translation, Sheffield, 2006, p. 7. 9. Op. cit., 7-8. 11
with either 20% fetal bovine serum (HyClone, Logan, UT) or 20% KnockOut SR, a serum replacer optimized for mouse ES cells (Gibco BRL). 10 Som det fremgår af ovenstående uddrag af metode- og materialeafsnittet fra vores kildetekst, er det meget tungere at læse end resten af teksten, da der er mange forkortelser og mange navne på produkter, der er brugt til de undersøgelser, der er blevet lavet. Hvis modtageren ikke er på ekspertniveau, vil dette afsnit være sværere af forstå end resten af rapporten. Man kan sige, at metodeafsnittet i denne sammenhæng er det tekniske tekniske afsnit i modsætning til resten af kildeteksten, der er videnskabelig, da det viser, hvordan man ved hjælp af videnskaben har brugt bestemte metoder og midler til at opnå de resultater, der er beskrevet i rapporten. Man kan ikke, som sådan, lave en skilning mellem hvilke af teksttyperne, der er videnskabelige og hvilke der er tekniske, da de alle vil have deskriptive, narrative, ekspositoriske eller instruerende træk. Dog kan man sige, at en teknisk tekst vil være mere instruerende end en videnskabelig tekst. 4.3. Teknisk sprogbrug For at kunne give vores definition af, hvad en teknisk tekst er, mener vi, at det er vigtigt at se på, hvilke træk en teknisk tekst har. Derfor har dette afsnit til formål at beskrive de elementer i en teknisk tekst, der gør at en sådan tekst fra den nomotetiske genre adskiller sig fra tekster i den idiografiske genre og almene sproglige tekster generelt. 4.3.1. Verbalfraser 11 Tekniske tekster er ofte upersonlige og objektive, hvorfor der ofte gøres brug af den passive form. Hvis det er nødvendigt at angive agens, kan en præpositionsfrase tilføjes. Når man møder verber der angiver handling, er det ofte verber såsom at køre, at producere, at generere osv. Brugen af verbalfraser i teknisk engelsk er lidt forskellig fra dagligdags engelsk, idet både mennesker og genstande kan være agenter og dermed verbalfrasens subjekt. Hvorimod der på mange andre europæiske sprog foretrækkes en menneskelig agent. 10 Se bilag 3 11 B. Mousten: Communicating English for Science and Technology, Århus 2004, p. 21. 12
Den engelske simple tense er mest anvendt i tekniske tekster, da processer og fakta er beskrevet generelt og ikke i relation til tid eller handling, hvorimod den engelske progressive tense ligger vægt på, at processen ikke er afsluttet eller finder sted lige nu. 4.3.2. Passiv 12 Passiv bruges til at flytte fokus fra agenten til genstanden, hvilket ofte bruges inden for teknisk sprogbrug, da det er handlinger og genstande, der er i fokus og ikke personen bag handlingen. Dette medvirker også til, at teksten bliver mere upersonlig og objektiv. En anden form for passiv er pseudo-passiv, der er en verbal form som har en aktiv form grammatisk, men hvor meningen er passiv. Denne form for passiv er nok en af de hyppigst forekommende inden for teknisk sprogbrug. 13 Der hersker dog en del uenighed omkring brugen af passiv i tekniske tekster, og nogle teoretikere som f.eks. Robert A. Day mener at: Passive-voice sentences are always wordier than active-voice sentences. Therefore, the guideline should be: The passive voice should be avoided. 14 og at: The main reason for avoiding the passive voice is not it wordiness, but its confusion as to who is doing what to whom. More often than not, the confusion results from avoidance of first-person pronouns. 15 Robert A. Day modsiger sig selv her: først siger han, at man skal undgå passiv fordi sætningerne er længere, og senere siger han, at sætningslængden ikke er grunden til, at man skal undgå passiv, men at man skal undgå brugen af passiv, fordi der ofte kan opstå forvirring om, hvem der udfører processen. Han mener yderligere, at en del af forvirringen opstår, fordi man ikke bruger pronomener i første person, men dette er jo hele kernen i teknisk sprogbrug; at man netop bruger 12 Engberg, op. cit., p. 88. 13 Mousten, op. cit., p. 17. 14 Robert A. Day: Scientific English, Arizona 1995, p. 72. 15 Op. cit., p. 73. 13
passiv ofte og derved ikke pronomener, fordi det ikke er vigtigt at vide, hvem der udfører handlingen, men hvad der sker, når handlingen udføres, fordi teknisk sprog er informationsorienteret, som også Jan Engberg skriver i sin bog Introduktion til fagsprogslingvistikken. Blandt de vigtigste træk for fagsprogets udseende er, at teknisk fagsprog overvejende er en informationsorienteret form for fagsprog. Det betyder, at det i tekniske fagsprog i sin ideelle form må være organiseret sådan, at det sætter det beskrevne i fokus for kommunikationen, og på den måde giver den mest direkte og koncentrerede fremstilling af det, der skal informeres om. Konsekvensen af dette ideal er, at den beskrivende og de personer, der udfører handlinger med det, der beskrives, eller som udfører de handlinger, der beskrives, skal optræde så lidt som muligt i en ideel teknisk tekst. 16 Når det kommer til brugen af passiv i tekniske tekster, er vi enige med Jan Engberg. Når vægten i tekniske tekster ikke ligger på hvem, der udfører handlingen, men selve handlingen er det ikke nødvendigt at beskrive det i aktive sætninger. I denne forbindelse er brugen af personlige pronomener ikke forvirrende, ligesom Robert A. Day hævder i sin bog Scientific English, da det ganske enkelt ikke er nødvendigt at vide, hvem der udfører handlingen. Det ville virke underligt, hvis der i brugsanvisninger stod Du skal trykke på play i stedet for tryk på play. Læseren ved jo godt, at det er ham eller hende der skal udføre handlingen, og på samme måde vil man, når man læser en teknisk tekst, også godt være klar over, at der er mennesker bag de handlinger der udføres. Det er bare ikke de mennesker, det drejer sig om, men derimod selve handlingen, og hvad der sker når den udføres. Et andet kendetegn for teknisk sprog er, at det er objektivt, og denne objektivitet opnås bedst ved brugen af passive sætninger, så der igen ikke er fokus på den person, der udfører handlingen og denne persons meninger. Robert A. Day hører til den gruppe af teoretikere der mener, at teknisk sprog skal være simpelt, og derfor kan man godt forstå, hvorfor han mener, at man skal undgå brugen af passive sætninger, men kendetegnene ved teknisk sprog er jo netop, at der er komplekse sætninger ofte med lange nominalfraser som Birthe Mousten skriver i sin bog Communicating English for Science and Technology 16 Engberg, op.cit., p. 88. 14
The sentence structure in EST varies from the general use of the sentence structure. First and foremost, it is far more complex with especially long pre-modifications, but also post-modifications, in the form of noun phrases 17 Igen er vi uenige med Robert A. Day, da vi i processen med at udvælge den tekst, som vi skulle oversætte i forbindelse med dette speciale, oftere fandt tekster, der var præget af passiv og af lange og komplekse sætninger i overensstemmelse med, hvordan både Jan Engberg og Birthe Mousten karakteriserer teknisk sprogbrug, end tekster, der var simple i sprogbrugen, og holdte sig til korte sætninger, der overvejende var aktive. Vi fastslog tidligere, at en teknisk tekst overvejende er informationsorienteret, og dette har naturligvis nogle konsekvenser for udformningen af teksten. Både dansk og engelsk teknisk fagsprog sætter det beskrevne i fokus, for på den måde at give den mest direkte og koncentrerede fremstilling af det, der skal informeres om. Konsekvensen af dette vil være, at den beskrivende og de personer der udfører handlinger med det, der skal beskrives, eller handlinger der skal beskrives, skal optræde så lidt som muligt. Man fjerner simpelthen den aktive person fra teksten. Dette kan gøres på forskellige måder: 4.3.3. Nominalisering 18 Nominalisering er verber, der ofte anvendes til at udtrykke handlinger, som bliver ændret til substantiver. Nominaliserede verber kaldes verbalsubstantiver og optræder i forbindelse med præpositionsforbindelser eller sammen med betydningssvage verber såsom foregå, have eller være. Ved at danne verbalsubstantiver bliver handlingen og kohærens udført af substantiverne og nominalfraserne, hvilket er kendetegnende for tekniske tekster. 17 Mousten, op. cit., p. 14. 18 Engberg, op. cit., p. 89. 15
4.3.4. Nominalfraser 19 Nominalfraser i teknisk sprog er normalt meget komplekse og har lange pre-modifikationer og postmodifikationer. Man skelner mellem tre elementer: Kernen, som de andre elementer dannes omkring, og som angiver kongruens og andre former for overensstemmelser for sætningen uden for nominalfrasen. Pre-modifikation, som indeholder alle elementer (normalt adjektiver og substantiver), der står foran kernen i nominalfrasen. Post-modifikation, som indeholder alle elementer, der står efter kernen. Hvilket normalt er prepositionsfraser, ikke-finite sætninger og relativsætninger. Nominalfraser er ofte tvetydige, da forholdet mellem modifikatorne og kernen kan variere. Nogle gange er det en beskrivelse af modifikatoren, og andre gange beskriver modifikatoren kernen. 4.3.5. Participialkonstruktioner 20 I danske tekniske tekster forekommer der både foranstillede og efterstillede participialkonstruktioner, men normalt er kun de efterstillede udvidede. I tekniske tekster er der også bestemte måder at danne ord på, som er kendetegnede for denne genre, pga. den informationsfunktion, teksterne skal udfylde. Det drejer sig om substantiver, som skal angive en genstand eller en proces på en måde, så den kan indgå som subjekt i en deagentiveret sætning og adjektiver, som skal angive egenskaber ved en genstand eller en proces, som skal beskrives i den tekniske tekst. At det ikke er agenten, der er i fokus, men det der gøres noget ved, kommer også til udtryk i de verber, der bruges i teksten: Verber, der ikke angiver handling: at være, at blive, at forblive, at resultere i, at involvere osv. Hvis det er nødvendigt at angive handling lavet af en person eller maskine bruges der: Verber der angiver handling: at installere, at hamre, at skubbe osv. 19 Mousten, op. cit., pp. 14 og 19. 20 Op. cit., p. 90. 16
4.3.6. Komposita 21 Komposita er sammensætninger af selvstændige ord til nye selvstændige ord og har selvsagt med substantiver at gøre. Dette stilistiske træk er kun at finde i danske tekster, da engelsk ikke bruger sammensatte navneord på samme måde som dansk. Derivation er tilføjelse af foranstillede eller efterstillede elementer uden egen betydning til selvstændige ord. Der er ingen grænse for længden af komposita i en fagsproglig tekst, men jo længere de er, jo højere grad af faglighed forudsættes det, at modtageren har. Man kan også danne substantiver ved afledning. Der dannes substantiver på basis af verber og så tilføjes der et præfix (trans-, inter-, under-) eller suffix (-else, -ing, -ion). Det ses ofte at internationale præ- og suffixer bruges i tekniske tekster, hvilket er en følge af, at tekniske begreber er kulturneutrale, og derfor er der en tendens til, at man på de højeste faglighedsniveauer anvender afledningsmekanismer, der er kendt fra andre sprog. Der er også en tendens til, at man overtager fremmede termer mere eller mindre direkte i den danske tekst. Dog vil der næsten altid ske en tilpasning af disse termer, så de kommer til at ligne danske ord. Hvad angår adjektiver bruges der en blanding af fremmede suffixer (-et, -al) og dagligdags (-lig, - isk). 4.4. Delkonklusion Ud fra de beskrevne teksttyper, genrer og stilistiske træk mener vi at kunne definere en teknisk tekst, som en tekst, der enten er overvejende deskriptiv, narrativ, ekspositorisk eller instruerende og inden for en nomotetiske genre. Endvidere skal teksten for at kunne betegnes som værende en teknisk tekst indeholde, ikke nødvendigvis alle, men en stor del af ovenstående stilistiske træk. Herunder har vi opstillet de stilistiske træk beskrevet i de foregående afsnit og givet eksempler fra vores kildetekst. På denne måde er det nemmere at overskue, hvilke stilistiske træk kildeteksten benytter og hvorfor vi mener, at den kildetekst vi har valgt, er en teknisk tekst. 21 Ibid. 17
Teksttype Ja Nej Eksempel fra kildeteksten 22 Deskriptiv X Der er mange billeder i kildeteksten, der bruges som illustrationer. The previously described human ES cell lines appeared to be a morphologically homogeneous population of cells and expressed cell surface markers characteristic of clonally derived primate ES cells. Narrativ X To demonstrate the long-term pluripotency and replicative immortality of single human ES cells, we have derived clonal human ES cell lines. Ekspositorisk X The H9 cell line was recloned by placing cells individually into wells of a 96-well plate under direct microscopic observation. Argumentativ X Instruerende X Genre Ja Nej Eksempel fra kildeteksten 23 Nomotetisk X Det er en naturvidenskabelig tekst Idiografiske X Stilistiske træk Ja Nej Eksempel fra kildeteksten 24 Verbalfraser Simple tense X The fibroblast feeder layer remains the most poorly defined component of the human ES cell culture environment. 22 Se bilag 3 23 Ibid. 24 Ibid. 18
Progressive tense X However, to date, H9 is still proliferating well at PD 304. Upersonlig X Serum is a complex mixture Ikke-menneskelig agent og X Identifying the factors that the fibroblasts produce handlingsverbum Passiv X have been derived 25, was used Pseudo-passiv X the repost addresses two critical issues:, the telomere hypothesis suggests Nominalisering X the addition of, evaluation of Nominalfraser X Human pluripotent cell lines, experimental mamalian developmental biology, well-vascularized extraembryonic tissue Participialkonstruktioner X Populations destroyed by disease, Komposita X *Engelsk bruger ikke sammensatte navneord på samme måde som på dansk. Det fremgår af ovenstående tabeller, at vores kildetekst besidder en stor del af de elementer, der er medvirkende til, at den kan klassificeres som værende en teknisk videnskabelig tekst, og endda som en teknisk videnskabelig tekst pga. dens udformning som en rapport. Denne viden om de forskellige tilgange til fagsprog og inddelingen af tekniske tekster i genrer og typer samt de stilistiske træk danner grundlag for den videre oversættelsesproces. 25 271 19
5. Oversættelsesstrategier Efter man har identificeret, hvilken teksttype der er tale om, er det næste trin i oversættelsesprocessen at finde ud af, hvilken teoretisk tilgang man vil have til oversættelsen både på et overordnet plan med globale oversættelsesstrategier og et underordnet plan med lokale oversættelsesstrategier. I det følgende vil vi gennemgå de oversættelsesstrategier, vi har anvendt i forbindelse med vores oversættelse, som er baseret på teorien i Lita Lundquists bog Oversættelse. Grunden til, at vi har valgt lige præcis denne teori, er, at vi mener, at den som udgangspunkt virker til at dække alle de oversættelsesteoretiske områder, vi forventer at skulle berøre i forbindelse med vores oversættelse. Lundquist introducerer tre elementer i forbindelse med sin oversættelsesteori: de lokale oversættelsesstrategier, de globale oversættelsesstrategier samt oversættelsesenhederne, der danner grundlaget for valg og anvendelse af de lokale og globale oversættelsesstrategier. Vi vil beskrive hvert af disse tre elementer og derefter vurdere og analysere hvert af elementerne i forhold til den oversættelse, vi har lavet, samt komme med en evaluering af de oversættelsesteorier, som Lundquist beskriver. Formålet med denne fremgangsmåde er at klargøre, hvilke dele af Lundquists oversættelsesteori der bedst kan anvendes i forbindelse med oversættelse af fagsproglige tekster. 5.1. Oversættelsesenheder 26 Det første, grundlæggende, element i Lita Lundquists oversættelsesteori er oversættelsesenhederne, som hun definerer, som de enkelte betydningsenheder en tekst kan bestå af. Ifølge Lundquists oversættelsesteori skal der i forbindelse med anvendelse af både lokale og globale oversættelsesstrategier først udpeges en konkret oversættelsesenhed, hvorefter der kan anvendes en oversættelsesstrategi til at oversætte denne enhed. 26 Lita Lundquist: Oversættelse, Frederiksberg 2005, pp. 9-23. 20