FISKEUNDERSØGELSE 2005 SUSÅ SYSTEMET

FISKEUNDERSØGELSE 2005 SUSÅ SYSTEMET Vestsjællands Amt Storstrøms Amt

FISKEUNDERSØGELSE 2005 SUSÅ SYSTEMET Titel Fiskebestandsundersøgelse i Suså systemet 2005 Udgivet af: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt februar 2006. Feltarbejde i Storstrøms Amt: Storstrøms Amt Feltarbejde i Vestsjællands Amt, rapport og fotos Limno Consult v. Peter W. Henriksen, Minkemarkvej 18 4300 Holbæk. Tlf.: 59 46 14 85. E-mail: limno@henriksen.mail.dk Kontaktperson Biolog Eilif Byrnak, Natur & Miljø Vestsjællands Amt Biolog Palle P. Myssen og biolog Finn G. Hansen Storstrøms Amt Bedes citeret Henriksen, P.W, Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt. Fiskeundersøgelse 2005. Fiskene i Suså systemet 2005. Affrapportering udført af Limno Consult for Vestsjællands og Storstrøms Amter Tryk Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Kortmateriale Udsnit af Kort & Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort & Matrikelstyrelsens tilladelse. Oplag 20 ISBN 8-26-423-1 Forside Pigsmerling Grundling Flodkrebs 1

2

INDHOLD 0. RESUME..... 1. INDLEDNING.... 2. LOKALITETSBESKRIVELSE....... 2.1. Å systemerne... 2.1.1. Beliggenhed og fysiske forhold 2.1.2. Vandkvalitet 2.1.3. Vandføring 2.1.4. Vedligeholdelse 2.2. Målsætninger.... 2.2.1. Generelle kvalitetskrav til forskellige målsætninger 3 8 8 11 2.2.2. Målsætninger i de undersøgte vandløb 2.3. Fiskeudsætninger..... 3. METODER OG MATERIALER........ 3.1. Fiskeundersøgelser. 3.1.1.Fiskeundersøgelser i B1 og B2 målsatte vandløb 3.1.1.1. El-fiskning 3.1.1.2. Vurdering af strækningernes kvalitet som ørredvand 3.1.1.3. Vurdering af el-fiskeresultaterne i B1 og B2 vandløb 3.1.1.4. Er der en samlet bestand svarende til et middelgodt vandløb? 13 15 15 3.1.2. Fiskeundersøgelser i A - målsatte vandløb 3.1.3. Fiskeundersøgelser i B3 vandløb 3.1.3.1. El-fiskning 3.1.3.2. Vurdering af resultaterne af fiskeundersøgelserne i B3 vandløb 3.2. Registrering af bundforhold og gydebestande af bæk-og havørred... 3.3. Stationsbeskrivelser, dataark og bearbejdning af data...... 3.3.1. Dataark og bearbejdning 3.3.2. Vurdering af vedligeholdelsen 3.4. Undersøgelsernes praktiske gennemførelse.......... 3.4.1. Antal og beliggenhed af stationerne 3.4.2. Praktisk gennemførelse 4. RESULTATER OG DISKUSSION...... 4.1. Fiskearternes forekomst og hyppighed.. 4.2. Antal fiskearter på de enkelte stationer... 4.3. Gydemuligheder og gydebestande af bæk-og havørred.. 4.4. Ændringer i fiskearternes hyppighed og tæthed... 4.4.1. Udviklingen i fiskearternes hyppighed 4.4.2. Er udviklingen i fiskebestandene signifikant? 4.5. Opfyldelse af målsætninger i 2005 og sammenligning med 2000.. 5. REFERENCER......... 6. BILAG...... 18 18 20 21 21 2 28 29 34 3 39 3

4

0. RESUME Vestsjællands og Storstrøms Amter har igennem årene udført rutinemæssig overvågning af fiskebestandene i de vandløb, som i regionplanen er målsatte til, at der skal kunne trives bestande af fisk. I efteråret 2005 undersøgte begge amter hver deres del af Suså systemet på i alt 111 stationer (52 i Vestsjællands Amt og 59 i Storstrøms Amt). Det primære mål med undersøgelsen var at opnå viden om status for antallet af arter og bestandenes størrelse til brug ved en vurdering af, hvorvidt målsætningerne var opfyldte. Det er 5 år siden Suså systemet sidst blev undersøgt (på 126 stationer), hvorfor der er mulighed for at bedømme, hvorvidt der havde været en udvikling i fiskebestandene. Der foreligger desuden data fra 196, hvor en større undersøgelse fandt sted. Dette materiale inddrages i vurderingerne. Vandføring og vandløbsvedligeholdelse Vandføringen i 2005 var større sammenlignet med 2000 igennem hele året. Levevilkårene for fiskene vurderes derfor at have været bedre i 2005 i den tørre tid sidst på sommeren, hvor forholdene kan blive kritiske særligt i de små vandløb, hvor udtørring kan forekomme. Flere steder var vandføringen meget lille. Det var tilfældet i flere af de små vandløb i Storstrøms Amt og i særlig grad i Vigersdal Å systemet øst for Haraldsted Sø, hvor vandløbene var påvirkede af vandindvinding. Vandløbsvedligeholdelsen blev, som noget nyt, vurderet grundigt i Vestsjællands Amts del i 2005. Det kunne konkluderes, at den var miljømæssigt tilfredsstillende udført på højest 62 % af stationerne, og at varierede fiskebestande var tilgodeset her. På de 38 % var den udført på en måde, som kun tilgodeser afvandingsinteresserne, mens miljøforhold herunder fiskebestandene led overlast. Der fandt ikke nogen standardiseret vurdering sted i 2000, hvorfor en sammenligning ikke er mulig. Storstrøms Amt vurderer skønsmæssigt, at der var en tilsvarende fordeling i deres vandløb. Antal fiskearter Der blev registreret i alt 19 fiskearter: Aborre, brasen, elritse, grundling, flire, gedde, hork, karusse, knude, løje, ni-pigget hundestejle, pigsmerling, regnløje, rimte, rudskalle, skalle, suder, ørred og ål. Dertil kommer, at bæklampret tidligere er blevet registreret i en del af Kongskilde Møllebæk, som ikke blev fisket i denne undersøgelse. Det vides også, at Susåen har en gydebestand af helt, som vandrer op i hovedløbet hver vinter. Både den rødlistede flodkrebs og den indførte signalkrebs blev registreret flere steder både i Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt. Desuden findes der formentlig fortsat en bestand af indførte galiziske krebs i Haraldsted Sø. Bæklampret, elritse, grundling, pigsmerling og regnløje er sjældne med en begrænset udbredelse på Sjælland og øerne, og de 2 sidstnævnte er på rødlisten over sjældne og beskyttelseskrævende arter. Desuden er bæklampretten optaget på Habitatdirektivets gulliste (udrydelsestruet art). 5

Susåen har en overordentlig stor artsrigdom jævnfør figur 1. Her er flere arter sammenlignet med 2 andre store vandsystemer i Vestsjælland (Tude Å og Åmose Å), og næsten lige så mange som i hele Vestsjællands og Storstrøms Amter. Tude Å Åmose Å Nordvestsjælland Suså Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Danmark total 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Antal arter ferskvandsfisk Figur 1. Antallet af fiskearter i vandløb i 4 oplande/regioner i Vestsjællands Amt i Storstrøms Amt og hele Danmark. Fiskearternes forekomst og tætheder Der var mellem 0 og 9 arter pr. station. I 2000 var det største antal arter 8. Det gennemsnitlige antal arter pr. station var 2,4 stk. i begge år. Hyppigheden af fisketomme stationer var noget større i 2005 med 41 % mod 32 % i 2000. Hyppigheden af stationer med kun 1 fiskeart var reduceret over perioden fra 21 % til 15 %. Der var derimod ikke den store forskel i hyppighederne af stationer, hvor der var flere end 1 fiskeart. Hyppigheden af stationer med 3 eller flere fiskearter var 36 % i 2000 og 34 % i 2005. Det samlede billede af arternes hyppighed i de forskellige dele af Susåsystemet var ligeledes stort set uændret i forhold til 2000. Den største artsrigdom fandtes i de store vandløb særligt i Ringsted Å og Susåens hovedløb både op- og nedstrøms Tystrup-Bavelse Sø med omkring 5 arter i gennemsnit. I de mindre vandløb fandtes typisk 2-3 arter, og hvor forholdene var dårlige p.g.a. lille vandføring/udtørring, dårlige fysiske forhold og/eller hårdhændet vedligeholdelse var der ingen arter bortset måske fra den meget nøjsomme 9-piggede hundestejle. Store dele af de små vandløb var fisketomme eller bestandene var meget sparsomme både i 2000 og 2005, hvorfor vurderinger af ændringer ikke gav mening. Blot kunne det konstateres, at bestandene fortsat var små og artsfattige i mange af de små kommunevandløb. Vurderinger af ændringer hos bestandene af udvalgte arter blev derfor udført i de forgreninger, hvor der var rimeligt gode bestande. Der blev udført vurderinger i hovedløbet, i Jydebæk, Ringsted Å, Tuel Å og Torpe Kanal samt for ålens vedkommende på samtlige stationer. Den rødlistede regnløje blev ikke registreret i 2000, men blev i 2005 genfundet på 4 lokaliteter. Bestanden er antageligt fortsat meget lille og signifikant mindre sammenlignet med 196, hvor den var meget udbredt. Den findes kun i enkelte østdanske vandløb, og må betegnes som sårbar. Pigsmerlingen er også rødlistet, og havde uændrede bestande eller tendenser til fremgange i de mindre vandløb og en signifikant fremgang i hovedløbet. Det synes derfor som om arten er stabil eller i svag fremgang i Suså systemet. Den har her en kernebestand af national betydning i sit ret lille udbredelsesområde. 6

Grundlingen er sjælden på Sjælland og havde ligeledes været stabil med en svag fremgang (signifikant fremgang i Jydebæk) siden 2000. Den vurderes at have en kernebestand af regional betydning i Suså systemet. Bæklampretten findes kun i 3 vandløbssystemer på Sjælland, og blev ikke set på nogen stationer. Den findes dog formentlig i en del af Kongskilde Møllebæk, som ikke blev undersøgt. Den er således fortsat meget sjælden regionalt. Også elritsen er meget sjælden på Sjælland og findes, udover i Suså, kun i Køge Å. Dens forekomst begrænsede sig til en station i Torpe Kanal. Skalle og gedde havde en vigende tendens eller uændrede bestande. Ålebestanden var meget sparsom og uændret siden 2000. Der havde siden 196 været tale om en meget stor tilbagegang på trods af udsætninger og bedre passage, som burde gavne arten. Den mindskede mængde glasål, der ankommer til de danske farvande må bære en del af skylden for nedgangen Ørredbestanden var gået markant tilbage. Det skyldtes formentlig bl.a., at der ikke var udsat yngel forud for undersøgelsen i 2005. Modsat i 2000 var tilstedeværelsen af ½ års ørreder derfor et udtryk for artens muligheder for at reproducere sig naturligt i å- systemet. At der kun var meget få lokaliteter med tilfredsstillende bestande vidner om meget store problemer for ørredbestandens naturlige opretholdelse trods støtteudsætninger igennem mange år. Eneste undtagelse var Tuel Å, hvor en lille bestand af ½ års ørred vidnede om en begrænset reproduktion, hvilket ikke var tilfældet i 2000. Problemet kan være manglende gydemuligheder (stryg med frisk strøm og småsten) og/eller en utilstrækkelig gydebestand af bæk-, sø- eller havørreder. Tabet af udtrækkende små havørreder (smolts) er sandsynligvis så stort i Tystrup-Bavelse Sø, på grund af prædation fra sandart og gedder, at en gydebestand af havørred af naturlige grunde vil være meget lille. Reproduktionen opstrøms søerne skal derfor nok klares af bækørreder, som bliver i vandløbene hele livet. Det synes nyttelyst at fortsætte de store udsætninger uden sideløbende at afklare og gribe ind over for problemerne for arten. Særligt markant var fraværet af ørreder på større B2 målsatte strækninger, som ellers syntes ideelle flere steder. Her var mulige forklaringer kritisk høj temperatur eller lavt iltindhold om natten. Forhold det kan anbefales at undersøge nærmere.

Status og udvikling mht. opfyldelse af målsætningen Som det fremgår af figur 3, så var der et samlet fald i hyppigheden af stationer med opfyldt målsætning fra 3 % i 2000 til 29 % i 2005. Årsagen til tilbagegangen skal især findes hos stationer målsat som gyde og opvækstvandløb for ørred (B1) og laksefiskevandløb (B2), mens tilbagegangen for A målsatte vandløb (naturvidenskabelig reference) kun dækker over 5 stationer. Kun hos B3 målsatte stationer (karpefiskevand med krav om 3 fiskearter) sås en lille fremgang. Opfyldt målsætning blev oftest fundet i de større B3 målsatte vandløb. Procent opfyldt 120 100 80 60 40 20 0 24 21 19 62 0 0 0 Åmose Å 2003 43 50 Nordvest 2002 2 24 22 33 8 35 100 3 11 0 38 54 29 14 5 2 5 3129 Tude Å 2004 Suså 2000 Suså 2005 Lolland-F Sydsjælland Regioner/oplande Figur 3. Procent andel af stationer med opfyldt målsætning i hver målsætningsklasse (tilfredsstillende fiskebestande) i 4 regioner/oplande i Vestsjællands Amt. I Storstrøms Amt vises situationen i områderne Møn-Lolland-Falster samt Sydsjælland i perioden 2000 2005. Antallet af stationer var mellem 80 og 263 i hver region/opland. Sammenlignes med andre oplande/regioner i Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt (jævnfør figur 3), så ses det, at Suså systemet samlet ligger på niveau med eller højere end Åmose Å, Tude Å og regionerne i Storstrøms Amt. Kun vandløb i Nordvestsjælland (vandløb til Isefjord og Sejerø Bugt) har en højere andel stationer med opfyldt målsætning med 50 %. Med samlet kun 29 % stationer, der opfylder deres målsætning i Suså i 2005 er tilstanden ikke acceptabel, og det synes som om, at der er lang vej til målet i regionplanen. B1 B2 B3 A Total 9 25 Anbefalinger Når kun ca. 1/3 af vandløbene har tilfredsstillende fiskebestande, så skyldes det sandsynligvis, at en eller flere af følgende forhold ikke er i orden. Rækkefølgen udgør en skønsmæssig prioritering: Dårlige fysiske forhold. Manglende variation med sten, grusbanker, trærødder mm. For hårdhændet vedligeholdelse som ikke tilgodeser miljøforholdene Vandindvinding som fører til udtørring eller kritisk reduceret vandføring i sommerhalvåret Spildevand fra spredt bebyggelse, regnvandsbetingede overløb eller udslip ved uheld. Passageproblemer. Der er stadig enkelte dårligt fungerende modstrømstrapper. I de små vandløb kendes antallet af spærringer ikke. En vellykket indsats kræver, at de enkelte vandløb systematisk gennemgås, og at eventuelle problemer identificeres, så handlingsplaner kan iværksættes. 8

1. INDLEDNING Vestsjællands og Storstrøms Amter har igennem årene udført rutinemæssig overvågning af fiskebestandene i deres vandløb. I Vestsjællands Amt er der siden 1999 blevet undersøgt knapt 100 stationer hvert år i 4 regioner. I Storstrøms Amt er vandløbene siden 1994 blevet undersøgt i 5 områder med omkring 100 stationer i de enkelte områder, og ca. 60 stationer fordelt ud over amtet er undersøgt hvert år. Fiskeundersøgelser udføres i vandløb med målsætningerne: A (Naturvidenskabeligt referencevandløb), B 1 (Gyde og opvækstvandløb for laksefisk), B 2 (Laksefiskevand) eller B 3 (Karpefiskevand) jævnfør /5/ og /11/. Limno Consult har gennemført fiskeundersøgelser Vestsjællands Amt og udarbejdet rapporten. Storstrøms Amt har selv gennemført tilsvarende feltundersøgelser. Rapporten indeholder fiskebiologiske vandløbsundersøgelser i efteråret 2005 på i alt 111 stationer. Heraf 52 i Vestsjællands Amt og 59 i Storstrøms Amt. Det primære mål med undersøgelserne er at opnå viden om status for bestandenes mht. antal arter, størrelsesfordeling og tætheder af hver art. På baggrund heraf kan det vurderes, om målsætningerne, fastsat i de gældende regionplaner, er opfyldte. Desuden vil der med en større viden, indsamlet efter standardiserede metoder, være et bedre grundlag for naturforvaltningen også af fiskebestandene. Undersøgelsens og rapportens omfang og detaljeringsgrad skal ses i sammenhæng med disse mål. Det skal understreges, at vurderingen af målopfyldelse i undersøgelserne udelukkende omhandler fiskebestanden. Der er nu gået 5 år siden Suså systemet sidst blev undersøgt, hvorfor der er mulighed for at bedømme, hvorvidt der har været en udvikling i fiskebestandene siden da. Rapporten er opbygget med en kortfattet lokalitetsbeskrivelse indeholdende bl.a. oplysninger om vandføring og vedligeholdelse. Metodeafsnittet redegør bl.a. for de anvendte metoder og krav til fiskebestandene, som amterne har opstillet for de forskellige målsætninger. I resultatafsnittet præsenteres og kommenteres kortfattet den indsamlede viden om de enkelte fiskearters status og udbredelse samt vandløbenes status i forhold til målsætningen. I tilknytning hertil gives en sammenligning med fiskebestandenes udbredelse og status ved den første undersøgelse i 2000. Der er desuden lavet lokalitetsbeskrivelser i form af befiskningsskemaer (datablade), et for hver station, med en række teknisk-biologiske vandløbsparametre. I disse findes beregninger af fiskebestanden og bestandsdata med bl.a. længde-hyppighedsfordelingen. Ikke alle disse stationsdata er behandlet i rapporten, men kan findes i skemaerne. Hovedrapporten kan læses alene, mens supplerende detaljer kan findes i befiskningsskemaerne, som opbevares hos amterne. 9

2. LOKALITETSBESKRIVELSE 2.1. Å systemerne 2.1.1. Beliggenhed og fysiske forhold Suså systemet en det største vandløbssystem på Sjælland med et samlet opland på 821 km 2. Det er vidt forgrenet med den øvre del ved Gisselfeld Gods i øst og en nordre forgrening omkring Ringsted som bl.a. afvander Gyrstinge og Haraldsted Sø. Dertil kommer et langt hovedløb, som modtager tilløb fra en række forgreninger bl.a. fra Sorø søerne, og som gennemløber Tystrup- Bavelse Sø. Udløbet er i Næstved i Karrebæk Fjord, hvor en total spærring ved Gl. Maglemølle blev erstattet af et passabelt stryg i 1991. Se oversigtskort i bilag. Der er bygget flere fisketrapper og stryg for at forbedre fiskenes fri vandring i 1990 erne. Bl.a. er der lavet omløbsstryg ved Holløse Mølle i hovedløbet. Ved Høm Mølle i Ringsted Å er bygget en fisketrappe af modstrømstypen. Denne type har dog andre steder vist sig at være ret ineffektiv jævnfør /6/ og /10/. Senest er for få år siden etableret et stryg, som erstatning for en svært passabel opstemning i Tuel Å ved Alsted Mølle. Passage skulle i dag være væsentligt forbedret og mulig, i de større dele af å systemet. Der foreligger ikke detaljerede undersøgelser af spærringer i de mindre forgreninger. Flere tilløb har et godt fald og forudsætninger for gode fysisk varierede forhold med grusbanker, sten mv. Det gælder dele af åens øvre del ved Gisselfeld Gods, Brødebæk, nedre Tuel Å, Haraldsted Å, nedre Torpe Kanal samt en række små tilløb til Tystrup Sø. Her er målet ofte, at ørreder skal kunne gyde og yngelen vokse op (B1). Andre større strækninger med godt fald og varieret bund. Det gælder dele af det øvre hovedløb, som er målsat til at større ørreder skal kunne trives (B2). En del strækninger indeholder særlige naturværdier eller er så upåvirkede, at de er målsatte som naturvidenskabelige referencevandløb (A). Det gælder bl.a. en del små vandløb ved Gisselfeld Gods og tilløb til Tystrup Sø samt selve hovedløbet fra Næsby Bro til Tystrup Sø og igen nedstrøms Bavelse Sø. Mange af de mindre tilløb er regulerede, nedgravede og har ringe fald. Det gælder f.eks. Gillesbæk, Orned Bæk, Svale Bæk, Lilleå og øvre Tuel Å. Her er målet, at der skal kunne leve en varieret fiskebestand af rovfisk og karpefisk (B3). Her er ofte meget ensartede fysiske forhold med blød eller sandet bund og dermed begrænsede levemuligheder for smådyr og fisk. Skånsom vandløbsvedligeholdelse, hvor der efterlades bræmmer af vegetation langs siderne, kan sikre rimelige forhold. En mulighed der dog ikke alle steder blev anvendt, jævnfør afsnit 2.1.4. Enkelte vandløb har lempet målsætning. Det betyder f.eks. at påvirkningen fra vandindvinding er så stor at der accepteres en påvirkning på fiskebestandene det drejer sig om store dele af Vigersdal Å grenen øst for Ringsted, se kort i bilaget. 2.1.2. Vandkvalitet Vandkvaliteten vurderes som helhed at være god nok til, at varierede fiskebestande kan forventes. Den biologiske vandløbskvalitet er med det nye Dansk vandløbs fauna indeks (DVFI) fundet at give værdier på omkring 4-5 (moderat påvirket) med enkelte stationer, hvor den er bedre eller dårligere. Hændelser med fiskedød rapporteres nu og da. Ringsted Å har været ramt af flere episoder med fiskedød i de senere år. Også hovedløbet nedstrøms Bavelse Sø havde for få år siden så dårlige iltforhold, at der blev konstateret fiskedød. Årsagen var formentlig en kombination af påvirkning fra Tystrup-Bavelse Sø og iltforbrug fra den store grødemængde, der var i vandløbet på det tidspunkt. 10

2.1.3. Vandføring Vandføringen er stærkt varierende over året. Det skyldes dels naturgivne forhold i landsdelen, dels kulturskabte påvirkninger i form af vandindvinding samt tilførsel af spildevand og overfladevand fra befæstede arealer. Vandindvinding kan mærkbart reducere sommervandføringen og tilledning af overfladevand i regnvejr medfører kortvarige store pulse i vandføringen. Desuden forekommer store variationer fra år til år. Her har især effekten af en tør sommer stor betydning, idet de mindre vandløb kan blive helt eller delvis tørlagte. Lille vandføring øger generelt risikoen for kritisk høje vandtemperaturer og iltsvind samtidig med, at vanddybden og antallet af fiskeskjul reduceres. Samtidig bliver de små vandløb meget sårbare over for selv en lille udledning af giftige eller iltforbrugende stoffer. I figur 2.1.3 vises månedlig mindste og største vandføring ved Næsby Bro (station 10015) i Suså i henholdsvis 2000 ved den forrige undersøgelse samt i 2005. Stationen ligger ret langt nede i hovedløbet (se kort i bilaget), og viser derfor ikke de mere ekstreme variationer, der kan forekomme i de små tilløb. Bl.a. var dele af Vigersdal Å helt eller delvist udtørret i oktober 2005. 35000 30000 Døgnmiddel vandføring l/s 25000 20000 15000 10000 År 2005 År 2000 5000 0 1 13 25 3 49 61 3 85 9 109 121 133 145 15 169 181 193 205 21 229 241 253 265 2 289 301 313 325 33 349 361 Dage Figur 2.1.3. Døgnmiddelvandføring i Suså ved Næsbybro i år 2000 og i 2005 jævnfør rådata fra Vestsjællands Amt jævnfør /4/. Det fremgår, at vandføringen i 2005 konsekvent var større over hele året sammenlignet med år 2000. Den største forskel fandtes i vinterhalvåret, hvor den største vandføring målt i 2005 var mere end dobbelt så stor som i 2000. Forskellen var mindre sidst på sommeren. Vandføringen i 2005 var meget lille, men dog inden for de variationer, som ses jævnligt. Fiskebestanden vurderes derfor i 2005 at afspejle en forholdsvis normal situation m.h.t. vandføring. Vandføringen var hele året igennem større sammenlignet med den forrige undersøgelse i 2000 (jævnfør figur 2.1.3.), hvilket alt andet lige antages at kunne begunstige fiskebestandene. 11

2.1.4. Vandløbsvedligeholdelse Vedligeholdelsen har overordentlig stor betydning for opretholdelsen af et varieret dyreliv, herunder fiskebestande i vandløbene. Den blev derfor nøje vurderet i forbindelse med undersøgelserne i Vestsjællands Amts del af å-systemet. I metodikafsnittet (afsnit 3.3.2) redegøres for vurderingsgrundlaget. Vedligeholdelsen blev vurderet i 5 typer (1 5), hvor 1-2 er miljøvenlig vedligeholdelse, som tilgodeser både vandafledningsevnen samt fiske- og dyreliv. Type 3 og særligt 4 og 5 er så omfattende, at der næppe kan opretholdes varierede fiskebestande, selvom vandkvalitet og vandføring er tilfredsstillende. Procent 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Ingen 1 2 3 4 5 Vedligeholdelsestype Suså 2005 Procent 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Ingen 1 2 3 4 5 Vedligeholdelsestype Nordvestsjælland 2002 Procent 35 30 25 20 15 10 5 0 Ingen 1 2 3 4 5 Vedligeholdelsestype Åmose Å systemet 2003 Procent 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Ingen 1 2 3 4 5 Vedligeholdelsestype Tude Å 2004 Figur 2.1.4. Procentuel fordeling af vedligeholdelsen i 5 typer på de undersøgte stationer i bl.a. Suså (kun i Vestsjællands Amts del) på 50 stationer, hvor en vurdering var mulig. Data fra //, /15/ og /2/. 12

Kategorien ingen består af skyggede strækninger uden grødevækst samt strækninger, som endnu ikke var skåret medio december (24 %). Der fandt ikke en standardiseret vurdering af vedligeholdelsen sted i 2000, hvorfor der ikke kan sammenlignes med denne undersøgelse. Som det fremgår af figur 2.1.4, var vedligeholdelsen ikke miljømæssigt tilfredsstillende udført på i alt 38 % af stationerne (sum af type 3, 4 og 5) i Suså 2005 i Vestsjællands Amt. Der var samlet set tilfredsstillende vedligeholdelse på højest 62 % (type 1 og 2), hvilket forudsætter, at der ikke senere blev vedligeholdt hårdhændet på de 24 % af stationerne, som endnu ikke var vedligeholdt medio december. Det må siges ikke at være et acceptabelt resultat. 2.2. Målsætninger 2.2.1. Generelle kvalitetskrav til de forskellige målsætninger Der stilles en lang række generelle kvalitetskrav m.h.t. vandkvalitet og fysiske forhold i vandløb ved de forskellige målsætninger jævnfør /11/. Kvaliteten af disse variable udtrykker vandløbets samlede tilstand - vandløbskvaliteten. De største krav stilles til tilstanden i de A-målsatte vandløb (naturvidenskabelige referencevandløb), hvor der er helt særlige interesser f.eks. planter/dyr eller samfund af disse, som ønskes beskyttet. Grænseværdier og variable fastsættes individuelt m.h.p. at beskytte disse. Der er ikke nødvendigvis krav om en fiskebestand. Grundlæggende kræves, at A-målsatte vandløb friholdes for kulturpåvirkninger f.eks. forurening og vedligeholdelse. I de fiskevandsmålsatte vandløb: B 1 (gyde- og opvækstvandløb for laksefisk), B 2 (laksefiskevand) og B 3 (karpefiskevand) accepteres en vis kulturpåvirkning. Den skal dog være så lille, at vandløbskvaliteten som helhed er god nok til, at ørred kan gyde og vokse op i B 1 vandene. I B 2 vandene skal ørred kunne vokse op, og en lang række arter som karpefisk og rovfisk (aborre, gedde) samt ål skal kunne trives i B 3 vandene. Som det fremgår af tabel 2.2.1, stilles der en række krav til vandløbenes fysiske beskaffenhed. Uden tilstedeværelse af de nævnte forhold med gydeområder for ørred og skjul for yngel og ældre fisk af de andre arter, kan det ikke forventes, at målsætningen er opfyldt m.h.t. fiskebestandene. Den fysiske variation har desuden stor betydning for vandløbenes selvrensning. De smådyr, der anvendes til bedømmelse af vandløbsklassen, stiller også krav om gode og forskelligartede levesteder på/i bund og vandplanter. Et fysisk varieret vandløb opnår derfor almindeligvis en højere vandløbsklasse end et fysisk set ensartet vandløb, selvom vandkvaliteten er den samme. Amternes krav til fiskebestandene fremgår af afsnit 3.1. 13

Tabel 2.2.1. Eksempler på kvalitetskrav ved forskellige målsætninger i vandløb, efter /11/. DVFI: Dansk Vandløbsfauna Indeks, O 2 : Indhold af opløst ilt, Bi5: Iltforbrugende stoffer, T: Vandtemperatur. Målsætning Vandkvalitet Fysiske forhold/vedligeholdelse DVFI O 2 min Bi5 max T max A Individuel beskrivelse af tilstanden. Generelt krav: Ingen kulturpåvirkning. B 1 5 6 mg/l 3 mg/l 20 o C Gydeområder med frisk strøm (30-0 cm/sek) og småstenet bund (gydegrus 1-10 cm småsten). Lille transport af sand og jord samt læ -og skjulesteder i form af større sten, grøde, brinker, udhængende bredvegetation m.m. Der skal være mulighed for fri vandring til og fra gydeområderne. Vedligeholdelsen skal være miljøvenlig. B 2 5 6 mg/l 3 mg/l 20 o C God strøm. Læområder og skjul i form af store sten, brinker, grøde, udhængende bredvegetation, dybe huller m.m. Vedligeholdelsen skal være miljøvenlig. Læområder og skjul i form af grødevækst, B 3 5 (4) 4 mg/l 3 mg/l 25 o C udhængende bredvegetation, trærødder m.m. For ål er mudderbanker og faskiner brugbare. Miljøvenlig vedligeholdelse. En god fysisk variation med grødebanker, store sten, gydegrus og udhængende planter langs siderne kan kun sikres, såfremt der i vandløbsregulativerne fastsættes bestemmelser om, at den årlige vedligeholdelse skal udføres på en skånsom måde, sådan at såvel vandføringsevnen som vandløbets fysiske variation bevares. Det er i den forbindelse af afgørende betydning, at der sikres stabile forhold, idet fiskebestande kan være længe om at genetablere sig med gode bestande efter eksempelvis en hårdhændet grødeskæring eller opgravning. Manuel grødeskæring med håndredskaber er optimal i mindre vandløb med bundbredder op til omkring 3-6 m såfremt dybde og bundforhold tillader det. Det er normalt særdeles vanskeligt for gravemaskiner monteret med mejekurv at udføre et tilfredsstillende arbejde i de mindre vandløb med bundbredder på 1 3 m. I større dybe vandløb kan mejekurv eller grødeskærebåd være nødvendig. Egentlige oprensninger af bundmateriale bør kun foretages, såfremt det er absolut påkrævet og da kun af sand og mudder. I de fiskevandsmålsatte vandløb bør der normalt skæres en slynget strømrende, hvor brednære vandplanter og kantvegetationen af siv og græsser lades urørt. Det er i den forbindelse ekstremt vigtigt, at fiskene sikres skjul fra både siden (sten, grødebanker) og fra oven (udhængende bredvegetation, underskårne brinker). Sidstnævnte såkaldte overheadcover er af afgørende betydning for ørreder og væsentlige for en række andre arter jævnfør /6/. Alle vandløbenes fiskearter stiller krav om fysisk variation med muligheder for at finde strømlæ og skjul. Nogle har store specifikke krav om frisk strøm og gruset/stenet bund hele året (ørred, grundling), mens andre kun kræver sådanne områder til gydningen (rimte, skalle). De fleste karpefisk og aborre, gedde og ål foretrækker mere stille og lunt vand, men er også helt afhængige af tilstedeværelse af gode læsteder og skjul. Kun hundestejler klarer sig i vandløb med meget ringe vandløbskvalitet. Ofte kan eliminering af spærringer være påkrævet for sikring af fiskenes fri vandring, og egentlig fysisk vandløbsrestaurering med f.eks. udlægning af gydegrus og/eller store sten kan være nødvendig i B 1 vandene. 14

2.2.2. Målsætninger i de undersøgte vandløb Antallet af undersøgte stationer i vandløb med de forskellige målsætninger fremgår af tabel 2.2.2. Deres præcise placering kan ses på kortet i bilaget. Tabel 2.2.2. Antal undersøgte stationer i 2005 med de respektive målsætninger i Suså systemet. Storstrøms Vestsjællands Total Målsætning Amt Amt A. naturvidenskabelig reference vandl. 9 3 12 B 1. Gyde og opvækstvand 11 9 20 B 2. Laksefiskevand 9 8 1 B 3. Karpefiskevand 29 2 56 E. Påvirket af vandindvinding 0 5 5 C. Vandløb til afledning af vand 1 0 1 Sum 59 52 111 I de E målsatte vandløb i Vigersdal Å stilles ikke krav om en fiskebestand, men de 5 stationer blev medtaget, fordi der flere steder var gode fysiske forhold. Desuden udsættes her ørred som forsøg. I det C målsatte vandløb stilles heller ikke krav om en fiskebestand. I 2000 blev i alt 126 stationer undersøgt ved en lignende undersøgelse. 2.3. Fiskeudsætninger 2.3.1. Ørred Der udsættes ørred hvert år efter udsætningsplanen udarbejdet af Danmarks Fiskeriundersøgelser, (DFU), /2/. Udsætningsmængder og vandløb angives i tabel 2.3.1 og de præcise udsætningslokaliteter fremgår af oversigtskortet i bilaget. Tabel 2.3.1. Årlige ørredudsætninger i Å systemerne ifølge udsætningsplanen fra 1998, /2/. I 2005 blev yngeludsætningen konverteret til ½ års ørred, som først blev udsat i efteråret efter undersøgelserne var afsluttet. Alder/type Antal Yngel (3-4 cm) 22.100 ½ års (6 10 cm) 4.600 1 års (12-15 cm) 23.400 Store (max 28 cm) 2.250 1 års smolt (>15 cm) 25.000 Yngel udsættes normalt i maj, og er da omkring 3 cm. I oktober er ørrederne ½ år gamle og skal da, ifølge DFU, være omkring 6-10 cm. De 1 år gamle ørreder til vandløbsudsætning udsættes i april maj og er lidt mindre end de smoltificerede til mundingsudsætning. Ørreder til mundingsudsætning er normalt 1 år gamle, mindst 15 cm, smoltificerede, og dermed klar til at udvandre til havet i ugerne efter udsætningen. Mundingsudsætning foretages nær åens munding i marts-april. 15

2.3.2. Ål og gedder Der blev udsat ål hvert år til og med 2004. Der blev udsat i alt 55.000 stk. i 2003 mod kun 18.000 i 2004. Ålene var omkring 12,5 cm og blev udsat i søerne i den øvre del af å systemet. jævnfør /pers. medd. Stig Pedersen, DFU/. Figur 2.3.2. Udsætninger af ål og gedder i Suså systemet 2003 til 2005. Ål Gedde Sø 2003 2004 2005 2003 2004 2005 Gyrstinge 30000 9000 0 15000 15000 15000 Haraldsted 25000 9000 0 15000 15000 15000 Sorø 0 0 0 0 0 0 Tystrup 0 0 0 0 0 22000 Bavelse 0 0 0 0 0 0 Sum 55000 18000 0 30000 30000 52000 Udsætningerne af gedder finder fortsat sted i de opstrøms søer bortset fra i 2005, hvor også Tystrup Sø fik udsætningsgedder. Det antages, at ål og gedder i nogen grad fordeler sig ud i vandløbene, og dermed bidrager til de fundne bestande her. I perioden op til den forrige undersøgelse i 2000 blev hvert år udsat i alt 55.000 stk. gedder og 94.500 stk. ål, hvilket antages at have påvirket bestandene i vandløbene også den gang. Rekruttering af gedder fra udsætninger har således været nogenlunde uændret ved de to undersøgelser, mens der blev udsat væsentligt flere ål op til undersøgelsen i 2000. 16

3. METODER OG MATERIALER 3.1. Fiskeundersøgelser Der blev anvendt elektrofiskning til fiskeundersøgelserne. Der blev generelt fisket efter udtyndingsmetoden med 2 befiskninger. Ved små fiskebestande blev fisket semikvantitativt med 1 befiskning. Metoderne var således de samme som i 2000. Detaljerede oplysninger om befiskningerne findes i feltskemaerne, som opbevares af Storstrøms og Vestsjællands Amter. 3.1.1. Fiskeundersøgelser i B 1 og B 2 målsatte vandløb 3.1.1.1. Elektrofiskning Der er elektrofisket med 220 volt pulserende jævnstrøm. Der fiskes normalt kvantitativt efter vejledningen fra DMU jævnfør /1/. D.v.s. efter udtyndingsmetoden, hvor der ved fangst af mere end 10 ørred fiskes 2 gange, og bestanden estimeres ved: 2. befiskninger N = c 1 2 / c 1 - c 2, hvor c 1 og c 2 er fangsten i henholdsvis første og anden befiskning. Befiskningseffektiviteten beregnes som: p = 1 - q, hvor q = c 2 / c 1. Forudsætningen for at benytte de nævnte formler er, at N > 200 eller at p > 0,5. 3.1.1.2. Vurdering af strækningernes kvalitet som ørredvand DFU angiver retningslinier for en forholdsvis subjektiv vurdering af strækningernes egnethed som levested for ørred - den såkaldte biotopkarakter eller bonitet. I tilknytning hertil er udviklet et system til vurdering af hvilke størrelser og tætheder, der kan forventes af ørreder ved forskellige vanddybder og boniteter jævnfør /1/. Systemet kan kun anvendes ved vurdering af ørredbestande. Boniteten angives på en skala fra 0 til 5, hvor karakteren 0 gives det forurenede eller hårdhændet vedligeholdte vandløb uden levemuligheder for ørred. I den anden ende af skalaen angiver bonitet 5 det perfekte vandløb med rent vand, frisk strøm, masser af skjul i form af sten, trærødder, vegetation, dybe huller m.m. Mange kulturpåvirkede vandløb får i dag "mellemgode" karakterer mellem 2 og 3 fordi der, i kraft af miljøvenlig vedligeholdelse, efterlades en del skjul i form af grødebræmmer langs siderne og udhæng af kantvegetation (overheadcover). Rigtigt gode stabile skjul og læsteder i form af sten, overhængende brinker og trærødder mangler derimod typisk p.g.a. regulering og evt. oprensning. Bonitetsvurderingen er subjektiv og vurderes med en usikkerhed på anslået +/- 0,5 bonitetsgrad. Det skal pointeres, at den vurderede bonitet er gældende på selve dagen for befiskningen. En akut forurening, hårdhændet vedligeholdelse, lav vandføring m.m. kan dramatisk, og til tider kortvarigt, ændre boniteten, hvorfor den bedre benævnes den aktuelle bonitet. Tætheden af ørreder hænger direkte sammen med årets laveste bonitet. Især bestande af større bækørreder (5-10 år gamle) er følsomme over for et ustabilt fysisk miljø. Det skyldes dels at de kræver større vanddybde og mere omfattende skjul. En tilfredsstillende bestand af store/gamle ørreder på lokaliteter, hvor de burde kunne forekomme, er således en god indikation om et stabilt vandløbsmiljø, mens fravær af disse omvendt kan indikere perioder med ufavorable forhold. I tabel 3.1.1.2a ses hvilke vanddybder ørreder i forskellig størrelser foretrækker. 1

Tabel 3.1.1.2a. Ørreders typiske fordeling efter vanddybder, efter /1/. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Vanddybde Aldersgruppe Ørredens længde ------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 10-15 cm. 0-1 år (0+ gruppe) 3-8 cm. 15-40 cm. 1-2 år (1+ gruppe) 10-25 cm. >40 cm. Ældre >25 cm. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Den tilfredsstillende tæthed af ørred i de respektive aldersklasser fremgår af 3.1.1.2b. Tabel 3.1.1.2b. Tilfredsstillende tætheder (antal pr. 100 m 2 ) af ørreder i forskellige aldersgrupper/størrelser i forhold til bonitetsvurderingen, efter /1/. Tætheder af 1½ års ørred er vurderet (dødelighed på 25 % af 1 års ørred) og tilføjet af forfatteren. Tilfredsstillende tæthed Bonitet Antal/100 m 2. 0 1 2 3 4 5 Yngel (3-4 cm.), april/maj 0 60 120 180 240 300 ½ års (6-8 cm.) oktober 0 15 30 45 60 5 1 års (10-15 cm.) april 0 6 12 18 24 30 1½ år (20-25 cm.) oktober 0 4 9 15 18 22 Ældre ørreder > ca. 25 cm. 0 2 4 6 8 10 De angivne længder ved en given alder, fra /1/, stemmer ikke helt overens med erfaringer fra sjællandske vandløb, hvor ørreder ofte er større. 3.1.1.3. Vurdering af el-fiskeresultaterne i B1 og B2 vandløbene Resultaterne af befiskningerne sammenholdes med de vejledende tilfredsstillende tætheder ved de givne boniteter, som angivet i tabel 3.1.1.2b. Vurdering af tætheden sker på basis af alle forekommende aldersklasser. I nogle tilfælde er bestanden på en strækning sammensat af 2 eller måske flere aldersklasser, som et udtryk for, at der findes varierende vanddybder og skjul, som tilgodeser dem alle. Her er foretaget en vurdering af den samlede bestand ud fra nedenstående kriterium. Bestanden skønnes at være tilfredsstillende og målsætningen dermed opfyldt når, enten: mindst en af aldersklasserne findes i tilfredsstillende tæthed eller mindst 2 aldersklasser findes med hver omkring halvdelen af tilfredsstillende tætheder evt. 3 aldersklasser med hver 1/3 af tilfredsstillende. I Vestsjællands Amt er kravet, at bestanden er selvreproduceret. B 2 vandene skal tjene som opvækst/opholdsområde for laksefisk. Her er det af mindre betydning for selve bedømmelsen, om en ørredbestand er naturligt reproduceret eller ej, idet ørrederne, jævnfør målsætningen, under alle omstændigheder accepteres "født" et andet sted i vandløbssystemet. Det overordnede naturmål er dog, at bestanden skal stamme fra naturlig reproduktion. Krav til tætheden af de ofte ældre aldersklasser i de sædvanligvis store B 2 vande er vanskelige at fastsætte, men /1/ angiver vejledende, at der bør være ca. 4 stk. ældre ørreder pr. 100 m 2 ved højeste bonitet. I Storstrøms Amt er bedømmelsen den samme som for B1 vandene. 18

3.1.1.4. Er der en samlet bestand svarende til et middelgodt vandløb? For at gøre vurderingen mere objektiv anvendes også den såkaldte målbrøk, som giver en vurdering af den samlede bestand ved en fastlagt og forventet bonitet (biotopkvalitet). Der arbejdes i Vestsjællands Amt ud fra, at alle strækninger skal have en samlet bestand, som anses for tilfredsstillende ved en mellemgod bonitet på 3 altså forudsættes, at vandløbet skal have gode skjul og varierede fysiske forhold. Det vil i efteråret sige, at der skal kunne leve 45 stk. ½ års ørred og/eller 15 stk. 1½ års og/eller 6 ældre bækørreder pr. 100 m 2 vandløbsbund jævnfør tabel 3.1.1.2b. Målbrøk: Tæthed ½ års + Tæthed 1½ års + Tæthed ældre = >1 45 15 6 Hvis der f.eks. på en lokalitet findes en tæthed (antal pr. 100 m 2 ) i efteråret af ½ års ørred på 20 stk.; 2 stk. 1½ års ørred og 1 stk. ældre bækørred, så bliver målbrøk ved den mellemgode bonitet (3) : 20/45 + 2/15 + 1/6 = 0,3 - altså er den samlede bestand ikke tilfredsstillende, da resultatet skal være større end 1,0. Også i Storstrøms Amt stilles krav om en ørredbestand svarende til en bonitet, der er fastsat på de enkelte stationer. 3.1.2. Fiskeundersøgelser i A - målsatte vandløb De anvendte metoder er de samme som for fiskevandsmålsatte vandløb. Vurderingen af hvorvidt målsætningen er opfyldt eller ej er imidlertid anderledes, idet der ikke stilles specifikke krav til fiskebestanden. Derfor vurderes det, hvilke fiskearter, der forventes at kunne leve i det pågældende vandløb, og denne vurdering lægges til grund. For A - målsatte vandløb gælder specielt, at de ofte befinder sig i vandløbenes spidser, hvorfor de ofte er præget af meget lille vandføring og hyppig sommerudtørring. I sådanne tilfælde stilles derfor ikke krav til forekomsten af en fiskebestand. I Suså systemet findes desuden en række A målsatte stationer i hovedløbet, hvor dette løber ureguleret både op- og nedstrøms Tystrup-Bavelse Sø. Her er de fleste steder naturgivne forhold for en varieret fiskebestand med karpefisk og rovfisk, og vurderingen er derfor som for B3 vandløbene jævnfør afsnit 3.1.3. 19

3.1.3. Undersøgelser i B 3 målsatte vandløb 3.1.3.1. El-fiskning. Der er sædvanligvis fisket kvantitativt, d.v.s. med 2 gennemfiskninger af strækningen undtagen ved færre end omkring 10 fisk, hvilket udgjorde en del af stationerne i Susåen. Ved meget store antal fisk (> 100) er antallet skønnet. Tæthed for hver art angives i antal pr. 100 m 2. Fiskene måles, og ved store antal fisk måles længderne på en repræsentativ delprøve. Ål måles ikke, men størrelsen anslås. 3.1.3.2. Vurdering af resultaterne af fiskeundersøgelserne i B 3 vande. Amterne har besluttet, at målsætningen regnes for opfyldt, for så vidt angår fiskebestanden, såfremt følgende kriterie er opfyldt: der er mindst 3 fiskearter, dog ud over hundestejle. I Vestsjællands Amt regnes målsætningen endvidere for opfyldt uanset antallet af arter, hvis der er ørreder tilstede. Dette førte til opfyldt målsætning på 2 stationer i Vestsjællands Amt ( st. 120055 og st. 160025). Fund af vandrefisk som havørred eller strejfende regnbueørreder giver ikke alene opfyldelse af målsætningen. 3.2. Bundforhold og gydebestand af bæk-og havørred Kun mindre dele af Suså systemet er blevet gennemgået for at registrere arealet af gydeegnet bund (småstenet bund med frisk strøm). Det drejer sig om Tuel Å og Torpe Kanal, som blev undersøgt i 2002. I de samme dele af åen er der blevet søgt efter gydegravninger etableret af bæk, sø eller havørreder ligeledes i 2002. Gydegravninger observeres ret nemt lige efter gydetiden (i januarfebruar) i form af hvælvede banker, hvor småstenene er blevet oprodet. Metoden og resultaterne af registreringerne er nærmere beskrevet i /12/. 3.3. Stationsbeskrivelser, dataark og bearbejdning af data 3.3.1. Dataark og bearbejdning For hver undersøgt station er udfyldt et feltskema med beskrivelse af strækningens dimensioner, fysiske forhold, vandkvaliteten og andre væsentlige parametre. En del af disse data er samlet i tabel 6.1 6.8. Dataark med rådata for de enkelte undersøgte stationer opbevares af Vestsjællands og Storstrøms Amter. Dataindsamlingen er tilrettelagt sådan, at der indsamles relevante parametre for amtets database Win-bio samt til brug ved beregning af Fysisk Vandløbsindeks. Undersøgelserne er udført på samme årstid, med samme metode og på præcis samme strækninger som i 2000. Ved statistisk bearbejdning og sammenligning af fiskebestandene i 2000 og 2005 skal tages i betragtning, at fiskearter som mange karpefisk og aborre er stimefisk, der i nogen grad bevæger sig rundt i vandløbene. Det betyder, at befiskninger selv med kort tid imellem på den samme 20

station kan give helt forskellige resultater. Fiskene fordeler sig med andre ord klumpet både i tid og sted. Derfor er en sammenligning mellem 2 år bedst, hvis data fra en række stationer igennem et vandløb sammenlignes med resultater fra de samme stationer, hvilket vil udglatte tilfældig variation p.g.a. fiskenes adfærd. Sammenligningen med fiskedata fra 2000 er udført med Wilcoxon signed-rank test ved mindst 6 lokaliteter. Ved normalfordelte data er anvendt en t test med signifikansniveau 5 %. Ørreder er stationære og territoriale og har også en klumpet fordeling, som dog er stabil i tid. Den bestemmes af biotopforholdene, idet ørreder kun opholder sig, hvor deres krav er opfyldte. De har en geografisk klumpet fordeling, hvorfor befiskningsdata fra en enkelt station bedre kan sammenlignes direkte fra år til år. 3.3.2. Vurdering af vedligeholdelsen Vedligeholdelsen af de fiskevandsmålsatte vandløb (B1, B2, B3) skal ske på en måde, så såvel afvandingsinteresser som miljø tilgodeses. I A målsatte vandløb udføres som hovedregel ingen vedligeholdelse. Herfra er de A- målsatte dele af Susåens hovedløb dog en undtagelse, i det her udføres grødeskæring med båd. Miljøvenlig grødeskæring udføres generelt sådan, at kun vegetation i strømrenden skæres bort. Planter langs bredderne og evt. enkelte grødeøer i strømrenden lades tilbage. Egentlig oprensning af bundmateriale som sten og grus er ikke tilladt, og kun aflejringer af sand og mudder må opgraves, hvis hensyn til vandløbets vandføringsevne begrunder det. I de mindre vandløb bør grødeskæringen udføres manuelt. Ørreden er den art, som stiller de største krav til det fysiske miljø. Den er territorial og tåler ikke andre fisk (særligt ikke artsfæller) i sit territorium. Det betyder, at en god bestand forudsætter, at der er visuel adskillelse af de enkelte ørreder i form af grødeøer, sten og andre barrierer. Desuden er den helt afhængig af at kunne finde strømlæ og skyggefulde skjulesteder under udhængende vegetation langs bredderne. Bortskæring af al vegetation vil, i et vandløb uden andre mere stabile skjul (sten, trærødder mv.), ofte forårsage, at bestanden stort set forsvinder. 21

Tabel 3.3.2. Vurdering af vedligeholdelsen i relation til mulighederne for at opretholde varierede fiskebestande i vandløbene. 1 2 3 4 5 Tilfredsstillende vedligeholdelse Ikke tilfredsstillende vedligeholdelse Snoet strømrende i en bredde, der passer til vandføringen, enkelte grødeøer efterladt og godt udhæng fra bredderne. Bunden ikke rørt. Stor variation i strømning og dybde. Snoet strømrende, men lidt bredt i forhold til vandføring og højest ½ delen af udhænget er skåret til stub. Ingen grødeøer er efterladt. Vanddybde og strømning er noget varierende. Strømrenden er lige og for bred. Mere end ½ delen af udhænget er skåret tilbage til stub. Variationen i bund og sider er meget lille. Ingen tydelig strømrende og al vegetation langs siderne er stubskåret. Bredder og bund er evt. oprenset her og der, og bund og strømning er meget ensartet Vandløbets bund er oprenset overalt, og der er ingen vegetation eller fysisk variation i bund og sider. Vedligeholdelsen tilgodeser fiskebestandene og er i fuld overensstemmelse med målsætningen. Nogenlunde tilfredsstillende vedligeholdelse som i rimelig grad til godeser fiskebestandene. Fiskebestandene forventes påvirket negativt. Vedligeholdelsen er ikke i overensstemmelse med målsætningen. Vedligeholdelsen forventes at have stor langvarig negativ virkning på fiskebestandene og er ikke forenelig med målsætningen. Vedligeholdelsen forventes at have stor og langvarig negativ virkning på fiskebestandene og er helt uforenelig med målsætningen. Hårdhændet vedligeholdelse forårsager desuden ofte materialetransport, som ødelægger gydebankerne. I vurderingen af vedligeholdelsen af det enkelte vandløb tages ikke stilling til, om den er i overensstemmelse med det lokale regulativ, om der er problemer med vandføringsevnekrav, eller om særlige forhold ligger til grund for den udførte vedligeholdelse. Vedligeholdelsen blev vurderet ved selve fiskeundersøgelsen. Hvis der ikke på det tidspunkt var udført vedligeholdelse blev vandløbet genbesøgt frem til medio december 2005. Enkelte steder var der endnu ikke vedligeholdt. 3.4. Undersøgelsernes praktiske gennemførelse 3.4.1. Antal og beliggenhed af stationer I alt 111 stationer blev undersøgt. På enkelte stationer blev ikke udført egentlige fiskeundersøgelser grundet så lille vandføring eller dårlige forhold, at tilstedeværelse af fisk blev vurderet umulig. Stationerne ligger generelt med en indbyrdes afstand på omkring 2-4 km. Antal stationer i hver målsætning fremgår af tabel 2.2.2 samt oversigtskortet s. 12. 3.4.2. Praktisk gennemførelse Undersøgelsen er udført i perioden primo september til og med primo november 2005. 22

4. RESULTATER OG DISKUSSION 4.1. Fiskearternes forekomst og hyppighed Der blev observeret 19 fiskearter samt flodkrebs og signalkrebs. Desuden er bæklampret registreret i dele af Kongskilde Møllebæk, som ikke blev undersøgt i denne omgang. Også galizisk krebs er tidligere fundet i Haraldsted Sø. Fiskene er almindeligt forekommende i danske søer og vandløb bortset fra bæklampret, grundling, elritse, pigsmerling og regnløje, som har en forholdsvis begrænset udbredelse på Sjælland. Pigsmerling og regnløje findes kun i Østdanmark og er, sammen med flodkrebsen, på den nationale rødliste jævnfør /9/. Også rimten findes kun i Østdanmark, men den er mere almindelig. En samlet præsentation ses i figur 4.1.1 samt tabel 6.9 6.21. Aborre (Perca fluviatilis) Aborren er almindelig overalt i Suså og dens forgreninger. Med fund på 36 % af de undersøgte stationer er den faktisk den mest udbredte fisk i å systemet. Her blev ikke set store eksemplarer på trods af, at lystfiskerne jævnligt fanger store eksemplarer på den nedre del af hovedløbet på omkring 1 kg. Den yngler i søerne, hvorfra yngel kan bevæge sig ud i vandløbene, men det kan heller ikke udelukkes, at den også yngler i de rolige og ofte B3 målsatte vandløb. Jævnfør figur 4.1.1 har den en stor hyppighed i Suså systemet sammenlignet med andre vandløb i særligt Storstrøms Amt. Bæklampret (Lampetra planeri) Bæklampret blev ikke fundet i undersøgelsen, men ses jævnligt i den øvre del af Kongskilde Møllebæk jævnfør /Eilif Byrnak Vestsjællands Amt/. Bæklampretten kendes på Sjælland desuden kun fra en lokalitet i Tude Å systemet samt fra Esrum Å systemet. Den må derfor siges at have en ekstremt lille udbredelse i landsdelen og dermed også at være sårbar. Brasen (Abramis brama) Der blev fundet brasen på enkelte stationer i å systemet. Alle brasen var yngel eller ungfisk. Brasen er sandsynligvis ikke talrig i åerne, hvilket nok skyldes, at den som søfisk ikke foretrækker de ofte ret hurtigtstrømmende vandløb. Den er imidlertid ret almindelig i søerne. Elritse (Phoximus phoximus) Den lille karpefisk har en meget lille udbredelse i Suså systemet, hvor den kun kendes fra Torpe Kanal i Storstrøms Amt, hvor den blev fundet både i 2000 og 2005. Den er ret almindelig i Jylland, men findes på Sjælland desuden kun i Køge Å. Bestanden i Susåen er derfor af stor regional betydning for arten. Gedde (Esox lucius) Gedden er å-systemets næst hyppigste art, idet den er fundet på 28 % af stationerne, hvilket er næsten den samme hyppighed sammenlignet med hele Vestsjællands Amt jævnfør figur 4.1. Den fandtes hovedsageligt i de større vandløb f.eks. hyppigt i Suså, Ringsted Å og Tuel Å, mens den var sparsom og nærmest fraværende i en række små vandløb fra sydøst (Vasebæk, Skelgrøft, Møllebæk m.fl.). I småvandløbene fandtes kun årsyngel og unge gedder på 10 20 cm. Tæthederne var forholdsvis små med almindeligvis < 2 stk. men dog op til 6, stk. pr. 100 m 2 i Vigersdal), hvilket skyldes at gedden er aggressiv og territorial over for artsfæller. Gydning finder sted i søerne eller selve vandløbet evt. på oversvømmede lavninger. Der var påfaldende få gedder 23