Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt

Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand 6. Punktkilder 7. Belastningsopgørelser

1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat til vandplanen for Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt indeholder en uddybende beskrivelse og anvendelse af vandplanens datagrundlag. Baggrundsnotatet skal betragtes som en del af grundlaget for vandplanen med tilhørende indsatsprogram. Notatet redegør for de beregningsforudsætninger og metoder, der inden for de forskellige områder er anvendt ved vurdering af vandområdernes tilstand, belastningsforhold, påvirkninger m.v. i forhold til vandløb, søer, kystvande og grundvand. Desuden fremgår de konkrete punktkildedata og belastningsdata, der er anvendt som udgangspunkt for fastlæggelse af vandplanens indsatsprogram. Planerne er baseret på det bedst tilgængelige datagrundlag; men det skal bemærkes, at det grundlag, der har været til rådighed, af historiske årsager, kan variere mellem de forskellige oplande. Vandplanen og baggrundsnotatet er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010) samt under anvendelse af virkemidler som fremgår af Virkemiddelkatalog (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010). Som supplement til vandplanen og baggrundsnotatet er desuden på internettet udgivet en række dynamiske kort (WebGIS), der mere detaljeret præsenterer de anvendte data.

2. Vandløb 2.1 Indledning...2 2.2 Datagrundlaget...2 2.2.1 Opdeling af vandløbsstrækninger...2 2.2.2 Stationsnettet...2 2.2.3 Kvalitetselementer...3 2.2.4 Problemårsager...6 2.3 Retningslinjer for indsatsprogrammer...7 2.3.1 Udpegning af national vandløbstype (blødbundsvandløb).7 2.3.2 Udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb...7 2.3.3 Fastsættelse af tilstand...8 2.3.4 Fastsættelse af mål...8 2.4 Virkemiddelkatalog og indsats...9 2.4.1 Grundlag for dosering af de enkelte virkemidler... 10 2.5 Undtagelsesbestemmelser... 11 2.6 Datamodellen... 12 2.7 Miljøministeriets Web-Gis... 12 2.8 Referencer... 13 2. Vandløb, side 1

2.1 Indledning Dette tekniske baggrundsnotat for vandløb rummer en beskrivelse af vandplanens datagrundlag og de anvendte retningslinjer for fastsættelse af mål, vurdering af tilstand og målopfyldelse, samt en oversigt over egnede virkemidler og anvendte undtagelser. Notatet omtaler og henviser til væsentlige dokumenter anvendt i vandplanlægningen, herunder Virkemiddel-kataloget /1/, Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /2/, Datamodeller for vandløb /3/ og kontinuitet (spærringer) /4/. For datagrundlaget vedr. indsatser overfor punktkilder og grundvandindvinding henvises til tekniske baggrundsnotater for disse. 2.2 Datagrundlaget Vandløb medtaget i vandplanen omfatter: o Tidligere specifikt målsatte vandløb i regionplanerne (A, B0, B1, B2, B3, C, D o.s.v.). o Ikke målsatte vandløb beliggende i Habitat-områder, hvor vandløbsnaturtyper er en del af udpegningsgrundlaget. o Ikke målsatte rørlagte vandløbsstrækninger, som ligger nedstrøms specifikt målsatte åbne vandløbsstrækninger. 2.2.1 Opdeling af vandløbsstrækninger I det GIS værktøj (datamodel) som ministeriet har anvendt ved tilblivelsen af vandplanerne er vandløbene opdelt. Opdelingen er foretaget dels af Gis-tekniske grunde og dels af hensyn til udarbejdelsen af vandplanerne og den efterfølgende afrapportering til EU. Opdelingen er foretaget på følgende niveauer efter stigende størrelse: segment, strækning, delvandområde og vandområde /2/. Figur 1 illustrerer hvordan et vandområde kan være underinddelt ned til den mindste enhed, segment. Figur 1. Eksempel på vandområde og underinddeling i delvandområde, strækning og segment. 2.2.2 Stationsnettet På landsplan er medgået data fra ca. 14.500 stationer. Data fra disse er anvendt til at beskrive tilstanden på de ca. 27.880 km vandløb, som indgår i vandplanen. For landet som helhed er der i gennemsnit ca. én station pr. 2 kilometer vandløb. Mindst én station repræsenterer én strækning. I hovedopland 1.7 Århus Bugt, er der anvendt data fra 709 stationer til beskrivelse af tilstanden på 558 km vandløb. 2. Vandløb, side 2

2.2.3 Kvalitetselementer Tilstanden og miljømålene fastsættes ud fra en række kvalitetselementer. Kvalitetselementerne kan inddeles i Biologiske, Hydromorfologiske, Kemiske og Fysisk-kemiske. 2.2.3.1 Biologiske kvalitetselementer o Bentisk invertebratfauna (smådyrsfauna) o Fisk o Vandplanter Bentisk invertebratfauna (Vandløbenes smådyrsfauna) Dette kvalitetselement er det eneste, som er EU interkalibreret. Det er derfor det bærende kvalitetselement for vandløbene. Vandløbskvaliteten er beskrevet ved faunaklasser fastsat efter Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DFVI), samt i nogle tilfælde faunaklasser oversat fra forureningsgrad (saprobiesystemet). Oversættelse fra forureningsgrad til faunaklasse er foretaget som angivet i /2/. Oversættelsen er vist i tabel 1. Forureningsgrad Faunaklasse Økologisk tilstandsklasse I 7 Høj I II 6 God II 5 God II III 4 Moderat III 3 Ringe III IV 2 Dårlig IV 1 Dårlig Tabel 1. Oversættelse fra forureningsgrad (saprobiebedømmelse) til faunaklasse og økologisk tilstandsklasse. Data for faunaklasser og forureningsgrader til vandplanlægningen er hentet fra den landsdækkende database Winbio. Data er især indsamlet af de tidligere amter og de nuværende miljøcentre, samt de nye kommuner. Der er anvendt data fra perioden 1998 2007 og i nogle tilfælde 2008. Det antages i vandplanen, at tilstanden bedømt på en given station er repræsentativ for en længere strækning (i gennemsnit 2 km lang), hvilket ikke nødvendigvis altid er tilfældet. Et eksempel herpå er, at tilstanden på visse lokaliteter, som ligger meget tæt ved vejbroer, kan være noget afvigende, især hvad angår den fysiske kvalitet. Fisk og vandplanter Disse kvalitetselementer er endnu ikke EU interkalibreret, og det er derfor besluttet, at de ikke anvendes i denne første vandplan. 2.2.3.2 Hydromorfologiske kvalitetselementer o Vandføring o Kontinuitet o Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet) 2. Vandløb, side 3

Vandføring Der er stillet krav til maksimalt tilladelig påvirkning af medianminimumsvandføringen i vandløb. En nærmere redegørelse for dette fremgår af det tekniske baggrundsnotat for grundvand. Kontinuitet (spærringer) Kontinuitet for fisk og fauna er anvendt som et kvalitetselement i vandplanen. Oplysninger om spærringer for fisk og anden fauna stammer fra ældre amtslige spærringstemaer, samt i nogle tilfælde indhentede oplysninger fra Winbio databasen, kommuner, konsulenter m.v. Indskudte rørlagte strækninger er i vandplanen defineret som en spærring, hvis de er mere end 20 meter lange og i øvrigt beliggende indskudt med målsatte åbne vandløbsstrækninger både op- og nedstrøms rørlægningen. Yderligere definition af kontinuitet findes i /2/. Da nogle af oplysningerne om forekomst af spærringer i vandløb er af ældre dato (mere end 10 år gamle) eller mangelfulde, er der en usikkerhed ved angivelse af såvel placering, som antallet af spærringer. 2.2.3.3 Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet) Vandløbenes fysiske tilstand er ikke i denne vandplan anvendt som et kvalitetselement. Oplysninger om den fysiske tilstand er alene anvendt som en såkaldt støtteparameter. Oplysninger om vandløbenes fysiske tilstand er anvendt til vurdering af, om der skal anvendes virkemidler, der forbedrer vandløbenes fysiske tilstand. Oplysninger i form af fysiske indeks værdier er på landsplan uens, så tilvejebringelse af datagrundlaget er geografisk 2-delt. 1. Fysiske forhold i vandløbene i Jylland og på Fyn. Til beskrivelse af vandløbenes fysiske tilstand er anvendt data fra overvågningsstationer med oplysninger om Dansk Fysisk Indeks (DFI) /6/ og/eller Aarhus Indekset (AaI) /7/. Der er her antaget, at tilstanden på stationerne er repræsentativ for længere strækninger. Værdierne af de anvendte indices er for at lette sammenligningen på landsplan normaliserede til værdier mellem 0 (dårligste tilstand) og 1 (bedste tilstand) /2/. Data for den fysiske vandløbskvalitet er oparbejdet til strækningsniveau og dækker ca. 75 % af den samlede jyske og fynske vandløbsstrækning opgjort i kilometer. Data er hentet fra databasen Winbio eller anden tidligere amtsdatabase. 2. Fysiske forhold i vandløbene på Sjælland og Bornholm samt Lolland-Falster og Møn. Der foreligger kun ganske få punktvise registreringer af de fysiske forhold (DFI eller AaI) på stationer i vandløb på Sjælland og Bornholm, samt Lolland-Falster og Møn. I forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne i disse landsdele, har der derfor været behov for at udarbejde strækningsvise og dækkende beskrivelser af de fysiske forhold. Hertil er udviklet en model, der bygger på erfaringer fra en analyse af sammenhænge fundet på stationer med kendt fysisk indeks (en regressionsanalyse). Ved denne metode estimeres DFI for de vandløbsstrækninger, hvor den fysiske tilstand i dag er ukendt. 2. Vandløb, side 4

Følgende strækningsrelaterede data indgår i regressionsmodellen: o o o o o o Terrænets fald i promille beregnet på grundlag af vandløbsstrækningens startkote, slutkote og strækningens længde (top10dk højdemodel). Vandløbets slyngningsgrad beregnet som antal knudepunkter pr. meter (i det anvendte vandløbs-gistema), der efterfølgende er normaliseret i forhold til vandløbets størrelse. Landbrugsintensiteten indenfor vandløbsnært areal, beskrevet som 5 gange vandløbsbredden + 10 meter. Vandløbsstrækningens opland inklusive det opstrøms beliggende opland. Koten for vandløbsstrækningens midtpunkt (Top10DK højdemodel). Hvilken landsdel den pågældende vandløbsstrækning ligger i ( Bornholm, Sjælland og Møn-Lolland- Falster ). Med baggrund i modellen er der for øerne oparbejdet stræknings-baserede data for ca. 75 % af den samlede vandløbstrækning der indgår i vandplanen. 2.2.3.4 Kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer Der er generelt ikke fastsat krav omkring disse kvalitetselementer, men der er udarbejdet vejledende kvalitetskrav for udvalgte fysiskkemiske parametre, som fremgår af tabellen herunder. Tabellen er gengivet fra /2/. Okker Kun meget få vandløb (ca. 1 %) i hovedopland 1.7 Århus Bugt er væsentligt okkerbelastede. Er vandløbene væsentligt okkerbelastede, overskygger denne belastning ofte andre årsager til en forringet tilstand. Derfor er denne parameter væsentlig. Datagrundlaget, der 2. Vandløb, side 5

afgør om et vandløb er okkerbelastet, er: o o målinger af ferrojern (fe 2+ ) i vinterhalvåret, primært månederne november, december, januar og februar. og/eller væsentlige okkerbelægninger på vandløbsbund eller vandplanter kombineret med en mangelfuld smådyrsfauna. Datagrundlaget er indhentet fra databaserne Stoq og Winbio. Der er store regionale forskelle i mængden af vandkemiske målinger af ferrojern (Fe2+). Indholdet af ferrojern er anvendt som en støtteparameter i vurderingen af målopfyldelsen i okkervandløbene, samt i fastsættelsen af indsatsen overfor okker. Der er således væsentlig regional forskel i den indsats, der lægges op til i vandplanerne. 2.2.3.5 Miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) Som led i den nationale og regionale miljøovervågning er der gennemført en række undersøgelser for udvalgte Miljøfarlige forurenende stoffer i Hovedvandopland Århus Bugt, se tabel 2. I enkelte tilfælde har analyserne vist betydelige koncentrationer såsom overskridelse af det dagældende vandkvalitetskriterium. Vandløb Voldbæk Matrice Vandfase Stoffer målt med betydelig koncentration PAH*, antracen*, arsen, chrom, kobber Reference Århus Amt 2006b Møddebro Bæk Vandfase PAH*, bly* Århus Amt 2006b Giber Å Vandfase PAH* Århus Amt 2006b Århus Å Sediment PAH*, PCB*, chlorbenzener*, DEHP*, nonylphenol*, nonylphenolethoxylater* Giber Å Biota HCB*, kviksølv* Århus Amt 2003 Lyngbygaards Å Biota HCB*, kviksølv* Århus Amt 2003 Tabel 2. Vandløb undersøgt for specifikke forurenende stoffer. *) Stoffet eller enkeltstoffer i stofgruppen indgår i vurdering af kemisk tilstand. 2.2.4 Problemårsager På strækninger med manglende målopfyldelse er årsagerne bl.a. fundet ved en gennemgang af tilsynsdata, som findes i databasen Winbio og i tidligere amtslige rapporteringer af vandløbenes tilstand. Der er også anvendt eksisterende gis-tematiseringer af forureningskilder som spredt bebyggelse, rensningsanlæg og dambrug m.m. Datagrundlaget er forskelligartet og afspejler forskelle i de tidligere amters fokusområder og tilgang til opgaven. Opgaven med fastsættelsen af årsager til manglende målopfyldelse er derfor løst af det enkelte miljøcenter med særligt øje for disse historiske forskelligheder. Blandt andet er vandløb med ringe fysisk tilstand fremsøgt via fysiske indeks værdier og/eller registreringer af regulering, overuddybning, opgravning m.m. I visse tilfælde er påvirkningstype og -omfang i dag ukendt og skal belyses nærmere i den kommende planperiode. 2. Vandløb, side 6

2.2.4.1 Vandindvinding påvirkning af vandløbene Det eksisterende datagrundlag og de modeller, der har været til rådighed ved beregning af effekter af vandindvinding i de enkelte dele af Danmark, er af historiske årsager ikke ensartede. Det har derfor været nødvendigt at beskrive, hvad der lokalt ligger til grund for opgørelse af påvirkning i de enkelte hovedvandoplande. Metoder og usikkerheder ved beregningerne fremgår derfor af det tekniske baggrundsnotat for grundvand. Der er her lagt særlig vægt på at vurdere, om der forekommer overskridelser af de vejledende krav for maksimal tilladt påvirkning af medianminimumsvandføringen, idet faunaklassen ikke er velegnet som mål for den økologiske effekt af reduktioner af vandføringen, herunder de deraf følgende ændringer af afstrømningsmønsteret over året. Hvor datagrundlaget er ufuldstændigt eller manglende, er der ikke fastlagt nogen indsats. 2.3 Retningslinjer for indsatsprogrammer Håndteringen af datagrundlagene og brugen af disse til fastsættelse af tilstand og mål er beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /2/. Til retningslinjerne hører bilag 9, som mere uddybende beskriver håndteringen og tolkningen af vandløbsdata. De to dokumenter kan hentes på http://vandognatur.kontainer.com/files/folders/5256/69605391348d8 cc9978110/. I det efterfølgende gennemgås nogle af de væsentlige retningslinjer. 2.3.1 Udpegning af national vandløbstype (blødbundsvandløb) Forud for fastsættelse af mål er der udpeget en særlig vandløbstype - blødbundsvandløb. Der er grundlæggende tale om vandløb med ringe faldforhold og bløde bundforhold. Disse vandløb skal ligesom alle andre vandløb have mindst god økologisk tilstand, men kravet til den konkrete faunaklasse er lavere på grund af de naturbetingede ringe bundforhold (finkornet bundsubstrat). Udpegningen af blødbundsvandløb er sket på baggrund af følgende retningslinje: Citat.. For visse vandløb blødbundsvandløb, der er mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1-0,5 afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk.. Citat slut. Udbredelsen af blødbundsvandløbene er naturligt koncentreret i de mindst kuperede egne af landet. 2.3.2 Udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb Forud for fastsættelse af mål er de kunstige og stærkt modificerede vandløb identificerede. Et eksempel på kunstige vandløb kan være menneskeskabte pumpekanaler. Udpegningen af stærkt modificerede vandløb er foretaget efter Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 12. Eksempler på stærkt modificerede vandløb er længere vandløbstrækninger der føres under en motorvej eller rørlagte vandløb i tæt bymæssig bebyggelse. Korte rørlagte vandløbsstrækninger under landeveje er generelt ikke udpeget som stærkt modificerede. De kunstige og stærkt modificerede vandløb skal have mindst godt økologisk potentiale. 2. Vandløb, side 7

2.3.3 Fastsættelse af tilstand Fastsættelse af vandløbets tilstand tager udgangspunkt i bedømmelser af smådyrsfaunaen foretaget i 5 års perioden fra 2003 til 2007. Hvor det har været muligt, er data fra 2008 blevet indarbejdet. Hvor der kun er et ældre datagrundlag (mere end 5 år gammelt), er dette kun anvendt, når det vurderes, at data stadig er repræsentative for tilstanden i vandløbet. Tilstanden på en given station vurderes således, at hvis der er flere bedømmelser i 5 års perioden, vurderes tilstanden ud fra flertallet (tyngden) af data. Hvor der er ligeværdighed, anvendes den laveste tilstand. Tyngden af data bestemmes i hovedregelen som medianen rundet ned til nærmeste hele tal /2/. Hvor der i særlige tilfælde er sket en veldokumenteret positiv udvikling i tilstanden, som følge af allerede iværksatte miljøforbedringer, er den seneste tilstand dog anvendt som udgangspunkt for fastsættelsen. For en del af vandløbene betegnes tilstanden som ukendt. Dette skyldes enten, at der mangler data for smådyrsfaunaen, eller at disse data er forældede (typisk mere end 10 år gamle). 2.3.4 Fastsættelse af mål Vandløbenes miljømål udtrykkes ved en økologisk tilstandsklasse og fastsættes i denne vandplan med udgangspunkt i kendskab til smådyrsfaunaens tilstand (faunaklassen). Miljømålene for vandløb er fastsat jf. nedenstående retningslinjer: RETNINGSLINJER Vandløbenes miljømål beskrives på grundlag af invertebratfaunaen og udtrykkes ved en faunaklasse, beregnet ved vurderingsmetoden DVFI. Det generelle miljømål for god økologisk tilstand fastsættes til faunaklasse 5 og 6. For visse vandløb blødbundsvandløb, der er mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1-0,5 afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk, er miljømålet for den nedre grænse for god økologisk tilstand fastsat til faunaklasse 4, jf. afsnit 4.3.2. Såfremt den aktuelle tilstand er faunaklasse 7, fastsættes miljømålet til høj økologisk tilstand. Miljømålet god økologisk tilstand for et vandløbs-delvandområde beskrives på baggrund af den aktuelle tilstand for vandområdet. For vandområder, hvor tilstanden er bedømt til faunaklasse 5 eller 6, indgår begge disse i beskrivelsen for de respektive delstrækninger. Beskrivelsen af målfastsættelsen sker på baggrund af bedømmelserne på flertallet af stationerne indenfor vandområdet. Eksempelvis vil et vandløbsvandområde med 3 stationer med faunaklasse 5,6 og 6 medføre en målfastsættelse god økologisk 2. Vandløb, side 8

tilstand med faunaklasse 6. Et vandløbsvandområde med 2 stationer, hvor faunaklassen er bedømt til hhv. 5 og 6, beskrives miljømålet med faunaklasse 5. Det forudsættes, at der i forbindelse med diverse tilladelser og godkendelser ikke sker forringelser af den tilstand, som miljømålet er beskrevet med. Uddrag af retningslinjer/2/ for fastsættelse af miljømål 2.4 Virkemiddelkatalog og indsats Til brug for indsatsen i vandplanen er der udarbejdet et virkemiddelkatalog /1/. Virkemiddelkataloget kan hentes via By- og landskabsstyrelsens hjemmeside på http://vandognatur.kontainer.com/files/folders/5256/69605391348d8 cc9978110/. Indsatser overfor organisk belastning og grundvandsindvinding er yderligere beskrevet i baggrundsnotat for henholdsvis punktkilder og grundvand. Virkemiddelkatalogets kapitel 3 omhandler virkemidler til forbedring af vandløbenes fysiske forhold og reduktion af okkerbelastning. Omkostningerne i forbindelse med virkemidlerne er beskrevet i virkemiddelkataloget. Med udgangspunkt i kataloget er der foreslået tiltag til opnåelse af miljømålet de steder, hvor tilstanden ikke forventes at nå miljømålet i 2015. I afklaringen af, om der er målopfyldelse i 2015, er der foretaget en fremskrivning af tilstanden (baseline) under hensyntagen til allerede iværksatte tiltag. Dette kunne f.eks. være vedtagne spildevandsplaner eller større iværksatte vandløbsrestaureringer. Figuren herunder illustrerer denne proces. Miljømål Behov for indsats { Miljøtilstand i 2015 (baseline) Figur 2. Indsats doseres når den fremskrevne tilstand i 2015 (baseline) ikke når miljømålet. Nedenstående tabel 3 indeholder de virkemidler foreslået som indsats til forbedring af de fysiske forhold i vandløbene. 2. Vandløb, side 9

Virkemiddel nr. Virkemiddel Kriterier for indsats Indsats overfor 3.1 Ændret vandløbsvedligeholdelse 3.2 Fjernelse af spærringer 3.3 Vandløbsrestaurering 3.4 Genåbning af rørlagte vandløb 3.5 Vandstandshævning Okkerbelastede vandløb og vandløb med ringe fysik, som ikke er forurenede med spildevand fra spredt bebyggelse. Manglende kontinuitet ved opstemninger, bygværker, rørstyrt m.v. Vandløb med ringe fysik, som ikke er forurenede med spildevand fra spredt bebyggelse. Rørlagte strækninger > 20 meter indskudt på målsatte vandløbsstrækninger. Moderat til stærkt okkerbelastede vandløb Ringe fysiske forhold og okker Manglende kontinuitet Ringe fysiske forhold Manglende kontinuitet Okker Tabel 3. Anvendte virkemidler i vandløbene. Hvor virkemidlerne er doseret fremgår af miljøministeriets WebGIS løsning. Se mere under afsnittet Miljøministeriets WebGIS. 2.4.1 Grundlag for dosering af de enkelte virkemidler Virkemiddel ændret vedligeholdelse (3.1) er doseret, hvor den normaliserede fysiske indeksværdi er mindre end 0,5 /2/, eller hvis der foreligger andre oplysninger om vandløbets fysik, der dokumenterer, at de fysiske forhold er forringede. Virkemidlet er ligeledes doseret for alle okkerbelastede vandløb og for rørlagte strækninger, der skal genåbnes. Virkemiddel fjernelse af spærringer (3.2) er doseret, når en menneskeskabt spærring forhindrer en velfungerende op- og nedstrøms passage for vandløbets fisk og insekter. Rørlagte strækninger af mere end 20 meters længde er regnet som spærringer. Virkemiddel vandløbsrestaurering (3.3) er doseret, hvor den normaliserede fysiske indeksværdi er mindre end 0,3 /2/, eller hvis der foreligger andre oplysninger om vandløbets fysik, der dokumenterer at de fysiske forhold er forringede. Virkemiddel genåbning af rørlagte vandløb (3.4) er doseret hvor rørlagte vandløbsstrækninger er indskudt mellem åbne målsatte vandløbsstrækninger. Virkemiddel vandstandshævning (3.5) er anvendt i okkerbelastede vandløb hvor indholdet af ferrojern er større end 0,5 mg/l som gennemsnit over vinterhalvåret /1/. 2. Vandløb, side 10

2.5 Undtagelsesbestemmelser Der er i denne første vandplan anvendt undtagelsesbestemmelsen: udskydelse af målopfyldelse til 2021. Undtagelsen er primært begrundet i tekniske årsager (manglende viden), men der er også anvendt begrundelser relateret til naturgivne årsager og forsinket respons efter doseret indsats. I tabel 4 herunder er angivet de anvendte undtagelser: Problemstilling I vandløb, hvor hovedårsagen til manglende målopfyldelse skyldes udledning af spildevand fra spredt bebyggelse, afventes effekten af en forbedret spildevandsrensning før det vurderes, hvorvidt der også er brug for at ændre vandløbsvedligeholdelsen for at kunne opfylde miljømålene Undtagelse Udskydelse af tidsfrist for målopfyldelse Begrundelse for anvendelse af undtagelse Tekniske årsager Der mangler tilstrækkelig viden til at vurdere indsatsen i første planperiode. Konsekvens af undtagelse Virkemiddel 3.1 udskydes I vandløb, hvor hovedårsagen til manglende målopfyldelse skyldes udledning af spildevand fra spredt bebyggelse, afventes effekten af en forbedret spildevandsrensning før det vurderes, hvorvidt der også er brug for at foretage en vandløbsrestaurering for at kunne opfylde miljømålene For visse kunstige og stærkt modificerede vandløb, der har en tilstand, der nødvendiggør en indsats overfor de fysiske forhold, forlænges fristen for at opfylde miljømålet begrundet i manglende viden om den nødvendige indsats for at opnå målopfyldelse. Eventuel indsats for at sikre kontinuiteten i denne type vandløb forudsættes som udgangspunkt dog fortsat gennemført i 1. planperiode. Virkemiddel 3.3 udskydes Virkemiddel 3.1 og 3.3 udskydes Visse vandløbsstrækninger, der i regionplanerne er fastsat med lempet målsætning (primært C-målsætning). Virkemiddel 3.1 og 3.3 udskydes Udtørring af vandløb af naturlige årsager. Virkemiddel 3.1 og 3.3 udskydes 2. Vandløb, side 11

Problemstilling Vandløb hvor der mangler viden om tilstand og/eller indsatsbehov. Større spærringer, hvor der kun findes korte strækninger opstrøms og effekten af at skabe passage er minimal. Spærringer, hvor der ikke skabes kontinuitet, og hvor den ovenfor liggende stuvningspåvirkede strækning ligeledes undtages. Undtagelse Begrundelse for anvendelse af undtagelse Konsekvens af undtagelse Indsats eller dele af indsats udskydes Virkemiddel 3.2 og 3.4 udskydes Virkemiddel 3.2 og 3.4 udskydes Tabel 4. Anvendte undtagelser og konsekvens heraf. 2.6 Datamodellen Tilstandsdata, miljømål, målopfyldelse, anvendte virkemidler og anvendte undtagelser er samlet i to GIS-tabeller. Tabellerne indeholder henholdsvis vandløbsdata på strækningsform og kontinuitetsdata på punktform. Tabellerne omfatter udelukkende vandløb og spærringer, som er omfattet af denne første vandplan. Der er udarbejdet to tilhørende datamodeller for henholdsvis vandløb /3/ og kontinuitet /4/. Begge gistabeller og tilhørende datamodeller og anvendte tematiseringer på Webgis kan hentes via Miljøministeriets WebGIS side på http://miljoegis.mim.dk/fagtekster/vandplan2/download.html. Der er mulighed for at hente data i formater til ESRI (Arc-gis) eller Mapinfo. Af strækningstemaet fremgår det blandt andet, hvor der skal gennemføres vandløbsrestaurering, åbnes rørlægninger eller skal ske ændring af vedligeholdelse. Her er det også muligt at identificere de strækninger, som er organisk belastede fra f.eks. spredt bebyggelse, lokale rensningsanlæg, dambrug m.m. Spærringstemaet indeholder samtlige spærringer, som indgår i denne første vandplan. Spærringerne er geografisk identificeret ved x,y koordinatsæt og i visse tilfælde også relateret til strækningstemaet via et unikt vandløbs-segmentnummer. Ligeledes er spærringstypen angivet. Rørlagte vandløbsstrækninger over 20 meter er medtaget i begge temaer. 2.7 Miljøministeriets Web-Gis Via miljøministeriets WebGIS løsning er det muligt at se de fastsatte miljømål, vandløbenes tilstande, foreslåede indsatser til forbedring af miljøtilstanden og undtagelser m.m. Web-Gis løsningen finder du på http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv _forslag. 2. Vandløb, side 12

Sådan ser WebGIS løsningen ud. I menuen til venstre på er det bl.a. muligt under VPF09 - Indsatsprogram og prioriteringer at få vist indsatser, som f.eks. indsatskrav Restaurering i vandløb. 2.8 Referencer /1/ Virkemiddel-kataloget /2/ Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /3/ Datamodeller for vandløb /4/ Datamodel for kontinuitet /5/ Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5, 1998, Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. /6/ Pedersen, M.L. & Baattrup-Pedersen, A.(red.)., 2003. Økologisk overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA 2004-2009. Teknisk Anvisning fra DMU nr. 21. /7/ Kaarup, P., 1999. Indeks for fysisk variation i vandløb. Vand og Jord 6(4):136-139. 2. Vandløb, side 13

3. Søer Indhold 3.1 Beregningsforudsætninger og -metoder 2 3.1.1 Datagrundlag 3.1.2 Fastsættelse af miljømål 3.1.3 Vurdering af tilstand 3.1.4 Beregning af belastning 3.1.5 Beregning af indsatsbehov 3.2 Økologisk og kemisk tilstand for søerne.. 4 3.3 Beregnet belastning og indsatsbehov. 5 3.4 De enkelte søer. 6 3.5 Referencer. 17 Bilag Bilag 3.1 Stamoplysninger for søen, herunder beliggenhed inkl. kort over oplandet, morfometri, international beskyttelse samt oplandsbeskrivelse, dvs. arealanvendelse og jordbundsforhold Bilag 3.2 Udvikling i sommermiddelværdier af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof i søerne i hovedvandoplandet 3. Søer, side 1

3.1 Beregningsforudsætninger og -metoder 3.1.1 Datagrundlag Datagrundlaget for fastsættelse af søernes tilstand og belastningsforhold er den nationale og regionale overvågning, der er gennemført frem til og med 2007, dels af det tidligere Århus Amt og fra 2007 af Miljøcenter Århus. Undersøgelserne har især omfattet næringsstoffer og biologiske forhold, og der er kun i begrænset omfang gennemført undersøgelser af forurenende miljøfarlige stoffer. I langt de fleste søer er status for disse og dermed også søernes kemiske tilstand ukendt. 3.1.2 Fastsættelse af miljømål Miljømålet for søerne er fastsat i overensstemmelse med kapitel 4.4 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. 3.1.3 Vurdering af tilstand Økologisk tilstand Søernes nuværende økologiske tilstand er primært vurderet ud fra det gennemsnitlige målte klorofylindhold i sommerperioden i forhold til kravene til de forskellige økologiske tilstandsklasser, se kapitel 3.2.4 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. Søens forventede tilstand i 2015 er beregnet ud fra den nuværende tilstand og belastning samt den forventede reduktion i belastningen frem til 2015 jf. kapitel 3.3.3, i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. Kemisk tilstand, herunder miljøfarlige forurenende stoffer Tilstedeværelsen af miljøfarlige forurenende stoffer som tungmetaller, pesticider, PAH er, PCB er mm., kan have indflydelse på både den økologiske og kemiske tilstand i en sø. Effekten af målte miljøfarlige forurenende stoffer på søens økologiske og kemiske tilstand er vurderet og præsenteret ud fra retningslinjerne i afsnit 3.2.1.2, 3.2.1.3 og 3.2.4.3 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. 3.1.4 Beregning af belastning Der er gennemført en beregning af den nuværende belastning og den forventede belastning i 2015 med fosfor og kvælstof. Beregningsmetoden fremgår af det tekniske baggrundsnotat for belastning (Bilag 6 til retningslinjer for indsatsprogrammer: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse og beskrivelse af indsatsbehov i forhold til søer, fjorde og kystområder). Belastningen direkte på søoverfladen er beregnet for de søer, hvor det vurderes at have en kvantitativ betydning. Der er regnet med et årligt P bidrag på 0,1 kg pr ha og et kvælstof bidrag på 15 kg N pr. ha. 3. Søer, side 2

3.1.5 Beregning af indsatsbehov Ekstern fosforbelastning Hvis søen ikke forventes at opfylde miljømålet i 2015 på grund af eksterne tilførsler af fosfor, beregnes et indsatsbehov overfor disse ved anvendelse af simple, empiriske sømodeller, jf. kapitel 6.4 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. Intern fosforbelastning / sørestaurering Manglende målopfyldelse kan også skyldes intern belastning eller biologisk træghed i søen. Begge dele er forårsaget af tidligere høje tilførsler af fosfor. Tilstedeværelse af intern belastning er vurderet ud fra årsvariationen i fosforindholdet i søvandet. Hvis fosforkoncentrationen stiger betydeligt i sommerperioden, hvor tilførslen udefra er forholdsvis lille, skyldes denne stigning intern belastning som følge af fosforfrigivelse fra bunden. Biologisk træghed optræder når fosforbelastningen til søen og næringsindholdet i søen er faldet, men de biologiske forhold - især fiskebestanden - stadig ikke er i ligevægt med det nye næringsniveau. Hvis fiskebestanden stadig er domineret af dyreplanktonspisende fisk som skaller og brasener, kan dette være med til at fastholde søen i en uklar tilstand. Intern belastning og biologisk træghed kan reduceres eller fjernes ved gennemførelse af sørestaurering, hvor man enten fjerner næringsstofferne, binder dem i søbunden eller ændrer på fiskebestanden. Selvom der i en sø er konstateret intern belastning eller biologisk træghed, vil det ikke nødvendigvis være hensigtsmæssigt at gennemføre en sørestaurering. Eksempelvis kan der være usikkerhed om hensigtsmæssighed, metode eller effekt af restaurering i den konkrete sø. Eller der kan stadig være en for stor ekstern belastning af søen. De principper, der er taget i anvendelse ved den tekniske vurdering af, om der bør gennemføres sørestaurering i en konkret sø, fremgår af Vejledning i anvendelse af sørestaurering, Bilag 13 til Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. Miljøfarlige forurenende stoffer. For miljøfarlige forurenende stoffer placeres søerne i 4 forskellige indsatskategorier alt efter resultatet af de målinger, der måtte være gennemført i søerne, jf. kapitel 3.2.1.2 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. Søer med betydende udledning fra renseanlæg, spredt bebyggelse, regnbetingede udløb, industri samt dambrug er generelt sat i indsatskategori 2 "under observation" for de stoffer, der nævnes i vandplanens tabel 2.2.5. Den foreløbige udpegning af søer med væsentlig spildevandspåvirkning er foretaget på baggrund af en gisudvælgelse af de søer, hvor der inden for søfladen eller en rand på 25 meter er intersect med punkt(er) fra gis-temaerne renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, dambrug eller spredt bebyggelse. 3. Søer, side 3

3.2 Økologisk og kemisk tilstand for søerne Økologisk tilstand I tabel 3.2.1 nedenfor er givet en oversigt over hvilken økologisk tilstandsklasse de forskellige søer i hovedvandopland Århus Bugt tilhører. Tilstandsklassen er beskrevet på baggrund af klorofylindholdet. Tilstanden vurderes primært på baggrund af målinger fra perioden 2002-2007 (tidsvægtede gennemsnit for sommerperioden). Hvis tilstandsvurderingen bygger på ældre eller fåtallige data er den anført i parentes. For myndigheder er der adgang til primærdata gennem Danmarks Miljøportal. Sø navn Søtype Klorofyl a, μg/l, sommermiddel Middel max min Periode Antal måle år Økologisk tilstands klasse Agri Sø 9 314 409 220 2002, 2007 2 Dårlig Blegind Mose 9 (46) - - (1996, 1997) - (Moderat) Brabrand Sø 9 142 - - 2003 1 Dårlig Egå Engsø - - - - 0 Ukendt Geding Sø 9 77 - - 2007 1 Ringe Iglsø ved Vitved 9 46 - - 2006 1 Moderat Lading Sø 9 96 125 70 2002-2006 3 Dårlig Stilling Solbjerg Sø 10 31 37 25 2003, 2006 2 Ringe Stormose v. Mundelstrup 9 54 - - 2007 1 Ringe Tillerup Sø 9 52 60 44 2004, 2007 2 Moderat Tåstrup sø 9 18,8 - - 2006 1 (God) Årslev Engsø 9 98 100 97 2003, 2004 2 Dårlig Tabel 3.2.1 Oversigt over klorofylindhold og heraf følgende tilstandsklasse for søerne i hovedvandoplandet. Miljøfarlige forurenende stoffer og kemisk tilstand For mange søer i hovedvandoplandet foreligger der ingen eller kun sporadiske målinger af miljøfarlige forurenende stoffer. Dog er sedimentet i en del søer undersøgt for indhold af tungmetaller og i visse søer andre miljøfarlige stoffer. I de tilfælde, hvor målte stoffer overskrider fastsatte grænseværdier, fremgår de målte koncentrationer af vandplanen. Nedenstående tabeller giver en oversigt over resultater fra de søer, hvor der foreligger målinger af miljøfarlige forurenende stoffer. For myndigheder er der adgang til primærdata gennem Danmarks Miljøportal. Der er kun medtaget data som har indgået i basisanalysen og data fra nyere undersøgelser. Tabel 3.2.2 angiver resultaterne fra sedimentundersøgelser af et udvalg af andre miljøfarlige stoffer end tungmetaller gennemført i Brabrand Sø i 1998 (Århus Amt 1996a, 1998) og 1999 (flere stationer) (Århus Amt upubliceret) samt Agri Sø i 1998 (Århus Amt 3. Søer, side 4

1996a, Århus Amt 1998). Kun resultater over detektionsgrænsen er angivet. Sø navn Sum 18 PAH Sum 7 PCB Sum DDT DEHP Sum chlorbenzener Nonylphenol NPethoxyl. Agri Sø 1998 5.031 8 27 12 640 250 Brabrand Sø 1998 13.759 91 45 12 2.200 5.200 Brabrand Sø 1999 4.936 29 17 68.000 940 Brabrand Sø 1999 2.566 22 2 1.600 270 Brabrand Sø 1999 1.446 10 300 140 Brabrand Sø 1999 2.062 8 450 91 75%-fraktil 5.786 48 31 13 2.275 550 783 90%-fraktil 16.296 89 45 18 6.313 754 1.510 Tabel 3.2.2 Koncentrationen af miljøfarlige forurenende stoffer (ud over tungmetaller) over detektionsgrænsen i overfladesedimentet (0-2 cm) i de dybeste dele i søer. Som vurderingskriterier er 75%- og 90%- fraktilen for indholdet i danske søsedimenter angivet, jf. Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4. Sedimentet i Geding Sø er analyseret for arsen efter der i starten af 1990 erne var udsivning fra en gammel fabriksgrund i søens opland. Der blev fundet forhøjede koncentrationer (ca. 100 mg As/kg tørstof) i søsedimentet i de øverste 25-35 cm (Agesen A. 1995; Århus Amt 1996b). Det har dog ikke været muligt direkte at vurdere de målte niveauer, da der ikke findes sammenstillinger af landsdækkende data man kan sammenligne med. 3.3 Beregnet belastning og indsatsbehov Ekstern belastning Den beregnede belastning af søerne med fosfor i 2005 og 2015 (baseline og målbelastning) fremgår af tabel 3.3.1. Belastningen ved målopfyldelse angiver den belastning søen vurderes at kunne tåle ud fra anvendelse af en model for sammenhængen mellem belastning og søens tilstand. I alle tilfælde er anvendt den såkaldte Vollenweidermodel jf. afsnit 6.4.1.2 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. For de søer der ikke forventes at opfylde miljømålet i 2015 er indsatsbehovet beregnet efterfølgende. 3. Søer, side 5

Sø navn Belastning Baseline belastning Beregnet maksimal belastning Indsatsbehov Indløbskoncentration Maksimal indløbskoncentration 2005 2015 Ved målopfyldelse 2005 Ved målopfyldelse kg P kg P kg P kg P mg P/l mg P/l Agri Sø 1) - - - - - - Blegind Mose 2) 53 43 - - 0,100 - Brabrand Sø 7814 6502 5413 1088 0,101 0,070 Egå Engsø 2)3) 2192 1917-0 0,153 - Geding Sø 35 31 28 2 0,131 0,107 Iglsø ved Vitved 8 8 8 0 0,100 0,100 Lading Sø 472 386 386 0 0,105 0,086 Stilling Solbjerg Sø 1459 1132 955 178 0,114 0,074 Stormose v. 0 Mundelstrup 22 12 12 0,071 0,039 Tillerup Sø 14 14 14 0 0,100 0,100 Tåstrup sø 270 242 228 14 0,092 0,078 Årslev Engsø 3) 6985 5762-0 0,101 - Tabel 3.3.1 Belastning med fosfor til søer i Hovedvandopland Århus Bugt. Den beregnede totale indløbskoncentration (samlet belastning divideret med samlet vandtilførsel) er ligeledes angivet, dels i 2005 og dels ved målopfyldelse. Belastningen og indløbskoncentrationen ved målopfyldelse angiver den maksimale belastning/indløbskoncentration søen vurderes at kunne tåle ud fra anvendelse af en model for sammenhængen mellem belastning og søens tilstand. I alle tilfælde er anvendt den såkaldte Vollenweidermodel jf. afsnit 6.4.1.2 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. 1) Opgørelse af belastning og indsatsbehov ikke mulig (søer uden tilløb/ afløb) 2) Indsatsbehov ikke opgjort på grund af manglende/gamle data 3) Vandmiljøplan II sø. Intet indsatskrav. 3.4 De enkelte søer I det følgende er der for hver sø angivet en kort beskrivelse indeholdende: Målsætning, evt. international beskyttelse, tilstand, belastning, indsatsbehov. Hvis der foreligger målinger af miljøfarlige forurenende stoffer, som placerer søen i indsatskategori 1, 2 eller 3 (jf. vandplanens tabel 2.4.1), er dette anført under tilstand og for kategori 2 og 3 s vedkommende også under indsats. For de søer, hvor der ikke er lavet undersøgelser af miljøfarlige stoffer i søvand og sediment, omtales dette ikke specifikt under de enkelte søer men alle disse søer er placeret i indsatskategori 4, Vandområde med ukendt tilstand/belastning. Placeringen i denne kategori betyder, at evt. udledning af miljøfarlige forurenende stoffer i oplandet skal reguleres efter gældende regler, og at grundlaget for at kunne gennemføre en generel indsats skal forbedres. I bilag 3.1 og 3.2 er angivet en række af de data, der ligger til grund for beskrivelsen af de enkelte søer. 3. Søer, side 6

Beskrivelse af de enkelte søer 3.4.1 Agri Sø Agri Sø er en lille lavvandet sø beliggende i landsbyen Agri ved Mols Bjerge i Syddjurs Kommune. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). International beskyttelse Søen er beliggende i EF-habitatområde nr. 186 (Mols Bjerge med kystvande) og er udpeget som naturtype 3150 (Næringsrige søer med flydeplanter eller store vandaks). Endvidere er Agri Sø en del af Natura 2000-område nr. 227. Tilstand Søen er meget næringsrig og i dårlig tilstand. Ved seneste undersøgelse i 2007 var sommergennemsnittet af fosfor og kvælstof henholdsvis 0,836 mg P/l og 2,25 mg N/l og var på samme høje niveau i 1994 og 2002. I 2007 var klorofylkoncentrationen 409 μg/l, hvilket er en markant stigning i forhold til tidligere måleår. Et så højt klorofylniveau bevirker, at søen fremstår meget grøn og uklar, og af samme grund var sigtdybden kun ca. 0,35 meter i både 2002 og 2007 (sommergennemsnit). På grund af det uklare vand findes der ingen undervandsvegetation i søen. Resultatet af undersøgelser af miljøfarlige forurenende stoffer i sediment fremgår af tabel 3.2.2. Søen vurderes at være i god kemisk tilstand uden tilstedeværelsen af forhøjede indhold af miljøfarlige forurenende stoffer i sedimentet. Belastning Søen har hverken overfladiske tilløb eller afløb, men har gennem årene modtaget store mængder spildevand fra de omkringliggende ejendomme, og der findes i dag et tykt slamlag på bunden. Da søen ikke har overfladisk tilløb eller afløb, kan belastningen af Agri Sø med næringsstoffer ikke måles eller beregnes. Indsatsbehov Da der ikke kan beregnes en samlet belastning af søen, skal der ikke i denne plan ske en indsats udover de allerede vedtagne tiltag i forhold til baseline 2015. Der forventes ikke en god tilstand i 2015 på grund af en stor fosforpulje i søbunden, som kun langsomt skylles ud af søen. Der vurderes således, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse. 3.4.2 Blegind Mose Blegind Mose som består af to bassiner, ligger nord for Stilling Solbjerg Sø i Skanderborg Kommune. 3. Søer, side 7

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand Der findes meget få målinger i søen, hvilket gør tilstandsvurderingen usikker. Søen er med et klorofylindhold imellem 27 og 150 μg/l (gennemsnit på ca. 46 μg/l) i moderat tilstand. Fosforkoncentrationen blev ligesom klorofylindholdet målt to gange i hhv. 1996 og 1997 og lå da på et niveau mellem 0,093 og 0,337 mg P/l. Sigtdybden lå på ca. 0,7 meter. Belastning Søen er omgivet af dyrkede marker. Udover diverse dræn er der et lille tilløb til det nordlige bassin. Om vinteren er der undertiden stor afstrømning fra søen via afløbet, der udmunder i Stilling Solbjerg Sø. Indsatsbehov Eftersom der kun findes få og gamle data er den nuværende tilstand ukendt, og et reelt indsatsbehov til søen kan ikke opgøres. Højst sandsynligt opfylder søen ikke kravet om god tilstand, og forventes heller ikke at gøre det i 2015, men med den nuværende viden er det ikke muligt at pege på specifikke tiltag. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter ved søen (herunder andeopdræt) eller i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer til søen. 3.4.3 Brabrand Sø Brabrand Sø ligger i Århus Ådal som er en øst-vestgående tunneldal, dannet under sidste istid. Søen har en meget stor rekreativ værdi for borgere i og omkring Århus. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). International beskyttelse Søen er beliggende i EF-habitatområde nr. 233 (Brabrand Sø med omgivelser) og er udpeget som naturtype 3150 (Næringsrige søer med flydeplanter eller store vandaks). Endvidere er Brabrand Sø en del af Natura 2000-område nr. 233. Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 142 μg/l i 2003 (sommergennemsnit) i dårlig tilstand. Brabrand Sø blev i 1990 erne restaureret ved oppumpning af fosforholdigt sediment. I alt blev godt 500.000 m 3 sediment fjernet indeholdende omkring 300 tons fosfor. Søen blev uddybet ca. 0,5 meter og frigivelsen af fosfor væsentlig reduceret. På trods af en lavere belastning med fosfor, er søens fosforkoncentration stadig høj (0,306 mg P/l i 2003), men dog markant lavere end omkring 1990, som følge af en reduceret fosfortilførsel og mindre fosforfrigivelse fra søbunden efter fjernelse af det øverste fosforrige slamlag. Der er dog stadig en vis fosforfrigivelse fra søbunden, som påvirker fosforniveauet i søen i sommerhalvåret. 3. Søer, side 8

Der har været en lille men signifikant stigning i sigtdybden. Selvom sigtdybden er blevet større, er vandet i Brabrand Sø fortsat uklart på grund af mange planktonalger og der findes ingen undervandsvegetation. Den seneste undersøgelse af fiskebestanden i Brabrand Sø er fra 1988. Da var fiskebestanden domineret af skalle, brasen og småaborrer. Rovfisk som store aborrer og gedder udgør kun en lille procentdel af den samlede fiskebestand. I søen findes mere ualmindelige fisk som grundling og meget store karper. Desuden trækker mange havørreder igennem Brabrand Sø på vej til gydepladser i Århus Å og Lyngbygårds Å. Resultatet af undersøgelser af miljøfarlige forurenende stoffer i sediment fremgår af tabel 3.2.2. Søen vurderes at være i god kemisk tilstand, men tilstedeværelsen af forhøjede indhold af flere typer organiske forbindelser i sedimentet på grund af påvirkninger fra spildevand, vejvand, industri m.m., gør, at søen placeres som et vandområde under observation (indsatskategori 2) og et vandområde med behov for stofbestemt indsats (indsatskategori 3). Belastning Århus Å (som nu er afløb fra Årslev Engsø) er det største tilløb og løber til ved søens vestende. Desuden modtager Brabrand Sø vand fra Lyngbygårds Å via Årslev Engsø, mens Døde Å løber direkte til søen. Oplandet til Brabrand Sø er stort, intensivt udnyttet og tæt befolket, og derfor har tilførslen af næringsstoffer igennem flere årtier været enorm. Der er sket en betragtelig reduktion i tilførslen af fosfor til Brabrand Sø, fra ca. 90 tons i 1984 til 7,814 tons i 2005 niveau (gns. 2001-2005) svarende til en indløbskoncentration på ca. 0,1 mg P/l. Den store reduktion i fosfortilførslen skyldes hovedsageligt forbedret rensning af spildevand. Indsatsbehov Den eksterne fosforbelastning skal reduceres med 1088 kg årligt. Dette kan gøres ved en indsats overfor den diffuse afstrømning fra oplandet. Da potentialet for ådale til fosforfjernelse ikke er tilstrækkeligt i oplandet til Brabrand Sø, kan den resterende indsats gennemføres i oplandet til den opstrømsliggende sø, Årslev Engsø (jf. tabel 2.5.2 i vandplanen). Desuden vurderes det ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen som vil hindre målopfyldelse i søen i 2015. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen yderligere, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse. I forhold til miljøfarlige forurenende stoffer betyder placeringen i indsatskategori 2 og 3, at udledningen af miljøfarlige forurenende stoffer i oplandet skal reguleres efter gældende regler, og at der skal tilvejebringes viden om kilder og belastning. 3.4.4 Egå Engsø Egå Engsø blev etableret i oktober 2006 ved at oversvømme enge mellem Vejlby, Lystrup og Egå i Århus Kommune. Søen er meget 3. Søer, side 9

lavvandet, og er omgivet af ca. 50 ha enge. Der er en sti rundt om søen, som besøges af mange mennesker hvert år. Målsætning Godt økologisk potentiale med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand De første undersøgelser af miljøtilstanden i Egå Engsø er lavet i 2008 (data medtages ikke i denne vandplan). Belastning Der er ikke foretaget en fuldstændig opgørelse af belastningen med næringsstoffer, hvilket skyldes at tilstanden er ukendt og der derfor ikke vides om søen har målopfyldelse. Indsatsbehov Egå Engsø er anlagt i 2006 med henblik på kvælstoffjernelse (vandmiljøplan II sø), og søen forventes derfor at have forhøjede næringsindhold. Datagrundlaget er mangelfuldt og bør forbedres med henblik på at vurdere, om søen kan opnå god økologisk tilstand eller der evt. skal anvendes et mindre strengt miljømål. Derfor tages undtagelsesbestemmelsen i form af forlængelse af tidsfristen i brug, og tidsfristen for målopfyldelse forlænges til 2021. Da søen er anlagt med henblik på at fjerne næringsstoffer, er der intet indsatskrav til søen, men tilførslerne må heller ikke øges. 3.4.5 Geding Sø Geding Sø ligger lige øst for Mundelstrup i Århus kommune. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 77 μg/l i 2007 i ringe tilstand. Fosforkoncentrationen var 0,112 mg P/l i sommergennemsnit i 2007. Kvælstofkoncentrationen var 0,846 mg N/l i 2007, hvilket er forholdsvis lavt for danske søer, men skyldes fortrinsvis, at kun en lille del af søens opland er landbrug. På trods af et lavere fosfor- og kvælstofniveau i 2007, var klorofylniveauet steget fra 46 til 77 μg/l i perioden 2001 til 2007 (sommergennemsnit) og sigtdybden faldet fra ca. 1,1 meter til 0,9 meter. Der blev ikke observeret nogen undervandsplanter i søen i 2007. Fiskebestanden er ikke undersøgt. I forbindelse med en jordforurening i Mundelstrup er Geding Sø forurenent med blandt andet arsen, som findes i forhøjede koncentrationer i søsedimentet. Kilderne til forureningen er dog stoppet, og det forventes, at forureningen vil aftage i de kommende år. Søen vurderes således til at være i god kemisk tilstand, men tilstedeværelsen af forhøjede indhold af arsen i sedimentet gør, at søen placeres som et vandområde under observation (indsatskategori 2). 3. Søer, side 10

Belastning Afløbet, Moseåen, løber til Kasted Mose og Egåen, og derfra videre til Århus Bugt. Tæt på søen er der marker, men oplandet består derudover af boligområder i Mundelstrup og Tilst. Indsatsbehov Den eksterne fosforbelastning skal reduceres med 2 kg årligt. Dette kan gøres ved en indsats overfor den diffuse afstrømning fra oplandet. Det vurderes desuden ud fra de foreliggende data, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse. I forhold til miljøfarlige forurenende stoffer betyder placeringen i indsatskategori 2, at udledningen af miljøfarlige forurenende stoffer i oplandet skal reguleres efter gældende regler, og at der skal tilvejebringes viden om kilder og belastning. 3.4.6 Igelsø ved Vitved Igelsø består af to forbundne bassiner beliggende i et dalstrøg syd for Stilling Solbjerg Sø i Skanderborg Kommune. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 46 μg/l (sommergennemsnit) i 2006 i moderat tilstand. Fosforkoncentrationen blev målt nogle få gange i 1996 og 1997 og lå da på et niveau mellem 0,078 og 0,201 mg P/l. Ved seneste undersøgelse i 2006 var sommergennemsnittet af fosfor og kvælstof henholdsvis 0,121 mg P/l og 1,34 mg N/l. Tilstanden var i 2006 således moderat både hvad angår næringsstoffer og klorofyl. Der findes flydebladsplanter i søen (hvid og gul åkande), men ingen egentlig undervandsvegetation. Fiskebestanden er ikke undersøgt. Belastning En stor del af oplandet består af dyrkede marker, enge og moser. Der er ikke overfladiske tilløb til søen men et afløb med en lille men konstant vandføring til Pilbro Bæk, som afvander til Stilling Solbjerg Sø. Indsatsbehov Den allerede vedtagne indsats i oplandet til søen (baseline) betyder, at der ikke er behov for en supplerende indsats over for den eksterne belastning. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse. 3. Søer, side 11

3.4.7 Lading Sø Lading Sø er en lavvandet sø i Favrskov kommune, som ligger bynært. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 96 μg/l i gennemsnit (2002, 2003 og 2006) i dårlig tilstand. Undersøgelser af fiskesammensætningen i Lading Sø i 1997 viste, at søen havde en for stor bestand af fredfisk (især skalle og brasen) som forhindrede forbedring af vandkvaliteten på trods af reduktion i tilledningerne af næringsstoffer. Restaurering af søen i kraft af opfiskning af fredfisk og udsætning af gedder blev foretaget over to perioder, i 1998/1999 og i 2000/2001. Efter slutningen af både 1. opfiskningsperiode og 2. periode skete der en betydelig forbedring af vandkvaliteten i søen. Koncentrationen af klorofyl faldt markant med forbedring af sigtdybden til følge. Ét år efter begge opfiskninger forværredes vandkvaliteten imidlertid igen, dog i mindre omfang efter 2. periode. Klorofylkoncentrationen var høj i 2006 (125 μg/l i sommergennemsnit) og fosforkoncentrationen var ligeledes høj (0,266 mg P/l, sommergennemsnit)), hvilket bl.a. skyldes en fortsat stor frigivelse af fosfor fra søbunden, især om sommeren. Efter opfiskningen i 2000/2001 har der imidlertid etableret sig en solid bestand af kruset vandaks, som i 2006 groede ud til 1,2 meter og dækkede 5 % af søens bundareal. Der er stor sandsynlighed for, at søens vandkvalitet forbedres, hvis vandplanternes udbredelse øges. Belastning Lading Sø ligger i et morænelandskab i den nordlige del af Århus Å- systemet. Oplandet består af hovedsaligt af dyrkede arealer og skov. Tilløbene til Lading Sø er små vandløb, hvorimod afløbet (Borum Møllebæk) har en sådan størrelse og udformning, at den kan huse en væsentlig fiskebestand. Der er sket en betydelig reduktion i tilførslen af fosfor til Lading Sø efter 1974, hvor søen ikke længere fik tilført forurenet spildevand fra Lading Mejeri og Lading by. Indsatsbehov Den allerede vedtagne indsats i oplandet til søen (baseline) betyder, at der ikke er behov en supplerende indsats over for den eksterne belastning. Søen er givetvis endnu ikke i balance efter sørestaureringen. Datagrundlaget skal forbedres med henblik på at vurdere effekten af tiltagene. Desuden vurderes det ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen. Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen yderligere, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse. 3. Søer, side 12

3.4.8 Stilling Solbjerg Sø Stilling-Solbjerg Sø ligger mellem to byer; Stilling i vest og Solbjerg i øst. Søen er meget langstrakt, ca. 7 km fra vest til øst, og er kun nogle hundrede meter bred på midten. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for dybe søer (12 μg/l). International beskyttelse Søen er udpeget som badevandssø (jf. badevandsdirektivet). Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 31 μg/l i gennemsnit (2003 og 2006) i ringe tilstand. På trods af en lavere belastning med fosfor, er søens fosforkoncentration stadig høj (sommergennemsnit på 0,26 mg P/l i 2006), og ikke markant anderledes end i 1980 erne. Niveauet svinger dog noget fra år til år, hvilket skyldes forskelle i frigivelse fra søbunden af overskudsfosfor fra tidligere årtier, som kun langsomt skylles ud af søen. Til gengæld er søens kvælstofniveau faldet markant siden 1980 erne og kvælstofkoncentrationen var i 2006 på 1,26 mg N/l i sommergennemsnit. Sigtdybden varierer generelt meget over året og bestemmes i vid udstrækning af planktonalger i vandet. Der observeres typisk hvert år en stor opblomstning af blågrønalger, som kan reducere sigtdybden til under én meter i august/september, og gøre søen mindre attraktiv til badning. I 2006 blev der registreret en ganske artsrig undervandsvegetation i søen med 13 arter og en dybdegrænse på 3,3 meter, mens dækningsgraden var meget begrænset med kun 2 % af søens bundareal. Vegetationen er ustabil på grund af den fortsat høje fosfor- og klorofylkoncentration. De nyeste fiskeundersøgelser er foretaget i 2003 og 2006 i Stilling- Solbjerg Sø. I garn blev der ved begge undersøgelser fanget 10 arter: gedde, rudskalle, skalle, brasen, aborre, hork, sandart, flire, ål og 3p hundestejle, og ved elektrofiskeri 1 art: knude. Bestanden af de dominerende arter, skalle og aborre, er domineret af små individer, og aborrebestanden er højst sandsynlig ikke i stand til at regulere fredfiskebestanden. Der findes dog en veletableret bestand af sandart, som bidrager til rovfiskebestanden. Belastning Søen ligger i den øvre del af Århus Å s vandsystem. De to største tilløb er Løjenkær- og Møddebro Bæk, der begge fører vand til søen fra søens sydøstlige opland. Søens størrelse og volumen medfører en lille vandudskiftning og vandets opholdstid i søen er derfor lang. Der er sket en markant reduktion i tilførslen af fosfor til Stilling- Solbjerg Sø, hvilket hovedsageligt skyldes forbedret rensning af spildevand. Indsatsbehov Den eksterne fosforbelastning skal reduceres med 178 kg årligt. Dette kan gøres ved en indsats overfor den diffuse afstrømning fra oplandet. 3. Søer, side 13

Desuden vurderes det ud fra de foreliggende data, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse. 3.4.9 Stormose v. Mundelstrup Søen ligger imellem Mundelstrup og Borum i Århus Å s afstrømningsopland. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand Ved seneste undersøgelse i 2007 var sommergennemsnittet af fosfor og kvælstof henholdsvis 0,110 mg P/l og 1,18 mg N/l. Klorofylkoncentrationen var på 54 μg/l og sigtdybden 1,0 meter (sommergennemsnit). Søens tilstand i 2007 var ringe, og lidt dårligere end i 1995. Højst sandsynligt findes der ingen undervandsvegetation i Stormose. Belastning Stormose ligger i Århus Å s afstrømningsopland, idet søen i perioder har afløb til Storkesig Bæk, der løber ud i Lyngbygårds Å, og herfra videre til Årslev Engsø og Århus Å. Der er ingen overfladiske tilløb. Hovedparten af oplandet består af dyrkede arealer. Mosen omgives af blandet løvskov, pil- og birkesump, rørsump og græssede enge. Et noget forhøjet fosforniveau i søen skyldes sandsynligvis tilførsel af fosfor fra spredt bebyggelse i oplandet, landbrugsaktivitet og frigivelse af ophobet fosfor fra søbunden. Indsatsbehov Den allerede vedtagne indsats i oplandet til søen (baseline) betyder, at der ikke er behov for en supplerende indsats over for den eksterne belastning. Det vurderes desuden ud fra de foreliggende data, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse. 3.4.10 Tillerup Sø Tillerup Sø er en lille sø, som ligger i et kuperet landskab udenfor Tillerup i Syddjurs kommune. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 52 μg/l i gennemsnit (2004 og 2007) i moderat tilstand. Udsætninger af karper i 1980'erne førte til en meget stor bestand i Tillerup Sø i 1994. Karpe- og skallebestanden i Tillerup Sø havde en negativ påvirkning af søens miljøtilstand, og derfor blev der gennemført et opfiskningsprojekt i perioden 1996-3. Søer, side 14

1999, dels for at ændre den biologiske balance i søen, men også for at reducere fosforniveauet. Den massive opfiskning af karper har resulteret i mindre ophvirvling af bundmateriale, men dog ikke nok til at der er sket en væsentlig forbedring af sigtdybden. Heller ikke opfiskning af skaller har haft nogen større indflydelse på vandkvaliteten, formentlig fordi der ikke er blevet opfisket tilstrækkelig meget, hvorved bestanden er blevet genopbygget. I opfiskningsperioden (1996-1999) faldt klorofylindholdet dog, og sigtdybden (klarheden af vandet) steg en smule. Siden 2004 har klorofylindholdet og sigtdybde imidlertid stort set været tilbage på samme niveau som før opfiskningen med tendens til en stigning i klorofylkoncentrationen i 2007 med en koncentration på 60 μg/l (sommergennemsnit). Der blev ikke fundet nogen undervandsplanter i hverken 2004 eller 2007. Vandpileurt vokser som flydebladsplante i søen. Belastning Der er ingen overfladiske tilløb til søen, og søens afløb er rørlagt. Hovedparten af oplandet er opdyrket og søen påvirkes primært af landbrugsaktiviteten. Indsatsbehov Den allerede vedtagne indsats i oplandet til søen (baseline) betyder, at der ikke er behov for en supplerende indsats over for den eksterne belastning. Det vurderes desuden ud fra de foreliggende data, at der forekommer karper og intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i 2015. Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen yderligere, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse. 3.4.11 Tåstrup Sø Søen er lavvandet og ligger vest for landsbyen Tåstrup i Århus kommune. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). International beskyttelse Søen er beliggende i EF-habitatområde nr. 232 (Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose) og er udpeget som naturtype 3150 (Næringsrige søer med flydeplanter eller store vandaks). Endvidere er Tåstrup Sø en del af Natura 2000-område nr. 232. Tilstand Udledning af spildevand medførte et meget højt fosforindhold i Tåstrup Sø i 1970'erne og - 80'erne. Spildevandstilførslen er ophørt og fosforkoncentrationen i søen er faldet. Der ligger dog fortsat en stor pulje af overskudsfosfor i søbunden, som bliver frigivet hver sommer, så fosforkoncentrationen er fortsat høj. I 2006 var den gennemsnitlige sommerkoncentration 0,293 mg P/l. 3. Søer, side 15

Klorofylkoncentrationen i søen er faldet betydeligt i de senere år og var kun 18,8 μg/l i 2006 (sommergennemsnit). Det lave niveau er atypisk i betragtning af søens høje næringsstofkoncentration. Forklaringen er formentlig, at vandoverfladen mange steder er helt dækket af åkander, der lukker af for lyset til vækst af planteplankton. Andre områder er dækket af tornfrøet hornblad, der yder dyreplankton skjul for planktonædende fisk. Endelig har en fiskeundersøgelse i 2006 vist, at der er en relativt god rovfiskebestand i søen, som kan holde planktonædende fisk som skalle nede. Alt i alt betyder det, at dyreplankton kan yde et betydeligt græsningstryk på planteplankton, hvorved klorofylkoncentrationen er lav. I 2006 dækkede undervandsvegetationen 59 % af søens bundareal. Der blev fundet to arter ud til 1,5 meters dybde med tornfrøet hornblad som den helt dominerende art. Vegetationen er artsfattig og ustabil på grund af det høje næringsstofniveau, og der er en betydelig risiko for, at søens klorofylindhold stiger igen hvis monokulturen af undervandsplanter forsvinder. Belastning Tåstrup Bæk løber til søen fra et opland som hovedsagligt består af dyrkede marker. Der er sket en betydelig reduktion i tilførslen af fosfor efter afskæring af spildevand fra Stjær. Indsatsbehov Tåstrup Sø opfylder miljømålet hvad angår klorofyl, men ikke hvad angår undervandsvegetation (moderat tilstand) samt støtteparametrene fosfor (dårlig tilstand) og kvælstof (ringe tilstand). Søen vurderes således ikke at opfylde kravet om god økologisk tilstand. Ifølge modelberegning skal den eksterne fosforbelastning reduceres med 14 kg årligt. Dette kan gøres ved en indsats overfor den diffuse afstrømning fra oplandet. Det vurderes desuden ud fra de foreliggende data, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse. 3.4.12 Årslev Engsø Årslev Engsø blev etableret i foråret 2003 opstrøms Brabrand Sø. Rundt om søen er der delvist afgræssede enge. Området er kendt for sin store rekreative værdi og rige fugleliv. Målsætning Godt økologisk potentiale med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). International beskyttelse Søen er beliggende i EF-habitatområde nr. 233 (Brabrand Sø med omgivelser) og er udpeget som naturtype 3150 (Næringsrige søer med flydeplanter eller store vandaks). Endvidere er Årslev Engsø en del af Natura 2000-område nr. 233. Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 98 μg/l i gennemsnit (2003 og 3. Søer, side 16

2004) i dårlig tilstand (dårligt økologisk potentiale). I søens første to år har fosforniveauet været højt med et sommergennemsnit på 0,19 mg P/l som følge af belastningen med fosfor fra det stærkt kulturpåvirkede opland og frigivelse af fosfor fra den vanddækkede engbund. Sigtdybde var på ca. 0,5 meter som sommergennemsnit. En undersøgelse i 2004 viste, at der ikke var indvandret undervandsvegetation, men til gengæld adskillige fiskearter fra vandsystemet. Der findes således mindst 9 fiskearter i søen, hvoraf nogle er meget talrige. Fiskebestandens størrelse og struktur er i det store kendetegnende for en næringsrig lavvandet sø med mange karpefisk som skalle og brasen, men også med en god bestand af gedder på grund af det store fødeudbud og gode gydepladser i søens bredzone. Belastning Århus Å løber til søen fra vest og Lyngbygård Å fra nord. Begge vandløb har fået nye snoede forløb på den sidste del inden vandløbene når søen. Tilsammen afvander de to vandløb omkring 250 km 2 og vandtilstrømningen til Årslev Engsø er derfor temmelig stor. Vandets opholdstid er følgelig kort fra nogle få dage i vintermånederne til omkring 20 dage i sommerhalvåret. Årslev Engsø er præget af store vand- og næringsstoftilførsler, fordi søen ligger langt nedstrøms i Århus Å systemet. De store kvælstofmængder medfører, at Årslev Engsø opfylder sit formål i Vandmiljøplan II sammenhæng om at fjerne en større kvælstofmængde fra vandet, inden det løber videre ud i Århus Bugt. Indsatsbehov Søen er anlagt i 2003 som et virkemiddel til at mindske næringsstoftilførslen fra punktkilder og det åbne land til den nedstrøms beliggende Brabrand Sø og Århus Bugt. Søen forventes derfor at have forhøjede næringsindhold. Datagrundlaget er mangelfuldt og bør forbedres med henblik på at vurdere, om søen kan opnå god økologisk tilstand eller der evt. skal anvendes et mindre strengt miljømål. Da søen er anlagt med henblik på at fjerne næringsstoffer, er der intet indsatskrav til søen. De ved Årslev Engsø anførte ha ådale til fosforfjernelse (jf. tabel 2.5.2 i vandplanen) er af hensyn til opfyldelse af indsatsbehovet i den nedstrømsliggende sø, Brabrand Sø. 3.5 Referencer Agesen A. 1995: Arsenforurening i Geding Sø. Århus Universitet. Kemisk Institut. Specialerapport. Århus Amt 1996a: Undersøgelser af miljøfremmede stoffer i Århus Amt, fase 1, ISBN 87-7295-513-9. Århus Amt. 1996b: Geding Sø, Tåstrup Sø, Stormose og Langå Sø 1994-1995. Miljøtilstand. Natur og miljøkontoret. 3. Søer, side 17

Århus Amt 1998: Miljøfremmede stoffer i Århus Amt, fase 2 og 3 1997-98, 1998, ISBN 87-7906-024-2. Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Udkast, version 4 Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, januar 2010. Bilag 6 til retningslinjer for indsatsprogrammer. Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse og beskrivelse af indsatsbehov i forhold til søer, fjorde og kystområder. 3. Søer, side 18

Bilag 3.1: Stamoplysninger for søen, herunder beliggenhed inkl. kort over oplandet, morfometri, international beskyttelse samt oplandsbeskrivelse, dvs. arealanvendelse og jordbundsforhold.

Beliggenhed Søen: Kommune(r) Syddjurs Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 1,4 Delvandopland Middeldybde, m 0,7 Vandløbssystem Ebeltoft Vig Max. dybde, m 1,1 Tilløb Ingen overfladisk tilløb Volumen, m 3 9710 Opholdstid, år Opland Afløb Ingen overfladisk afløb Oplandsareal, km 2 0,52 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område 227: Mols Bjerge med kystvande Landbrugsjord, % 75,67 EF-habitatområde H186: Mols Bjerge med kystvande Befæstet/bebygget areal, % 10,97 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 2,3 Habitatarter Naturarealer, % 0 Ferskvand, % 2,88 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype 3150: Næringsrige søer og Ikke opgjort % 8,12 vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 0 F2 finsand, % 0 Badevandssø 1) F3 lerblandet sandjord, % 93,89 Fredning Arealfredning nr. 0241600 F4 sandblandet lerjord, % 2,90 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 0 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 0 F7 humus, % 0 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 3,15

Beliggenhed Kommune(r) Skanderborg Søen: Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 3,5 Delvandopland Middeldybde, m 1,7 Vandløbssystem Århus A Max. dybde, m 3,5 Tilløb Afløb Beskyttelse Blegindmose Bæk Blegindmose Bæk, afløb til Stilling Solbjerg Sø Volumen, m 3 60222 Opholdstid, år 0,11 Opland Oplandsareal, km 2 2,12 Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 92,03 EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 3,59 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 0 Habitatarter Naturarealer, % 0,04 Ferskvand, % 1,55 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype Ikke opgjort % 2,80 Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 0 F2 finsand, % 0 Badevandssø 1) F3 lerblandet sandjord, % 0 Fredning F4 sandblandet lerjord, % 92,6 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 0 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 0 F7 humus, % 5,95 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 1,47

Beliggenhed Søen: Kommune(r) Århus Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 154 Delvandopland Middeldybde, m 1 Vandløbssystem Århus Å Max. dybde, m 2 Tilløb Århus Å, Døde Å Volumen, m 3 1537790 Opholdstid, år 0,02 Opland Afløb Århus Å Oplandsareal, km 2 310,044 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område 233: Brabrand Sø med omgivelser Landbrugsjord, % 67,01 EF-habitatområde H233 Befæstet/bebygget areal, % 12,85 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 8,12 Habitatarter Naturarealer, % 0,22 Ferskvand, % 2,13 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype 3150: Næringsrige søer og Ikke opgjort % 9,68 vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 0,79 F2 finsand, % 0,16 Badevandssø 1) F3 lerblandet sandjord, % 32,91 Fredning F4 sandblandet lerjord, % 36,54 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 1,88 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 0,41 F7 humus, % 3,18 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 24,13

Beliggenhed Søen: Kommune(r) Århus Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 112 Delvandopland Middeldybde, m 0,8 Vandløbssystem Egå Max. dybde, m 1,5 Tilløb Egå (Moseå) Volumen, m 3 894630 Opholdstid, år 0,06 Opland Afløb Egå (Moseå) Oplandsareal, km 2 55,68 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 62,65 EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 16,87 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 5,46 Habitatarter Naturarealer, % 0,12 Ferskvand, % 0,31 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype Ikke opgjort % 14,59 Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 0 F2 finsand, % 0,01 Badevandssø 1) F3 lerblandet sandjord, % 8,87 Fredning F4 sandblandet lerjord, % 50,76 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 2,78 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 0,06 F7 humus, % 3,99 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 33,53

Beliggenhed Søen: Kommune(r) Århus Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 5,0 Delvandopland Middeldybde, m 2 Vandløbssystem Egå Max. dybde, m 3,5 Tilløb grøft Volumen, m 3 100460 Opholdstid, år 0,38 Opland Afløb Egå (Moseå) Oplandsareal, km 2 1,08 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 46,99 EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 31,05 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 1,43 Habitatarter Naturarealer, % 0 Ferskvand, % 4,59 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype Ikke opgjort % 15,89 Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 0 F2 finsand, % 0 Badevandssø 1) F3 lerblandet sandjord, % 55,25 Fredning F4 sandblandet lerjord, % 1,87 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 0 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 0 F7 humus, % 0 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 42,84

Beliggenhed Søen: Kommune(r) Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 1,3 Delvandopland Middeldybde, m 2 Vandløbssystem Århus Å Max. dybde, m 3,6 Tilløb Ingen overfladisk tilløb Volumen, m 3 25704 Opholdstid, år 0,33 Opland Afløb Vitved bæk Oplandsareal, km 2 0,31 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 81,82 EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 1,37 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 7,65 Habitatarter Naturarealer, % 0,2 Ferskvand, % 6,03 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype Ikke opgjort % 3,06 Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 0 F2 finsand, % 0 Badevandssø 1) F3 lerblandet sandjord, % 0 Fredning Arealfredning nr. 0277701 F4 sandblandet lerjord, % 82,67 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 0 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 0 F7 humus, % 0 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 17,46

Beliggenhed Søen: Kommune(r) Favrskov, Skanderborg Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 44 Delvandopland Middeldybde, m 1 Vandløbssystem Århus Å Max. dybde, m 1,5 Tilløb Hummel Bæk, Fajstrup Bæk, Lading Bæk, Elhøj Bæk Volumen, m 3 441594 Opholdstid, år 0,1 Opland Afløb Borum Møllebæk Oplandsareal, km 2 16,51 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 64,43 EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 3,29 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 25,69 Habitatarter Naturarealer, % 0,42 Ferskvand, % 2,69 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype Ikke opgjort % 3,48 Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 0 F2 finsand, % 0 Badevandssø 1) F3 lerblandet sandjord, % 44,43 Fredning Arealfredning nr. 0276500 F4 sandblandet lerjord, % 22,21 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 0 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 0 F7 humus, % 1,87 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 31,48

Beliggenhed Søen: Kommune(r) Skanderborg, Århus Søtype 10: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, dyb Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 383 Delvandopland Middeldybde, m 8,1 Vandløbssystem Århus Å Max. dybde, m 19 Tilløb Løjenkær Bæk, Møddebro Bæk, Vitved Bæk. Pilbro Bæk, Blegindmose Bæk Volumen, m 3 31029318 Opholdstid, år 2,46 Opland Afløb Århus Å Oplandsareal, km 2 48,42 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 74,41 EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 8,66 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 3,51 Habitatarter Naturarealer, % 0,24 Ferskvand, % 8,03 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype Ikke opgjort % 5,14 Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 0 F2 finsand, % 0 Badevandssø 1) Ja F3 lerblandet sandjord, % 6,97 Fredning F4 sandblandet lerjord, % 64,18 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 8,70 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 0,92 F7 humus, % 1,46 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 17,77

Beliggenhed Søen: Kommune(r) Århus Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 8,9 Delvandopland Middeldybde, m 1,5 Vandløbssystem Århus Å Max. dybde, m 3,5 Tilløb Ingen overfladiske tilløb Volumen, m 3 133173 Opholdstid, år 0,44 Opland Afløb Borum Bæk Oplandsareal, km 2 1,22 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 60,24 EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 10,68 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 10,29 Habitatarter Naturarealer, % 0,21 Ferskvand, % 7,57 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype Ikke opgjort % 11,04 Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 0 F2 finsand, % 0 Badevandssø 1) F3 lerblandet sandjord, % 82,43 Fredning F4 sandblandet lerjord, % 0 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 0 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 0 F7 humus, % 4,34 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 13,27

Beliggenhed Søen: Kommune(r) Syddjurs Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 5,1 Delvandopland Middeldybde, m 2,8 Vandløbssystem Mindre vandløb til Århus Bugt Max. dybde, m 5,1 Tilløb Ingen overfladiske tilløb Volumen, m 3 142600 Opholdstid, år 1,05 Opland Afløb Rørlagt Oplandsareal, km 2 0,85 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 85,06 EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 0,52 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 1,68 Habitatarter Naturarealer, % 1,93 Ferskvand, % 6,75 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype Ikke opgjort % 4,06 Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 19,51 F2 finsand, % 0 Badevandssø 1) F3 lerblandet sandjord, % 43,84 Fredning Arealfredning nr. 0742500 F4 sandblandet lerjord, % 11,22 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 6,61 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 0 F7 humus, % 11,12 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 7,70

Beliggenhed Kommune(r) Århus, Skanderborg Søen: Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 9,6 Delvandopland Middeldybde, m 1 Vandløbssystem Århus Å Max. dybde, m 1,5 Tilløb Tåstrup Bæk (Bjørnkær Bæk) Kolbær Bæk Mindre tilløb Volumen, m 3 96200 Opholdstid, år 0,04 Opland Afløb Tåstrup Bæk (Bjørnkær Bæk) Oplandsareal, km 2 10,9 Beskyttelse Natura 2000-område 232: Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose Arealanvendelse Landbrugsjord, % 79,49 EF-habitatområde H 232 Befæstet/bebygget areal, % 6,61 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 7,17 Habitatarter Naturarealer, % 0,37 Ferskvand, % 0,95 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype 3150: Næringsrige søer og Ikke opgjort % 5,42 vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 0,73 F2 finsand, % 0 Badevandssø 1) F3 lerblandet sandjord, % 32,36 Fredning F4 sandblandet lerjord, % 44,98 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 3,25 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 1,10 F7 humus, % 5,75 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 11,83

Beliggenhed Søen: Kommune(r) Århus Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 117 Delvandopland Middeldybde, m 0,5 Vandløbssystem Århus Å Max. dybde, m 1,5 Tilløb Århus Å, Lyngbygårds Å, Kildebæk, Madses Bæk Volumen, m 3 584290 Opholdstid, år 0,01 Opland Afløb Århus Å Oplandsareal, km 2 267,05 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område 233: Brabrand Sø med omgivelser Landbrugsjord, % 73,07 EF-habitatområde H233 Befæstet/bebygget areal, % 8,76 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 8,39 Habitatarter Naturarealer, % 0,18 Ferskvand, % 1,90 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype 3150: Næringsrige søer og Ikke opgjort % 7,70 vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 0,75 F2 finsand, % 0,11 Badevandssø 1) F3 lerblandet sandjord, % 37,86 Fredning Arealfredning nr. 0799700 F4 sandblandet lerjord, % 38,67 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 3,01 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 0,48 F7 humus, % 3,43 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 16,69

Bilag 3.2: Udvikling i sommermiddelværdier af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof i søerne i hovedvandoplandet. Der findes ingen figurer pga. få data eller ingen data for følgende søer: Blegind Mose og Egå Engsø.

Agri Sø (100916) Stations nr: ARH100916 Stationsnavn: Sø ved Agri DMU Nr: X_ETRS89: 594430 Y_ETRS89: 6232790 Sommermiddelværdier, overfladevand 0,6 Sigtdybde, m 1,2 Total P, mg/l 0,5 1 0,4 0,8 0,3 0,6 0,2 0,4 0,1 0,2 0 0 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Klorofyl a, µg/l 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Total N, mg/l 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 80 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4-10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene 1995-2007. Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

Brabrand Sø Stations nr: ARH110903 Stationsnavn: Brabrand Sø DMU Nr: X_ETRS89: 568523 Y_ETRS89: 6223067 Sommermiddelværdier, overfladevand 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Sigtdybde, m 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Total P, mg/l 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 Procentvis ændring i perioden 1995-2003: (11%) Procentvis ændring i perioden 1995-2003: (-21%) r²(log): 0,093 p(log): 0,5570 r²(log): 0,163 p(log): 0,4280 r²: 0,085 p: 0,5740 r²: 0,189 p: 0,3890 350 300 250 200 150 100 50 0 Klorofyl a, µg/l 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Total N, mg/l 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 Procentvis ændring i perioden 1995-2003: (-19%) Procentvis ændring i perioden 1995-2003: -36% r²(log): 0,067 p(log): 0,6200 r²(log): 0,741 p(log): 0,0280 r²: 0,087 p: 0,5700 r²: 0,676 p: 0,0450 Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 60 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4-10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene 1995-2007. Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

Geding Sø Stations nr: ARH100915 Stationsnavn: Geding Sø DMU Nr: X_ETRS89: 567626 Y_ETRS89: 6228459 Sommermiddelværdier, overfladevand 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Sigtdybde, m 0,18 0,16 0,14 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 0 Total P, mg/l 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Klorofyl a, µg/l 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Total N, mg/l 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 60 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4-10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene 1995-2007. Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

Iglsø, ved Vitved Stations nr: ARH110915 Stationsnavn: Iglsø, ved Vitved DMU Nr: X_ETRS89: 563880 Y_ETRS89: 6211673 Sommermiddelværdier, overfladevand 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Sigtdybde, m 2006 0,14 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 0 Total P, mg/l 2006 60 50 40 30 20 10 Klorofyl a, µg/l 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 Total N, mg/l 0 2006 0 2006 Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 60 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4-10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene 1995-2007. Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

Lading Sø Stations nr: ARH110911 Stationsnavn: Lading Sø DMU Nr: X_ETRS89: 560076 Y_ETRS89: 6230597 Sommermiddelværdier, overfladevand 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Sigtdybde, m 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Total P, mg/l 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 Procentvis ændring i perioden 1996-2006: (26%) Procentvis ændring i perioden 1996-2006: (76%) r²(log): 0,081 p(log): 0,4940 r²(log): 0,266 p(log): 0,1900 r²: 0,073 p: 0,5180 r²: 0,337 p: 0,1320 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Klorofyl a, µg/l 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Total N, mg/l 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 Procentvis ændring i perioden 1996-2006: (168%) Procentvis ændring i perioden 1996-2006: (-28%) r²(log): 0,347 p(log): 0,1240 r²(log): 0,066 p(log): 0,5390 r²: 0,470 p: 0,0610 r²: 0,072 p: 0,5190 Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 60 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4-10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene 1995-2007. Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

Stilling-Solbjerg Sø Stations nr: ARH110907 Stationsnavn: Stilling-Solbjerg Sø DMU Nr: X_ETRS89: 565236 Y_ETRS89: 6213113 Sommermiddelværdier, overfladevand 2,5 Sigtdybde, m 0,3 Total P, mg/l 2 0,25 1,5 1 0,5 0,2 0,15 0,1 0,05 0 0 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Klorofyl a, µg/l 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Total N, mg/l 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 60 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4-10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene 1995-2007. Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

Stormose Stations nr: ARH110902 Stationsnavn: Stormose DMU Nr: X_ETRS89: 564949 Y_ETRS89: 6228021 Sommermiddelværdier, overfladevand 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Sigtdybde, m 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 0 Total P, mg/l 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 60 50 40 30 20 10 0 Klorofyl a, µg/l 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Total N, mg/l 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 60 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4-10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene 1995-2007. Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

Tillerup Sø Stations nr: ARH100917 Stationsnavn: Tillerup Sø DMU Nr: X_ETRS89: 587833 Y_ETRS89: 6227590 Sommermiddelværdier, overfladevand 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Sigtdybde, m 0,14 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 0 Total P, mg/l 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Procentvis ændring i perioden 1997-2007: (-3%) Procentvis ændring i perioden 1997-2007: (-2%) r²(log): 0,449 p(log): 0,3300 r²(log): 0,008 p(log): 0,9130 r²: 0,455 p: 0,3260 r²: 0,006 p: 0,9220 70 60 50 40 30 20 10 0 Klorofyl a, µg/l 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Total N, mg/l 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Procentvis ændring i perioden 1997-2007: 137% Procentvis ændring i perioden 1997-2007: (-23%) r²(log): 0,903 p(log): 0,0500 r²(log): 0,622 p(log): 0,2110 r²: 0,912 p: 0,0450 r²: 0,628 p: 0,2070 Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 60 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4-10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene 1995-2007. Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

Tåstrup Sø Stations nr: ARH110901 Stationsnavn: Tåstrup Sø DMU Nr: X_ETRS89: 560550 Y_ETRS89: 6220895 Sommermiddelværdier, overfladevand 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Sigtdybde, m 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Total P, mg/l 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Klorofyl a, µg/l 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Total N, mg/l 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 60 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4-10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene 1995-2007. Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

Årslev Engsø Stations nr: ARH110921 Stationsnavn: Årslev Engsø DMU Nr: X_ETRS89: 567537 Y_ETRS89: 6222663 Sommermiddelværdier, overfladevand 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Sigtdybde, m 0,25 0,2 0,15 0,1 Total P, mg/l 0,2 0,1 0 2003 2004 0,05 0 2003 2004 120 Klorofyl a, µg/l 2,5 Total N, mg/l 100 2 80 60 40 1,5 1 20 0,5 0 2003 2004 0 2003 2004 Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 60 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4-10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene 1995-2007. Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

4. Kystvande Det tekniske baggrundsnotat består af dels en oversigtstabel med de områder, der indgår i hovedvandoplandet, og dels en tekstdel der kort redegør for datagrundlaget og fastsættelse af værdier i tabel 4.1. Områder af samme typologi og med samme grundlag kan være behandlet samlet i tekstdelen. Procedurer for fastsættelse af referencetilstand, miljømål og tilstand fremgår af Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Vandområde Reference Miljømål Tilstand Ålegræs Ålegræs Ålegræs Navn Typologi Vidensniveau Dybdegrænse (m) Indre Kalø Vig P1 V2 9,4 3A 6,9 5,3 A 0,57 M N Knebel Vig P1 V2 9,4 5 6,9 4,7 A 0,50 M N Århus Bugt, Begtrup og Kalø Vig P3 V2 9,5 3A 7,0 4,9 A 0,52 M N Århus Bugt syd, Samsø og Djursland syd OW2 V3 12,2 2 9,0 5,1 A 0,42 R N Stavns Fjord P2 V2 9,8 5 7,3 B IK N Grundlag (procedure) Dybdegrænse (m) v. G/M Dybdegrænse (m) Grundlag (procedure) EQR Kvalitetsklasse Målopfyldelse (J/N) Forklaringer Bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af Vandområde Typologi vandressourcer (BEK nr. 1355 af 11/12/2006) V1, V2 eller V3. Vidensniveau for fastsættelse af målpåvirkning/indsatsbehov jf. Retningslinjer for Vidensniveau udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 5 Reference Ålegræs Dybdegrænse (meter) Grundlag (procedure) Procedure er beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 5 Miljømål Ålegræs Dybdegrænse (meter) ved God/Moderat (G/M) tilstand Tilstand Ålegræs Aktuel dybdegrænse for ålegræs (meter) Grundlag Procedurenummer er beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 5 EQR Ecological Quality Ratio Kvalitetsklasse H, G, M, R, D eller Mål ej opfyldt, ikke klassificerbar (IK) Målopfyldelse (J/N) Opfylder miljømål G/M tilstand? Tabel 4.1. Vandområder i hovedvandopland Århus Bugt. Referencetilstand, miljømål og aktuel tilstand. 4.1 Område Indre Kalø Vig I forbindelse med basisanalysen er kystvandene inddelt i typer efter bl.a. dybde, saltholdighed, afstrømning fra land og opblandings- 4. Kystvande, side 1

forhold jf. bekendtgørelse 1355 af 11. december 2006 om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer. I bekendtgørelsen er Århus Bugt udpeget som ét vandområde, men i Århus Amts basisanalyse er vandområdet opdelt i 3 områder: Indre Kalø Vig, Knebel Vig samt Århus Bugt, Kalø og Begtrup Vig. Indre Kalø Vig er type P1, der er kendetegnet ved høj saltholdighed, lagdelte vandmasser og relativ lille afstrømning fra land. 4.1.1 Referencetilstand ålegræs Referencetilstanden for ålegræs i Indre Kalø Vig er fastlagt som 90 % fraktilen af historiske data. Der findes 2 historiske registreringer af ålegræs i vandområdet Indre Kalø Vig, der vurderes som gode validerede data. (DMU-rapport nr. 755. Historisk udbredelse af ålegræs i danske kystområder). 4.1.2 Miljømål ålegræs Miljømålet for Indre Kalø Vig er afledt af referencetilstanden (9,4 m* 0,74 % = 6,9 m), svarende til en dybdegrænse for ålegræssets hovedudbredelse på 6,9 m. Målopfyldelse forudsætter som minimum, at ålegræs vokser med en tæthed på 10 % på denne dybde. 4.1.3 Tilstand ålegræs Ålegræssets maksimale dybdegrænse er registreret på 3-4 transekter i perioden 1989 til 2006. Undersøgelserne er foretaget hvert 2. år i perioden 1989 til 1997, herefter er undersøgelserne foretaget hvert år. Fra 1989-2000 er der foretaget én registrering af maksimal dybdegrænse og hovedudbredelse på hvert transekt. Fra og med 2001 er der foretaget ca. 10 registreringer af maksimal dybdegrænse på hvert transekt. Hovedudbredelsen er herefter beregnet som 90 % af den maksimale dybdegrænse for ålegræs. Tilstanden er beregnet som middelværdien af dybdegrænsen (hovedudbredelsen) i perioden 2001-2006. Transekter uden ålegræs er medtaget i beregningen, som den mindste dybde, hvor ålegræs burde kunne forekomme. Tilstanden er beregnet til 5,3 m. Miljømålet er således ikke opfyldt, og tilstanden vurderes som moderat. 4. Kystvande, side 2

8,0 7,0 6,0 Dybdegrænse (m) 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 År Dybdegrænse Miljømål Figur 4.1.1 Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Indre Kalø Vig. Middelværdi med standardafvigelse i de enkelte undersøgelsesår i perioden 1989-2006. Miljømål er markeret med grøn linje. År Hovedudbredelse dybdegrænse (m) SD n Antal transekter med ålegræs 1989 6,1 0,36 3 3 1991 6,0 0,50 3 3 1993 4,8 1,17 3 3 1995 5,2 0,34 3 3 1997 5,5 0,78 3 3 1998 5,9 1,35 3 3 1999 6,3 0,59 3 3 2000 6,0 1,14 3 3 2001 5,2 0,43 4 4 2002 6,1 0,24 4 4 2003 5,0 0,64 4 4 2004 5,2 0,82 4 3 2005 5,3 0,73 4 4 2006 5,0 0,72 4 4 Tabel 4.1.1. Ålegræs dybdegrænser (hovedudbredelse) i Indre Kalø Vig med angivelse af standardafvigelse (SD) og antal undersøgte transekter (n), samt antal transekter med ålegræs. 4.1.4 Metode til opgørelse af indsatsbehov DHI har opstillet en dynamisk model for Århus Bugt, som også omfatter vandområdet Indre Kalø Vig m. fl. Det er dog ikke lykkedes at kvantificere sammenhængen mellem næringsstoftilførslerne og ålegræssets dybdegrænse med tilstrækkelig sikkerhed. Dette skyldes, at ålegræssets dybdegrænse i området afhænger af både sigtdybde og iltforhold, og at sammenhængen med næringsstoftilførslerne i området er kompleks. Modelresultaterne er beskrevet i rapporten: Modelundersøgelse af 4. Kystvande, side 3

den fremtidige vandkvalitet i Århus Bugt, Kalø Vig, Knebel Vig og Ebeltoft Vig. Teknisk rapport 2009. Vandområdet Indre Kalø Vig er på den baggrund et vidensniveau 2 (V2) område (Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, Bilag 5). 4.1.5 Miljøfarlige forurenende stoffer Der er ikke foretaget målinger af miljøfarlige stoffer i biota og sediment fra området Indre Kalø Vig. 4.2 Knebel Vig Knebel Vig er type P1, der er kendetegnet ved høj saltholdighed, lagdelte vandmasser og relativ lille afstrømning fra land. 4.2.1 Referencetilstand ålegræs Der foreligger ikke historiske data for Knebel Vig. Referencetilstanden for Knebel Vig er fastsat til samme værdi som vandområdet Indre Kalø Vig, da begge vandområderne er af typen P1, og de er naboområder. 4.2.2 Miljømål ålegræs Miljømålet er fastlagt som 74 % af referencetilstanden (9,4 meter*0,74=6,9 meter). Målopfyldelse forudsætter som minimum, at ålegræs vokser med en tæthed på 10 % på denne dybde. 4.2.3 Tilstand ålegræs I perioden 1989-2000 og i 2003 er der udført undersøgelser på en enkelt transekt. I 2002 blev der undersøgt 2 transekter og i 2005 blev der undersøgt 4 ålegræstransekter. Tilstanden er beregnet som middelværdien af dybdegrænsen (hovedudbredelsen) i perioden 2001-2006. Tilstanden er beregnet til 4,0 m. Miljømålet er således ikke opfyldt, og tilstanden vurderes som ringe. 4. Kystvande, side 4

8 7 6 Dybdegrænde (m) 5 4 3 2 1 0 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 År Dybdegrænse Miljømål Figur 4.2.1 Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Knebel Vig. Middelværdi med standardafvigelse i de enkelte undersøgelsesår i perioden 1989-2006. Miljømål er markeret med grøn linje. År Hovedudbredelse dybdegrænse (m) SD n Antal transekter med ålegræs 1989 3,7 1 1 1991 3,6 1 1 1993 3,0 1 1 1995 3,0 1 1 1997 3,6 1 1 1998 4,0 1 1 1999 3,8 1 1 2000 4,0 1 1 2002 4,7 1,5 2 2 2003 3,2 1 1 2005 4,2 1,2 4 4 Tabel 4.2.1. Ålegræs dybdegrænser (hovedudbredelse) i Knebel Vig med angivelse af standardafvigelse (SD) og antal undersøgte transekter (n), samt antal transekter med ålegræs. 4.2.4 Metode til opgørelse af indsatsbehov Det er ikke, med den af DHI opstillede model (jf. afsnit 4.1.4), lykkedes at fastlægge en tilstrækkeligt sikker sammenhæng mellem næringsstofbelastning og dybdegrænse for ålegræs. Vandområdet Knebel Vig er derfor et vidensniveau 2 (V2) område. Metode til fastlæggelse af reduktionsbehovet fremgår af Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, Bilag 5. 4.2.5 Miljøfarlige forurenende stoffer Der er ikke foretaget målinger af miljøfarlige forurenende stoffer i biota og sediment fra området Knebel Vig. 4. Kystvande, side 5

4.3 Århus Bugt, Begtrup og Kalø Vig Århus Bugt, Kalø Vig og Begtrup Vig er type P3, der har høj saltholdighed, lagdelte vandmasser og relativ stor afstrømning fra land. 4.3.1 Referencetilstand ålegræs Referencetilstanden for ålegræs i vandområdet Århus Bugt, Begtrup og Kalø Vig er fastlagt som 90 % fraktilen af historiske data. Der findes 6 historiske registreringer af ålegræs i vandområdet, der vurderes som gode validerede data. (Krause-Jensen, D. & Rasmussen, M.B. 2009). 4.3.2 Miljømål ålegræs Miljømålet er fastlagt som 74 % af referencetilstanden (9,5 meter*0,74=7,0 meter). Målopfyldelse forudsætter som minimum, at ålegræs vokser med en tæthed på 10 % på denne dybde. 4.3.3 Tilstand ålegræs Ålegræssets maksimale dybdegrænse er registreret på 3-5 transekter i perioden 1989 til 2006. Undersøgelserne er foretaget hvert 2. år i perioden 1989 til 1997, herefter er undersøgelserne foretaget hvert år. Fra 1989-2000 er der foretaget én registrering af maksimal dybdegrænse og hovedudbredelse på hver transekt. Fra og med 2001 er der foretaget ca. 10 registreringer af maksimal dybdegrænse på hvert transekt. Hovedudbredelsen er herefter beregnet som 90 % af den maksimale dybdegrænse for ålegræs. Tilstanden er beregnet som middelværdien af dybdegrænsen (hovedudbredelsen) i perioden 2001-2006. Transekter uden ålegræs er medtaget i beregningen, som den mindste dybde, hvor ålegræs burde kunne forekomme. Tilstanden er beregnet til 4,9 m. Miljømålet er således ikke opfyldt, og tilstanden vurderes som moderat. 4. Kystvande, side 6

9,0 8,0 7,0 6,0 Dybdegrænse (m) 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 1989 1991 1993 1995 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 År Dybdegrænse Miljømål Figur 4.3.1 Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Århus Bugt, Begtrup og Kalø Vig. Middelværdi med standardafvigelse i de enkelte undersøgelsesår i perioden 1989-2006. Miljømål er markeret med grøn linje. År Hovedudbredelse dybdegrænse (m) SD n Antal transekter med ålegræs 1989 4,4 0,8 4 4 1991 4,5 0,9 4 4 1993 4,9 0,6 4 4 1995 4,6 0,8 4 4 1997 5,9 1,8 4 4 1998 6,2 0,7 4 4 1999 5,1 0,2 4 4 2000 5,3 0,5 4 4 2001 3,4 0,2 5 3 2002 5,6 1,6 5 5 2003 4,9 0,3 5 4 2004 5,4 0,3 3 3 2005 5,0 0,4 5 4 2006 5,2 0,5 3 3 Tabel 4.3.1. Ålegræs dybdegrænser (hovedudbredelse) i Århus Bugt, Begtrup og Kalø Vig med angivelse af standardafvigelse (SD) og antal undersøgte transekter (n), samt antal transekter med ålegræs. 4.3.4 Metode til opgørelse af indsatsbehov Det er ikke, med den af DHI opstillede model (jf. afsnit 4.1.4), lykkedes at fastlægge en tilstrækkeligt sikker sammenhæng mellem næringsstofbelastning og dybdegrænse for ålegræs. Vandområdet Århus Bugt, Begtrup og Kalø Vig er derfor et vidensniveau 2 (V2) område. Metode til fastlæggelse af reduktionsbehovet fremgår af Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, Bilag 5. 4. Kystvande, side 7

4.3.5 Miljøfarlige forurenende stoffer Se afsnit 4.5.5, hvor der i tabel 4.5.5.1 og 4.5.5.2 er vist de stoffer der er vurderet i forhold til placering af områderne i indsatskategorierne 2 og 3. Vurderingskriterierne for hhv. muslinger og sediment er angivet sammen med målte værdier angivet som 50% fraktilen samt den maksimale værdi i områderne Århus Bugt og Kalø Vig. 4.4 Århus Bugt syd, Samsø og Djursland syd De åbne farvande er inddelt i type efter saltholdighed, tidevandsamplitude og bølgeeksponering. Århus Bugt Syd, Samsø og Djursland Syd er således type OW2, som er kendetegnet ved en høj saltholdighed, og en tidevandsforskel på <1m. 4.4.1 Referencetilstand ålegræs Ved fastlæggelse af referencetilstand for åbentvandstypen OW2 benyttes typeværdien OW1/OW2. Denne værdi er 12,2 m. 4.4.2 Miljømål ålegræs Miljømålet er fastlagt som 74 % af referencetilstanden (12,2 meter*0,74=9,0 meter). Målopfyldelse forudsætter som minimum, at ålegræs vokser med en tæthed på 10 % på denne dybde. 4.4.3 Tilstand ålegræs I 2004 er der foretaget undersøgelser af 5 transekter ved Samsø og 5 transekter ved Svanegrund. Der er foretaget ca. 10 registreringer af maksimal dybdegrænse på hvert transekt. Hovedudbredelsen er herefter beregnet som 90 % af den maksimale dybdegrænse for ålegræs. Tilstanden er beregnet som middelværdien af dybdegrænsen (hovedudbredelsen) ved Samsø og ved Svanegrund. Tilstanden er beregnet til 5,2 m. Miljømålet er således ikke opfyldt, og tilstanden vurderes som ringe. 10 9 8 7 Dybdegrænse (m) 6 5 4 3 2 1 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 År Miljømål Hovedudbredelse 4. Kystvande, side 8

Figur 4.4.1 Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Århus Bugt syd, Samsø og Djursland syd med standardafvigelse i undersøgelsesåret 2004. Miljømål er markeret med grøn linje. 4.4.4 Metode til opgørelse af indsatsbehov De målsatte næringsstofpåvirkninger kan ikke fastsættes specifikt for områderne. 4.4.5 Miljøfarlige forurenende stoffer Tabel 4.5.5.2 viser de stoffer, der er vurderet i forhold til placering af områderne i indsatskategorierne 2 og 3. Vurderingskriterierne for hhv. muslinger og sediment er angivet sammen med målte værdier angivet som 50% fraktilen samt den maksimale værdi i området Århus Bugt Syd. For områderne Samsø og Djursland Syd er der ikke foretaget målinger af miljøfarlige stoffer. 4.5 Stavns Fjord Stavns Fjord er type P2, som er kendetegnet ved høj saltholdighed, opblandede vandmasser og en relativ lille afstrømning fra land. 4.5.1 Referencetilstand ålegræs Her er ikke anvendt typetilgangen, men data fra nærliggende område (Ebeltoft Vig), som ligner meget mht. stort vandområde i forhold til meget lille opland. Referencetilstanden er på den baggrund fastlagt til 9,8 m. Dette er en potentiel referencetilstand, da dybdegrænsen overstiger bunddybden i vandområdet. I Stavns Fjord er der tidligere desuden registreret arter af kransnålalger, havgræs, vandkrans og børstebladet vandaks i de lavvandede områder. 4.5.2 Miljømål ålegræs Miljømålet for Stavns Fjord er afledt af referencetilstanden (9,8 m* 0,74 % = 7,3 m), svarende til en dybdegrænse for ålegræssets hovedudbredelse på 7,3 m. Miljømålet overstiger den naturbetingede maksimale bunddybde, som er ca. 5 m i Hjortholmrenden. Gennemsnitsdybden er ca. 1,6 m. Målopfyldelse forudsætter som minimum, at ålegræs vokser med en tæthed på over 10 % på områdets maksimale dybde (Hjortholmrenden er undtaget herfra). Målopfyldelse forudsætter, at der skal være en vandkvalitet, der understøtter vækst af ålegræs til 7,3 m s dybde. 4.5.3 Tilstand ålegræs Ålegræsset er forsvundet fra Stavns Fjord, hvor den største tilbagegang skete i 1990 erne. De øvrige arter af blomsterplanter er kun registreret på meget lave vanddybder(under 0,5 m s dybde). Miljømålet er ikke opfyldt, men tilstanden kan ikke klassificeres. 4. Kystvande, side 9

4.5.4 Metode til opgørelse af indsatsbehov Stavns Fjord er et vidensniveau 2 (V2) område. Metode til fastlæggelse af reduktionsbehovet fremgår af Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, Bilag 5. 4.5.5 Miljøfarlige forurenende stoffer Bilag 4.1 (biota) og 4.2 (sediment) viser de stoffer, der er vurderet i forhold til placering af områderne i indsatskategorierne 2 og 3. Vurderingskriterierne for hhv. muslinger og sediment er angivet sammen med målte værdier angivet som 50% fraktilen samt den maksimale værdi i området Stavns Fjord. Tabel 4.5.2 Vurderingskriterier og målte værdier for sediment i vandområderne i forhold til placering i indsatskategori 2 og 3. 4. Kystvande, side 10

Referencer Krause-Jensen, D. & Rasmussen, M.B. 2009: Historisk udbredelse af ålegræs i danske kystområder. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 38 s. Faglig rapport fra DMU nr. 755. http://www.dmu.dk/pub/fr755.pdf Modelundersøgelse af den fremtidige vandkvalitet i Århus Bugt, Kalø Vig, Knebel Vig og Ebeltoft Vig. Teknisk rapport 2009. 4. Kystvande, side 11

4. Kystvande, side 12

Bilag 4.1 Vurderingskriterier og målte værdier for muslinger i vandområderne i forhold til placering i indsatskategori 2 og 3. Biota blåmuslinger Vurderingskriteri er 75% frakt il 90% - frakt il EA C- lav * Bek. nr. 2010 af 25. aug. 2010 ** Bek. nr 148 af 19/02/ 2007* ** Enhed Århus Bugt - Kalø Vig 1998-2007 Stavns Fjord 1998-2003 Antal prøver Median/gennemsnit**** max Antal prøver arsen mg/kg TS 3 6,40 6,90 0 bly cadmium 1,70 2,60 1,7 2,3 Median/genne msnit**** max 7,5 mg/kg TS 68 0,76 1,90 3 1,15 1,7 5 mg/kg TS 68 0,95 1,80 3 1,45 2,074 chrom mg/kg TS 3 0,81 1,06 0 kobber kviksølv nikkel zink 11,1 16,4 0,23 0,36 3,20 4,30 148 187 mg/kg TS 68 6,92 57,93 3 10,66 12,4 0,1 mg/kg TS 68 0,05 0,21 3 0,33 0,341 mg/kg TS 67 1,81 4,90 3 4,31 4,5 mg/kg TS 68 109,28 203,2 0 3 141,67 162 4. Kystvande, side 13

Biota blåmuslinger Vurderingskriteri er 75% frakt il 90% - frakt il EA C- lav TBT 53,7 106 0,4 0 * Bek. nr. 2010 af 25. aug. 2010 ** Bek. nr 148 af 19/02/ 2007* ** Enhed Århus Bugt - Kalø Vig 1998-2007 Stavns Fjord 1998-2003 Antal prøver Median/gennemsnit**** max Antal prøver μg Sn/kg TS 67 38,05 Median/genne msnit**** max 530,0 0 3 19,00 22,5 Sum PAH16 458 623 μg/kg 944,6 TS 50 449,51 6 2 350,35 366,9 Naphtalen 43,8 54,9 50 μg/kg 0 TS 51 28,77 48,63 3 20,85 24,45 Phenanthren 94 116 50 μg/kg 140,9 00 TS 51 76,20 1 3 75,90 97,8 Benz(a)anthrace 18,5 29,1 μg/kg n TS 46 10,77 44,05 2 13,38 14,85 Fluoranthen 92,1 130 10 μg/kg 106,3 00 TS 42 10,20 1 2 1,28 1,4 Anthracen 5,3 8,3 5 μg/kg TS 50 3,61 60,31 3 3,80 4,15 Pyren 60,7 83,8 10 μg/kg 00 TS 50 35,04 92,40 3 35,45 44,05 4. Kystvande, side 14

Biota blåmuslinger Vurderingskriteri er 75% frakt il 90% - frakt il EA C- lav Benz[a]pyren 20,1 33,2 50 00 * Bek. nr. 2010 af 25. aug. 2010 ** Bek. nr 148 af 19/02/ 2007* ** Enhed Århus Bugt - Kalø Vig 1998-2007 Stavns Fjord 1998-2003 Antal prøver Median/gennemsnit**** max Antal prøver Crysen 34,8 50,7 μg/kg TS 45 22,00 Median/genne msnit**** max 50 μg/kg TS 43 9,12 54,25 2 6,83 6,85 137,7 0 2 37,88 39,9 Sum PCB7 22,7 37,3 5 μg/kg TS 70 12,18 47,60 3 1,75 3,3 Dioxiner og furaner (WHO- 0,58 1,3 ng/kg TS TEQ PCDD/F) 3 0,27 0,36 0 133 267 ng/kg TS 3 28,45 28,95 0 CB77 copl 11,2 17 ng/kg CB126 copl TS 3 3,60 3,71 0 CB169 copl 2 13,8 ng/kg TS 3 0,46 0,68 0 BDE47 (2,2',4,4'- 0,45 0,67 μg/kg tetrabromdiphen TS ylether) 11 0,25 0,40 0 4. Kystvande, side 15

BDE99 (2,2',4,4',5- pentabromdiphe nylether) BDE100 (2,2',4,4',6- pentabromdiphe nylether) BDE153 (2,2',4,4',5,5'- hexabromdiphen ylether) BDE154 (2,2',4,4',5,6'- hexabromdiphen ylether) Biota blåmuslinger Vurderingskriteri er 75% frakt il 90% - frakt il EA C- lav * Bek. nr. 2010 af 25. aug. 2010 ** Bek. nr 148 af 19/02/ 2007* ** Enhed 0,04 0,09 μg/kg TS <dl* *** <dl* *** <dl* *** <dl* *** <dl* *** <dl* *** μg/kg TS μg/kg TS μg/kg TS Århus Bugt - Kalø Vig 1998-2007 Stavns Fjord 1998-2003 Antal prøver Median/gennemsnit**** max Antal prøver 9 0,14 0,25 0 9 0,08 0,10 0 0 0 0 0 Chloralkaner μg/kg TS 0 0 Median/genne msnit**** max 4. Kystvande, side 16

diethylhexylphth alat (DEHP) Biota blåmuslinger Vurderingskriteri er 75% frakt il 286 7 90% - frakt il 419 2 EA C- lav * Bek. nr. 2010 af 25. aug. 2010 ** Bek. nr 148 af 19/02/ 2007* ** Enhed Århus Bugt - Kalø Vig 1998-2007 Stavns Fjord 1998-2003 Antal prøver Median/gennemsnit**** max Antal prøver μg/kg TS 2 226,50 335,0 0 0 Median/genne msnit**** max 121 171 μg/kg 142,0 Di-octyl-phthalat TS 2 86,25 0 0 Di-isononylphthalate 252 116 μg/kg 5 TS 0 0 nonylphenol μg/kg TS 1 12,00 12,00 0 hexachlorbenzen <dl* <dl* 50 μg/kg (HCB) *** *** TS 7 0,30 0,50 0 hexachlorbutadie 275 μg/kg n TS 0 0 p.p.-dde 3,8 4,4 5 μg/kg TS 60 3,15 9,50 1 1,05 1,05 Lindan (g-hch) <dl* <dl* μg/kg *** *** TS 50 1,00 2,40 1 0,85 0,85 4. Kystvande, side 17

Biota blåmuslinger Vurderingskriteri er 75% frakt il 90% - frakt il EA C- lav * Bek. nr. 2010 af 25. aug. 2010 ** Bek. nr 148 af 19/02/ 2007* ** Enhed Århus Bugt - Kalø Vig 1998-2007 Stavns Fjord 1998-2003 Antal prøver Median/gennemsnit**** max Antal prøver Dieldrin 5 μg Sn/kg TS 0 0 Median/genne msnit**** max *EAC er den vejledende økotoksikologiske effektværdi som er udarbejdet af Oslo-Paris Kommissionen ** Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. aug. 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet, med efterfølgende ændringer. Værdierne omregnet fra vådvægt til tørvægt. Tørvægt udgør 20 % af vådvægt. *** Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders bekendtgørelse nr. 148 af 19-02-2007 om visse forureninger af fødevarer. **** Detektionsgrænserne (μg/kg ts) for de stoffer hvor 75 og 90 procent fraktilerne er "<dl" er: BDE100=0,03; BDE 153=0,05; BDE154=0,05; Hexachlorbenzen (HCB)=0,5; Lindan (g-hch)=0,5. For alle stoffer gælder, at værdier < dl indgår i fraktilberegningen med analysens dl værdi. ***** Gennemsnitsværdi for analyser i området for stoffer der er omfattet af bekendtgørelse1669 om miljøkvalitetskrav og median for øvrige stoffer. Til beregning af median- og gennemsnitværdier indgår værdier under detektionsgrænsen med detektionsgrænsen, da stofferne i nationale screeningsundersøgelser er påvist i marint biota og sediment. angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 2 angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 3 4. Kystvande, side 18

Bilag 4.1 Vurderingskriterier og målte værdier for sediment i vandområderne i forhold til placering i indsatskategori 2 og 3. Stof Vurderingskriterier Landsdækkende tal fra DMU MADS Sediment 75%- fraktil 90%- fraktil EAClav * Gældende bekendtgørelse ** Enhed - Normaliseret til 1 % TOC Århus Bugt Kalø Vig (1998-2003) antal målinger (n) Median/middel normaliseret til 1% TOC*** Maks Århus Bugt Syd (1998-2003) (n) Median/middel normaliseret til 1% TOC*** Maks arsen 1 mg/kg TS 0 bly 24 42 5 mg/kg TS 13 10,49 12,11 6 20,31 31,15 0 Stavns Fjord (1998-2003) (n) Median/middel normaliseret til 1% TOC*** Maks cadmium 0,22 0,32 0,1 mg/kg TS 13 0,10 0,28 6 0,14 0,18 0 chrom 10 mg/kg TS 0 0 0 kobber 10,2 13,6 5 mg/kg TS 13 6,30 10,83 6 9,74 12,00 0 kviksølv 0,08 0,13 0,05 mg/kg TS 13 0,05 0,07 6 0,05 0,09 0 nikkel 12,9 18,4 5 mg/kg TS 13 7,44 9,47 6 12,14 15,28 0 zink 57,1 84,2 50 mg/kg TS 13 30,43 66,28 6 44,68 55,87 0 TBT 6,02 14,1 0,002 μg Sn/kg TS 2 2,07 2,11 0 0 Sum PAH16 972 1622 mg/kg TS 38 641,75 2012,37 6 711,98 5792,11 4 32,4 145,6 Naphtalen 25,9 44 50 μg/kg TS 39 12,15 139,52 6 12,42 65,79 3 0,0 15,9 Methylnaptalener 478 μg/kg TS 17 101,00 240,00 Phenanthren 52,1 98,9 100 mg/kg TS 39 43,60 209,16 6 47,86 447,37 4 4,7 10,2 Benz(a)anthracen 42,4 86,9 100 mg/kg TS 38 30,05 85,09 6 28,87 473,68 4 0,0 8,4 4. Kystvande, side 19

Fluoranthen 94,2 201 500 mg/kg TS 39 99,93 365,29 6 72,22 947,37 4 7,6 20,6 Anthracen 18,3 34,3 50 mg/kg TS 39 15,42 82,82 6 16,12 142,11 3 0,0 1,7 Pyren 65,9 135 50 mg/kg TS 38 69,28 178,01 6 89,49 815,79 4 5,8 15,4 Benz[a]pyren 49,8 104 100 mg/kg TS 38 46,78 136,43 6 53,19 421,05 4 2,6 10,5 Crysen 62,3 154 100 mg/kg TS 38 40,47 120,11 6 47,67 552,63 4 3,2 11,1 Sum PCB7 2,24 4,64 1 μg/kg TS 18 1,07 7,76 5 1,08 10,26 0 Dioxiner og furaner (WHO-TEQ PCDD/F) 0 0 0 CB77 copl 0 0 0 CB126 copl 0 0 0 CB169 copl 0 0 0 BDE47 (2,2',4,4'- tetrabromdiphenylether) 0 0 0 BDE99 (2,2',4,4',5- pentabromdiphenylether) 0 0 0 BDE100 (2,2',4,4',6- pentabromdiphenylether) 0 0 0 BDE153 (2,2',4,4',5,5'- hexabromdiphenylether) 0 0 0 BDE154 (2,2',4,4',5,6'- hexabromdiphenylether) 0 0 0 Chloralkaner 0 0 0 diethylhexylphthalat (DEHP) 336 1074 μg/kg TS 15 35,23 203,89 6 27,87 684,21 Di-octyl-phthalat 0 0 0 Di-iso-nonylphthalate 0 0 0 nonylphenol 74,2 139 μg/kg TS 16 23,23 225,93 6 0 hexachlorbenzen (HCB) 0,12 0,26 μg/kg TS 0 0 0 hexachlorbutadien 0 0 0 p.p.-dde 0,4 0,68 0,5 μg/kg TS 13 0,08 0,16 4 0,17 0,20 0 4. Kystvande, side 20

Lindan (g-hch) 0,42 0,95 0 0 0 Dieldrin 0,5 μg/kg TS 0 0 0 *EAC er den vejledende økotoksikologiske effektværdi som er udarbejdet af Oslo-Paris Kommissionen ** Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet, med efterfølgende ændringer. Værdierne omregnet fra glødetab til TOC. TOC udgør 33 % af glødetab. *** Gennemsnitsværdi for analyser i området for stoffer der er omfattet af bekendtgørelse1669 om miljøkvalitetskrav og median for øvrige stoffer Til beregning af medianværdier indgår værdier under detektionsgrænsen med detektionsgrænsen, da stofferne i nationale screeningsundersøgelser er påvist i marint biota og sediment angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 3 angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 2 4. Kystvande, side 21

5. Grundvand Vurdering af grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand mht. grundvandsindvindingers påvirkning af vandløb i Hovedvandopland Århus Bugt Indhold 5.1. Datagrundlag 2 5.1.1. Indvindingsdata og boringer 2 5.1.2. Medianminimumsværdier og vandløbsoplande 3 5.1.3. Vandløbsmålsætninger 4 5.2. Metodevalg og baggrund for metodevalg 5 5.2.1 Beregning af indvindingens påvirkning 5 5.2.2 Beregning af oprindelig medianminimum 6 5.2.3 Beregning af målopfyldelse for vandløb 8 5.3. Resultater 8 5.3.1. Resultater 8 5.3.2. Kobling til grundvandsforekomster 19 5.4 Referencer 19 5. Grundvand, side 1

5.1 Datagrundlag 5.1.1 Indvindingsdata og boringer Dataudtræk De tilgrundliggende data er udtrukket fra Jupiter i november 2007 og er: 1) Oplysninger om indvindinger på anlægsniveau inkl. indvinding af overfladevand for årene 2003 tilmed 2006. 2) Oplysninger om boringer ved aktive anlæg. Indvindingen, der er trukket ud af Jupiter på anlægsniveau, er fordelt på boringsniveau og i de tilfælde, hvor der er flere boringer pr. anlæg, er indvindingen fordelt ligeligt på boringerne. Hvor der kun er oplysninger om anlæggets beliggenhed, er indvindingen placeret i anlægskoordinaterne. For hver boring er koten for midten af filteret beregnet og det er skønnet, hvilken grundvandsforekomst (dyb, nedre regional, øvre regional eller terrænnær), der indvindes fra. For anlæggene uden boringsoplysninger er grundvandsforekomsten, der indvindes fra, umiddelbart skønnet at være den samme, som den der indvindes fra i nærmeste boring. Opgørelse af indvindingens størrelse Indvindingen, der indgår i beregningerne, er den gennemsnitlige indvinding for årene 2003-2006 for de år, hvor der er indberetninger. I de tilfælde hvor indberetningen for alle årene er nul, er den gennemsnitlige indvinding sat til tilladelsen. Hvis blot én indberetning er større end nul antages den beregnede gennemsnitlige indvinding umiddelbart at være i orden. Negative værdier, dvs. -1, er sat lig med tilladelsen. Mere negative værdier, eks. -2320, er ganget med (- 1). Se figur 5.1.1 for indvindingens fordeling i hovedvandoplandet. Den samlede årlige indvinding udgør for hovedvandopland Århus Bugt ca. 23,8 mio. m 3 pr. år. Fordelingen på deloplande fremgår af tabel 5.3.1. Indvinding af overfladevand Oppumpningen af overfladevand udgør godt 1 promille af den samlede indvinding i hovedopland Århus Bugt og skønnes derfor ikke at påvirke vandføringen væsentligt. Indvinding af overfladevand tæller derfor ikke med i opgørelserne i dette baggrundsnotat af påvirkningen af medianminimumsafstrømningen i vandløbene, som følge af indvinding. 5. Grundvand, side 2

Figur 5.1.1. Gennemsnitlig indvinding for årene 2003-2005 angivet på boringsniveau. 5.1.2 Medianminimumsværdier og vandløbsoplande Efter tørken i 1970 erne opstod et behov for en administrativ værdi for en mindste vandføring i vandløbene. Begrebet medianminimumsvandføring blev en almindelig administrativt anvendt værdi i forhold til påvirkning af vandføringen i vandløb. Det resulterede i en systematisk kortlægning af afstrømningsforholdene, og store dele af vandløbssystemerne blev synkronmålt for at fastlægge medianminimumsværdi op gennem vandløbssystemerne. Disse undersøgelser blev typisk lavet i 1970 erne og 1980 erne og er i nyere tid stedvis opdateret ved nyopmåling eller ved opdatering af de tidligere målinger ud fra nyeste viden. Målingerne er i stor udstrækning digitaliseret og forefindes som GIS tema, med synkronmålepunkter og tilhørende oplande ud fra topografi. Dette materiale repræsenterer den aktuelle medianminimumsværdi i vandløbene som den ser ud i dag med den påvirkning der i dag er fra indvinding. De nyeste medianminimumsvandføringer er beregnet ud fra referenceperioden 1971-2000 /1/ for Gudenå-systemet, hvor medianminimum er medianen af en tidsserie af årlige døgnmiddelminimumsvandføringer for perioden. De øvrige medianminimumsvandføringer er beregnet ud fra referenceperioden 1976-1995 /2/. På figur 5.1.2 vises synkronmålestationerne og de tilsvarende topografiske oplande samt hovedoplandets deloplande. 5. Grundvand, side 3

Figur 5.1.2. Synkronmålestationerne og de tilsvarende topografiske oplande samt hovedvandoplandets deloplande (sort streg). 5.1.3 Vandløbsmålsætninger Til brug for Vandplan 2010 er der givet vejledende retningslinjer for fastsættelsen af kravværdier for Q medmin i forhold til vandindvindingen /3/: 1. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og 10-25 % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. 2. I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimumsvandføringen, der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. Det fremgår af retningslinjerne, at kravværdier for Q medmin er defineret som en påvirkningsgrad af den oprindelige Q medmin. På figur 5.1.3 ses de vejledende kravværdier for påvirkning af oprindelig medianminimum. 5. Grundvand, side 4

Figur 5.1.3. Viser 5 % og 10-25 % vejledende kravværdierne for vandløbene i hovedvandopland Århus Bugt. De lyserøde (0 %) strækninger repræsenterer søer. 5.2 Metodevalg og baggrund for metodevalg 5.2.1 Beregning af indvindingens påvirkning Grundvandsdannelse For at kvantificere udnyttelsesgraden og kunne vurdere, om der sker en overudnyttelse af grundvandsressourcen, er det nødvendigt at holde indvindingen op mod grundvandsdannelsen. Grundvandsdannelsen kan ikke kvantificeres på grundvandsforekomstniveau på det foreliggende grundlag, da der kun for en del af Miljøcenter Århus 4 hovedvandoplande foreligger kvalitetssikrede grundvandsmodeller. I NOVANA-regi er der ved at blive opstillet en grundvandsmodel, Den Nationale Vandressourcemodel ( Den ny DK-model ), der formentlig på sigt vil kunne anvendes til overordnede vandbalancebetragtninger i forbindelse med vandplanarbejdet i Miljøcenter Århus område. Herunder også kvantificering af grundvandsdannelsen til de enkelte grundvandsforekomster. For at opnå et mål for grundvandsdannelsen på et nogenlunde ensartet niveau indenfor Miljøcenter Århus 4 hovedvandoplande er der derfor hovedsagelig ikke anvendt resultater af grundvandsmodellering, men i stedet anvendt grundvandsdannelsen 5. Grundvand, side 5

beregnet ud fra medianminimumafstrømningsdata og indvindingsdata (jf. Århus Amts basisanalyse for vanddistrikt 70 fra 2004) kombineret med nettonedbørsberegninger foretaget af GEUS med DK-modellen. Kvantificering af påvirkningen Da grundvandsdannelsen ikke kan kvantificeres på grundvandsforekomstniveau kan udnyttelsesgraden heller ikke kvantificeres på grundvandsforekomstniveau. I stedet laves opgørelsen af indvindingen og grundvandsdannelsen for fællesmængden af de arealer, grundvandsforekomsterne i de forskellige niveauer dækker. Vurderingen af grundvandsindvindingens påvirkning af grundvandsdannelsen til grundvandsforekomsterne og medianminimumsafstrømningen i vandløbene er foretaget ved at opgøre grundvandsdannelsen og indvindingen på (topografisk) deloplandsniveau, dvs. som samlet overslag for et større område, da sammenhængende grundvandsmodeller mangler. Deloplandene kan ses på figur 5.1.2. Denne tilgang er valgt for at sandsynliggøre, at der er nogenlunde overensstemmelse mellem grundvandsoplandet og det topografiske opland, så der ikke foregår grundvandsstrømning ud af oplandet (Q u = 0, se figur 5.2.1). Jo mindre topografisk opland, jo mindre er sandsynligheden for, at der er sammenfald mellem det topografiske opland og grundvandsoplandet til vandløbsstrækningerne inden for oplandet, alt andet lige. Grundvandsoplandet kan eksempelvis bestemmes ud fra grundvandspotentialekort. Da de topografiske deloplande er forholdsvis store, vurderes grundvandsforekomsternes tilstand på et tilsvarende relativt overordnet niveau. Af figur 5.2.1 fremgår de antagelser og ligninger, der kvantificerer påvirkningen. Påvirkningen er således beregnet ved at tage den aktuelle indvinding i procent af grundvandsdannelsen, som antages lig med den upåvirkede medianminimumsafstrømning. 5.2.2 Beregning af oprindelig medianminimum Oprindelig medianminimum, som antages lig grundvandsdannelsen, beregnes generelt som medianminimumsafstrømningen plus oppumpningen, se figur 5.2.1. I deloplandene Århus Bugt, Århus Å og Kalø Vig indenfor hovedvandopland Århus Bugt er grundvandsdannelsen og dermed den oprindelige medianminimum (se afsnit 2.1) baseret på medianminimumafstrømningsdata og indvindingsdata (jf. Århus Amts basisanalyse for vanddistrikt 70 fra 2004). I delopland Samsø Tunø er følgende gældende: Samsø: Grundvandsdannelsen er baseret på Redegørelse for grundvandsressourcerne på Nordsamsø - Detailkortlægning del 1, juli 2005, s. 92. 5. Grundvand, side 6

Det er antaget, at der eksisterer en ligevægt indenfor oplandet således at hele nettonedbøren, der falder i oplandet fjernes via vandløbene og via grundvandsindvinding. Det er også antaget, at medianminimumsafstrømningen i vandløbene indenfor oplandet er reduceret med hele den grundvandsmængde, der indvindes indenfor oplandet. Ovennævnte antagelser svarer til, at ændringen af vandindholdet for mættede og umættede magasiner er lig med nul (dm =0). Vandbalanceligningen på markskala og vandløbsoplandsskala kan opskrives som følger, hvor alle led er givet i mm: Markskala: I + P s = ET a + R s + D r + dw, hvor I Nedsivning af vandingsvand P s nedbør ved jordoverfladen ET a aktuel fordampning, inklusive fordampning på grund af vanding R s overfladeafløb D r dræning ud af rodzonen dw ændring i rodzone vandindholdet Vandløbsoplandsskala: I + P s = ET a + Q o + Q u + U + dm, hvor Q o afdræning til vandløb, inklusive Rs og Dr, eksklusive spildevandsudledning til vandløb indenfor oplandet U Oppumpning af grundvand Q u underjordisk afstrømning dm ændring af vandindholdet for mættede og umættede magasiner, inklusive dw Med ovennævnte antagelser reduceres vandbalanceligningen på vandløbsoplandsskala til: I + P s = ET a + Q o + U Hvilket også kan skrives som: Nettonedbør + I = Q o + U Q o er summen af baseflow (eksklusive spildevandsudledning til vandløb indenfor oplandet), drænbidrag og interflow. Nettonedbør + I = baseflow (eksklusive spildevandsudledning til vandløb indenfor oplandet) + drænbidrag + interflow + U Drænbidrag og interflow antages ikke at bidrage til grundvandsdannelsen, GVD. Baseflow antages at være lig med medianminimumsafstrømningen, eksklusive spildevandsudledningen til vandløb indenfor oplandet, Q mm. Den resulterende ligning, der er anvendt i vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand er således: GVD = Q mm + U = Upåvirket medianminimumsafstrømning Grundvandsindvindingens påvirkning i procent af den oprindelige medianminimumsafstrømning beregnes således: Påvirkningsprocent = U*100%/(Q mm + U) Figur 5.2.1. Beregning af vandløbspåvirkning. 5. Grundvand, side 7

Tunø: Grundvandsdannelsen er baseret på Redegørelse for grundvandsressourcen på Tunø, sept. 2006, s. 18. Nettonedbøren er 200 mm/år, men større indvinding end svarende til de angivne 100 mm/år vil være uforsvarligt pga. risiko for saltvandsindtrængning. 5.2.3 Beregning af målopfyldelse for vandløb Påvirkningen er som nævnt beregnet ved at tage den aktuelle indvinding i procent af grundvandsdannelsen, som antages lig med den upåvirkede medianminimumsafstrømning. Overordnet vurdering Først er der foretaget en overordnet vurdering med henblik på en udpegning af de deloplande i hovedvandoplandet, hvor vandindvinding påvirker vandløbene mere end de vejledende kravværdier. Som et samlet overslag for et større område sættes påvirkningen fra vandindvinding i et delopland i relation til den vejledende kravværdi, der gælder for størsteparten af vandløbsstrækningerne i deloplandet. I alle deloplande har størsteparten af vandløbsstrækningerne kravværdien 10 %, se figur 5.1.3. Detaljeret vurdering I de deloplande, hvor påvirkningen fra vandindvinding overstiger 10 %, foretages en mere detaljeret udpegning af de vandløbsstrækninger, som påvirkes mere end de vejledende kravværdier. Den detaljerede vurdering er kun foretaget i områder med større vandværker, hvor der foreligger supplerende oplysninger, først og fremmest resultater af grundvandskortlægningen. Indvinding til drikkevand udgør ca. 90 % af den totale indvinding i hovedvandopland Århus Bugt. 5.3. Resultater 5.3.1 Resultater Overordnet vurdering for hovedvandopland Århus Bugt Indvindingens kvantitative påvirkning kan ses i tabel 5.3.1 (kolonnen Årlig indvindings andel af grundvandsdannelsen ). Beregningerne viser, at vandindvindingen i grundvandsforekomster i deloplandene Århus Bugt, Århus Å og Kalø Vig overordnet reducerer vandføringen med mere end 10 % af den upåvirkede medianminimumsafstrømning for deloplandene som helhed. I deloplandene Århus Bugt, Århus Å og Kalø Vig er der som led i grundvandskortlægningen lavet grundvandsmodeller og vandressourceopgørelser. I disse oplande foretages derfor en mere detaljeret vurdering. 5. Grundvand, side 8

Delopland Grundvandsdannelse Årlig indvinding Årlig indvindings andel af grundvandsdannelsen* Århus Bugt Århus Å Samsø Tunø Kalø Vig m 3 m 3 % 4.570.000 3.850.000 84,2 27.300.000 10.070.000 36,9 11.210.000 1.070.000 9,5 11.660.000 8.830.000 75,8 Tabel 5.3.1. Den årlige indvinding i Hovedvandopland Århus Bugt fra grundvandsforekomster sammenlignet med størrelsen af grundvandsdannelsen. Årlig indvinding er gennemsnit for perioden 2003-2006. *Svarer til påvirkning af oprindelig medianminimum. Detaljeret vurdering Først påvises påvirkningen af vandføringen i vandløbene, som følge af grundvandsindvinding, ud fra modelresultater. Dernæst beregnes påvirkningen med den sidste ligning i figur 5.2.1. Delopland Århus Bugt Delopland Århus Bugt ligger indenfor Århus Syd-modellen /4/. Der er foretaget vandbalanceberegninger med Århus Syd-modellen, der nedenfor er benyttet til at påvise påvirkningen af vandføringen i vandløbene, som følge af grundvandsindvinding. Figur 5.3.1. For de navngivne målestationer er der beregnet vandføringer med Århus Syd-modellen /4/. De tilhørende deloplande afgrænses med sorte streger og vist med forskellig signatur. Se eventuelt figur 5.3.4. 5. Grundvand, side 9

Når indvindingen øges fra den aktuelle indvinding til den tilladte mængde beregnes en reduktion i tilstrømningen til Giber Å på strækningen mellem stationerne 270063 og 27.04 på godt 10 l/s. Se figur 5.3.1 for beliggenhed af stationerne. Opstrøms station 270063 beregnes ingen tilsvarende reduktion i tilstrømningen til Giber Å, men det behøver ikke at være ensbetydende med at Giber Å opstrøms station 270063 ikke er reduceret som følge af grundvandsindvinding. I beregningen af påvirkningen af den upåvirkede medianminimumsafstrømning fokuseres i første omgang på de dele af oplandet til station 27.04, hvor den væsentligste grundvandsindvinding foregår. Der er ingen tilvækst i medianminimumsafstrømningen indenfor det påvirkede område. I Århus Syd-scenarierapporten bemærkes i afsnit 3.2.2 (Scenarium 2, Afstrømning) /4/, at der er tale om meget små påvirkninger, og set i forhold til de store påvirkninger af potentialerne understreger det opfattelsen af et dekoblet system, hvor de dybe magasiner til en vis grad er isolerede fra de overfladiske afstrømninger. Dette antyder, at der kan være tale om en forholdsvis dårlig hydraulisk kontakt mellem grundvandsmagasinerne og Giber Å. Men set i lyset af, at indvindingen har foregået over lang tid kan dekoblingen lige så vel skyldes, at indvindingen har sænket potentialet, hvilket igen har reduceret grundvandsstrømningen til Giber Å betydeligt. En nærmere analyse af Århus Syd-modellens indvindingstal viser, at ovennævnte beregnede vandføringsreduktion på strækningen mellem stationerne 270063 og 27.04 (se figur 5.3.1) på godt 10 l/s udgør 97 % af den øgede indvinding ved Bederværket, Malling Vandværk og Mårslet Vandværk. Det vil sige, at resultaterne af scenarieberegningerne med Århus Syd-modellen også peger på, at vandføringen i Giber Å er kraftigt påvirket som følge af grundvandsindvindingen i området. Det skal slås fast, at selvom den oprindelige medianminimum er reduceret væsentligt, er det ikke ensbetydende med, at der ikke løber vand i vandløbet. Konklusionen på en nærmere analyse af Århus Syd-modellens indvindingstal er, at det er ret sikkert, at primært Bederværkets indvinding har reduceret den oprindelige medianminimumsafstrømning i Giber Å nedstrøms station 270053. Påvirkningen af Giber Å som følge af Bederværkets indvinding er en kendt sag, idet Århus Kommune tilfører åen vand fra et regnvandsbassin i de perioder, hvor vandføringen ved Fulden kommer under 45 l/s. Østerbyværket ligger opstrøms station 270053, hvor medianminimumsafstrømningen er målt til godt 19 l/s. Såfremt Østerbyværket oppumper den tilladte mængde, vil indvindingen udgøre knap 60 % af den oprindelige medianminimumsafstrømning. 5. Grundvand, side 10

Figur 5.3.2 Tilvæksten i medianminimumsvandføring er opgjort indenfor det orange opland. Bederværket står for den væsentligste grundvandsindvinding i området. Udstrækningen af oplande til kildepladserne i området er blandt andet vist med grå, lysegrøn og blå streg. Med Århus Syd-modellen beregnes imidlertid ingen reduktion i vandføringen ved station 270053 ved scenarium 2, til trods for at indvindingen ved Østerbyværket øges med 13 % og indvindingen ved Mårslet vandværk øges med 20 %. Da størstedelen af oplandet til Giber Å er dækket af oplande til kildepladser, se figur 5.3.2, er der foretaget en samlet beregning af påvirkningsprocenten for hele oplandet til Giber Å, se tabel 5.3.2. Ved beregningen af påvirkningsprocenten er der regnet med en medianminimumsvandføring på 45 l/s ved Fulden, svarende til den indsats, der allerede er iværksat, hvor vandløbet kunstigt tilføres vand for at sikre en tilstrækkelig vandføring. 5. Grundvand, side 11

Vandføringsstation, (HU nr), DDH stednr Giber Å, udløb i Kattegat, 270026 Tilladelse [m3/år] 3903665 Oppumpning 2003-2006 [m3/år] 3341842 Uudnyttet tilladelse [m3/år] 561823 Uudnyttet tilladelse [%] 14 Påvirkning af upåvirket medianminimum, [%] 75 Tabel 5.3.2 Nøgletal for oplandet til Giber Å. Delopland Århus Å Delopland Århus Å ligger delvis indenfor Århus Syd-modellen, som er anvendt til at foretage vandbalanceberegninger. Århus Syd-modellen indikerer, at Brabrand Sø er en hængende sø, der ikke har forbindelse til det dybe grundvand, jf. afsnit 3.2.2. i /4/: de dybe magasiner er til en vis grad isoleret fra overfladisk afstrømning. I Århus Syd-modelrapporten /4/ konkluderes følgende: påvirkninger på potentialer, afstrømning og vandbalancer er undersøgt i Indsatsområderne. Det blev fundet, at øget oppumpning modsvares af et fald i afstrømningen i vandløbene og en ændring i strømmen over randen og i Åbo indsatsområde hentes den øgede indvinding næsten udelukkende i vandløbene s. 2 i kap 5 /4/. 1) Der fokuseres på vandbalancen for det topografiske opland der afgrænses af vandføringsstationerne 260097, 260035 og 26.01/260066, se figur 5.3.4. Når indvindingen øges fra den aktuelle indvinding til den tilladte mængde beregnes en reduktion i tilstrømningen til Århus Å på 10 l/s. En nærmere analyse af Århus Syd-modellens indvindingstal viser, at ovennævnte beregnede vandføringsreduktion på 10 l/s udgør godt 64 % af den øgede indvinding indenfor det topografiske opland der afgrænses af vandføringsstationerne 260097, 260035 og 26.01/260066. Det vil sige, at resultaterne af scenarieberegningerne med Århus Sydmodellen peger på, at vandføringen i Århus Å er kraftigt påvirket som følge af grundvandsindvindingen i området. Åboværket står for den væsentligste grundvandsindvinding i området. I tabel 5.3.3 er angivet den beregnede påvirkningsprocent, jf. afsnit 2.1. 5. Grundvand, side 12

2) Der fokuseres på vandbalancen for det topografiske opland til vandføringsstation 260025 (260400 i Århus Sydscenarierapporten), se figur 5.3.3. Når indvindingen øges fra den aktuelle indvinding til den tilladte mængde beregnes en reduktion i tilstrømningen til Århus Å på godt 18 l/s. En nærmere analyse af Århus Syd-modellens indvindingstal viser, at ovennævnte beregnede vandføringsreduktion på 18 l/s udgør godt 65 % af den øgede indvinding indenfor det topografiske opland til vandføringsstation 260025 (260400 i Århus Syd-scenarierapporten). Det vil sige, at resultaterne af scenarieberegningerne med Århus Syd-modellen peger på, at vandføringen i Århus Å er kraftigt påvirket som følge af grundvandsindvindingen i området. Ravnholt/Tiset kildeplads står for den væsentligste grundvandsindvinding i området. Det topografiske opland mellem stationerne 260025 og 260035, se figur 5.3.3, er også påvirkede. Ved station 260035 er vandføringen beregnet i scenarium 2 28 l/s mindre end vandføringen beregnet i scenarium 1. Som det fremgår af figur 5.3.3 omsluttes station 260025 af flere vandværksoplande. På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at adskille den del af grundvandsindvindingen, der påvirker vandføringen i a) det topografiske opland til station 260025 fra den del af grundvandsindvindingen, der påvirker vandføringen i b) det topografiske opland mellem stationerne 260025 og 260035 nedstrøms. Der er derfor ikke beregnet påvirkningsprocenter for ovennævnte topografiske oplande a) og b). I stedet er valgt at fokusere på påvirkningen af vandføringen indenfor hele oplandet til station 260035, se nedenstående punkt C). Dette minimerer usikkerheden på beregningen af påvirkningsprocenten, da vandværksoplandene i højere grad er inkluderet i det topografiske opland. 3) Der fokuseres på vandbalancen for det topografiske opland til vandføringsstation 260035, se figur 5.3.3. Når indvindingen øges fra den aktuelle indvinding til den tilladte mængde beregnes en reduktion i tilstrømningen til Århus Å på 28 l/s. En nærmere analyse af Århus Syd-modellens indvindingstal viser, at ovennævnte beregnede vandføringsreduktion på 28 l/s udgør godt 90 % af den øgede indvinding indenfor det topografiske opland til vandføringsstation 260035, se figur 5.3.3. Det vil sige, at resultaterne af scenarieberegningerne med Århus Syd-modellen peger på, at vandføringen i Århus Å er påvirket som følge af grundvandsindvindingen i området. Ravnholt/Tiset kildeplads står for den væsentligste grundvandsindvinding i området. I tabel 5.3.3 er angivet den beregnede påvirkningsprocent, jf. afsnit 2.1. 5. Grundvand, side 13

Figur 5.3.3. Tilvæksten i medianminimumsvandføring er opgjort indenfor det grønne opland. Ravnholt/Tiset kildeplads står for den væsentligste grundvandsindvinding i området. Udstrækningen af oplande til kildepladserne i området er blandt andet vist med pink, sort og blå streg, jf. punkterne B) og C) i teksten. 4) Der er beregnet opland til Lyngbyværket med Århus Nordmodellen. Oplandet til vandværket kortlægges dog først endeligt som et led i Århus Vest-kortlægningen. Der mangler viden om grundvand-vandløb-interaktionen. Det betyder, at den beregnede påvirkning af den oprindelige medianminimumsvandføring, som følge af grundvandsindvinding, umiddelbart skønnes at være for usikker. 5. Grundvand, side 14

Vandføringsstation, (HU nr), DDH stednr A) Århus Å, Skibby (26.01), 260066 C) Århus Å, Fusvad - opstrøms Jeksen bæk, 260035 Tilladelse [m3/år] 2163500 2961500 Oppumpning 2003-2006 [m3/år] 1335880 2389690 Uudnyttet tilladelse [m3/år] 827620 571810 Uudnyttet tilladelse [%] 38 19 Påvirkning af upåvirket medianminimum, [%] 85 30 Tabel 5.3.3. Nøgletal for oplandet til Århus Å, jf. også teksten under ovenstående punkter A) og C). Delopland Kalø Vig Grundvandsmodel Århus Nord dækker den del af deloplandet, som ligger op til deloplandet Århus Å. Det er også her de store indvindinger, Kastedværket, Truelsbjergværket og Elstedværket findes. Resultaterne af modelberegningerne er brugt i Århus Amts ressourceredegørelse (resumé) for indsatsområderne Kasted, Truelsbjerg, Ristrup og Elsted. Med modellen er beregnet forskellige scenarier, hvor man blandt andet har ændret på indvindingen (aktuel indvinding kontra tilladt indvinding). Modelresultaterne viser, at vandløbene påvirkes kvantitativt, når indvindingen øges /5/. Der fokuseres på vandbalancen for det topografiske opland til vandføringsstation Egå, Jernbanebroen (23.01), 230091, se figur 5.3.4. Når indvindingen øges fra den aktuelle indvinding til den tilladte mængde beregnes en gennemsnitlig årlig reduktion i tilstrømningen til Egåen på godt 18 l/s /5/. En nærmere analyse af Århus Nord-modellens indvindingstal viser, at ovennævnte beregnede vandføringsreduktion på 18 l/s udgør godt 35 % af den øgede indvinding indenfor det topografiske opland til vandføringsstation Egå, Jernbanebroen (23.01), 230091. Det vil sige, at resultaterne af scenarieberegningerne med Århus Nord-modellen peger på, at vandføringen i Egåen er påvirket som følge af grundvandsindvindingen i området. I tabel 5.3.4 er angivet den beregnede påvirkningsprocent, jf. afsnit 2.1. 5. Grundvand, side 15

Vandføringsstation, (HU nr), DDH stednr Egå, Jernbanebroen (23.01), 230091 Tilladelse [m3/år] 6300000 Oppumpning 2003-2006 [m3/år] 5230376 Uudnyttet tilladelse [m3/år] 1069624 Uudnyttet tilladelse [%] 17 Påvirkning af upåvirket medianminimum, [%] 85 Tabel 5.3.4. Nøgletal for oplandet til Egåen. Justering af vejledende kravværdier På de påvirkede delstrækninger er det vurderet ud fra et konkret kendskab til de biologiske, hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold, at miljømålene kan nås med den aktuelle påvirkning. For Giber Å og Holmbæk (tilløb til Århus Å) er den biologiske målsætning således allerede opfyldt, mens det for Århus Å, Egå og Bukbæk (tilløb til Egå) vurderes, at en indsats overfor udledninger fra punktkilder samt forbedring af de fysiske forhold vil kunne give målopfyldelse. Vejledende kravværdier for påvirkningen af den oprindelige medianminimumsvandføring er derfor justeret, så den svarer til den aktuelle påvirkning af den oprindelige medianminimumsvandføring for enkelte vandløbsstrækninger indenfor 5 mindre topografiske oplande, se figur 5.3.5. For de resterende vandløbsstrækninger er der ikke sat nye påvirkningsprocenter, idet beregningerne af vandløbspåvirkningerne er relativt usikre eller ikke er foretaget på grund af manglende viden. 5. Grundvand, side 16

Figur 5.3.4. De topografiske oplande, der er beregnet påvirkningsprocenter for, jf. tabel 5.3.2, 5.3.3 og 5.3.4. Vandføringsstationer er angivet med numre, og grundvandsindvindinger er markeret med blå cirkler, hvor cirklens størrelse er proportional med indvindingens størrelse. 5. Grundvand, side 17

Figur 5.3.5. De udvalgte delstrækninger, hvor de vejledende kravværdier for påvirkning af vandløb er justeret, er markeret med sort og orange streg. Værdierne for de justerede vejledende kravværdier er angivet med orange etiket. De 4 topografiske oplande, som hører til de udvalgte delstrækninger, er markeret. Indvindingen er også markeret. 5. Grundvand, side 18

5.3.2 Kobling til grundvandsforekomster Miljømålet for grundvandsforekomsters kvantitative tilstand siger bl.a. at den enkelte grundvandsforekomst ikke må være påvirket af grundvandsindvinding i en sådan grad, at tilknyttede vandløb ikke er i stand til at opnå deres miljømål. Da de vejledende kravværdier for vandløbene er justeret til den aktuelle påvirkning på vandløbsdelstrækninger, hvor der er sikker viden, og da der er mangel på viden for den resterende del af vandløbsstrækningerne, vurderes grundvandsforekomsterne i hovedvandopland Århus Bugt i god tilstand mht. påvirkning af vandløb. 5.4 Referencer /1/ Vandføringens medianminimum i vandområdedistrikt 70. Århus Amt, Natur og Miljø, juni 2004. /2/ Vandføringens medianminimum 1976-95. Teknisk rapport, Århus Amt, Natur og Miljø, okt. 1998 /3/ Retningslinier for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 4.0. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010. /4/ Indsatsområde Århus Syd, modellering. Scenarier. Århus Amt. DHI Rapport December 2005 /5/ Indsatsområde Århus Nord 02, modellering. Scenarier. Århus Amt. DHI Rapport April 2005 5. Grundvand, side 19

6. Punktkilder 6.1 Indledning Dette notat beskriver hvordan data for punktkilder er anvendt i vandplanerne og den usikkerhed der knytter sig hertil. Udledninger fra punktkilderne beregnes for både status og baseline og nogle steder foreslås gennemført en supplerende indsats. Status er beregnet for 2005 medmindre andet er anført. Baseline er udledningen i 2015 efter at der frem til 2012 er gennemført de tiltag, som allerede er besluttet med regionplaner m.v. Den supplerende indsats for punktkilder er den indsats, der vurderes at være behov for til at sikre målopfyldelse i vandområderne inden udgangen af 2015. De forskellige virkemidler (indsatser) er nærmere beskrevet i virkemiddelkataloget /1/. Beregning af udledninger er foretaget for den enkelte punktkilde og notatet beskriver hvordan denne beregning er foretaget, særlig i de situationer hvor der mangler data. Til vandplanerne findes en række kortbilag med blandt andet data for punktkilder. De kan ses interaktivt på en http://miljoegis.mim.dk. Data for punktkilder vises på kortene som punkter. Ved disse kort er det også muligt at få vist de attribut-oplysninger, der knytter sig til de enkelte punkter. Det er oplysning om navn, identifikationsnummer, udledt stofmængde i status og baseline, samt om der er fastsat en supplerende indsats for den pågældende punktkilde. Desuden er der varierende andre oplysninger, som renseniveau og ejerforhold for renseanlæg og udledningstype for regnvandsbetingede udløb. Når det er vigtigt, at udledningen beregnes for den enkelte punktkilde uanset type er det fordi vurderingen af de enkelte vandområder baseres på vurdering af tilstand og beregning af belastningsforhold for hvert af de små deloplande til vandløb og søer, som tilsammen udgør det aktuelle vandområde. Det er derfor nødvendigt at knytte hver enkelt punktkildeudledning til det delopland hvor den udgør en del af belastningen. 6.1.1 Usikkerhed på oplande De enkelte punktkilders belastningsbidrag er medregnet i det opland, hvor udløbet er registreret som et punkt med UTM-koordinater i bagvedliggende databaser. DMU har defineret de anvendte oplandsgrænser. Der er konstateret nogle uoverensstemmelser i forhold til de faktiske forhold, som er registreret af Miljøcentret. Det har ikke været muligt at korrigere alle fundne fejl, ligesom det pga. 6. Punktkilder, side 1

manglende adgang til elektroniske kloakoplandskort og drænkort med registrering af afstrømning, der går på tværs af vandskel, heller ikke har været muligt at korrigere oplandskortene for sådanne forhold. Derfor kan udløbenes lokalisering i oplande være behæftet med fejl. Sådanne fejl vil primært være knyttet til udløb med beliggenhed tæt på en oplandsgrænse og i byområder. 6.2 Renseanlæg I bilag 6.3 er vist en oversigt over samtlige renseanlæg i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline samt om der er foreslået en indsats på anlægget. 6.2.1 Status Som status er anvendt udledningsdata for 2005, som de er beregnet i den fællesoffentlige database WinSpv. Der er tale om data for udledningen beregnet på grundlag af målinger på det enkelte renseanlæg. For anlæg uden måling af vandmængde og/eller stofkoncentrationer anvender WinSPV standardtal, som de fremgår af NOVANA Teknisk Anvisning for Punktkilder /4/. Dette gælder både kommunale og private renseanlæg, hvor der dog kun er få private anlæg med tilstrækkelige måledata. 6.2.2 Baseline Baseline beregnes efter allerede gennemførte ændringer (siden 2005) og gennemførelse af de tiltag der med de kommunale spildevandsplaner er besluttet gennemført inden 2015. Hvis der ikke er ændringer sættes udledningen i baseline lig med udledningen i status. I forbindelse med forhøringen er data for renseanlæg kvalificeret efter tilbagemelding fra kommunerne. 6.2.3 Indsats Der er foreslået gennemført en indsats på renseanlæg hvis det i et delopland vurderes at målsætningerne for et vandområde ikke vil blive opfyldt medmindre renseanlægget udbygges eller spildevandet afskæres til andet renseanlæg. De anvendte virkemidler fremgår af Virkemiddelkataloget /1/. 6.2.4 Usikkerhed Ved transportberegninger er der usikkerhed på både den målte vandføring og den målte koncentration. Usikkerheden på vandføringen er i dag begrænset væsentligt, idet alle større renseanlæg har kontinuert registrering af vandføringen. Den årlige vandmængde eller samtlige døgnvandmængder kan derfor inddrages i beregningerne. Koncentrationen i afløbsvandet bestemmes kun et mindre antal gange hvert år. Minimumsprøveantallet er fastlagt i spildevandsbekendtgørelsen. På renseanlæg med en kapacitet under 100 PE skal der foreligge 2 prøver pr. år og for renseanlæg mellem 6. Punktkilder, side 2

100 og 1.000 PE skal der foreligge 6 analyser pr. år. På anlæg indtil 50.000 PE skal der analyseres mindst 12 prøver. På anlæg over 50.000 PE skal der analyseres mindst 24 prøver. Ved belastningsopgørelsen anvendes den bedst mulige opgørelse af vandmængderne sammen med de målte koncentrationer, derfor kan det generelt siges, at jo mere betydende en kilde er, jo bedre er udledningen bestemt. Analyseusikkerheden på koncentrationsbestemmelserne er mindre end 10 %. Usikkerheden i forbindelse med prøvetagningen kan imidlertid være betydende. Hvor stor usikkerheden er, afhænger af spildevandet og prøvetagningsudstyret. For mekaniske renseanlæg er indholdet af partikulært stof så stort, at det kan være vanskeligt at udtage en repræsentativ prøve af afløbsvandet. På moderne biologiske renseanlæg med næringssaltfjernelse er indholdet af partikulært stof lavt og afløbsvandet derfor så homogent at denne usikkerhed er væsentligt reduceret. Usikkerheden på prøvetagningen reduceres også, fordi flere og flere renseanlæg får installeret moderne permanent prøvetagningsudstyr. Når det forudsættes at prøverne er udtaget repræsentativt i forhold til nedbørshændelser m.v., kan der på det enkelte anlæg være en væsentlig usikkerhed i bestemmelsen af den samlede udledning. Usikkerheden knytter sig til de få bestemmelser af koncentrationen. På hovedoplandsniveau, hvor der typisk vil være flere renseanlæg, vil usikkerheden dog blive begrænset, fordi de enkelte usikkerheder udligner hinanden. Udledningen fra renseanlæg varierer generelt med årets nedbørsmængde. Miljøcentret har vurderet, at de udledte mængder for 2005 repræsenterer et gennemsnit for de forudgående års udledning og således er rimeligt repræsentativt. Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed. 6.3 Regnbetingede udledninger (RBU) I bilag 6.4 er vist en oversigt over RBU i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline samt om der er foreslået en indsats på udløbet. 6.3.1 Status Status beregnes på baggrund af de data kommunerne og tidligere amter har lagt ind i databasen WinRis. Der anvendes normal års data fra 2007. De udledte vandmængder og stofbelastninger som er registreret for det enkelte udløb i WinRIS, er typisk beregnet på niveau 1 vha. oplysninger om bygværker og enhedstal, som beskrevet i /2/. 6. Punktkilder, side 3

6.3.2 Baseline Baseline er generelt sat lig statussituationen, med mindre kommunen har oplyst andet. Det må antages, at mange kommuner i de nærmeste år vil etablere af bassiner eller renovere kloakken for nogle udløb. Da disse tiltag ikke altid er medtaget, vil de beregnede belastninger i baselinesituationen i visse tilfælde være overestimerede. I forbindelse med forhøringen har mange kommuner givet tilbagemeldinger om planlagte tiltag som er indført i baseline. 6.3.3 Indsats Der er foreslået gennemført en indsats på overløbsbygværker hvis det i et delopland vurderes at målsætningerne for et vandområde ikke vil blive opfyldt medmindre belastningen fra overløbene nedbringes. Indsatsen på overløbsbygværkerne sker med henblik på at reducere udledningen af iltforbrugende stoffer. Indsatsen består i etablering af first-flush bassin som udgangspunkt på 5 mm. hvor afløbstallet generelt er forudsat at være 4,5 l/s/red.ha, hvilket betyder at udledningen reduceres til 250 m 3 /red.ha. 1 m3 bassinvolumen reducerer udledningen med 0,7 kg BI5, 0,06 kg P og 0,16 kg N, jf virkemiddelkataloget. Som anført ovenfor aflastes der ca. 250 m 3 /red.ha hvis afløbstallet er 4,5 l/s/red.ha. og bassinet er 5 mm. Hvis afløbstallet derimod er ca. 1 l/s/red.ha skal der være et bassin på ca. 10 mm for at opnå den samme årlige aflastning, mens der kun skal være ca. 2 mm bassin hvis afløbstallet er 10 l/s/red.ha. I alle de nævnte eksempler vil der være tale om, at bygværket aflaster ca. 5 gange om året. Der henvises i øvrigt til ref. /2/ for nærmere uddybning. Som det fremgår af ovenstående indgår det således ikke i beregningerne hvad det aktuelle afløbstal for de enkelte overløbsbygværker er, eller om der allerede findes et bassin. Det eneste der indgår, er den samlede udledning pr. arealenhed. Baggrunden er, at det anses for mest afgørende for forureningsbelastningen hvor stor den resulterende udledning er pr. arealenhed og mindre om afløbstallet er stort eller lille og/eller om der f.eks. allerede er et bassin. Eventuelle fejl eller manglende data i WinRIS kan betyde, at der i realiteten både kan være flere steder hvor det er nødvendigt at bygge bassiner og steder, hvor eksisterende bassinvolumen er tilstrækkeligt. 6.3.4 Usikkerhed Belastningen fra de regnbetingede udledninger varierer meget fra år til år afhængigt af det konkrete års nedbørsmønster (mængde og intensitet). Da der tages udgangspunkt i en tilbageskuende gennemsnitsbelastning (normalår), selvom det er erkendt, at 6. Punktkilder, side 4

nedbørsmængde og intensitet er stigende som følge af klimaforandringer, kan den beregnede belastning være underestimeret i forhold til den reelle belastning. Særlig er de mindste regnhændelser ikke medtaget i Odenseregnserien, hvilket har betydning for beregningen på de separate udløb. Der er stor variation i kvaliteten af data om RBU i WinRis-databasen. Ingen data er baseret på konkrete målinger i felten og udover decideret fejl i databasen, så varierer kvaliteten fra meget grove skøn og estimater til data genereret på bygværksniveau gennem modelberegninger. Alle data om belastningen, inklusive de modelberegnede, er derfor behæftet med betydelig usikkerhed. Specielt skal det fremhæves, at beregningerne er udført med det formål at give et overslag over nødvendig indsats og omkostningerne ved den samlede indsats. Usikkerheden på beregninger på det enkelte udløb kan være overordentlig stor. Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed. 6.4 Spredt bebyggelse 6.4.1 Status Udledningen beregnes for den spredte bebyggelse ud fra et udtræk fra OIS-BBR. Afløbskoder for de enkelte ejendomme i BBR oversættes til NOVANA afløbskoder til hvilke, der findes vejledende tal for udledte mængder. Der er anvendt NOVANAs standard tal for PE/ejendom, og for sommerhuse også den årlige benyttelsestid. I bilag 6.1 ses de anvendte SQL udtræk og i bilag 6.2 ses oversættelsen af BBR koder til NOVANA afløbskoder. Århus og Skanderborg Kommuner har imidlertid en særskilt database til registrering af afløbsforhold for spredt bebyggelse, som i stedet er anvendt. Som led i kommunens sagsbehandling er her fastlagt NOVANA afløbskode m.v. konkret for den enkelte ejendom. 6.4.2 Baseline Baseline er som udgangspunkt sat lig status. For udledninger beliggende i oplande til søer, som i amternes regionplaner er udpeget til fosforrensning er der imidlertid anvendt renseklassens udledningstal, hvis statusudledningen for fosfor for en ejendom lå højere end for den krævede renseklasse. 6.4.3. Indsats Der er foreslået gennemført en indsats på ejendomme i spredt bebyggelse hvis det i et delopland vurderes at målsætningerne for et vandområde ikke vil blive opfyldt medmindre belastningen reduceres. Der er altså tale om en revision af regionplanens områdeudpegninger. Indsatsen på spredt bebyggelse sker med henblik på at reducere udledningen af iltforbrugende stoffer og i 6. Punktkilder, side 5

nogle tilfælde opstrøms søer med henblik på at reducere udledningen af fosfor. Ved etablering af et SO-anlæg (sandfilter anlæg) er effekten 31 kg BI 5 /ejendom/år og 1 kg P/ejendom/år. Ved etablering af SOP-anlæg stiger effekten for fosfor til 2 kg P/ejendom/år 6.4.4 Usikkerhed Oplandsafgrænsning Regionplaner og Vandplaner anvender topografiske oplande, hvis afgrænsninger er behæftet med usikkerhed. Påbud til en ejendom om forbedret rensning, forudsætter at ejendommenes afledning til vandområdet i oplandet er dokumenteret. Omfanget af udpegede ejendomme kan derfor justeres i forbindelse med kommunens kortlægning af afløbsforholdene i området. Hvis det viser sig, at ejendomme uden for den angivne oplandsgrænse via drænsystemer eller lignende afleder spildevand til et vandområde i et udpeget opland, er disse også omfattet af udpegningen. Hvis det viser sig at en ejendoms spildevand ikke afledes til vandområdet i et udpeget opland, er ejendommen ikke omfattet af udpegningen. Datakvalitet i BBR I BBR-registeret indgår der fejlagtigt ejendomme som spredt bebyggelse der i realiteten er kloakerede ejendomme. Udtræksmetode Oversættelsen af ejendomstyperne fra BBR til BLST er sket efter bedste faglige skøn. Koderne for ejendommens anvendelse i BBR er her anvendt. En del ejendomme har anvendelse der vurderes ikke at relatere til beboet bebyggelse, og disse ejendomme er derfor sorteret fra. Sommerhuse udpeges ikke efter BBR, men efter SVUR (Statens VURderingsregister). Størst usikkerhed er tilknyttet kolonihavehuse, da de er dårligt bestemt i BBR. GIS-analyser Da der i BBR ikke er angivet et udledningspunkt anvendes koordinatet for ejendomme også som udledningspunktets placering. Det giver en usikkerhed i de tilfælde, hvor afledningen fra ejendomme er tilkoblet en drænrørsledning. Selve beregningen af udledningsmængderne bygger på BLST s model for den spredte bebyggelse. Modellen anvender erfaringstal for renseeffektiviteter og antal PE pr. ejendom, hvilket giver nogle usikkerheder i forhold til de virkelige udledninger. 6.5 Virksomheder I bilag 6.5 er vist en oversigt over virksomheder i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline. 6. Punktkilder, side 6

6.5.1 Status Status beregnes på baggrund af udledningsdata fra NOVANA indberetningen for 2005, hvor der er anvendt NOVANAs skemaindberetning fra miljømyndigheden. I mange tilfælde er grundlagt for indberetningen konkrete målinger på virksomheden. 6.5.2 Baseline Baseline er generelt sat lig status, idet der kun i enkelte tilfælde har været sikker viden om ændring i virksomhedens forhold. 6.5.3 Indsats Der er ikke identificeret virksomheder i hovedoplandet hvor der er behov for indsats. 6.5.4 Usikkerhed Ud over usikkerheder ved målinger og erfaringstal (som for renseanlæg), kan variationer i produktion på virksomheder medføre at udledningen varierer betydeligt i størrelse fra år til år. Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed. 6.6 Ferskvandsdambrug I bilag 6.6 er vist en oversigt over ferskvandsdambrug i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline samt om der er foreslået en indsats på udløbet. 6.6.1 Status For dambrug, herunder de udledte stofmængder er anvendt NOVANAs oplysninger for 2005: Udledningen er fundet ved teoretisk beregning på baggrund af det til Miljøstyrelsen indberettede foderforbrug og produktion for året 2005. Ud fra det teoretisk beregnede produktionsbidrag, er udledningen beregnet ved at trække rensegraden for de renseforanstaltninger, der er etableret på dambruget, fra /5/. Hvis dambruget ikke har haft et foderforbrug i 2005 eller et betydeligt lavere forbrug end normalt, er beregningen foretaget på basis af den årlige tilladte fodermængde. 6.6.2 Baseline Baseline sættes lig med status med mindre der foreligger konkret viden for de fremtidige tiltag f.eks. at dambruget nedlægges. 6. Punktkilder, side 7

6.6.3 Indsats På vandløbstrækninger påvirket af organisk stof i et omfang så målsætningen ikke kan opfyldes, og hvor det skønnes at dambruget er årsag eller medvirkende årsag til dette er det i planen indregnet, at der sker forbedret rensning med anvendelse af bl.a. recirkulering. 6.6.4 Usikkerhed Der kan være dambrug, der har haft et mindre foderforbrug i 2005 end normalt. Her vil statusudledningen være mindre end i et normalår ligesom baseline vil være mindre, hvis den blot er fremskrevet og der ikke er andre planer med dambruget. På de store og mellemstore dambrug udføres målinger af udledningen. Såvel målinger som teoretiske beregninger er behæftet med en vis usikkerhed. Den teoretisk beregnede BI5 udledning er dog formentlig overestimeret, idet metoden ikke tager hensyn til produktudvikling og forbedring af foderkvaliteten. Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed. 6.7 Havbrug I bilag 6.7 er vist en oversigt over RBU i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline. 6.7.1 Status Data for havbrug er de data, der genereres i NOVANA. For havbrug beregnes udledningen på baggrund af regler fastsat i havbrugsbekendtgørelsens bilag 1, pkt. 2., således at stofbidraget beregnes som differensen mellem de mængder af kvælstof og fosfor, der tilføres med foderet og de mængder, der fjernes med produktionen /7, 8/. 6.7.2 Baseline Baseline er sat lig med status. 6.7.3 Indsats Der er ikke foreslået indsats for havbrug i hovedoplandet. 6.7.4 Usikkerhed Der kan være havbrug, der har haft et afvigende foderforbrug eller en afvigende produktion i 2005 i forhold til normalt. Her vil statusudledningen være afvigende fra et normalt år ligesom baseline dermed vil være afvigende. Desuden er teoretiske beregninger generelt behæftet med en vis usikkerhed. 6. Punktkilder, side 8

Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed. 6.8 Referenceliste /1/ Virkemiddelkatalog januar2010. Se http://www.blst.dk/nr/rdonlyres/1afb2c89-9ffd-47ba-b446- D49EF86A551B/98178/Virkemiddelkatalog_vers_7januar2010.pdf /2/ Spildevandsforskning fra MST nr. 4 1990: Bestemmelse af belastningen fra regnvandsbetingede udløb /3/ Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 16, 2004 Punktkilder 2003, (Novana Fagdatacenterrapport) /4/ Se http://www.dmu.dk/nr/rdonlyres/98106706-2d01-49b9- AB9D-57038C4CF3EA/0/tekniskanvisningendelig070105.pdf /5/ Notater fra BLST (sept 2008) og DMU (aug 2008) om teoretiske beregninger på dambrugsudledninger og usikkerheder. /6/ Miljøstyrelsens Punktkilderapport 2006. /7/ Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt. /8/ Se http://www2.mst.dk/databaser/mstmiljoedata/havbrug/havbrug_salt vandsdambrug_signatur.htm 6. Punktkilder, side 9

6.9 Bilagsoversigt 6.1 SQL-udtryk til udtræk fra BBR 6.2 Oversættelse af afløbskoder fra BBR til BLST 6.3 Renseanlæg i Hovedvandopland Århus Bugt 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland Århus Bugt 6.5 Virksomheder i Hovedvandopland Århus Bugt 6.6 Ferskvandsdambrug i Hovedvandopland Århus Bugt 6.7 Havbrug i Hovedvandopland Århus Bugt 6. Punktkilder, side 10

Bilag 6.1 1. Udtræk fra OIS til Spredt bebyggelse I forbindelse med udtrækket for oplysninger om den spredte bebyggelse tilføjes tre afledte tabeller i OIS databasen for at have en fornuftig forespørgselshastighed. Tabellerne gemmes på en server i BLST, og felterne der indgår i tabellerne er vist nedenfor SPREDT_AfloebAdr o RowID (Unik identifikation) o KOMMUNE_NR o EJD_NR o VEJ_KODE o HUS_NR o POSTNR o POSTDISTRIKT o VEJ_NAVN o HusNr o BYNAVN o AFLOEB_KODE o AFLOEB_KODE_T o AFLOEB_KODE_OPRIND o BYG_ANVEND_KODE o BYG_ANVEND_KODE_T o VUR_BENYT_KODE o VUR_BENYT_KODE_T o ADR_E_ETRS89 o ADR_N_ETRS89 SPREDT_SumAfloebBygAnv o RowID (Unik identifikation) o Antal (Antal grupperet på KOMMUNE_NR, EJD_NR, VEJ_KODE, HUS_NR, BYG_ANVEND_KODE og AFLOEB_KODE) o KOMMUNE_NR o EJD_NR o VEJ_KODE o HUS_NR o SumBygArlSaml o MinBygArlSaml o MaxBygArlSaml o BYG_ANVEND_KODE o AFLOEB_KODE SPREDT_SumEjdAdr o RowID (Unik identifikation) 6. Punktkilder, side 11

o Antal (Antal grupperet på KOMMUNE_NR, EJD_NR fra CO31000T OSAK adresse) o kommune_nr o ejd_nr De tre tabeller opdateres i forbindelse med den ugentlige opdatering af OIS databasen. Tabellerne opdateres af fem procedure VSP_OpdaterSpredtBebyg01 VSP_OpdaterSpredtBebyg02 VSP_OpdaterSpredtBebyg03 VSP_OpdaterSpredtBebyg04 VSP_OpdaterSpredtBebyg05 2. De tre tabeller I de tre tabeller består af en hovedtabel SPREDT_AfloebAdr og to summeringstabeller SPREDT_SumAfloebBygAnv og SPREDT_SumEjdAdr 2.1 SPREDT_AfloebAdr Tabellen giver ét renseanlæg / ejendom på en given adresse. Til hver adresse knyttes tre koder : afløbskode fra BBR bygningsanvendelse fra BBR Ejendomsanvendelsen fra SVUR I skrivende stund 20. august 2008 er der små 800 adresser der findes mere end én gang - fordi hver af disse adresser indeholder flere ejendomme hvilket dog skal ses i forhold til at tabellen i alt indeholder små 2.000.000 adresser. For disse adresser vil der registreres flere renseanlæg pr. adresse, hvilket kan være en fejlkilde. Et eksempel kunne være et landbrug, hvor beboelsen er én ejendom og driftsbygningerne og jorden en anden. Afløbskode (AFLOEB_KODE) Da der kan være flere bygninger på en given adresse med hver deres afløbskode tilknyttes afløbskoden ud fra en prioriteret liste (se afsnit om Prioriteringstabeller). Afløbskoden tages primært - hvis den findes - fra BBR-bygning (tabel CO10100T i OIS databasen) og AFLOEB_KODE_OPRIND sættes til byg. Hvis der ikke findes en afløbskode i BBR-bygning tages koden sekundært fra BBR-ejendom (tabel CO10000T i OIS databasen), og AFLOEB_KODE_OPRIND sættes til ejd. Bygning anvendelseskode (BYG_ANVEND_KODE) Til hver adresse er der knyttet oplysninger om hovedbygningens anvendelse. De tages fra tabellen BBR-bygning. Da der oftest findes flere bygninger på en given adresse vælges hovedbygningen ud fra en prioriteret liste (se afsnit om Prioriteringstabeller) Eksempelvis er hovedbygningen for en gård, den bygning der anvendes til beboelse, hvor bygningerne til drift er sekundære. Kode for ejendommens anvendelse (VUR_BENYT_KODE) Anvendelseskode på ejendomsniveau fra Vurderingsregisteret (SVUR). 6. Punktkilder, side 12

Tabellen har desuden en fuld postadresse tilknyttet. 2.2 SPREDT_ SumAfloebBygAnv Denne tabel indeholder en summering på adresser med ejendomsnummer - jf. SPREDT_AfloebAdr - hvor der summeres over bygningsanvendelseskode og afløbskode. Det vil sige, at det eksempelvis er muligt for et landbrug at se hvor mange driftsbygninger der er på adressen. Desuden indeholder tabellen arealer for den mindste bygning, den største bygning samt en summering af bygningsarealerne. 2.3 SPREDT_SumEjdAdr Denne tabel indeholder en summering over de ejendomme der har mere end én adresse. Tabellen fortæller altså hvilke ejendomme der optræder mere end en gang i SPREDT_AfloebAdr. SPREDT_SumEjdAdr er medtaget for at få en i indikation på om der muligvis kunne ligge kolonihaveforeninger på de ejendomme, hvor der er mange adresser. 2.4 Kendte problemer 1. Data sætte indeholder ikke ejerlejligheder, men da data skal bruges i det åbne land anses dette ikke som et problem. 2. Kolonihaver findes ikke nødvendigvis i datasættet, da disse ofte ikke er registreret i BBR, og ofte kun er registreret med en adresse. 6. Punktkilder, side 13

Prioriteringstabeller Prioritering af afløbskoder Prioritering Kode Tekst 1 75 Blandet afløbsforhold på ejendom (er specificeret på bygninger) 2 10 Afløb til offentligt spildevandsanlæg 3 29 Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse 4 30 Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg 5 32 Mekanisk og biologisk rensning 6 11 Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg 7 21 Afløb til samletank for toiletvand og mek. rens. af øvr. spildevand 8 31 Mekanisk rensning med privat udledn. dir. til vandløb, sø eller hav 9 20 Afløb til samletank 10 70 Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet 11 80 Anden type afløb 12 90 Intet afløb Prioritering af anvendelseskoder Prioritering Kode Tekst 1 110 Stuehus til landbrugsejendom 2 120 Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) 3 130 Række-, kæde- eller dobbelthus 4 140 Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder 2-familiehus) 5 150 Kollegium 6 160 Døgninstitution (pleje-, alderdoms-, børne-, eller ungdomshjem) 7 190 Anden bygning til helårsbeboelse 8 330 Hotel, restaurant, vaskeri, frisør eller anden servicevirksomhed 9 440 Daginstitution (børnehave, vuggestue eller lignende) 10 410 Biograf, teater, bibliotek, kirke, museum eller lign. 11 420 Undervisning og forskning (skole, gymnasium eller lignende) 12 430 Hospital, sygehjem, fødeklinik eller lignende 13 520 Bygning til ferieformål (feriekoloni, vandrehjem eller lignende) 14 530 Idrætshal, svømmehal, klubhus eller lignende (idrætsudøvelse) 15 490 Bygning til anden institution, herunder kaserne, fængsel og lign. 16 510 Sommerhus 17 540 Kolonihavehus 18 210 Avls- og driftsbygning (til landbrug, skovbrug, gartneri m.v.) 19 220 Fabrik, værksted (til industri, håndværk m.v.) 20 230 El-, gas-, vand -, varmeværk, forbrændingsanstalt eller lignende 21 290 Anden bygning til landbrug, industri eller lign. 22 310 Transport- eller garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning o.l.) 23 320 Kontor, handel, lager, offentlig administration 24 390 Anden bygning til handel, transport eller lignende 25 590 Anden bygning til fritidsformål 26 910 Garage 1-2 køretøjer 27 920 Carport 28 930 Udhus 6. Punktkilder, side 14

Bilag 6.2 Oversættelse af afløbskoder fra BBR til BLST Alle ejendomme i BBR med afløbskoden 10 (afløb til kloak) sorteres fra. AFLOEB _KODE _BRR 11 AFLOEB _TEKST_BBR Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg AFLOEB _KODE_MST (Før MSTkodeliste er ændret) E1 AFLOEB _TEKST_MST (Før MST-kodeliste e ændret) Mekanisk 20 Afløb til samletank A4 Samletank 21 29 30 31 Afløb til samletank for toiletvand og mek. rens. af øvr. spildevand Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg Mekanisk rensning med privat udledn. dir. til vandløb, sø eller hav E8 A2 A2 E1 Samletank toilet + Mekanisk gråt Nedsivning Nedsivning Mekanisk 32 Mekanisk og biologisk rensning E2 Mekanisk biologisk 70 75 Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet Blandet afløbsforhold på ejendom (er specificeret på bygninger) E16 E1 Urenset Mekanisk 80 Anden type afløb E1 Mekanisk 90 Intet afløb A13 Intet afløb 6. Punktkilder, side 15

Bilag 6.3 Renseanlæg i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Anlægsnavn Gl. kommunenavn Anlægstype Ejerforhold Godk. PE Vand 2005 (m 3 /år) BI5 2005 N 2005 P 2005 Vand 2015 (m 3 /år) BI5 2015 N 2015 P 2015 Bemærkninger 2015 BJØDSTRUP-LANDBORUP Ebeltoft RZ Kommunal 55 1900 8 60 7 1900 8 60 7 EGENS Ebeltoft MB Kommunal 190 16600 40 606 31 16600 40 606 31 GRØNFELD Ebeltoft RZ Privat 213 14384 43 161 44 14384 43 161 44 KNEBEL Ebeltoft MBNDK Kommunal 3811 177700 334 354 31 177700 334 354 31 GALTEN Galten MBNDK Kommunal 8420 890000 1781 5342 119 0 0 0 0 HESTEHAVESKOLEN Galten MBK Privat 50 5475 9 153 11 5475 9 153 11 SKIVHOLME Galten MBNK Kommunal 70 5800 17 237 5 0 0 0 0 SKOVBY Galten MBNDK Kommunal 9797 591500 2200 2333 123 1692000 4546 8765 276 SORRING Gjern MBNK Kommunal 1112 66500 293 1758 39 66500 293 1758 39 X TOUSTRUP ST.BY Gjern M Kommunal 43 4709 659 160 35 0 0 0 0 LADING Hammel MBNK Kommunal 510 39000 93 1071 29 0 0 0 0 HØRNING Hørning MBNDKF Kommunal 13778 1025000 3800 6855 350 1150000 4262 7690 392 JEKSEN Hørning BS Kommunal 125 23 111 78 18 0 0 0 0 TUNØ Odder M Kommunal 190 21353 2989 726 157 21353 2989 726 157 LÅSBY Ry MBNKF Kommunal 2750 292000 703 1983 72 427000 1029 2905 106 P-kvote RP2005. FØLLE VIG, SOMMERHUSE Rønde M Privat 20 2190 307 74 16 2190 307 74 16 KALØ GODS Rønde BS Privat 35 3833 153 107 24 3833 153 107 24 KALØ LANDBOSKOLE Rønde RZ Privat 300 32850 1314 920 208 32850 1314 920 208 RØNDE CR Rønde MBNDK Kommunal 5591 319000 934 1562 57 319000 934 1562 57 BALLEN Å HAVLEDNING Samsø MBNDK Kommunal 6700 230300 1292 950 54 182500 1292 788 67 KOLBY Samsø RZ Kommunal 495 51635 97 694 167 0 0 0 0 KOLBY KÅS HAVN Samsø M Privat 10 1095 153 37 8 1095 153 37 8 KOLBY KÅS Å HAVLEDNING Samsø RZ Kommunal 735 29638 93 329 60 0 0 0 0 MÅRUP Samsø RZ Kommunal 310 25678 164 538 94 0 0 0 0 NORDBY Samsø RZ Kommunal 1840 18400 169 648 134 0 0 0 0 ONSBJERG Samsø RZ Kommunal 735 553997 1292 8925 357 0 0 0 0 PILLEMARK Samsø RZ Kommunal 225 83707 278 1368 139 0 0 0 0 RINGEBJERGGÅRD Samsø BS Privat 20 2190 88 61 14 2190 88 61 14 STAUNS Samsø M Kommunal 25 2738 383 93 20 0 0 0 0 STENSKOV HUSE Samsø M Kommunal 20 2190 307 74 16 0 0 0 0 STENVANG, LEJRSKOLE Samsø BS Privat 65 7118 285 199 45 7118 285 199 45 TOFTEBJERG Samsø BS Kommunal 75 14363 294 243 57 0 0 0 0 TRANEBJERG Samsø BAS Kommunal 1160 96083 3273 2212 522 0 0 0 0 ØRBY Samsø RZ Kommunal 260 21632 70 250 75 0 0 0 0 ØSTERBY Samsø RZ Kommunal 100 19132 27 243 29 0 0 0 0 RESTAURANT STILLING SØ Skanderborg MBK Privat 35 3285 99 92 3 3285 99 92 3 BEDER Århus MBNDKF Kommunal 5760 508400 625 2704 62 343930 612 1712 87 DANMARKS JAPANSKE HAVE Århus MBN Privat 155 16973 509 475 107 721 22 20 5 DEL AF NEDER FLØJSTRUP Århus M Privat 25 2738 383 93 20 3942 158 110 25 EGÅ Århus MBNDKF Kommunal 81968 6366100 10724 20627 1059 6619610 15655 21823 1705 GIBERHYTTEN Århus MB Privat 40 53 96 67 15 254 95 66 15 HARLEV Århus MBNDKF Kommunal 6035 493500 598 1971 46 0 0 0 0 KASTED Århus MB Kommunal 135 22100 155 435 78 0 0 0 0 LYNGBY Århus MB Kommunal 75 9900 65 304 166 0 0 0 0 MARSELISBORG Århus MBNDK Kommunal 220000 9973900 31261 57693 6352 10579350 39000 76101 2480 MOESGÅRD MUSEUM Århus RZ Privat 200 21900 876 613 139 0 0 0 0 MÅRSLET Århus MBNDKF Kommunal 5404 265900 479 962 50 272732 559 1229 71 ORMSLEV Århus RZ Kommunal 275 103800 57 336 21 0 0 0 0 RESTAURANT SKOVMØLLEN Århus BS Privat 40 4380 175 123 28 1241 33 35 8 SKYTTELEDDET, ORMSLEV Århus M Privat 15 1643 230 56 12 0 0 0 0 SOLBJERG Århus MBNDKF Kommunal 2768 233300 280 551 30 369033 1064 1230 74 Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 16

Bilag 6.3 Renseanlæg i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Anlægsnavn Gl. kommunenavn Anlægstype Ejerforhold Godk. PE Vand 2005 (m 3 /år) TAMU-CENTRET Århus BS Kommunal 60 24 39 28 6 0 0 0 0 TESTRUP HØJSKOLE Århus BS Privat 100 10950 438 307 69 0 0 0 0 TILST Århus MBNDKF Kommunal 12661 443300 619 1666 69 0 0 0 0 TRANKÆR Århus MBNDKF Kommunal 7563 561500 855 1425 127 559717 1009 1736 82 VIBY, UdlØb til DØde Å Århus MBNDKF Kommunal 100000 4757900 9832 21830 1653 5445229 16964 23241 1386 ÅBY Århus MBNDKF Kommunal 93000 4555600 8062 15206 1145 4911260 10284 15509 1555 AARHUS AADAL GOLFCENTER Århus MBNK Privat 50 5475 110 153 5 5475 110 153 5 ÅRSLEV KRO Århus MBK Privat 200 21900 657 613 22 0 0 0 0 BI5 2005 N 2005 P 2005 Vand 2015 (m 3 /år) BI5 2015 N 2015 P 2015 Bemærkninger 2015 Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 17

Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Favrskov 055400U SF 29.4 6.7 35311 71 18 221 1766 35311 71 18 221 1766 Favrskov K1 SE 37.1 9.5 50320 101 25 315 2516 50320 101 25 315 2516 Favrskov T1 SE 10.6 1.7 8997 18 5 56 450 8997 18 5 56 450 Odder OM3.2U SE 1.1 0.2 896 1 0 4 35 896 1 0 4 35 Odder OM3.3U SE 0.3 0.0 213 0 0 1 8 213 0 0 1 8 Odder U2p OV 3.6 0.6 1168 13 3 45 190 1168 13 3 45 190 Samsø UA01 OV 31.8 6.4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UA01 OV 31.8 6.4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UA01A OV 47.2 9.4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UA01A OV 47.2 9.4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UA02 OV 7.2 0.9 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UA02 OV 7.2 0.9 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UA03 OV 8.4 1.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UA03 OV 8.4 1.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UA04 OV 19.6 2.4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UA04 OV 19.6 2.4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UA04A OV 1.7 0.3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UA04A OV 1.7 0.3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UA05 OV 4.5 0.5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UA05 OV 4.5 0.5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UA06 OV 9.0 1.1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UA06 OV 9.0 1.1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UA07 OV 5.5 0.7 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UA07 OV 5.5 0.7 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UA07A OV 4.2 0.8 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UA07A OV 4.2 0.8 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UA08 OV 7.3 1.5 1254 13 3 31 153 1254 13 3 31 153 Samsø UA08 OV 7.3 1.5 1254 13 3 31 153 1254 13 3 31 153 Samsø UB02 OV 12.0 1.4 1338 15 4 35 175 1338 15 4 35 175 Samsø UB02 OV 12.0 1.4 1338 15 4 35 175 1338 15 4 35 175 Samsø UB04 SF 0.5 0.2 1114 3 1 7 53 1114 3 1 7 53 Samsø UB04 SF 0.5 0.2 1114 3 1 7 53 1114 3 1 7 53 Samsø UB05 OV 8.2 0.0 1338 15 4 35 175 1338 15 4 35 175 Samsø UB05 OV 8.2 0.0 1338 15 4 35 175 1338 15 4 35 175 Samsø UC03 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UC03 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UC07A SE 1.6 0.2 1023 3 1 6 49 1023 3 1 6 49 Samsø UC07A SE 1.6 0.2 1023 3 1 6 49 1023 3 1 6 49 Samsø UC10 OV 13.7 1.7 830 7 2 21 104 830 7 2 21 104 X Samsø UC11 OV 11.5 1.4 3440 38 9 88 442 3440 38 9 88 442 X Samsø UC11 OV 11.5 1.4 3440 38 9 88 442 3440 38 9 88 442 X Samsø UC12 SE 0.6 0.5 2524 8 1 15 121 2524 8 1 15 121 Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 18

Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Samsø UC12 SE 0.6 0.5 2524 8 1 15 121 2524 8 1 15 121 Samsø UC22 OV 8.6 1.0 1508 18 4 42 209 1508 18 4 42 209 X Samsø UC22 OV 8.6 1.0 1508 18 4 42 209 1508 18 4 42 209 X Samsø UC23 OV 11.6 1.4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UC23 OV 11.6 1.4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UC24 OV 0.7 0.6 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UC24 OV 0.7 0.6 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UC25 OV 7.6 1.2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UC25 OV 7.6 1.2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UD01 OV 7.2 0.9 97 1 0 2 12 97 1 0 2 12 Samsø UD01 OV 7.2 0.9 97 1 0 2 12 97 1 0 2 12 Samsø UD02 OV 8.7 1.1 1004 11 3 85 425 1004 11 3 85 425 Samsø UD02 OV 8.7 1.1 1004 11 3 85 425 1004 11 3 85 425 Samsø UD03 OV 3.4 0.4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UD03 OV 3.4 0.4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UD04 OV 5.7 0.7 1559 11 3 38 189 1559 11 3 38 189 Samsø UD04 OV 5.7 0.7 1559 11 3 38 189 1559 11 3 38 189 Samsø UD05 OV 11.2 1.3 2991 32 8 76 378 2991 32 8 76 378 Samsø UD05 OV 11.2 1.3 2991 32 8 76 378 2991 32 8 76 378 Samsø UD05A OV 1.6 0.6 5 0 0 0 1 5 0 0 0 1 Samsø UD05A OV 1.6 0.6 5 0 0 0 1 5 0 0 0 1 Samsø UD06 OV 10.8 1.3 661 7 2 17 83 661 7 2 17 83 Samsø UD06 OV 10.8 1.3 661 7 2 17 83 661 7 2 17 83 Samsø UD07 OV 9.2 1.1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UD07 OV 9.2 1.1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UD08 OV 19.3 2.3 2687 30 7 69 347 2687 30 7 69 347 Samsø UD08 OV 19.3 2.3 2687 30 7 69 347 2687 30 7 69 347 Samsø UE01 OV 37.2 4.5 2991 31 8 75 377 2991 31 8 75 377 Samsø UE01 OV 37.2 4.5 2991 31 8 75 377 2991 31 8 75 377 Samsø UE02 OV 6.8 0.8 204 2 1 5 25 204 2 1 5 25 Samsø UE02 OV 6.8 0.8 204 2 1 5 25 204 2 1 5 25 Samsø UE04 OV 11.2 1.3 531 5 1 13 63 531 5 1 13 63 Samsø UE04 OV 11.2 1.3 531 5 1 13 63 531 5 1 13 63 Samsø UE05 OV 16.1 1.9 1962 14 4 34 170 1962 14 4 34 170 Samsø UE05 OV 16.1 1.9 1962 14 4 34 170 1962 14 4 34 170 Samsø UE05A OV 2.2 0.3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UE05A OV 2.2 0.3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UF01 OV 9.1 1.1 316 3 1 8 39 316 3 1 8 39 Samsø UF01 OV 9.1 1.1 316 3 1 8 39 316 3 1 8 39 Samsø UF02 OV 4.6 0.6 314 3 1 8 39 314 3 1 8 39 Samsø UF02 OV 4.6 0.6 314 3 1 8 39 314 3 1 8 39 Samsø UF03 OV 0.8 0.1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 19

Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Samsø UF03 OV 0.8 0.1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UG01 OV 25.2 3.0 1361 14 4 34 169 1361 14 4 34 169 Samsø UG01 OV 25.2 3.0 1361 14 4 34 169 1361 14 4 34 169 Samsø UG02 OV 31.5 3.8 2021 21 5 51 256 2021 21 5 51 256 X Samsø UG02 OV 31.5 3.8 2021 21 5 51 256 2021 21 5 51 256 X Samsø UG03N SE 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samsø UG03N SE 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Silkeborg GJ4111U SE 14.4 5.6 32410 65 16 194 1554 32410 65 16 194 1554 Silkeborg GJ4112U SF 41.3 9.9 57531 104 26 293 2344 57531 104 26 293 2344 Silkeborg GJ4113U OV 0.2 0.1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Silkeborg GJ4131U SE 7.6 1.8 10547 21 5 63 506 10547 21 5 63 506 Silkeborg GJ4132U SE 0.7 0.6 3294 7 2 20 158 3294 7 2 20 158 Silkeborg GJ4151U SE 0.7 0.2 1035 2 1 6 50 1035 2 1 6 50 Silkeborg GJ4152U SE 0.9 0.3 1429 3 1 9 69 1429 3 1 9 69 Silkeborg GJ4153U SE 0.4 0.1 413 1 0 3 20 413 1 0 3 20 Skanderborg A10000U OS 44.0 12.8 9647 23 7 0 552 9647 9 2 0 552 X Skanderborg A10050U SE 0.9 0.3 1696 3 1 0 85 1696 51 13 0 85 Skanderborg A20000U SE 25.9 8.1 42845 86 21 0 2142 42845 137 34 0 2142 Skanderborg A20500U OV 39.5 12.2 14143 33 9 0 783 14143 1 0 0 783 Skanderborg A50800U SE 4.6 1.9 10121 20 5 0 506 10121 20 5 0 506 Skanderborg A57000U SE 4.3 0.9 4829 10 2 0 242 4829 7 2 0 242 Skanderborg B10500U OV 46.8 14.3 5310 11 2 0 270 5310 4 1 0 270 X Skanderborg B40300U SE 1.8 0.3 1586 3 1 0 79 1586 3 1 0 79 Skanderborg C10000U SF 26.8 11.5 60874 122 30 0 3044 60874 122 30 0 3044 Skanderborg C60100U SF 14.5 1.6 8272 17 4 0 414 8272 17 4 0 414 Skanderborg D10100U SE 0.4 0.0 161 0 0 0 8 161 0 0 0 8 Skanderborg F10000U SE 11.4 3.6 18813 38 9 0 941 18813 38 9 0 941 Skanderborg F11000U SE 1.3 0.4 1976 4 1 0 99 1976 4 1 0 99 Skanderborg F12000U SE 0.9 0.3 1488 3 1 0 74 1488 3 1 0 74 Skanderborg F13000U SE 0.8 0.3 1437 3 1 0 72 1437 3 1 0 72 Skanderborg F20000U SF 25.4 7.2 38376 62 15 0 1535 38376 77 15 0 1535 Skanderborg F21000U OV 9.2 2.2 1064 2 1 0 57 1064 2 1 0 57 X Skanderborg F40000U SF 9.8 2.5 13420 22 5 0 537 13420 27 5 0 537 Skanderborg F50000U SE 9.0 2.4 12771 26 6 0 639 12771 26 6 0 639 Skanderborg F50100U SE 14.5 4.0 21361 43 11 0 1068 21361 45 11 0 1068 Skanderborg F51947U SE 4.8 1.3 6903 14 3 0 345 6903 14 3 0 345 Skanderborg F60100U SE 0.8 0.2 937 2 1 0 47 937 2 1 0 47 Skanderborg F60200U SF 7.3 1.7 9243 15 4 0 370 9243 15 4 0 370 Skanderborg F60401U SE 2.7 0.3 1620 3 1 0 81 1620 3 1 0 81 Skanderborg F60500U SE 3.7 1.3 6631 13 3 0 332 6631 13 3 0 332 Skanderborg F60700U SE 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skanderborg F81000U SF 14.8 5.2 27352 44 11 0 1094 27352 55 11 0 1094 Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 20

Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Skanderborg F84000U SE 2.1 1.0 5334 11 3 0 267 5334 11 3 0 267 Skanderborg F90000U SF 13.6 4.8 25334 41 10 0 1013 25334 41 10 0 1013 Skanderborg G10000U SE 26.6 6.9 36684 74 18 0 1834 36684 74 18 0 1834 Skanderborg G10100U OS 5.1 2.4 158 1 0 0 13 158 1 0 0 13 Skanderborg G20000U SE 4.0 1.5 8064 16 4 0 403 8064 16 4 0 403 Skanderborg G30000U SF 11.2 2.7 14191 23 6 0 568 14191 23 6 0 568 Skanderborg H10000U SF 22.8 10.2 54166 87 22 0 2167 54166 109 21 0 2167 Skanderborg L06330U SF 7.6 0.1 322 1 0 0 16 322 1 0 0 16 Skanderborg L11000U OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skanderborg L20050U SE 1.6 0.8 4164 8 2 0 208 4164 8 2 0 208 Skanderborg L20500U OV 15.5 4.0 7749 18 4 0 418 7749 18 4 0 418 X Skanderborg M10000U SE 0.1 0.0 140 0 0 0 7 140 0 0 0 7 Skanderborg M11000U SE 1.2 0.3 1480 3 1 0 74 1480 3 1 0 74 Skanderborg M30000U SE 1.0 0.1 505 1 0 0 25 505 1 0 0 25 Skanderborg N11901U OV 17.1 4.2 17700 42 11 0 988 17700 0 0 0 988 Skanderborg O10000U SE 12.4 4.0 20916 42 10 0 1046 20916 42 10 0 1046 Skanderborg O11901U OV 0.0 0.0 787 2 0 0 45 787 0 0 0 45 Skanderborg O20000U SE 2.1 0.8 4295 9 2 0 215 4295 9 2 0 215 Skanderborg O20100U OV 10.5 2.6 2371 6 1 0 128 2371 6 1 0 128 Skanderborg O30000U SE 13.3 3.3 17261 35 9 0 863 17261 34 5 0 863 Skanderborg O70000U SE 1.2 0.2 848 2 0 0 42 848 2 0 0 42 Skanderborg Q10000U SE 8.1 1.2 6534 13 3 0 327 6534 14 3 0 327 Skanderborg RA1 OS 3.8 1.3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skanderborg RA1.10 SF 29.2 7.2 38372 62 15 0 1535 38372 62 15 0 1535 Skanderborg RA1.11 SF 11.6 1.7 8849 14 4 0 354 8849 14 4 0 354 Skanderborg RA1.12 SF 8.5 2.6 13996 22 6 0 560 13996 22 6 0 560 Skanderborg RA1.13 SF 8.1 0.5 2748 6 1 0 137 2748 6 1 0 137 Skanderborg RA1.18 SF 10.8 0.9 4562 7 2 0 183 4562 7 2 0 183 Skanderborg RA1.20 SE 3.4 1.1 5809 12 3 0 290 5809 12 3 0 290 Skanderborg RA1.21 SF 3.7 2.7 14238 23 6 0 570 14238 35 9 0 570 Skanderborg RA1.23 SF 3.5 0.1 585 1 0 0 23 585 1 0 0 23 Skanderborg RA1.24 SF 22.1 0.2 937 2 0 0 38 937 2 0 0 38 Skanderborg RA1.26 SF 9.0 2.9 15243 24 6 0 610 15243 24 6 0 610 Skanderborg RA1.3 SF 22.8 6.6 35209 57 14 0 1408 35209 57 14 0 1408 Skanderborg RA1.4.1 SE 4.2 1.1 6004 12 3 0 300 6004 12 3 0 300 Skanderborg RA1.4.2 SE 1.6 0.4 2234 5 1 0 112 2234 5 1 0 112 Skanderborg RA1.4.3 SE 2.1 0.6 3023 6 2 0 151 3023 6 2 0 151 Skanderborg RA1.5.1 OV 3.9 1.0 264 1 0 0 14 264 1 0 0 14 X Skanderborg RA1.5.2 SE 0.6 0.2 806 2 0 0 40 806 2 0 0 40 Skanderborg RA1.5.3 SE 1.8 0.3 1505 3 1 0 75 1505 3 1 0 75 Skanderborg RA1.6 OV 12.9 3.6 4487 11 3 0 249 4487 10 2 0 249 X Skanderborg RA1.7 OV 5.8 1.5 300 1 0 0 15 300 1 0 0 15 X Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 21

Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Skanderborg RA1.8 SF 77.6 30.6 162354 260 64 0 6494 162354 260 64 0 6494 Skanderborg RA1.9 SE 28.4 7.3 38486 77 19 0 1924 38486 77 19 0 1924 Skanderborg RA2.1 OV 3.8 0.8 698 1 0 0 35 698 1 0 0 35 Skanderborg RA3.1 OS 8.6 1.8 21 0 0 0 1 21 0 0 0 1 Skanderborg RA4.1 OS 6.9 1.7 1782 4 1 0 100 1782 4 1 0 100 X Skanderborg RA5.1 OF 9.5 2.5 7735 21 6 0 480 7735 21 6 0 480 X Skanderborg RA6.1 SE 2.4 0.4 2128 4 1 0 106 2128 4 1 0 106 Skanderborg T20000U SF 1.9 0.5 2781 5 1 0 111 2781 5 1 0 111 Skanderborg U10.11 OS 6.1 1.4 31 0 0 0 2 31 0 0 0 2 Skanderborg U10.12 SE 37.3 9.8 52050 104 26 0 2603 52050 104 26 0 2603 Skanderborg U10.31 SF 21.8 6.2 32919 66 16 0 1646 32919 66 16 0 1646 Skanderborg U10000U OS 49.7 14.5 8837 23 7 0 539 8837 25 7 0 539 Skanderborg U10166R SF 6.6 2.2 11838 19 5 0 474 11838 19 5 0 474 Skanderborg U102 SF 3.0 0.7 3858 8 2 0 193 3858 8 2 0 193 Skanderborg U10200R SF 1.3 0.0 216 0 0 0 11 216 0 0 0 11 Skanderborg U103 SF 17.0 6.5 34208 55 14 0 1368 34208 62 15 0 1368 Skanderborg U11.1 SF 21.2 6.3 33242 67 17 0 1662 33242 67 17 0 1662 Skanderborg U11.11 SE 17.7 6.5 34497 69 17 0 1725 34497 69 17 0 1725 Skanderborg U11.41 SE 17.7 6.4 33890 68 17 0 1695 33890 70 17 0 1695 Skanderborg U11.61 SE 1.5 0.4 1895 4 1 0 95 1895 4 1 0 95 Skanderborg U11.74 SF 20.0 7.8 41276 66 16 0 1651 41276 66 16 0 1651 Skanderborg U110 SE 2.5 0.8 4172 8 2 0 209 4172 8 2 0 209 Skanderborg U111 SE 0.3 0.1 568 1 0 0 28 568 1 0 0 28 Skanderborg U113 SF 9.6 2.6 13784 28 7 0 689 13784 28 7 0 689 Skanderborg U114 SE 1.3 0.4 1874 4 1 0 94 1874 4 1 0 94 Skanderborg U14.1 SF 5.6 1.3 6852 14 3 0 343 6852 14 3 0 343 Skanderborg U14.11 SF 41.5 11.6 61556 99 24 0 2462 61556 99 24 0 2462 Skanderborg U15.11 SF 12.9 2.0 10816 17 4 0 433 10816 17 4 0 433 Skanderborg U16.1 SF 7.7 2.3 12003 24 6 0 600 12003 24 6 0 600 Skanderborg U16.11 SF 6.5 2.4 12635 20 5 0 505 12635 20 5 0 505 Skanderborg U16.21 SE 2.1 0.7 3863 8 2 0 193 3863 8 2 0 193 Skanderborg U174 SE 1.1 0.2 1179 2 1 0 59 1179 68 9 0 59 Skanderborg U175 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skanderborg U193 SE 1.6 0.2 903 2 0 0 45 903 2 0 0 45 Skanderborg U202 SF 1.6 0.4 2090 3 1 0 84 2090 3 1 0 84 Skanderborg U205 SE 1.6 0.0 204 0 0 0 10 204 0 0 0 10 Skanderborg U21 OS 41.0 11.3 3843 15 4 0 311 3843 4 1 0 311 X Skanderborg U22 SF 72.4 16.4 86988 174 43 0 4349 86988 212 52 0 4349 Skanderborg U220 SF 1.9 0.6 2913 5 1 0 117 2913 5 1 0 117 Skanderborg U221 SF 36.8 10.6 56167 90 22 0 2247 56167 90 22 0 2247 Skanderborg U222 SF 7.5 1.7 9180 15 4 0 367 9180 15 4 0 367 Skanderborg U223 SF 20.9 2.5 13314 21 5 0 533 13314 21 5 0 533 Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 22

Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Skanderborg U224 SF 0.2 0.2 869 2 0 0 44 869 2 0 0 44 Skanderborg U23 OV 11.5 3.9 1693 3 1 0 87 1693 3 1 0 87 Skanderborg U30.11 SF 18.3 0.7 3871 8 2 0 194 3871 8 2 0 194 Skanderborg U30.31 SF 42.9 9.4 49693 80 20 0 1988 49693 80 20 0 1988 Skanderborg U30.32 SF 16.3 0.3 1378 3 1 0 69 1378 3 1 0 69 Skanderborg U30000U SF 2.9 1.1 5749 12 3 0 288 5749 12 3 0 288 Skanderborg U62A SF 0.8 0.6 3350 5 1 0 134 3350 5 1 0 134 Skanderborg U92 SE 5.6 2.2 11872 24 6 0 594 11872 26 6 0 594 Skanderborg U96 SE 4.0 0.8 4253 9 2 0 213 4253 9 2 0 213 Skanderborg U98 OV 13.6 5.6 13240 32 9 0 750 13240 31 8 0 750 Syddjurs BjU1 SF 14.0 3.9 19953 17 4 50 418 19953 17 4 50 418 Syddjurs DOV4 OS 7.2 1.8 436 3 1 9 52 436 3 1 9 52 Syddjurs DSE1 SE 0.7 0.1 724 1 0 4 36 724 1 0 4 36 Syddjurs DSE2 SE 3.2 0.6 2979 6 1 18 149 2979 6 1 18 149 Syddjurs DSE51 SE 4.1 0.8 4241 8 2 25 212 4241 8 2 25 212 Syddjurs DSE52 SE 0.2 0.0 207 0 0 1 10 207 0 0 1 10 Syddjurs F6U311 OS 15.1 2.5 361 3 1 9 50 361 3 1 9 50 Syddjurs F7U101 OS 13.7 2.6 2078 18 4 51 273 2078 18 4 51 273 Syddjurs Fª.priv SE 0.8 0.1 652 1 0 4 33 652 1 0 4 33 Syddjurs FªU15a SF 8.6 4.5 22762 20 5 60 499 22762 20 5 60 499 Syddjurs FªU15b SE 4.0 1.0 5163 10 3 31 258 5163 10 3 31 258 Syddjurs FªU17 SE 0.9 0.2 1099 2 1 7 55 1099 2 1 7 55 Syddjurs KeU1 SF 11.0 3.1 15677 15 4 46 382 15677 15 4 46 382 Syddjurs R10U OV 7.9 2.4 753 8 2 21 122 753 8 2 21 122 X Syddjurs R11U OV 30.8 9.9 4281 45 11 121 701 4281 45 11 121 701 X Syddjurs R12U OV 0.9 0.1 10987 139 34 459 1964 10987 139 34 459 1964 X Syddjurs R14.1U SE 0.6 0.3 1456 3 1 9 73 1456 3 1 9 73 Syddjurs R14.2U SE 0.2 0.1 652 1 0 4 33 652 1 0 4 33 Syddjurs R14.3U SE 0.1 0.1 448 1 0 3 22 448 1 0 3 22 Syddjurs R14.4U SE 0.1 0.1 529 1 0 3 26 529 1 0 3 26 Syddjurs R14.5U SE 0.1 0.1 423 1 0 3 21 423 1 0 3 21 Syddjurs R1U SF 31.3 7.5 38169 67 17 202 1680 38169 67 17 202 1680 Syddjurs R22U SF 13.9 3.6 18112 18 4 53 439 18112 18 4 53 439 Syddjurs R2U OV 1.1 0.3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Syddjurs R3.1.U SE 5.6 2.9 14822 30 7 89 741 14822 30 7 89 741 Syddjurs R3.2.U SE 0.3 0.1 733 1 0 4 37 733 1 0 4 37 Syddjurs R3.3.U SE 0.2 0.2 814 2 0 5 41 814 2 0 5 41 Syddjurs R3.4.U SE 0.9 0.1 366 1 0 2 18 366 1 0 2 18 Syddjurs R3.5U SE 0.4 0.3 1629 3 1 10 81 1629 3 1 10 81 Syddjurs R4U SE 4.8 2.3 11605 23 6 70 580 11605 23 6 70 580 Syddjurs R5U SE 3.3 1.8 9406 19 5 56 470 9406 19 5 56 470 Syddjurs R6U231 SF 21.6 2.7 12865 25 6 74 616 12865 25 6 74 616 Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 23

Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Syddjurs R6U300 SE 16.4 3.2 15349 31 8 92 767 15349 31 8 92 767 Syddjurs R6U311 SE 8.1 1.6 7859 16 4 47 393 7859 16 4 47 393 Syddjurs R7U SE 14.9 3.6 18202 36 9 109 910 18202 36 9 109 910 Syddjurs R8U OV 1.7 0.4 24 0 0 1 4 24 0 0 1 4 X Syddjurs R9U OV 3.9 1.0 315 3 1 9 51 315 3 1 9 51 X Syddjurs RBasU SF 14.9 4.0 20401 29 7 87 721 20401 29 7 87 721 Syddjurs S60232 OS 1.3 0.1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Syddjurs SkU1 SF 15.0 4.6 23377 25 6 75 629 23377 25 6 75 629 Syddjurs U5.3.0 SE 6.5 0.5 2523 5 1 15 126 2523 5 1 15 126 Syddjurs U5.4.0 SE 8.8 1.1 5123 10 3 31 256 5123 10 3 31 256 Syddjurs U6.*0.b SE 4.0 0.3 1552 3 1 9 78 1552 3 1 9 78 Syddjurs U6.1.1 OS 11.6 1.9 161 2 0 5 26 161 2 0 5 26 Syddjurs U6.1.10 SE 5.7 1.5 7370 15 4 44 368 7370 15 4 44 368 Syddjurs U6.1.12 SE 2.2 0.4 2134 4 1 13 107 2134 4 1 13 107 Syddjurs U6.1.14 SE 0.9 0.1 349 1 0 2 17 349 1 0 2 17 Syddjurs U6.1.1a SE 6.1 2.0 9566 19 5 57 478 9566 19 5 57 478 Syddjurs U6.1.1b SF 3.0 1.0 4657 9 2 26 214 4657 9 2 26 214 Syddjurs U6.1.2 OV 2.3 0.4 73 1 0 2 11 73 1 0 2 11 Syddjurs U6.1.24 SE 4.6 0.9 4463 9 2 27 223 4463 9 2 27 223 Syddjurs U6.1.3 OV 1.4 0.3 45 0 0 1 7 45 0 0 1 7 Syddjurs U6.1.5 OV 2.4 0.5 41 0 0 1 6 41 0 0 1 6 Syddjurs U6.1.6 SE 1.1 0.2 854 2 0 5 43 854 2 0 5 43 Syddjurs U6.1.7 SE 1.9 0.3 1475 3 1 9 74 1475 3 1 9 74 Syddjurs U6.1.8 SE 5.4 1.1 5239 10 3 31 262 5239 10 3 31 262 Syddjurs U6.1.F OS 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Syddjurs U6.2.1 SE 9.2 1.5 7141 14 4 43 357 7141 14 4 43 357 Syddjurs U6.4.0 OS 13.0 1.6 709 6 2 19 96 709 6 2 19 96 Syddjurs U6.6.0a SE 7.2 0.6 2794 6 1 17 140 2794 6 1 17 140 Syddjurs U6.8.1 SE 0.8 0.1 621 1 0 4 31 621 1 0 4 31 Syddjurs U7.2.0R SE 7.0 0.6 2717 5 1 16 136 2717 5 1 16 136 Syddjurs U7.3.0 SE 3.6 0.4 2096 4 1 13 105 2096 4 1 13 105 Syddjurs UDP1 OV 0.9 0.1 10 0 0 0 1 10 0 0 0 1 Syddjurs UDSM4 OV 18.0 2.2 1234 13 3 35 198 1234 13 3 35 198 X Syddjurs Ug1.1U OV 3.7 0.6 111 1 0 3 18 111 1 0 3 18 X Syddjurs Ug1.2U SF 1.6 0.3 1327 2 0 6 48 1327 2 0 6 48 Syddjurs Ug2U OV 8.9 2.1 2668 30 7 90 453 2668 30 7 90 453 Syddjurs Ug3U SE 14.0 2.8 14221 28 7 85 711 14221 28 7 85 711 Syddjurs Ug4.1U OV 9.7 2.3 1941 21 5 60 323 1941 21 5 60 323 Syddjurs Ug4.2U SF 6.2 1.2 6281 11 3 33 273 6281 11 3 33 273 Syddjurs Ug5U SE 1.6 0.3 1578 3 1 9 79 1578 3 1 9 79 Syddjurs Ug8U SE 1.5 0.1 611 1 0 4 31 611 1 0 4 31 Syddjurs UgAfU OV 0.0 0.0 178 2 1 7 31 178 2 1 7 31 Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 24

Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Syddjurs UKL OV 0.5 0.4 22 0 0 1 4 22 0 0 1 4 X Århus AU02 OV 0.0 0.0 2100 10 2 70 140 2100 10 2 70 140 Århus AU03 OV 0.0 0.0 1356 4 1 41 83 1356 4 1 41 83 Århus AU04 SF 0.0 0.0 26600 35 5 56 80 26600 35 5 56 80 Århus AU06 SE 0.0 0.0 80545 161 40 483 967 80545 161 40 483 967 Århus AU07 OV 0.0 0.0 2800 15 3 90 180 2800 15 3 90 180 Århus AU08 SE 0.0 0.0 16370 33 8 98 196 16370 33 8 98 196 Århus AU10 SF 0.0 0.0 268851 517 125 1499 2964 268851 517 125 1499 2964 Århus AU11 OV 0.0 0.0 2610 10 3 102 204 2610 10 3 102 204 Århus AU13 OV 0.0 0.0 0 5 1 25 50 0 5 1 25 50 Århus AU14 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus AU15 SE 0.0 0.0 37418 75 19 225 449 37418 75 19 225 449 Århus AU16 SF 0.0 0.0 40597 53 7 85 122 40597 53 7 85 122 Århus AU17 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus AU18 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus AU19 OV 0.0 0.0 800 5 1 25 50 800 5 1 25 50 Århus AU20 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus AU21 OV 0.0 0.0 66 0 0 2 3 66 0 0 2 3 Århus AU22 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus AU23 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus BU09 SF 0.0 0.0 3225 4 1 7 10 3225 4 1 7 10 Århus BU2 SF 0.0 0.0 323338 428 60 724 1075 323338 428 60 724 1075 Århus BU21 SF 0.0 0.0 159812 320 80 959 1918 159812 320 80 959 1918 Århus BU24 SF 0.0 0.0 5757 7 1 12 17 5757 7 1 12 17 Århus BU25 SF 0.0 0.0 55231 72 10 116 166 55231 72 10 116 166 Århus BU31 OV 0.0 0.0 876 8 2 24 48 876 8 2 24 48 Århus BU32 SF 0.0 0.0 48206 96 24 289 578 48206 96 24 289 578 Århus BU33 SF 0.0 0.0 11123 22 6 67 133 11123 22 6 67 133 Århus BU34 SF 0.0 0.0 36998 74 18 222 444 36998 74 18 222 444 Århus BU35 SE 0.0 0.0 5964 12 3 36 72 5964 12 3 36 72 Århus BU36 SE 0.0 0.0 1868 4 1 11 22 1868 4 1 11 22 Århus BU36a SE 0.0 0.0 1704 3 1 10 20 1704 3 1 10 20 Århus BU36b SE 0.0 0.0 4813 10 2 29 58 4813 10 2 29 58 Århus BU38 SE 0.0 0.0 1718 3 1 10 21 1718 3 1 10 21 Århus BU39 SE 0.0 0.0 14931 30 7 90 179 14931 30 7 90 179 Århus BU40 SF 0.0 0.0 18112 31 6 78 146 18112 31 6 78 146 Århus BU40a SF 0.0 0.0 21590 28 4 45 65 21590 28 4 45 65 Århus BU41 SF 0.0 0.0 2225 4 1 13 27 2225 4 1 13 27 Århus BU5 SE 0.0 0.0 4283 9 2 26 51 4283 9 2 26 51 Århus BU51 SE 0.0 0.0 9581 19 5 57 115 9581 19 5 57 115 Århus BU54 OV 0.0 0.0 466 6 1 16 32 466 6 1 16 32 Århus BU55 OV 0.0 0.0 40 0 0 1 2 40 0 0 1 2 Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 25

Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Århus BU56 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus BU57 SE 0.0 0.0 9937 20 5 60 119 9937 20 5 60 119 Århus BU58 SE 0.0 0.0 11362 23 6 68 136 11362 23 6 68 136 Århus BU59 SF 0.0 0.0 57764 95 20 234 434 57764 95 20 234 434 Århus BU5a SE 0.0 0.0 6267 13 3 38 75 6267 13 3 38 75 Århus BU5b SE 0.0 0.0 723 1 0 4 9 723 1 0 4 9 Århus BU5c SE 0.0 0.0 1787 4 1 11 21 1787 4 1 11 21 Århus BU5d SE 0.0 0.0 29635 59 15 178 356 29635 59 15 178 356 Århus BU6 SF 0.0 0.0 10374 21 5 62 124 10374 21 5 62 124 Århus BU60 SF 0.0 0.0 31296 53 11 132 247 31296 53 11 132 247 Århus BU61 SE 0.0 0.0 7060 14 4 42 85 7060 14 4 42 85 Århus BU62 SE 0.0 0.0 1798 4 1 11 22 1798 4 1 11 22 Århus BU62a SE 0.0 0.0 2745 5 1 16 33 2745 5 1 16 33 Århus BU62b SE 0.0 0.0 1243 2 1 7 15 1243 2 1 7 15 Århus BU62c SE 0.0 0.0 705 1 0 4 8 705 1 0 4 8 Århus BU63 SE 0.0 0.0 2580 5 1 15 31 2580 5 1 15 31 Århus BU64 SF 0.0 0.0 9844 13 2 21 30 9844 13 2 21 30 Århus BU65 SE 0.0 0.0 4361 9 2 26 52 4361 9 2 26 52 Århus BU66 SF 0.0 0.0 23481 31 4 49 70 23481 31 4 49 70 Århus BU67 SE 0.0 0.0 7194 14 4 43 86 7194 14 4 43 86 Århus BU68 SF 0.0 0.0 14523 29 7 87 174 14523 29 7 87 174 Århus BU69 SE 0.0 0.0 6525 13 3 39 78 6525 13 3 39 78 Århus BU7 SF 0.0 0.0 3711 5 1 8 11 3711 5 1 8 11 Århus BU71 SF 0.0 0.0 19275 25 3 40 58 19275 25 3 40 58 Århus BU72 SF 0.0 0.0 11832 15 2 25 35 11832 15 2 25 35 Århus BU8 SF 0.0 0.0 19348 39 10 116 232 19348 39 10 116 232 Århus BU80B OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus BU81 SE 0.0 0.0 3758 8 2 23 45 3758 8 2 23 45 Århus BU82 OV 0.0 0.0 1085 31 8 40 80 1085 31 8 40 80 Århus BU83 OV 0.0 0.0 128 26 7 7 14 128 26 7 7 14 Århus BU84 SF 0.0 0.0 23233 30 4 49 70 23233 30 4 49 70 Århus BU85 SE 0.0 0.0 2633 5 1 16 32 2633 5 1 16 32 Århus BU85a SE 0.0 0.0 2404 5 1 14 29 2404 5 1 14 29 Århus BU85b SE 0.0 0.0 2226 4 1 13 27 2226 4 1 13 27 Århus BU85c SE 0.0 0.0 3301 7 2 20 40 3301 7 2 20 40 Århus BU85d SE 0.0 0.0 2516 5 1 15 30 2516 5 1 15 30 Århus BU85e SE 0.0 0.0 2605 5 1 16 31 2605 5 1 16 31 Århus BU85f SE 0.0 0.0 4146 8 2 25 50 4146 8 2 25 50 Århus BU85g SE 0.0 0.0 1171 2 1 7 14 1171 2 1 7 14 Århus BU86 SE 0.0 0.0 1089 2 1 7 13 1089 2 1 7 13 Århus BU86a SE 0.0 0.0 577 1 0 3 7 577 1 0 3 7 Århus BU86b SE 0.0 0.0 343 1 0 2 4 343 1 0 2 4 Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 26

Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Århus BU86c SE 0.0 0.0 249 0 0 1 3 249 0 0 1 3 Århus BU86d SE 0.0 0.0 489 1 0 3 6 489 1 0 3 6 Århus BU86e SE 0.0 0.0 394 1 0 2 5 394 1 0 2 5 Århus BU86f SE 0.0 0.0 1598 3 1 10 19 1598 3 1 10 19 Århus BU87 SE 0.0 0.0 1369 3 1 8 16 1369 3 1 8 16 Århus BU87a SE 0.0 0.0 3116 6 2 19 37 3116 6 2 19 37 Århus BU87b SE 0.0 0.0 3397 7 2 20 41 3397 7 2 20 41 Århus BU87c SE 0.0 0.0 3392 7 2 20 41 3392 7 2 20 41 Århus BU87d SE 0.0 0.0 2901 6 1 17 35 2901 6 1 17 35 Århus BU87e SE 0.0 0.0 1369 3 1 8 16 1369 3 1 8 16 Århus BU88 SE 0.0 0.0 2874 6 1 17 34 2874 6 1 17 34 Århus BU89 SE 0.0 0.0 7231 14 4 43 87 7231 14 4 43 87 Århus BU90 SE 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus BU90a SE 0.0 0.0 1369 3 1 8 16 1369 3 1 8 16 Århus BU90b SE 0.0 0.0 5372 11 3 32 64 5372 11 3 32 64 Århus BU91 SE 0.0 0.0 3430 7 2 21 41 3430 7 2 21 41 Århus BU91a SE 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus BU92 SF 0.0 0.0 28255 39 6 74 117 28255 39 6 74 117 Århus BU93 SE 0.0 0.0 5793 12 3 35 70 5793 12 3 35 70 Århus BU94 OV 0.0 0.0 1483 40 10 56 112 1483 40 10 56 112 Århus BU95 SF 0.0 0.0 6818 9 1 14 20 6818 9 1 14 20 Århus CU2 SF 0.0 0.0 46339 60 8 97 139 46339 60 8 97 139 Århus CU39 SE 0.0 0.0 4804 10 2 29 58 4804 10 2 29 58 Århus CU4 SF 0.0 0.0 128471 167 22 270 385 128471 167 22 270 385 Århus CU40 SE 0.0 0.0 954 2 0 6 11 954 2 0 6 11 Århus CU42 SF 0.0 0.0 14026 28 7 84 168 14026 28 7 84 168 Århus CU43 SE 0.0 0.0 21044 42 11 126 253 21044 42 11 126 253 Århus CU45 SE 0.0 0.0 69808 140 35 419 838 69808 140 35 419 838 Århus CU50 SE 0.0 0.0 6849 14 3 41 82 6849 14 3 41 82 Århus CU56 OV 0.0 0.0 4162 47 12 132 264 4162 47 12 132 264 Århus CU60 SE 0.0 0.0 237677 475 119 1426 2852 237677 475 119 1426 2852 Århus CU61 SF 0.0 0.0 122711 199 40 477 874 122711 199 40 477 874 Århus CU62 OV 0.0 0.0 61 1 0 2 4 61 1 0 2 4 Århus CU63 SE 0.0 0.0 89073 178 45 534 1069 89073 178 45 534 1069 Århus CU64 SE 0.0 0.0 17616 35 9 106 211 17616 35 9 106 211 Århus CU65 SF 0.0 0.0 51438 103 26 309 617 51438 103 26 309 617 Århus CU66 SE 0.0 0.0 2649 5 1 16 32 2649 5 1 16 32 Århus DU02 OS 0.0 0.0 394007 2700 552 16301 32603 32200 215 38 464 2320 Århus DU03 OV 0.0 0.0 100 0 0 5 10 100 0 0 5 10 Århus DU05 OV 0.0 0.0 1500 10 1 45 90 1500 10 1 45 90 Århus DU06 OV 0.0 0.0 300 0 0 10 20 300 0 0 10 20 Århus DU08 OV 0.0 0.0 100 0 0 5 10 100 0 0 5 10 Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 27

Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Århus DU1.2 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus DU10 OV 0.0 0.0 100 0 0 5 10 100 0 0 5 10 Århus DU11 OV 0.0 0.0 200 0 0 10 20 200 0 0 10 20 Århus DU12 OV 0.0 0.0 100 0 0 0 0 100 0 0 0 0 Århus DU14 OV 0.0 0.0 2300 20 3 100 200 2300 20 3 100 200 Århus DU15 SF 0.0 0.0 730215 1460 365 4381 8763 730215 1460 365 4381 8763 Århus DU16 SF 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus DU22 SF 0.0 0.0 9226 12 2 19 28 9226 12 2 19 28 Århus DU28 SF 0.0 0.0 125856 252 63 755 1510 125856 252 63 755 1510 Århus DU33 SF 0.0 0.0 45427 78 17 199 375 45427 78 17 199 375 Århus DU36 SF 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus EU01 OV 0.0 0.0 1100 5 1 35 70 1100 5 1 35 70 Århus EU02 SF 0.0 0.0 126174 217 47 560 1061 126174 217 47 560 1061 Århus EU03 SF 0.0 0.0 148725 193 26 312 446 148725 193 26 312 446 Århus EU04 SE 0.0 0.0 46914 94 23 281 563 46914 94 23 281 563 Århus EU05 SE 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus EU07 SF 0.0 0.0 33679 44 6 71 101 33679 44 6 71 101 Århus EU08 OV 0.0 0.0 18800 115 20 625 1250 18800 115 20 625 1250 Århus EU10 SE 0.0 0.0 118212 236 59 709 1419 118212 236 59 709 1419 Århus EU11 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus EU12 OV 0.0 0.0 100 0 0 5 10 100 0 0 5 10 Århus EU13 SF 0.0 0.0 100295 130 18 211 301 100295 130 18 211 301 Århus EU14 SF 0.0 0.0 100295 130 18 211 301 100295 130 18 211 301 Århus GU11 SF 0.0 0.0 5803 8 1 12 17 5803 8 1 12 17 Århus GU13 SF 0.0 0.0 4032 5 1 8 12 4032 5 1 8 12 Århus GU5 OV 0.0 0.0 726 6 2 20 40 726 6 2 20 40 Århus GU6 SF 0.0 0.0 67652 103 19 228 402 67652 103 19 228 402 Århus GU7 SE 0.0 0.0 3825 8 2 23 46 3825 8 2 23 46 Århus IU01 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus IU10 SE 0.0 0.0 12779 26 6 77 153 12779 26 6 77 153 Århus IU11 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus IU2 OV 0.0 0.0 80 1 0 2 4 80 1 0 2 4 Århus IU4 SE 0.0 0.0 3403 7 2 20 41 3403 7 2 20 41 Århus IU5 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus IU6 SE 0.0 0.0 28776 58 14 173 345 28776 58 14 173 345 Århus IU8 SF 0.0 0.0 154377 309 77 926 1853 154377 309 77 926 1853 Århus JU10 SE 0.0 0.0 8688 17 4 52 104 8688 17 4 52 104 Århus JU12 SE 0.0 0.0 37330 75 19 224 448 37330 75 19 224 448 Århus JU14 SE 0.0 0.0 5160 10 3 31 62 5160 10 3 31 62 Århus JU15 SE 0.0 0.0 3202 6 2 19 38 3202 6 2 19 38 Århus JU16 SE 0.0 0.0 33342 67 17 200 400 33342 67 17 200 400 Århus JU2 SE 0.0 0.0 256787 514 128 1541 3081 256787 514 128 1541 3081 Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 28

Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Århus JU3 SE 0.0 0.0 124589 249 62 748 1495 124589 249 62 748 1495 Århus JU3a SE 0.0 0.0 84482 169 42 507 1014 84482 169 42 507 1014 Århus JU4 SF 0.0 0.0 6062 8 1 13 18 6062 8 1 13 18 Århus JU5 SF 0.0 0.0 83538 164 40 482 957 83538 164 40 482 957 Århus JU6 SE 0.0 0.0 12870 26 6 77 154 12870 26 6 77 154 Århus JU9 SE 0.0 0.0 17660 35 9 106 212 17660 35 9 106 212 Århus KU02 OS 0.0 0.0 980 0 0 18 36 980 0 0 18 36 Århus KU03 SF 0.0 0.0 47057 61 8 99 141 47057 61 8 99 141 Århus KU04 SE 0.0 0.0 19792 40 10 119 237 19792 40 10 119 237 Århus KU05 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus KU08 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus KU10 SE 0.0 0.0 3451 7 2 21 41 3451 7 2 21 41 Århus LU1 OV 0.0 0.0 3757 57 14 222 444 3757 57 14 222 444 Århus LU10 OV 0.0 0.0 699 6 1 19 38 699 6 1 19 38 Århus LU11 OV 0.0 0.0 22 0 0 1 2 22 0 0 1 2 Århus LU13 OV 0.0 0.0 54 0 0 1 2 54 0 0 1 2 Århus LU14 SF 0.0 0.0 37353 75 19 224 448 37353 75 19 224 448 Århus LU15 SE 0.0 0.0 54239 108 27 325 651 54239 108 27 325 651 Århus LU16 SF 0.0 0.0 171306 343 86 1028 2056 171306 343 86 1028 2056 Århus LU17 SF 0.0 0.0 124284 249 62 746 1491 124284 249 62 746 1491 Århus LU18 SF 0.0 0.0 423457 847 212 2541 5081 423457 847 212 2541 5081 Århus LU2 OV 0.0 0.0 724 6 1 19 38 724 6 1 19 38 Århus LU20 SE 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus LU21 SE 0.0 0.0 8350 17 4 50 100 8350 17 4 50 100 Århus LU21b SE 0.0 0.0 3595 7 2 22 43 3595 7 2 22 43 Århus LU22 SE 0.0 0.0 3567 7 2 21 43 3567 7 2 21 43 Århus LU23 SE 0.0 0.0 34453 69 17 207 413 34453 69 17 207 413 Århus LU24 SE 0.0 0.0 6717 13 3 40 81 6717 13 3 40 81 Århus LU3 OS 0.0 0.0 7518 14 3 43 86 7518 14 3 43 86 Århus LU4 OV 0.0 0.0 622 5 1 16 32 622 5 1 16 32 Århus LU5 OV 0.0 0.0 167 1 0 4 8 167 1 0 4 8 Århus LU50 OS 0.0 0.0 13033 124 30 389 778 13033 124 30 389 778 Århus LU51 SF 0.0 0.0 31285 63 16 188 375 31285 63 16 188 375 Århus LU52 SF 0.0 0.0 3994 8 2 24 48 3994 8 2 24 48 Århus LU53 SE 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus LU54 SE 0.0 0.0 21361 43 11 128 256 21361 43 11 128 256 Århus LU55 SE 0.0 0.0 56186 112 28 337 674 56186 112 28 337 674 Århus LU56 SE 0.0 0.0 29576 59 15 177 355 29576 59 15 177 355 Århus LU58 SE 0.0 0.0 21851 44 11 131 262 21851 44 11 131 262 Århus LU6 OV 0.0 0.0 107 1 0 3 6 107 1 0 3 6 Århus LU6a OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus LU7 OV 0.0 0.0 1057 9 2 28 56 1057 9 2 28 56 Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 29

Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Århus LU72 SE 0.0 0.0 17661 35 9 106 212 17661 35 9 106 212 Århus LU73 SE 0.0 0.0 2455 5 1 15 29 2455 5 1 15 29 Århus LU74 SE 0.0 0.0 8912 18 4 53 107 8912 18 4 53 107 Århus LU75 SE 0.0 0.0 10654 21 5 64 128 10654 21 5 64 128 Århus LU76 SE 0.0 0.0 2380 5 1 14 29 2380 5 1 14 29 Århus LU76a SE 0.0 0.0 14995 30 7 90 180 14995 30 7 90 180 Århus LU77 SE 0.0 0.0 12652 25 6 76 152 12652 25 6 76 152 Århus LU77a SE 0.0 0.0 10350 21 5 62 124 10350 21 5 62 124 Århus LU78 SE 0.0 0.0 7680 15 4 46 92 7680 15 4 46 92 Århus LU79 SE 0.0 0.0 4100 8 2 25 49 4100 8 2 25 49 Århus LU8 OV 0.0 0.0 2414 22 5 65 130 2414 22 5 65 130 Århus LU80 SE 0.0 0.0 7032 14 4 42 84 7032 14 4 42 84 Århus LU81 SE 0.0 0.0 6817 14 3 41 82 6817 14 3 41 82 Århus LU82 SE 0.0 0.0 62597 125 31 376 751 62597 125 31 376 751 Århus LU83 SE 0.0 0.0 8187 16 4 49 98 8187 16 4 49 98 Århus LU85 SE 0.0 0.0 9836 20 5 59 118 9836 20 5 59 118 Århus LU86 SE 0.0 0.0 9373 19 5 56 112 9373 19 5 56 112 Århus LU86a SE 0.0 0.0 4930 10 2 30 59 4930 10 2 30 59 Århus LU87 SE 0.0 0.0 20234 40 10 121 243 20234 40 10 121 243 Århus LU87a SE 0.0 0.0 2796 6 1 17 34 2796 6 1 17 34 Århus LU87e SE 0.0 0.0 1362 3 1 8 16 1362 3 1 8 16 Århus LU88 SF 0.0 0.0 19153 38 10 115 230 19153 38 10 115 230 Århus LU89 SE 0.0 0.0 3538 7 2 21 42 3538 7 2 21 42 Århus LU9 OV 0.0 0.0 10051 92 22 285 570 10051 92 22 285 570 Århus MU01 OV 0.0 0.0 9900 40 9 350 700 9900 40 9 350 700 Århus MU03 SF 0.0 0.0 41312 83 21 248 496 41312 83 21 248 496 Århus MU04 OV 0.0 0.0 900 5 1 30 60 900 5 1 30 60 Århus MU06 SE 0.0 0.0 3234 6 2 19 39 3234 6 2 19 39 Århus MU07 SE 0.0 0.0 17478 35 9 105 210 17478 35 9 105 210 Århus MU08 SE 0.0 0.0 4580 9 2 27 55 4580 9 2 27 55 Århus MU09 OV 0.0 0.0 1400 5 1 40 80 1400 5 1 40 80 Århus MU10 OV 0.0 0.0 2300 5 1 45 90 2300 5 1 45 90 Århus MU12 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus MU13 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus MU14 SF 0.0 0.0 9739 19 5 58 117 9739 19 5 58 117 Århus MU16 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus MU17 SF 0.0 0.0 12707 25 6 76 152 12707 25 6 76 152 Århus MU19 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus MU21 OV 0.0 0.0 1000 5 1 45 90 1000 5 1 45 90 Århus MU24 SE 0.0 0.0 2074 4 1 12 25 2074 4 1 12 25 Århus MU25 SE 0.0 0.0 2848 6 1 17 34 2848 6 1 17 34 Århus MU26 SE 0.0 0.0 8113 16 4 49 97 8113 16 4 49 97 Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 30

Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Århus MU27 OV 0.0 0.0 1000 5 1 35 70 1000 5 1 35 70 Århus MU28 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus MU29 OV 0.0 0.0 600 0 1 20 40 600 0 1 20 40 Århus MU30 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus MU31 OV 0.0 0.0 200 0 0 15 30 200 0 0 15 30 Århus MU32 OV 0.0 0.0 4300 20 4 150 300 4300 20 4 150 300 Århus MU33 SE 0.0 0.0 2994 6 1 18 36 2994 6 1 18 36 Århus MU34 SF 0.0 0.0 60280 103 22 265 501 60280 103 22 265 501 Århus MU35 SF 0.0 0.0 141470 283 71 849 1698 141470 283 71 849 1698 Århus MU36 OV 0.0 0.0 1800 10 2 75 150 1800 10 2 75 150 Århus MU37 SE 0.0 0.0 58031 116 29 348 696 58031 116 29 348 696 Århus MU38 SE 0.0 0.0 50937 102 25 306 611 50937 102 25 306 611 Århus MU39A OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus MU39B OV 0.0 0.0 356 2 1 16 32 356 2 1 16 32 Århus MU40 SF 0.0 0.0 212690 425 106 1276 2552 212690 425 106 1276 2552 Århus MU42 SE 0.0 0.0 211939 424 106 1272 2543 211939 424 106 1272 2543 Århus MU43A SF 0.0 0.0 126342 215 46 550 1035 126342 215 46 550 1035 Århus MU43B SE 0.0 0.0 22395 45 11 134 269 22395 45 11 134 269 Århus MU44 SF 0.0 0.0 54753 71 10 115 164 54753 71 10 115 164 Århus MU48b SF 0.0 0.0 311294 405 54 654 934 311294 405 54 654 934 Århus MU49 OV 0.0 0.0 2100 5 1 55 110 2100 5 1 55 110 Århus MU50 SF 0.0 0.0 68109 89 12 143 204 68109 89 12 143 204 Århus MU51 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus MU52 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus MU53 SE 0.0 0.0 1419 3 1 9 17 1419 3 1 9 17 Århus MU55 SE 0.0 0.0 31307 63 16 188 376 31307 63 16 188 376 Århus MU56 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus MU57 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus MU60 SF 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus MU61 SE 0.0 0.0 26944 54 13 162 323 26944 54 13 162 323 Århus MU62 SF 0.0 0.0 31231 41 5 66 94 31231 41 5 66 94 Århus MU64 SF 0.0 0.0 215287 431 108 1292 2583 215287 431 108 1292 2583 Århus MU65 SF 0.0 0.0 147670 192 26 310 443 147670 192 26 310 443 Århus NU02 SF 0.0 0.0 157110 306 75 897 1781 157110 306 75 897 1781 Århus NU07 OV 0.0 0.0 308900 2555 555 21345 42690 308900 2555 555 21345 42690 Århus NU08 OV 0.0 0.0 100 0 0 5 10 100 0 0 5 10 Århus NU09 OV 0.0 0.0 6 0 0 0 0 6 0 0 0 0 Århus NU10 OV 0.0 0.0 711 3 1 20 40 711 3 1 20 40 Århus NU11 SE 0.0 0.0 64213 128 32 385 771 64213 128 32 385 771 Århus OU02 SE 0.0 0.0 22011 44 11 132 264 22011 44 11 132 264 Århus OU06 SE 0.0 0.0 1860 4 1 11 22 1860 4 1 11 22 Århus OU08 OV 0.0 0.0 6400 30 6 190 380 6400 30 6 190 380 Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 31

Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Århus OU09 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus OU10 OV 0.0 0.0 19100 120 24 720 1440 19100 120 24 720 1440 Århus OU11 OV 0.0 0.0 2500 15 3 80 160 2500 15 3 80 160 Århus OU12 OV 0.0 0.0 1300 5 1 40 80 1300 5 1 40 80 Århus OU13 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus OU14 OV 0.0 0.0 100 0 0 0 0 100 0 0 0 0 Århus OU15 OV 0.0 0.0 800 5 1 35 70 800 5 1 35 70 Århus OU16 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus OU17 OV 0.0 0.0 900 5 1 35 70 900 5 1 35 70 Århus OU18 OV 0.0 0.0 3500 25 5 140 280 3500 25 5 140 280 Århus OU19 OV 0.0 0.0 8600 70 15 440 880 8600 70 15 440 880 Århus OU20 OV 0.0 0.0 100 0 0 5 10 100 0 0 5 10 Århus OU21 OV 0.0 0.0 16200 115 23 705 1410 16200 115 23 705 1410 Århus OU22 OV 0.0 0.0 100 0 0 0 0 100 0 0 0 0 Århus OU23 SE 0.0 0.0 5425 11 3 33 65 5425 11 3 33 65 Århus OU24 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus OU26 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus OU27 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus OU30 OV 0.0 0.0 3037 8 2 86 172 3037 8 2 86 172 Århus OU31 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus OU32 OV 0.0 0.0 500 5 1 20 40 500 5 1 20 40 Århus OU33 OV 0.0 0.0 4600 35 7 215 430 4600 35 7 215 430 Århus OU34 OV 0.0 0.0 100 0 0 5 10 100 0 0 5 10 Århus OU35 OV 0.0 0.0 6700 45 9 270 540 6700 45 9 270 540 Århus OU36 OV 0.0 0.0 100 0 0 0 0 100 0 0 0 0 Århus OU37 OV 0.0 0.0 600 5 1 25 50 600 5 1 25 50 Århus OU38 OV 0.0 0.0 1600 10 2 65 130 1600 10 2 65 130 Århus OU39 OV 0.0 0.0 400 0 0 15 30 400 0 0 15 30 Århus OU40 SF 0.0 0.0 31922 64 16 192 383 31922 64 16 192 383 Århus OU43 SE 0.0 0.0 12992 26 6 78 156 12992 26 6 78 156 Århus OU44 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus OU45 OV 0.0 0.0 900 5 1 25 50 900 5 1 25 50 Århus OU46 OV 0.0 0.0 5000 30 6 175 350 5000 30 6 175 350 Århus OU47 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus OU48 OV 0.0 0.0 0 0 0 5 10 0 0 0 5 10 Århus OU49 OV 0.0 0.0 100 0 0 0 0 100 0 0 0 0 Århus OU50 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus OU52 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus OU53 OV 0.0 0.0 900 5 1 25 50 900 5 1 25 50 Århus OU54 OV 0.0 0.0 300 0 0 10 20 300 0 0 10 20 Århus OU55 OV 0.0 0.0 1300 5 1 40 80 1300 5 1 40 80 Århus OU56 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 32

Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Århus OU57 OV 0.0 0.0 200 0 0 5 10 200 0 0 5 10 Århus OU58 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus OU59 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus OU62 OV 0.0 0.0 17400 145 29 890 1780 17400 145 29 890 1780 Århus OU63 OV 0.0 0.0 2200 15 3 100 200 2200 15 3 100 200 Århus OU64 OV 0.0 0.0 900 5 1 35 70 900 5 1 35 70 Århus OU65 OV 0.0 0.0 4100 15 3 120 240 4100 15 3 120 240 Århus OU66 OV 0.0 0.0 700 5 1 20 40 700 5 1 20 40 Århus PU02 OV 0.0 0.0 400 0 0 10 20 400 0 0 10 20 Århus PU06 OV 0.0 0.0 900 5 1 30 60 900 5 1 30 60 Århus PU07 OV 0.0 0.0 3100 15 3 90 180 3100 15 3 90 180 Århus PU10 OV 0.0 0.0 1700 10 2 50 100 1700 10 2 50 100 Århus PU100 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus PU101 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus PU102 OV 0.0 0.0 2 0 0 0 0 2 0 0 0 0 Århus PU103 OV 0.0 0.0 4600 25 5 145 290 4600 25 5 145 290 Århus PU105 OV 0.0 0.0 1700 10 2 50 100 1700 10 2 50 100 Århus PU106 OV 0.0 0.0 700 5 1 20 40 700 5 1 20 40 Århus PU107 OV 0.0 0.0 100 0 0 0 0 100 0 0 0 0 Århus PU108 SE 0.0 0.0 5152 10 3 31 62 5152 10 3 31 62 Århus PU11 OV 0.0 0.0 3100 20 4 115 230 3100 20 4 115 230 Århus PU16 OV 0.0 0.0 200 0 0 5 10 200 0 0 5 10 Århus PU17 OV 0.0 0.0 2500 10 2 75 150 2500 10 2 75 150 Århus PU18 OV 0.0 0.0 11000 60 12 355 710 11000 60 12 355 710 Århus PU20 OV 0.0 0.0 7400 40 8 230 460 7400 40 8 230 460 Århus PU22 OV 0.0 0.0 400 0 0 10 20 400 0 0 10 20 Århus PU23 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus PU26 OV 0.0 0.0 2800 15 3 85 170 2800 15 3 85 170 Århus PU27 OV 0.0 0.0 68700 580 117 3550 7100 68700 580 117 3550 7100 Århus PU28 OV 0.0 0.0 2000 10 2 60 120 2000 10 2 60 120 Århus PU29 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus PU31 OV 0.0 0.0 100 0 0 5 10 100 0 0 5 10 Århus PU33 OV 0.0 0.0 2200 35 7 205 410 2200 35 7 205 410 Århus PU34 OV 0.0 0.0 900 5 1 30 60 900 5 1 30 60 Århus PU35 OV 0.0 0.0 14900 100 20 600 1200 14900 100 20 600 1200 Århus PU36 OV 0.0 0.0 2900 60 12 360 720 2900 60 12 360 720 Århus PU37 OV 0.0 0.0 2400 25 5 145 290 2400 25 5 145 290 Århus PU39 SE 0.0 0.0 31123 62 16 187 373 31123 62 16 187 373 Århus PU40 OV 0.0 0.0 5100 40 8 250 500 5100 40 8 250 500 Århus PU41 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus PU42 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus PU43 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 33

Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Århus PU44 OV 0.0 0.0 800 5 1 35 70 800 5 1 35 70 Århus PU45 OV 0.0 0.0 100 0 0 0 0 100 0 0 0 0 Århus PU46 OV 0.0 0.0 100 0 0 5 10 100 0 0 5 10 Århus PU47 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus PU48 OV 0.0 0.0 200 0 0 5 10 200 0 0 5 10 Århus PU49 OV 0.0 0.0 1000 5 1 35 70 1000 5 1 35 70 Århus PU50 OV 0.0 0.0 100 0 0 5 10 100 0 0 5 10 Århus PU53 OV 0.0 0.0 13200 110 22 665 1330 13200 110 22 665 1330 Århus PU56 OV 0.0 0.0 190100 1330 268 8130 16260 0 0 0 0 0 Århus PU57 OV 0.0 0.0 200 0 0 5 10 200 0 0 5 10 Århus PU58 OV 0.0 0.0 200 0 0 5 10 200 0 0 5 10 Århus PU64 SE 0.0 0.0 39981 80 20 240 480 39981 80 20 240 480 Århus PU65 SE 0.0 0.0 1400 0 0 20 40 1400 0 0 20 40 Århus PU66 OV 0.0 0.0 3600 20 4 120 240 3600 20 4 120 240 Århus PU67 OV 0.0 0.0 2678 9 2 89 178 2678 9 2 89 178 Århus PU68 OV 0.0 0.0 1200 5 1 30 60 1200 5 1 30 60 Århus PU74 SE 0.0 0.0 12292 25 6 74 148 12292 25 6 74 148 Århus PU77 OV 0.0 0.0 200 0 0 5 10 200 0 0 5 10 Århus PU79 OV 0.0 0.0 3700 20 4 120 240 3700 20 4 120 240 Århus PU80 SE 0.0 0.0 28747 57 14 172 345 28747 57 14 172 345 Århus PU81 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus PU82 OV 0.0 0.0 10500 60 12 375 750 10500 60 12 375 750 Århus PU83 OV 0.0 0.0 2500 15 3 90 180 2500 15 3 90 180 Århus PU84 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus PU85 OV 0.0 0.0 16900 140 29 870 1740 16900 140 29 870 1740 Århus PU86 OV 0.0 0.0 1000 5 1 30 60 1000 5 1 30 60 Århus PU87 OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus PU88 OV 0.0 0.0 100 0 0 5 10 100 0 0 5 10 Århus PU90 SE 0.0 0.0 3106 6 2 19 37 3106 6 2 19 37 Århus PU91 SE 0.0 0.0 2573 5 1 15 31 2573 5 1 15 31 Århus PU92 OV 0.0 0.0 200 0 0 5 10 200 0 0 5 10 Århus PU93 OV 0.0 0.0 1700 10 2 50 100 1700 10 2 50 100 Århus PU94 OV 0.0 0.0 700 5 1 25 50 700 5 1 25 50 Århus PU97 OV 0.0 0.0 297 1 0 9 18 297 1 0 9 18 Århus PU98 OV 0.0 0.0 47 0 0 2 3 47 0 0 2 3 Århus PU99 OV 0.0 0.0 1 0 0 0 0 1 0 0 0 0 Århus QU01 OS 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus QU01A OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus QU05 OS 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus QU06 OV 0.0 0.0 1800 10 2 55 110 1800 10 2 55 110 Århus QU07 OV 0.0 0.0 600 5 1 20 40 600 5 1 20 40 Århus QU08 OV 0.0 0.0 1700 10 2 50 100 1700 10 2 50 100 Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 34

Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Århus QU09 OV 0.0 0.0 6100 35 7 205 410 6100 35 7 205 410 Århus QU10 OV 0.0 0.0 16600 85 18 535 1070 16600 85 18 535 1070 Århus QU11 OV 0.0 0.0 1500 5 1 45 90 1500 5 1 45 90 Århus QU12 OV 0.0 0.0 12000 60 12 360 720 12000 60 12 360 720 Århus QU13 OV 0.0 0.0 390 1 0 11 22 390 1 0 11 22 Århus QU14 OV 0.0 0.0 100 0 0 5 10 100 0 0 5 10 Århus QU16 SF 0.0 0.0 142 0 0 2 4 142 0 0 2 4 Århus QU16a OV 0.0 0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Århus QU17 SF 0.0 0.0 51545 103 26 309 619 51545 103 26 309 619 Århus QU18 SF 0.0 0.0 23770 48 12 143 285 23770 48 12 143 285 Århus TU1 SE 0.0 0.0 22168 44 11 133 266 22168 44 11 133 266 Århus TU2 SF 0.0 0.0 45424 59 8 95 136 45424 59 8 95 136 Århus VU10 SE 0.0 0.0 2286 5 1 14 27 2286 5 1 14 27 Århus VU11 SE 0.0 0.0 9941 20 5 60 119 9941 20 5 60 119 Århus VU12 SE 0.0 0.0 17330 35 9 104 208 17330 35 9 104 208 Århus VU13 SE 0.0 0.0 13501 27 7 81 162 13501 27 7 81 162 Århus VU14 SE 0.0 0.0 20616 41 10 124 247 20616 41 10 124 247 Århus VU16 SE 0.0 0.0 39500 79 20 237 474 39500 79 20 237 474 Århus VU16a SE 0.0 0.0 3312 7 2 20 40 3312 7 2 20 40 Århus VU3 SE 0.0 0.0 3242 6 2 19 39 3242 6 2 19 39 Århus VU30 SE 0.0 0.0 10647 21 5 64 128 10647 21 5 64 128 Århus VU31 SE 0.0 0.0 17869 36 9 107 214 17869 36 9 107 214 Århus VU32 SE 0.0 0.0 21401 43 11 128 257 21401 43 11 128 257 Århus VU32a SE 0.0 0.0 18665 37 9 112 224 18665 37 9 112 224 Århus VU33 SE 0.0 0.0 1744 3 1 10 21 1744 3 1 10 21 Århus VU33a SE 0.0 0.0 1562 3 1 9 19 1562 3 1 9 19 Århus VU33b SE 0.0 0.0 2009 4 1 12 24 2009 4 1 12 24 Århus VU33c SE 0.0 0.0 1283 3 1 8 15 1283 3 1 8 15 Århus VU34 SE 0.0 0.0 3689 7 2 22 44 3689 7 2 22 44 Århus VU34a SE 0.0 0.0 6118 12 3 37 73 6118 12 3 37 73 Århus VU35 SE 0.0 0.0 4394 9 2 26 53 4394 9 2 26 53 Århus VU36 SE 0.0 0.0 19867 40 10 119 238 19867 40 10 119 238 Århus VU37 SE 0.0 0.0 5966 12 3 36 72 5966 12 3 36 72 Århus VU4 SF 0.0 0.0 86890 152 33 401 765 86890 152 33 401 765 Århus VU5 SE 0.0 0.0 45043 90 23 270 541 45043 90 23 270 541 Århus VU51 SE 0.0 0.0 2964 6 1 18 36 2964 6 1 18 36 Århus VU52 SE 0.0 0.0 8808 18 4 53 106 8808 18 4 53 106 Århus VU53 SF 0.0 0.0 10520 14 2 22 32 10520 14 2 22 32 Århus VU54 SE 0.0 0.0 22062 44 11 132 265 22062 44 11 132 265 Århus VU55 SE 0.0 0.0 18853 38 9 113 226 18853 38 9 113 226 Århus VU56 SE 0.0 0.0 79230 158 40 475 951 79230 158 40 475 951 Århus VU6 SE 0.0 0.0 70591 141 35 424 847 70591 141 35 424 847 Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 35

Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Århus VU7 SF 0.0 0.0 67124 128 31 369 727 67124 128 31 369 727 Århus VU8 SE 0.0 0.0 29425 59 15 177 353 29425 59 15 177 353 Århus VU9 SF 0.0 0.0 43110 84 21 247 490 43110 84 21 247 490 Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 36

Bilag 6.5 Virksomheder og afværgeforanstaltninger i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Vand 2005 (m3/år) BI5 2005 BI5 mod. 2005 COD 2005 NAVN Elsam Kraft A/S Studstrupværket / Dong Energy Århus 163000 0 1974 8337 393 65 163000 0 1974 8337 393 65 N 2005 P 2005 Vand 2015 (m3/år) BI5 2015 BI5 mod. 2015 COD 2015 N 2015 P 2015 6. Punktkilder, side 37

Bilag 6.6 Ferskvandsdambrug i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt BI5 2005 N 2005 P 2005 BI5 2015 N 2015 P 2015 Dambrugsnavn CVR nr. Dørup Mølle Dambrug 89444152 1194 370 50 1194 370 50 X Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 38

Bilag 6.7 Havbrug i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt BI5 2005 N 2005 P 2005 BI5 2015 N 2015 P 2015 Havbrugsnavn Nordby Bugt Havbrug 56681 8904 884 56681 8904 884 6. Punktkilder, side 39

7. Belastningsopgørelse 7.1 Dokumentation, opgørelse af næringsstoftilførsel til vandområder Kvælstof-, fosfor- og vandtilførslen til overfladevand er opgjort dels som en statusopgørelse forud for vandplanerne og dels under baselineforudsætninger, hvor der er indregnet allerede vedtagne tiltag frem til 2015. Grundlaget for opgørelsen er præsenteret på nettet i en web-gis applikation, der kan findes på www.blst.dk under Vandplaner. Temaerne til belastningsopgørelser findes under 2.2 påvirkninger. 7.2 Oplandskort I første omgang er hele landet opdelt i deloplande. Til alle kystafsnit er der udarbejdet kort med topografiske oplande, hvorfra der sker afstrømning til kystområdet. Til alle søer, der indgår i vandplanerne, er der ligeledes tegnet topografiske oplande. I nogle tilfælde, hvor søer ligger i kæde, vil oplandet til den øverste sø også være opland til de nedstrøms liggende søer. Der er ligeledes udarbejdet topografiske oplande til vandløbsmålestationer. Disse tre oplandstemaer er samlet i et oplandstema. Dette oplandstema dækker det samlede landområde, og det er lavet således, at der ikke er overlap mellem deloplandene. Hvert delopland er tildelt en unik ID. Dette oplandskort fremgår af web-gis. Kvælstof og fosfor strømmer via vandløb og søer fra et delopland til det næste delopland for til sidst at nå kysten. Hvor deloplande grænser op mod kysten eller mod en sø, kan der også være en direkte afstrømning til søen eller kysten. For alle deloplande er afstrømningsvejen defineret ved, at det er angivet, hvilket opland, der ligger nedstrøms og modtager vand og stof fra oplandet ovenfor. For deloplande langs kystlinien er angivet det kystafsnit, som deloplandet afvander til. Denne topologi er central ved de videre beregninger af vand- og stofafstrømningen. Topologien for vand- og stofafstrømning fremgår af de bagvedliggende tabeller til oplandskortet i web-gis. 7.3 Arealbidrag Arealbidraget af kvælstof og fosfor fra det åbne land er for hvert delopland beskrevet som en kvælstof- eller fosforkoncentration. Kvælstof- og fosforkoncentrationen dækker både bidraget fra landbrugs- og ikke-landbrugsarealet og desuden bidraget fra spildevand fra spredt bebyggelse, da denne størrelse er vanskelig at udskille fra det øvrige arealbidrag. Til ethvert delopland er desuden anført en vandafstrømning. Vandafstrømning gange koncentration giver den samlede stofafstrømning fra åbent land i det pågældende delopland. 7. Belastningsopgørelse, side 1

Koncentrationen og stofafstrømningen ved status er baseret på målinger i oplandet i det omfang, der har været data. Hvor der har foreligget data for stoftransport, har der været anvendt et gennemsnit over årene 2001-2005 med henblik på at minimere effekten af naturlige år til år variationer. Vandafstrømning og kvælstofkoncentrationer for deloplandene er afstemt således, at den beregnede vand- og stofmængde ved en nedstrøms stoftransportstation passer med det målte. For fosfor vil der ved status kunne være en aflastning fra søer, der f.eks. tidligere har modtaget spildevand (aflastning: søen tilbageholder mindre fosfor end den ville gøre, hvis den var i ligevægt eller den har en nettofrigivelse af fosfor i mere ekstreme tilfælde). Beregningerne af statusbelastning skal beskrive en ligevægtstilstand, og beregnet transport af fosfor kan derfor ikke altid afstemmes i forhold til målt transport af fosfor. Koncentrationen af åbent land bidraget ved statusberegningen samt vandafstrømningen fremgår af web-gis. Bidraget fra åbent land ved baseline er for kvælstof reduceret dels som følge af allerede vedtagen indsats i landbruget og dels af en indsats over for spildevand fra spredt bebyggelse i udvalgte oplande. For kvælstof indregnes en generel reduktion i arealbidraget fra landbrugsarealet på 4 % i forhold til ved status (baggrund for denne beregning fremgår af retningslinierne for udarbejdelse af indsatsprogrammer på hjemmesiden). For fosfor er det alene bidraget fra spildevand fra spredt bebyggelse, der bliver reduceret frem til baseline. Vandafstrømningen fra deloplandene antages at være uændret. Koncentrationen af åbent land bidraget ved baseline fremgår af web- GIS. Hvor vand og stof strømmer gennem søer på vej mod kysten, vil der ske en tilbageholdelse eller omsætning af kvælstof og fosfor i søerne (retention). Denne fjernelse af kvælstof og fosfor kan beregnes ud fra sømodeller eller i enkelte tilfælde på baggrund af søundersøgelser. Den vil udgøre en fast procentdel af det tilførte stof afhængig af vandets opholdstid i søen. Ved beregning af kvælstof- og fosfortransport til nedstrøms søer eller til havet bliver stofmængden reduceret med en procentdel svarende til stoftilbageholdelsen eller fjernelsen i deloplandet. Tilbageholdelse og fjernelse af kvælstof og fosfor (retention) i deloplande fremgår af den tabel, der er tilknyttet oplandskortet i web-gis. 7.4 Punktkildebidrag Kortet med deloplande og den tilhørende topologi er ligeledes grundlaget for at få tilknyttet stofmængderne fra punktkilder til de oplande, hvor udledningen sker, og at få disse stofmængder ført videre gennem beregningerne sammen med bidraget fra åbent land til nedstrøms oplande og til kystområderne. I baggrundsnotatets afsnit om punktkilder findes en nærmere beskrivelse af beregning af 7. Belastningsopgørelse, side 2

bidraget fra punktkilder ved status og ved baseline og efter yderligere indsats. 7.5 Beregning af kvælstof og fosfortilførsel til søer og kystvandsområder Ved beregning af stoftilførsel til en sø eller et kystafsnit indgår både bidraget fra åbent land og fra punktkilder for hvert delopland. Beregningen foretages oppe fra således, at der i første omgang beregnes en vand- og stofafstrømning fra oplandet, der ligger længst opstrøms i systemet. Vand og stof fra dette opland ledes til det nedstrøms opland, hvorfra der også kommer et arealbidrag og et punktkildebidrag. Såfremt der er en retention i dette opland, bliver den stofmængde, der tilføres fra opstrøms oplande og fra åbent land bidrag og punktkilder i oplandet selv, reduceret med den procentdel, som retentionen udgør. Den stofmængde, der forlader oplandet, er således summen af bidraget fra opstrøms oplande, bidraget fra eget åbent land og fra punktkilder minus eventuel retention. Beregningen foretages i første omgang for statussituationen (punktkildebidrag fra 2005 og åbent land bidrag som gennemsnit for 2001-2005). Ved denne beregning tages udgangspunkt i måledata i det omfang, de findes, og der sker en afstemning til målt stoftransport, hvor det er muligt. Beregning af stofbelastning ved baseline sker ud fra de samme vandmængder, men med åbent land bidraget reduceret som beskrevet i retningslinierne og med punktkildebidrag reduceret til udledningen ved baseline. 7.6 Sikkerhed af opgørelserne Den stoftransport, der strømmer ud af et konkret delopland, kan være opgjort med forskellig sikkerhed afhængig af datagrundlaget. Tabellen tilknyttet oplandskortet på web-gis indeholder i kolonnen Sikkerhed en vurdering af den sikkerhed, som en stoftransport er opgjort med. Sikkerheden er angivet som 1, 2 eller 3. 1 svarer til en opgørelse, hvor der har været målt stoftransport over årene 2001-2005 således, at der kan laves en rimeligt sikker opgørelse af belastningen. 2 svarer til, at der kun er målinger fra enkelte år eller mere spredte målinger af koncentration eller vandafstrømning inden for oplandet, som kan indikere niveau for koncentration, vandafstrømning og belastning. 3 svarer til, at der ikke findes data for koncentration eller belastning (umålt opland), og arealbidraget må derfor beskrives på baggrund af målinger i andre tilsvarende oplande. 7.7 Web-GIS uddybende beskrivelse I web-gis findes temaet: Deloplande under gruppen: Påvirkninger. Hvis temaet downloades, vil der i den tilknyttede tabel kunne findes oplysninger svarende til indholdet i nedenstående tabel. 7. Belastningsopgørelse, side 3

Feltbeskrivelse for oplandskort på web-gis Felt Navn Format Beskrivelse 1 ID_UNIQUE Tekst Id for hovedvandopland. Id stammer fra det nationale kort over hovedvandoplande (WEB-GIS: VPF10 - Hovedvandopland) 2 PL_OPLAND Tekst Navn på hovedvandopland 3 OPLANDS_ID Flydende Id for delopland. Hvert center har hvert sit nummersystem. Dette id skal være unikt inden for et givent hovedvandopland (dvs. inden for ID_UNIQUE) 4 NS_OPLAND Flydende Id for delopland nedstrøms OPLANDS_ID 5 Vand_mm Flydende Vandafstrømning angivet i mm/år 6 Status_N Flydende N i mg/l for åbent land bidrag (bidrag fra landbrug, baggrund og spredt bebyggelse) (afstemt efter målinger og punktkildebidrag) i status-situation 7 Status_P Flydende P i mg/l for åbent land bidrag (bidrag fra landbrug, baggrund og spredt bebyggelse ) i status-situation 8 BL_N Flydende N i mg/l for åbent land bidrag i baselinesituation 9 BL_P Flydende P i mg/l for åbent land bidrag i baselinesituation 10 Nret_pct Flydende Retention for N i sø i pågældende delopland (retention for status-beregningen) 11 Pret_pct Flydende Retention for P i sø i pågældende delopland beregnet under forudsætning af ekstern belastning som ved status og under forudsætning af, at søen har opnået en ligevægtstilstand 12 Sikkerhed Heltal Sikkerhed for opgørelse af transport ud af oplandet. 1 svarer til størst sikkerhed og 3 til mindst sikkerhed. Omfang af datagrundlaget for belastningsopgørelser jf. retningslinjernes beskrivelse af tre niveauer for målinger af stoftransport samt beskrivelse i baggrundsnotat 13 Kystvand Tekst Kystvand (vandplanniveau), som deloplandet er knyttet til 7. Belastningsopgørelse, side 4

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 54 2100 København Ø Telefon 72 54 70 00 blst@blst.dk www.blst.dk